Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 485
Offentligt
2026704_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
28. februar 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af
4. december 2018 stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse følgende for hhv. mænd og kvinder i hvert EU-
land, der i år fylder 47 år: 1) Formel pensionsalder, 2) Forventet restlevetid og 3)
Forventet antal år på pension på baggrund af 1 og 2 ved tilbagetrækning på den
formelle pensionsalder? Tabellen bedes sorteret efter søjle 3 startende med det
land, hvor 47-årige har længst tid på pension.
Svar
Det er ved besvarelsen lagt til grund, at der med
formel
pensionsalder menes den
lovbestemte
pensionsalder. Tabel 1 viser 1) den lovbestemte
1
pensionsalder beregnet
af Kommissionen på baggrund af landenes nuværende planer; 2) forventet restle-
vetid i 2031 samt; 3) forventet antal år på pension baseret på 1) og 2), for alle EU-
lande for en mand, som er født i 1971 (fylder 47 år i 2018). Tabel 2 viser de tilsva-
rende tal for en kvinde.
Det skal bemærkes, at pensionsalderen i nogle lande kan afvige fra hele år (fx 66
år og 6 måneder). Fødselsmåneden kan derfor være afgørende for, om en person
født i fx 1971 kan gå på pension i et givent kalenderår eller må vente til det næste.
De angivne pensionsaldre i tabellerne kan være afrundet/approksimeret og er den
pensionsalder, der vil gælde for størsteparten af personerne født i 1971 (hvis antal-
let af fødsler er ligeligt fordelt over året). Det skal også bemærkes, at der kan være
enkelte lande, som har gennemført reformer af deres pensionssystem, siden Eu-
ropa-Kommissionens opgørelse blev foretaget. Der er i eksemplet ikke taget højde
for, at nogle lande (fx Danmark) giver visse muligheder for tidlig tilbagetrækning
(efterløn).
Beregningen af det forventede antal år på pension er baseret på den forventede
restlevetid for en person, som er 60 år i 2031 (født i 1971), der svarer til mekanis-
men i den danske pensionslovgivning. En beregning baseret på restlevetiden som
47-årige i 2018 ville i denne sammenhæng næppe være retvisende, da personer,
som dør inden pensionsalderen, vil indgå i beregningen med et
negativt
antal år på
pension.
2
For at mindske dette problem er det således valgt i stedet at tage ud-
gangspunkt i en person som er 60 år i 2031 (dvs. stadig en person som fyldte 47 år
For nogle lande kan der være tale om aftaler, der kræver politiske beslutninger i fremtiden. I Danmark indebærer den
gældende levetidsindeksering, at Folketinget hvert femte år skal bekræfte justeringer af pensionsalderen som følge af leve-
tidsudviklingen
2
Dør en person fx som 50-årig, og er pensionsalderen 70 år, ville denne person indgå med -20 år på pension.
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
Side 2 af 4
i 2018), hvilket svarer til beregningen, der ligger til grund for levetidsindekseringen
i Danmark. Det bemærkes, at det ikke ændrer nævneværdigt på landenes placering
på listen om der tages udgangspunkt i restlevetiden for 47-årige eller 60-årige.
Det skal bemærkes, at folkepensionsalderen for årgang 1971 (en 47-årig i 2018)
med den forudsatte levetidsindeksering er et år højere end folkepensionsalderen
for årgang 1970. Pensionsalderen i Danmark hæves altså for netop for den årgang,
som opgørelsen, der danner grundlag for tabellerne, er foretaget for. Dette har
naturligvis en betydelig negativ indvirkning på Danmarks placering på listen.
Desuden henvises til de generelle data- og metodemæssige forbehold omtalt i be-
svarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål 149 og 151 stillet 4. december
2018. Det gælder bl.a., at der er forskel på, hvor langt landene er nået med sikring
af holdbare pensionssystemer. Danmark er relativt langt og er et af de lande, der
har indført indeksering af pensionsalderen, mens andre har valgt diskretionære
stigninger i pensionsalderen (som kun rækker et begrænset antal år frem). I lyset af
de fælles demografiske udfordringer, kan det desuden forventes, at der i de kom-
mende år gennemføres yderligere tiltag. Det skal også bemærkes, at pensionsalde-
ren kun er et aspekt af mange, hvorfor en sammenligning af pensionsalder ikke
giver det fulde billede. Nogle lande har således i stedet for stigninger i pensionsal-
deren fx indført mekanismer, som reducerer de offentlige pensionsydelser, når
levetiden stiger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026704_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Den lovbestemte/aftalte pensionsalder, den forventede restlevetid i 2031
1
, og det forventede antal år på
pension for mænd, som bliver 47 år i 2018
Lovbestemt pensionsalder
Østrig
Luxembourg
Malta
UK
Slovenien
Sverige
2
Frankrig
Spanien
Belgien
Tyskland
Tjekkiet
Portugal*
Irland
Italien*
Cypern*
Finland*
Polen
Estland
Nederlandene*
Slovakiet*
Grækenland*
Rumænien
Ungarn
Danmark*
Litauen
Kroatien
Bulgarien
Letland
65,0
65,0
65,0
66,5
65,0
67,0
67,0
67,0
67,0
67,0
65,0
67,8
68,0
68,8
66,8
68,2
65,0
65,0
69,3
65,0
69,6
65,0
65,0
70,0
65,0
67,0
65,0
65,0
Forventet restlevetid
24,9
24,9
24,4
25,4
23,9
25,6
25,3
25,0
24,7
24,5
21,8
24,5
24,7
25,4
23,5
24,7
21,3
20,9
25,0
20,1
24,5
19,7
19,5
24,2
18,9
20,9
18,8
18,4
Antal år på pension
19,9
19,9
19,4
18,9
18,9
18,6
18,3
18,0
17,7
17,5
16,8
16,7
16,7
16,7
16,7
16,5
16,3
15,9
15,8
15,1
15,0
14,7
14,5
14,2**
13,9
13,9
13,8
13,4
Anm.: Tabellen er sorteret efter antal år på pension, som er opgjort som forskellen mellem middellevetiden for
en 60-årig og folkepensionsalderen. Der kan være enkelte lande, som har gennemført reformer af deres
pensionssystem, siden Europa-Kommissionens foretog sin opgørelse af pensionsaldrene, ligesom opgø-
relserne kan være approksimeret/afrundet.
Lande markeret med rød og kursiv har mekanismer, der fx sænker ydelsen og/eller hæver
indbetalingerne i takt med levetiden/pensionssystemets holdbarhed.
1
Den forventede restlevetid er opgjort for en 60-årig i 2030-35, idet FN opgører restlevetiden i
femårsintervaller.
FN’s opgørelse for Danmark kan afvige fra Finansministeriets opgørelser.
*Angiver lande, hvor pensionsalderen er knyttet til den forventede levetid.
**
Det forventede antal år på pension kan afvige fra danske beregninger, som bygger på DREAM’s
befolkningsfremskrivning. I Danmark er levetidsindekseringen baseret på en politisk aftale, der kræver
politiske beslutninger i fremtiden. Reguleringen indebærer konkret, at Folketinget hvert femte år skal
vedtage stigninger i folkepensionsalderen med en varslingsperiode på 15 år i henhold til princippet for
levetidsindeksering. Pensionsalderen på 68 år i 2030 er den seneste lovbestemte pensionsalder for
Danmark. Den blev bestemt ved lov i 2015 i henhold til princippet for levetidsindeksering. En folkepen-
sionsalder på 70 år for årgang 1971 vil skulle besluttes af Folketinget i 2025, såfremt at den forudsatte
levetidsstigning indfries. .
2
Sverige: Pensionsalderen er fleksibel fra 61 år uden en øvre grænse Ydelsen vil dog være lavere ved
tidlig pensionering. En ansat har ret til at blive i sit job til denne er 67 år, hvorfor Europa-Kommissionen
opgør den formelle pensionsalder til 67 år.
Kilde: Kommissionens Aldringsrapport 2018, Institutional paper 079 (maj 2018) og bagvedliggende data.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 485: Kopi af svar på BEU alm. del - spm. 150 og 151 vedr. pensionsalder, tilbagetrækningsalder og forventet restlevetid i EU-landene, fra beskæftigelsesministeren
2026704_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 2
Den lovbestemte/aftalte pensionsalder, den forventede restlevetid i 2031
1
, og det forventede antal år på
pension for kvinder, som bliver 47 år i 2018
Lovbestemt pensionsalder
Polen
Luxembourg
Østrig
Frankrig
Spanien
Slovenien
Estland
Malta
Rumænien
UK
Sverige
2
Belgien
Tjekkiet
3
Portugal*
Tyskland
Italien*
Litauen
Slovakiet*
Finland*
Cypern*
Letland
Irland
Ungarn
Bulgarien
Kroatien
Nederlandene*
Grækenland*
Danmark*
60,0
65,0
65,0
67,0
67,0
65,0
65,0
65,0
63,0
66,5
67,0
67,0
65,0
67,8
67,0
68,8
65,0
65,0
68,2
66,8
65,0
68,0
65,0
64,8
67,0
69,3
69,6
70,0
Forventet restlevetid
25,7
27,6
27,6
29,4
29,3
27,3
26,3
26,1
23,7
27,2
27,6
27,4
25,4
27,8
27,0
28,5
24,7
24,4
27,7
26,0
24,1
27,0
23,9
23,0
25,0
27,1
27,3
26,3
Antal år på pension
25,7
22,6
22,6
22,4
22,3
22,3
21,3
21,1
20,7
20,7
20,6
20,4
20,4
20,0
20,0
19,8
19,7
19,5
19,5
19,2
19,1
19,0
18,9
18,2
18,0
17,8
17,8
16,3**
Anm.: Tabellen er sorteret efter antal år på pension, som er opgjort som forskellen mellem middellevetiden for
en 60-årig og folkepensionsalderen. Der kan være enkelte lande, som har gennemført reformer af deres
pensionssystem, siden Europa-Kommissionens foretog sin opgørelse af pensionsaldrene, ligesom opgø-
relserne kan være approksimeret/afrundet.
Lande markeret med rød og kursiv har mekanismer, der fx sænker ydelsen og/eller hæver
indbetalingerne i takt med levetiden/pensionssystemets holdbarhed.
1
Den forventede restlevetid er opgjort for en 60-årig i 2030-35, idet FN opgører restlevetiden i
femårsintervaller.
FN’s opgørelse for Danmark kan afvige fra Finansministeriets opgørelser.
*Angiver lande, hvor pensionsalderen er knyttet til den forventede levetid.
**
Det forventede antal år på pension kan afvige fra danske beregninger, som bygger på DREAM’s
befolkningsfremskrivning. I Danmark er levetidsindekseringen baseret på en politisk aftale, der kræver
politiske beslutninger i fremtiden. Reguleringen indebærer konkret, at Folketinget hvert femte år skal
vedtage stigninger i folkepensionsalderen med en varslingsperiode på 15 år i henhold til princippet for
levetidsindeksering. Pensionsalderen på 68 år i 2030 er den seneste lovbestemte pensionsalder for
Danmark. Den blev bestemt ved lov i 2015 i henhold til princippet for levetidsindeksering. En folkepen-
sionsalder på 70 år for årgang 1971 vil skulle besluttes af Folketinget i 2025, såfremt at den forudsatte
levetidsstigning indfries. .
2
Sverige: Pensionsalderen er fleksibel fra 61 år uden en øvre grænse Ydelsen vil dog være lavere ved
tidlig pensionering. En ansat har ret til at blive i sit job til denne er 67 år, hvorfor Europa-Kommissionen
opgør den formelle pensionsalder til 67 år.
3
T jekkiet: Pensionsalderen for kvinder afhænger af antallet af børn. Den angivne pensionsalder
forudsætter to børn.
Kilde: Kommissionens Aldringsrapport 2018, Institutional paper 079 (maj 2018) og bagvedliggende data.