EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 503
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 23. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 8. februar 2019

kl. 8.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), fungerende formand,

Erling Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S),

Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), So-

fie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen,

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, mi-

nister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Eva

Kjer Hansen, udenrigsminister Anders Samuelsen, skat-

teminister Karsten Lauritzen, uddannelses- og forsk-

ningsminister Tommy Ahlers og erhvervsminister Ras-

mus Jarlov.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet undtagen

under punkt 6, hvor Peter Hummelgaard Thomsen fungerede som formand.

Punkt 1. Brexit-retsakter på transportområdet:

Transportministeren:

Jeg vil starte med at gennemgå to ud af tre af Kommis-

sionens forslag på transportområdet, som er fremsat som led i forberedelsen på

en eventuel hård Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en udtrædelsesaf-

tale. Som udgangspunkt forlader Storbritannien EU den 29. marts 2019, og på

nuværende tidspunkt er det stadig uvist, om det bliver med eller uden en udtræ-

delsesaftale.

De to forslag skal derfor sikre, at der fortsat kan være et minimum af transport

mellem EU og Storbritannien, i det tilfælde at Storbritannien forlader EU uden en

aftale og dermed bliver et tredjeland fra den ene dag til den anden.

Forslagene er blevet hastebehandlet i Rådet på grund af den helt særlige situa-

tion, hvor forordningerne skal kunne finde anvendelse fra den 29. marts.

Side 759

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Det betyder samtidig, at forslagene ikke kommer på et TTE-rådsmøde. Når jeg

forlægger forslagene til forhandlingsoplæg nu, skyldes det, at Rådets formand-

skab sandsynligvis vil anmode om mandat til at påbegynde trilogforhandlingerne

med Europa-Parlamentet på et Coreper-møde i næste uge. Jeg vil nu gennem-

gå de to forslag enkeltvis.

a) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om fælles regler, der sikrer basale luftfartsforbindelser i

lyset af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands

udtræden af Unionen

–

Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0893

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (18)

–

svar på spm. 119 om, hvad der er den saglige

baggrund for, at fly fra britiske flyselskaber ikke får mulighed for at

flyve fra et tredjeland til EU i henhold til EU-Kommissionens

nødplan

–

fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transportministeren:

Forslaget om sikring af basale luftfartfartsforbindelser

skal sikre, at der kan foretages et minimum af flyvninger mellem EU og Stor-

britannien. Hvis Storbritannien træder ud af EU uden en udtrædelsesaftale, vil

Storbritannien blive et tredjeland. Det betyder, at Storbritannien ikke længere vil

være omfattet af EU’s indre

marked, som giver luftfartsselskaber mulighed for at

flyve uden begrænsningerne i EU. Det betyder samtidig, at EU-luftfartssel-

skaber ikke nødvendigvis har samme muligheder som i dag for at flyve til og fra

Storbritannien.

Ifølge Kommissionens umiddelbare beregninger udgør luftfartstransport af

passagerer mellem et EU-27 medlemsland og Storbritannien på nuværende

tidspunkt 16 pct. af al luftfart inden for EU. For Danmarks vedkommende er det

11 pct. af alle udenrigsflyvninger, som går til og fra Storbritannien. Jeg hilser

derfor Kommissionens forslag velkommen, så vi kan forsøge at afbøde de

værste konsekvenser af Brexit

–

både for luftfartsbranchen og for passagererne.

Forslaget er tidsbegrænset og udløber senest den 30. marts 2020.

I det oprindelige forslag var der lagt op til, at britiske luftfartsselskaber kun skulle

tildeles de mest grundlæggende rettigheder for fortsat at flyve med passagerer

og gods mellem Storbritannien og EU-27. I løbet af forhandlingerne er der sket

en vis opblødning af forslaget. Kommissionen ønskede f.eks. at lægge en

begrænsning på antallet af flyvninger til og fra EU-27 til det samme niveau som i

2018. Denne begrænsning er nu fjernet.

Side 760

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Der er et vist ønske om at opretholde størst mulig status quo. For Danmarks

vedkommende har det været en prioritet, at der fortsat har kunnet udføres så-

kaldte operationelle ordninger, da det har stor betydning for en række EU-

luftfartsselskaber og for opretholdelsen af deres forbindelser. I det foreliggende

forslag er det blevet muligt at udføre den type ordninger. Det er et krav, at Stor-

britannien tildeler EU-27-luftfartsselskaber de samme rettigheder, som britiske

selskaber vil blive tildelt af EU-27. Kommissionen vil overvåge, at Storbritannien

overholder dette.

Kommissionen vil også overvåge, om Storbritannien overholder principperne for

fair konkurrence. Britiske luftfartsselskaber bør ikke kunne tilbyde en urimelig lav

pris i forhold til EU-luftfartsselskaber, fordi de f.eks. ikke opfylder kravene om

ordentlige arbejdsforhold for ansatte. På dansk foranledning skal Storbritannien

nu også overholde principperne for kompensation til passagerer ved luftfartssel-

skabers forsinkelser og aflysninger af afgange for at sikre fair konkurrence.

Et element, som har været under stor bevågenhed fra medlemslandene og også

Danmark, er spørgsmålet om kompetence til at forhandle luftfartsaftaler med

tredjelande. Bekymringen gik på, at der var en risiko for, at kompetence til at

forhandle luftfartsaftaler med tredjelande permanent ville blive overdraget til

Kommissionen.

Kommissionen har imødekommet medlemslandenes bekymringer ved at give de

nødvendige forsikringer om, at kompetencen kun overdrages midlertidigt og ikke

vil have betydning for fremtidige forhandlinger med tredjelande. Det er eksplicit

skrevet ind i forslaget.

På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:



At man fra dansk side overordnet kan støtte forslagets intention om at

finde en fælles løsning til at sikre basale luftfartsforbindelser mellem

Storbritannien og EU i den særlige situation, hvor Storbritannien træder

ud af EU uden en udtrædelsesaftale;

At man fra dansk side lægger vægt på, at bestemmelser om flytrafikken

mellem EU-27 og det kommende tredjeland Storbritannien gennemføres

i en form, der ikke generelt tildeler Kommissionen kompetence til at

fastsætte trafikrettigheder i forbindelse med luftfartsaftaler med tredje-

lande med deraf følgende risiko for, at kompetencen permanent overgår

til Kommissionen;

At man fra dansk side lægger vægt på, at der fortsat kan tillades opera-

tionelle ordninger for luftfartsselskaberne i form af f.eks. leasing og de-

ling af flykoder på ruter mellem Storbritannien og EU-27, i det mindste

ved videreførelse af eksisterende ordninger;



Side 761

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019



At man fra dansk side lægger vægt på, at der under hensyntagen til den

særlige situation ikke gives Storbritannien de samme eller bedre ret-

tigheder, end Storbritannien kan opnå ved at tiltræde den af EU-27 til-

trådte udtrædelsesaftale;

At man fra dansk side vil arbejde for, at der

–

i det omfang der vil blive

fastsat bestemmelser for overvågning af konkurrencesituationen

–

skal

inkluderes spørgsmål om kompensation og erstatning til passagerer i

forbindelse med forsinkelser m.v.;

Og endelig, at man fra dansk side vil arbejde for, at der

–

i det omfang

der vil blive fastsat bestemmelser for gennemførelsesretsakter

–

skal

være tale om gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren

og ikke efter rådgivningsproceduren.

Den fungerende formand

orienterede om, at Enhedslisten forud for mødet

havde meddelt, at de ønskede at udtrykke sig imod forhandlingsoplægget. Han

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

b) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om fælles regler til sikring af basal konnektivitet i

vejgodstransporten med henblik på Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen

–

Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0895

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Jeg vil gå direkte videre til forslaget om basal konnektivi-

tet i vejgodstransporten. Forslaget er i det store hele bygget op på samme måde

som luftfartsforslaget. Formålet med dette forslag er at sikre, at der også inden

for vejgodstransportområdet kan opretholdes et vist minimum af kørsel mellem

Storbritannien og EU-27, hvis Storbritannien forlader EU uden en udtrædelses-

aftale. Forslaget vedrører alene de transportmæssige udfordringer for vejtrans-

portsektoren ved en hård Brexit og ikke f.eks. de toldmæssige udfordringer, som

Brexit også kan medføre. Forslaget er tidsbegrænset og udløber senest den 31.

december 2019.

Som sagt bliver Storbritannien et tredjeland, hvis Storbritannien træder ud af EU

uden en udtrædelsesaftale. Storbritannien vil altså heller ikke kunne nyde godt

af EU’s indre marked på vejgodstransportområdet.

Det betyder, at hvis forslaget

ikke bliver vedtaget, vil mulighederne for at køre en dansk lastbil til Storbritanni-

Side 762

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

en eller for at køre en lastbil fra Storbritannien ind i EU alene skulle baseres på

de særlige CEMT-tilladelser.

CEMT-tilladelserne udgør et særligt tilladelsessystem under International

Transport Forum. Tilladelserne kan bruges til at sikre transport mellem de 43

lande, som deltager i ordningen. Både Danmark og Storbritannien er medlem-

mer. Kommissionen angiver meget tydeligt, at CEMT-tilladelsessystemet ikke er

tilstrækkeligt til at sikre vejtransport mellem Storbritannien og EU-27.

I 2017 blev der transporteret 50 mio. ton gods ad landevej mellem Storbritanni-

en og EU-27. Det er baggrunden for, at Kommissionen har foreslået, at Storbri-

tannien skal tildeles rettigheder til at udføre vejgodstransport mellem Storbritan-

nien og EU. Grundforudsætningen for at tildele den rettighed er, at Storbritanni-

en giver vognmænd fra EU nøjagtig de samme rettigheder til transport mellem

EU-27 og Storbritannien.

Kommissionen vil overvåge, at Storbritannien overholder dette. Hvis Kommissi-

onen vurderer, at det ikke er tilfældet, kan Kommissionen gennem delegerede

retsakter vedtage passende kompenserende foranstaltninger eller helt suspen-

dere forordningen. Formålet med foranstaltningerne er at sikre en balance mel-

lem rettigheder og muligheder for vognmænd fra henholdsvis Storbritannien og

EU-27. Kommissionen vil også overvåge, om Storbritannien overholder princip-

perne for fair konkurrence og EU-reglerne på det sociale og tekniske område.

Det drejer sig bl.a. som reglerne for køre- og hviletid, regler om vægt og dimen-

sioner på køretøjer og reglerne for udstationering af arbejdstagere. Her har

Kommissionen også mulighed for at suspendere forordningen eller vedtage

passende kompenserende foranstaltninger, hvis det konstateres, at reglerne

ikke bliver overholdt. Det var ikke en del af det oprindelige forslag, at det skulle

være muligt at udføre intern kørsel i EU for vognmænd fra Storbritannien, men

det er et spørgsmål, der er blevet bragt op i forhandlingerne.

I det nuværende forslag fremgår det, at vognmænd fra Storbritannien får mulig-

hed for at udføre to operationer i form af læsning og losning inden for syv dage

inden for EU i tilknytning til en international transport. Der er altså ikke tale om

samme markedsadgang, som vi kender fra cabotagereglerne. Forslaget slår

derfor meget tydeligt fast, at adgangen til at udføre cabotagekørsel er en del af

det indre marked, og det er ikke en rettighed, som Storbritannien kan opretholde

ved sin udtrædelse. Det er et synspunkt, som regeringen støtter.

Med det seneste forslag lægges der op til, at muligheden for læsning og losning

af varer i forlængelse af en international transport skal udfases, så det fra 30.

september 2019 kun vil være muligt at udføre én operation.

Side 763

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Et andet element er, at en række lande har ønsket at inkludere bustransport i

forordningens anvendelsesområde. I det seneste forslag er der inkluderet en

ordning, hvor det bliver muligt at foretage international bustransport til eller fra

Storbritannien indtil den 31. december 2019. Fra dansk side har vi ikke ytret et

ønske om, at bustransport skal omfattes af forordningen. Samtidig ser vi dog

positivt på, at der findes en ordning, der sikrer, at den basale internationale bus-

transport mellem EU og Storbritannien kan fortsætte, så længe der ikke åbnes

op for muligheden for at udføre buscabotagekørsel.

På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:



At man fra dansk side støtter intentionen om at finde en midlertidig løs-

ning, der sikrer den basale vejgodstransport mellem Storbritannien og

EU-27 i tilfælde af den særlige situation, at Storbritannien den 29. marts

2019 træder ud af EU uden en udtrædelsesaftale;

At man fra dansk side lægger vægt på, at forslaget ikke medfører, at der

sker forskydninger i kompetencen mellem medlemslandene og Kom-

missionen med hensyn til at forhandle aftaler med tredjelande;

At man fra dansk side lægger vægt på, at det eksplicit skrives ind i for-

slaget, at forslaget kun vedrører den basale konnektivitet, og at forsla-

get derfor kun giver adgang til at udføre international bilateral vejgods-

transport og ikke cabotagekørsel, kombineret transport og såkaldt tred-

jelandskørsel;

Og endelig at man fra dansk side arbejder for, at der

–

i det omfang, der

vil blive fastsat bestemmelser for gennemførelsesretsakter

–

skal være

tale om gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren og ik-

ke rådgivningsproceduren.



Regeringen er indstillet på, at der findes en løsning til glæde for danske og eu-

ropæiske borgere og virksomheder, hvis vi kommer i den helt særlige situation,

at Storbritannien forlader EU uden en generel aftale, men forhåbentligt bliver det

ikke aktuelt.

Den fungerende formand

henviste til høringssvaret fra DTL, der var i tvivl om,

hvorvidt det var bedre med en aftale mellem EU og Storbritannien frem for bila-

terale aftaler. Og hvad var ministerens respons på høringssvaret fra ITD om,

hvordan EØS-landene stilles i henhold til aftalen?

Transportministeren

svarede, at det var regeringens vurdering, at det er bedst

for at lille land som Danmark at læne sig op ad en fælles aftale frem for at for-

handle med Storbritannien på egen hånd. EØS-landene kunne selv bestemme,

om de ville tilslutte sig en aftale mellem EU og Storbritannien.

Side 764

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Kenneth Kristensen Berth

kunne på vegne af Dansk Folkeparti ikke støtte for-

handlingsoplægget, fordi han ikke var overbevist om ministerens argumenter

imod høringssvaret fra DTL.

Den fungerende formand

orienterede om, at Enhedslisten forud for mødet

havde meddelt, at de ønskede at udtrykke sig imod forhandlingsoplægget. Han

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 765

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om visse aspekter af luftfartssikkerhed for at tage højde

for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af

Unionen



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0894

–

bilag 2 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (18)

–

svar på spm. 119 om, hvad der er den saglige

baggrund for, at fly fra britiske flyselskaber ikke får mulighed for at

flyve fra et tredjeland til EU i henhold til EU-Kommissionens

nødplan, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transportministeren:

Jeg vil nu fortsætte til det næste forslag, som er det tred-

je af Kommissionens forslag på transportområdet, der er fremsat som led i for-

beredelsen på et eventuelt hårdt Brexit. Det tredje forslag vedrører sikkerhed på

luftfartsområdet. Forslaget vil medføre en forlængelse af gyldigheden for visse

luftfartscertifikater, så de ikke vil blive anset som ugyldige fra den ene dag til

den anden i tilfælde af et hårdt Brexit.

Forslaget blev behandlet på Coreper i sidste uge, hvor Rådets formandskab fik

mandat til at påbegynde trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet. Trilog-

forhandlingerne er altså i gang, men vi har selvfølgelig stadig mulighed for at

påvirke forhandlingerne med Europa-Parlamentet og det endelige resultat. Jeg

forelægger derfor forslaget til forhandlingsoplæg, så jeg kan sikre mig, at den

endelige forordning ligger inden for rammerne af det mandat, jeg kan få i dag.

Formålet med forslaget er, at gyldigheden af godkendelser af produkter, f.eks.

reservedele eller sågar hele fly, kan forlænges med 9 måneder fra datoen for

Storbritanniens udtræden af EU. Hvis Storbritannien træder ud af EU uden en

udtrædelsesaftale, vil det betyde, at de produkter, som er produceret og certifi-

ceret i Storbritannien, ikke længere vil blive anset som godkendte produkter i

EU. Det har i den forbindelse ingen betydning, om produkterne allerede i dag

står på hylderne i værksteder i hele Europa. Hvis godkendelsen ikke kan anses

som gyldig, må produktet ikke anvendes. Det kan få den betydning, at europæi-

ske luftfartsselskaber

–

også danske

–

står uden brugbare reservedele. Det kan

potentielt skabe meget store forstyrrelser for lufttrafikken.

Efter den gældende lovgivning vil der ikke kunne udstedes nye godkendelser af

britiske produkter, så længe Storbritannien er medlem af EU. For at sikre, at

britiske produkter stadig kan anvendes i tilfælde af et hårdt Brexit, er der derfor

behov for, at gyldigheden af godkendelserne for forlænges. Det er det, som det-

Side 766

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

te forslag vil sikre. Jeg er derfor positivt indstillet over for forslaget, da det giver

tilstrækkelig tid til, at der kan udstedes de nødvendige godkendelser.

På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:



At man fra dansk side støtter Kommissionens forslag:

Og at man fra dansk side lægger vægt på, at den danske luftfartsbran-

che fortsat har adgang til produkter som reservedele m.v. og derved

forstyrres mindst muligt af Storbritanniens udtræden af EU.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde udtrykt sig imod det. En-

hedslisten var ikke til stede, men havde fremsat deres stillingtagen forud for

mødet.

Side 767

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 3. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstof-

effektivitet og andre vigtige parametre og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 1222/2009



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0296

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Forslaget skal erstatte den eksisterende forordning. Jeg

ønsker at tage mandat forud for TTE-energirådsmødet den 4. marts 2019, hvor

forslaget er på til generel indstilling. Sagen forankres i Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, hvorfor jeg i dag forelægger sagen for udvalget.

Formålet med forslaget er at forbedre mærkningen af dæk for derigennem at

give forbrugerne flere oplysninger om brændstofeffektivitet, sikkerhed og støjni-

veau. Herved kan forbrugerne få nøjagtige, relevante og sammenlignelige op-

lysninger om disse aspekter, når de køber dæk.

Forslaget vedrører således ikke de tekniske krav til bildæk men alene de krav,

der stilles vedrørende mærkningen af bildæk samt de oplysninger, der skal stil-

les til rådighed for købere af bildæk.

Overordnet foreslår Kommissionen, at der skal ske en opdatering af grænse-

værdierne i de kategorier, som mærkningen er baseret på, bl.a. i forhold til rul-

lemodstand, greb i vådt føre og støj. Derudover foreslås det, at mærkningskra-

vene også kommer til at omfatte oplysning om ydeevne i sneglat føre.

Kommissionen ønsker desuden at udvide mærkningsordningen, så den også

kommer til at gælde for dæk til lastbiler, busser, og påhængskøretøjer til disse

køretøjer. Herudover indeholder forslaget beføjelser til Kommissionen til at ud-

stede en delegeret retsakt om inkludering af regummierede dæk i forordningen;

dvs. brugte dæk, der renoveres, så dækkene kan genbruges. Regummierede

dæk er nemlig ikke omfattet af forordningens mærkningskrav i dag.

Endelig kan det nævnes, at Kommissionen anmoder om beføjelser til via dele-

gerede retsakter at tilføje parametre om dæks levetid og slidstyrke på mærket,

når de passende prøvningsmetoder er udfærdiget.

Regeringen støtter den foreslåede forordning og forslagets overordnede formål.

En opdatering af de fælles EU-krav til mærkning af dæk vil styrke forbrugernes

oplysningsgrundlag, når de køber dæk. Samtidig vil dækmærkningens udvidelse

Side 768

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

til at omfatte oplysninger om dæks ydeevne i sneglat føre være en fordel for

trafiksikkerheden.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen bemyndiges til at vedtage de-

legerede retsakter, der giver mulighed for dels at tilføje levetid og slidstyrke som

parametre i mærkningsordningen, så alle typer af dæk herved vil blive underlagt

samme mærkningskrav, dels at medtage regummierede dæk i mærknings-

ordningen, når der er udviklet passende prøvningsmetoder. Regummiering pro-

ducerer mindre affald og bidrager til både ressource- og energibesparelser.

Regeringen støtter, at så mange oplysninger som muligt om dæk fremgår for

forbrugere, men om det er selve mærket eller oplysninger fra mærket, som skal

fremgå af reklamer, er ikke afgørende.

Regeringen vil derfor arbejde for, at forslagets krav om afbildning af selve mær-

ket i visuelle reklamer opblødes, og at der i stedet stilles krav om, at oplysnin-

gerne fra mærket skal fremgå i visuel reklame, således at det flugter med de

generelle krav i forhold til energimærkning.

Regeringen er i princippet positiv over for Kommissionens forslag om at opdate-

re grænseværdier for de kategorier, som mærkningen er baseret på. Det er vig-

tigt, at der er overensstemmelse mellem grænseværdierne for klasserne og de

dæk, som findes, således at der ikke er tomme klasser. Dog har vi ikke set nati-

onale data, som viser, at der er behov for at ændre de gældende grænseværdi-

er på nuværende tidspunkt.

Regeringens forhandlingsoplæg er på denne baggrund:

At man fra dansk side støtter Kommissionens forslag om ny forordning om

mærkning af dæk.

Idet man fra dansk side lægger vægt på:



at dækmærkningen udvides til også at omfatte oplysninger om dæks

ydeevne i sneglat føre, hvilket er en fordel for trafiksikkerheden,



at regummierede dæk bliver omfattet af den nye forordning, når pas-

sende prøvningsmetode er udviklet, og



at Kommissionen tillægges beføjelse til at fastsætte parametre for slid-

styrke og levetid, når passende prøvningsmetoder foreligger.

Og endelig, at man fra dansk side arbejder for:



at kravet om afbildning af mærket i visuelle reklamer ikke bliver obligato-

risk, så længe oplysninger fra mærket fremgår i visuelle reklamer,



at Kommissionen tillægges beføjelse til at fastsætte parametre for

dækslid i forhold til partikelemission til luften, og

Side 769

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019



at en reskalering af klasserne i kategorierne udskydes, medmindre der

er data, som viser, at det er nødvendigt med en reskalering i forbindelse

med denne forordning.

Den fungerende formand

ville gerne kende forslagets rækkevidde. Gjaldt det

også privatpersoner, der f.eks. sælger dæk på Den Blå Avis, eller var kun auto-

riserede dæksalg omfattet?

Transportministeren

svarede, at det ville man undersøge. Der ville i hvert fald

ikke blive ændret på den nuværende ordning

–

den ville bare blive justeret.

Kenneth Kristensen Berth

udtrykte sig på Dansk Folkepartis vegne imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet der dermed var tvivl om, hvorvidt privatpersoner

også var omfattet.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret

sig imod det. Enhedslisten havde forud for mødet meddelt, at de ikke kunne

støtte forhandlingsoplægget.

Side 770

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om

ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets- og Rådets

forordning 2016/1624



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0631

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

EU-note (18)

–

E 9 (EU-note af 16/11-18)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 482 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 30/11-18)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Frontex-forslaget forelægger jeg

med henblik på forhandlingsoplæg. Det blev fremsat tilbage i september sidste

år og der er blevet forhandlet i højt tempo for at nå til enighed.

Samtidig har forhandlingerne været langstrakte, fordi det for mange lande, her-

under Danmark, har været meget vigtigt at få fastslået, at agenturet ikke fratager

medlemsstaternes suverænitet, når det kommer til

Frontex’ operative mandat.

Jeg forelagde dele af forslaget til forhandlingsoplæg tilbage i november, hvor

Rådet var nået til enighed om de dele, der drejer sig om Frontex’ samarbejde

med tredjelande og agenturets rolle på tilbagesendelsesområdet.

Som bekendt lovede jeg at komme tilbage med henblik på at tage forhandlings-

oplæg på den resterende del af forslaget, når Rådet var nær enighed om denne

del. Så det er altså den resterende del af forslaget, som jeg anmoder om udval-

gets opbakning til i dag.

Det drejer sig om Frontex’ mandat og operative kapaci-

tet og forslaget om at etablere et stående korps.

Regeringen kan støtte etableringen af et stående korps, og jeg er glad for, at

man har lyttet til Danmark og de øvrige lande og sikret, at antallet af grænseek-

sperter skal tilrettelægges og prioriteres på den bedst mulige måde og afspejle

de operative behov. Og at medlemsstaternes bidrag til det stående korps skal

aftales årligt ved bilaterale aftaler mellem de enkelte medlemsstater og Frontex

under hensyntagen til de operative behov.

Side 771

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Forhandlingsoplægget lyder derfor som følger:

Regeringen støtter etableringen af et stående korps, der

–

baseret på

årlige forhandlinger om et årligt bidrag fra medlemsstaterne, der afspej-

ler de operationelle behov

–

har en maksimal kapacitet på op til 10.000

personer.

Regeringen støtter, at medlemsstaternes bidrag til det stående korps

skal afspejle en rimelig balance medlemsstaterne imellem.

Regeringen støtter indførelsen af en midtvejsevaluering, der skal evalu-

ere korpset, herunder dets overordnede kapacitet og opbygning, eksi-

sterende og potentielle operationelle behov og ændringer i en med-

lemsstats mulighed for at bidrage til korpset.

Regeringen

–

når der er opnået generel indstilling i Rådet

–

vil tilkende-

give, at Danmark støtter forslaget.

På den baggrund håber jeg på udvalgets opbakning til forhandlingsoplæg.

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, hvad et korps på 10.000 personer skulle

foretage sig ved de ydre grænser, hvis den nationale kompetence gør sig gæl-

dende her. Var det 10.000 kontorpladser, man rykkede ud? Hvem havde ansva-

ret for, om reglerne bliver overholdt og ingen konventioner bliver brudt?

Sofie Carsten Nielsen

bakkede op om en indsats ved de ydre grænser og var

uforstående over for regeringens skepsis. Var det ikke kontrol ved de ydre

grænser, der skulle til for at få styr på situationen? Hvem ville blive udsendt fra

Danmark og fra de andre lande? Og var der ikke behov for koordinerede in-

strukser for, hvordan indsatsen skulle udmøntes? Og ville ministeren sige noget

om processen

–

ville forslaget blive vedtaget nu?

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at han på trods af, at han havde fulgt

hele debatten, ikke havde fundet svar på, hvad de 10.000 personer skulle lave.

Kunne ministeren fortælle ham det? Han påskønnede, at regeringen havde et

mål om, at antallet af personer skulle være behovsbestemt. Han var enig i en

styrkelse af indsatsen ved de ydre grænser, men gjorde man det ved at placere

10.000 personer ved grænserne? Ville deres job blive at indregistrere flygtnin-

ge? Og hvad var de øvrige landes holdning til forslaget?

Kenneth Kristensen Berth

efterlyste en forstærket grænsekontrol, men mente,

at den ville være uden effekt, hvis den ikke gjorde det muligt at sende migranter

retur. Som det var nu, skulle de bare sige ordet asyl for at komme ind. Det kun-

ne være godt, hvis korpset kunne være med til at danne en mur omkring Europa

og sørge for at sende alle retur. Det ville forudsætte, at der blev lavet aftaler

med tredjelande, eller at man blæste på konventioner og bare afviste folk, der

Side 772

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

kommer til Europa og agerer grænseløbere under påskud af at være asylansø-

gere. Budgettet for Frontex var stadigt stigende, men dette forslag var en papir-

tiger, som man ikke kunne bruge til noget, så længe der ikke var villig til at til-

sidesætte konventioner, så man kan forsvare kontinentet mod masseindvan-

dring.

Kenneth Kristensen Berth mente endvidere, at det burde være nationalstaterne,

der har ansvaret for at kontrollere ved grænserne. Ministeren sagde da også, at

det stadig lå inden for national kompetence, men Dansk Folkeparti anså det alli-

gevel som en form for europæisering af grænsekontrollen. At Danmark bilateralt

medvirkede til at betale til de sydeuropæiske lande, der har problemer med at

bevogte deres grænser, ville være en bedre løsning. Men det faldt med, at man

ikke kan afvise de ankomne, der bruger ordet asyl

–

så slår portene op. På

grund af flygtningekonventioner var kontinentet på vej i en gal retning. Han kun-

ne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Udlændinge- og integrationsministeren

var enig Kenneth Kristensen Berth i,

at man burde indføre et nyt asylsystem. På den baggrund havde Danmark og

Østrig fremlagt et forslag, der går på, at flygtninge skal søge asyl i det første

sikre land, hvilket for de flestes vedkommende vil være et afrikansk land. Indtil

der kommer et effektivt asylsystem, måtte man dog sørge for at sikre de ydre

grænser. En af de måder, man kan gøre det på, er ved at hjælpe EU-lande med

at få styr på de ydre grænser.

Ministeren henviste til et besøg, hun havde været på i Bulgarien, hvor hun hav-

de fået et indblik

i den kontrol, der foretages ved grænsehegnet af Frontex’ per-

sonale. Staben på de 10.000 personer skulle hjælpe med grænsepatruljering,

identitetskontrol, håndtering af rejsedokumenter og medvirke til at tillade eller

nægte indrejse

–

kort sagt det helt almindelige grænsearbejde. Frontex skulle

nu også medvirke til håndteringen af hjemsendelser, og det kræver nogle hæn-

der.

Om ansvaret sagde ministeren til Rasmus Nordqvist, at det var fordelt efter

gældende principper: EU-lovgivning og konventioner samt et Frontex-

adfærdskodeks.

Til Sofie Carsten Nielsen sagde ministeren, at det afhang af medlemslandene

og af fordelingen ved den årlige forhandling, hvem der skulle sendes ud. Hun

kunne ikke sige, hvornår forslaget ville blive vedtaget, men formandskabet lagde

op til, at det blev inden europaparlamentsvalget.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget. Han mindede om, at den

græske grænsekontrol på et tidspunkt var brudt sammen under presset. I den

Side 773

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

sammenhæng var grækerne noget skeptiske over, at de nationale beføjelser

blev udfordret. Hvad ville relationen blive mellem Frontex-personale og nationa-

le grænsebevogtningsfolk? Og hvilke former for personale ville komme fra

Danmark? Politibetjente, toldere? Hvis der opstod en konflikt mellem en udsendt

fra Danmark og f.eks. en lokal græsk tolder, skulle den så løses i henhold til den

græske lovgivning? Og hvis den danske tolder var utilfreds med den græske

måde at håndtere situationen på, skulle vedkommende så gå til den lokale græ-

ske toldchef? Der ville formentlig opstå mange konflikter der, hvor forskellige

kulturer mødes, så hvad var muligheden for at få dem løst?

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, hvordan medarbejdere fra alle EU-

landene kan samarbejde uden et fælles system. Hvis regler skulle de agere ef-

ter? Hvem kunne de klage til? Alternativet kunne ikke støtte forhandlingsoplæg-

get.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det var en historisk dag, for han var enig

med Holger K. Nielsen og Rasmus Nordqvist i, at de satte spørgsmålstegn ved,

hvordan det skulle kunne fungere med 27 forskellige lovgivninger og uden et

klart lovgrundlag at operere ud fra. Det var det, Dansk Folkeparti kaldte europæ-

isering af grænsekontrollen, fordi der pludselig er et hold fra hele Europa, der

skal bevogte grænser. Den europæisering var så ikke fuldstændigt gennemført

uden et fælles lovgrundlag. Han mente, at man sagtens kunne hjælpe andre

lande med opgaven, men det skulle ske bilateralt ved, at Nordeuropa sender

penge til håndteringen ved de ydre grænser og så i øvrigt styrke grænsekontrol-

len i egne lande.

Kenneth Kristensen Berth konkluderede, at Dansk Folkeparti ikke var imod hele

forslaget, og at det f.eks. var en god idé at samarbejde om hjemsendelses-

aspektet, men i sin helhed var forslaget en papirtiger. Man skulle gerne nå dertil,

hvor man ikke alene kan bevogte grænserne, men også håndhæve dem og re-

turnere mennesker til deres hjemlande. Det var absurd at opbygge så stort et

system, der så ikke kan sende folk retur. Man måtte indse, at ordet asyl ikke

skal kunne åbne alle døre

–

ellers går Europa til grunde.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at der var lovgivning på om-

rådet såsom Schengens grænsekodeks og EU- og folkeretten. En dansk græn-

sebetjent ville kunne retsforfølges, og ministeren var med på, at der skulle være

fokus på, at der sprogbarrierer og forskellige kulturer. Fra hendes besøg ved

den tyrkisk-bulgarske grænse var det også hendes oplevelse, at man var op-

mærksom på at skabe en fælles forståelse. Ministeren foreslog Holger K. Niel-

sen at sende ham et skriftligt svar med scenariobeskrivelser af procedurer, hvis

der opstår problemer i samarbejdet ved grænserne.

Side 774

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Holger K. Nielsen

pointerede, at han trods indlysende udfordringer ikke ville gå

imod forhandlingsoplægget, for hvad var alternativet? Man var nødt til at få styr

på situationen. Hvilke personalegrupper skulle sendes til grænserne? Han tak-

kede ja til at modtage at modtage en beskrivelser af scenarier.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om en dansk politibetjent, der er udstatio-

neres i Grækenland og forbryder sig mod noget, så skulle straffes i henhold til

græsk lovgivning.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Holger K. Nielsen, at der var

tale om danske politifolk, der er trænet i grænsekontrol. Hvis en dansk betjent

begår noget kriminelt i Grækenland

–

f.eks. at slå en gammel dame ned

–

skal

sagen håndteres efter græsk ret, men opstår der problemer i arbejdssammen-

hæng, vil det være dansk lov, der gælder.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet

havde ytret sig imod det.

Side 775

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EU) nr. 2018/1806 om fastlæggelse af listen

over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved

passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis

statsborgere er fritaget for dette krav, for så vidt angår Det Forenede

Kongeriges udtræden af Unionen



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik

på vedtagelse

KOM (2018) 0745

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg går nu videre til Kommissionens

forslag om ændring af visumforordningen, som jeg forelægger til orientering.

Jeg vil starte med at beklage, at udvalget først modtog samlenotat om sagen på

et sent tidspunkt. Men forhandlingerne om forslaget er også gået hurtigt på det

seneste.

Forslaget er en konsekvens af det forestående Brexit, hvor Storbritannien i for-

bindelse med deres udtræden af EU, skal betragtes som et tredjeland. Stats-

borgere fra tredjelande skal som udgangspunkt have

visum for at passere EU’s

ydre grænser. Det gælder derfor principielt også for statsborgere fra Storbritan-

nien, hvis de vil indrejse på EU-medlemsstaternes område efter den 29. marts i

år.

Kommissionen har foreslået, at statsborgere fra Storbritannien skal have visum-

frihed, når de rejser på korttidsophold til EU. Det er helt sædvanligt, at vi laver

gensidige aftaler om visumfrihed med tredjelande, som vi har tætte bånd til.

Forslaget lægger også op til, at skulle Storbritannien vende rundt på en tallerken

og indføre visumpligt for en eller flere af de 27 EU-medlemslande, ja, så vil EU

sætte tilsvarende visumpligt i værk over for Storbritannien. Regeringen støtter

Kommissionens forslag, og forslaget er også støttet af de øvrige 27 EU-

medlemslande. Jeg forventer en hurtig vedtagelse af forslaget.

Afsluttende orientering fra ministeren:

Til slut vil jeg kort orientere om to forordningsforslag, der netop er blevet frem-

sat. De skal ses som to nødvendige konsekvensforslag som følge af ETIAS-

forordningen, der blev vedtaget sidste år, og som opretter et europæisk system

vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse for tredjelandsstatsborgere, der er

Side 776

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

fritaget for visumpligt. Man er nu i gang med at få ETIAS-systemet implemente-

ret.

Der er tale om forslag, der lægger op til en ændring af retsakterne om de EU-

informationssystemer, som ETIAS trækker på for at sikre interoperabilitet med

ETIAS. Forslagene vil, når de bliver vedtaget, medføre ændringer i selve ETIAS-

forordningen og herudover ændringer i Schengeninformationssystemet (SIS),

visuminformationssystemet (VIS), ind- og udrejsesystemet (EES), Eurodac og

ECRIS-TCN. Forslagene ændrer ikke ved de adgange, der er skabt i hovedrets-

akterne.

Regeringen forholder sig naturligvis positiv over for de forslag, som er helt nød-

vendige tekniske konsekvensændringer for at få det fulde udbytte af ETIAS-

systemet.

Rasmus Nordqvist

bad ministeren uddybe, hvordan det hang sammen, at der

ikke var en ændret adgang til oplysninger i henhold til ETIAS, men man alligevel

sikrede en større interoperabilitet mellem systemerne, så flere har adgang til

oplysninger. Når man åbner for, at systemer arbejder sammen, åbner man også

for, at data flyder frem og tilbage mellem kontorer. Kom forslaget til forhand-

lingsoplæg?

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at man søgte ét sted, så det

er én indgang. Det gav en nemmere håndtering af oplysninger. Der var altså

ikke tale om, at oplysninger bare flyder mellem kontorer.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ministeren i så fald kunne garantere, at der

qua de to forordninger ikke var nogle af disse meget personfølsomme data, der

kunne blive tilgået af personer/systemer, der ikke tidligere kunne se dem.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at der her udelukkende var

tale om en teknisk tilretning for at få systemet til at køre. Debatten om indholdet

var overstået.

Side 777

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 6. Brexit-retsakter på fiskeriområdet:

Fiskeriministeren:

Jeg vil forelægge Kommissionens to forslag til Brexit-

retsakter på fiskeriområdet. Begge punkter er til forhandlingsoplæg.

Begge forslag skal bidrage til at håndtere de konsekvenser, som et no deal-

scenarie vil kunne have for EU’s fiskeri –

altså den situation, hvor Storbritannien

forlader EU uden en aftale. Risikoen for, at der ikke indgås en aftale om en vel-

ordnet britisk udtræden af EU

–

et no deal-scenarie

–

er stigende. Det er derfor

nødvendigt at forberede sig på den situation

–

også selv om vi først og frem-

mest arbejder på, at vi ikke kommer i den situation.

Danmark er som bekendt et af de EU-lande med størst fiskeriaktivitet i britisk

farvand. Således stammede 40 pct. af volumen og 30 pct. af værdien i dansk

fiskeri fra fiskeri i britisk farvand. Det kan vi læse ud af tallene for perioden 2012-

2016. Derfor har regeringen også i lyset af de potentielle konsekvenser vedva-

rende understreget behovet for at sikre fortsat adgang til britisk farvand og fiske-

ressourcer i forbindelse med forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af

EU.

Jeg skal beklage, at samlenotatet til disse to punkter er kommet så sent, men

det skyldes, at der er tale om en hastebehandling af forslagene. Der er meget

komprimerede processer i forhandlingerne, der kendetegner no deal-forslagene.

Tak for forståelsen i udvalget for, at vi arbejder under et stærkt tidsmæssigt

pres.

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2017/2403 for så vidt angår fiskeritilladelser til

EU-fiskerfartøjer i Det Forenede Kongeriges farvande og fiskeri, der

udøves af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande

–

Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2019) 0049

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Fiskeriministeren:

Forslaget om eksterne flåder vedrører den situation, hvor

Storbritannien i et no deal-scenarie måtte vælge at give fortsat farvandsadgang

til EU-27-fiskere i 2019. Det er bl.a. blevet nævnt af den britiske minister på fi-

skeriområdet, Michael Gove, og er i overensstemmelse med den aftale om fi-

skerimuligheder for 2019, som vi vedtog på rådsmødet i december 2018. I den-

ne situation skal man dog også håndtere, at Storbritannien bliver et tredjeland.

Side 778

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Forslaget forbereder denne situation ved at etablere hjemmel til at udstede tilla-

delser til gensidigt fiskeri, altså tilladelse for EU-27-fiskere til at fiske i britisk far-

vand og tilladelse for britiske fiskere til at fiske i EU-27-farvand. Ligeledes giver

forslaget mulighed for fortsatte bilaterale kvotebytter mellem EU-27-

medlemsstater og Storbritannien. Forslaget er begrænset til 2019.

Regeringen støtter formålet med Kommissionens forslag om at understøtte en

eventuel gensidig farvandsadgang mellem EU og Storbritannien i et no deal-

scenarie fuldt ud.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side



først og fremmest lægger vægt på, at der findes en løsning, der sikrer dan-

ske fiskere adgang til britisk farvand, og

tilslutter sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om,

som understøtter en eventuel gensidig farvandsadgang i et no deal-

scenarie.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod ministe-

rens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår visse regler

vedrørende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på grund af Det

Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

Forelæggelse ved ministeren for fiskeri-, ligestilling og nordisk

samarbejde

–

Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2019) 0048

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Fiskeriministeren:

Forslaget om ændring af Den Europæiske Hav- og Fiskeri-

fond (EHFF) 2014-2020 vedrører den situation, hvor der i et no deal-scenarie

ikke er adgang til fiskeri i britisk farvand.

Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne i et no deal-scenarie uden

adgang til fiskeri i britisk farvand kan støtte midlertidig oplægning af fartøjer.

Dette kan ske ved, at medlemsstaterne omdisponerer midler inden for rammer-

ne af de nationale EHFF-konvolutter. De midler, som Kommissionen forvalter

direkte, indgår ikke i forslaget. Der foreslås ikke afsat yderligere midler i EU-

budgettet.

Side 779

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Støtten kan gives til fiskere, som er væsentligt afhængige af adgang til britisk

farvand. Støtten vil maksimalt kunne gives for en periode på 9 måneder for hvert

fartøj.

Jeg vil understrege, at forslaget giver medlemsstaterne mulighed for støtte til

midlertidig oplægning i denne særlige situation, men der er på nuværende tids-

punkt ikke taget stilling til en eventuel anvendelse af muligheden i Danmark.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at udvide muligheden

for at omdisponere EHFF-midler og yde tilskud til midlertidig oplægning i et

eventuelt no deal-scenarie uden gensidig adgang til fiskeri og fiskeressourcer.

Regeringen arbejder for, at midler fra den af Kommissionen direkte forvaltede

EHFF-pulje også kan omdisponeres til midlertidig oplægning i medlemsstaterne.

Endvidere støtter man fra dansk side ligesindede medlemsstaters ønske om en

højere EU-medfinansieringssats med henvisning til den helt ekstraordinære si-

tuation.

Regeringens forhandlingsoplæg går således ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man fra

dansk side,



først og fremmest lægger vægt på, at der findes en løsning, der sikrer dan-

ske fiskere adgang til britisk farvand,



støtter den foreslåede udvidelse af muligheden for at omdisponere EHFF-

midler og yde tilskud til midlertidig oplægning i et eventuelt no deal-scenarie

uden gensidig adgang til fiskeri og fiskeressourcer,



arbejder for, at midler fra den af Kommissionen direkte forvaltede EHFF-

pulje kan omdisponeres til oplægningstiltag i medlemsstaterne, og



støtter ligesindede medlemslande, som måtte foreslå en højere EU-

medfinansieringssats til midlertidig oplægning med henvisning til den helt

ekstraordinære situation.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod ministe-

rens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 780

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 7. Den årlige handelspolitiske redegørelse

Udenrigsministeren:

Da jeg var her i november forud for EU-handels-

ministermødet, orienterede jeg detaljeret om den handelspolitiske udvikling.

Desværre har situationen ikke forbedret sig siden. Tendensen til protektionisme

og unilateralisme fortsætter

–

på bekostning af markedsåbning og multilateralt

samarbejde. Det er meget bekymrende for en lille åben økonomi som den dan-

ske.

USA-Kina

Centralt står handelskrigen mellem USA og Kina, som skaber usikkerhed og

svækker den globale økonomiske udvikling. USA truer med at hæve tolden på

kinesiske varer til 25 pct. fra den 1. marts, hvis ikke Kina indfrier en række ame-

rikanske krav. Nogle af kravene drejer sig om, at Kina skal købe mere i USA

–

eksempelvis sojabønner

–

som under handelskrigen er blevet pålagt øget kine-

sisk told. Men andre krav går dybere og retter sig mod strukturelle reformer som

bedre beskyttelse af intellektuelle rettigheder eller tvungen teknologioverførsel.

Handelskrigen gør ondt på begge parter

–

dog mest på Kina, som aktuelt har

den laveste økonomiske vækst siden 1990. Kina er derfor interesseret i en afta-

le, men ikke for enhver pris. Man vil nok være parat til at købe mere i USA, men

næppe til grundlæggende at ændre den kinesiske økonomiske model. Omvendt

har handelskrigen også omkostninger for USA. Det er jo amerikanske forbruge-

re og virksomheder, der betaler den forhøjede told på kinesiske produkter. Og

brasilianske bønder sælger nu soja til Kina på bekostning af deres amerikanske

kolleger. Så der er pres på begge parter. Derfor er det nok sandsynligt, at der

på nogle områder kan findes løsninger, som kan deeskalere toldkrigen. Men

den grundlæggende strategiske kamp vil fortsætte de kommende år.

EU og Danmark kan komme under pres for at vælge side. Her er det vigtigt, at

EU sikrer sig manøvrerum til at kunne samarbejde med både USA og Kina på

en måde, som understøtter vores egne interesser

–

ikke mindst i forhold til at

bevare et velfungerende multilateralt handelssystem i WTO.

Man kan håbe, at de amerikansk-kinesiske forhandlinger fører til bedre generel-

le markedsvilkår i Kina. Men der er en risiko for, at en aftale primært kommer til

at gavne amerikanske og kinesiske interesser. Det vil være uheldigt for danske

og europæiske virksomheder, som så stilles ringere end amerikanske konkur-

renter. Det vil

gå imod WTO’s grundlæggende princip

om, at man ikke må give

begunstiget markedsadgang til udvalgte handelspartnere.

USA-EU

Side 781

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Heller ikke for det transatlantiske handelsforhold var 2018 et let år. Den 23.

marts indførte USA øget told på stål- og aluminiumsprodukter med henvisning til

national

sikkerhed. I EU’s optik var det et WTO-stridigt

forsøg på at beskytte

hjemlig industri mod konkurrence. Derfor rebalancerede EU handelsforholdet

med told på amerikanske produkter og anlagde sag i WTO.

Da præsident Trump derefter truede med at indføre biltold, begyndte skyerne for

alvor at trække sig sammen. Derfor var det positivt, at Juncker og Trump i juli

blev enige om en fælleserklæring om det transatlantiske handelsforhold og der-

med afværgede en eskalering af situationen. En fælles EU-USA- arbejdsgruppe

har siden da arbejdet på at operationalisere fælleserklæringen. På den bag-

grund oversendte den amerikanske administration i januar til Kongressen USA’s

prioriteter for en handelsaftale med EU. Tilsvarende sendte Kommissionen ud-

kast til forhandlingsdirektiver til Rådet om henholdsvis en aftale på industritold

og et regulatorisk samarbejde om såkaldte overensstemmelsesvurderinger. Bå-

de USA og EU har dermed taget skridt mod indledning af egentlige forhandlin-

ger. Der er dog stadig stor afstand mellem USA og EU i forhold til, hvilke områ-

der der konkret skal indgå i forhandlingerne.

En stor knast er, om landbruget skal med. På den ene side presser USA på for

bedre markedsadgang til EU, mens EU omvendt henviser til fælleserklæringen

fra juli, hvor landbrug

–

bortset fra soja

–

netop ikke nævnes. Rationalet var

dengang i EU’s optik en balance, hvor følsomme emner blev

udeladt. For USA

var det eksempelvis offentlige indkøb og geografiske betegnelser, mens land-

brug og fødevaresikkerhed kunne komplicere forhandlingerne for EU.

Billedet kompliceres yderligere af den amerikanske trussel om biltold. Den så-

kaldte 232-rapport, der skal undersøge, om import af europæiske biler og bildele

udgør en trussel mod USA's nationale sikkerhed, ventes i næste uge. Det vil

ikke kun være den tyske bilindustri, der bliver ramt, hvis USA gør alvor af tolden.

Bilindustrien består af komplekse værdikæder, som Danmark og mange andre

EU-lande er fuldt integrerede i.

EU har gjort det klart for USA, at eventuelle forhandlinger vil ophøre, hvis biltol-

den gennemføres. Endvidere vil en løsning på stål- og aluminiumstolden være

en forudsætning for afslutning af handelsforhandlingerne.

Jeg er samlet set derfor kun forsigtig optimist. Det er positivt og et stort skridt, at

vi er slået ind på en dialog- og forhandlingskurs. Men udsigten til mulig straftold

på biler og den kløft, der er imellem vores forventninger til handelsforhandlin-

gerne, giver samtidig anledning til afdæmpede forventninger.

Side 782

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Regeringens holdning er, at EU i troværdig opfølgning på fælleserklæringen skal

indlede afgrænsede forhandlinger med USA. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke

er tale om at genoplive den omfattende handelsaftale TTIP med USA.

I bund og grund er der tale om at sikre Kommissionen fleksibilitet til at videreføre

en vanskelig handelspolitisk dialog med USA. I den forbindelse skal vi fra EU’s

side stå fast på egne økonomiske, handelspolitiske og multilaterale interesser

og principper. Det betyder bl.a., at vi skal være klar til at rebalancere samhande-

len igen, hvis Europa bliver pålagt straftold på biler og bildele. Den resolutte til-

gang var fornuftig i juni, og den kan blive nødvendig igen. Det vil fortsat være

afgørende, at EU-kredsen holder sammen og taler med én stemme, så vi ikke

står splittet over for USA.

Jeg vil under næste dagsordenspunkt vende tilbage til de to konkrete forhand-

lingsdirektiver og regeringens forhandlingsoplæg i den forbindelse.

WTO

I november redegjorde jeg for de udfordringer, som WTO står over for. Jeg vil i

dag derfor blot nævne enkelte forhold, som vil have regeringens særlige op-

mærksomhed i 2019.

WTO’s mest akutte problem er fortsat USA’s blokering af udnævnelsen

af nye

dommere til appelorganet i WTO’s tvistbilæggelsessystem. Findes der ikke en

løsning, bryder tvistbilæggelsessystemet sammen ved udgangen af 2019, når to

af de tre tilbageværende dommere fratræder. Det vil skabe usikkerhed om den

videre håndhævelse af WTO’s regelsæt.

WTO’s øvrige udfordringer

handler i sær om mangelfuld overholdelse af WTO-

forpligtelser og begrænsede fremskridt i forhandlingssporet. Forhandlingerne

om fiskerisubsidier ventes at blive meget vanskelige, hvis man skal nå målsæt-

ningen om en aftale i december 2019. WTO-forhandlingerne er desuden udfor-

dret af, at en række WTO-medlemmer kun ønsker at forhandle emner fra den

gamle Dohadagsorden fra 2001. Heroverfor står andre

–

som EU

–

der ønsker

at inddrage såkaldte nye emner som eksempelvis e-handel.

Derfor er det positivt, at nogle WTO-medlemmer, herunder EU, arbejder i min-

dre grupper for at nå resultater på vigtige områder som e-handel, investerings-

lettelse og national regulering af tjenesteydelser. Meget tyder på, at det kan væ-

re vejen frem for at sikre WTO’s relevans og effektivitet, når udsigt til konsensus

er umulig. Det er på den baggrund glædeligt, at 48 WTO-medlemmer på World

Economic Forum i Davos besluttede at indlede forhandlinger om nye globale

regler for e-handel.

Side 783

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Men en enkelt svale gør ingen sommer

–

og en mulig aftale om e-handel redder

ikke WTO. Vi må erkende, at situationen er meget alvorlig. EU er på mange

måder enig med USA i, at WTO-reglerne rummer begrænset mulighed for at

adressere unfair kinesisk handelspraksis. Men problemerne bør løses ved at

styrke og forbedre WTO, ikke ved at nedbryde organisationen. For det bør være

i alles interesse med fælles handelspolitiske spilleregler. Regeringen støtter der-

for Kommissionens indsats for at modernisere WTO-systemet, så det i højere

grad bliver i stand til at håndtere de nye udfordringer.

EU’s bilaterale

frihandelsforhandlinger

I lyset af det globalt set lidt dystre handelspolitiske billede er det positivt, at EU

fortsat arbejder aktivt i et bilateralt spor med gode konkrete resultater til følge.

Det var en rigtig god nyhed for danske virksomheder og forbrugere, at frihan-

delsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar. Aftalen betyder, at

90 pct. af al told mellem de to økonomier nu er blevet reduceret til 0, mens også

en række andre handelsbarrierer bliver fjernet. Beregninger fra Dansk Industri

viser, at dansk eksport til Japan kan stige 30-50 pct. ved fuld implementering af

aftalen. Nok så vigtigt sender Japanaftalen et vigtigt politisk signal om fortsat

vilje til frihandel og åbenhed.

Der har også været god fremdrift i bestræbelserne på at indgå bilaterale aftaler

med ASEAN-landene. I 2018 blev der opnået enighed om frihandels- og inve-

steringsbeskyttelsesaftaler med

EU’s to største handelspartnere i ASEAN: Sin-

gapore og Vietnam. Aftalerne med Singapore forventes godkendt i Europa-

Parlamentet i denne måned. Herefter kan frihandelsaftalen hurtigt træde i kraft,

mens investerings-beskyttelsesaftalen skal ratificeres af medlemsstaterne. Jeg

håber, at aftalerne med Vietnam kan underskrives i løbet af dette forår.

Det er også godt nyt, at EU i 2018 indledte forhandlinger med Australien og

New Zealand. Forhandlingerne er kommet godt fra start og kan forhåbentlig

færdiggøres hurtigt. Også en moderniseret handelsaftale med Mexico kom poli-

tisk på plads, og den vil forhåbentlig kunne træde i kraft i år. Til gengæld nåede

vi ikke helt så langt med Mercosur, som vi gerne ville, men der forhandles fort-

sat på at sikre EU dette vigtige fodfæste i Sydamerika.

EU har siden 2012 forhandlet en investeringsaftale med Kina for at øge mar-

kedsadgangen for europæiske investeringer og forbedre beskyttelsen. Det er

svære forhandlinger, da det især er Kina, som skal lukke op for markedsadgang.

EU forhandler også med Kina om en aftale om gensidig beskyttelse af et antal

geografiske betegnelser, heriblandt Danablu. Forhandlingerne har stået på si-

den 2010 og er tæt på afslutning. Om det lykkes at indgå en aftale i 2019 er dog

for tidligt at sige.

Side 784

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Investeringsområdet

Ud over disse investeringsaftaler vil jeg fremhæve yderligere et antal emner på

investeringssiden:

I januar fremsendte EU sit forslag til reform af investor til stat-tvistbilæggelses-

systemet til

FN’s Kommission

for International Handelsret, UNCITRAL. Forsla-

get er en udmøntning af ideen om en multilateral investeringsdomstol efter ICS-

principperne (Investment Court system) med øget transparens og faste, uaf-

hængige dommere. Regeringen har bakket op om initiativet gennem Danmarks

medlemskab af UNCITRAL. Forslaget

–

som altså nu har fundet vej i et multila-

teralt FN-spor

–

skal diskuteres i UNCITRAL i april i år.

Belgien anmodede i 2017 EU-Domstolen om en udtalelse med hensyn til den

EU-retlige medholdelighed af CETA-aftalens tvistbilæggelsesmekanisme. Dom-

stolens udtalelse ventes i løbet af foråret. Foreløbig har vi den 29. januar fået

Generaladvokatens udtalelse, som giver de øvrige medlemsstater og Kommis-

sionen fuldt medhold.

EU-Domstolen slog med Achmeadommen i marts 2018 fast, at investor-stat-

voldgiftsbestemmelser i bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler mellem EU-

lande er i strid med EU-retten. Investor-stat-tvister inden for EU skal i stedet

indbringes for nationale domstole. På baggrund af Achmeadommen er med-

lemsstaterne og Kommissionen blevet enige om at afvikle de omkring 200 eksi-

sterende intra-EU-investeringsbeskyttelses-aftaler. Danmark har fortsat syv bila-

terale investeringsbeskyttelsesaftaler med andre EU-lande.

Afrunding

Alt i alt må vi konstatere, at den regelbaserede handelsorden blev udfordret i

2018, hvor magt i mange tilfælde betød mere end regler. Men samtidig formåe-

de EU at drive en ambitiøs europæisk handelspolitik med gode resultater for

europæisk virksomheder og forbrugere. Den skal vi arbejde aktivt for bliver vide-

reført også af den nye Kommission. WTO-reform, USA og Kina vil fortsat præge

den handelspolitiske dagsorden i 2019. Også eventuelle forhandlinger med

Storbritannien om det fremtidige handelsforhold vil kunne trænge sig på, men

det vil jeg undlade at spekulere i her i dag. Nu er jeg interesseret i at høre jeres

bemærkninger og vurderinger af, hvor EU’s handelspolitik bør bevæge sig hen.

Peter Hummelgaard Thomsen

var enig i bekymringen over handelskrige, men

hvad mente regeringen om at screene investeringer fra f.eks. Kina og være me-

re påpasselig med frasalg af kritisk infrastruktur inden for rammerne af handels-

relationerne mellem landene? Man skulle holde tungen lige i munden for ikke at

blande de to ting sammen som en del af det samlede billede af en sværere

handelsrelation.

Side 785

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Udenrigsministeren

var enig i, at det var noget, der skulle holdes et vågent øje

med. Regeringen havde sideløbende med EU-sporet igangsat et tværministeri-

elt arbejde med det formål at undersøge, hvorvidt man skal have en generel

screeningsmekanisme i Danmark. Rådet og Parlamentet var enige om en fælles

overordnet ramme for investeringsscreening, og der var først og fremmest tale

om en mekanisme for informationsudvikling. Regeringen ville oprette et nationalt

kontaktpunkt inden for erhvervsministerens ressort. Beslutningen om at screene

investeringer ville forblive et nationalt anliggende.

Side 786

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 8. Forhandlingsdirektiver vedrørende handelsaftaler med USA:

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu forelægge to sager til forhandlingsoplæg. Som

nævnt under redegørelsen drejer det sig om at give Kommissionen bemyndigel-

se til at indlede forhandlinger med USA om afskaffelse af industritold og samar-

bejde om overensstemmelsesvurderinger. Rådet ventes at skulle tage stilling

hertil i løbet af de kommende uger.

Generelt støtter regeringen Kommissionens bestræbelser på at fastholde en

konstruktiv dialog med USA med udgangspunkt i Juncker/Trump-erklæringen fra

juli 2018. Regeringen støtter også, at Kommissionen som led heri søger resulta-

ter på områder, hvor der kan opnås enighed.

Den handelspolitiske dialog mellem USA og EU er bredere end de to områder,

hvor der nu er fremlagt udkast til forhandlingsdirektiver. Der pågår bl.a. også en

dialog om styrket samarbejde på en række regulatoriske områder, herunder læ-

gemidler, medicinsk udstyr og cybersikkerhed. Men de to direktiver repræsente-

rer spor, som synes modne til egentlige forhandlinger, og hvor Kommissionen

har behov for mandat.

Indledning af forhandlinger på disse to afgrænsede områder vil være et positivt

skridt i retning af stabilisering. Samtidig har EU og Danmark en væsentlig øko-

nomisk interesse i de to aftaler, der vil være til gavn for særligt små og mellem-

store virksomheder.

Jeg vil ikke berøre den bredere handelspolitiske kontekst, som jeg jo under det

tidligere dagsordenspunkt redegjorde grundigt for.

a) Afskaffelse af told på industrivarer

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2019) 0016

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Lad mig starte med Kommissionens forslag til forhand-

lingsdirektiv til indledning af forhandlinger med USA om afskaffelse af told på

industrivarer, som jeg forelægger til forhandlingsoplæg.

Der lægges i direktivet op til en gensidig afskaffelse af told på industrivarer efter

gradvis udfasning inden for en kort tidshorisont. Med industrivarer forstås alle

varer med undtagelse af dem, der står nævnt i bilag I til WTO-aftalen om land-

Side 787

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

brug. Dette betyder, at fisk og fiskeprodukter indgår. Der lægges endvidere op

til, at EU i forhandlingerne tager hensyn til amerikansk følsomhed i forhold til

visse bilprodukter. Desuden foreslås, at EU bør søge en aftale med USA om

oprindelsesregler, der kan lede til en lettelse af handelen mellem parterne.

I direktivudkastet foreslås etablering af en institutionel struktur for aftalens im-

plementering og en tvistbilæggelsesmekanisme. Det understreges, at EU vil

suspendere forhandlingerne, såfremt EU pålægges biltold, og at stål- og alumi-

niumstolden skal være afviklet inden forhandlingernes afslutning. Regeringen

støtter denne tilgang, herunder at der tages de nødvendige skridt for at beskytte

egne interesser i tilfælde af, at USA indfører toldforhøjelser på europæisk bilin-

dustri.

Som jeg var inde på under sidste dagsordenspunkt, er det amerikanske mandat

bredere og omfatter bl.a. landbrug. Som udgangspunkt ønsker EU ikke at afvige

fra den fælles Trump/Juncker-erklæring, som altså ikke nævner landbrug.

Kommissionen vil selvsagt være bundet af det mandat, som Rådet giver i direk-

tivet til alene at fokusere på industrivarer.

Jeg vil i den sammenhæng gerne understrege, at der ikke er tale om omfatten-

de og ambitiøse frihandelsforhandlinger med den dybde og bredde, vi normalt

arbejder for. Dertil er de handelspolitiske omstændigheder for specifikke.

USA er et vigtigt eksportmarked for Danmark

–

det største uden for EU

–

og en

nær politisk partner, trods vores forskellige syn på handelspolitikken. En han-

delsaftale, hvor vi fjerner tolden på industrivarer, vil derfor være til stor fordel for

danske virksomheder og danske forbrugere. Kommissionen estimerer, at EU’s

samlede vareeksport til USA vil stige 10 pct. som følge af aftalen.

Regeringen vil på den baggrund arbejde for et resultat, der styrker samhandlen,

herunder fremmer danske kommercielle interesser.

Regeringen lægger vægt på, at aftalen er i overensstemmelse med WTO’s reg-

ler og forpligtelser, og at EU-enighed opretholdes i forhandlingerne med USA.

Regeringen støtter på den baggrund rådsafgørelse med tilhørende forhand-

lingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med

USA om afskaffelse af told på industrivarer. Jeg vil naturligvis løbende orientere

udvalget om fremdriften i forhandlingerne.

Rasmus Nordqvist

ville gerne forstå, om man i forhandlingerne med USA øn-

skede at nå dertil, hvor partnerne var nået i TTIP-forhandlingerne, før præsident

Trump begyndt at lege handelskrig. Eller var målet at nå til endnu lempeligere

Side 788

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

handelsvilkår? EU har krav inden for områder som for klima, miljø, forbrugerbe-

skyttelse, sundhed etc. Hvor højt kom de til at stå på dagsordenen i forhandlin-

gerne?

Udenrigsministeren

anså det for vigtigt for EU at stabilisere handelsforholdet

med USA. En stabilisering hvilede først og fremmest på en vilje til at følge op på

den erklæring, som Juncker og Trumps erklæring fra juli 2018. Hvis EU ikke

fulgte op på den, ville risikoen for få indført told på biler og for at stå en handels-

krig blive endnu større. EU skulle selvfølgelig også beskytte egne interesser og

principper, så derfor forsøgte man at rebalancere handelsforholdet efter den

amerikanske ståltold. Der var tale om at lave en ny aftale med en 0-told på om-

rådet. Det ville dog ikke blive nemt.

Rasmus Nordqvist

bemærkede, at der blev brugt forskellige begreber: At reba-

lancere betyder at gå tilbage til, hvor man var, før Trump begyndte at lege med

toldkrig, og at stabilisere var vel heller ikke at gå videre. Han var bekymret for, at

stramme regler inden for eksempelvis miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse etc.

ikke ville blive en del af diskussionen med amerikanerne. Han ville gerne give

mandat til en rebalancering

–

altså, at man når tilbage til det stadie, man var

nået til i forhandlingerne, før Trump kom til. Hvis der var tale om en bredere

handelsaftale mellem USA og EU, ville han gerne have flere detaljer.

Udenrigsministeren

forklarede, at rebalanceringen handlede om, at amerika-

nerne havde indført ståltolden, hvorfor EU indførte en modtold. Nu gik man i

gang med det specifikke område som opfølgning på Trump/Juncker-erklæringen

i arbejdet mod en 0-told.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

[NB:

Efter behandlingen af punkt 8 a og b var afsluttet, oplyste Enhedslisten, der

var forhindret i at være til stede under punktet, at de ikke kunne støtte regerin-

gens forhandlingsoplæg. Det fremgår ikke af beslutningsreferatet fra mødet].

Side 789

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

b) Overensstemmelsesvurderinger

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2019) 0015

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu forelægge forhandlingsoplægget om indledning

af forhandlinger med USA om overensstemmelsesvurderinger.

Overensstemmelsesvurderinger er en teknisk proces, der vurderer om en vare

er i overensstemmelse med relevant lovgivning og standarder, før det kan sæl-

ges på markedet. EU og USA har i dag hver deres procedure til at sikre, at varer

lever op til gældende produktkrav. Forskellene i procedurerne medfører øgede

omkostninger og byrdefulde administrative processer uden nødvendigvis at for-

bedre produkternes sikkerhed.

Formålet med en aftale er at øge den bilaterale samhandel ved at reducere om-

kostningerne ved overensstemmelsesvurderinger. Dette vil først og fremmest

ske gennem gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderingsresultater

fra tests gennemført af henholdsvis amerikanske og europæiske organer. Her-

udover lægger Kommissionen op til at strømline processerne og fjerne overlap-

pende krav, hvilket der under forhandlingerne vil skabes mere klarhed over. Det

er i den sammenhæng vigtigt for regeringen, at et højt beskyttelsesniveau beva-

res til fulde.

Aftalen vurderes særlig at være til gavn for små og mellemstore virksomheder,

som rammes uforholdsmæssigt hårdt af de eksisterende forhold.

Regeringen støtter på den baggrund rådsafgørelse med tilhørende forhandlingsdi-

rektiver, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med USA om

overensstemmelsesvurderinger.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

[NB:

Efter behandlingen af punkt 8 a og b var afsluttet, oplyste Enhedslisten, der

var forhindret i at være til stede under punktet, at partiet ikke kunne støtte rege-

ringens forhandlingsoplæg. Det fremgår ikke af beslutningsreferatet fra mødet].

Konsultér punkt 8 a for den samlede dialog om punkterne 8 a og 8 b.

Side 790

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3673 (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender

den 18. februar 2019. Punkterne på dagsordenen forelægges til orientering.

Uden for rådsmødedagsordenen forelægges dagsordenspunkt 4 vedrørende

Den Europæiske Fredsfacilitet til orientering. De punkter, jeg ikke nævner, kan

vi naturligvis drøfte, hvis I ønsker det.

1. Ukraine



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3673

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 279,

senest behandlet i EUU 16/11-18)

Udenrigsministeren:

Ukraine er på dagsordenen for rådsmødet på dansk ini-

tiativ. Jeg vil desuden sammen med min ukrainske kollega Pavlo Klimkin være

vært for et morgenmadsmøde med EU-kollegaerne før rådsmødet. Morgenma-

den er en god anledning at blive opdateret af Klimkin om den seneste udvikling.

EU-drøftelsen vil fokusere på to ting: For det første hvordan EU hjælper Ukraine

mod Ruslands aggressive adfærd; og for det andet hvordan EU

–

med den rette

blanding af støtte og pres

–

bidrager til at holde dampen oppe i Ukraines re-

formproces.

Lad mig starte med at orientere udvalget om mit besøg i Ukraine og havnebyen

Mariupol sammen med min ukrainske og min tjekkiske kollega den 29. januar.

Mariupol ligger få kilometer fra frontlinjen i det østlige Ukraine og ud til Azovha-

vet. Byen er hårdt ramt af Ruslands fortsatte aggression og chikane mod skibs-

farten. Det gjorde et stærkt indtryk at se en tidligere pulserende havneby ligge

nærmest helt stille hen.

Det var Mariupol, der var destinationen for de tre små ukrainske flådefartøjer,

der den 25. november blev angrebet af russiske krigsskibe, og hvis mandskaber

–

24 sømænd

–

fortsat er illegalt tilbageholdt af Rusland. Det bedste ville selv-

følgelig være, at sømændene frigives som et resultat af den igangværende

mægling, som særlig Tyskland og Frankrig står bag. Men vi ser ingen russisk

imødekommenhed. Jeg vil på rådsmødet skubbe på for nye EU-sanktioner mod

Rusland, hvis ikke de 24 sømænd frigives snart, og Rusland retter ind i Azov.

Sanktioner kræver enstemmighed.

Side 791

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Det ser i øvrigt ud til, at det danske synspunkt nu begynder at vinde opbakning.

Flere centrale lande har i de sidste 24 timer bekræftet deres støtte til vores initi-

ativ. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at vi allerede inden rådsmødet står i en

situation, hvor der er enighed om sanktioner

–

altså i løbet af næste uge. Det vil

være et stærkt resultat for vores resolutte tilgang til spørgsmålet, så det vil jeg

selvfølgelig skubbe yderligere på for.

Jeg vil også opfordre til, at EU gør mere for at støtte denne del af Ukraine. Rus-

land må ikke få held til at få Mariupol og regionen i knæ. Fra dansk side går vi

foran med humanitær bistand, yderligere støtte til international OSCE-

overvågning og kapacitetsopbygning af den ukrainske flåde. Sammen med EU-

Kommissionen ser vi på nye indsatser i regionen.

Reformdagsordenen og de kommende præsident- og parlamentsvalg i Ukraine

bliver et centralt emne på rådsmødet. For at sætte den rette ramme om denne

debat har Danmark stået bag et indspil til drøftelsen.

17 EU-lande har tilsluttet sig det endelige indspil.

Hovedbudskabet er, at EU skal bistå Ukraine, som har valgt et europæisk spor

drevet af fortsatte reformer, især inden for antikorruption. Valgene skal være frie

og fair. Her spiller det ukrainske civilsamfund og de frie uafhængige medier en

vigtig rolle.

Vores store engagement i Ukraine bilateralt og multilateralt, herunder vores le-

derskab på EU’s antikorruptionsprogram,

giver os en unik platform til at være

dagsordenssættende i EU-kredsen, når det gælder Ukraine. Og det er vi.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad regeringen forestillede sig, der ville

ske efter det ukrainske valg? Hvordan så man et samarbejde for sig med de to

brogede kandidater?

Udenrigsministeren

sagde, at man afventede valget. Ønsket om at gå lidt vide-

re ad sanktionssporet handlede om at sende et signal til russerne om ikke at

blande sig i den demokratiske proces. Selv mente han, at det ville være godt at

signalere det på forhånd for at forebygge et russisk forsøg på at forpurre valget.

Man måtte efter et frit og demokratisk valg så finde ud af, hvordan man skulle

forholde sig til den, der løb af med sejren. EU-indsatsen var i høj grad rettet mod

korruption

–

en afgørende indsats, hvis man ville øge tilliden til styret.

Kenneth Kristensen Berth

bakkede fuldt op om at sætte ind over for korruptio-

nen. Det ville måske blive endnu vigtigere fremover at dømme ud fra det, han

læste om nogle af kandidaterne.

Side 792

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

2. Afrikas Horn



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3673

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (17)

–

bilag 984 (udvalgsmødereferat side 1185,

senest behandlet i EUU 22/6-18)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Venezuela



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3673

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der også være en drøftelse af situatio-

nen i Venezuela. EU har længe opfordret Maduro-regimet til at respektere de

demokratiske principper, som er foreskrevet af landets forfatning, og standse

den voldelige undertrykkelse af oppositionen. Men regimet er gået videre i sit

magtmisbrug ved f.eks. at nedsætte en regimeloyal forfatningsforsamling i et

forsøg på at forbigå parlamentet, og man har valgt at undertrykke frem for at

forhandle med oppositionen. Regimets korruption og underminering af demokra-

tiet har medført en alvorlig politisk, økonomisk og humanitær krise.

Maduro blev udråbt som vinder af det såkaldte valg i maj 2018, men det var et

valg, som savnede enhver form for demokratisk legitimitet. Det anerkendtes da

heller ikke af hverken Venezuelas parlament, Danmark, EU eller hovedparten af

verdenssamfundet. På den baggrund

–

og i overensstemmelse med landets

forfatning

–

udnævnte det venezuelanske parlament den 23. januar sin formand

–

Juan Guaidó

–

til midlertidig præsident. USA, Canada og størstedelen af de

latinamerikanske lande anerkendte allerede i forrige uge Guaidós rolle som mid-

lertidig præsident. Søndag talte jeg i telefon med Guaidó, hvor jeg udtrykte rege-

ringens opbakning til ham og til det venezuelanske folks ønske om frihed og

demokrati.

Mandag anerkendte jeg

–

på lige fod med bl.a. Frankrig, Tyskland, Spanien og

Holland

–

Guaidó som midlertidig præsident med det formål at udskrive og af-

holde et demokratisk og frit præsidentvalg. Kort efter udsendte 19 EU-lande,

herunder Danmark, en fælleserklæring, der udtrykte klar støtte til Guaidó. Siden

har Malta og Irland fulgt trop. Danmark

–

og mig personligt

–

pressede ellers

hårdt på for en fælles EU-28-erklæring. Det lykkedes desværre ikke. Derfor var

vi også en af drivkræfterne bag fælleserklæringen.

Side 793

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

På rådsmødet forventer jeg en drøftelse af, hvordan EU bedst støtter op om den

videre proces hen imod en fredelig og demokratisk løsning på krisen i Venezue-

la. EU har allerede taget initiativ til at etablere en international kontaktgruppe,

der skal fremme dialog mellem parterne. Gruppen mødtes for første gang i Mon-

tevideo i går med Mogherini og Uruguays præsident som værter.

EU har også ydet en betydelig humanitær indsats over for de nødlidende vene-

zuelanere. Desværre besværliggøres indsatsen af, at regimet ikke vil anerken-

de, at der er tale om en humanitær krise, som kræver hjælp udefra. Endelig har

EU lagt pres på for, at man vender tilbage til demokratiet ved at indføre målret-

tede sanktioner imod regimet.

Fra dansk side vil vi lægge vægt på vigtigheden af, at EU fastholder presset på

Maduro og støtter op om politiske processer, der kan lede til et frit og troværdigt

nyt præsidentvalg.

Holger K. Nielsen

undrede sig over den danske regerings tidlige anerkendelse

af Juan Guaidó, for det er ikke sædvane at anerkende en politiker, der udnæv-

ner sig selv som præsident. Var man sikker på, at Guaidó kunne bringe en de-

mokratiseringsproces fremad, var det o.k., men der var mange risici forbundet

med det. Amerikanerne havde indtil nu holdt sig i skindet. Havde EU og Guaidó

bedt dem om ikke at intervenere? Hvis USA ville intervenere militært, kunne

man så regne med, at regeringen og EU ville protestere højlydt? Var ministeren

ikke enig i, at det ville være uhensigtsmæssigt med amerikansk indblanding af

hensyn til oppositionen i Venezuela og på baggrund af de blodige erfaringer

med den militær indblanding i Latinamerika?

Udenrigsministeren

understregede, at det ikke var personen Juan Guaidó,

man havde anerkendt fra dansk side, men hans position som formand for den

demokratiske nationalforsamling og hans rolle som midlertidig præsident. I lan-

det forfatning i paragraf 223 står der, at hvis der ikke er valgt en præsident, er

parlamentet det eneste legitime demokratiske organ. Der skal udpeges en for-

mand, og formanden har den ene opgave at sørge for, at der kommer et demo-

kratisk valg. Ministeren var enig i, at det var en dilemmafyldt situation, men for

første gang i mange år så det ud til, at man fulgte forfatningens ordlyd, og at der

var mulighed for at samle oppositionen. Man skulle skabe en balance, så man

undgik et blodbad. Det var vigtigt at holde lyskeglen på den midlertidige præsi-

dent, for gjorde man ikke det, ville han komme i alvorlige problemer. Som det

var nu, måtte han end ikke vide, hvor hans familie overnatter, og den samtale,

ministeren havde haft med Guaidó, var først kommet i stand efter flere forgæves

forsøg

–

bl.a. på grund af frygt for aflytning. Det forekom ministeren at være af-

gørende at følge trit med de demokratiske kræfter og ikke begynde at tale om

Side 794

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

dialog mellem Maduro og Guaidó. Det var tid til et skifte, og det var i den ret-

ning, man havde prøvet at trække så mange europæiske lande som muligt.

Desværre var ikke alle de europæiske lande klar til at støtte den retning

–

bl.a.

på grund af interne regeringsanliggender

–

men det var lykkedes at få bred op-

bakning til en fælles erklæring.

Ministeren konkluderede, at han ikke vidste, hvad det ville ende ned. Man skulle

huske på, at det ikke alene var et spørgsmål om at undgå en borgerkrig, men

også om at stoppe en katastrofe: Igennem det seneste år havde borgerne i lan-

det oplevet store vægttab på grund af mangel på mad, og 3,5 millioner menne-

sker var flygtet. Ministeren mente, at mange internt i militæret var klar til at skifte

side, men den øverste del var gennemkorrupt og havde udnyttet befolkningen

på en måde, så de nok havde svært ved at se en fremtid, hvis de skiftede side.

Han anså det for positivt, at amerikanerne havde meldt ud, at alle var på en

sanktionsliste, som de kunne blive slettet fra, hvis de skiftede side. Han mente i

øvrigt ikke, at amerikanerne havde nogen som helst interesse i at involvere sig

militært. De forsøgte at lægge så stort et pres på som muligt for at sige, at situa-

tionen var alvorlig, og at de var på den demokratiske oppositions side. At Dan-

mark og andre lande valgte at anerkende den midlertidige præsident, ligesom

amerikanerne gjorde, var ikke det samme som at være enige med amerikanerne

på alle punkter i sagen.

Holger K. Nielsen

hævdede, at Danmark netop havde anerkendt personen

Guaidó. Det var først, da han kom frem, at man havde fremhævet muligheden

for en formand for nationalforsamlingen. Ham bekendt skulle der udskrives præ-

sidentvalg inden for 3 dage ifølge forfatningen. Den politiske argumentation for

personen var mere interessant: Man satsede på en person, der tilsyneladende

havde folkelig opbakning og blev leder af en folkelig opstand imod et forbryde-

risk regime. Her skulle man være sikker på, at han var den rigtige. Var det sik-

kert, at Guaidó ville sætte en demokratiseringsbølge i gang, der var en forud-

sætning for anerkendelsen af ham fra EU’s og fra Danmarks side?

Holger K. Nielsen syntes i øvrigt, at det var underligt, at ministeren ikke kom

med en mere klar respons. Det vigtigste var at få regimet væk, og det var kon-

traproduktivt, når amerikanere som sikkerhedsrådgiver John Bolton raslede med

sablen. Det svækkede oppositionen i Venezuela. Med direkte sammenligning til

Irak, spillede Maduro på, at der var tale om et amerikansk statskup sat i værk for

at få fat på landets olie. Man skulle altså bede amerikanerne om at holde deres

mund, og der skulle lukkes ned for risikoen for militær intervention. Det var vig-

tigt at sige fra

–

navnlig når man så på, hvad USA tidligere havde begået af svi-

nestreger i Latinamerika.

Side 795

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Udenrigsministeren

sagde, at katten jo var ude af sækken. Dagen før havde

han talt med Bolton, der var var meget bevidst om den komplicerede amerikan-

ske historie i området. Men situationen var nu anderledes, for en stor del af det

berørte område og lande omkring bakkede op om linjen: stop i undertrykkelsen

fra det socialistiske styrke, ingen militære indgreb, men Guaidó. Der var også en

meget markante holdning om, at forhandlinger mellem Guaidó og Maduro ikke

var en mulighed. Ministeren advarede mod et militær indgreb, men bestræbel-

serne gik jo netop også på at undgå det. Guaidó var den, der havde turde tage

handsken op, og intet historik tydede på, at han ikke skulle være den rigtige.

Guaidó, der trods frygt for at blive fængslet modigt stillede sig op på papkassen

og tog kampen op, var afhængig af, at lyskeglen blev rettet mod ham.

Ministeren var tilfreds med den store opbakning, der var til Guaidó fra europæ-

isk side, men det var endnu ikke afgjort, hvordan situationen ville ende. Nu og

her var det vigtigst at bakke op om Venezuelas parlament, det eneste legitime

demokratiske organ i landet, og dets ret til at udpege en midlertidig præsident.

Guaidó havde ikke antydet, at han selv ville stille op, men han sad med opgaven

om at sørge for, at der kom et valg.

EU’s udenrigsrepræsentants forslag om en europæisk fredsfacilitet



Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet den 18. februar 2019/Status

Rådsmøde 3673

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 796

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

5. Syrien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3673

–

bilag 2 (suppl. samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 691 (udvalgsmødereferat side 818,

senest behandlet i EUU 13/4-18)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen om Syrien vil have fokus på den seneste ud-

vikling og Syrienkonferencen i Bruxelles den 13.-14. marts i år.

Jeg er lige kommet tilbage fra udenrigsministermødet i Washington DC i Koaliti-

onen mod ISIL. Vi drøftede bl.a. den seneste udvikling i Syrien, der har været

præget af USA’s beslutning om at trække sine tropper i det nordøstlige Syrien

tilbage. Der er fortsat mange ubekendte. Regeringen hæfter sig dog ved, at man

fra amerikansk side har lagt vægt på en velordnet tilbagetrækning, og at der

pågår en intens dialog mellem USA og Tyrkiet.

I den dialog ved vi, at USA arbejder for at sikre, at De Syriske Demokratiske

Styrker, SDF, som har været en central samarbejdspartner i Den Globale Koali-

tion mod ISIL, ikke bliver angrebet, når USA har trukket sig ud. Det støtter vi op

om, hvilket jeg også gjorde klart på mødet i Washington. EU har også udtrykt en

klar forventning til Tyrkiet om, at de udviser tilbageholdenhed i det nordøstlige

Syrien og ikke udfører militære operationer, som kan skabe ustabilitet og svæk-

ke kampen mod ISIL. Den besked vil vi selvfølgelig fastholde.

Overordnet forventer jeg, at vi på rådsmødet enes om, at EU fortsat skal arbejde

for at skabe fremdrift i den politiske proces

–

bl.a. ved at lægge politisk og øko-

nomisk pres på det syriske regime for reelt at engagere sig forhandlingerne. Jeg

forventer også, at der vil være generel enighed om at fastholde EU-linjen om at

undgå en normalisering af relationerne med Assadstyret, og at EU skal fortsætte

dialogen med de arabiske lande herom. Det betyder også, at EU vil fortsætte

indsatsen for, at de, som har begået overgreb i den syriske konflikt, stilles til

ansvar, og at vi fortsætter den massive humanitære indsats.

Holger K. Nielsen

spurgte, hvordan EU ville agere, hvis Tyrkiet alligevel an-

greb.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at de faktiske omstændigheder var, at

Assad havde vundet borgerkrigen og ville blive siddende de næste mange år. I

Danmark og andre EU-lande stod man nu med den udfordring, at der med fre-

den i Syrien er en række flygtninge, der skal rejse hjem til deres land. En forud-

sætning for at få gang i hjemsendelserne er, at EU taler med regimet. Det var

altså på tide at indlede en dialog med Assad, uanset hvad man ellers syntes om

ham.

Side 797

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Udenrigsministeren

sagde, at hans indtryk efter en netop overstået rejse til

USA var, at amerikanerne var meget opmærksomme på problemet med Tyrkiets

intentioner i det nordøstlige Syrien

–

også i forhold til bekæmpelse af ISIL. Det

ville blive betragtet som et stort nederlag, hvis de ikke var i stand til at holde styr

på Tyrkiets lyst til at sætte ting på plads på den måde, som de gerne ville. Det

var den amerikanske administration meget bevidst om. Dialog var afgørende, og

der var en vis tiltro til, at den ville få den ønskede effekt.

Ministeren var ikke enig i, at Assad ville komme til at sidde der i mange år frem-

over. Han havde ganske vist en stærk hånd nu, og derfor advarede man ameri-

kanerne mod at trække sig ud, men man skulle ikke acceptere status quo. Der

skulle lægges et pres på Assad og bakkes op om FN’s særlige udsending for at

få gang i forhandlinger, der kan føre til, at der indføres en overgangsperiode,

der i sidste ende kan munde ud i en bedre situation. Det var lykkedes nogle ste-

der

–

senest i Irak med et demokratisk valg og et styreskifte efter det. Ministeren

mente ikke, at Assads opbakning kunne holde til et demokratisk valg, for han

havde for meget blod på hænderne.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 798

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 10. Rådsmøde nr. 3674 (almindelige anliggender) den 19. februar

2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge samtlige punkter til orientering.

1. MFF 2021-2027



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328,

KOM (2018) 0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3674

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3667 - almindelige anliggender

–

bilag 2 (skriftlig

forelæggelse af rådsmøde alm. anliggender 8/1-19)

EUU alm. del (18)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 552,

senest behandlet i EUU 7/12-18)

Udenrigsministeren:

Udgangspunktet for drøftelsen er det tidligere østrigske

formandskabs udkast til en såkaldt forhandlingsboks. Udkastet er offentligt til-

gængeligt, og jeg har i begyndelsen af januar tillige oversendt dokumentet til

udvalgets orientering.

Selv om der nu er jævnlige politiske drøftelser af den flerårige finansielle ram-

me, er forhandlingerne stadig på et stadie, hvor medlemslandene holder fast i

deres overordnede prioriteter. Allerede nu er forhandlingssituationen svær, ikke

mindst fordi vi på én og samme tid skal håndtere hullet i budgettet efter Brexit

og behovet for at finansiere en række nye prioriteter.

Regeringens hovedprioritet er som bekendt, at udgiftsniveauet ikke bør oversti-

ge 1,00 pct. af

EU’s BNI. Men det betyder langtfra,

at vi ikke har holdninger til

budgettets indhold. Vi ønsker et moderne budget, der er i stand til at håndtere

nutidens og fremtidens fælleseuropæiske udfordringer, ikke mindst migration og

klima. For at de nye prioriteter kan finansieres, er vi nødt til at reducere udgifter-

ne til de traditionelle udgiftsområder som landbrug og samhørighed for derigen-

nem at afstemme ambitionerne med den økonomiske virkelighed.

Et afgørende spørgsmål i forhandlingerne er, hvorvidt der skal sættes en finan-

siel ramme for EU’s budget,

før ambitionerne for de enkelte prioriteter fastlæg-

ges

–

den såkaldte top-down-tilgang; eller om man først skal definere de priori-

teter, der ønskes finansieret, og lade dem summe op til et samlet udgiftsniveau

–

den såkaldte bottom-up-tilgang. Overordnet ønsker nettobetalerne, herunder

Danmark, en top-down-tilgang, mens nettomodtagerlandene ønsker en bottom-

up-tilgang.

Side 799

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

For Danmark er det kun meningsfuldt med en top-down-tilgang, for en bottom-

up-tilgang ville svare til, hvis vi i Danmark skrev udgift efter udgift ind på en fi-

nanslov for så efterfølgende at hæve skatterne, indtil regnestykket kom til at

passe. Det er ikke en ansvarlig omgang med skatteborgernes penge.

Herudover forventer jeg, at en række andre spørgsmål bliver centrale i forhand-

lingerne. Det gælder ikke mindst landbrugspolitikken, hvor en større gruppe lan-

de mener, at Kommissionen med sit forslag har skåret for meget i midlerne. Re-

duktionen beløber sig til omtrent 21 pct. i faste priser i forhold til den nuværende

MFF. Heroverfor står Danmark sammen med andre budgetansvarlige lande,

som støtter reduktionerne i landbrugspolitikken

–

bl.a. for at frigøre midler til nye

prioriteter.

Også samhørighedspolitikken er et meget vigtigt område for en række med-

lemslande

–

især de øst- og sydeuropæiske. Kommissionen har foreslået at

reducere den samlede tildeling til samhørighedspolitikken med omtrent 13 pct. i

faste priser og at stramme kriterierne for anvendelsen af midlerne. Det vil bety-

de, at vi vender tilbage til mere normale tilstande

–

altså til de regler, der var

gældende før finanskrisen

–

hvor der ikke går helt så lang tid, fra man tildeles

støtte, til midlerne skal være anvendt efter formålet.

I regeringens optik er der potentiale for yderligere besparelser. Samhørigheds-

politikken burde kunne levere reduktioner på linje med dem, der er lagt op til på

landbrugspolitikken. Ét af de områder, hvor man især bør se på muligheden for

reduktion, er støtten til mere velstående lande og regioner. Det vil være i tråd

med regeringens holdning om at koncentrere midlerne om de fattigste lande og

regioner.

På forskningsområdet, herunder Horisont, arbejder Danmark sammen med en

række ligesindede lande hårdt for, at det såkaldte excellenceprincip fastholdes.

Princippet indebærer, at forskningsmidlerne tildeles de bedste forskningsprojek-

ter på tværs af EU. Heroverfor står en række nettomodtagerlande, der ønsker

større geografisk balance i tildelingen

af EU’s forskningsmidler.

Det er Danmark

stærkt

imod. Merværdien i EU’s forskningspolitik

må og skal bestå i, at vi priori-

terer de allerdygtigste forskere og de bedste projekter, så Europa kan levere

resultater og stå stærkt i den globale konkurrence om viden.

Der er generelt bred opbakning til håndtering af migrations- og klimaspørgsmål,

som også er danske prioriteter i forhandlingerne:

På migrationsområdet er vigtige indsatsområder for regeringen effektiv grænse-

kontrol, en styrket tilbagesendelsesindsats og bekæmpelse af irregulær migrati-

Side 800

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

on. Hertil kommer en indsats over for de grundlæggende årsager til migration

gennem udviklingsarbejdet. Det er alle emner, som også står stærkt i Kommis-

sionens forslag.

På klimaområdet er det positivt, at Kommissionen har foreslået, at en betydelig

del af EU’s udgifter

på tværs af alle EU-programmer skal bidrage til klimamåle-

ne. Der er tale om en større andel til klimarelaterede indsatser end i indeværen-

de MFF.

Ud over spørgsmålet

om størrelsen og indholdet af EU’s budget –

som er svært

nok at håndtere i sig selv

–

kommer diskussionen om finansieringen. Det er et

emne, som også denne gang vil blive en central del af forhandlingerne. En stør-

re gruppe medlemslande ser f.eks. gerne, at rabatterne skal udfases. Andre

medlemslande, herunder Danmark, ser fortsat et behov for rabatter for at sikre

en fair byrdefordeling. Der er stadig lang vej igen, før vi kommer nærmere en

aftale. Men jeg håber, at jeg her har givet jer et indblik i nogle af de hovedtema-

er, jeg forventer vil dominere forhandlingerne.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvornår regeringen havde tænkt sig at ind-

drage udvalget. Det var svært at vurdere situationen, når der ikke var forelagt et

forhandlingsoplæg, og de enkelte ministre bare henviste til hinanden, hver gang

et medlem af udvalget spurgte til dele af budgettet. Hvor meget skulle man tage

for gode varer, hvad der stod i udkastet til en såkaldt forhandlingsboks?

Angående udgiftsområde 6

–

naboområder og verden

–

spurgte han, hvorfor

Frankrig var imod at lægge Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) ind under

budgettet. Og havde den danske regering taget op, at menneskerettigheder og

demokrati burde indgå? En række instrumenter var blevet sammenlagt, angive-

ligt for at opnå større fleksibilitet, men man kunne frygte, at de pågældende dele

af budgettet dermed kun kom til at dreje sig om migration.

Søren Søndergaard

bad ministeren give en status over forhandlingssituatio-

nen. Udgangspunktet var, at regeringen ikke ville have udgiftsniveauet til at

overstige 1 pct. af BNI, men samtidig havde den i en forespørgselsdebat i salen

kaldt det for firkantet, hvis Danmark ikke accepterede, at budgettet landede

marginalt over dette tal. Kommissionens udspil var på 1,14 pct., og det var al-

ment kendt, at Europa-Parlamentet hver gang foreslår et højere tal end Kom-

missionen. Havde regeringen opgivet at få niveauet ned på 1 pct.?

Han var enig i regeringens generelle holdning om, at der skulle spares på struk-

turfondene. Det var ikke hensigtsmæssigt, at landene blev ved med at sende

penge til Bruxelles kun for at søge om at få dem tilbage igen.

Side 801

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Der blev i udkastet til en forhandlingsboks lagt op til, at førtiltrædelsesbistan-

dens niveau ville blive fastholdt perioden igennem. Hvordan passede det med

regeringens generelle politik, og var det udtryk for, at de eksisterende poster

blot skulle fortsætte, eller ville der blive tale om en omprioritering?

Udenrigsministeren

henviste Rasmus Nordqvist til udviklingsministeren vedrø-

rende spørgsmål om udviklingsfonden, da det var hendes ressort. Hun ville ind-

hente et mandat inden næste rådsmøde for udviklingsministre i maj 2019. Før

de afsluttende forhandlinger

–

og når forhandlingssituationen var endeligt afkla-

ret

–

ville det centrale forhandlingsspor blive forelagt som forhandlingsoplæg af

finansministeren. Forhandlinger om budgettet er ofte langvarige og skal afslut-

tes med enstemmighed i Det Europæiske Råd. I rådskonklusionerne fra mødet i

Det Europæiske Råd i december 2018 satte man et mål om at afslutte forhand-

lingerne i efteråret 2019. Det kunne blive svært at nå, men det var også vigtige-

re at få en god aftale end en hurtig aftale.

Sammenlægningen af instrumenter var ikke udtryk for en nedprioritering af

menneskerettigheds- og demokratiområdet. Formålet var at skabe større sam-

menhæng, effektivitet og fleksibilitet.

Om førtiltrædelsesbistanden sagde han, at Kommissionen den 14. juni 2018

fremsatte et forslag om oprettelse af et nyt instrument, det såkaldte IPA3, for

perioden 2021-2027. Det rumænske formandskab arbejdede aktuelt på at opnå

enighed om en delvis generel indstilling. Udenrigsministeren ville indhente et

mandat i udvalget, når forhandlingerne i arbejdsgruppen blev mere konkrete.

Peter Hummelgaard Thomsen

støttede regeringen i, at budgettet ikke måtte

overstige 1 pct. af BNI. Men havde Søren Søndergaard ikke ret i, at det så urea-

listisk ud? Hvilke overvejelser gjorde regeringen sig i givet fald om at inddrage

andre spørgsmål i budgetforhandlingerne? Kunne man f.eks. forsøge at få ind-

rømmelser vedrørende forordning 883, som gik imod den danske flexicuritymo-

del, til gengæld for at acceptere et højere udgiftsniveau?

Rasmus Nordqvist

kaldte det en farce, at regeringens ministre gang på gang

henviste til hinanden, når de fik spørgsmål om MFF’en.

Nu skete det så igen, at

udenrigsministeren henviste til en fagminister på et

møde, hvor MFF’en ellers

var på dagsordenen til fremlæggelse ved udenrigsministeren. Udvalget havde

mange gange gjort regeringen opmærksom på, at man ønskede svar om de

konkrete instrumenter, men i stedet fik udvalget hver gang en sludder for en

sladder.

Han gentog sine spørgsmål om, hvordan regeringen ville sikre, at demokrati og

Side 802

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

menneskerettigheder blev indarbejdet i udgiftsområde 6, og hvorfor Frankrig var

imod, at udviklingsfonden indgik i budgettet.

Søren Søndergaard

mente, at regeringens tilgang til europapolitikken mindede

om det forløb, man kunne læse om vedrørende Irakkrigen i Københavns Uni-

versitets krigsudredning, der blev offentliggjort den 5. februar. Sagerne kom

først til en egentlig afgørelse i Europaudvalget, når det hele alligevel lå fast.

Ganske vist kunne udvalget beslutte at afvise regeringens forhandlingsoplæg,

men hvad ville de reelle muligheder være i en situation, hvor budgettet var for-

handlet færdigt med de andre lande? Som udenrigsministeren selv var inde på,

blev linjerne lagt nu tidligt i forhandlingsforløbet, mens diskussionen glimrede

ved sit fravær i udvalget. Og ministeren svarede ikke på spørgsmål om forhand-

lingssituationen, men nøjedes med at remse datoer op. Om mange år ville en

rapport sikkert konkludere, at forløbet havde været utilfredsstillende.

Ministeren gav ikke indtryk af, at Danmark havde allierede, der støttede loftet på

1 pct., så man måtte forvente, at udgiftsniveauet ville lande på Kommissionens

1,14 pct. lagt sammen med de yderligere udgifter, Europa-Parlamentet forvente-

ligt skulle have for at godkende budgettet. Havde man overvejet fra dansk side

at nedlægge veto mod MFF’en i tilfælde af et resultat med et højt udgiftsniveau?

Det var forståeligt, hvis ministeren ikke ville røbe strategien på et åbent møde,

men så kunne man lukke det.

Søren Søndergaard spurgte desuden, hvorfor Kommissionen opererede med et

uændret beløb til førtiltrædelsesbistanden i det nye budget. Betød det, at man

hverken regnede med nye lande i EU eller lande, der trådte ud i perioden 2021-

2027? Kommissæren for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlin-

ger, Johannes Hahn, havde direkte sagt, at de uændrede tal implicit betød, at

Tyrkiets førtiltrædelsesbistand ville fortsætte uændret. Var det korrekt? Hvis ikke

den slags diskussioner måtte føres, blev budgettet bare rene tal uden indhold.

Udenrigsministeren

var ked af medlemmernes utilfredshed, men da procedu-

ren ikke var ændret, måtte man anse kritikken for også at være kritik af den hid-

tidige procedure. Han fastholdt, at det var for tidligt i forhandlingsprocessen til at

forelægge forhandlingsoplæg

om MFF’en.

På spørgsmålet om, hvorvidt det var realistisk at holde budgettet på 1 pct. af

BNI, svarede han, at det var et spørgsmål om politik. Der havde heller ikke væ-

ret flertal i Folketinget i 2015 for at lette skatten med 22 mia. kr., men det skete

alligevel, og sådan ender forhandlinger nogle gange. Det gjaldt om at arbejde

benhårdt for at nå målet.

Side 803

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Rasmus Nordqvist

sagde, at utilfredsheden ikke kunne komme bag på ministe-

ren, for medlemmernes ønsker havde været udtrykt i et år. Når ministeren ikke

ville svare på hans to spørgsmål, måtte de stilles skriftligt. Det drejede sig om,

hvorfor Frankrig var imod at lade udviklingsfonden indgå i budgettet og om,

hvad regeringen gjorde for at sikre, at menneskerettigheder og demokrati blev

indarbejdet i udgiftsområde 6.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen var enig i Kommissionens forslag

om at bevare førtiltrædelsesbistanden på uændret niveau i budgetperioden

2021-2027.

NOT

Udenrigsministeren

svarede, at han gerne ville lade udviklingsministeren svare

skriftligt på Rasmus Nordqvists to spørgsmål.

Til Søren Søndergaard sagde han, at det var regeringens holdning, at optagel-

sesforhandlingerne med Tyrkiet burde stoppes og erstattes med andre, mere

formålstjenlige dialoger og samarbejdsfora, og at det skulle have konsekvenser

for førtiltrædelsesbistanden.

2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2018

(udkast til kommenteret dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3674

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Udenrigsministeren:

Vi har endnu ikke modtaget udkastet til kommenteret

dagsorden, så det er begrænset, hvor meget jeg kan sige nu. Min foreløbige

vurdering lyder, at vi kan forvente

drøftelser af det indre marked, EU’s handels-

politik

og status på reform af ØMU’en.

Derudover vil der muligvis også være en

drøftelse af migration, som det har været tilfældet på de fleste møder i Det Eu-

ropæiske Råd de seneste år. Alt taget i betragtning kan det selvfølgelig ikke

udelukkes, at man også vil drøfte situationen omkring Brexit. Hvor vi står i

marts, kan ingen dog forudsige. Der vil naturligvis være mulighed for at drøfte

forventningerne til mødet, når jeg forelægger rådsmødet for almindelige anlig-

gender i marts.

Side 804

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

3. Retsstatsprincippet i Polen/artikel 7(1)



Status

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3674

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (18)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 556,

senest behandlet i EUU 7/12-18)

Udenrigsministeren:

Der tegner sig i øjeblikket et blandet billede af udviklingen

i Polen: På den ene side er det rigtig positivt, at Polen har valgt at rette ind efter

EU-Domstolen ved alligevel ikke at tvangspensionere en række højesterets-

dommere. I regeringen har vi derfor det indtryk, at det kombinerede pres på Po-

len fra artikel 7 og sagerne ved EU-Domstolen er begyndt at have en effekt.

På den anden side er vi langt fra at være i mål. Ændringerne i Højesteret er kun

ét ud af de syv centrale kritikpunkter af Polens retsreformer. Så selv om der er

tegn på en positiv udvikling, er der fortsat lang vej til en samlet løsning. Vi bør

derfor opretholde presset på Polen for at sikre, at der bliver fundet tilfredsstillen-

de løsninger på alle udeståender.

For en nærmere redegørelse over de konkrete problemer i Polen kan jeg henvi-

se til det papir, som Europaudvalget har modtaget til fortrolig orientering.

Der er i udgangspunktet ikke lagt op til drøftelse af Polen på rådsmødet. Hvis

emnet alligevel skulle komme til drøftelse, vil regeringen udtrykke fortsat bekym-

ring over situationen. Det er vigtigt, at vi og de øvrige medlemsstater insisterer

på, at EU’s grundlæggende værdier skal efterleves –

også selv om det på kort

sigt giver anledning til lidt vanskelige samtaler.

Sofie Carsten Nielsen

var glad for, at regeringen bakkede op om Kommissio-

nens linje, men det lod til, at processen kunne blive træg. Ville regeringen derfor

gå længere og støtte budgetrestriktioner over for lande, der ikke overholdt

grundlæggende retsstatsprincipper, herunder Polen?

Kenneth Kristensen Berth

opfordrede på Dansk Folkepartis vegne til at indstil-

le processen mod Polen. Partiet var hverken på linje med regeringen eller

Kommissionen i spørgsmålet.

Udenrigsministeren

svarede Sofie Carsten Nielsen, at regeringen kunne støt-

te, at det har konsekvenser, hvis medlemslande tilsidesætter retsstatsprincippet,

men eventuelle konsekvenser skal bygge på gennemsigtige og konkrete kriteri-

er. Desuden lagde regeringen vægt på, at kun offentlige enheder sanktioneres i

Side 805

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

sådanne tilfælde. Forhandlingerne om forslaget var påbegyndt på teknisk ni-

veau, og han ville forelægge sagen til forhandlingsoplæg senere.

Side 806

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

4. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/artikel 7(1)



Status

Rådsmøde 3674

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (18)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 558,

senest behandlet i EUU 7/12-18)

Udenrigsministeren:

Når det kommer til overholdelse af EU’s grundlæggende

værdier i Ungarn, er situationen mere kompliceret, da det er Europa-

Parlamentet, der har igangsat processen. Det er dog regeringens opfattelse, at

der bestemt er problemer i Ungarn

–

og grund til bekymring. Det har for nylig

vist sig både, hvad angår det internationale universitet CEU og landets behand-

ling af ngo’er. Der er også på det seneste rejst nye bekymringer vedrørende

pressens forhold i Ungarn.

Heller ikke for Ungarns vedkommende er der lagt op til en drøftelse på rådsmø-

det. Skulle den alligevel komme, vil regeringen ligesom i Polens tilfælde udtryk-

ke fortsat bekymring over situationen. Det er som sagt vigtigt at insistere på, at

EU’s grundlæggende værdier skal efterleves,

selv om det på kort sigt nødven-

diggør lidt vanskelige samtaler med de pågældende lande.

Sofie Carsten Nielsen

fandt det svært at være imod regeringens holdning om,

at forholdene i Ungarn skulle vurderes på et solidt og velbelyst grundlag; men

var de handlinger, Ungarn havde foretaget, ikke allerede tilstrækkeligt konkret

og dokumenterbart til at udgøre et grundlag for en vurdering? Det var åbenlyst,

at landet havde overtrådt

adskillige af EU’s retsstatsprincipper og traktatartikler.

Kunne regeringen gå ind for budgetrestriktioner som sanktion?

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke støtte den proces, Europa-Parlamentet

havde indledt, og opfordrede på Dansk Folkepartis vegne til at indstille den.

Udenrigsministeren

svarede, at regeringen generelt både anerkendte den ind-

sats, der lå bag Europa-Parlamentets rapport om situationen i Ungarn og parla-

mentets beslutning om at udløse proceduren. I EU er det dog Kommissionen,

der er traktatens vogter og garanten for en uafhængig og objektiv vurdering af

medlemsstaternes overholdelse af deres EU-forpligtelser. Regeringen vurdere-

de derfor fortsat, at det ville være hensigtsmæssigt for den videre proces, hvis

Kommissionen udarbejdede en analyse, der kunne tjene som grundlag for vide-

re drøftelser.

Side 807

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

5. Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt Europa i 2030



Politisk drøftelse

KOM (2019) 0022

Rådsmøde 3674

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

Refleksionspapiret bygger videre på Kommissionens

meddelelse fra november 2016 om en bæredygtig europæisk fremtid, som jeg

orienterede udvalget om i februar 2017.

I refleksionspapiret lægges der ud med en redegørelse for de overordnede ud-

fordringer på tværs af de miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner af

bæredygtighed.

Dernæst fremhæves det, hvordan flere af EU’s politikker bidra-

ger til at håndtere udfordringerne.

Der peges på fem tværgående motorer for bæredygtig udvikling i EU, herunder

uddannelse og bæredygtige forretningsmodeller i erhvervslivet. Endelig opstilles

tre scenarier for den fremadrettede indsats for bæredygtighed i EU: I scenarie 1

gøres bæredygtighed til et centralt fokus på EU-niveau såvel som medlems-

landsniveau; i scenarie 2 indtænkes bæredygtighed i relevante EU-politikker, og

i scenarie 3 bliver bæredygtighed et centralt fokus i den eksterne dimension,

altså EU’s samarbejde med tredjelande.

Der lægges op til, at de tre scenarier

kan sammensættes på forskellig vis.

Regeringen støtter en ambitiøs opfølgning på EU-niveau generelt. Konkret vil vi

fastlægge en holdning, når eller hvis Kommissionen fremsætter konkrete for-

slag.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvorfor regeringen ikke havde valgt at indtage en

mere aktiv rolle og påvirke Kommissionen i en ambitiøs retning, når nu Danmark

var kendt for at gå foran i forbindelse med 2030-dagsordenen. Hvorfor ikke give

nogle bud på, hvordan refleksionspapiret kunne gøres til et konkret redskab for

arbejdet fremover?

Udenrigsministeren

svarede, at det var tvivlsomt, om ret meget ville ske før

Europa-Parlamentsvalget den 26. maj. Det ville med andre ord blive den kom-

mende kommission, som skulle tage stilling til den videre proces. Bæredygtig-

hed og verdensmålene ville indgå i regeringens drøftelser af interessevaretagel-

se over for den nye kommission.

Side 808

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Siden sidst

Udenrigsministeren:

Under dette punkt vil jeg give en kort status over

regeringens arbejde med tidlig interessevaretagelse i forbindelse med en ny

Europa-Kommission og et nyt Europa-Parlament.

Regeringen prioriterer tidlig interessevaretagelse meget højt. Det er ikke nogen

hemmelighed for dette udvalg, at et lille land som Danmark har størst indflydelse

på sagerne tidligt i forløbet. På det tidspunkt vejer konstruktive og fagligt

velunderbyggede ideer tungest, og da er adgangen til indflydelse størst. Senere,

når forslagene er præsenteret, og holdningerne begynder at ligge fast i andre

lande og i Europa-Parlamentet, bliver muligheden for at påvirke sagerne ofte

mindre. Det er også klart, at vi allerede i den tidlige fase har skarpt fokus på

alliancer med andre lande. Vores faglige argumenter og forslag til løsninger har

klart mere tyngde, hvis vi præsenterer dem sammen med ligesindede lande.

Regeringen har derfor fastlagt tre principper og otte strategiske prioritetsområ-

der, som er særlig vigtige for Danmark. De tre principper er:

et slankt, stærkt og effektivt EU

et udgiftsniveau, der ikke overstiger 1,00 pct. af EU-27’s

BNI og

et markant skærpet fokus på håndhævelse og implementering.

Disse principper vil være retningsgivende for formelle og uformelle kontakter til

Kommissionen, Parlamentet og de øvrige medlemsstater.

Derudover har vi valgt at koncentrere vores indsats om otte særlig vigtige priori-

tetsområder for Danmark. På disse områder sørger vi for at være ekstra op-

mærksomme på både at komme med gode indspil og følge op løbende. De otte

områder er:

migrationen under kontrol

økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne

et socialt ansvarligt EU med fokus på rimelighed

EU som global handelspolitisk sværvægter

grøn omstilling

digital omstilling

sikkerhed i højsædet

bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Side 809

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Det er alle områder, som har stor bevågenhed i regeringen, og som er vigtige

for Danmark. Her gør vi nationalt en stor indsats, men vi har også behov for

løsninger på EU-niveau. Det er ressortministrene, som hver især er ansvarlige

for deres indsatsområder, så jeg kan ikke her gå i detaljer med de konkrete

ideer under hver overskrift. Hvis der er nogle af områderne, som i særlig grad

interesserer udvalget, eller hvor medlemmerne sidder med gode ideer, er I

velkomne til at rette henvendelse.

Side 810

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 11. Kommissionens forslag vedr. implementering og finansiering af

EU's 2019-budget i tilfælde af et no deal-scenarie for Brexit



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2019) 0064

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Skatteministeren:

Kommissionen har som led i sin handlingsplan om forbere-

delsen af et muligt no deal-scenarie for Brexit fremlagt et forslag til en midlertidig

juridisk ramme, der skal gøre det muligt at sikre den fortsatte implementering og

finansiering

af EU’s

2019-budget. Forslaget blev præsenteret af Kommissionen

fredag den 1. februar, og det er forventningen, at der vil blive søgt opnået gene-

rel indstilling i Rådet i nær fremtid. På den baggrund forelægges forslaget her-

ved til forhandlingsoplæg.

Indhold

Såfremt Storbritannien den 29. marts udtræder af EU uden en aftale, bortfalder

som udgangspunkt det juridiske grundlag,

der muliggør britisk deltagelse i EU’s

budget. Kommissionens forslag har til formål at etablere en midlertidig juridisk

ramme, som muliggør en sådan fortsat deltagelse.

For det første muliggør forslaget, at britiske støttemodtagere fortsat kan modta-

midler fra EU’s

budget. Det kunne f.eks. være et britisk universitet, der delta-

ger i et europæisk finansieret forskningsprojekt. For det andet muliggør forsla-

get, at Storbritannien vedbliver

at bidrage til EU’s

budget. Forslaget er altså

ganske rimeligt, i og med at man kan få nogle penge, hvis man også selv bidra-

ger. I forslaget gøres det klart, at dette er en forudsætning for, at de førnævnte

støttemodtagere fortsat kan modtage EU-midler.

Kommissionen lægger op til, at den midlertidige juridiske ramme ophører ved

udgangen af 2019,

men at man fra EU’s

side når som helst kan opsige foran-

staltningen, hvis Storbritannien ikke opfylder betingelserne herfor

–

f.eks. ved

ikke at betale. Kommissionen lægger op til, at forslaget ikke må foregribe en

eventuel udtrædelsesaftale og/eller en aftale vedrørende det finansielle mellem-

værende. Der er med andre ord tale om et forslag, der giver Kommissionen me-

get fleksible rammer.

Der foreligger endnu ikke officielle tilkendegivelser af medlemslandenes hold-

ninger til forslaget, men det er forventningen, at der generelt vil være opbakning

til forslaget.

Side 811

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Regeringen kan også støtte Kommissionens forslag til forordning, idet forslaget

tilvejebringer en midlertidig juridisk ramme, som skal sikre den fortsatte imple-

mentering

og finansiering af EU’s 2019-budget

i et scenarie, hvor Storbritannien

udtræder af EU uden en aftale. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at

der i videst mulig udstrækning skabes sikkerhed om medlemslandenes EU-

bidrag i 2019. Der lægges desuden vægt på, at forslaget ikke foregriber en

eventuel udtrædelsesaftale eller aftalen om det finansielle mellemværende.

Kenneth Kristensen Berth

havde svært ved at se, hvad Storbritanniens ratio-

nale skulle være i at sige ja til aftalen, når nu landet var en stor nettobidragyder

til EU-budgettet. Hvad der måtte bortfalde i EU-regi, kunne Storbritannien betale

af egen lomme og fortsat have et plus på bundlinjen. Hvis et land endelig skulle

vælte ud af EU på en uorganiseret måde, var det trods alt en af fordelene for

landet, at det kunne slippe for at betale en masse penge.

Han spurgte, hvor mange penge EU ville miste pr. 1. april og resten af 2019,

hvis Storbritannien trådte ud ved udgangen af marts, og hvor mange penge

Danmark i så fald skulle bidrage med ekstra

til EU’s

budget.

Søren Søndergaard

spurgte, hvordan landene betaler til EU-budgettet

–

er det

forud eller bagud, er det pr. måned eller f.eks. pr. halvår, blev støtteordningerne

udbetalt på én gang eller løbende, og var Storbritannien for tiden bagud med

betalingerne? Det var vigtigt for at kunne forstå det logiske i, at der var et ude-

stående på 2019-budgettet.

Skatteministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at Storbritannien ganske

vist teoretisk set selv kunne betale, men man skulle ikke undervurdere det inci-

tament, at landet ved at sige ja kunne slippe for en masse kompliceret bureau-

krati.

Til Søren Søndergaard sagde han, at Storbritannien betaler ca. 20 mia. euro til

EU om året, og får ca. 9-10 mia. igen i grove tal. Landets nettobidrag til budget-

tet er med andre ord ca. 10 mia. euro. Da en fjerdedel af 2019 ville være gået

med udgangen af marts, var det beløb, der var tale om, ca. 7,5 mia. euro. Rege-

ringen var imod, at den udgift skulle fordeles blandt EU-27-landene, men hvis

det blev tilfældet, mente regeringen, at EU i det mindste måtte reducere sine

budgetter. Hvis alt gik galt, og EU besluttede bare at samle regningen op, ville

det danske nettobidrag være 1 mia. kr. Og regeringen havde her været forud-

seende og sørget for en reserve på 700 mio. kr. på finansloven til sådanne ud-

sving.

NOT

Spørgsmålene om, hvordan ind- og udbetalinger foregår, ville han gerne svare

på skriftligt, for der var meget uensartet praksis fra område til område. Han kun-

Side 812

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

ne dog oplyse, at

EU’s medlemsbidrag

indbetales på månedsbasis, så Storbri-

tannien ved udgangen af marts ville have betalt ca. en fjerdedel af det årlige

bidrag.

Søren Søndergaard

var tilfreds med ministerens svar og kunne på Enhedsli-

stens vegne støtte forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, da ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 813

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 12. Rådsmøde nr. 3671 (økonomi og finans) den 12. februar 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Skatteministeren

ville forelægge punktet på vegne af finansministeren. Sagen

om decharge vedrørende implementeringen af EU-budgettet for 2017 var til

forhandlingsoplæg, mens de øvrige sager var til orientering.

1. Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle

tilsynsmyndigheder og hvidvaskdirektivet



Politisk drøftelse/Generel indstilling

KOM (2017) 0539 (ændringsforslag) og KOM (2018) 0646

(ændringsforslag), KOM (2017) 0537 og KOM (2017) 0536

Rådsmøde 3671

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 410 (udvalgsmødereferat side 681

FO, forhandlingsoplæg forelagt 18/1-19)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 177,

behandling af ESA revisionsforslag i EUU 3/11-17)

Skatteministeren:

Finansministeren forelagde sagen for udvalget forud for sid-

ste Økofin. Formandskabet konkluderede, at man hurtigst muligt vil indlede tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet om hvidvaskforslaget, mens man

parallelt vil arbejde videre med ESA-forslaget med henblik på snarlig enighed i

Rådet og trilogforhandlinger.

Formandskabet sigter nu efter enighed på det kommende Økofin om ESA-

forslaget. Der er grundlæggende tale om det kompromisforslag, som blev fore-

slået sidst, og som finansministeren redegjorde for her i udvalget og fik tilslut-

ning til.

Regeringen kan fortsat støtte et kompromis på linje med formandskabets for-

slag, som kun overfører meget begrænsede nye kompetencer til ESA’erne og

fastholder,

at beslutninger i ESA’erne

træffes af repræsentanter fra alle EU-

landenes nationale tilsynsmyndigheder.

Sofie Carsten Nielsen

fandt regeringens tilgang for tilbageholdende. Radikale

Venstre så gerne, at regeringen aktivt støttede en stramning af reglerne til be-

kæmpelse af hvidvask.

Skatteministeren

svarede, at regeringen netop skubbede på for at stramme

reglerne. Han mente dog, at kompromisforslaget var værd at støtte.

Side 814

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

2. Kommissionens meddelelse om EU-beslutningstagning på

skatteområdet



Udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0008

Rådsmøde 3671

–

bilag 2 (suppl. samlenotat)

EU-note (18)

–

E 14 (EU-note)

Skatteministeren:

Økofin skal drøfte Kommissionens meddelelse, som foreslår

en overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal og fra den særlige lovgiv-

ningsprocedure til den almindelige lovgivningsprocedure på skatteområdet og

dermed gøre Europa-Parlamentet til ligestillet medlovgiver. Meddelelsen er ale-

ne et oplæg til diskussion, og der er ikke fremsat konkrete beslutningsforslag.

I dag træffer Rådet afgørelser på skatteområdet med enstemmighed efter hø-

ring af Europa-Parlamentet. Det skyldes, at skattepolitik er et særlig følsomt om-

råde. Også inden for andre politikområder, herunder f.eks. udenrigs- og sikker-

hedspolitik, energipolitik og socialpolitik, har man særlige beslutningsmåder,

som indebærer, at beslutninger træffes ved enstemmighed. Kommissionen har

også tilkendegivet et ønske om her

–

på nærmere afgrænsede delområder

–

overgå til kvalificeret flertal. Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt medde-

lelser, som vedrører energi- og socialområdet.

Lissabontraktaten indeholder såkaldte passerellebestemmelser, der muliggør en

sådan overgang uden traktatændring. Kommissionen foreslår frem til 2025 en

trinvis overgang til kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure på

skatte- og afgiftsområdet. Overgangen består af fire trin:

Det første trin omfatter forslag, der har som formål at bekæmpe skatteundgåel-

se og skatteunddragelse, men som ikke har direkte indflydelse på EU-landenes

beskatningsret, skattebase eller skattesats.

Det andet trin omfatter forslag, der understøtter politiske mål på områder som

klima og sundhed.

Det tredje trin omfatter moms- og afgiftsforslag.

Det fjerde trin omfatter forslag, som af Kommissionen vurderes at være nød-

vendige for at fremme det indre marked og fair beskatning i EU.

Meddelelsen afspejler et stående ønske fra den afgående Kommission. De fore-

løbige reaktioner fra EU-landene er for en dels vedkommende en ikke overra-

skende skepsis. Beslutningsmåderne har da også tidligere været debatteret i

forbindelse med traktatændringer, uden enighed om at ændre på dem på dette

Side 815

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

område. Den videre proces for et eventuelt beslutningsforslag om overgang er

ikke fastlagt. Det er uklart, om der vil ske noget konkret på denne side af euro-

paparlamentsvalget senere i år.

Regeringen er generelt tilfreds med den eksisterende beslutningsmåde på skat-

teområdet, herunder de gældende regler om enstemmighed. Selv med en-

stemmighed har vi opnået mange, gode resultater. Vi har f.eks. vedtaget en

række direktiver, som forstærker det administrative samarbejde og en fælles

sortliste. Det er ikke perfekt, men der er fremskridt. Og den nuværende beslut-

ningsmåde afspejler hensynet til, at EU-tiltag på skatteområdet potentielt kan

have væsentlige økonomiske konsekvenser for medlemslandene.

Regeringen har endnu ikke taget nærmere stilling til meddelelsen, men det vil

ske, efterhånden som der bliver større klarhed om sagen og i takt med Kommis-

sionens lignende overvejelser på andre områder. Da vil regeringen indgå i drøf-

telser med Folketingets partier, som det står beskrevet i den europapolitiske

aftale fra 2008.

Rasmus Nordqvist

mente, at regeringen burde støtte Kommissionens udspil.

Klimaforandringer og udfordringer for virksomheder, der agerer på tværs af lan-

degrænser havde skabt et behov for europæisk samtænkning, som nødvendig-

gjorde den ændring af beslutningstagningen, Kommissionen havde lagt op til.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti repræsenterede det

modsatte synspunkt. Partiet var ikke tilhænger af at afskaffe enstemmigheden

og mente, at regeringen burde have mandet sig op til at nedlægge veto mod

forslaget med det samme.

Sofie Carsten Nielsen

var enig med Rasmus Nordqvist. Radikale Venstre var

optaget af at forhindre et ræs mod bunden for selskabsskat i EU. Det gjaldt om

at finde fælles fodslag om en bund. Derfor var det ærgerligt, at regeringen ind-

tog en så regressiv holdning.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om ministeren mente, at der var tale

om fair beskatning, når store techgiganter med monopol ikke betaler skat i Eu-

ropa. Hvordan ville regeringen i benægtende fald løse problemet, når Danmark

som et af de få lande i EU var imod en digital omsætningsafgift? Han var med

på, at der var en proces i gang i OECD, men kunne regeringen ikke hægte sig

på den række lande, der havde tænkt sig at gå forrest med selvstændige initiati-

ver?

Skatteministeren

noterede sig Alternativets og Radikale Venstres synspunkter

og ville bringe dem videre til finansministeren. Han understregede, at regeringen

Side 816

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

ikke arbejdede imod forslaget, men at den endnu ikke havde drøftet sin holdning

til spørgsmålet. Der var både fordele og ulemper.

Han kunne godt en gang imellem selv føle samme harme, som Kenneth Kri-

stensen Berth her gav udtryk for. Men regeringens tilgang i EU var generelt di-

plomatisk, bl.a. fordi det var strategisk klogt. Derfor nedlagde den ikke bare veto

mod forslag med det samme, men søgte at vinde opbakning til egne synspunk-

ter.

På Peter Hummelgaard Thomsens spørgsmål svarede han, at skat i høj grad

kunne bruges som et politisk redskab og ikke nødvendigvis af god karakter. Der-

for ville han mane til besindighed og opfordre til en grundig diskussion bl.a. om,

hvor værdien skabes henne, og hvor beskatningen skal foregå. Det er ikke rime-

ligt, at techgiganter ikke betaler skat i Danmark, selv om deres værdi skabes i

Danmark. Regeringen ønskede at finde en løsning på, at nye forretningsmodel-

ler ikke var kompatible med gamle skatteregler. Man arbejdede ikke kun på løs-

ninger i OECD. Som skatteminister var han selv i gang med at undersøge, hvad

der kunne gøres. Det var vigtigt at sørge for initiativer, der giver mening inden

for en makropolitisk betragtning: Hvis EU f.eks. indførte en særskat på ameri-

kanske selskaber, ville USA så gøre det samme over for europæiske? Han tro-

ede på, at et columbusæg nok skulle vise sig.

Side 817

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

3. Rådskonklusioner om Kommissionens holdbarhedsrapport 2018



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3671

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat side 631,

holdbarhedsrapport 2015 forelagt EUU 4/3-16)

Skatteministeren:

Økofin skal vedtage konklusioner om Kommissionens hold-

barhedsrapport fra 2018, der vurderer holdbarheden af EU-landenes finanspoli-

tik på kort, mellemlang og lang sigt.

Holdbarheden på kort og mellemlang sigt er ikke ændret meget i forhold til se-

neste vurdering fra 2015. Holdbarheden på lang sigt er vurderet på basis af en

opdateret metode om bedre at tage højde for risikoen ved høj gæld. Både den

nye og den gamle metode peger på, at den langsigtede holdbarhed er svækket

en smule i EU siden 2015-rapporten.

Generelt er holdbarheden fortsat udfordret af høje aktuelle underskud på de

offentlige finanser og høj offentlig gæld. Gæld og underskud er dog forbedret en

smule siden 2015, hvilket isoleret forbedrer holdbarheden. Men de aldersrelate-

rede omkostninger skønnes omvendt noget højere end i 2015, hvilket samlet set

giver en lidt svækket langsigtet holdbarhed.

Rådskonklusionerne støtter generelt vurderingerne i rapporten, og der opfordres

til, at EU-lande med holdbarhedsudfordringer nedbringer underskud og gæld.

EU-landene opfordres bl.a. også til at gennemføre reformer, der styrker hold-

barheden af pensions- og sundhedssystemerne. Regeringen støtter de ganske

fornuftige konklusioner.

Danmark vurderes i rapporten hverken at have holdbarhedsudfordringer på kort,

mellemlang eller lang sigt. Det er, fordi vi i Folketinget har truffet nogle svære,

men kloge beslutninger, der sikrer holdbarheden. Danmarks holdbarhed vurde-

res generelt styrket sammenlignet med rapporten fra 2015. Det skyldes bl.a., at

Danmarks gæld er reduceret siden sidste vurdering. De seneste tal fra Natio-

nalbanken viser, at statens gæld er 449 mia. kr.

–

21 pct. af BNP. Det koster

noget at servicere denne gæld, og i 2017 var nettotallet 15 mia. kr. i renteudgif-

ter. Vi taler ikke så meget om det, men det er stadig penge, der skal betales. Så

når vi har overskud på statens finanser, er det fornuftigt politisk ikke at bruge

pengene, men at betale af på gælden. På lang sigt slipper man så for at betale

renteudgifterne.

Regeringen er generelt enig i Kommissionens overordnede vurdering af hold-

barheden i Danmark. Regeringen er dog generelt mindre optimistisk i sin egen

Side 818

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

vurdering, herunder i lyset af den hængekøjeudfordring, som vi står over for på

mellemlang og lang sigt, og som ikke er afspejlet tilstrækkeligt i Kommissionens

vurderinger. Her forud for et folketingsvalg kunne det selvfølgelig være dejligt at

bruge en masse penge, men det er klogest at læne sig op ad vores egne vurde-

ringer, som siger, at det ser godt ud, men ikke helt så lyst, som Kommissionen

siger.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om forskellen i Kommissionens og rege-

ringens vurdering skyldtes forskelle i beregningsmetoden eller i en specifik

dansk vurdering. Hvis det sidste var tilfældet, måtte regeringen vel vurdere de

andre lande på samme måde, for at der kunne være tale om en ægte sammen-

ligning mellem landene. Ville en dansk vurdering af økonomierne i de andre

lande give et mere alarmerende billede af deres situation?

Skatteministeren

svarede, at landene har forskellige måder at lægge budget

på. I Danmark er budgetlægningen både i stat og kommuner forholdsvis konser-

vativ, fordi man ikke vil overraskes af pludselige budgetunderskud. I nogle andre

lande overbudgetterer man i højere grad på indtægterne og underbudgetterer

på udgifterne.

Når regeringen selv havde et mere negativt syn på dansk økonomi end Kom-

missionen

–

selv om det grundlæggende gik godt med dansk økonomi

–

hand-

lede det først og fremmest om den strukturelle saldo. Kommissionen forudså et

overskud på 0,8 pct. af BNP i 2020, mens regeringen opererede med -0,1 pct.

Regnskabstallene fra 2017 viste, at pensionsindtægter var en stor indtægtskil-

de, men da der var negativt afkast på pensionsindtægterne i 2018, skulle der

ikke betales skat, så indtægter fra pension ville være mindre end i de forgangne

år. Derfor havde regeringen valgt at lægge et glidende gennemsnit ind, og så

fintfølende var Kommissionens maskine ikke.

Side 819

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

4. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens

budgetimplementering i 2017



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3671

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

EUU alm. del (18)

–

bilag 138 (udvalgsmødereferat side 183,

senest behandlet i EUU 2/11-18)

Skatteministeren:

På Økofin forventes Rådet at vedtage sin henstilling til Euro-

pa-Parlamentet om at give decharge til Kommissionen, altså godkende Kom-

missionens budgetgennemførelse for 2017. Udkastet til Rådets henstilling er

udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsberetning.

Revisionsrettens resultater

I revisionserklæringen giver Retten for 11. år i træk en positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. Samlet set vurderer Revisionsretten, at den estimere-

de fejlrate

–

som ikke er at forveksle med svig

–

er faldet fra 3,1 pct. i 2016 til

2,4 pct. i 2017. Den samlede fejlrate dækker over forskelle på tværs af budget-

tet, hvor udgifterne til den direkte landbrugsstøtte er det mindst fejlbehæftede

udgiftsprogram, mens bl.a. forskningsprogrammer og strukturfondsprogrammer

er blandt de mest fejlbehæftede. På den baggrund giver Retten for andet år i

træk en erklæring med forbehold frem for en afvisende erklæring.

Regeringens holdning

Det er positivt, at der i 2017 er sket en yderligere forbedring af fejlraten sam-

menlignet med de seneste år, og at den overordnede fejlrate nærmer sig 2 pct.,

samt at Retten afgiver en erklæring med forbehold frem for en afvisende erklæ-

ring.

For enkelte delområder gives en positiv erklæring, men det er utilfredsstillende,

at Retten fortsat må give en negativ erklæring på en række udgiftsområder. Der

er stadig for mange fejl på områder som strukturfonde og forskningsprogram-

mer, som betyder, at den samlede fejlrate forbliver over væsentlighedstærsklen

på 2 pct. Derfor har det været regeringens mål i forhandlingerne at sikre tiltag,

der kan nedbringe fejlraten yderligere. Det er regeringens opfattelse, at det i vid

udstrækning er lykkedes at få afspejlet sådanne prioriteter i Rådets henstilling.

Det drejer sig konkret om:

en utvetydig tilkendegivelse af, at revisionsresultatet trods fremskridt

kalder på yderligere forbedringer - altså, populært sagt at man ikke bare

hviler på laurbærrene;

et fokus på, at både Kommissionen og medlemsstaterne har et fælles

ansvar for at nedbringe fejlraten;

Side 820

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

et fokus på regelforenkling som et afgørende redskab til at opnå en la-

vere fejlrate;

en opfordring til uddybende analyser af de områder, hvor fejlraten ved-

bliver at være særlig høj

–

altså nålestiksoperationer, om man vil; og

en opfordring til, at finansielle korrektioner fortsat anvendes konsekvent.

Det er på den baggrund regeringens indstilling, at vi fra dansk side tilslutter os

Rådets henstilling til Parlamentet om, at der gives decharge til Kommissionen

for budgetgennemførelsen i 2017.

Søren Søndergaard

bad om en status over forhandlingssituationen. Var der

lande, der ville stemme imod og i så fald hvilke? Og ville de lande i så fald lige-

som tidligere tage initiativ til en fælles erklæring, og kunne regeringen støtte den

erklæring, selv om den tilsluttede sig Rådets indstilling?

Desuden spurgte han, hvad fejlraten ville være, hvis man skulle opgøre den i

forbindelse med en revision af det danske statsregnskab. Hvor mange penge

skulle så at sige aldrig have været udbetalt?

Kenneth Kristensen Berth

tilkendegav, at regeringen burde stemme imod de-

chargen og tilslutte sig en mindretalserklæring. Dansk Folkeparti kunne derfor

ikke støtte forhandlingsoplægget.

Peter Hummelgaard Thomsen

meddelte, at Socialdemokratiet støttede for-

handlingsoplægget.

Skatteministeren

svarede Søren Søndergaard, at Storbritannien, Sverige og

Holland havde tænkt sig at afstå fra at stemme. Regeringen bakkede ikke op om

erklæringen, da Danmark havde arbejdet med at forbedre rådskonklusionerne

og dermed ikke samtidig kunne støtte erklæringen.

NOT

Han ville lade finansministeren svare skriftligt på Søren Søndergaards

spørgsmål om fejlraten, eventuelt med hjælp fra Rigsrevisionen. Han turde dog

godt gætte på, at den danske stats fejlrate var mindre end gennemsnittet i EU.

Fra sit eget skatteområde kunne han fortælle, at omtrent halvdelen af danske

virksomheder ikke betaler den skat, de skal. I ni ud af ti tilfælde drejer det sig

ikke om svig, men om fejl, misforståelser, forglemmelser og manglende bilag.

Søren Søndergaard

havde aldrig været med i en forening, hvor man godkendte

et regnskab, revisionen havde vurderet som væsentligt fejlbehæftet. Det ville

han heller ikke begynde på nu, så derfor kunne Enhedslisten ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Side 821

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplægg, da det kun var Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der

havde ytret sig imod det.

Side 822

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

5. Retningslinjer for EU-budgettet i 2020



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3671

–

bilag 1 (samlenotat side 46)

Skatteministeren:

Det er fast procedure, at Økofin drøfter de overordnede ret-

ningslinjer for næste års EU-budget, inden Kommissionen forventeligt fremlæg-

ger sit budgetforslag i maj.

Rådet ventes at opfordre Kommissionen til at sikre en balance mellem allerede

indgåede forpligtelser og hensynet til at kunne finansiere uforudsete udgifter.

Det er også forventningen, at retningslinjerne vil understrege behovet for, at

Kommissionen præsenterer så nøjagtige og retvisende skøn for budgettet som

muligt. Det er et vigtigt bidrag til at sikre, at medlemslandene kan forudsige de-

res bidrag til EU's budget, som ikke mindst er vigtigt på grund af Brexit.

Vi er fra dansk side enige i disse elementer og forventer derfor at tilslutte os ret-

ningslinjerne. Det forventes i øvrigt, at der vil være opbakning fra alle medlems-

lande til retningslinjerne.

6. Eventuelt

Skatteministeren:

Det er muligt, at Økofin formelt skal godkende eurolandenes

valg af et nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB) i stedet

for belgieren Peter Praet. Det ventes at blive den irske centralbankchef, Philip

Lane. Danmark har ikke stemmeret og vil derfor tage udpegningen til

efterretning.

7. Siden sidst

Gennemstrømssagerne

Skatteministeren:

Til sidst en sag inden for mit eget ressort. EU-Domstolen har

oplyst, at der den 26. februar 2019 afsiges dom i seks danske sager, der er fo-

relagt Domstolen vedrørende kildeskat på udbytte og renter

–

det, vi kalder

gennemstrømssagerne. Når man skal være opmærksom på de sager, er det

fordi de er særdeles omfattende og komplicerede sager, og fordi de drejer sig

om mange penge.

Der er foretaget en forhøjelse af det skattepligtige beløb på ca. 22 mia. kr.,

hvoraf kildeskatten udgør mellem 22 og 30 pct. I gennemstrømssagerne har

Skattestyrelsen sendt afgørelser ud til en række kapitalfondsejede danske sel-

skaber, hvor der er rejst krav om, at der skulle have været indeholdt kildeskat på

betalte udbytter og renter til moderselskaber hjemmehørende i EU eller et land,

Side 823

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Kravet om inde-

holdelse af kildeskat begrundes med, at det udbytte- og rentemodtagende mo-

derselskab, der ofte er hjemmehørende i Luxembourg, ikke er den retmæssige

ejer af udbyttet eller renterne, fordi de umiddelbart strømmer igennem og videre

til bagvedliggende ejere i skattelylande.

Det forhold, at udbyttet af renterne strømmer videre og ender i skattely, indebæ-

rer efter Skattestyrelsens opfattelse, at der skal betales kildeskat, da de bagved-

liggende ejere, der er bosiddende i skattely, ikke er i besiddelse af skattefrihed i

EU-direktiverne eller i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. EU-Domstolen er i

den forbindelse bl.a. blevet bedt om en stillingtagen til begrebet ”retmæssig

ejer”, herunder om Danmark kan opkræve

kildeskat under henvisning til, at der

er tale om misbrug. Der forholder det sig sådan, at generaladvokaten lægger op

til, at det påhviler de danske domstole på baggrund af en konkret retlig vurde-

ring at tage stilling til, hvorvidt der foreligger forhold, der kan begrunde, at sel-

skaberne i EU nægtes skattefrihed efter direktiverne.

Vedrørende rentebetalingerne lægges der op til, at fordelene kan nægtes, hvis

den umiddelbare rentemodtager blot er en slags mellemmand, eller hvis der

foreligger misbrug efter almindelige nationale retsgrundsætninger. Vedrørende

udbyttet lægges der op til, at fordelene kun kan nægtes, hvis der foreligger mis-

brug.

Det er umiddelbart Skatteministeriets vurdering, at generaladvokatens fortolk-

ning af EU-retten ikke endeligt vil afgøre de danske sager. Hvorfor egentlig ikke

det

–

det ville ellers være meget hjælpsomt i forhold til at få ja i påstanden fra

Skattestyrelsens side, men det skyldes, at generaladvokatens fortolkning hver-

ken giver ministeriet eller modparten entydigt medhold. Generaladvokaten giver

en række fortolkningsbidrag, men fremhæver, at hun ikke på det foreliggende

grundlag kan afgøre, om der er tale om misbrug. Generaladvokaten vil overlade

det til de danske domstole at vurdere, om eventuelle danske nationale rets-

grundsætninger om misbrug er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at ge-

neraladvokatens indstilling ikke er bindende for EU-Domstolen.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at de rejste sager om gennemstrømning i et

vist omfang er af historisk karakter

–

det gælder bl.a. sager mod en række kapi-

talfonde, idet de danske skatteregler efterfølgende er ændret og gjort mere ro-

buste, bl.a. i 2015, hvor Folketinget vedtog en omgåelsesklausul i Ligningslo-

vens §3, der bl.a. finder anvendelse i de tilfælde, som gennemstrømssagerne

vedrører. Så ikke fordi jeg er så bekymret for forholdene fremover, men der er jo

tale om meget store sager, hvor i hvert fald fra en rimelighedsbetragtning så

håber jeg meget at vi vinder. Det vil jeg holde Skatteudvalget og Europaudval-

get orienteret om.

Side 824

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Søren Søndergaard

spurgte, om skatteministeren kunne løfte sløret for, hvor

stort et beløb det drejede sig om.

Skatteministeren

oplyste, at det handlede om 5 mia. kr. i skatteværdi, hvis

Danmark vandt sagerne. Regeringen var i gang med en vurdering af den nega-

tive økonomiske effekt i tilfælde af, at Danmark måtte tabe.

Side 825

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

bestemmelser for videreførelsen af igangværende

læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse

med Storbritannien og Nordirlands udtræden af EU



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2019) 0065

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Kommissionen har den 30. januar

fremsat forslag til forordning om videreførelse af igangværende Erasmus+-

læringsmobilitetsaktiviteter i tilfælde af, at Storbritannien udtræder af den Euro-

pæiske Union uden en udtrædelsesaftale. Der forventes en hurtig proces i for-

bindelse med vedtagelsen af den forordning i Bruxelles, og derfor forelægger

jeg punktet til tidligt forhandlingsoplæg.

Kommissionen anslår, at der på tidspunktet for Storbritanniens udtræden den

30. marts vil være næsten 14.000 EU-27-studerende og elever på Erasmus+-

mobilitetsophold i Storbritannien og ca. 7.000 britiske studerende og elever i

EU-27 landene. Foreløbige tal for registrerede Erasmus+-ophold viser, at der på

det tidspunkt vil være omkring 320 danske studerende, elever og undervisere i

Storbritannien og omkring 250 britiske studerende, elever og undervisere i

Danmark.

Såfremt Storbritannien udtræder uden en aftale, vil disse aktiviteter skulle afbry-

des, hvilket kan have en negativ virkning på de berørte studerendes og elevers

studieforløb. De kan miste deres merit og kan blive nødt til at gennemføre deres

akademiske halvår eller år igen.

Med forordningen indføres nødforanstaltninger for at minimere forstyrrelser i de

igangværende mobilitetsaktiviteter. Aktiviteter kaldes i denne sammenhæng

igangværende, når de begynder eller er påbegyndt før den dag, hvor traktaterne

ophører med at finde anvendelse i Storbritannien

–

det vil sige den 30. marts.

Regeringen støtter vedtagelsen af forordningen. Regeringen er helt enig i, at det

er vigtigt, at de studerendes igangværende mobilitetsophold i regi af Erasmus+

påvirkes mindst muligt i tilfælde af et såkaldt hårdt Brexit.

Søren Søndergaard

meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget.

Han tilføjede, at det ikke alene var op til Storbritannien, om Brexit ville blive

blødt eller hårdt. Et blødt Brexit forudsatte en indsats i EU også fra den danske

regerings side.

Side 826

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 827

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Punkt 14. Rådsmøde nr. 3672 (konkurrenceevne) den 19. februar 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren ville forelægge punkt 1-8, mens uddannelses- og forsk-

ningsministeren ville forelægge punkt 9.

Erhvervsministeren:

Ingen af de tre forhandlingsoplæg er på dagsordenen for

rådsmødet, men med blik for rettidig omhu vil jeg forelægge dem i dag. Det er

nemlig det sidste rådsmøde for konkurrenceevne, inden Europa-Parlamentet

går til valg i maj, hvilket betyder, at lovgivningssagerne skal lukkes inden for de

næste uger, hvis de ikke skal lægges på is på ubestemt tid.

Det første forslag handler om forslaget om såkaldt land for land-rapportering, hvor

jeg vil forsøge at indhente et revideret forhandlingsoplæg.

Den anden sag

–

med det mundrette navn ændringsdirektivet

–

handler om en

række ændringer af

håndhævelse og modernisering af EU’s forbrugerlovgivning.

Forslaget forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

På den tredje sag er der også tale om et tidligt forhandlingsoplæg, og det handler

om et forslag til geografiske indikatorer, som er beskyttede betegnelser

–

vi kender

dem fra landbrugsområdet om et produkts oprindelse

–

f.eks. champagne eller

fetaost.

Til sidst vil jeg en række sager, der er på dagsordenen til orientering.

Side 828

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Indre marked:

1. Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer (land for land-rapportering)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0198

Rådsmøde 3672

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0198

–

bilag 6 (kopi af svar på spm. 143 i ERU om

land til land-rapportering kommer til at gælde for alle lande)

KOM (2016) 0198

–

bilag 5 (kopi af svar på spm. 344 i SAU om det

offentlige rapporteringskrav)

KOM (2016) 0198

–

bilag 4 (henvendelse af 1/2-17 fra Oxfam IBIS

m.fl. om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger)

KOM (2016) 0198

–

bilag 3 (kopi af svar på spm. 446 i SAU om

beløbsgrænse i forhold til, hvilke selskaber der skal aflægge land

for land-rapporteringer)

KOM (2016) 0198

–

bilag 1 (kopi af svar på spm. 367 i SAU om

land for land-rapportering)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 659 og

682, deputation fra Oxfam IBIS og forhandlingsoplæg forelagt i

EUU 3/2-17)

Erhvervsministeren:

Sagen forelægges med henblik på et revideret forhand-

lingsoplæg. Regeringen tog forhandlingsoplæg på forslaget den 3. februar 2017.

Heraf fremgik det bl.a., at Danmark støtter det overordnede formål om øget

transparens om store, multinationale koncerners skatteforhold.

Direktivforslagets indhold

Forslaget handler om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse

virksomheder og filialer. Der er tale om store multinationale selskaber. Forslaget

blev offentliggjort i april 2016.

Formålet med forslaget er at skabe større åbenhed om virksomheders skatte-

forhold og dermed fremme et fair og effektivt skattesystem. Forslaget er derfor

baseret på princippet om, at virksomhederne betaler skat i det land, hvor de har

deres indtjening. Derfor har man foreslået, at multinationale virksomheder med

aktivitet i EU

–

det vil sige virksomheder med en samlet omsætning på mere

end 5,6 mia. kr. årligt

–

skal offentliggøre oplysninger om bl.a. omsætning, over-

skud og om, hvor meget virksomheden har betalt i skat i de lande, hvor virk-

somheden har aktiviteter.

Baggrunden for et revideret forhandlingsoplæg

Side 829

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Europa-Parlamentet offentliggjorde i juli 2017 deres ændringsforslag og foreslog

bl.a., at virksomheder skal give oplysninger pr. land for samtlige lande uden for EU.

I Kommissionens forslag var der kun tale om, at virksomhederne skulle give oplys-

ningerne pr. land for skattelylande opført på EU's fælles liste

–

den, vi kalder sortli-

sten

–

mens oplysninger om lande uden for EU skulle gives samlet. Der er altså

forskel på, hvad Europa-Parlamentet vil, og hvad Kommissionen vil.

Regeringen finder, at der er gode argumenter for mere transparens om

virksomhedernes skatteforhold

–

også globalt. Regeringen kan således støtte,

at oplysningerne skal offentliggøres pr. land

–

for alle landes vedkommende

–

også dem uden for EU. Det udgør en ændring i forhold til det mandat, vi fik den

3. februar 2017, at regeringen kan støtte den øgede transparens, Europa-

Parlamentet lægger op til.

Hensynet til konkurrence

Samtidig er det dog regeringens holdning, at kravet om øget transparens kan

medføre en risiko for konkurrenceforvridning. For at vi kan støtte forslaget, er

det derfor vigtigt, at vi får en sikkerhedsklausul med.

Europa-Parlamentets forslag indebærer som sagt, at meget store koncerner med

aktiviteter i EU skal offentliggøre en land for land-rapport for alle de lande, de har

aktiviteter i. Koncerner, der ikke har aktiviteter i EU, men som er konkurrenter

–

også til danske virksomheder

–

vil ikke blive underlagt tilsvarende krav.

For at undgå, at kravet om offentlig rapportering pr. land for alle lande i hele verden

skader konkurrenceevnen, bl.a. for danske virksomheder, vil vi fortsat lægge vægt

på, at virksomhederne får en brugbar sikkerhedsklausul uden byrder.

Med en sikkerhedsklausul menes en bestemmelse, der betyder, at en virksomhed

kan undlade enkelte oplysninger i sin land for land-rapport, hvis virksomheden vur-

derer, at offentliggørelse af disse oplysninger vil volde betydelig skade for virksom-

heden.

Der er lagt op til, at sikkerhedsklausulen kun gælder i 4 år. Det betyder, at de ude-

ladte oplysninger skal fremgå af en senere rapport, så man ikke bare kan udelade

oplysninger, fordi de ser uheldige ud

–

de kommer frem på et senere tidspunkt. Det

har også været vigtigt for os

–

også i det tidligere forhandlingsoplæg, at der ikke

bliver tale om et smuthul.

En sikkerhedsklausul kan være relevant i en situation, hvor en dansk virksomhed

har en dattervirksomhed i Kina. Virksomheden kan vurdere, at offentliggørelsen af

virksomhedens omsætning vil kunne volde virksomheden skade, fordi kinesiske

virksomheder, der konkurrerer på det samme marked, ikke har pligt til at offentlig-

gøre tilsvarende oplysninger. Hvis den danske virksomhed ikke har mulighed for at

Side 830

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

undtage visse oplysninger fra sin land for land-rapport i en sådan situation, kan det

stille den danske virksomhed i en ringere position i konkurrencen med den kinesi-

ske virksomhed. Hvis der er f.eks. er tale om en enkelt kontrakt, vil man med en

sådan offentligt tilgængelig oplysning hurtigt kunne underbyde den danske virk-

somhed, fordi man så ikke kan se, hvad man får for den ene kontrakt, man måtte

have i Kina. Det vil være til skade for danske virksomheders konkurrence.

Forhandlingerne i Rådet

Forhandlingerne af forslaget har dog stået stille siden 2017. Der blev dog af-

holdt møde den 24. januar 2019 for at se, hvad vej vinden blæser, og det nuvæ-

rende rumænske formandskab har i januar kunnet konstatere, at der fortsat teg-

ner sig et blokerende mindretal imod forslaget.

De fleste af de lande, der er imod forslaget, mener at forslaget skulle have væ-

ret fremsat som et skatteforslag i stedet for et selskabsretligt. Dette er i tråd med

en vurdering af hjemmelsgrundlaget fra Rådets Juridiske Tjeneste fra november

2016.

Formandskabet bad på mødet Rådets Juridiske Tjeneste om at analysere, om

der er grundlag for at udarbejde en ny juridisk vurdering af hjemmelsgrundlaget.

Da vi længe har bedt om, at forhandlingerne genoptages, støttede vi dette

sammen med en håndfuld øvrige lande, og Rådets Juridiske Tjeneste vil hurtigst

muligt foretage en sådan analyse.

Afslutningsvis vil jeg opsummere regeringens holdning til land for land-forslaget.

Regeringen

støtter det overordnede formål om øget transparens om store, multinatio-

nale koncerners skatteforhold;

lægger vægt på, at kravene til øget transparens ikke medfører unødige

administrative byrder for danske virksomheder;

kan støtte, at virksomhederne skal give de krævede oplysninger separat

pr. land for samtlige lande uden for EU;

lægger vægt på, at medlemslandene kan tillade, at en virksomhed undla-

der enkelte informationer i land for land-rapporten, hvis offentliggørelse af

disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for virksomheden

–

hvis virksomheden oplyser og begrunder anvendelsen af undtagelsen;

arbejder for, at virksomhederne i videst muligt omfang kan genbruge op-

lysninger, som de allerede har rapporteret til skattemyndighederne, for at

reducere byrderne;

arbejder for, at der alene stilles krav om at offentliggøre oplysninger, der

allerede indgår i kravene til rapportering til skattemyndighederne. Det vil

være en byrde for virksomhederne at rapportere disse oplysninger

–

Side 831

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

der er nok heller ikke meningsfuldt, at offentligheden får flere oplysninger

end skattemyndighederne gør, og

vil, jf. drøftelserne om hjemmel, arbejde for, at forslaget har hjemmel i en

bestemmelse, der harmonerer med forslagets formål og indhold.

Det vigtige for os er, at der kan indgås en aftale, og vi vil fortsat skubbe på, selvom

det ser svært ud.

Peter Hummelgaard Thomsen

glædede sig over regeringens opbakning til

Europa-Parlamentets ændringsforslag. Han var mere kritisk over for en passage

i samlenotatet, hvor regeringen først nævnte den aftale, som et bredt flertal i

Folketinget stod bag, om aktivt at gå forrest i bekæmpelsen af skattely. Lige

bagefter stod der, at aftalen ikke gjaldt på dette punkt. Hvad betød det for rege-

ringens ageren i forhandlingerne? Ville den sidde på bageste række og tilken-

degive opbakning, men ikke aktivt forsøge at overbevise de lande, som udgjor-

de et blokerende mindretal?

Han spurgte desuden, om ministeren kunne give flere eksempler på, at en land

for land-rapportering ville have konkurrencehæmmende effekt.

Søren Søndergaard

anerkendte, at der var tale om forbedringer af Kommissio-

nens oprindelige forslag. Men anerkendte ministeren, at systemet stadig ville

blive hullet som en si, hvis virksomhederne alene ud deres fra egen vurdering

kunne undslå sig for at give bestemte oplysninger? Nogle gange må man fore-

tage et valg: Det kunne godt være, at nogle danske virksomheder i Kina ville

miste ordrer, men modsat risikerede man, at hele systemet blev udvandet.

Rasmus Nordqvist

mente, at der med det reviderede forhandlingsoplæg var

taget et skridt i den rigtige retning. Men de 750 mio. euro er en høj beløbsgræn-

se, og ikke særlig mange virksomheder er omfattet af den. Burde den ikke være

lavere, så flere blev omfattet, som Oxfam IBIS havde angivet i deres hørings-

svar?

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti, som støttede det

oprindelige forhandlingsoplæg, også kunne støtte det reviderede, som var end-

nu bedre, fordi flere lande var omfattet.

Erhvervsministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at regeringen ar-

bejdede for at sikre, at reglerne blev lempeligere for virksomhederne, bl.a. med

sikkerhedsklausulen. Det reviderede forhandlingsoplæg lagde op til mere trans-

parens end det tidligere, hvorfor han håbede på Socialdemokratiets støtte.

De oplysninger, der skulle være offentligt tilgængelige, var oplysninger, man i

Side 832

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

forvejen bliver bedt om at indberette til myndighederne. Det betød, at virksom-

hederne ikke skulle skaffe to forskellige samlinger af tal. Det ville også gøre det

nemmere for virksomhederne, at beløbsgrænserne skulle flugte med dem, der

er over for skattemyndighederne, for så er det de samme krav, der bliver stillet

af henholdsvis offentligheden og skattemyndighederne.

Til Søren Søndergaard sagde han, at regeringen arbejdede for at sikre, at sik-

kerhedsklausulen ikke blev et smuthul, som tillod virksomhederne at udelade,

hvad de ikke har lyst til at offentliggøre. Virksomhederne skulle for det første

begrunde, når en undtagelse er anvendt. Det var for det andet vigtigt at holde

fast i, at de oplysninger, en virksomhed udelader, fortsat skulle indberettes til

skattemyndighederne og offentliggøres efter 4 år. Det var ikke rimeligt, at en

dansk virksomhed med en kontrakt i f.eks. Kina skulle offentliggøre, hvor meget

kontrakten lyder på, hvorefter konkurrenterne ville kunne lægge sig på en pris

lige under den danske virksomhed, som derved mister kontrakten.

Peter Hummelgaard Thomsen

gav ministeren ret i, at det reviderede forhand-

lingsoplæg samlet set var en forbedring og lagde op til øget transparens. Derfor

kunne regeringen regne med Socialdemokratiets opbakning. Partiet frygtede

dog, at sikkerhedsklausulen ville åbne en ladeport for en masse undtagelser og

smygen sig udenom. Det kunne man ganske vist ikke vide, før den endelige

tekst lå klar, men diskussionen skulle holdes varm. Socialdemokratiet regnede

med, at regeringen på trods af formuleringen i samlenotatet om, at den brede

aftale i Folketinget om Danmarks aktive indsats til bekæmpelse af skattely ikke

gjaldt i dette tilfælde, stadig ville presse på for at få en aftale.

Søren Søndergaard

meddelte, at Enhedslisten på grund af ministerens tilken-

degivelse om at ville sikre, at klausulen ikke blev et smuthul, bakkede op om

forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

var også tilfreds med ministerens tilkendegivelse og med-

delte, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 833

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler (ændringsdirektivet)



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0185

Rådsmøde 3672

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

Erhvervsministeren:

Sagen forelægges til tidligt forhandlingsoplæg, da der

snart forventes enighed mellem landene. Forslaget blev fremsat den 11. april

2018 som den ene del af den pakke, der hedder

”New Deal for Consumers”.

Kommissionen ønsker at sikre en mere effektiv håndhævelse på baggrund af

eksempler på grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerlovgivningen,

som f.eks. den såkaldte Dieselgate om bilproducenters snyd med bilemissioner.

Derudover er formålet at opdatere reglerne i lyset af den digitale udvikling, hvor

det jo er nemmere for forbrugere at handle over grænserne, men nye udfordrin-

ger også opstår med f.eks. onlineplatforme og de oplysninger, der gives her.

I takt med at jeg gennemgår elementerne i forslaget, vil jeg også gengive rege-

ringens holdning til den specifikke del. Det gør jeg, fordi forslaget ændrer fire

direktiver, så det godt kan ende med nogle meget lange gennemgange.

Af de fire direktiver hører to under Erhvervsministeriet, nemlig direktivet om an-

givelse af priser og direktivet om urimelig handelspraksis. De andre to hører

under Justitsministeriet

–

nemlig direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbru-

geraftaler og forbrugerrettighedsdirektivet. En af ændringerne på tværs er, at

der tilføjes sanktioner. Sanktioner er det eneste, der indføres i alle fire direktiver.

Andre ændringer foretages kun i direktivet om urimelig handelspraksis og for-

brugerrettighedsdirektivet.

Regeringen er generelt positiv over for tiltagene i ændringsdirektivet. Vi skal

sikre, at forbrugerne er trygge uden at pålægge virksomheder unødige byrder.

Det er overordnet set den balance, regeringen vil arbejde for.

Sanktionsbestemmelserne

Det første, jeg vil gennemgå, er de foreslåede sanktioner, der som nævnt går på

tværs af alle fire direktiver. Det har været en helt central del af forslaget, at der

lægges op til at indføre enslydende sanktionsbestemmelser i de fire direktiver.

Formålet er at sikre en mere sammenhængende anvendelse af sanktioner i EU.

Det skal bl.a. gøres ved, at håndhævelsesmyndigheder i medlemslandene i hø-

jere grad lægger vægt på de samme kriterier og hensyn, når de træffer afgørel-

ser om at pålægge en sanktion.

Side 834

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Kriterierne går bl.a. på grovheden og varigheden af en overtrædelse og på,

hvorvidt den erhvervsdrivende har forsøgt at begrænse eller afhjælpe den ska-

de, som forbrugeren har lidt. Kriterierne kan bruges til at afgøre, hvorvidt der

skal pålægges en sanktion, og hvad niveauet skal være, hvis der skal gives en

bøde. Listen af kriterier er alene vejledende, så der også kan lægges vægt på

andre kriterier og hensyn.

Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at der ved udmåling af en bødes

størrelse skulle tages hensyn til årlig omsætning, nettofortjeneste og andre på-

lagte bøder. Det indgår dog ikke i den nuværende kompromistekst.

Derudover foreslås det, at der indføres et bødeloft, som medlemsstaterne skal

fastsætte til mindst 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning. Der er

dog ikke noget til hinder for, at vi i Danmark fastsætter et højere bødeloft på

f.eks. 10 pct. af en erhvervsdrivendes årlige omsætning. Baggrunden for at ind-

føre et minimumsbødeloft er, at man gerne vil give en fælles referenceramme

for bøder for de mest udbredte overtrædelser. Bødeloftet skal gælde i sager

med grænseoverskridende karakter i EU. Det gælder altså kun i sager, der en-

ten er:

udbredte overtrædelser, hvor mindst tre medlemslande er involveret, el-

ler

udbredte overtrædelser med EU-dimension, hvor mindst to tredjedele af

medlemslande er involveret, og som tilsammen udgør mindst to tredje-

dele af EU’s befolkning.

Kommissionens forslag indeholder også en bestemmelse om, at medlemslan-

dene skal tage hensyn til forbrugernes generelle interesser ved fordeling af ind-

tjening fra bøder og f.eks. fordele disse indtægter til forbrugerorganisationer el-

ler oplysningskampagner til forbrugere.

Regeringens holdning er som følger. Regeringen

støtter overordnet, at sanktioner pålægges mere ensartet i EU. Rege-

ringen arbejder derfor for, at sanktioner skal være mærkbare og virke

forebyggende;

er dog som udgangspunkt skeptisk over for, hvis medlemslande forplig-

tes til at fastsætte et niveau for bøder uden at kunne tilpasse det til det

øvrige nationale strafniveau;

forholder sig positivt, idet dette forslag stadig ikke er til hinder for, at vi

kan tilpasse niveauet;

Side 835

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

lægger vægt på, at fordelingen af indtægter fra bøder er et nationalt an-

liggende, som der ikke bør fastsættes regler om på EU-niveau. I Dan-

mark indgår disse indtægter i statens budget.

Direktivet om urimelig handelspraksis

Næste del af forslaget handler om ændringer i direktivet om urimelig handels-

praksis. Kommissionen foretog i 2017 et såkaldt fitnesstjek af forbrugerlovgiv-

ningen, der viste, at det største forbrugerretlige problem i Europa er virksomhe-

ders urimelige handelspraksis, da den skaber usikkerhed for forbrugerne.

På trods heraf er der kun få eksempler på, at forbrugere, der er ofre for en virk-

somheds urimelige handelspraksis, kræver erstatning fra virksomheden på

grund af vildledende markedsføring. Det skyldes bl.a., at det i dag i høj grad er

op til medlemsstaterne at beslutte, i hvilket omfang forbrugerne skal kunne rette

krav mod virksomheder på grund af urimelig handelspraksis. Hvilke rettigheder

forbrugerne har, varierer derfor også mellem landene i EU.

I det lys har Kommissionen for det første foreslået, at medlemslandene skal sik-

re, at der er en klar ramme for, at forbrugerne kan ophæve en kontrakt eller

kræve erstatning via national lovgivning.

Kommissionen har for det andet foreslået nye fælles regler for "tilsyneladende

ens produkter" der dog har to forskellige kvaliteter

–

også kaldet dual quality.

Det vil betyde, at man ikke må markedsføre et produkt i en medlemsstat som

værende identisk med et produkt markedsført i en anden medlemsstat

–

typisk

under samme mærke

–

hvis produkterne er af forskellig kvalitet og derfor ikke

reelt ens. Det vil være vildledende markedsføring. Det kan f.eks. være kaffe,

som markedsføres på tværs af hele EU under samme mærke, og hvor produktet

er tilpasset forbrugerens smagspræferencer i de enkelte medlemslande. Fakto-

rer som national lovgivning, brug af lokale og sæsonbestemte varer samt for-

brugerpræferencer vil dog kunne betragtes som legitime årsager til, at der kan

være forskelle i produkternes sammensætning og egenskaber.

For det tredje foreslår Kommissionen ændrede regler om såkaldt uanmodet

henvendelse

–

det vil sige erhvervsdrivendes besøg i forbrugerens hjem.

Kommissionen har for det fjerde foreslået, at virksomheder ikke længere skal

oplyse om klagesagsbehandling, da den oplysning på nuværende tidspunkt skal

gives to gange. Det giver ikke forbrugeren reel værdi, at de får oplysningen flere

gange, og det letter samtidig virksomhedernes oplysningsforpligtelser, hvis den-

ne kun skal gives én gang.

Side 836

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Endelig foreslås der for det femte en øget gennemsigtighed på onlinemarkeds-

pladser, idet der indføres krav om, at det skal fremgå tydeligt for forbrugeren,

om en tredjepart har betalt for en bedre placering i et søgeresultat. Søgeresulta-

ter indeholder i dag ofte betalte placeringer, hvor en virksomhed betaler for en

højere placering. Der kan også være tale om en såkaldt betalt visning, hvor en

virksomhed betaler for at blive vist på listen over søgeresultater. Forslaget vil

f.eks. gælde for prissammenligningsportaler.

I mange tilfælde er betalte placeringer og betalte visninger ikke markeret eller i

det mindste kun markeret på en tvetydig måde, der ikke gør det klart for forbru-

geren, hvorvidt der er tale om en betalt placering.

Regeringen støtter forslagets formål med at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU

generelt. Vi mener dog, at forbrugerne i Danmark allerede har passende mulig-

hed for at ophæve en kontrakt eller få erstatning som følge af urimelig handels-

praksis.

Regeringen lægger vægt på, at det præciseres, at medlemsstaterne kan fast-

sætte betingelserne for, at forbrugerne kan ophæve en kontrakt eller opnå er-

statning som følge af urimelig handelspraksis. Ved seneste kompromisforslag i

Rådet lægges der netop op til at medlemsstaterne selv kan fastsætte betingel-

serne for at ophæve en kontrakt eller kræve erstatning. Det er regeringen til-

freds med. Det er positivt, at der skabes europæiske rammer, men at landene

kan lægge betingelser fast inden for disse.

Regeringen mener, at der kan være helt legitime årsager til, at produkter har

forskellig kvalitet i de enkelte lande. Derfor ser regeringen gerne, at man afven-

ter resultatet af en igangværende analyse, inden man lovgiver på området. Re-

geringen arbejder for, at den bestemmelse tages ud af forslaget.

Dørsalg og uanmodet henvendelse er et punkt, regeringen er meget opmærk-

som på. I Danmark har vi regler, der giver en bredere forbrugerbeskyttelse end i

den foreslåede bestemmelse. Regeringen arbejder derfor for, at de danske reg-

ler på området skal kunne opretholdes.

Regeringen ser desuden positivt på, at forslaget vil sikre gennemsigtighed i sø-

geresultater på onlinemarkedspladser og platforme. Vi lægger vægt på, at der

skal oplyses om betaling for placering i søgeresultater.

Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet

De næste punkter, jeg vil gennemgå, er ændringer, der foreslås i forbrugerret-

tighedsdirektivet, som i Danmark er Justitsministeriets område. Med forslaget

udvides anvendelsesområdet i forbrugerrettighedsdirektivet til at omfatte aftaler

Side 837

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

om digitale tjenester, som forbrugere ikke betaler penge for, altså gratis tjene-

ster, hvor der i stedet afgives personoplysninger. Som eksempler på den type

tjenester kan nævnes Facebook og e-mailkonti.

Det betyder, at der lægges op til at sikre forbrugere den samme ret til oplysnin-

ger forud for indgåelsen af aftaler om digitale tjenester og samme ret til at opsi-

ge aftalen inden for en 14 dages fortrydelsesfrist, som gælder for aftaler, hvor

der betales med penge.

Forslaget skal derudover skabe større gennemsigtighed for forbrugere, når de

handler på onlinemarkedspladser. Det skal bl.a. ske ved at indføre en oplys-

ningspligt for onlinemarkedspladser til at omfatte oplysninger om, hvorvidt for-

brugeren handler med en erhvervsdrivende eller en anden forbruger.

Derudover lægger forslaget op til at fjerne to byrder for erhvervsdrivende. Det

drejer sig om ophævelse af reglen om returret for brugte varer ved fjernsalg

–

dvs. varer, der er brugt mere, end man typisk ville i en fysisk butik.

Det foreslås også at ophæve den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere

købesummen til forbrugeren, før en vare er modtaget retur.

Regeringen arbejder for, at reglerne opdateres og udvides til også at dække nye

digitale løsninger, bl.a. når der betales med data i stedet for penge.

Derudover handler mange forbrugere online, og derfor lægger regeringen vægt

på, at man som forbruger ved, hvorvidt man handler med en erhvervsdrivende

eller en anden forbruger. Det betyder nemlig noget for forbrugerbeskyttelsen.

Regeringen støtter også, at denne oplysning skal gives.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv, men

samtidig bør virksomhederne ikke pålægges unødige byrder, som skaber uba-

lance mellem hensynet til forbrugerne på den ene side og hensynet til de er-

hvervsdrivende på den anden.

Regeringen mener, at det er en byrde for erhvervslivet, at virksomhederne reelt

skal tage brugte

–

og måske usælgelige

–

varer retur og i øvrigt returnere pen-

gene til forbrugeren, før varen er modtaget retur. I de igangværende forhandlin-

ger om direktivforslaget arbejder regeringen derfor fortsat for, at disse to byrder

fjernes.

Vi står dog meget alene i forhandlingerne på dette område; mange lande ønsker

ikke at fjerne de to byrder.

Side 838

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Afrunding

Der er tale om mange og ret forskelligartede ændringer på samme tid, men

overordnet er det positivt, at forbrugerreglerne opdateres og effektiviseres, og at

forbrugerne f.eks. får gennemsigtighed på onlineplatforme. Jeg håber på den

baggrund, at udvalget kan støtte regeringens linje.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad det betød, at forslaget havde hjemmel i arti-

kel 114. Var der nye dele af forslaget, som vil blive omfattet af totalharmonise-

ring? Kunne ministeren garantere, at de danske regler om forbud mod dørsalg

ikke ville blive underkendt, hvis forslaget blev vedtaget?

Rasmus Nordqvist

bad ministeren uddybe, hvad han så som legitime grunde til

at opretholde produkters kvalitetsforskelle fra land til land inden for det indre

marked. Det var ellers en kendt problematik, at producenter markedsfører det

angiveligt samme produkt med en dårligere kvalitet i lande, hvor forbrugerne har

en ringere købekraft, fordi produktet så kan sælges billigere der.

Kenneth Kristensen Berth

var bekymret over risikoen for, at danskerne kunne

blive rendt på dørene af sælgere af f.eks. Tupperware, som var kendt som en

pestilens i USA. Hvis konsekvensen blev, at man måtte ophæve det danske

forbud mod dørsalg, ville han ikke undlade igen og igen at gøre opmærksom på,

at det var EU’s skyld.

Erhvervsministeren

svarede Søren Søndergaard, at der i begge direktiver i

udgangspunktet var tale om totalharmonisering. Der var dog undtagelser: Nogle

af bestemmelserne i forbrugerrettighedsdirektivet medførte minimumsharmoni-

sering, bl.a. hvad angik den erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser over for

forbrugeren forud for indgåelse af aftaler pr. telefon eller med anden fjernkom-

munikationsteknik. Det bødeloft, der blev foreslået indført i sanktionsbestem-

melsen, udgjorde også minimumsharmonisering, da medlemslandene ikke ville

blive forhindret et bødeloft på mere end 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige

omsætning. I direktivet om urimelig handelspraksis ville der efter det foreliggen-

de forslag om sanktioner, adgang til erstatninger og ophævelse af kontrakt være

tale om fastsættelse af en lovgivningsmæssig ramme, som medlemsstaterne

selv måtte udfylde.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at regeringen ønskede at bevare de

danske regler om forbud mod dørsalg. Direktivforslaget lagde op til, at med-

lemsstaterne skulle indføre regler, der i tilstrækkeligt omfang beskytter forbru-

gerne mod aggressiv vildledende markedsføring. Regeringen arbejdede for, at

medlemslandene kunne opretholde nationale regler om uanmodet henvendelse,

herunder dørsalg, fysiske henvendelser på forbrugerens arbejdsplads og telefo-

Side 839

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

niske henvendelser, hvor kun salg af avisabonnementer og bøger er undtaget

fra et forbud i Danmark.

Søren Søndergaard

forstod ikke,

hvorfor regeringen ikke ville ”lægge

afgøren-

de vægt på”, at de nationale regler kunne opretholdes, hvis den fandt det så

vigtigt. Enhedslisten kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

kaldte forslaget helt galt. Der var tale om et stort

element af totalharmonisering, ensretning af produkter, som forbrugerne ellers

efterspørger skal være forskellige, og risici for forværringer ad bagdøren. Dansk

Folkeparti kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget,

som var et skridt i den rigtige retning.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, da det kun var Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der

havde ytret sig imod det.

Side 840

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

3. Europa-Kommissionens to forslag om geografiske indikatorer (GI):

Rådsmøde 3672

–

bilag 3 (samlenotat)

Forslag til rådsafgørelse om EU’s tiltræden til den reviderede

Lissabonaftalen om GI

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0350

Forslag til forordning om EU’s indsats efter tiltrædelse af

Lissabonaftalen om GI

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0365

Erhvervsministeren:

Den tredje sag, jeg vil nævne, omhandler to forslag

–

forslag til rådsafgørelse og et til forordning, der begge vedrører EU’s tiltrædelse

til Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) eller Genève-

aftalen, der reviderer organisationens gældende såkaldte Lissabonsystem om

oprindelsesbetegnelser og geografiske

indikatorer, også kaldet GI’er.

Forslaget til rådsafgørelsen omhandler EU’s

tiltrædelse af selve Genèveaftalen,

mens forslaget til forordningen

er fremsat for at sikre den retlige ramme for EU’s

effektive deltagelse i samarbejdet, når EU har tiltrådt aftalen.

Begge forslag blev fremsat den 27. juli 2018, da det nu er tilladt for mellemstats-

lige organisationer som EU at tiltræde Genèveaftalen. Sagen forelægges til tid-

ligt forhandlingsoplæg, da der snart forventes enighed mellem landene.

GI er en betegnelse, der anvendes på produkter, som har en bestemt geogra-

fisk oprindelse og besidder kvaliteter, omdømme eller andre kendetegn, der kan

føres tilbage til denne oprindelse. Det er f.eks. fransk champagne, græsk fetaost

eller danske lammefjordskartofler.

Forslagenes indhold

Tiltrædelse af Genèveaftalen er en del af EU's generelle politik om at fremme og

styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser gennem bilaterale, regionale og

multilaterale aftaler. I EU finder der allerede på landbrugs- og fødevareområdet

en fælleseuropæisk

regulering af GI’er

sted.

Når EU tiltræder aftalen, betyder det, at de kontraherende parter i udgangs-

punktet påtager sig

at beskytte de GI’er for produkter fra andre kontraherende

parter, som er

registreret i WIPO’s såkaldte

Lissabonsystem. Aftalen omfatter

Side 841

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

alle geografiske betegnelser

– det vil sige, at GI’er på produkter uden for land-

bruget også er beskyttet.

I øjeblikket har kun Cambodja og Elfenbenskysten tiltrådt Genèveaftalen. Det er

Kommissionens forventning, at flere tredjelande vil se det som et incitament til at

ratificere aftalen, hvis EU med sine 28 medlemsstater tiltræder.

Rådsafgørelsen beskriver de vilkår, betingelser og processer, der gælder, når

kontraherende parter søger om beskyttelse af registrerede GI’er, og indeholder

samtidig bestemmelser om passende garantier og overgangsperioder.

Forordningsforslaget skal sikre den retlige ramme for EU’s effektive

deltagelse i

Lissabonsystemet. Forslaget indeholder derfor bl.a. overgangsbestemmelser for

de syv europæiske medlemslande, der på nuværende tidspunkt er medlemmer

af Lissabonaftalen, og en bestemmelse, der gør det frivilligt for medlemslande-

ne, hvorvidt de selv vil tiltræde aftalen.

Som part i Genèveaftalen vil EU skulle fremsende en liste over registrerede

GI’er udtrukket fra EU’s

eget register med henblik på at opnå beskyttelse i hen-

hold til Lissabonsystemet. Der kan efterfølgende anmodes om registrering af

yderligere geografiske betegnelser, som er beskyttet og registreret i EU.

For at tredjelande kan få beskyttet

sine GI’er i EU, skal disse

opfylde de euro-

pæiske krav og kriterier for registrering.

Der findes ikke i dag

europæisk fællesregulering for GI’er på

produkter uden for

landbruget. Forordningsforslaget gør derfor, at ikkelandbrugs-GI’er

fra tredjelan-

de ikke vil kunne blive anerkendt af EU, så længe denne regulering ikke eksiste-

rer.

Derudover lægger forordningen op til, at EU ekstraordinært kan yde et årligt fi-

nansielt bidrag til at støtte finansieringen af Lissabonsystemet.

Regeringens holdning

Regeringen støtter målet om at sikre et højt niveau for beskyttelse og håndhæ-

velse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Regeringen er dog tilbageholdende med at støtte Kommissionens forslag om at

tiltræde Genèveaftalen, da vi mener, der bør lægges vægt på de grundlæggen-

de IP-rettigheder, som f.eks. varemærker og patenter, der giver lige så effektiv

beskyttelse, i stedet for geografiske indikationer.

Side 842

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Regeringen mener ikke, at GI’er bør være en særlig prioritet i EU’s handelspoli-

tik og ser ikke potentialet i Genèveaftalen, bl.a. på grund af tredjelandes ringe

deltagelse, og da selve Lissabonsystemet på nuværende tidspunkt er underfi-

nansieret. Især beskyttelsen af ikkelandbrugs-GI’er

kan have en begrænsende

effekt på det frie marked og varemærker, idet produktionen af et produkt kan

blive begrænset til et specifikt geografisk område. Denne beskyttelse vil kunne

medføre, at den frie konkurrence om et pågældende produkt svækkes. Regerin-

gen vil derfor arbejde for,

at EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen

fastholdes på et

begrænset niveau.

Regeringen finder ikke, at der er behov for, at EU skal yde et særligt finansielt

bidrag til Lissabonsystemet. Regeringen lægger i denne forbindelse vægt på, at

det som hidtil er den enkelte medlemsstat eller rettighedshaver, der skal betale

for registreringen af deres rettigheder.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at EU ved sin tiltrædelse ikke skal aner-

kende ikkelandbrugs-GI’er.

Regeringen bemærker, at EU-medlemsstater med forbehold over for Lissabon-

systemet

–

dvs. som Danmark, der ikke er en del af dette system

–

ikke vil blive

tvunget til at tilslutte sig.

Regeringen lægger derfor vægt på at få klarhed over, hvordan medlemsstaterne

på den ene side ikke vil blive tvunget til at tiltræde aftalen, mens de på den an-

den side gennem forordningsforslaget vil blive forpligtet

af aftalen gennem EU’s

medlemskab.

Såfremt et flertal ønsker det, og såfremt rammerne for forslaget bliver specifice-

ret, så der ikke stilles krav om indførelse af nationale systemer til beskyttelse af

ikkelandbrugs-GI’er,

kan regeringen

acceptere EU’s

indtræden.

I de videre for-

handlinger vil regeringen derfor søge at bevare den nuværende begrænsede

tilgang til Genèveaftalen og få afklaret de retlige

rammer for EU’s indtræden.

Søren Søndergaard

spurgte, hvorfor regeringen overhovedet holdt muligheden

åben for at støtte forslaget, når den var kritisk på de samme fire punkter som

Enhedslisten, nemlig: 1) generelt over for aftaler, der skal sikre den intellektuelle

ejendomsret baseret på GI’er; 2) hvorfor EU skal tiltræde en aftale, som med-

lemslandene alligevel kan tiltræde, hvis de ønsker det; 3) at EU-budgettet skal

anvendes til at give et særligt økonomisk bidrag til det system på den måde, der

er lagt op til; og 4) uklarhed om medlemsstaternes rolle over for systemets. Var

regeringen ikke nødt til at renoncere på nogle af sine indvendinger, hvis den

skulle ende med at sige ja?

Side 843

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Rasmus Nordqvist

karakteriserede

GI’er

som en måde at beskytte lokale pro-

dukter på, så de ikke kunne overtages af store multinationale selskaber, der kan

producere dem billigere. Hvorfor mente regeringen ikke, at det var fornuftigt?

Den brugte det argument, at kun få lande havde tilsluttet sig Genèveaftalen,

men det kunne være, at alle andre lande tænkte det samme, og der skulle jo hul

igennem på et tidspunkt. Hvorfor ikke argumentere med, at EU kunne skubbe

på ved at tilslutte sig aftalen?

Kenneth Kristensen Berth

brugte Coca-Cola Zero som eksempel på et pro-

dukt, der blev markedsført under samme navn, men som var forskelligt fra land

til land. Syd for grænsen smager den anderledes end i Danmark, og i Bulgarien

er den bitter. Producenterne gør den slags med vilje, fordi de kender forbruger-

nes smag og vaner. Han kunne forstå, at man kaldte det en kvalitetsforskel, hvis

Lurpak smør blev solgt med planteolie i Bulgarien, men hvorfor var det problem,

at man i forskellige lande tilsatte forskellige mængder sødestof? Det havde da

ikke noget med kvalitet at gøre. Og det var vanvid, hvis danske forbrugere skulle

tvinges til at drikke tysk Coca-Cola, bare fordi Tyskland var det største marked.

Hvad skulle forslaget gøre godt for, og hvorfor kunne regeringen forestille sig at

støtte det? Et godt produkt skal nok sælge sig selv. Man kunne se, hvordan for-

brugerne i stort omfang efterspurgte lokalproducerede varer, selv om de er

mange gange dyrere. De er deres vægt værd i guld, så det er omsonst at be-

skytte dem. Her var han muligvis enig med regeringen, men kunne ikke støtte

forhandlingsoplægget, fordi regeringens holdning ikke svarede til, hvordan den

ville agere.

Erhvervsministeren

svarede, at regeringen godt kunne have anlagt en linje,

hvor den med det samme sagde nej til forslaget, for det var ikke ligefrem et fan-

tastisk forslag. Men Danmark anerkender i forvejen landbrugsgeografiske indi-

katorer for tredjelande gennem de frihandelsaftaler, som EU forhandler på de

europæiske medlemslandes vegne, og det bevirker, at anerkendelsen af land-

brugsgeografiske indikatorer ikke udgør noget problem for Danmark, som i for-

vejen er omfattet af de europæiske regler og den europæiske praksis på områ-

det. Med det forslag, der var på bordet, ville EU ikke anerkende ikkelandbrugs-

geografiske indikatorer, så situationen ville ikke blive meget anderledes end den

gældende. Regeringen anlagde, som den plejede, en konstruktiv linje for at prø-

ve at præge udviklingen i en dansk retning.

Han var enig med Kenneth Kristensen Berth, hvad angik smagsforskelle fra land

til land. Regeringen arbejdede for, at kravet om, at et produkt ikke må have for-

skellig kvalitet, udgår, for der kan være mange legitime grunde til det. Det kan

være forskelle i smagspræferencer fra kultur til kultur, men det kan også handle

om forskelle i f.eks. den lokale vandkvalitet.

Side 844

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Kenneth Kristensen Berth

holdt fast i,

at GI’erne var

en form for protektionis-

me, og at et godt lokalt produkt nok skulle blive efterspurgt på trods af en høj

pris. Dansk Folkeparti ville ikke tages til indtægt, hvis regeringen endte med at

sige ja til forslaget, så han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at dual quality ikke handler om smag, men om

det fænomen, at visse produkter har en ringere kvalitet og lavere energiindhold i

lande med ringere købekraft, og det er en vildledning af forbrugerne, når mar-

kedsføringen af produktet er den samme på begge sider af grænsen.

Alternativet var oprindelig negative over for forhandlingsoplægget, fordi partiet

syntes godt om forslaget. Men han kunne godt støtte det alligevel, hvis det vir-

kelig forholdt sig sådan, at regeringen var villig til at sige ja til det, hvis der var

stemning for det blandt de andre lande.

Erhvervsministeren

sagde, at Rasmus Nordqvists udlægning var korrekt. Re-

geringen pressede ikke på for at få det gennemført, men kunne acceptere for-

slaget med de betingelser, han fremførte i forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

reagerede ved at sige, at Alternativet så kunne støtte for-

handlingsoplægget.

Søren Søndergaard

oplyste, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret

sig imod det.

Side 845

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Betydningen af kunstig intelligens (KI) for EU’s industri



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3672

–

bilag 1 (samlenotat side 52)

EUU alm. del (18)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat side 1290,

senest behandlet i EUU 21/9-18)

Punkt 4 og 5 blev behandlet under ét; se punkt 5.

5. Rådskonklusioner om handlingsplanen for kunstig intelligens



Politisk drøftelse og vedtagelse

Rådsmøde 3672

–

bilag 1 (samlenotat side 57)

EUU alm. del (18)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat side 1290,

senest behandlet i EUU 21/9-18)

Erhvervsministeren:

De næste to sager jeg vil præsentere for udvalget, hand-

ler begge om kunstig intelligens.

For det første forventes en drøftelse af betydningen af kunstig intelligens for

EU’s industri på rådsmødet. Jeg forventer, at der vil blive taget udgangspunkt i

meddelelsen om en koordineret plan for kunstig intelligens, der blev præsente-

ret den 7. december 2018.

Regeringen er generelt positivt stemt over for Kommissionens tilgang til kunstig

intelligens og formålet med handlingsplanen.

Der er desuden udarbejdet udkast til rådskonklusioner om emnet, som fremhæ-

ver nødvendigheden af at øge investeringerne i udvikling og udrulning af kunstig

intelligens, digitale færdigheder samt vigtigheden af at koordinere indsatserne

på tværs af EU.

I begge tilfælde har vi haft fokus på at fremme den etiske anvendelse af kunstig

intelligens og dataetik som konkurrenceparameter, men vi har også været op-

mærksomme på, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlingerne om den

kommende flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020. Vi kan tilslutte os

udkastet til rådskonklusioner.

Side 846

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

6. Konkurrenceevnetjek: det indre marked i en verden i forandring

–

unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3672

–

bilag 1 (samlenotat side 62)

EUU alm. del (18)

–

bilag 285 (udvalgsmødereferat side 394,

senest behandlet i EUU 23/11-18)

Erhvervsministeren:

Den næste sag

er drøftelserne af EU’s generelle økono-

miske udvikling, det såkaldte konkurrenceevnetjek. Det forventes, at drøftelsen

vil tage udgangspunkt i en meddelelse fra Kommissionen om det indre markeds

betydning for Europas globale konkurrenceevne og skitsere dets fremtid. Rege-

ringen støtter Kommissionens fokus, der ligger fint i tråd med vores ønske om at

øge fokus på gevinsterne ved det indre marked og på at fremtidssikre det.

Det er i Danmarks klare interesse at sikre et stærkt indre marked, set i lyset af

den værdi, det har skabt for Danmark. Erhvervsministeriet klarlagde sidste år, at

Danmarks BNP er 5 pct. højere, end det ville have været uden adgang til dette

hjemmemarked.

”En ren plan for alle –

en europæisk strategisk og langsigtet vision for

en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral

økonomi”



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0773

Rådsmøde 3672

–

bilag 1 (samlenotat side 66)

EUU alm. del (18)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 570,

senest behandlet i EUU 7/12-18)

Erhvervsministeren:

Ifølge Kommissionens udspil skal EU i 2050 være klima-

neutralt

–

det vil sige, at vi skal nå en nettonuludledning i forhold til drivhusgas-

ser. Det er forventningen, at meddelelsen vil blive drøftet i en række rådsforma-

tioner frem mod juni med henblik på at få input fra alle relevante sektorområder

til de kommende drøftelser i Det Europæiske Råd. Vi vil på konkurrenceevne-

rådsmødet fokusere på, at ambitiøse klimatiltag går hånd i hånd med udviklin-

gen af en konkurrencedygtig, moderne økonomi.

Side 847

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

8. Det europæiske semester 2019: For et stærkere Europa i en tid med

global usikkerhed



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3672

–

bilag 1 (samlenotat side 75)

Erhvervsministeren:

Det europæiske semester er en årligt tilbagevendende

begivenhed, hvor Kommissionen gennem vækstundersøgelsen skitserer de

overordnede økonomiske og politiske udfordringer for hvert medlemsland og de

reformer, de bør prioritere at gennemføre i den kommende tid.

Der forventes en drøftelse af, hvordan der kan sikres investeringer af høj kvalitet

–

bl.a. til digital infrastruktur

–

til gavn for Europas konkurrenceevne.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at styrke den europæiske kon-

kurrenceevne og produktivitet. Især er regeringen positiv over for det fokus, der

er på digitalisering og innovation.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at de enkelte initiativer med fokus

på digitalisering skaber gode muligheder for nye digitale forretningsmodeller;

gør det lettere for virksomheder at skalere deres forretning i EU; og generelt

sikrer, at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar.

Side 848

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Forskning:

9. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og

innovation 2021-2027 (1. behandling)

Særprogrammet for implementering af Horisont Europa



Fremskridtsrapport



Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0435 og KOM (2018) 0436

Rådsmøde 3672

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 285 (udvalgsmødereferat side 377 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/11-18)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Den 19. februar afholdes der råds-

møde på forskningsområdet med særprogrammet i Horisont Europa-pakken

som det eneste punkt på dagsordenen. Det forelægges til orientering.

Rådet vedtog den 30. november 2018 en delvis generel indstilling vedrørende

hovedforordningen om Horisont Europa. Dermed er der enighed i Rådet om de

store linjer for det næste rammeprogram

–

herunder målsætninger, struktur,

overordnede prioriteter, finansieringskriterier og deltagelsesregler.

Rådets holdning til forordningen er baggrunden for de igangværende forhand-

linger om Kommissionens forslag til særprogrammet under Horisont Europa.

Særprogrammet ruller de store linjer i rammeprogrammet ud ved at beskrive

detaljerne for prioriteter og aktiviteter under de forskellige søjler i rammepro-

grammet.

Det rumænske formandskab vil på rådsmødet præsentere sin fremskridtsrapport

for forhandlingerne om særprogrammet. Fremskridtsrapporten er kort og op-

summerer på neutral vis de igangværende forhandlinger. I Rådet er man enige

om, at særprogrammet alene skal have hjemmel i forskningsartiklen i Traktaten.

Det betyder, at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver på særprogrammet.

Desuden er man i Rådet enige om, at medlemsstaterne skal inddrages tidligt i

forberedelserne til implementeringen af Horisont Europa. Det gælder særligt for

missioner og partnerskaber.

Fremskridtsrapporten nævner også, at Rådet stadig drøfter detaljerne i de tema-

tiske klynger under den udfordringsdrevne forskning og den særskilte del for

såkaldt widening

–

det vil sige bedre deltagelse for de lande, der ikke klarer sig

så godt i rammeprogrammet.

Side 849

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

Rådet er enig om, at områderne for missioner og partnerskaber bør fastlægges i

særprogrammet. Oprindelig havde Kommissionen ikke inkluderet missions- og

partnerskabsområder i sit forslag til særprogram, men jeg forventer nu, at om-

drejningspunktet for den politiske drøftelse på rådsmødet vil være missioner og

partnerskaber samt Det Europæiske Innovationsråd (EIC).

Regeringen støtter overordnet de foreslåede områder for missioner og for den

type partnerskaber, der oprettes ved europæisk lovgivning. Der er en klar sam-

menhæng mellem disse områder og de store globale udfordringer, hvor euro-

pæisk forskning og innovation kan bidrage til fælles bæredygtige løsninger. Det

er bl.a. inden for områderne sundhed, klima, energi, ny teknologi og på fødeva-

reområdet.

Regeringen støtter, at Horisont Europa har et øget fokus på banebrydende og

markedsskabende innovation, især inden for det teknologiske område. Regerin-

gen bakker derfor op om etableringen af EIC.

Rådet er med sin fælles holdning til rammeprogrammet allerede enig om struk-

turen og finansieringsmodellen for EIC. EIC består af to programmer, Pathfinder

og Accelerator. Formålet med Pathfinder er at lancere en lang række mindre

projekter, hvoraf enkelte vil resultere i store gennembrud. Regeringen vil arbejde

for, at Pathfinder støtter vidensinstitutioner, startupvirksomheder eller små og

mellemstore virksomheder med et stort antal små bevillinger til udviklingsprojek-

ter i den tidlige fase. Regeringen støtter endvidere formålet med programmet

Accelerator, der går ud på at støtte større projekter i den senere udviklingsfase

med høj risiko. Det er vigtigt for mig, at man finder de rigtige team, der har po-

tentiale til at blive globale ledere inden for deres felt. Derfor skal man skabe den

rigtige forvaltningsstruktur til EIC. Meget af dette vil dog først for alvor blive ud-

foldet i implementeringsfasen.

Rasmus Nordqvist

spurgte til regeringens holdning til widening over for excel-

lence: Var man for, at Horisont Europa kunne være med til at støtte opbygnin-

gen af forskningsmiljøer i de dele af EU, der havde behov for det, eller ville man

kun tildele midler til de bedste forskere?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at regeringen på det sene-

ste rådsmøde havde givet udtryk for den holdning, at støtte til opbygning af

forskningsmiljøer burde ske inden for andre EU-programmer, herunder struktur-

fondsmidlerne. Til gengæld burde det være den videnskabelige topkvalitet, der

talte inden for Horisont Europa. I det gældende program, Horisont 2020, havde

regeringen dog accepteret, at en vis del gik til opbygning af forskningsmiljøer,

og det ville regeringen også acceptere i de kommende programmer. Det var dog

vigtigt for regeringen, at widening-delen kom til at udgøre en separat del af pro-

Side 850

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19

23. Europaudvalgsmøde 8/2 2019

grammet uden for de tre hovedsøjler. Ellers kunne det komme til at udvande

excellenceprincippet. Forslaget gik på, at widening skulle udgøre 1,4 pct. af hele

programmet.

Rasmus Nordqvist

mente, at regeringens tilgang lød fornuftig. Han spurgte,

hvordan det gik med at arbejde for den danske holdning om, at der ikke måtte

ske en forskydning til

fordel for søjle 3 om ”åben innovation”

på bekostning af

søjle 1 om

”åben videnskab” og søjle 2 om ”globale udfordringer og industriel

konkurrenceevne”. Var de andre lande enige, og hvordan så forhandlingssitua-

tionen ud?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at man i forhandlingerne

endnu ikke var nået til spørgsmålet om fordelingen af midler til de enkelte søjler.

Kommissionens oprindelige forslag ville afsætte 25,8 mia. euro til søjle 1, 52,7

mia. euro til søjle 2 og 13,5 mia. euro til søjle 3. Regeringen så gerne, at den

åbne videnskab i søjle 1 blev prioriteret højere, og hvis valget stod mellem at

tage midler fra søjle 2 og søjle 3, mente regeringen, at de burde tages fra søjle

3. Det var nok muligt at opnå, for både Tyskland og flere af de østeuropæiske

lande fandt det vigtigst at bevare søjle 2, som de så som en støtte til europæi-

ske små og mellemstore virksomheder. Når man kunne tage fra søjle 3, var det

fordi iværksætter- og innovationsmiljøerne i Europa i forvejen fungerede godt,

hvad enten der var tale om private initiativer eller statsinitiativer. Det var fint, at

Horisont Europa også støttede innovation, men beløbet behøvede ikke være så

højt, i hvert fald ikke fra begyndelsen.

Mødet sluttede kl. 13.53.

Side 851