Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 686
Offentligt
2055440_0001.png
Notat
26. april 2019
J.nr. 2017 - 8438
Udbetalinger af børne- og ungeydelse til danske og
udenlandske statsborgere 2008-16
I dette notat ses der nærmere på omfanget af udbetalt børne- og ungeydelse (børnecheck)
i perioden 2008-16, herunder omfanget af udbetalinger til børn bosat uden for Danmark.
1
Udbetalinger af børnechecken er i det følgende opdelt efter modtagerens statsborgerskab
(dansk/udenlandsk). Modtageren er typisk barnets mor.
De væsentligste konklusioner er:
Samlet udbetalt børnecheck:
De samlede udbetalinger af børnechecken (både i
Danmark og til udlandet) er faldet fra ca. 16,0 mia. kr. i 2008 (2016-niveau) til 14,6
mia. kr. i 2016.
Udbetalt børnecheck til danske statsborgere:
Størstedelen af udbetalingerne går til
danske statsborgere. I 2016 blev ca. 12,7 mia. kr. ud af 14,6 mia. kr. udbetalt til danske
statsborgere.
Udbetalt børnecheck til udenlandske statsborgere:
I 2016 blev ca. 1,85 mia. kr. ud
af 14,6 mia. kr. udbetalt til udenlandske statsborgere.
Samlet udbetalt børnecheck til børn uden for Danmark:
I 2016 blev der udbetalt
ca. 242 mio. kr. i børnecheck til børn bosat uden for Danmark. Heraf blev 153 mio.
kr. udbetalt til udenlandske statsborgere, mens 88 mio. kr. blev udbetalt til danske
statsborgere.
Analysen vedrører perioden 2008-2016. Udbetaling Danmark, der administrerer udbeta-
lingen af børne- og ungeydelse, gik i 2017 over til et nyt udbetalingsregister. Herved op-
stod et databrud, der ikke gør det muligt at opdatere analysen til senere år.
Udbetaling Danmark har udarbejdet en opgørelse til EU-kommissionen, hvoraf det frem-
går, at der i 2018 skete udbetaling for ca. 269 mio. kr. i sager omfattet af Europa-Parla-
1
Notatet er en opdatering af notatet
Børnecheck til vandrende arbejdstagere,
Skatteministeriet 2015. Der er dog foretaget en
række metodemæssige ændringer,
jf. bilag 3,
hvorfor tallene ikke kan sammenlignes.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0002.png
mentets og Rådets forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger. Heraf skete der udbetaling for ca. 218 mio. kr. til børn bosat i EU uden for Dan-
mark.
Der sker herudover udbetalinger, der ikke er omfattet af forordningen, til ydelsesmodta-
gere i Danmark for børn i udlandet, fx hvis barnet opholder sig i udlandet som led i et
uddannelsesforløb.
Udbetaling Danmarks opgørelse er på niveau med Skatteministeriets analyse, der som
nævnt ikke kan opdateres. Fremtidige opgørelser på området vil i stedet tage udgangs-
punkt i Udbetaling Danmarks opgørelser.
I det følgende uddybes de enkelte konklusioner. Samtidig bemærkes det, at der siden 2016
er gennemført en række ændringer af retten til at få udbetalt børnecheck, som rækker ud
over den betragtede periode. Blandt andet er retten til den fulde børnecheck i dag betin-
get af, at personerne har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 6 år inden for de se-
neste 10 år. Tidligere kunne der udbetales fuld børnecheck efter 2 års beskæftigelse eller
bopæl i Danmark.
Udviklingen i de samlede udbetalinger og antal modtagere
I 2016 blev der udbetalt ca. 14,6 mia. kr. i børnecheck. Det er et fald i forhold til 2008,
hvor udbetalingerne udgjorde ca. 16,0 mia. kr. (2016-niveau),
jf. figur 1.
En stor del af
denne udvikling kan henføres til, at antallet af børn har været faldende i perioden.
Derudover kan de større årlige fald i udbetalingerne i årene 2011-14 hovedsageligt henfø-
res til regelændringer, særligt mindrereguleringen af ydelsen i årene 2011-13 med tilsam-
men 5 pct.-point. En mindre del af faldet i udbetalingerne fra 2010 til 2011 kan endvidere
henføres til, at der med virkning fra 2011 blev indført et loft over børnechecken. Loftet
blev ophævet igen med virkning fra 2012.
Endelig kan faldet fra 2013 til 2014 især henføres til, at der med virkning fra 2014 blev
indført en indkomstaftrapning af ydelsen, hvilket skønnes at have reduceret de årlige ud-
betalinger fra og med 2014 med i størrelsesordenen 250 mio. kr.
Der blev endvidere fra 2012 indført et optjeningsprincip, således at retten til den fulde
børnecheck var betinget af bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste
10 år. I perioden fra 1. januar 2013 til 1. september 2015 gjaldt optjeningsprincippet ikke
for flygtninge. Optjeningsprincippet har dog begrænsede provenumæssige konsekvenser
set i forhold til de samlede udbetalinger.
2
2
Med virkning fra 1. januar 2018 er kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til den fulde ydelse hævet fra 2 års
bopæl eller beskæftigelse til 6 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år.
Side 2 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0003.png
Figur 1. Udbetalt børne- og ungeydelse 2008-16 (2016-niveau)
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Kilde: Egne beregninger. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 1.
De samlede udbetalinger kan deles op på hhv. danske og udenlandske statsborgere. Langt
størstedelen af udbetalingerne går til modtagere og børn med dansk statsborgerskab.
Danske statsborgere modtog i 2016 således 12,7 mia. kr. i børnecheck,
jf. figur 2.
I perio-
den 2008-16 var udbetalingerne til danske statsborgere størst i 2009 med ca. 14,9 mia. kr.
(2016-niveau), hvorefter det har været faldende hvert år.
Side 3 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0004.png
Figur 2. Udbetalt børne- og ungeydelse fordelt på statsborgerskab (2016-niveau)
Mio. kr.
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2008
EU-11
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Mio. kr.
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Øvrig EU/EØS
3. lande
Danske statsborgere (h. akse)
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 1.
En relativ mindre del af de samlede udbetalinger går til modtagere med udenlandsk stats-
borgerskab. I 2016 blev der udbetalt ca. 1,85 mia. kr. til modtagere med udenlandsk stats-
borgerskab. Heraf blev der udbetalt ca. 380 mio. kr. til modtagere med statsborgerskab i
EU-11, som dækker over en række øst- og centraleuropæiske lande.
Udbetalingerne til udenlandske modtagere er generelt steget de senere år. Det afspejler
blandt andet, at der er kommet mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark i den betrag-
tede periode, herunder fra en række øst- og centraleuropæiske lande.
Børnechecken udbetales som udgangspunkt til én af barnets forældre. Oftest er det bar-
nets mor, som er modtageren. Nedenfor beskrives udviklingen i
antal børn med børnecheck
tilknyttet modtagerens statsborgerskab.
I 2016 var der ca. 1.140.000 børn, hvis forældre fik udbetalt børnecheck,
jf. figur 3.
Langt
størstedelen
ca. 995.000 børn
havde forældre med dansk statsborgerskab.
Langt hovedparten af de udenlandske statsborgere er personer, der har været i Danmark
gennem flere år, og som samtidig er fuldt skattepligtige til Danmark. Det skønnes, at ca.
40 pct. er gift eller samlevende med en dansk statsborger.
Side 4 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0005.png
Figur 3. Antal børn fordelt på modtagers statsborgerskab
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2008
EU-11
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
Øvrig EU/EØS
3. lande
Danske statsborgere (h. akse)
Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 3.
Udbetaling til børn bosat uden for Danmark
Der kan udbetales børnecheck til forældre, hvis børn ikke bor i Danmark. Det er primært
tilfældet, hvis en forælder fra et EU/EØS-land eller Schweiz har beskæftigelse i Danmark,
mens barnet har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Det skønnes, at der i 2016 samlet set blev udbetalt ca. 242 mio. kr. (2016-niveau) i børne-
check til børn bosat i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz,
jf. figur 4.
Zoomes der ind på danske statsborgere med børn i udlandet, blev der i 2016 udbetalt ca.
88 mio. kr. i børnecheck, mens der blev udbetalt ca. 153 mio. kr. til udenlandske statsbor-
gere med børn i udlandet.
Der har i perioden været en stigning i udbetalingerne til børn af udenlandske statsborgere.
En stor del af stigningen fandt sted fra 2008 til 2009, hvilket skyldes, at der i forbindelse
med EU’s østudvidelse i 2004
var en overgangsperiode med visse restriktioner for ar-
bejdstilladelse. Disse blev gradvist lempet og endeligt udfaset d. 1. maj 2009.
3
Næsten hele
stigningen kan henføres til et øget antal modtagere med bopæl i Danmark,
jf. bilagstabel 4.
3
Optjeningsprincipper i forhold til danske velfærdsydelser,
Udvalg om Udlændinges ret til velfærdsydelser, marts 2011, p. 51.
Side 5 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0006.png
Figur 4. Børne- og ungeydelse til børn bosat uden for Danmark fordelt på modtageres statsborger-
skab (2016-niveau)
250
200
150
100
50
0
Mio. kr.
Mio. kr.
250
200
150
100
50
0
2008
2009
EU-11
2010
2011
2012
3. lande
2013
2014
2015
2016
Øvrig EU/EØS
Danske statsborgere
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 4.
Den stigende tendens til udbetalinger af ydelse til børn bosat uden for Danmark målt i
kroner er sket til trods for, at der i perioden har været en nedregulering af satserne med 5
pct. samt indførelse af hhv. indkomstaftrapning og et optjeningsprincip. Målt i antal be-
rørte børn eller modtagere er der derfor tale om en procentvis større stigning. Der blev i
2016 udbetalt børnecheck til ca. 18.900 børn bosat uden for Danmark. Heraf kan ca.
6.900 børn henføres til modtagere med dansk statsborgerskab og ca. 12.000 børn til mod-
tagere med udenlandsk statsborgerskab.
Siden 2008 har der været en stigning på ca. 8.700 børn, heraf ca. 1.700 med dansk stats-
borgerskab og ca. 6.100 fra EU-11. Den største stigning fandt sted i 2009 med 3.000
børn. Derefter har der været tale om en forholdsvis jævn stigning år for år, bortset fra
2013, hvor antallet faldt en anelse,
jf. figur 5.
Side 6 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0007.png
Figur 5. Antal børn bosat uden for Danmark med børne- og ungeydelse, fordelt på modtagerens
statsborgerskab
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2008
2009
2010
2011
2012
3. lande
2013
2014
2015
2016
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
EU-11
Øvrig EU/EØS
Danske statsborgere
Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 6.
Side 7 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0008.png
Bilag 1. Regler for børne- og ungeydelsen siden 2008
Børne- og ungeydelsen udbetales efter lov om en børne- og ungeydelse af Udbetaling
Danmark til forældre, der har børn under 18 år, hvis betingelserne for at modtage børne-
check er opfyldt.
Børneydelsen udbetales kvartalsvis for børn fra 0-14 år, mens ungeydelsen til de 15-17
årige udbetales månedsvis. Ydelsen udbetales som hovedregel til moren og gives første
gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. I den måned, hvor barnet
fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en månedlig ydelse, der svarer til antal-
let af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i
måneden. Ydelsen er differentieret efter fire aldersgrupper, hvor 0-2 årige får den højeste
ydelse,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Satser for børne- og ungeydelse 2008-18
Børneydelse
(udbetales kvartalsvis)
Kr., årets niveau
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
0-2 år
14.156/16.159
1
16.428
16.988
16.992
17.064
17.196
17.616
17.772
17.880
17.964
18.024
3-6 år
12.792
13.004
13.448
13.452
13.500
13.608
13.944
14.076
14.148
14.220
14.268
7-14 år
10.064
10.232
10.580
10.584
10.632
10.716
10.980
11.076
11.136
11.184
11.232
Ungeydelse
(udbetales månedligt)
15-17 år
10.064
10.232
10.580
10.584
10.632
10.716
10.980
11.076
11.136
11.184
11.232
Anm.: Til og med 2010 blev ydelsen betegnet børnefamilieydelse, og ydelsen for de 15-17 årige blev udbetalt kvartalsvis.
1: I 2008 blev satsen for de 0-2 årige forhøjet med 500 kr. pr. kvartal med virkning fra 3. kvartal.
Børnefamilieydelse
Ydelsen blev til og med 2010 betegnet som børnefamilieydelse og blev for alle aldersgrup-
per udbetalt kvartalsvis. Fra og med 2011 ændredes betegnelsen til børne- og ungeydelse,
hvor børneydelsen vedrører de 0-14 årige og ungeydelsen vedrører de 15-17 årige. Samti-
dig blev ungeydelsen omlagt til en månedlig ydelse.
Regulering
Satserne for børne- og ungeydelsen reguleres med udviklingen i Danmarks Statistiks for-
brugerprisindeks i året 2 år forud for udbetalingsåret.
I årene 2011-13 blev ydelsen gradvist reduceret med 5 pct. I 2011 blev ydelsen beskåret
med 1,3 pct., hvilket i praksis betød, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være fo-
retaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke fandt sted. I 2012 og 2013 skete
Side 8 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0009.png
der en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct.-point i forhold til
den normale regulering.
Loft i 2011
Med virkning fra 2011 blev der indført et loft over børne- og ungeydelsen på 35.000 kr.
pr. modtager. I 2011 blev ydelsesmodtagere dog kompenseret med 2/3 af nedsættelsen
som følge af loftet og i 2012 med 1/3 af nedsættelsen. Dertil kom, at nedsættelsen som
følge af loftet maksimalt måtte udgøre 12.000 kr. i 2011 stigende til 30.000 kr. i 2019.
Loftet blev afskaffet med virkning fra 2012.
Optjeningsprincip
Ifølge optjeningsprincippet er retten til den fulde børne- og ungeydelse betinget af, at per-
sonerne har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i seks år inden for de seneste 10 år
forud for den periode, som udbetalingen af børne- og ungeydelse vedrører. Retten til
ydelsen optjenes gradvis, således at der efter seks års bopæl eller beskæftigelse i riget vil
være ret til den fulde ydelse.
Optjeningsprincippet blev indført med virkning fra 2012. Fra 1. januar 2013 blev flygt-
ninge undtaget fra optjeningsprincippet, og med virkning fra 1. september 2015 genind-
førtes optjeningsprincippet for flygtninge. Med virkning fra 1. januar 2018 blev optje-
ningsperioden hævet fra to til seks år.
For personer omfattet af forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger gælder et sammenlægningsprincip. Det indebærer, at en person der har til-
bagelagt bopæls-, forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i et andet EU/EØS-land eller
Schweiz, kan medregne disse perioder, når der tages stilling til, om optjeningsprincippet
er opfyldt.
Betingelserne skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling
af børne- og ungeydelsen vedrører.
Indkomstaftrapning
Fra 2014 indkomstaftrappes børne- og ungeydelsen. Dermed nedsættes ydelsen med et
beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat, hvis dette grundlag hos modtageren af
ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 765.800 kr. (2018-ni-
veau).
For ægtefæller sker aftrapningen på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Hvis begge
ægtefæller har et topskattegrundlag på over bundfradraget på 765.800 kr., beregnes ned-
sættelsen derfor på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som over-
stiger 765.800 kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 765.800
kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 765.800 kr.
Side 9 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0010.png
Aftrapningen for enlige og ugifte samlevende sker på baggrund af ydelsesmodtagers ind-
komst, hvis grundlaget for topskat hos modtageren det pågældende indkomstår overstiger
et bundfradrag på 765.800 kr. (2018-niveau).
Standsning af børne- og ungeydelsen
Fra 1. juli 2006 blev det muligt at standse udbetalingen af børne- og ungeydelsen til foræl-
dremyndighedsindehavere, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en mang-
lende efterlevelse af et forældrepålæg skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen
ikke skal udbetales. I 2011 blev standsningen udvidet til også at gælde i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddan-
nelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for de 15-17-årige samt manglende opfyldelse af
pligten som forældre til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprog-
stimulering. Afgørelsen træffes for ét kvartal ad gangen.
Fra 2017 er indført regler om ophør af børne- og ungeydelsen, hvis politiet træffer afgø-
relse om inddragelse af ydelsesmodtagerens pas, fordi der er grund til at antage, at ydel-
sesmodtageren i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod det
offentliges orden.
Derudover indgår det som del af politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund, at
børne- og ungeydelsen skal kunne standses, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgø-
relse om standsning af ydelsen på grund af 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover i ét
kvartal eller i tilfælde af, at et læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder ikke føl-
ges.
Deling af børne- og ungeydelsen
Regeringen indgik
sammen med alle Folketingets partier
den 27. marts 2017 aftale
om, at børne- og ungeydelsen skal udbetales med halvdelen til hver af forældrene fra
2020. Hvis forældrene ikke bor sammen, vil de som udgangspunkt også få udbetalt halv-
delen af ydelsen hver, uanset forældrenes indkomst.
Ikke-samlevende forældre vil imidlertid kunne vælge, at hele ydelsen udbetales til én af
dem, hvis de er enige om det. Hvis forældrene ikke er enige, kan den ene af forældrene
anmode om udbetaling af hele ydelsen, hvis det ved en samværsafgørelse kan dokumente-
res, at barnet er mindst 9 ud af 14 dage hos denne forælder.
Samtidig er det aftalt at individualisere indkomstaftrapningen, så grundlaget herfor er den
enkelte ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold. Det vil betyde, at der ikke læn-
gere vil være forskel på indkomstaftrapningen for ægtefæller og ugifte samlevende.
Forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen fremgår af lovforslag L 224 (2018-19).
Side 10 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0011.png
Bilag 2. Vandrende arbejdstageres ret til børnecheck
Der redegøres i afsnit 1 for de relevante regelsæt for vandrende arbejdstagere og i afsnit 2
for regelgrundlaget for adgangen til børne- og ungeydelse.
1. Grundlæggende EU-regler
Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende retsakter, der har
betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:
-
Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (Forordning EF nr.
492/11), som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, fastslår bl.a., at
vandrende arbejdstagere har ret til samme sociale fordele som danske arbejdsta-
gere,
jf. afsnit 1.1.
Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger (For-
ordning EF nr. 883/04), som ligeledes hører under Beskæftigelsesministeriets
ressort, giver bl.a. mulighed for at eksportere kontante ydelser og mulighed for at
medregne beskæftigelses- og bopælsperioder fra andre medlemslande til opfyl-
delse af evt. karensperioder,
jf. afsnit 1.2.
Opholdsdirektivet, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets res-
sort, fastlægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde sig
lovligt i andre medlemslande,
jf. afsnit 1.3.
-
-
En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en social fordel eller det
mere snævre begreb en social sikringsydelse. Alle ydelserne er sociale fordele, men kun
sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsregler i forordning EF
nr. 883/04. Børnechecken er en social sikringsydelse.
1.1 Sociale fordele
Arbejdskraftens frie bevægelighed (Forordning EF nr. 492/11) giver vandrende
EU/EØS-arbejdstagere og deres familiemedlemmer ret til samme sociale fordele som in-
denlandske (fastboende) arbejdstagere. Forordningen er en konkretisering af Traktatens
regler om fri bevægelighed for arbejdstagere. Heraf følger bl.a. adgang til sociale ydelser.
Baggrunden for dette er primært et ønske om at sikre borgere i EU/EØS-landene og
Schweiz reelle muligheder i forhold til at bevæge sig mellem landene uden at risikere at
miste ret til sociale fordele, herunder sociale ydelser.
Retten til ligebehandling opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus. Der er ikke nogen
fast grænse for dette, og det afhænger af en konkret vurdering. Det afgørende er, om der
er tale om faktisk og reel beskæftigelse.
1.2. Sociale sikringsydelser
Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger koordinerer EU/EØS-lande
og Schweiz’
regler om social sikring for
personer, der udnytter retten til fri bevægelighed. Der er ikke krav i EU-retten om, at de
enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt måde.
Side 11 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0012.png
Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i et EU/EØS-land eller
Schweiz ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem disse lande. Der gælder et
krav om ligebehandling.
Familieydelser (børne- og ungeydelse og børnetilskud), arbejdsløshedsdagpenge og syge-
dagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kan anses for en social sik-
ringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af
personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og forudsat, at den vedrører et af de
ydelsesområder, som udtrykkeligt er anført i forordningen. Koordineringen af sociale sik-
ringsydelser har hjemmel i EU-traktaten, og området har været reguleret siden 1958.
Forordningen bygger på principperne om ligebehandling, sammenlægning af perioder
samt eksportabilitet.
Ligebehandling
Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til adgangen
til sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlemsstat, i hvilken de er
bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt også, at de skal bidrage til den ordning, de er
dækket af (fx indbetaling af bidrag til ATP). Forordningen medfører, at fx krav om stats-
borgerskab eller bopæl i medlemslandet i de nationale sikringsordninger (fx krav om bar-
nets bopæl i Danmark) ikke kan gøres gældende over for de personer, der er omfattet af
forordningen.
Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og indirekte
diskrimination, fx ved at opstille tildelingskriterier, som et medlemslands egne statsbor-
gere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere eller borgere fra Schweiz.
Sammenlægningsprincippet
Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til
en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Den nye medlemsstat skal
herefter ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse, foretage sammenlægning
med perioder, der er tilbagelagt efter et andet EU/EØS-lands
eller Schweiz’ lovgivning.
Eksportabilitetsprincippet
Eksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbetales på en an-
den medlemsstats område. Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab
som følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen ud-
betales.
For familieydelser er det udtrykkeligt fastsat i forordning EF nr. 883/04, at de kan udbe-
tales, selvom barnet bor i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz.
1.3. Ret til ophold
EU/EØS-borgeres ret til ophold i Danmark er reguleret ved direktiv 2004/38/EF om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-
lemsstaternes område (opholdsdirektivet). Opholdsdirektivet er implementeret i dansk
ret.
Side 12 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0013.png
EU-statsborgere har uden at have ret til ydelser ret til frit at tage ophold i Danmark for en
periode på højst tre måneder uden andre betingelser end kravet om at være i besiddelse af
et gyldigt pas eller identitetskort.
EU-statsborgere har ret til ophold i mere end tre måneder, hvis den pågældende enten er
arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der er endvidere ret til ophold som selv-
forsørgende, hvis den pågældende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine fami-
liemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale
system. Der er desuden ret til ophold i mere end tre måneder, hvis EU-statsborgeren læ-
ser på en videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse. I den forbindelse stilles der
også krav om, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit under-
hold, at den pågældende ikke kan antages at blive en byrde for det offentlige.
2. Regelgrundlag for EU/EØS-borgeres adgang til børne- og ungeydelse
Børne- og ungeydelsen er som nævnt i afsnit 1 en social sikringsydelse i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. EU/EØS-borgere eller borgere fra Schweiz omfattet af forordningen
er således også berettiget til børne- og ungeydelse, hvis de har bopæl i landet, og i øvrigt
opfylder de danske nationale betingelser for at være berettiget til ydelsen, dog undtaget
betingelserne om fuld skattepligt og barnets ophold her i landet.
EU/EØS-borgere eller borgere fra Schweiz er tillige berettiget til ydelsen, hvis de bor i et
andet EU/EØS-land eller Schweiz, men er beskæftiget i Danmark og opfylder kravet til
”en ikke-marginal” beskæftigelse. I Danmark fortolkes det i praksis sådan, at man som
lønmodtager har mindst 9 timers arbejde om ugen og som selvstændig har mindst 18,5
timers arbejde om ugen. Dette gælder også, selvom barnet ikke opholder sig her i landet.
Udbetalingen sker fra den 1. i måneden, efter arbejdet er begyndt, og hvis retten ophører
efter fx 6 ugers beskæftigelse, skal udbetalingen standses igen ved udgangen af en måned.
Er Danmark primært land efter forordningen, skal Danmark udbetale den fulde ydelse.
Dette vil være tilfældet, når den ene forælder arbejder i Danmark, mens barnet bor i et
andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den forælder, barnet bor hos, ikke arbejder. Hvis
borgeren har en beskæftiget ægtefælle i barnets bopælsland indenfor EU/EØS-området
eller Schweiz, skal Danmark som sekundært land alene udbetale forskellen mellem det be-
løb, ægtefællen har krav på fra dette land, og den danske ydelse.
Side 13 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0014.png
Bilag 3. Data og metode
Analysen er baseret på lovmodeldata for perioden 2008-16 og oplysninger fra Udbetaling
Danmark (UDK) for perioden 2013-16. Formålet er at belyse
a) det samlede niveau (inkl. herboende) for udbetalingen opdelt på statsborgerskab
og
b) udbetalinger til børn bosat uden for Danmark opdelt på statsborgerskab og bo-
pælsland (Danmark/uden for Danmark).
UDK har ændret i udbetalingsregistret fra og med 2017, hvilket har medført et databrud,
som også slår igennem i lovmodeldata,
der er et udtræk af UDK’s register. Det har derfor
ikke været muligt at opdatere analysen med sammenlignelige tal for 2017.
1. Lovmodeldata 2008-16
Lovmodellens data er baseret på individoplysninger om udbetaling af børne- og unge-
ydelse i 4. kvartal det enkelte år. Data giver mulighed for at tilknytte en lang række oplys-
ninger om personerne, fx alder, køn, statsborgerskab og eventuel ægtefælles statsborger-
skab.
Der anvendes en stikprøve på 33 pct. af personer bosat i Danmark ultimo året. Stikprø-
ven omfatter udover personerne i stikprøven (hovedpersoner) også øvrige personer i
samme husstand (bipersoner). Denne stikprøve omfatter opregnet godt 99 pct. af udbeta-
lingerne af børne- og ungeydelse. Der er derudover til dette brug dannet en supplerende
stikprøve på 33 pct. af begrænset skattepligtige med det formål at medtage personer med
beskæftigelse, men ikke bopæl, i Danmark.
4
Data indeholder
ikke
præcise oplysninger om, at en modtager får xx kr. i ydelse for et
barn bosat uden for Danmark. Data indeholder oplysninger om modtagere og børn, og i
de tilfælde, hvor der ikke er børn tilknyttet til en modtager, kan der være tale om, at bar-
net bor i udlandet.
I langt de fleste tilfælde kan barn og modtager forholdsvis enkelt matches, da barnet ty-
pisk bor i samme husstand som modtageren af ydelsen. I de tilfælde, hvor barn og modta-
ger ikke bor sammen, er det ikke i alle tilfælde muligt at sammenkoble de to. Det skyldes,
at der er tale om en stikprøve, så selv om modtageren er med i stikprøven, er barnet det
ikke nødvendigvis. I de tilfælde, hvor barnet ikke er bosiddende i Danmark, er det under
ingen omstændigheder med i data.
Lovmodeldata indeholder dermed den begrænsning, at der er et antal ydelsesmodtagere,
hvor de relevante børn ikke kan findes via match. En del af disse
men ikke alle
vil be-
finde sig i udlandet. Det er muligt med et statistisk match at skønne over andelen af børn,
der befinder sig i Danmark henholdsvis udlandet, samt om ydelsesmodtagerens nationali-
tet, men der er ikke tale om et eksakt match. Der er en vis usikkerhed på denne tilgang.
Der er et mindre databrud i perioden, idet oplysninger om ydelsens størrelse i 2008 og
2009 er tilknyttet modtageren, mens de fra og med 2010 er tilknyttet børnene. Det spiller
ind i de nævnte problemer med at matche modtager og børn.
4
Hovedparten af, men ikke alle, de begrænset skattepligtige har bopæl uden for Danmark.
Side 14 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0015.png
Oplysningerne om børne- og ungeydelsen vedrører som nævnt udbetalinger i 4. kvartal.
Disse udbetalinger er baseret på de berørte personers forhold pr. 1. oktober, mens de øv-
rige oplysninger i lovmodeldata er statusoplysninger ultimo året. Det kan medføre unøj-
agtigheder i opgørelsen, fx hvis et barn bor sammen med sin mor pr. 1. oktober, men
ikke pr. 31. december.
Der er ikke i lovmodeldata oplysninger om årets øvrige kvartaler, og eventuel sæsonvaria-
tion opfanges således ikke, hvilket især kan være relevant, når fokus er på vandrende ar-
bejdstagere.
For modtagere bosat uden for Danmark er der ikke oplysninger om bopælsland, men
alene om statsborgerskab.
Lovmodeldata giver således mulighed for at belyse omfanget af børnecheck til alle modta-
gere opdelt på nationalitet. Til gengæld er der en vis usikkerhed på omfanget af ydelser til
børn i udlandet samt især på opdeling af, om modtageren bor i Danmark eller i udlandet.
2. Data fra Udbetaling Danmark 2013-16
UDK udarbejder årligt en opgørelse over antal modtagere af børnecheck (og børnetil-
skud) samt for antal børn og omfanget af ydelserne. Opgørelserne er fordelt på dels nati-
onalitet (dansk statsborgerskab/ikke dansk statsborgerskab) og dels bopælsland på et de-
taljeret niveau. Til brug for denne analyse har UDK udarbejdet supplerende oplysninger,
hvor nationaliteten er opdelt på 10 lande og regioner.
Der er tale om en summarisk opgørelse i tabelform, der omfatter et helt kalenderår. Det
vil sige, at en modtager, der fx kun får ydelse i ét kvartal, regnes med som 1 modtager på
samme måde som en person, der får ydelse hele året.
Data fra UDK giver dermed relativt gode muligheder for at belyse omfanget af børne-
check til modtagere, der ikke bor i Danmark samt at nedbryde dette på bopælsland og
statsborgerskab. Data giver også god mulighed for at belyse det samlede omfang af bør-
necheck til modtagere, der bor eller har beskæftigelse i Danmark, men hvor børnene bor
uden for Danmark. Til gengæld er der ikke umiddelbart mulighed for at nedbryde sidst-
nævnte på statsborgerskab eller bopælsland.
5
For et relativt stort antal børn er der ikke oplysning om modtagerens statsborgerskab eller
bopælsland.
3. Anvendelse af data fra både lovmodellen og Udbetaling Danmark
De to kilder har forskellige struktur og forskellige oplysninger, men der er - til trods for
de nævnte udfordringer med match i lovmodellens stikprøve - generelt god overensstem-
melse mellem de to kilder angående det samlede niveau målt i kroner for udbetalinger for
børn bosat uden for Danmark.
5
UDK har til behandlingen af de konkrete sager oplysninger om barnets bopælsland, herunder oplysninger om hvorvidt
den anden forælder modtager tilsvarende ydelser fra barnets bopælsland, men dette fremgår ikke af registeroplysningerne.
Side 15 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0016.png
Til gengæld er der ikke helt overensstemmelse mellem kilderne, når det opgøres, om
modtagerne bor i eller uden for Danmark, jf. (b) ovenfor. Således er niveauet for modta-
gere bosat i Danmark 5-10 pct. højere i UDK-data end i lovmodeldata, og tilsvarende la-
vere for modtagere bosat uden for Danmark. De største afvigelser er, at der ifølge UDK-
data er færre med især polsk, svensk eller tysk statsborgerskab, der modtager ydelse og
opholder sig uden for Danmark, end tilfældet er i lovmodeldata. Omvendt er der ifølge
UDK flere modtagere med dansk statsborgerskab, der opholder sig uden for Danmark,
end der er ifølge lovmodeldata.
Dette synes at indikere en systematisk forskel mellem kilderne i registreringen af, om
modtagerne opholder sig i eller uden for Danmark. Det har ikke været muligt at identifi-
cere årsagen til denne forskel.
Dette er væsentligt, da den afvigelse, der er mellem data fra UDK og lovmodeldata i de
overlappende år 2013-15, anvendes til at korrigere beregningerne på lovmodeldata for
2008-12, hvor der ikke er sammenlignelige UDK-tal. Dermed kan tallene sammenlignes
over hele perioden. Reelt medfører korrektionen, at der i lovmodeldata vedrørende 2008-
12 ændres en række personer fra værende bosat uden for Danmark til bosat i Danmark.
Sammenfattende vurderes, at opgørelsen af
det samlede niveau
målt i kroner for udbetalinger
af ydelse for børn bosat uden for Danmark er forholdsvis præcis. Tilsvarende vurderes
opdeling på statsborgerskab at være forholdsvis sikker, mens der er usikkerhed på, om
modtageren bor i eller uden for Danmark.
Forskellen i opgørelsesperioden, hvor data fra UDK vedrører hele året, mens lovmodel-
data alene vedrører udbetalinger i 4. kvartal, nødvendiggør en omregning fra antal berørte
til antal helårsmodtagere og antal helårsbørn. Dvs. at modtagere, der kun får ydelse i fx �½
år alene regnes som �½ helårsmodtager. Omregningen er sket ved på et aggregeret niveau
at omregne den udbetalte ydelse målt i kroner til antal helårsbørn ud fra den gennemsnit-
lige børnecheck pr. barn, hvis børnene fordeler sig ligeligt i alle årgange.
Side 16 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0017.png
Bilagstabel 1. Udbetalt børne- og ungeydelse fordelt på statsborgerskab
2008
Mio. kr. (2016-niveau)
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Fordeling (pct.)
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
91,2
8,8
0,8
2,0
6,0
100,0
90,8
9,2
1,1
2,1
6,0
100,0
90,6
9,4
1,2
2,2
6,1
100,0
90,3
9,7
1,4
2,2
6,1
100,0
89,9
10,1
1,6
2,2
6,3
100,0
89,4
10,6
1,7
2,3
6,5
100,0
88,7
11,3
2,1
2,4
6,9
100,0
87,8
12,2
2,3
2,4
7,5
100,0
87,2
12,8
2,6
2,6
7,6
100,0
14.610
1.400
130
320
950
16.020
14.850
1.500
180
350
970
16.360
14.750
1.530
190
350
990
16.290
14.300
1.540
220
350
970
15.840
13.960
1.560
240
340
980
15.520
13.460
1.590
260
340
980
15.040
13.030
1.660
300
350
1.010
14.690
12.810
1.790
340
360
1.090
14.600
12.730
1.860
380
370
1.110
14.590
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1
1: For 2016 er totalen endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.
Bilagstabel 2. Antal modtagere af børne og ungeydelse fordelt på statsborgerskab
2008
Antal
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Fordeling (pct.)
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
92,0
8,0
0,9
2,0
5,1
100,0
91,4
8,6
1,3
2,1
5,2
100,0
91,1
8,9
1,4
2,2
5,4
100,0
90,7
9,3
1,6
2,2
5,5
100,0
90,3
9,7
1,8
2,2
5,7
100,0
89,7
10,3
2,0
2,3
6,0
100,0
88,9
11,1
2,4
2,3
6,3
100,0
88,1
11,9
2,7
2,4
6,8
100,0
87,6
12,4
2,9
2,5
7,0
100,0
630.200
55.100
6.200
13.700
35.200
685.300
634.000
59.700
8.800
14.800
36.000
693.700
630.900
61.900
9.600
14.900
37.300
692.700
621.100
63.800
11.100
15.100
37.700
684.900
619.500
66.600
12.600
15.000
39.100
686.200
610.400
69.900
13.700
15.400
40.800
680.300
593.400
73.700
15.800
15.700
42.300
667.100
584.400
79.000
17.700
16.000
45.300
663.400
581.100
82.200
19.300
16.800
46.100
663.300
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1
Anm.: Antal modtagere er omregnet til helårspersoner.
1: For 2016 er totalen endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.
Side 17 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0018.png
Bilagstabel 3. Antal børn, som der ydes børne- og ungeydelse for, fordelt på modtagerens statsborgerskab
2008
Antal
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Fordeling (pct.)
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
91,2
8,8
0,8
2,0
6,0
100,0
90,8
9,2
1,1
2,1
6,0
100,0
90,6
9,4
1,2
2,2
6,1
100,0
90,3
9,7
1,4
2,2
6,1
100,0
89,9
10,1
1,6
2,2
6,3
100,0
89,4
10,6
1,7
2,3
6,5
100,0
88,7
11,3
2,1
2,4
6,9
100,0
87,8
12,2
2,3
2,4
7,5
100,0
87,2
12,8
2,6
2,6
7,6
100,0
1.094.800 1.097.400 1.090.100 1.070.300 1.065.700 1.048.700 1.016.800 1.000.100
105.200
9.400
24.300
71.500
111.000
13.100
25.900
71.900
113.400
14.200
25.900
73.300
115.200
16.500
26.200
72.500
119.300
18.700
26.100
74.500
123.800
20.500
26.600
76.700
129.700
23.500
27.100
79.100
139.600
26.700
27.900
85.000
994.500
145.500
29.500
29.200
86.700
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1
2015
2016
1.200.000 1.208.400 1.203.500 1.185.500 1.185.000 1.172.500 1.146.500 1.139.700 1.140.000
Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.
1: Det store fald i antallet af børn i 2014 skyldes bl.a., at der blev indført indkomstaftrapning af børnechecken med virkning fra 2014
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.
Side 18 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0019.png
Bilagstabel 4. Udbetalt børne- og ungeydelse til børn bosat uden for Danmark fordelt på modtagerens statsborgerskab
Mio. kr. (2016-niveau)
Modtager bosat i Danmark
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Modtager ikke bosat i Danmark
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Alle
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
70
66
38
23
4
136
77
101
65
30
6
179
84
95
58
29
7
179
92
108
68
33
8
200
97
111
77
27
8
208
89
109
76
26
6
197
85
126
92
28
7
211
83
141
106
29
6
223
88
153
115
31
7
242
57
21
7
10
4
78
66
32
14
12
6
98
71
33
11
15
7
104
77
39
13
19
8
116
78
31
12
11
8
109
70
24
6
11
6
94
69
26
8
12
7
96
64
24
8
10
6
88
67
27
10
10
7
94
13
45
31
13
0
58
12
69
52
18
0
81
12
62
47
14
0
74
15
69
55
14
0
84
19
80
65
16
0
99
18
85
70
16
0
103
15
100
84
16
0
116
19
117
98
19
0
136
21
126
105
21
0
148
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1
1: For 2016 er totalen samt opdeling på bosat/ikke bosat i Danmark endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.
Side 19 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0020.png
Bilagstabel 5. Antal modtagere af børne- og ungeydelse til børn bosat uden for Danmark fordelt på modtagerens statsborger-
skab
2008
Modtager bosat i Danmark
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Modtager ikke bosat i Danmark
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Alle
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
3.140
2.880
1.740
970
170
6.020
3.530
4.640
3.060
1.320
270
8.170
3.690
4.470
2.790
1.370
310
8.160
4.150
5.110
3.230
1.550
330
9.260
4.470
5.420
3.800
1.310
320
9.890
4.150
5.440
3.840
1.330
270
9.590
3.890
6.230
4.620
1.350
260
10.110
3.760
6.780
5.220
1.340
230
10.540
3.980
7.310
5.600
1.400
300
11.290
2.560
890
320
410
170
3.450
3.000
1.450
640
540
270
4.450
3.140
1.540
520
710
310
4.680
3.460
1.830
610
890
330
5.300
3.590
1.470
600
550
320
5.060
3.290
1.140
330
540
270
4.430
3.180
1.240
420
560
260
4.420
2.910
1.100
420
450
230
4.020
3.020
1.260
510
440
300
4.280
590
1.990
1.430
560
0
2.580
540
3.190
2.420
770
0
3.730
550
2.930
2.270
660
0
3.480
680
3.280
2.620
660
0
3.960
880
3.960
3.200
750
0
4.840
850
4.300
3.510
790
0
5.150
710
4.980
4.200
790
0
5.690
840
5.680
4.800
880
0
6.520
960
6.050
5.080
960
0
7.010
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1
Anm.: Antal modtagere er omregnet til helårspersoner.
1: For 2016 er totalen samt opdeling på bosat/ikke bosat i Danmark endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.
Side 20 af 21
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere
2055440_0021.png
Bilagstabel 6. Antal børn bosat uden for Danmark, som der ydes børne- og ungeydelse for, fordelt på modtagerens statsborger-
skab
2008
Modtager bosat i Danmark
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Modtager ikke bosat i Danmark
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
Alle
Danske statsborgere
Ikke danske statsborgere
- heraf fra EU-11
- heraf fra øvrige EU/EØS
- heraf fra 3. lande
I alt
5.250
4.930
2.860
1.750
320
10.190
5.720
7.490
4.830
2.200
460
13.200
6.170
7.030
4.300
2.180
550
13.200
6.890
8.110
5.060
2.470
590
15.000
7.390
8.500
5.860
2.060
570
15.890
6.900
8.470
5.930
2.060
480
15.370
6.610
9.870
7.200
2.160
510
16.480
6.440
11.000
8.300
2.260
440
17.450
6.910
11.970
9.000
2.430
550
18.880
4.270
1.590
520
750
320
5.860
4.850
2.370
1.000
910
460
7.220
5.250
2.450
790
1.110
550
7.710
5.750
2.950
950
1.420
590
8.710
5.930
2.360
910
880
570
8.300
5.480
1.830
500
850
480
7.310
5.400
2.060
650
900
510
7.460
4.990
1.860
650
770
440
6.860
5.240
2.120
810
760
550
7.360
980
3.340
2.340
1.010
0
4.320
870
5.120
3.830
1.290
0
5.990
920
4.570
3.510
1.070
0
5.490
1.130
5.160
4.110
1.050
0
6.290
1.460
6.140
4.950
1.190
0
7.600
1.420
6.640
5.430
1.210
0
8.060
1.210
7.810
6.550
1.260
0
9.020
1.450
9.140
7.650
1.490
0
10.590
1.670
9.860
8.190
1.660
0
11.520
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
1
Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.
1: For 2016 er totalen samt opdeling på bosat/ikke bosat i Danmark endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.
Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.
Side 21 af 21