EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 615
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 29. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 20. marts 2019

mødet startede kl. 10.55

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), næst-

formand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S),

Søren Søndergaard (EL), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist

(ALT) og Merete Scheelsbeck (KF).

statsminister Lars Løkke Rasmussen og kultur- og kirkeminister Met-

te Bock.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) den 21. marts 2019

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

Side 1020

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

Punkt 2. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2019

Det Europæiske Råd 21-22/3-19

–

bilag 5 (brev om fremtidens indre marked)

Det Europæiske Råd 21-22/3-19

–

bilag 4 (rev. udkast til rådskonklusioner

(fortroligt))

Det Europæiske Råd 21-22/3-19

–

bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner (fortroligt))

Det Europæiske Råd 21-22/3-19

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden

(fortroligt))

Statsministeren:

Årets første DER-møde indledes den 21. marts med drøftelsen om Brexit,

som vil tage det meste af opmærksomheden, og som vi diskuterede under punkt 1. Den efter-

følges af en arbejdsmiddag, hvor vi skal diskutere

EU’s forhold til Kina.

Den 22. marts starter

festligt med en kort ceremoni sammen med Norge, Island og Liechtenstein for at markere 25-

året for EØS-samarbejdet. Herefter vil vi behandle det europæiske semester, udviklingen i det

indre marked, EU’s klimapolitik og

indsatsen for at undgå desinformation i forbindelse med

europaparlamentsvalget den 23.-26. maj.

Brexit

Om Brexit kan jeg her under det åbne punkt kort sige, at vi i talende stund afventer et britisk

ønske om forlængelse af artikel 50-proceduren. EU-27 tager stilling til den, når vi ved, hvor

lang en forlængelse de ønsker, og når vi kender begrundelsen.

Kina

Det næste punkt vil være en middagsdrøftelse om Kina på baggrund af den meddelelse om

EU’s forhold til Kina, som Kommissionen og EU’s Udenrigstjeneste

har fremlagt i sidste uge,

og som er offentligt kendt. Meddelelsen

er baseret på EU’s kinastrategi fra 2016 og opstiller en

række forslag til, hvordan EU bør samarbejde med Kina både som partner, konkurrent og rival.

Det er klart, at vi i EU løbende skal vurdere, hvordan vi bedst varetager vores interesser over

for Kina, for tingene står ikke stille, og Kina er et andet land nu end for bare få år siden. Fra

dansk side støtter vi overordnet budskaberne i den fælles meddelelse

–

både om muligheder-

ne for et tættere samarbejde og om udfordringerne med de områder, hvor EU og Kina ikke ser

ens på tingene, f.eks. når det gælder menneskerettigheder og statsdrevet industripolitik.

Derfor forventer jeg også, at en del af drøftelsen om Kina kommer til at foregå på baggrund af

det industrimanifest, Frankrig og Tyskland har fremlagt for kort tid siden. Manifestet skal ses i

lyset af, at Kina spiller en stadig større rolle på verdensmarkedet og i Europa. Det er vigtigt og

relevant at diskutere, hvordan vi håndterer den påvirkning, Kinas statsstøttede industri og kon-

kurrenceforvridende tiltag har på Europa

–

og det er ikke mindst vigtigt, at diskussionen føres

mellem de europæiske lande, og at vi undgår en situation, hvor hvert land skal finde sin egne

svar på de spørgsmål. Vi skal grundigt overveje, hvad der er de rigtige svar. Set med mine

øjne er løsningen ikke, at europæiske virksomheder skal udsættes for mindre konkurrence og

Side 1024

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

have bedre statsstøttemuligheder. Det er ikke det bedste gensvar, vi kan give på en situation,

hvor vi mener, at der er problemer med statsstøtte og konkurrenceforvridning. Ideelt set er det

bedste gensvar at stå fast på åbne markeder og effektive konkurrenceregler. Det er i dansk

interesse, fordi Danmark er en lille, åben økonomi, der lever af samhandel med resten af ver-

den. Men det er en balancegang, for samtidig skal vi ikke være naive, hvad angår dansk og

europæisk interessevaretagelse.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at Kinas illoyale handelspraksis og statssubsidiering af

virksomheder udgjorde et stadig større problem, og det var urimeligt, når Kina syntes at negli-

gere omverdenens kritikpunkter. Det var godt, at stats- og regeringscheferne skulle drøfte,

hvordan man kunne imødegå det. Men statsministeren nævnte ikke så meget om en række

andre aktuelle kritikpunkter, man kunne rejse over for Kina. Udviklingen i landet over de sene-

re år havde været urovækkende. Der var en periode, hvor det gik bedre, men under præsident

Xi Jinping syntes meget at gå i den forkerte retning. Det gjaldt både menneskerettighedssitua-

tionen og Kinas opførsel over for andre lande i regionen. Ville statsministeren sørge for at

bringe følgende emner op på mødet?:

arbejdslejre for politiske fanger i Kina;

forfølgelsen af Falun Gong og andre religiøse mindretal;

den stigende aggressivitet i fremfærden over for demokratiforkæmpere i Hongkong;

handel med indsattes organer, som en ny rapport netop havde dokumenteret stadig

fandt sted;

afskaffelsen af begrænsningen på, hvor længe den kinesiske præsident kan sidde på

posten, med det resultat at Xi Jinping kunne blive posten på livstid, og

Kinas stadig mere aggressive fremfærd over for Taiwan.

Statsministeren

fandt Kenneth Kristensen Berths kritikpunkter relevante, men hver af de 28

mødedeltagere kunne ikke bringe alle relevante temaer på bane med en sådan passion og

detaljerigdom, for så kunne DER-mødet ikke begrænses til 2 dage. Han ville dog sørge for

under middagsdrøftelsen at opfordre til, at EU udnyttede det forestående topmøde til at tage

menneskerettighedssituationen og andre vanskelige emner op med Xi Jinping.

Det indre marked

Statsministeren:

Drøftelserne den 22. marts regner jeg med vil begynde med den fremtidige

indretning af det indre marked. Regeringen har sammen med 16 andre lande fremlagt et ambi-

tiøst forslag til, hvordan vi kan modernisere det. Andre lande har også spillet ind.

Overordnet handler det om, at vi skal væk fra den traditionelle silotænkning med opdelingen

mellem varer og tjenesteydelser, mellem det analoge og det digitale. Vi skal sætte os i virk-

somhedernes sted og indrette reglerne ud fra deres perspektiv. Vores virksomheder opererer

allerede i den digitale tidsalder, hvor varer, tjenesteydelser og digitale tjenesteydelser i høj

grad er sammensmeltet.

Side 1025

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

Vi lægger også vægt på, at man skal fokusere mere på korrekt implementering og effektiv

håndhævelse af de fælles regler på tværs af grænserne. Det er ikke noget nyt dansk syns-

punkt, men heldigvis deles det efterhånden af flere og flere lande. Det gælder om ikke altid at

udarbejde nye regler og initiativer, men nok så meget om at få udført de ting, man allerede har

besluttet, og sikre, at folk efterlever dem ensartet for at sikre en fair og lige konkurrence.

I takt med at serviceøkonomien udvides, er der også en risiko for, at vi kommer til at se flere

sager om misbrug og omgåelse af reglerne under den frie bevægelighed, og at rimelige for-

hold om udbetaling af velfærdsydelser bliver et endnu vigtigere spørgsmål. Derfor vil jeg be-

nytte anledningen til at fremhæve vigtigheden af det danske synspunkt om, at fri bevægelig-

hed skal foregå på en fair og ordentlig måde.

EU’s handelspolitik

Jeg forventer også, at vi kommer til at drøfte EU’s

handelspolitik. Der skal ikke herske tvivl om,

at vi fra dansk side ser et klart behov for at fastholde EU som et åbent marked, der drager for-

del af globaliseringen og samhandel med vigtige markeder. Det er meget vigtigt, at vi fasthol-

der det udgangspunkt. Når det er sagt, er det også klart, at vores handel med omverdenen

skal foregå på nogenlunde lige konkurrencevilkår. Jeg håber derfor, at vi på mødet kan blive

enige om, at vi fra europæisk side nu kommer videre i dialogen med USA om nye handelsafta-

ler.

Det gælder for begge sider af Atlanten, at der er en klar økonomisk gevinst at hente ved en

tættere samhandelsrelation. Ud over det rent pekuniære har det betydning for, hvem der sæt-

ter standarderne i verden fremover. Hvis vi integrerede vores økonomier lidt mere hen over

Atlanten, ville vi stadig have en standardsættende størrelse.

Det europæiske semester

På mødet skal vi også vedtage de generelle økonomiske og politiske retningslinjer for EU-

landene og eurozonen

–

det, der kaldes det europæiske semester. Jeg forventer ingen stor

substansdiskussion, men man kan sige, at det går relativt godt i Europa for tiden med en pæn

vækst i alle EU-lande og en ledighed, der er faldet til niveauet før krisen. Til gengæld har

dampen de seneste måneder været ved at gå lidt af kedlerne: Kommissionen forventer ganske

vist, at væksten vil fortsætte i de kommende år, men i et afdæmpet tempo. Når prognosen ser

sådan ud, skyldes det bl.a. usikkerhed på grund af Brexit, frygt for mulige handelskonflikter og

det, at nogle lande på trods af høje konjunkturer vedbliver at have en høj gæld, store under-

skud

–

også strukturelle underskud

–

og høj ledighed, især blandt de unge. Vi skal forberede

os godt på at møde de udfordringer, så vi ikke løber ind i nye problemer i EU på længere sigt.

Det gælder også herhjemme, om end i mindre grad.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om statsministeren ville udnytte diskussionen om den europæiske

økonomi til at bringe emnet skattely på dagsordenen. De europæiske samfund gik glip af milli-

arder ved, at selskaber gemte penge væk i skattely

–

penge, som kunne være blevet brugt på

fælles velfærd. Det var glædeligt, at statsministeren havde meldt ud, at Venstre nu gik ind for

Side 1026

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

en fælles bundgrænse for selskabsskatten. Det havde Enhedslisten talt for i mange år, men

mødt modstand mod fra skiftende regeringer. Havde statsministeren bedt om, at skattely blev

et emne på DER-mødet?

Statsministeren

svarede, at skattely ikke var på dagsordenen. Han stod bag den melding,

han havde givet på Venstres landsmøde som afsæt til partiets valgkamp forud for europapar-

lamentsvalget, og ville sørge for at arbejde for en fælles bundgrænse under selskabsskatten i

de rette sammenhænge.

Nikolaj Villumsen

var forundret over, hvorfor skattely ikke indgik i en aktuel diskussion af den

økonomiske situation i Europa. Skattely handlede da om noget om konsekvenser for økono-

mien. Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt statsministeren havde bedt om at få emnet bragt

op på mødet. Var han i givet fald blevet afvist?

Søren Søndergaard

undrede sig også over statsministerens svar. Uden at citere fortroligt ma-

teriale kunne Søren Søndergaard godt afsløre, at begrebet fair konkurrence fremgik af møde-

dokumenterne. Hvordan kunne man diskutere fair konkurrence på det indre marked uden at

inddrage skattely, når de værste skattely fandtes inden for EU?

Han blev også nødt til at spørge, om statsministeren havde tænkt sig at rejse sagen om dag-

pengesystemet, for det var også et eksempel på unfair konkurrence på det indre marked, når

danske borgere skulle betale høje bidrag til dagpengesatser i en dansk a-kasse, mens det for

andre EU-borgere i landet var en del af ens naturlige rettigheder som arbejdstager.

Statsministeren

holdt muligheden åben for, at han ville sige noget om skattely på mødet, hvis

han fik ordet under det relevante punkt, men han ville ikke binde sig til at holde en brandtale

om det, når det ikke var et tema.

Hvad angik dagpengespørgsmålet, var det statsministerens agt at omtale det, han selv kaldte

rimelighedsdagsordenen. Regeringen var ikke tilfreds med udfaldet om, at EU-borgere i Dan-

mark kunne få dagpenge allerede efter 1 måned, og den dagsorden indgik i regeringens ar-

bejde med tidlig påvirkning af den nye Kommission. Der var defineret emneområder, som re-

geringen forsøgte at byde ind med, ikke mindst balancen mellem fri bevægelighed, rimelighed

og fairness. Danmark ville ikke gå rabundus, men det var et spørgsmål om befolkningens op-

levelse af retfærdighed og i sidste ende dens støtte til opretholdelsen af det indre marked.

Nikolaj Villumsen

indvendte, at stats- og regeringscheferne hver især forbereder emner, de

vælger at prioritere på DER-møderne. Det lod til, at statsministeren ikke havde forberedt at

tale om skattely, men så meget desto mere glædeligt var det, at han nu holdt muligheden åben

for at nævne det, og at han havde tænkt sig at omtale dagpengespørgsmålet.

Peter Hummelgaard Thomsen

mindede om, at statsministeren ikke var den eneste, der hav-

de flyttet sit synspunkt om en fælles bundgrænse for selskabsskatten i EU. Det gjaldt også den

Side 1027

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

tyske regering, ikke mindst finansminister Olaf Scholz. Havde statsministeren en kommentar til

gårsdagens kompromis om forordning 883? Og overvejede regeringen at aktivere traktatens

nødbremse?

Statsministeren

svarede, at kompromiset om forordning 883 ikke passede med regeringens

prioriteter. Det ville dog være usagligt at anvende traktatens nødbremse, fordi de statsfinan-

sielle konsekvenser var relativt beskedne. Men regeringen gav sig ikke uden kamp: Snart kom

der et nyt Europa-Parlament og en ny Kommission, som det gjaldt om at fastholde den danske

dagsorden over for

–

ikke for at fremture, men fordi det var vigtigt at holde liv i debatten. Man

kunne se, at diskussionen om velfærdsydelser og indeksering af børnecheck flyttede sig. Der

var to lag i diskussionen: Det, stats- og regeringscheferne hver især mener, fordi det forventes

af dem, alt efter hvilket land de repræsenterer, og så deres personlige politiske synspunkter.

Der ville komme masser af muligheder hen ad vejen, hvor man kunne bringe de spørgsmål op

igen,

ikke mindst når forhandlingerne om MFF’en

begyndte for alvor.

EU’s langsigtede klimastrategi

Statsministeren:

Jeg håber, at vi får god tid til at

drøfte EU’s langsigtede klimastrategi. Kom-

missionen har som bekendt præsenteret en vision om et klimaneutralt EU i 2050. Det er helt

på linje med den aktuelle danske politiske målsætning om at være uafhængige af fossile

brændstoffer i 2050. Vi kan godt være stolte over, at Kommissionen nu foreslår, at den danske

målsætning bliver fælles for EU-landene. Men nu gælder det om at få de andre lande med.

Derfor vil mit klare budskab være, at vi skal sætte den kurs, som svarer til Parisaftalens mål-

sætning om at undgå en temperaturstigning på mere end 1,5 grader. Jeg vil ikke lægge skjul

på, at det bliver vanskeligt at få alle lande med. Mange af dem forholder sig fortsat afventende

og taler stadig om klima med udgangspunkt i vilkårene for industrien og konkurrencen og med

en bekymring for konsekvenser i form af social ulighed. Jeg har tænkt mig at fremføre, at om-

kostningerne ved ikke at bremse klimaforandringerne i tide langt kommer til at overstige om-

kostningerne ved at handle. Dertil vil jeg fremhæve, at den grønne omstilling er en mulighed

for at skabe vækstindustrier med fremtidssikrede job i Europa, og Danmark jo er et eneståen-

de godt eksempel på, at disse ting kan gå hånd i hånd.

Vi må se, hvor langt diskussionen bringer os denne gang. Jeg skal nok gøre mit for at trække

det længst muligt i dansk og grøn retning. Hvis vi ikke kan få alle lande med nu, må vi i det

mindste arbejde for at få lagt et spor, der peger længst muligt i den rigtige retning. Og så må vi

holde fast i sagen, for det er en dagsorden, vi ikke kommer uden om. Vi skal genforpligtes ef-

ter valget af en ny kommission, ligesom det nye Europa-Parlament skal genforpligtes.

Rasmus Nordqvist

mindede om, at der få dage før mødet havde fundet store demonstratio-

ner sted over hele Europa med et opråb fra børn og unge om handling for at begrænse men-

neskets indvirkning på klimaforandringerne. Det opråb måtte politikerne sørge for at svare på.

Statsministeren burde på mødet fremføre, at målsætningen om klimaneutralitet i 2050 var en

no-brainer, da den bare fulgte konklusionerne i rapporten

fra FN’s klimapanel fra

efteråret

2018 og i øvrigt var, hvad landene allerede havde skrevet under på i Parisaftalen. Europa måt-

Side 1028

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

te som en rig verdensdel have mere ambitiøse målsætninger end verden som helhed. Stats-

ministeren kunne desuden nævne, at klimakrisen ikke bare var en mulighed for at skabe vækst

i kraft af den grønne omstilling, men også for at skabe det gode samfund, hvor man arbejder

sammen, og en mulighed for at styrke EU-samarbejdet. Man må godt gå op på de høje nagler

for at komme de mange europæiske demonstranter i møde.

Statsministeren

svarede, at det muligvis var en no-brainer, men i så fald var Europas leder-

hjerner indrettet anderledes, for det var ikke en no-brainer i europæisk sammenhæng. Et var,

at han og Rasmus Nordqvist kunne sagtens blive enige om, at Parisaftalen skulle efterleves;

noget andet var de politiske realiteter i andre lande. Her troede statsministeren på det gode

eksempel: At Danmark kunne vise, at bekæmpelse af klimaforandringer kan gå hånd i hånd

med velstand, vækst og jobskabelse.

Rasmus Nordqvist

medgav, at der ikke i alle EU-lande var konsensus om, at Parisaftalen

skulle efterleves. Det var fint, hvis regeringen viste det gode eksempel, og hans kommentar

var ikke en kritik af statsministeren. Men det var samtidig vigtigt at pege på, at 2050-målene

måske nok var politisk revolutionerende, men ifølge videnskaben også slet og ret nødvendige.

Desinformation

Statsministeren:

Endelig forventer jeg en kort status over EU’s indsats mod desinformation.

Især forud for europaparlamentsvalget er det vigtigt, at vi gør alt, vi kan for at sætte rammerne

for en demokratisk debat. Det er også en diskussion, vi har haft mellem Folketingets partier op

mod det kommende folketingsvalg. Jeg forventer, at vi vil vedtage nogle konklusioner, men

ikke en egentlig drøftelse af emnet.

Side 1029

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

Punkt 3. Direktivforslag

om bedre håndhævelse og modernisering af EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler (ændringsdirektivet)



Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2018) 0185

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 834 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/2-19)

Kultur- og kirkeministeren (herefter kulturministeren):

Erhvervsministeren forelagde i fe-

bruar 2019 direktivforslaget om bedre håndhævelse og modernisering af EU’s forbrugerbe-

skyttelsesregler til forhandlingsoplæg for Europaudvalget. Det skete forud for rådsmødet for

konkurrenceevne (indremarkedsdelen) den 18. februar 2019. Europa-Parlamentet har imidler-

tid meget sent i forhandlingsprocessen med Rådet fremlagt et forslag til et nyt punkt i annekset

til direktivet om urimelig handelspraksis. Det punkt skal læses i sammenhæng med direktivets

artikel 5, stk. 1, som forbyder urimelig handelspraksis. Parlamentets forslag var ikke en del af

Kommissionens oprindelige forslag og indgik derfor heller ikke i forhandlingsoplægget fra fe-

bruar. Jeg forelægger derfor i dag et supplerende forhandlingsoplæg, der vedrører forbruger-

beskyttelse i forbindelse med køb og videresalg af billetter til idræts- og kulturarrangementer.

Efter at det rumænske formandskab den 1. marts 2019 fik mandat til at indlede trilog-

forhandlinger med Europa-Parlamentet om direktivforslaget, indledte formandskabet et arbejde

med at få en endelig aftale på plads i morgen den 21. marts. Konkret har Parlamentet foreslå-

et, at det skal forbydes at videresælge billetter til en højere pris end købsprisen, hvis

–

og kun

hvis

–

billetterne er erhvervet ved at bryde eventuelle regler for billetkøbet. Der siges i kom-

promisforslaget intet om, at det i sig selv skal være ulovligt at videresælge billetter til mere end

købsprisen.

Jeg skal bemærke, at direktivforslaget lægger op til totalharmonisering, således at der ikke vil

kunne fastsættes nationale særregler på området.

Forholdet er af særlig interesse for Danmark, da vi i mange år har haft en lovgivning på Kul-

turministeriets område, som gør det både ulovligt og strafbart at udbyde og videresælge billet-

ter til idræts- og kulturarrangementer til mere end købsprisen.

Hensigten med Parlamentets kompromisforslag er at øge forbrugerbeskyttelsen på området

på tværs af EU. Det hilser regeringen sådan set velkomment, men desværre har Parlamentets

kompromisforslag en meget negativ slagside for den danske forbrugerbeskyttelse. Hvis forsla-

get vedtages, vil det nemlig betyde, at udbud og videresalg af billetter med fortjeneste i vid

udstrækning vil blive lovliggjort, hvilket er dårligt nyt for den danske forbruger.

Side 1030

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

Det er imidlertid en vigtig prioritet for regeringen, at den eksisterende stærke forbrugerbeskyt-

telse opretholdes i Danmark, og at det altså ikke gøres muligt at udbyde og videresælge billet-

ter med fortjeneste i Danmark.

Det er ikke kun regeringen, der finder det vigtigt. Området er også genstand for stor bevågen-

hed hos både forbrugere, kulturbranche og politikere. I juni 2018 var jeg således i samråd i

Folketingets Kulturudvalg sammen med erhvervsministeren og justitsministeren, hvor vi skulle

forklare, hvad vi gjorde for at bekæmpe det stadigt stigende problem med videresalg til over-

pris af billetter til populære begivenheder som f.eks. Roskilde Festivalen.

Netop fordi der er tale om et væsentligt forhold, har regeringen i disse dage arbejdet intenst på

at finde et for Danmark tilfredsstillende kompromis. Det er håbet, at vi lander på en fælles løs-

ning, der kan imødekomme vores bekymringer.

Det er baggrunden for, at jeg i dag ønsker at revidere regeringens forhandlingsoplæg, så det

også omfatter videresalg af billetter, idet regeringens holdning ellers er uændret og som fore-

lagt af erhvervsministeren den 8. februar 2019.

Regeringen vil i det lys lægge afgørende vægt på, at der i forbindelse med en regulering af

videresalg af billetter opnås en løsning, der betyder, at man kan opretholde den høje danske

forbrugerbeskyttelse, jævnfør den nugældende lovgivning. Det håber jeg på udvalgets opbak-

ning til.

Jeg vil gerne tilføje, at jeg for en times tid siden i Kulturudvalget blev spurgt af Enhedslistens

Søren Søndergaard, om det var muligt for Enhedslisten kun at støtte den del, der handler om

videresalg af billetter, selv om partiet i februar 2019 var imod det oprindelige forhandlingsop-

læg. Det svarede jeg ja til, men efterfølgende konsulterede jeg Udenrigsministeriet, og det er

ikke muligt. Derfor skal Enhedslisten tænke sig godt om, før partiet stemmer. Jeg beklager

misforståelsen.

Formanden

gjorde opmærksom på, at sekretariatet ikke var enig i Udenrigsministeriets vurde-

ring af, at partierne ikke kunne tage stilling udelukkende til dagens forhandlingsoplæg. Han

opfordrede derfor Enhedslisten til at tage stilling til den del, der blev forelagt, hvorefter det måt-

te afklares bag linjerne, om Folketinget eller Udenrigsministeriet havde ret.

Rasmus Nordqvist

mente, at Europa-Parlamentets nye punkt i annekset måtte skyldes

uvidenhed om de danske regler, for Parlamentet ønskede normalt at højne forbrugerbeskyttel-

sen. Ifølge samlenotatet var det sandsynligt, at man i sidste ende kunne opnå en løsning, og

at andre lande var opmærksomme på problemet. Var de lande tilstrækkeligt mange til at bloke-

re for det nye punkt? Og hvordan havde Parlamentet reageret på oplysningen om de danske

regler?

Side 1031

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

Kenneth Kristensen Berth

mente, at sagen tydeligt viste det problematiske ved totalharmoni-

sering, for det betyder, at man trawler hen over landenes regler, som ellers kan være ganske

udmærkede, uden at landene har mulighed for at stille noget op. På dette afgrænsede område

indtog ministeren det rigtige standpunkt, hvor man stod vagt om udmærkede danske regler, så

man kunne undgå, at titlen ”billethaj” fremover kunne stå på folks visitkort. Dansk Folkeparti

kunne derfor støtte forhandlingsoplægget.

Han spurgte, om forslaget skulle vedtages med enstemmighed, og om der i modsat fald teg-

nede sig et blokerende mindretal.

Søren Søndergaard

var ked af Udenrigsministeriets besked om, at partiet ikke kunne nøjes

med at støtte den supplerende del af forhandlingsoplægget. Historikken var, at Kommissionen

havde fremlagt et godt forslag, som Enhedslisten støttede, men regeringen havde i sit forhand-

lingsoplæg udvandet forbrugersikkerheden. Det førte til kritik fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk, og

Enhedslisten endte med ikke at bakke op om forhandlingsoplægget. Det kunne partiet stadig

ikke, men det kunne dog støtte regeringens position, lige hvad angik den supplerende del,

som blev forelagt på dagens møde. Om han kunne støtte dagens forhandlingsoplæg, kom der-

for an på, om Udenrigsministeriet eller Folketinget havde ret.

Jan E. Jørgensen

gav en forklaring på, at Venstre støttede forhandlingsoplægget, selv om

der var tale om en fravigelse af liberale principper. Billetmarkedet var præget af billethajer, der

typisk opkøbte det meste af lageret og ofte undgår at betale skat, og det skulle man dæmme

op over for. Når partiet desuden kunne gå ind for overimplementering, skyldtes det, at den her

var resultat af et bevidst valg. Overimplementering er ellers normalt noget, der sker utilsigtet,

og noget, der bagefter opdages af embedsmænd.

Kulturministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at hun lige før mødet havde fået besked om, at

der var lydhørhed over for den danske bekymring både i Europa-Parlamentet, hos Kommissi-

onen og blandt en række medlemsstater. Med forbehold så det altså ud, som om det kunne

lade sig gøre at få det danske forslag igennem. Uanset hvad måtte konsekvensen ikke blive,

at den danske forbrugerbeskyttelse blev svækket.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde hun, at forslaget skulle vedtages med kvalificeret flertal.

Svaret til Søren Søndergaard lød, at Enhedslistens holdning til det oprindelige forhandlingsop-

læg var udtryk for en fair og redelig politisk uenighed. Hun beklagede forvirringen om, hvad der

var gældende regler, men hun lærte den først at kende, da formanden tog ordet her på mødet.

Om Udenrigsministeriet eller Folketinget havde ret, måtte afklares samme dag, da Parlamen-

tets afstemning fandt sted dagen efter.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet kunne støtte forhandlingsoplægget. Det var pud-

sigt, at regeringen oprindelig havde været fodslæbende over for et ellers ambitiøst oplæg fra

Side 1032

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-19

29. Europaudvalgsmøde 20/3 2019

Kommissionen

–

og nu kom der så noget mindre ambitiøst, hvor regeringen ville højne forbru-

gersikkerheden.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod den supplerende del af regeringens for-

handlingsoplæg, der blev forelagt på dagens møde, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Senere samme dag måtte det afklares, om partierne nødvendigvis måtte tage stilling til det

samlede forhandlingsoplæg.

Mødet sluttede kl. 12.58.

Side 1033