EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 508: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 508
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 24. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 22. februar 2019

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Rasmus Nordqvist (ALT), So-

fie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Brexit-retsakt på beskæftigelsesområdet:

Europa-Kommissionens forslag til forordning om social sikring i tilfælde

af Storbritanniens udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2019) 0053

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 434 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionen fremsatte den 30. januar i år et for-

slag om koordination af social sikring i tilfælde af, at Storbritannien udtræder af

EU uden en aftale

–

et såkaldt hårdt brexit. Jeg forelægger forslaget til forhand-

lingsoplæg.

Situationen med Storbritannien er yderst usikker, og

–

som udvalget vil vide

–

svær at forudse, selv om den officielle dato for Storbritanniens udtræden af EU

nærmer sig med hastige skridt. Der er derfor en reel risiko for, at Storbritannien

udtræder af EU, uden at der er indgået en udtrædelsesaftale. Derfor har Kom-

missionen nu fremsat et forslag, som skal skabe en bund for beskyttelsen af

borgerne, hvis der ikke kommer en aftale med Storbritannien.

Regeringen har hele tiden arbejdet ud fra den erkendelse, at et hårdt Brexit var

en reel risiko. Det vil være skidt for os alle, især for Storbritannien, men for den

sags skyld også for resten af Europa. Vi har derfor

–

ligesom en række andre

lande

–

sideløbende med forhandlingerne om en ordnet udtrædelse forberedt os

på et muligt no deal-scenarie. Her har vi bl.a. været optaget af at sikre, at briti-

Side 859

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 508: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-19

24. Europaudvalgsmøde 22/2 2019

ske borgere i Danmark behandles ordentligt. Der er imidlertid også lande, der

ikke er nået så langt med sådanne overvejelser. Kommissionens forslag

–

den sene fremsættelse heraf

–

skal bl.a. ses i den sammenhæng.

På grund af den ekstraordinære situation ventes forslaget at blive færdigbe-

handlet i Bruxelles på meget kort tid, og der vil heller ikke være substansbe-

handlinger på et ministerrådsmøde.

Udgangspunktet for forslaget er, at forordning 883/04 om koordination af sociale

sikringsydelser ophører med at gælde for Storbritannien, når Storbritannien ikke

længere er medlem af EU.

Forordningen giver i dag mulighed for, at EU-borgere kan tælle perioder i andre

EU-lande med, når de skal opfylde bestemte optjeningskrav for at få adgang til

sociale sikringsydelser.

Kommissionens forslag går derfor ud på at sikre unionsborgere og briter de ret-

tigheder til social sikring, som de har optjent, inden Storbritannien træder ud af

EU. Det er en midlertidig løsning, der skal sikre, at der ikke er borgere, der fal-

der mellem to stole. Det betyder, at EU-landene skal give briter og EU-borgere

ret til at medregne optjeningsperioder, som de har tilbagelagt i Storbritannien,

før landets udtrædelse af EU

–

altså hvis de har benyttet sig af den fri bevæge-

lighed før Brexit.

Det vil være relevant i forhold til adgangen til ydelser med optjeningskrav

–

f.eks. sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller barselsdagpenge. Lad mig

give et eksempel: En brite bor og arbejder i Danmark og er kommet hertil før

Brexit. Hvis han eller hun så søger om børnepenge efter Brexit, er der i princip-

pet ingen ret til at tælle ophold i Storbritannien med, når kravet om 6 års ophold

for fuld børnecheck i Danmark skal opfyldes. Det er et eksempel en situation,

hvor forordningen vil betyde, at de briter og EU-borgere, der har bevæget sig før

Brexit, får en midlertidig beskyttelse af deres rettigheder, og hvor vedkommende

i den konkrete situation får lov at tælle ophold i Storbritannien med.

Med forslaget sikres dermed, at rettigheder, der allerede er optjent, skal beva-

res. Som nævnt har Danmark ligesom andre medlemslande forud for forslagets

fremsættelse taget indledende skridt til håndtering af et no deal-scenarie. Vi

præsenterede den løsning, regeringen foreslår for borgerne, for Folketingets

partier den 18. januar. Udlændinge- og integrationsministeren har i forlængelse

heraf i onsdags fremsat lovforslag om håndtering af borgernes rettigheder i et

no deal-scenarie.

Side 860

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 508: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/2-19

24. Europaudvalgsmøde 22/2 2019

Kommissionens forslag til forordning dækker dog kun en del af den ordning, vi

foreslår herhjemme. Forordningen berører eksempelvis ikke eksport af ydelser

og ret til kontanthjælp, som medlemslandene selv kan vælge at fastsætte regler

om. Derfor er det nødvendigt at fremsætte lovforslaget om den danske over-

gangsordning, uanset om denne forordning bliver vedtaget.

Med andre ord ændrer forordningen altså ikke ved, hvad regeringen allerede

har foreslået for at sikre, at britiske borgere, der bor og arbejder i Danmark, be-

handles ordentligt; men vi finder det fornuftigt, at der med forslaget sikres en

ensartet tilgang med en bund for beskyttelsen af borgerne i denne her ekstraor-

dinære situation.

Regeringen lægger derfor op til, at vi fra dansk side kan støtte vedtagelsen af

forordningen.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at forordningen kan være med til

at sikre en ens praksis blandt EU-landene i højere grad end en uforpligtende

løsning.

Forslaget sikrer også, at EU-borgere, der har tilbagelagt relevante optjeningspe-

rioder i Storbritannien, da landet stadig var en del af EU, kan få taget dette i be-

tragtning ved adgang til ydelser i EU-landene.

Regeringen lægger endelig vægt på, at forslaget respekterer medlemsstaternes

kompetence

–

bl.a. ved, at regler om eksport af ydelser ikke er omfattet.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkepartis grundlæggende hold-

ning var, at herboende EU-borgere kun skal have ret til de velfærdsydelser,

Danmark selv vælger at give dem ret til. Situationen var en udmærket anledning

til at statuere, at spørgsmålet om velfærdsydelser ikke bør være et EU-

anliggende. Dansk Folkeparti kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Partiet ville i stedet støtte regeringens eget lovforslag om håndtering af borger-

nes rettigheder i tilfælde af et hårdt Brexit.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 10.21.

Side 861