EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 654: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-836/18, Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real mod RH.

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 654
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og In-

tegrationsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle

sag C-836/18, Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real mod RH

1. Indledning

En spansk ret (den forelæggende ret) har ved kendelse af 30. november 2018

forelagt EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af arti-

kel 20 i EUF-Traktaten (TEUF) om unionsborgerskabet.

Sagen ved EU-Domstolen vedrører overordnet spørgsmålet, i hvilket omfang

de kompetente myndigheder i forbindelse med behandlingen af en ansøgning

om familiesammenføring har pligt til at undersøge, om et familiemedlem

(marokkansk) til en såkaldt statisk unionsborger, dvs. en unionsborger, som

ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, har en afledt ret efter TEUF artikel

20 til at blive familiesammenført med unionsborgeren i dennes medlemsstat.

Sagen og de forelagte spørgsmål angår dermed adgangen til familiesammen-

føring efter EU-retten i en umiddelbart rent intern situation, dvs. en situation,

hvor EU-retten som følge af fraværet af et grænseoverskridende element som

udgangspunkt ikke finder anvendelse.

2. Hovedsagens faktiske omstændigheder og overordnede retlige pro-

blemstilling

Den spanske retssag, som har givet anledning til den præjudicielle forelæg-

gelse, vedrører et afslag på meddelelse af opholdsret efter EU-retten til en

marokkansk mand, hvis spanske hustru aldrig har udøvet sin ret til fri bevæ-

gelighed i Unionen. Afslaget var fra de spanske myndigheders side begrundet

i, at hustruen ikke i forbindelse med ansøgningen om opholdsret havde godt-

gjort, at hun rådede over tilstrækkelige midler til sig selv og sin ægtefælle.

29. april 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-opholdskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 654: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-836/18, Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real mod RH.

De spanske myndigheders afgørelse om afslag på familiesammenføring blev

ifølge forelæggelseskendelsen truffet, uden at myndighederne havde foreta-

get en selvstændig forudgående undersøgelse af, om der i sagen forelå kon-

krete omstændigheder, som kunne godtgøre et eventuelt afhængighedsfor-

hold mellem ægtefællerne af en sådan art, at det i tilfælde af et afslag på fa-

miliesammenføring reelt ville tvinge hustruen (unionsborgeren) til at forlade

Unionens område som helhed sammen med sin marokkanske ægtefælle.

Den omstændighed, at de spanske myndigheder følger en praksis, hvorefter

der i en sådan situation træffes afgørelse i sagen uden undersøgelse af, om der

eventuelt foreligger et særligt afhængighedsforhold mellem parterne, kan

ifølge den forelæggende ret være i strid med TEUF artikel 20, idet unionsbor-

geren ved en sådan praksis principielt risikerer at blive frataget den effektive

nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved

sin status, jf. herved bl.a. EU-Domstolens dom i sagen C-82/16, K.A. m.fl.

3. De præjudicielle spørgsmål

Den forelæggende ret har på ovennævnte baggrund forelagt EU-Domstolen

to præjudicielle spørgsmål, hvoraf det sidstnævnte vurderes at være af dansk

interesse. Spørgsmålene lyder således:

»1)

Henset til at den spanske civillovbogs artikel 68 bestemmer, at

ægtefæller har pligt til at bo sammen, kan kravet om, at en spansk

statsborger, der ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, skal op-

fylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, i kongeligt dekret nr. 240/2007

som en nødvendig betingelse for at få anerkendt opholdsretten for

vedkommendes ægtefælle, som ikke er unionsborger, i overensstem-

melse med artikel 7, stk. 2, i kongeligt dekret nr. 240/2007

–

såfremt

disse betingelser ikke er opfyldt

–

da udgøre en tilsidesættelse af ar-

tikel 20 TEUF, hvis den spanske statsborger som følge af nægtelsen

af denne ret er nødsaget til at forlade Unionens område som helhed?

2) Under alle omstændigheder, uanset det foregående og besvarelsen

af det første spørgsmål og henset til Den Europæiske Unions Dom-

stols praksis, bl.a. dom af 8. maj 2018, C-82/16, K.A. m.fl. mod Bel-

gien, er den spanske stats praksis

–

hvorefter bestemmelsen i artikel

7 i kongeligt dekret nr. 240/2007

automatisk

anvendes, og der næg-

tes opholdsret til et familiemedlem til en unionsborger, der aldrig har

udøvet sin ret til fri bevægelighed, alene af den grund, at unionsbor-

geren ikke opfylder betingelserne i denne bestemmelse, uden at det

Side

2/5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 654: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-836/18, Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real mod RH.

i den konkrete sag er blevet undersøgt, om der mellem den pågæl-

dende unionsborger og tredjelandsstatsborgeren består et afhængig-

hedsforhold af en sådan art, at dette, uanset grunden hertil og i be-

tragtning af de foreliggende omstændigheder, medfører, at unions-

borgeren, såfremt tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, ikke

kan blive adskilt fra det familiemedlem, som unionsborgeren er af-

hængig af, og må forlade Unionens område

–

da i strid med artikel

20 TEUF?«

4. EU-Domstolens praksis

En unionsborgers adgang til i helt særlige situationer efter EU-retten at kunne

familiesammenføre sig med sine tredjelandsfamiliemedlemmer uden at have

gjort brug af retten til fri bevægelighed følger af EU-Domstolens praksis.

Domstolen slog i sagen C-34/09, Ruiz Zambrano, fast, at TEUF artikel 20 er

til hinder for, at en medlemsstat for det første nægter en tredjelandsstatsbor-

ger, som forsørger sine små børn, der er unionsborgere, ophold i den med-

lemsstat, hvori børnene er bosat og er statsborgere, og for det andet nægter at

give nævnte tredjelandsstatsborger en arbejdstilladelse, for så vidt som disse

afgørelser reelt fratager de nævnte børn den effektive nydelse af kerneindhol-

det i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere, der-

ved at børnene reelt vil blive nødsaget til at forlade Unionens område sammen

med tredjelandsforælderen.

I sagen C-82/16, K.A. m.fl., som ligeledes vedrører en såkaldt intern situation,

konkluderede Domstolen, at TEUF artikel 20 er til hinder for, at en medlems-

stat afviser at behandle en ansøgning om familiesammenføring alene af den

grund, at tredjelandsfamiliemedlemmet er genstand for et indrejseforbud,

uden at det er blevet undersøgt, om der mellem unionsborgeren og tredje-

landsfamiliemedlemmet består et afhængighedsforhold af en sådan art, at uni-

onsborgeren, såfremt tredjelandsstatsborgeren nægtes en afledt opholdsret,

reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed.

Domstolen slog dog i K.A.-dommen samtidig fast, at en voksen person

–

til

forskel fra mindreårige, herunder navnlig små børn

–

i princippet er i stand til

at føre en tilværelse uafhængigt af sine familiemedlemmer, hvorfor anerken-

delsen af, at der mellem to voksne består et afhængighedsforhold, der kan

skabe en ret til afledt ophold i medfør af TEUF artikel 20, alene er mulig i

Side

3/5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 654: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-836/18, Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real mod RH.

særlige tilfælde, hvor den omhandlede unionsborger, henset til samtlige rele-

vante omstændigheder, ikke på nogen måde vil kunne være adskilt fra det

familiemedlem, som den pågældende er afhængig af, jf. dommens præmis 65.

5. Dansk praksis

Efter dansk familiesammenføringspraksis foretages der altid en konkret og

samlet vurdering af de oplysninger, der indgår i sagen, herunder oplysninger,

der måtte tilsige, at visse af de almindelige betingelser for familiesammenfø-

ring skal fraviges, f.eks. på baggrund af Danmarks internationale forpligtel-

ser, herunder navnlig den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-

kel 8 (retten til familieliv).

I lyset af den foreliggende sag, som bl.a. følger op på K.A.-dommen, er Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet blevet opmærksom på, at det for en god

ordens skyld bør tydeliggøres over for de sagsbehandlende myndigheder, at

der i sager om familiesammenføring med en herboende voksen dansk stats-

borger, som aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, helt undtagelsesvis

principielt vil kunne være tale om, at familiemedlemmet afleder en opholdsret

efter TEUF artikel 20 som følge af et ganske særligt afhængighedsforhold.

Som nævnt foretager myndighederne allerede en konkret og samlet vurdering

af de omstændigheder, som indgår i sagen, herunder oplysninger

–

f.eks. af

humanitær karakter

–

som måtte tale for, at parterne ikke bør henvises til at

udøve deres familieliv i tredjelandsborgerens hjemland.

6. Regeringens interesse i sagen

Den forelagte sag anses for væsentlig, fordi den vedrører spørgsmålet om af-

ledte opholdsrettigheder til tredjelandsborgere i medfør af TEUF artikel 20

om unionsborgerskabet i en umiddelbart rent intern situation.

Regeringens interesse i sagen angår den nærmere afgrænsning af adgangen

til familiesammenføring i en sådan situation, som sagen kan give anledning

til, og spørgsmålet om, i hvilket omfang myndighederne skal undersøge, om

en sådan adgang består.

Side

4/5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 654: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-836/18, Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real mod RH.

Regeringens interesse i sagen knytter sig i den forbindelse til det præjudicielle

spørgsmål nr. 2. Sagens spørgsmål nr. 1 vurderes derimod fortrinsvis at være

relevant i en spansk kontekst.

Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at det er det klare udgangs-

punkt, at EU-retten ikke finder anvendelse i en intern situation som den, der

gør sig gældende i hovedsagen, dvs. en sag om familiesammenføring mellem

en statisk unionsborger, der aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, og

dennes ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger.

Dette gælder efter regeringens opfattelse så meget desto mere i en sag som

den foreliggende, hvor der er tale om en voksen unionsborger, som ønsker at

blive familiesammenført med sin ægtefælle, idet det i praksis må være den

klare undtagelse, at der mellem voksne unionsborgere består et afhængig-

hedsforhold, der kan skabe en ret til afledt ophold i medfør af artikel 20

TEUF. Dette er således alene muligt i særlige tilfælde, hvor den omhandlende

unionsborger, henset til samtlige relevante omstændigheder, »ikke på nogen

måde vil kunne være adskilt« fra sin tredjelandsægtefælle, jf. dom C-82/16,

K.A. m.fl.

Der skal således efter regeringens opfattelse være tale om et kvalificeret af-

hængighedsforhold mellem parterne, som i alle tilfælde ikke begrænser sig til

parternes blotte ønske om at udøve deres familieliv i unionsborgerens med-

lemsstat.

Regeringen vil på den baggrund i indlægget for EU-Domstolen argumentere

for, at Domstolen efter Danmarks opfattelse bør undlade at udvide den helt

undtagelsesvise adgang til familiesammenføring efter EU-retten i en umid-

delbart rent intern situation, som er etableret ved dommene i bl.a. Zambrano

og K.A. m.fl., idet det fra dansk side dog samtidig må anerkendes, at det føl-

ger af Domstolens praksis, at alle relevante omstændigheder, som fremgår af

sagen, herunder sådanne, der måtte pege på et særligt afhængighedsforhold

mellem parterne, skal tages i betragtning og vurderes, inden der eventuelt

meddeles afslag på en ansøgning om familiesammenføring.

Side

5/5