Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 585
Offentligt
2039598_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 28. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 15. marts 2019
kl. 11.00
2-133
Erik Christensen (S), formand, Jan E. Jørgensen (V), Preben Bang
Henriksen (V), Lars Aslan Rasmussen (S), Søren Egge Rasmussen
(EL), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Sofie Car-
sten Nielsen (RV).
udenrigsminister Anders Samuelsen, fiskeri- og ligestillingsminister
og minister for nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen samt miljø- og
fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3683 (almindelige anliggender
artikel 50) den 19. marts 2019
EUU alm. del (18)
bilag 504 (kommenteret dagsorden)
L
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd (artikel 50) den 21. marts 2019
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3683
bilag 1 (fortroligt samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 227 (udvalgsmødereferat side 266, behandlet i EUU
16/11-18)
EUU alm. del (2016-17)
bilag 675 (udvalgsmødereferat side 957 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 21/4-17)
Punktet blev behandet for lukkede døre.
2. Eventuelt
Punktet blev behandet for lukkede døre.
3. Siden sidst
Punktet blev behandet for lukkede døre.
Side 982
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3682 (almindelige anliggender) den 19. marts 2019
EUU alm. del (18)
bilag 504 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
forelagde dagsordenspunkterne 6, 7 og 8 til forhandlingsoplæg. De re-
sterende punkter var til orientering.
1. MFF 2021-2027
Politisk drøftelse/ Status
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, KOM (2018)
0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (18)
bilag 503 (udvalgsmødereferat side 799, senest behandlet i
EUU 8/2-19)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være en overordnet politisk drøf-
telse af status over forhandlingerne på baggrund af en fremskridtsrapport fra det rumænske
formandskab. Formandskabet har også lagt op til en tematisk drøftelse af to emner
klima-
mainstreaming og indretningen af migrationsindsatsen under EU’s budget. Det er to vigtige
emner, hvor fælles EU-løsninger er nødvendige for at tackle fremtidige udfordringer. Det er
nogle af de områder, hvor der i mine øjne skabes mest EU-merværdi.
Regeringen støtter en ambitiøs klimaindsats i EU og bakker op om en styrkelse af klimamain-
streaming i forhold til den indeværende periode. Det betyder, at hensynet til klima i stadig hø-
jere grad indtænkes i EU-budgettet
også ved emner, der ikke intuitivt handler om klima.
Samtidig er det vigtigt, at udgiftsmål ikke står alene. I drøftelsen vil regeringen derfor også ar-
gumentere for en bedre opfølgning på klimaindsatsen og et øget fokus på den faktiske klimaef-
fekt.
Baggrunden for drøftelsen af migration er ikke mindst de udfordringer, EU har haft med at fi-
nansiere indsatsen under migrationskrisen. Da det flerårige EU-budget for perioden 2014-2020
blev fastlagt i 2013, var der ingen, der forudså migrationskrisen i 2015. Det er lykkedes at sikre
finansiering af migrationsindsatsen i indeværende budgetperiode gennem omprioriteringer og
ikke mindst yderligere
nationale bidrag til f.eks. EU’s trustfond for Afrika og EU's flygtningefaci-
litet i Tyrkiet.
Migration vil fortsat være en udfordring de kommende mange år, og vi kan ikke klare opgaven
alene i Danmark. Der skal derfor sikres tilstrækkelig finansiering inden for budgettet, så vi
undgår situationer, hvor Kommissionen på ad hoc-basis må bede medlemslandene om yderli-
gere bidrag.
Side 987
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Migration er for vigtig en udfordring til ad hoc-løsninger. Der er behov for en større indsats i
nærområderne, en styrkelse af EU’s
ydre grænser og bekæmpelse af de grundlæggende år-
sager til migration.
I den kommende budgetperiode ønsker Kommissionen at sikre finansiering inden for EU’s
budget til en øget migrations- og grænseindsats. Regeringen støtter en sådan øget prioritering
under
EU’s budget. Vi har fremlagt en plan, hvor vi inden for en ramme på 1,00 pct. fordobler
denne indsats i EU.
Drøftelsen på rådsmødet vil fungere som politisk rettesnor for det videre arbejde på teknisk
niveau. Udgangspunktet for forhandlingerne er fortsat det tidligere østrigske formandskabs
udkast til en såkaldt forhandlingsboks.
Forhandlingerne er stadig på et relativt tidligt stadie, hvor medlemslandene holder fast i deres
overordnede prioriteter. Det har jeg sagt nogle gange efterhånden, men det er stadig lige
sandt. Selv om der foregår et omfattende teknisk arbejde, og selv om der er månedlige politi-
ske drøftelser, så er vi endnu ikke dér, hvor positionerne for alvor bevæger sig.
Under min forelæggelse af Rådet for almindelige anliggender her i udvalget den 8. februar for-
søgte jeg at give et overblik over de mange og svære knaster i de overordnede forhandlinger.
Kombineret med konsekvenserne af Brexit er der ingen tvivl om, at det bliver meget svære
forhandlinger.
Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende for medlemmerne af Europaudvalget, at vi ikke
kan sige så meget mere om de overordnede MFF-forhandlinger på nuværende tidspunkt, men
dér er vi simpelthen ikke endnu.
En af årsagerne til, at der endnu ikke er rigtig politisk strøm på forhandlingerne er Brexit, som
skaber usikkerhed og suger politisk opmærksomhed til sig.
I har selv set udkastet til forhandlingsboks. Vi er stadig der, hvor der ikke engang er indsat fo-
reløbige beløb eller endda beløbsintervaller for de enkelte budgetkategorier. Det er i mine øjne
stærkt usikkert, om vi når dertil under det rumænske formandskab.
Herefter skal de overordnede udgiftsniveauer drøftes. Her vil vi uden tvivl komme til at se de
store uenigheder udfolde sig mellem de budgetrestriktive medlemslande, som Danmark er en
del af, og de medlemslande, som ønsker et budget tættere på det foreslåede fra Kommissio-
nens side
eller endnu højere.
Som jeg efterhånden har nævnt en del gange, vil finansministeren tage forhandlingsoplæg her
i udvalget, når drøftelserne er tilstrækkeligt konkrete og forhandlingerne mere fremskredne.
Men forhandlingerne er ganske enkelt ikke nået til det punkt.
Side 988
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Det er først i forbindelse med de afsluttende forhandlinger i Det Europæiske Råd, at de nød-
vendige kompromiser vil skulle indgås for at nå en samlet aftale. Af samme grund blev for-
handlingsoplægget for den indeværende MFF-aftale forelagt for Folketingets Europaudvalg
forud for Det Europæiske Råd i november 2012
ca. 1�½ år efter fremlæggelsen af Kommissi-
onens forslag og 3 måneder før en aftale blev indgået. Til sammenligning er der kun gået cirka
10 måneder siden Kommissionens nuværende forslag blev fremsat.
Det er i øjeblikket primært i det centrale forhandlingsspor, hvor sektorretsakterne forhandles,
at der sker håndgribelige fremskridt. Jeg har selv taget forhandlingsoplæg her i udvalget på
førtiltrædelsesinstrumentet, Globaliseringsfonden samt Den Europæiske Fond for Regionalud-
vikling og Samhørighedsfonden, og i dag gælder forhandlingsoplæggene de øvrige fonde un-
der samhørighedspolitikken.
Hvis jeg skal sige lidt om regeringens forventninger til det videre forløb, er det klart, at vi arbej-
der meget hårdt for, at vi kan leve op til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december
2018. Her blev det besluttet, at det var ambitionen at nå en aftale i løbet af efteråret 2019.
Det er et meget ambitiøst mål, valget til Europa-Parlamentet og en ny kommission taget i be-
tragtning. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi fra dansk side gør alt, hvad vi kan for målret-
tet at forfølge danske interesser, samtidig med at vi spiller aktivt med i forhandlingerne.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvornår udvalget kunne få et indblik forhandlingsboksen.
Udenrigsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen ville oversende nyt om for-
handlingsboksen løbende for at holde informationsniveauet så højt som muligt.
Side 989
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21. - 22. marts 2019 (udkast til
konklusioner)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 17)
Det Europæiske Råd 21-22/3-19
bilag 3 (udkast til konklusioner)
Det Europæiske Råd 21-22/3-19
bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Forårsmøderne i Det Europæiske Råd står oftest i økonomiens tegn.
Det indebærer en politisk drøftelse af det indre marked, som vil spille ind i den næste strategi-
ske dagsorden for EU. For regeringen er det bl.a. en vigtig prioritet, at der sættes skærpet fo-
kus på implementering og effektiv håndhævelse af EU-reglerne. Det er også vigtigt, at vi styr-
ker forsknings- og innovationsdagsordenen, så den globale konkurrenceevne øges. Derudover
ventes stats- og regeringscheferne som led i det europæiske semester at vedtage de økono-
miske og politiske retningslinjer for EU-landene som helhed.
Et andet centralt emne på Det Europæiske Råd bliver klima. Der lægges op til, at stats- og
regeringscheferne skal have en overordnet debat om EU’s langsigtede klimastrategi. Debatten
vil efterfølgende skulle følges op af drøftelser i de relevante rådsformationer. Vi vil arbejde for,
at hele EU sætter et lige så ambitiøst mål som Danmark om at være klimaneutrale senest i
2050.
Som led i drøftelsen af eksterne relationer vil Det Europæiske Råd forberede det kommende
EU-Kina-topmøde den 9. april 2019. Det er et topmøde, der kræver grundig forberedelse. Det
er min klare forventning, at handelspolitik vil være et centralt emne på mødet mellem EU og
Kina. Også spørgsmålet om menneskerettigheder
forventes rejst fra EU’s side.
Jeg forventer desuden, at en række øvrige emner vil blive rejst på Det Europæiske Råd. Ét af
dem er status over arbejdet med desinformation og beskyttelse af europæiske og nationale
valghandlinger. Det rumænske formandskab ventes også at give en kort status over forhand-
lingerne om den flerårige finansielle ramme og reformen af det fælles europæiske asylsystem.
Det kan ikke udelukkes, at handelspolitikken også vil blive genstand for en bredere drøftelse
med fokus på forholdet mellem EU og USA.
Fra dansk side vil vi gå aktivt ind i drøftelserne af konklusionsudkastet og søge at fremme
danske interesser inden for klima, det indre marked og de øvrige emner.
Rasmus Nordqvist
opfordrede regeringen til at presse på for en højere ambition end at gøre
EU CO
2
-neutralt i 2050. Parisaftalen satte det samme mål for hele verden, så hvis et rigt om-
råde som EU ikke var foran, havde man et problem på verdensplan. Det kunne regeringen
godt fremføre i forberedelserne til rådsmødet, og udenrigsministeren kunne tage det med i si-
ne noter til statsministeren.
Side 990
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Udenrigsministeren
svarede, at regeringen var helt i front på det område og ville blive ved
med at skubbe på resten af EU.
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Status
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 19)
Det Europæiske Råd 13-14/12-18
bilag 7 (konklusioner fra DER
13-14/12-18)
EUU alm. del (18)
bilag 360 (udvalgsmødereferat side 636, afrapportering fra
DER 18/12-18)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
4. Det europæiske semester
Præsentation/orientering
KOM (2019) 0150
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 21)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 991
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
5. Forslag til forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 2021-
2027 (IPA III)
Delvis generel indstilling
KOM (2018) 0465
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 23)
EUU alm. del (18)
bilag 514 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt, men modtog spørgsmål fra udvalget.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvad regeringen mente
om, at EU’s revision ikke vidste,
hvor store
dele af midlerne fra Tyrkietfaciliteten var endt. Man skal altid have styr på pengestrømmene,
men især når man har med en slyngel som præsident Erdoğan at gøre.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om ikke der burde være en lige så hård håndhævelse af rets-
statsprincipper over for eksterne partnere som over for medlemslande. Burde man ikke smæk-
ke kassen i over for Tyrkiet, når det blev diskuteret, om det skulle gøres over for Ungarn og
Polen?
Kenneth Kristensen Berth
meddelte, at Dansk Folkeparti fandt det absurd, at Tyrkiet skulle
nyde godt af en førtiltrædelsesstøtte i en situation, hvor mange lande mente, at Tyrkiet ikke
skulle være medlem af EU.
Udenrigsministeren
svarede, at regeringen fortsat skulle forfægte principper om, hvordan
midler skal forvaltes, og at der løbende skulle følges op på kontrollen.
Side 992
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
FO
6. ESF+-forordningen
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0382
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (18)
bilag 285 (udvalgsmødereferat side 329, senest behandlet i
EUU 21/11-18)
De tre forhandlingsoplæg om samhørighedspolitikken blev forelagt samlet; se under dagsor-
denpunkt 8.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg om
ESF+-forordningen, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
FO
7. Interreg-forordningen
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0374
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 33)
EUU alm. del (18)
bilag 285 (udvalgsmødereferat side 329, senest behandlet i
EUU 21/11-18)
De tre forhandlingsoplæg om samhørighedspolitikken blev forelagt samlet; se under dagsor-
denpunkt 8.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg om In-
terreg-forordningen, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Side 993
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
FO
8. CPR-forordningen
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0375
Rådsmøde 3682
bilag 2 (samlenotat side 40)
EUU alm. del (18) - svar på spm. 58, om hvordan det sikres, at de enkelte EU-
medlemslande håndhæver gældende regler om, at støtte fra EU’s fonde ikke må
gå til udflytning af arbejdspladser, fra erhvervsministeren
EUU alm. del (18) - svar på spm. 57 om en virksomhed kan EU-modtage støtte til
uddannelse af medarbejdere til at varetage arbejdsopgaver knyttet til nedlagte
arbejdspladser i ét EU-land, fra udenrigsministeren
KOM (2018) 0375 - svar på spm. 3 om hvad regeringen agter at foretage sig for
at sikre, at EU-støtte ikke bruges til udflytning af danske arbejdspladser til
udlandet, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (18)
bilag 285 (udvalgsmødereferat side 329, senest behandlet i
EUU 21/11-18)
Udenrigsministeren:
Jeg vil i dag forelægge de nye regler for samhørighedspolitikken for pe-
rioden 2021 til 2027 til tidligt forhandlingsoplæg. Inden jeg kommer til forhandlingsoplæggene,
vil jeg dog indledningsvis påpege, at samhørighedspolitikken generelt er noget, regeringen
støtter. Det er klogt og fornuftigt, at vi på den måde hjælper de mest udsatte lande med at øge
deres velstandsniveau. Det understøtter udviklingen af det indre marked. Og det vil både de
og vi få gavn af i fremtiden.
Samhørighedspolitikken er dog også en af de helt store udgiftsområder i EU's budget. Samti-
dig er der ikke det samme behov for støtte i dag som for 15 år siden, da de østeuropæiske
medlemsstater blev optaget i EU. Et godt eksempel på denne udvikling er Polen. Polen har
haft en gennemsnitlig BNP-vækst på 4 pct. om året, siden landet blev medlem af EU. Polen
har samtidig udviklet sig til at være Danmarks 9. største eksportmarked og mere end 50.000
mennesker arbejder i dag for danske virksomheder i Polen.
Polen har altså haft god gavn af støtten fra strukturfondene, men i takt med at de bliver rigere,
er der ikke længere det samme behov for støtte. I det lys
og i lyset af regeringens målsæt-
ning om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU's BNI
er besparelser på området naturligt at ha-
ve som fokus i de centrale MFF-forhandlinger.
Derudover giver det ikke mening, at de rigeste EU-lande sender penge til Bruxelles for herefter
at finansiere hinandens strukturfondsprojekter. For at fremme målsætningen om at formindske
forskellene mellem forskellige udviklingsniveauer i EU må det logiske være at koncentrere ind-
satsen der, hvor der er det største behov. Men skulle det i forhandlingerne gå sådan, at der
også fremover bliver ydet støtte til velhavende lande, vil regeringen selvfølgelig arbejde for, at
Danmark får sin rimelige andel af midlerne.
Side 994
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
De forhandlingsoplæg, jeg forelægger i dag, vedrører tre forordninger. De tre forordninger ud-
gør sammen med reglerne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørigheds-
fonden det, der samlet kaldes samhørighedspolitikken. Reglerne for de to fonde forelagde jeg
for udvalget til forhandlingsoplæg i december sidste år.
Inden jeg kommer til regeringens forhandlingsoplæg, vil jeg kort redegøre for forordningerne
og forventningerne til de kommende par måneder. Det rumænske formandskab forventer, at
medlemslandene på rådsmødet i slutningen af juni skal blive enige om en fælles holdning til de
nye regler. Som forhandlingerne er skredet frem indtil nu, er der tale om en ambitiøs, men og-
så realistisk målsætning. Jeg forventer, at der undervejs vil blive indgået delforlig.
Derfor beder jeg i dag udvalget om forhandlingsoplæg på hver af de tre resterende forordnin-
ger.
Den første af forordningerne regulerer horisontale emner for 7 europæiske fonde. Det gælder
bl.a. de overordnede politiske målsætninger og reglerne for administration og udmøntning af
fondene. Det er den, der ofte bliver kaldt CPR-forordningen. CPR-forordningen har to overord-
nede formål. Det første er at opstille regler for anvendelsen og forvaltningen af støtte fra en
række EU-fonde. Det andet er at fastsætte regler for kontrol og revision af støtten.
Den anden forordning regulerer de specifikke regler for den såkaldte Europæiske Socialfond
Plus. Det er en ny fond, der består af en sammenlægning af en række eksisterende EU-fonde
og instrumenter. Den Europæiske Socialfond Plus skal bl.a. bidrage til at forbedre adgangen til
beskæftigelse for jobsøgende og fremme social inklusion af mennesker, der er i risiko for fat-
tigdom. Hertil kommer to indsatsområder inden for beskæftigelse og sundhed, der primært
skal hjælpe med vidensdeling indenfor EU.
Den tredje forordning regulerer de specifikke regler for det europæiske territoriale samarbejde.
Det kaldes ofte Interreg og drejer sig primært om grænseoverskridende projekter. Formålet
med Interreg er at øge samarbejdet mellem befolkningerne i grænseregioner. For Danmarks
vedkommende sker det blandt andet ved den dansk-tyske grænse og i Østersøregionen.
FO
Som det fremgår af samlenotatet, er regeringen overordnet set positiv over for Kommissionens
forslag til de nye regler for samhørighedspolitikken. Jeg vil nu kort gennemgå hovedelemen-
terne i regeringens forhandlingsoplæg, der i detaljer er beskrevet i regeringens holdning i sam-
lenotatet for hver af de tre forordninger.
For alle tre forordninger gælder, at regeringen støtter, at der sker en forenkling af de politiske
målsætninger for støtten. Vi støtter ligeledes forslaget om øget national medfinansiering, og at
der sker en forenkling af de administrative regler. Herudover støtter regeringen Kommissio-
nens forslag om at vende tilbage til de såkaldte frigørelsesreger, der eksisterede før finanskri-
sen. Det betyder, at landene igen vil have 3 år til at bruge de bevilgede penge mod 4 år i den
Side 995
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
indeværende budgetperiode. Det er den regel, der ofte kaldes N+2-reglen. Grundlæggende er
det et udtryk for, at regeringen ønsker at øge forudsigeligheden ved anvendelsen af midlerne.
Som jeg gentagne gange har nævnt her i udvalget, finder regeringen det også helt centralt, at
hverken national støtte eller EU-støtte skal kunne anvendes til at flytte arbejdspladser rundt i
EU. Det er ikke hensigten med strukturfondene, at de skal yde økonomisk støtte til projekter,
der flytter virksomheder og arbejdspladser fra én medlemsstat i EU til en anden. Regeringen
lægger derfor vægt på, at der ikke gives støtte fra EU’s fonde, der fører til udflytning.
Regeringen støtter på den baggrund en fastholdelse af den skærpelse af det nuværende re-
gelsæt, som Kommissionen har foreslået.
Danmark er i forhandlingerne blevet imødekommet på en række punkter. Derfor er regeringen
positivt stemt over for de kompromisforslag, som formandskabet indtil nu har fremlagt.
Regeringen lægger vægt på, at der inden for Interreg etableres programmer, der inkluderer de
maritime grænseregioner i grænseoverskridende samarbejder. Det var ikke tilfældet i Kommis-
sionens forslag. Derfor er det meget positivt, at flere af EU’s medlemslande på rådsmødet om
samhørighedspolitikken i november 2018 klart tilkendegav, at de var enige i det danske syns-
punkt.
Afslutningsvis lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om de tre forordninger ikke foregri-
ber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme. Det er ikke her, at vi skal tage stilling
til, hvor mange penge der skal gives til samhørighedspolitikken. Det handler alene om, hvor-
dan de skal fordeles.
Med de bemærkninger anmoder jeg om udvalgets opbakning til de tre forhandlingsoplæg på
basis af regeringens holdning.
Nikolaj Villumsen
henviste til den aktuelle diskussion i EU om, hvorvidt man skulle smække
kassen i for EU-lande, der krænker menneskerettigheder og retsstatsprincipper, specifikt Un-
garn og Polen. Desuden var Rumænien og Bulgarien i farezonen. Var der ikke risiko for, at
den idé ville møde modstand fra de lande, som selv blev ramt? Man kunne risikere, at der blev
nedlagt veto mod MFF’en fra et af landene, hvis den mekanisme blev inddraget. Var det muligt
at at få den igennem via de 1-årige
budgetter, hvis den ikke kunne blive en del af MFF’en, eller
skal de vedtages med enstemmighed, så man risikerede et veto over for dem også?
Enhedslisten fandt det ganske vist vigtigt at støtte fattige lande og regioner, men at partiet på
den anden side så et problem i, at nogle af midlerne var gået til at udflytte arbejdspladser, som
Fagbladet 3F havde afsløret. Var det korrekt forstået, at man i CPR-forordningen lagde op til,
at det fortsat ville være muligt at modtage EU-støtte til uddannelse af medarbejdere i forbin-
delse med en flytning? Det var nemlig det, der var årsagen til problemet.
Side 996
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Det var også bekymrende, at kontrollen udelukkende skulle foretages af medlemslandene.
Han havde ikke specielt stor tillid til, at f.eks. de ungarske myndigheder var særlig restriktive,
når det gjaldt kontrol med, om EU-støtten var blevet fordelt til virksomheder på ordentlig vis.
Var ministeren tryg ved det?
Og var det korrekt, at man reelt ikke strammede de sanktioner, som ikke gik ud på andet end,
at virksomheden skal betale støtten tilbage? Det er en meget mild straf for uretmæssigt at ha-
ve flyttet en virksomhed fra et lokalområde, hvor folk sidder arbejdsløse tilbage.
Sofie Carsten Nielsen
syntes godt om, at Den Europæiske Socialfond+ skulle have et udvidet
omfang og et mere beskæftigelsesrettet fokus, men den blev vel ikke tilført nye midler? Så
hvad ville man prioritere fra i de eksisterende dele af programmet?
Hun spurgte desuden, om ministeren mente, at arbejdet med at styrke retsstatsprincippet gik
langt nok.
Om Interreg ville hun gerne vide, hvorfor der først blev forelagt et forhandlingsoplæg nu, selv
om forhandlingerne var langt fremme.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvorfor man ikke havde hørt civilsamfundet vedrørende Social-
fond+. Han havde selv taget kontakt til Røde Kors for at få indblik i, hvordan organisationen så
på sagen. Han spurgte, om regeringen støttede, at budgettet for Socialfond+ blev udvidet, som
Europa-Parlamentet havde foreslået. Det kunne i øvrigt blive svært for civilsamfundet at byde
ind på projekter, hvis der skulle være en medfinansieringsrate på 50 pct. Hvad var ministerens
holdning til det?
Han spurgte endvidere, om det var tænkt ind, at den forbedrede adgang til beskæftigelse for
jobsøgende på tværs af grænserne ikke måtte ende med hjerneflugt, så man skulle tænke på
at skabe gode vilkår for arbejdspladser i hvert enkelt medlemsland.
Han ville desuden gerne vide, hvad der mentes med ”fair energiomstilling” på side 41 i samle-
notatet under punkt 2, og hvad regeringen havde tænkt sig at sige i den sammenhæng.
Endelig spurgte han med henvisning til side 43 i samlenotatet, hvordan man kunne opnå et
mere socialt balanceret Europa, når man begunstigede de lande, der havde bedst styr på for-
valtningen af EU-midler, når problemet var, at de lande, der havde mindst styr på forvaltnin-
gen, typisk var de samme som dem, der havde mest brug for midlerne.
Kenneth Kristensen Berth
meddelte, at Dansk Folkeparti modsat de fleste andre partier var
modstandere af at give ulandsbistand til EU-lande, og alle de nævnte forordninger gik netop
ud på at omfordele velstand fra den vestlige til de sydlige og østlige dele af EU. De lande er
priviligerede, fordi de deltager i det indre marked, hvor de har mulighed for at sælge deres va-
rer billigere på grund af lavere omkostninger ved produktion end i Vesteuropa. Man burde sør-
Side 997
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
ge for at saneret og nedlagt fondene. Dansk Folkeparti kunne derfor ikke støtte forhandlings-
oplæggene.
Udenrigsministeren
var i princippet enig med Kenneth Kristensen Berth i, at EU ikke skulle
omfordele mellem rige lande, men i en overgangsperiode kunne det give god mening at støtte
nogle lande, fordi det også var til gavn for Vesteuropa, at de fattigere lande i EU hurtigere bli-
ver velstående eksportmarkeder. Polen var et godt eksempel på det. Men i takt med, at de
lande bliver rigere, skal støtten til dem bortfalde.
Til Nikolaj Villumsen sagde han, at Kommissionens forslag til en ny retsstatsmekanisme skulle
sikre, at alle EU-midler blev forvaltet med udgangspunkt i grundlæggende retsstatsprincipper,
og at der ikke skete misbrug. Manglen på uafhængighed i et lands retsvæsen øger alt andet
lige risikoen for, at uregelmæssigheder ikke får konsekvenser. Derudover står det klart, at der
politisk skal være sammenhæng mellem ret og pligt, og at alle medlemsstater skal overholde
EU’s grundlæggende værdier. Regeringen kunne derfor støtte, at det får konsekvenser, hvis et
land tilsidesætter retsstatsprincippet. Det er dog vigtigt, at sådanne konsekvenser bygger på
gennemsigtige og konkrete kriterier. Desuden lagde regeringen vægt på, at kun offentlige en-
heder sanktioneres, så virksomheder og borgere ikke utilsigtet straffes for forseelser, de ikke
har indflydelse på. Forhandlingerne om det forslag var fortsat i en opstartsfase, og det var
endnu for tidligt at spå om, hvordan de ville ende. Forslag herom skulle blot vedtages med
kvalificeret flertal, så et enkelt land eller to ville ikke kunne nedlægge veto.
På spørgsmålet om EU-støtte til uddannelse svarede han, at midler, der ikke kunne gå til ud-
flytning af virksomheder, heller ikke kunne gå til uddannelse af medarbejdere, da det blev an-
set for en del af omkostningerne ved udflytningen.
Til Sofie Carsten Nielsen sagde han, at man godt kunne ønske sig, at man var kommet længe-
re, men regeringen skubbede hele tiden i den rigtige retning.
På spørgsmålet om Socialfond+ svarede han, at regeringen ikke arbejdede for flere midler, så
det gjaldt om at prioriere.
Forhandlingerne om Interreg var ikke, som Sofie Carsten Nielsen mente, kommet langt, hvor-
for sagen blev forelagt til tidligt forhandlingsoplæg.
Udenrigsministerne oplyste Rasmus Nordqvist om, at Røde Kors havde været til møder i
Udenrigsministeriet og fremført deres synspunkter.
På spørgsmålet om fair energiomstilling svarede ministeren, at der dermed mentes, at man
bl.a. tog sociale hensyn.
Vedrørende national medfinansiering forklarede udenrigsministeren, at landene på struktur-
fondsområdet nogenlunde delte sig i to grupper, nettomodtagere og nettobetalere. De store
Side 998
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
modtagere ønskede ikke, at den national medfinansiering blev øget, mens mange nettobetale-
re omvendt ønskede øget medfinansiering. Det gjorde regeringen også, for hermed sikrer man
national forankring i og medejerskab af strukturfondsprojekterne.
Reglerne skulle indrettes sådan, at medlemsstater med få fejl og mangler belønnes med ad-
gang til lempeligere kontrol og revisionsregler. Omvendt ville medlemslande med mange fejl
og mangler komme under skrappere kontrol. Kommissionen ramte med sit forslag en god ba-
lance.
Rasmus Nordqvist
gentog, at fondene netop skulle hjælpe med at skabe en øget social ba-
lance. Hvordan opnåede man det, når man begunstigede de lande, der havde mest styr på
forvaltningen? Det handlede i stedet om at understøtte og hjælpe dem, der havde brug for det,
i stedet for at straffe dem; og om at mindske forskellene mellem EU's udviklingsniveauer og
koncentrere indsatsen om de regioner, hvor der er størst behov.
Nikolaj Villumsen
opfordrede regeringen til at stå fast og insistere på, at der skulle være re-
spekt for grundlæggende retsstatsprincipper for medlemslande. Det var en farlig udvikling, hvis
EU-lande, som skulle være med til at træffe beslutninger for hr. og fru Jensen i Danmark, ud-
viklede sig i autoritær retning.
Det var positivt, hvis EU-støtte ikke kunne gå til uddannelse af medarbejdere ved udflytning,
men han pointerede, at Kommissionen hidtil havde tolket det sådan, at uddannelse netop ikke
var en del af udflytningen. Havde Kommissionen dermed ændret sin fortolkning, eller hvor blev
det slået fast? Det var vigtigt, at der ikke var uklarhed om det, og at det ikke bare var en hen-
sigtserklæring, for så risikerede man, at landene, som var dem, der sad med forvaltningsan-
svaret, ville fortsætte med den hidtidige fortolkning. Det var ikke sikkert, at de lande, der havde
en interesse i at modtage udflyttede arbejdspladser, ville opretholde tilstrækkelig kontrol.
Han gentog desuden sit spørgsmål om, hvorvidt man ville stramme de sanktioner, der i øje-
blikket højst kunne medføre, at en virksomhed skulle betale støtten tilbage.
Vedrørende Interreg henviste han til de bekymringer, der blev udtrykt i høringssvar fra Danske
Regioner og Kommunernes Landsforening om, at nu skulle skelnes mellem landfaste og mari-
time grænseregioner, så sidstnævnte udelukkes fra regionale samarbejder. Regeringen var
ganske vist imod, men ville den lægge afgørende vægt på at få det ændret?
Udenrigsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at Kommissionen tilbød at hjælpe de lande,
der har svært ved at forvalte EU-midlerne, så de kom på ret køl. Så der blev taget hensyn til
fondenes formål om balance i EU.
Svaret til Nikolaj Villumsen lød, at Kommissionen løbende foretog opstramninger af reglerne. I
indeværende periode havde Kommissionen gennem særlige kontrolmekanismer for store pro-
jekter skullet sikre, at støtte fra fondene ikke medførte uregelmæssigheder. I den kommende
Side 999
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
periode ville reglerne blive strammet, så udgifter til udflytning, herunder uddannelse i forbin-
delse med udflytning, ikke er inkluderet i støtte fra fondene. Ministeren tilføjede, at de til en-
hver tid gældende statsstøtteregler om udflytning af virksomheder gælder parallelt med struk-
turfondsregelsættet.
Om Interreg svarede han, at et stort flertal af medlemslandene støttede regeringens synspunkt
om, at maritime grænseregioner fortsat skal omfattes. Det burde derfor være muligt i forhand-
lingerne at få ændret Kommissionens forslag. Regeringen lagde ”vægt” på spørgsmålet, ikke
”afgørende vægt”.
Rasmus Nordqvist
meddelte, at Alternativet støttede alle tre forhandlingsoplæg. Han opfor-
drede dog regeringen til at følge Europa-Parlamentets holdning om, at der burde tilføres flere
midler til Socialfond+.
Nikolaj Villumsen
indvendte over for ministeren, at de løbende stramninger havde vist sig
ikke at være tilstrækkelige. Var der sket et nybrud med de seneste stramninger? Djævelen lå
gemt i detaljen, for indtil videre havde fortolkningen af reglerne medført, at f.eks. Vestas og
Lego havde kunnet modtage EU-midler til udflytning af arbejdspladser til bl.a. Ungarn. Var der
ændre noget juridisk? Ville kontrollen fortsat skulle foretages af medlemslandene? Og var det
korrekt forstået, at sanktionerne ikke ville blive strammet?
Udenrigsministeren
gentog som svar, at der ud over de løbende stramninger også var fore-
taget nye stramninger. Han tilføjede, at de nævnet sager om støtte til udflytning af danske ar-
bejdspladser var fra 2013 og tidligere.
Nikolaj Villumsen
indvendte, at de løbende stramninger havde været utilstrækkelige, efter-
som Kommissionen hidtil ikke havde tolket det sådan, at uddannelse af medarbejdere i forbin-
delse med udflytning var en del af udflytningen.
Udenrigsministeren
mente ikke, at der var tale om en konflikt mellem, hvad han selv sagde,
og hvad Nikolaj Villumsen sagde. Der var også kommet nye opstramninger, mange af sagerne
var gamle, og kommissæren med ansvar for området,
Corina Crețu,
delte den danske hold-
ning om, at uddannelse ikke skal omfattes. Det tilkendegav hun på dansk foranledning over
mikrofonen på rådsmødet for samhørighedspolitikken i november 2018.
Nikolaj Villumsen
fastholdt, at der var en uenighed, for hvis man ikke fik skærpet kontrollen,
ville man selv i det bedste scenarie ende med, at lande, der havde en interesse i at få arbejds-
pladserne flyttet ud, selv skulle håndhæve kontrollen. Enhedslisten kunne derfor ikke støtte
forhandlingsoplægget. Vedrørende Interreg var Enhedslisten imod, fordi regeringen ikke ville
lægge afgørende vægt på spørgsmålet om maritimt grænsesamarbejde.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg om
CPR-forordningen, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Side 1000
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
9. Eventuelt
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
10. Siden sidst
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1001
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3681 (udenrigsanliggender) den 18. marts 2019
EUU alm. del (18)
bilag 504 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge punkterne på rådsmødet til orientering. Punktet om Mo-
dova ville han ikke nævne noget om, men kunne tages op, hvis medlemmerne ønskede det.
1. Kina
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3681
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (18)
bilag 138 (udvalgsmødereferat side 157, senest behandlet i
EUU 2/11-18)
Udenrigsministeren:
Drøftelsen om Kina er et hovedpunkt på rådsmødet og udgør en af træ-
destenene i forberedelserne til det årlige EU-Kina-topmøde den 9. april. Kinas udenrigsmini-
ster Wang Yi ventes at deltage i frokostdrøftelsen på rådsmødet, som således også står i Ki-
nas tegn. Forinden vil han sammen med udenrigsrepræsentanten holde EU’s årlige strategi-
ske dialog med Kina. Udenrigsrepræsentanten ventes derfor at opdatere sine EU-kolleger om
den strategiske dialog, når hun skyder Kinadrøftelsen i gang.
Uanset om vi i EU drøfter handelspolitik, sikkerhedspolitik eller klimapolitik, er Kina en central
faktor. Og skal vi fremtidssikre det regelbaserede internationale samarbejde, skal vi have Kina
med ombord. I håndteringen af f.eks. Nordkorea eller klimaforandringer er Kina således en
strategisk vigtig partner for Europa. Samtidig er Kina i andre sammenhænge en økonomisk og
kommerciel konkurrent, der skal håndteres som sådan. Det betyder også, at EU-enighed er og
bliver af særdeles stor betydning. Det er et punkt, regeringen vil lægge stor vægt på
og som
jeg forventer, at flere EU-lande vil betone.
EU-Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste offentliggjorde i tirsdags en fælles medde-
lelse om Kina.
Meddelelsen er baseret på EU’s kinastrategi
fra 2016, men må siges at lægge
op til en mere håndfast EU-tilgang over for landet. Meddelelsen afspejler, at der på EU-plan er
kommet et øget fokus på de udfordringer, som Kina stiller os over for. Mulighederne er selv-
sagt stadig en vigtig del af ligningen, men der er sket en forskydning i balancen i forhold til ba-
re få år siden, så udfordringerne er kommet mere i fokus.
Meddelelsens hovedelementer er et godt sigtepunkt for drøftelsen på rådsmødet. Meddelelsen
lægger op til følgende tiltag:
For det første vil EU lægge stor vægt på at styrke samarbejdet med Kina om multilateralisme,
menneskerettigheder og klimaforandringer. Kina er en stadig vigtigere multilateral aktør
også
i realiseringen af FN’s bæredygtighedsmål
og i kampen mod klimaforandringer. Vi oplever og-
så, at Kina fylder mere i FN’s Menneskerettighedsråd,
efter at USA har trukket sig ud. Rege-
Side 1002
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
ringen tillægger spørgsmålet om menneskerettighederne stor betydning
også
i EU’s partner-
skab med Kina.
Det får mig til igen at understrege min store bekymring over den aktuelle situation i Xinjiang og
Tibet. Det er klare bekymringer, som regeringen står fast på og italesætter både bilateralt og i
internationale fora, og som jeg også selv flere gange har udtalt offentligt. Derfor ønsker vi fra
regeringens side, at spørgsmålet om situationen i Xinjiang bliver rejst under topmødet.
For det andet lægger den fælles meddelelse op til, at EU udnytter Kinas potentiale til at bidra-
ge til fred og sikkerhed bedre
for eksempel i Afghanistan og Myanmar.
For det tredje er det vigtigt, at EU og Kina etablerer et mere balanceret og gensidigt fordelag-
tigt handels- og investeringsarbejde. Her vil der fra europæisk side blive lagt stor vægt på, at
Kina konkret følger op på sine løfter fra EU-Kina-topmødet sidste år. Det betyder, at Kina skal
forpligte sig til et højere ambitionsniveau i forhandlingerne om en investeringsaftale mellem EU
og Kina. Kina skal også engagere sig langt mere konstruktivt i WTO-reformprocessen. Det
gælder også på områder som unfair handelspraksis. Det er kun rimeligt at forvente, at verdens
næststørste økonomi tager et større ansvar for den globale økonomis rammer og udvikling.
For det fjerde skal EU være bedre til at håndtere den ændrede globale konkurrencesituation.
Det er en dansk prioritet at styrke indsatsen for lige konkurrencevilkår, hvilket jeg også vil sæt-
te fokus på i min opfølgning på ekspertpanelets anbefalinger til regeringen. Det skal selvsagt
ske inden for rammerne af en fortsat overordnet handelsliberal linje.
Endelig skal EU blive bedre til at beskytte kritisk europæisk infrastruktur og teknologi. Der er
allerede vedtaget en ny generel EU-mekanisme for investeringsscreening, der træder i kraft i
løbet af foråret, ligesom Kommissionen arbejder på en fælles ramme for sikring af netværks-
teknologi.
Samlet set ønsker regeringen at arbejde for et ambitiøst og gensidigt forpligtende samarbejde
mellem et Kina, der både politisk, økonomisk og militært får stadig stigende vægt, og et EU,
der fastholder en balanceret og håndfast fælles linje.
Nikolaj Villumsen
var enig i, at situationen var bekymrende i Xinjiang og Tibet
og for den
sags skyld også i resten af Kina. Han spurgte, om ministeren var sikker på, eller blot forvente-
de, at menneskerettighedsspørgsmålet ville blive rejst.
Om handel pointerede Nikolaj Villumsen, at det er vigtigt at stille krav til niveauet for beskyttel-
se af arbejdstagerrettigheder, miljø og klima, så man ikke ender i en situation, hvor Europa
mister arbejdspladser til Kina, blot fordi landet groft udnytter arbejderne, fordi der ikke findes
faglige rettigheder, eller fordi deres produktion ødelægger miljøet. Var regeringen opmærksom
på det aspekt, og ville den medtage det i forhandlingerne?
Side 1003
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, om udenrigsministeren agtede at bringe følgende emner
op på topmødet:
-
-
-
-
-
-
tilstedeværelsen af arbejdslejre for politiske fanger;
afskaffelsen af begrænsningen på præsidentperioden, så Xi Jinping kan sidde på livs-
tid;
forfølgelsen af Falun Gong-bevægelsen;
forfølgelsen af demokratiforkæmpere i Hongkong;
handel med organer fra fanger i kinesiske fængsler, og
Kinas tiltagende aggressive fremfærd over for Taiwan.
Angående handel spurgte han, hvilken interesse Kina kunne have i at afvige fra deres uaccep-
table fremfærd, når EU ikke gav ordentligt modspil til landets kontinuerlige overtrædelser af
almindelige spilleregler, f.eks. manipulation af valuta? Man havde indført en straftold på stål,
men ingen havde for alvor ønsket at tage en konflikt med Kina, og så nåede man ingen vegne,
for landet ville ikke ændre politik af sig selv.
Udenrigsministeren
svarede begge spørgere, at han ikke agtede at tage de emner op på
mødet, ikke fordi han ikke fandt dem interessante, men fordi han på det tidspunkt ville være på
besøg i Argentina med dronningen og kronprinsen. Men eksemplerne illustrerede, hvor vigtigt
det var at arbejde sammen i EU, når man talte med så stor en samarbejdspartner og konkur-
rent som Kina. De nævnte sager blev løbende taget
op i EU’s kritiske
dialog med landet.
Kenneth Kristensen Berth
fandt det ærgerligt, at udenrigsministeren ikke skulle deltage på
mødet, selv om han medgav, at det også var vigtigt at følge med kongehuset på rejse. Kunne
udviklingsministeren eller ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde ikke træde i
hans sted? Det var uhyre væsentligt for regeringen at være repræsenteret på grund af Dan-
marks vitale interesser, når det gælder Kina.
Udenrigsministeren
svarede, at statsministeren ville deltage i et nyt EU-Kina-topmøde den 9.
april.*) Derudover fandt der jævnligt besøg sted i Kina; han havde selv været på besøg to
gange i sin tid som udenrigsminister. Det var bestemt vigtigt med en kritisk dialog om menne-
skerettigheder, og den fandt sted løbende.
Kenneth Kristensen Berth
ville gerne vide, om Europaudvalget så ville få lejlighed til at drøfte
Kinarelaterede emner med statsministeren før topmødet den 9. april.
Udenrigsministeren
svarede, at statsministeren ville komme og forelægge mødet i Det Euro-
pæiske Råd inden da, og Kina ville være et emne på det møde, så der ville blive mulighed for
at drøfte det med ham.
*)
Efterfølgende sendte Udenrigsministeriet følgende berigtigelse:
Side 1004
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
På EU-Kina-topmødet den 9. april 2019 repræsenteres EU først og fremmest ved formanden
for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude
Juncker, og den høje repræsentant for udenrigsanliggender og næstformand for Europa-
Kommissionen, Federica Mogherini. Dertil kan andre EU-kommissærer deltage, eksempelvis
handelskommissær Cecilia Malmström.
EU-medlemslandenes stats- og regeringschefer vil således ikke deltage på topmødet den 9.
april 2019
ej heller statsministeren, som det ellers blev oplyst til Folketingets Europaudvalg
den 15. marts 2019. Statsministeren deltager i forberedelsen af EU-Kina-topmødet på mødet i
Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2019, hvor EU-linjen for topmødet bliver lagt fast.”
2. Moldova
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3681
bilag 1 (samlenotat side 4)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1005
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
3. Yemen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3681
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (16)
bilag 620 (udvalgsmødereferat side 898, senest behandlet i
EUU 31/3-17)
Udenrigsministeren:
Der vil desuden være en drøftelse af den politiske og humanitære situa-
tion i Yemen. Drøftelsen forventes at rette fokus mod,
hvordan EU kan understøtte FN’s be-
stræbelser på at implementere våbenhvileaftalen for Hodeidah, og hvordan EU kan lægge
maksimalt pres på konfliktens parter for at sikre fuld adgang for humanitær hjælp til befolknin-
gen.
Konflikten i Yemen har stået på i 4 år og har ført til en humanitær katastrofe uden sidestykke.
Våbenhvilen for Hodeidah, der blev indgået i Stockholm i slutningen af december, er et vigtigt
første skridt mod nye forhandlinger om en bredere aftale. Situationen er dog stadig meget
skrøbelig, og implementeringen af aftalen skrider kun langsomt frem.
General Michael Lollesgaard står som bekendt i spidsen for den FN-mission, der skal overvå-
ge våbenhvilen i og omkring Hodeidah. Ved FN’s mellemkomst har parterne indgået en aftale
om tilbagetrækning af tropper for at sikre adgang for kritisk humanitær nødhjælp. Men der er
fortsat mange udfordringer og manglende tillid mellem parterne. Det vurderes derfor, at en
egentlig tilbagetrækning af tropper fra Hodeidah og det omkringliggende område ikke er nært
forestående.
Nødhjælpsoperationen
i Yemen er FN’s
hidtil største, hvor 24 millioner mennesker har brug for
hjælp. Danmark har siden konfliktens start ydet markant og kontinuerlig humanitær bistand til
landet. På donorkonferencen i Genève den 26. februar offentliggjorde jeg et nyt dansk bidrag
på 113 mio. kr. Dermed kommer Danmark op på knap 750 mio. kr. siden 2015. Herudover har
Danmark i forbindelse med udnævnelsen af general Lollesgaard bidraget med 14 mio. kr. til
FN’s fond for at understøtte fredsbestræbelserne.
EU’s udenrigsministre vedtog den 18. februar 2019 nye rådskonklusioner om Yemen,
der op-
fordrer konfliktens parter til at overholde Stockholmaftalen samt til at sikre beskyttelse af civile
og overholdelse af den humanitære folkeret og international menneskerettighedslovgivning. På
rådsmødet forventer jeg bred enighed om dette budskab, og at EU skal bakke op om FN’s be-
stræbelser på at fremme en politisk løsning på konflikten.
Nikolaj Villumsen
mente, at var afgørende at lægge pres på Saudi-Arabien, som opførte sig
vanvittigt i Yemen. Når man så billeder af Assads brutale massakrer i Syrien, kunne man tit
føle sig magtesløs på grund af støtten til Assad fra Iran og Rusland. Men Saudi-Arabien var en
vestlig allieret, som også købte våben fra en række europæiske lande.
Side 1006
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Udenrigsministeren
svarede, at han faktisk mente regeringen gik forrest på området ved
f.eks. at have nedlagt forbud mod nye salg af våben og andre produkter, som kan bruges i
krigsførelsen. Man var desuden i gang med at se på, om salgstilladelser, der allerede var gi-
vet, kunne inddrages.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om udenrigsministeren i EU-kredsen ville foreslå, at EU fulgte det
danske eksempel. Det ville lægge større pres på landet, hvis EU-landene handlede samlet.
Udenrigsministeren
sagde, at han allerede havde taget det op i EU-kredsen og understreget
den danske holdning. Finland og Tyskland havde ageret på samme måde, så der var bevæ-
gelse.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1007
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3680 (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019
EUU alm. del (18)
bilag 504 (kommenteret dagsorden)
Dagsordenpunkterne 1-7 ville blive forelagt af miljø- og fødevareministeren, mens fiskeri- og
ligestillingsministeren og ministeren for nordisk samarbejde forelagde dagsordenpunkt 8. Alle
punkter var til orientering.
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for
støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles
landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0392
Rådsmøde 3680
bilag 2 (samlenotat side 3)
KOM (2018) 0392
bilag 6 (miljø- og fødevareministerens kommentar til
henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 4 (miljø- og fødevareministerens kommentar til
henvendelsen fra NOAH og Frie Bønder - Levende Land)
KOM (2018) 0392
bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra Sammenslutningen af
Danske Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og Frie Bønder -
Levende Land)
EUU alm. del (18)
bilag 459 (udvalgsmødereferat side 725, senest behandlet i
EUU 25/1-19)
Dagsordenpunkterne 1-3 blev behandlet samlet; se under dagsordenpunkt 3.
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0393
Rådsmøde 3680
bilag 2 (samlenotat side 24)
EUU alm. del (18)
bilag 459 (udvalgsmødereferat side 725, senest behandlet i
EUU 25/1-19)
Dagsordenpunkterne 1-3 blev behandlet samlet; se under dagsordenpunkt 3.
Side 1008
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition, beskrivelse,
præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for
aromatiserede vinprodukter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i
Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til
fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0394
Rådsmøde 3680
bilag 2 (samlenotat side 32)
EUU alm. del (18)
bilag 459 (udvalgsmødereferat side 726, senest behandlet i
EUU 25/1-19)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 1-3
er reformen af EU’s landbrugspolitik,
hvor vi forven-
ter en politisk drøftelse af formandskabets ændringsforslag.
Formandskabets ændringsforslag er beskrevet i samlenotatet og går bl.a. ud på, at små land-
brug skal undtages for visse miljøkrav under den såkaldte konditionalitet. Derudover skal små
landbrug heller ikke bidrage til den reserve, som skal anvendes ved kriser i landbruget. Det
kan vi ikke støtte fra dansk side, da vi mener alle bør bidrage uanset størrelse.
Til gengæld kan vi støtte, at formandskabet lægger op til, at det skal være frivilligt om med-
lemsstaterne vil definere en ægte landmand, ligesom det også skal være frivilligt, om med-
lemsstaterne vil omfordele den direkte støtte fra store til små bedrifter.
Det er værd at bemærke, at der kun i begrænset omfang har været drøftelser af hele det
grønne område af landbrugspolitikken. Derfor er der stort set heller ikke lavet ændringsforslag
på dette område endnu. Det er selvfølgelig et område, hvor vi fra dansk side spiller aktivt ind
med forslag, som kan føre til, at landbrugspolitikken i højere grad bidrager til at beskytte miljø-
et, klimaet og naturen.
Om den videre proces har formandskabet meldt ud, at de går efter at opnå enighed i Rådet om
alle de ikkebudgetrelaterede spørgsmål i juni 2019. Omvendt har Europa-Parlamentet meldt
ud, at de ikke når at fastlægge deres holdning inden parlamentsvalget i maj. Der vil derfor ikke
være nogen at forhandle med, hvis Rådet bliver enige i juni. I praksis er det altså noget usik-
kert, hvorvidt det er realistisk for formandskabet at opnå enighed om Rådets holdning i juni.
Landbrugsreformen er også på dagsordenen for de næste rådsmøder i april, maj og juni, så vi
vender tilbage til sagen. Det vil nok være et tilbagevendende punkt i lang tid.
Søren Egge Rasmussen
havde svært ved at forstå definitionen på en ægte landmand. Var en
dansk driftsleder på et landbrugsselskab med jord og bygninger ejet af kinesiske kapitalinte-
resser f.eks. en ægte landmand? Og hvis ikke, kunne et sådant selskab så miste EU-støtte?
Side 1009
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Man skulle vel ikke igen til at have et driftslederbevis for at drive landbrug, hvormed EU ville
gribe ind i den danske liberalisering af landbrugspolitikken?
Miljø- og fødevareministeren
forklarede, at en ægte landmand blev defineret ud fra fordelin-
gen i indkomst mellem landbrugs- og ikkelandbrugsrelaterede aktiviteter på ejendommen. De-
finitionen blev ophævet i 2018, men nogle lande ønskede den genindført.
Søren Egge Rasmussen
fandt det lovende, at der ville blive mulighed for at have en land-
brugsstøtte på helt andre vilkår end de hidtidige. Regeringen forventede, at 40 pct. af land-
brugsstøttebudgettet ville bidrage til at opfylde klimamålsætninger. Det var en stor stigning i
andelen fra de nuværende 7 pct., så det lagde op til, at man på nationalt plan kunne foretage
betydelige ændringer og gå fra, at en produktionsstøtte til et officielt liberalt erhverv i højere
grad blev formet efter, hvad der kunne gavne miljøet og samfundet. Hvor langt ville regeringen
gå for at prioritere klima og miljø, når landbrugsstøtten skulle fastlægges? Hvis man f.eks. re-
ducerede landbrugsarealet ved at tage lavbundsjordene ud af det pløjede areal, ville man kun-
ne mindske CO
2
-udledningen med 3 mio. ton ud af de nuværende 11 mio. ton om året.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at det var regeringens klare prioritet at sikre, at en
stor del af den fælles landbrugspolitik blev brugt til at opfylde mål for beskyttelsen af klimaet,
naturen og miljøet. Jo mere man fik mulighed for at målrette støtten, des bedre. Før man prio-
riterede anderledes på nationalt plan, drejede det sig om overhovedet at skabe muligheden for
en sådan prioritering. Hvor langt regeringen ville gå for at anvende støtten til grønne tiltag, af-
hang af, hvad man kunne få de andre lande med på. Han havde selv brugt meget energi på at
forklare sine kolleger fra de andre lande om bruttoarealmodellen, som viste, at det ikke kunne
betale sig at pløje små vådområder på markerne ned.
Søren Egge Rasmussen
takkede for det positive svar og glædede sig over, at ministeren selv
nævnte bruttoarealmodellen som et bud på en god løsning. I øjeblikket var en landmand, der
vil bevare vandhuller og træer på sine marker, nødt til at anvende landbrugskonsulenter for at
indberette sine marker korrekt. Det var uhensigtsmæssigt. Derfor var det positivt, at landdi-
striktsmidlerne nu ville kunne bruges til at sikre et landbrug med plads til mere natur, oven i
købet med en gavnlig effekt for klimaet.
I høringssvarene blev der gjort opmærksom på, at skovlandbrug endnu ikke var defineret som
landbrugstype. Kunne ministeren arbejde for en sådan definition, så danske landbrug som
Poppelgris, der kombinerede plantning af træer med dyrevelfærd, ikke mistede EU-tilskud?
Rasmus Nordqvist
studsede over, når ministeren sagde, at det afhang af de andre lande,
hvor langt man ville gå i Danmark. Fleksibilitetsmekanismerne ville vel netop medføre, at lan-
dene selv kunne bestemme, hvor meget de ville udnytte støtten til grøn omstilling af landbru-
get.
Side 1010
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Miljø- og fødevareministeren
svarede Søren Egge Rasmussen, at regeringen aktuelt arbej-
dede med problematikken om skovlandbrug med dyrevelfærd. Den juridiske ordlyd var ikke på
plads endnu.
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at han ikke mente, at regeringens kurs afhang af andre lan-
de, men mulighederne afhang af, hvad man kunne blive enige om i Rådet. Heldigvis kæmpede
regeringen ikke alene for at målrette landbrugsstøtten mod opfyldelse af miljø- og klimamål.
4.
Kommissionens meddelelse ”En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større
økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng"
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0673
Rådsmøde 3680
bilag 2 (samlenotat side 38)
EUU alm. del (18)
bilag 345 (udvalgsmødereferat side 621, senest behandlet i
EUU 14/12-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 4 er en politisk drøftelse om bioøkonomi. Det er et inte-
ressant emne, men vi havde allerede sådan en drøftelse på rådsmødet i december. Det er
uklart, hvad formandskabet vil opnå med endnu en drøftelse af emnet. Men vi vil selvfølgelig
benytte lejligheden til igen at fremhæve behovet for, at vi skal kunne bruge landbrugspolitikken
til at støtte investeringer i bioraffineringsanlæg, så vi kan få udbredt de positive testresultater
med bioraffinering af græs til brug for foder. Det vil være til stor gavn både for miljøet, klimaet
og landmanden.
Søren Egge Rasmussen
opfordrede ministeren til også at fokusere på andet end at udvikle
proteiner fra græsdyrkning. Det var fint, men i stedet for kun at brænde ting af burde man i hø-
jere grad sørge for at gå opad i værdikæden og udvikle brændstof direkte fra det organiske
materiale, der kommer fra landbrug og skovbrug, f.eks. elektrofuel fra træflis.
Miljø- og fødevareministeren
var enig og havde blot nævnt græs som eksempel, fordi han
fandt dets potentiale fascinerende, ikke mindst at det kan anvendes som proteinkilde og der-
med forhindre eksport af sojaprotein fra Sydamerika og i sidste ende afskovning.
Side 1011
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på
Den Europæiske Unions vegne ved det niende møde i partskonferencen under
Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), for så
vidt angår forslaget om ændring af bilag A og B og indgivelsen af et forslag på
vegne af Den Europæiske Union om opførelse af methoxychlor i bilag A til
Stockholmkonventionen
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019,
men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2019) 0052 og KOM (2019) 0082
Rådsmøde 3680
bilag 2 (samlenotat side 44)
Dagsordenpunkterne 5-7 blev behandlet samlet; se under dagsordenpunkt 7.
6. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som på Den
Europæiske Unions vegne skal indtages om ændringerne af bilag III til
Rotterdamkonventionen
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019,
men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2019) 0054
Rådsmøde 3680
bilag 2 (samlenotat side 47)
Dagsordenpunkterne 5-7 blev behandlet samlet; se under dagsordenpunkt 7.
7. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på
vegne af Den Europæiske Union på det 14. møde i partskonferencen under
Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald
og bortskaffelse heraf, for så vidt angår visse ændringer af bilag II, VIII og IX til
konventionen
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. marts 2019,
men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2019) 0011
Rådsmøde 3680
bilag 2 (samlenotat side 49)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5-7 handler om forberedelse af partsmøder under tre
internationale konventioner, nemlig Stockholm-, Rotterdam- og Baselkonventionerne. De er
ikke på dagsordenen for rådsmødet, men EU skal fastlægge sin holdning forud for partsmø-
derne i april, og derfor orienterer jeg om sagerne i dag.
Stockholmkonventionen regulerer de mest miljøfarlige organiske stoffer
de såkaldte POP-
stoffer. På partsmødet skal der optages nogle få nye stoffer under konventionen.
Side 1012
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
Rotterdamkonventionen fastsætter regler for eksport af industrikemikalier og pesticider, så de
kun kan eksporteres, hvis modtagerlandets myndigheder på forhånd har godkendt det. På
partsmødet er der lagt op til at optage yderligere syv industrikemikalier og pesticider.
Baselkonventionen fastsætter regler for kontrol med eksport af farligt affald. Norge har stillet et
forslag til partsmødet om at styrke kontrollen med eksport af plastikaffald.
Alle tre beslutninger vil resultere i forbedringer af beskyttelsesniveauet. EU’s mandater lægger
op til at støtte ændringerne, og det kan vi fra dansk side bakke op om.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvilken betydning det norske initiativ om plastaffald ville
få for eksporten af plastaffald til Kina med henblik på genanvendelse. Det hed, at nogle typer
plastaffald fremover ikke måtte eksporteres til lande uden for OECD, men det fremgik ikke,
hvilke typer der var tale om.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at det ikke var dansk plastaffald, der blev eksporteret,
og det var derfor Miljøstyrelsens vurdering, at forslaget ikke ville have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for danske virksomheder.
Kenneth Kristensen Berth
indvendte, at man i de kommende år skulle til at være mere effek-
tive til at genanvende plast. Men inden for EU var der endnu begrænsede muligheder for at
omdanne plastaffald til ny plast, og derfor eksporterede en række lande plastaffald til bl.a. Kina
med genanvendelse for øje. Hvis de europæiske lande ikke længere måtte eksportere det til
Kina, risikerede man vel at ophobe store mængder plastaffald. Spændte europæerne derfor
ikke ben for sig selv med disse initiativer?
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at der var opmærksomhed på dilemmaet, og at det
bl.a. gjaldt om at få kategoriseret og sorteret de forskellige typer plast for at forbedre mulighe-
derne for genanvendelse inden for Europa. Forslaget til justering af Baselkonventionen skulle
sikre, at man kun eksporterer plast, som med sikkerhed kan behandles miljømæssigt forsvar-
ligt. Det nytter ikke noget, hvis man eksporterer til lande, der ikke håndterer plast på en fornuf-
tig måde, for så er aben kastet videre, uden at planeten får det bedre.
Side 1013
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
8. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2019/124 for så vidt
angår visse fiskerimuligheder
Tidlig forelæggelse
KOM (2019) 0123
Rådsmøde 3680
bilag 1 (samlenotat)
Fiskeri- og ligestillingsministeren og ministeren for nordisk samarbejde:
Punktet vedrø-
rer Kommissionens forslag til en ændring af fiskerimulighederne for 2019, herunder især fast-
sættelse af fiskerimuligheder for tobis. Kommissionens forslag indeholder også en række tek-
niske rettelser til forordningen om fiskerimulighederne for 2019.
Rådgivningen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om tobis blev offentliggjort
den 22. februar 2019. Kommissionen har den 4. marts 2019 fremsat sit forslag. Forslaget føl-
ger rådgivningen fra ICES, hvilket indebærer, at der foreslås en samlet reduktion i fiskerimu-
lighederne for tobis for 2019 sammenlignet med fiskerimulighederne for 2018.
Regeringen støtter, at fiskerimulighederne for tobis fastsættes i overensstemmelse med råd-
givningen fra ICES.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at fiskerimulighederne fastsættes hurtigt, så fiskeriet
kan påbegyndes den 1. april 2019.
På grund af sagens hastende karakter forventes det, at Rådet snarest giver sin opbakning til
forslaget, så fiskeriet efter tobis kan begynde den 1. april som planlagt.
Jeg kan til sidst tilføje, at der er tale om en større reduktion, som vil få konsekvenser for fiske-
riet, men vi er indstillet på at følge den professionelle rådgivning på området. Med et glimt i
øjet vil jeg knytte den kommentar, at tobis i år fortrinsvis befinder sig i britisk farvand
så også
af den grund bakker vi op om, at man hurtigt får truffet en beslutning, så fiskeriet kan nå at gå i
gang i løbet af de kommende måneder.
9. Eventuelt
Ministrene havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1014
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 585: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/3-19
28. Europaudvalgsmøde 15/3 2019
10. Siden sidst
a) Orientering om Storbritanniens forhold til regionale fiskeriorganisationer ved no
deal brexit
Fiskeri- og ligestillingsministeren og ministeren for nordisk samarbejde:
Jeg vil benytte
lejligheden til at nævne, at Kommissionen har fremsat et
forslag til EU’s positive holdning til, at
Storbritannien efter Brexit bliver selvstændigt medlem af den regionale fiskeriorganisation for
det nordøstlige Atlanterhav. Det sker som led i forberedelserne til et hårdt Brexit, som desvær-
re fortsat er et scenarie, vi bliver nødt til at forholde os seriøst til.
Efter Storbritanniens udtræden af EU vil Storbritannien nemlig ikke længere være omfattet af
medlemskabet af denne organisation via EU, men er på samme tid stadig
– efter FN’s hav-
retskonvention
forpligtet til at samarbejde om forvaltningen af bestandene. Vi er klart interes-
serede i, at Storbritannien fortsætter sit engagement i samarbejdet om bæredygtig forvaltning
af fiskeriet.
Ud over det foreliggende forslag vil der i den nærmeste fremtid blive fremsat en række lignen-
de forslag om Storbritanniens selvstændige medlemskab i forskellige andre regionale fiskeri-
organisationer. Disse forslag er en naturlig konsekvens af Storbritanniens udtræden af EU og
har derfor i sig selv begrænset væsentlighed. Jeg vil derfor ikke forelægge hvert enkelt forslag
selvstændigt, men blot nævne, at vi tager fat på det med en tyk understregning af, at vi kun
kan være interesserede i, at Storbritannien så bliver selvstændigt medlem af de forskellige
fora, hvor EU-landene ellers
er medlemmer via EU’s medlemskaber.
Mødet sluttede kl. 13.15.
Side 1015