EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 3. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 12. oktober 2018

kl. 11.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling

Bonnesen (V), Henrik Dahl (LA), Peter Hummelgaard

Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL) og Rasmus

Nordqvist (ALT).

minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk

samarbejde Eva Kjer Hansen samt erhvervsminister

Rasmus Jarlov.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3645 (almindelige anliggender

–

art. 50) den 16.

oktober 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 21 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev behandlet for lukkede døre

Side 74

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 17. oktober

2018



Status/politisk drøftelse

Rådsmøde 3645

–

bilag 1 (samlenotat)

Det Europæiske Råd 18/10-18

–

bilag 2 (udkast til kommenteret

dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd (art. 50) 18/10-18)

EUU alm. del (18)

–

bilag 22 (udvalgsmødereferat side 1256,

senest behandlet i EUU 14/9-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 1008 (udvalgsmødereferat side 1214,

afrapportering fra Det Europæiske Råd 28/6-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 986 (udvalgsmødereferat side 1198

forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd 28/6-18)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 75

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

2. Eventuelt

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

3. Siden sidst

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 82

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3644 (almindelige anliggender) den 16. oktober

EUU alm. del (18)

–

bilag 21 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

ville forelægge dagsordenen for rådsmødet på vegne af udenrigsministeren.

Hun ville begynde med en sag, der ikke var på rådsmødedagsordenen, og som

hun forelagde til forhandlingsoplæg. Resten af punkterne var til orientering.

1. Forhandlinger mellem EU og Schweiz om en institutionel rammeaftale



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)

den 16. oktober 2018, men forventes sat på dagsordenen for et kommen-

de rådsmøde med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 3644

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

2014 vedtog Rådet forhandlingsdirektiver, der bemyndigede Kommissionen og

EU’s Fælles Udenrigstjeneste

til at indlede forhandlinger med Schweiz om en

institutionel rammeaftale. Udkastet til forhandlingsdirektiver blev ikke forelagt for

Europaudvalget dengang

–

måske fordi der alene var tale om en rammeaftale

og ikke en substantielt ny aftale. Vurderingen i dag er, at sagen bør forelægges

–

og nok også, at den burde have været forelagt i 2014. Jeg vil først præsente-

re, hvad vi ved om indholdet på nuværende tidspunkt. Derefter vil jeg orientere

om den videre proces.

Forholdet mellem EU og Schweiz består i dag af et komplekst system af mere

end 120 bilaterale aftaler. De mest centrale er en frihandelsaftale fra 1972 og to

store serier af bilaterale sektoraftaler. Det første sæt aftaler

–

kendt som bilate-

rale aftaler I

–

trådte i kraft i 2002 og omfatter i alt syv aftaler, bl.a. om fri bevæ-

gelighed og gensidig åbning af markederne inden for f.eks. landbrug og trans-

port. Endnu et sæt aftaler

–

kendt som bilaterale aftaler II

–

trådte gradvis i kraft

i perioden 2005-2009. De handler primært om at styrke det økonomiske samar-

bejde og dækker områder som beskatning af opsparinger, forarbejdede land-

brugsprodukter og bekæmpelse af svindel. De medførte også en udvidelse af

samarbejdet om asyl og fri rejse inden for Schengenområdets grænser.

Systemet af bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz betyder, at forholdet er

baseret på et ganske komplekst net af forpligtelser, som er tunge at administre-

re. Desuden findes der ikke en velfungerende mekanisme, hvormed man kan

tilpasse aftalerne til udviklingen i EU-lovgivningen, og der findes heller ikke ef-

fektive mekanismer til overvågning eller tvistbilæggelse.

Formålet var i sin tid at igangsætte forhandlingerne om en rammeaftale for net-

op at skabe en bedre ramme for implementeringen af de bilaterale aftaler. Der

Side 83

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

er altså ikke tale om en substantielt ny aftale, men om en overligger, der skal

skabe bedre struktur i samarbejdet mellem EU og Schweiz. Her og nu forventes

de vigtigste af de eksisterende aftaler mellem EU og Schweiz at blive omfattet af

rammeaftalen. Når rammeaftalen er forhandlet på plads, forventes øvrige bilate-

rale aftaler at skulle opdateres til rammeaftalen.

EU har gjort det til en betingelse for yderligere schweizisk tilknytning til det indre

marked, at der opnås enighed om en rammeaftale. Det er ud fra en overvejelse

om, at der skal sikres en bedre balance mellem rettigheder og forpligtelser i for-

holdet mellem EU og Schweiz.

Forhandlingerne søges nu afsluttet inden for den nærmeste fremtid. Herefter vil

aftaleudkastet blive præsenteret for medlemslandene til godkendelse i Rådet.

Forventningen er, at det bliver i begyndelsen af 2019. Om aftalen skal ratificeres

af medlemsstaterne, vil bero på det endelige indhold af aftalen.

En afslutning af forhandlingerne og indgåelse af aftalen er desuden afhængig af

indenrigspolitiske forhold i Schweiz. Med stor sandsynlighed skal aftalen til fol-

keafstemning i landet. Det kræver, at der indsamles mere end 50.000 under-

skrifter.

Rådets forhandlingsdirektiver udstikker den retning, som Kommissionen og EU’s

Fælles Udenrigstjeneste forhandler ud fra. Medlemslandene har af hensyn til

forhandlingerne endnu ikke set et udkast til aftaletekst. Derfor kan jeg ikke i dag

give et detaljeret billede af forhandlingerne. Udvalget vil blive orienteret om sa-

gen igen inden forhandlingernes afslutning, og når vi kender det nærmere ind-

hold af aftalen.

Men de overordnede linjer og principper i aftalen er klare. Der forhandles om en

ramme til ensartet fortolkning og anvendelse af gældende EU-ret. Det betyder,

at det er de samme regler, der gælder for borgere, myndigheder og virksomhe-

der i EU og Schweiz på de områder, hvor Schweiz deltager i det indre marked.

Desuden betyder rammeaftalen, at aftalerne løbende vil blive opdateret i takt

med udviklingen i EU’s regler. Altså er målet, at det er de nuværende EU-regler,

der gælder i Schweiz, og ikke de regler, der fandtes, da en given bilateral aftale

blev indgået. Og så skal rammeaftalen sørge for, at aftalerne bliver håndhævet

på en effektiv måde ved, at der bliver etableret et tvistbilæggelsessystem.

På den baggrund

–

og med udgangspunkt i Rådets forhandlingsdirektiver

–

kan

regeringen støtte

EU’s

igangværende forhandlinger med Schweiz om en institu-

tionel rammeaftale. Regeringen lægger i den forbindelse betydelig vægt på, at

der i aftalen mellem EU og Schweiz sikres en balance mellem rettigheder og

forpligtelser.

Side 84

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Formanden

indvendte, at Europaudvalget ikke opererer med begrebet

”betyde-

lig vægt”

eller for den sags skyld ”særlig vægt”, som regeringen undertiden for-

mulerede

det. Regeringen måtte i forhandlingsoplæggene vælge mellem at ”ar-

bejde

for”, ”lægge vægt på” eller ”lægge afgørende vægt på”

noget.

Han roste til gengæld ministeren for have luget ud i antallet af forkortelser og

opfordrede til, at forkortelser bliver forklaret, første gang de nævnes.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede, at ”betydelig vægt” blot var en variation af sprogbrugen, ikke et forsøg

på at indføre et nyt begreb.

Hun ville sørge for at bringe budskabet om begrænsning og forklaring af forkor-

telser videre internt i regeringen.

Formanden

opfordrede til, at regeringen ikke varierede udtryk med ordet

”vægt”, da det

skaber forvirring, hvis der optræder flere forskellige grader af

vægt end de to, udvalget opererer med. Det er vigtigt ikke at gå forkert af hinan-

den.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede, at hun gerne ville binde sig til fremover at formulere det entydigt, hvis

en vægtning skal forstås anderledes end vanligt. Forklaringen på,

at ”betydelig

vægt”

cirkulerede som begreb, var, at det opstod i forbindelse med Brexit-

mandatet. Men hun var enig i, at regeringen og udvalget havde en fælles inte-

resse i ikke at bruge begreber, der ikke er forklaret ordentligt. Det tilsagn ville

hun gerne give.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen ville lægge afgørende vægt på at

opgive

EU’s krav

om, at Schweiz fjerner reglen om, at arbejdsgivere fra EU, der

sender ansatte midlertidigt ind i Schweiz for at arbejde, skal advisere om det 8

dage i forvejen og give en økonomisk sikkerhedsstillelse til betaling af eventuel-

le bøder. Det var en fornuftig regel, og at EU havde krævet den fjernet var en

vigtig grund til sommerens sammenbrud i forhandlingerne. Det var også bag-

grunden for, at netop det schweiziske fagforbund sammen med det østrigske

fagforbund og Det Internationale Faglige Sammenslutning (IFS eller på engelsk

ITUC) ville være blandt indsamlerne af de underskrifter, der kræves for at få

iværksat den nævnte folkeafstemning.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke støttede for-

handlingsoplægget, da de ikke var tilhængere af EU’s tommelskruelinje over for

Schweiz. I øvrigt skulle man ikke forvente, at en sådan aftale ville blive vedtaget

Side 85

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

ved en folkeafstemning i Schweiz. Man måtte konstatere, at forholdet mellem

EU og Schweiz ville blive fastfrosset et stykke tid.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede Søren Søndergaard, at der i forhandlingerne mellem EU og Schweiz

ikke ville være elementer, regeringen lagde afgørende vægt på. Regeringen

ønskede en institutionel rammeaftale med Schweiz og mente, at der var lagt op

til en tiltrængt modernisering.

Søren Søndergaard

henviste til, at de schweiziske myndigheder hver dag regi-

strerer 10 firmaer, som overtræder grundlæggende sikkerhedsforhold og regler i

landet. Der er ved landets domstole afgjort 19.200 sager primært mod firmaer i

–

ikke mindst firmaer i det sydlige Tyskland

–

som sender arbejdere ind i

Schweiz og overtræder reglerne i den gældende aftale. De kan kun retsforfølges

på grund af de schweiziske regler om depositum og advisering inden 8 dage.

Synspunktet deles af schweiziske, østrigske og den internationale fagbevægel-

se. Men EU krævede reglen fjernet i den frie bevægeligheds hellige navn. Det

ville komme til at koste nogle arbejdere livet og andre førligheden, og det ville

betyde dårligere lønninger. Den slags ville ikke blive vedtaget med Enhedsli-

stens stemme.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 86

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

2. MFF 2021-2027



Politisk drøftelse/ Status

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328,

KOM (2018) 0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3644

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17) - svar på spm. 352 om, hvornår regeringen vil

forelægge MFF’en til forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg, fra finansministeren

KOM (2018) 0322

–

bilag 2 (oversigt over realisering af dansk

forhandlingsmål)

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 3 om, hvilke områder inden for

ministerens ressort, som ministeren i mindst grad giver den ofte

omtalte ”merværdi” for det europæiske samarbejde, fra

finansministeren

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18)

EUU alm. del (18)

–

bilag 23 (udvalgsmødereferat side 1263,

senest behandlet i EUU 14/9-18)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

På selve rådsmødet forventes der en overordnet, politisk drøftelse af status over

forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, også kaldet MFF. Forinden

forventes en uformel frokostdrøftelse. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i en

fremskridtsrapport fra det østrigske formandskab.

Vi nærmer os altså begyndelsen på de egentlige forhandlinger. Der har siden

offentliggørelsen af det overordnede forslag den 2. maj 2018 primært foregået

en teknisk afklaring af det komplicerede forslag, Kommissionen har fremlagt.

Samtidig er Rådet og Kommissionen på teknisk niveau i færd med at identificere

de emner og delelementer, der ventes at blive centrale, når de egentlige for-

handlinger går i gang.

Jeg kan forstå, at udvalgsmedlemmerne har stillet en række spørgsmål til bl.a.

udenrigsministeren og finansministeren om processen for forhandlingerne og

snitfladerne ministrene imellem. Jeg vil derfor kort give et overordnet oprids af

arbejdsdelingen for forhandlingerne.

MFF-forhandlingerne finder sted i henholdsvis ét centralt spor og en række de-

centrale spor. I det centrale spor forhandles først og fremmest det overordnede

udgiftsniveau samt de overordnede politiske prioriteter, mål og pejlemærker. Det

er her, at man forhandler fordelingen af midler på budgetkategorier og større

programmer, centrale fordelingskriterier, primære indsatsområder og effektiv

ressourceanvendelse samt horisontale spørgsmål som f.eks. fordelingen og

Side 87

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

antallet af instrumenter inden for og uden for budgettet. Også indtægtssiden

behandles i det centrale spor.

Det tværgående ansvar for sagen hører under finansministerens ressort. Det er

derfor finansministeren, som senere vil indhente forhandlingsoplæg her i udval-

get om de forhold, jeg her har nævnt.

I de såkaldte decentrale spor forhandles det nærmere indhold i instrumenter og

programmer. Kommissionen har løbende fremsat en lang række forslag til de

underliggende retsakter efter offentliggørelse af det overordnede forslag. Disse

forslag fastlægger indhold såsom regulering og prioriteter inden for de enkelte

instrumenter og behandles i de enkelte rådsformationer. Det skal sikre, at ek-

sempelvis miljø- og fødevareministre behandler det nærmere indhold af land-

brugspolitikken, transportministre det nærmere indhold af den såkaldte Connec-

ting Europe Facility osv.

Forhandlingerne i rådsformationerne vil normalt afsluttes med en såkaldt delvis

generel indstilling, hvor beløbet til budgetkategorien/instrumentet afventer af-

slutningerne af de centrale MFF-forhandlinger, mens det øvrige indhold lukkes.

Det betyder, at arbejdet med instrumenter og programmer foregår parallelt med

de centrale MFF-forhandlinger, men at generelle indstillinger i deres helhed først

kan tiltrædes, når de samlede politiske og økonomiske rammer er fastlagt i det

centrale spor. Ud fra en konkret vurdering vil de ressortansvarlige ministre fore-

lægge de specifikke sektorretsakter til forhandlingsoplæg her i udvalget.

På det eksterne område, som jeg ved, udvalget har interesseret sig for, vil mini-

steren for udviklingssamarbejde og udenrigsministeren hver især forelægge

indholdet af en række eksterne instrumenter til forhandlingsoplæg her i Euro-

paudvalget.

Udenrigsministeren vil tage forhandlingsoplæg til henholdsvis førtiltrædelsesin-

strumentet og beslutningen om oversøiske lande og territorier, herunder relatio-

nerne mellem EU på den ene side og Grønland og Danmark på den anden.

Ministeren for udviklingssamarbejde vil forelægge instrumentet for naboskab,

udvikling og internationalt samarbejde

–

ofte forkortet NDICI

–

her i udvalget.

Rasmus Nordqvist

udtrykte sin frustration over, at det trods mange forsøg på

afklaring stadig ikke fremgik, hvilken minister man skulle gå til for at få ændret

på Kommissionens forslag til den overordnede arkitektur. Han var især interes-

seret i, hvem der havde ansvaret for den budgetdel, der vedrører samlingen af

de eksterne instrumenter. Man kunne arbejde meget med at flytte rundt på tal-

Side 88

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

lene nedenunder, men når først arkitekturen var på plads, fik det konsekvenser

mange år ud i fremtiden. Finansministeren henviste ham til fagministrene, men

når man spurgte dem, henviste de tilbage til finansministeren. Det kunne derfor

blive nødvendigt at indkalde finansministeren i samråd med en række andre

ministre for at finde ud af, hvis ressort det hørte under.

Han var nysgerrig efter at vide, om var begyndt at diskutere den overordnede

budgetramme. Undersøgte regeringen, om rammen var kompatibel med Paris-

aftalen og FN’s verdensmål? Og hvornår ville Folketinget blive inddraget, og

hvornår ville de forskellige forhandlingsoplæg blive forelagt for udvalget? Det

var vigtigt at interessere sig for rammerne og ikke kun for, om landene betaler 1

pct. i bidrag, for den politiske diskussion var gået i gang i EU.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede, at de overordnede prioriteringer var finansministerens ressort, mens

fagministrene tog sig af de enkelte budgetposter. Det var også finansministeren,

der havde ansvaret for, hvordan internationale aftaler er tænkt ind i budgettet.

Det ville være relevant at spørge ham, når han forelagde sit forhandlingsoplæg i

udvalget. Det var lidt svært på stående fod at sige, hvilken minister Rasmus

Nordqvist skulle have fat i, for det afhang af det konkrete emne, han gerne ville

afklaret

–

men hun ville gerne på regeringens vegne give tilsagn om at bistå

med en større

afklaring om MFF’ens arkitektur.

Rasmus Nordqvist

takkede for ministerens udtrakte hånd, men præciserede, at

han allerede var blevet sendt rundt fra minister til minister. Han ville derfor ind-

kalde finansministeren og en række fagministre til et fælles samråd, for så kun-

ne de henvise til hinanden ved bordet og selv finde ud af, hvem der havde an-

svaret.

Side 89

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

3. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 18. oktober 2018

(udkast til konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3644

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Det Europæiske Råd 18/10-18

–

bilag 4 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 18/10-18

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd 18/10-18)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Som bekendt har statsministeren allerede forelagt selve mødet i Det Europæi-

ske Råd for Europaudvalget i tirsdags, og jeg vil derfor ikke gå i dybden med

dagsordenen for mødet.

På rådsmødet for almindelige anliggender vil fokus alene være på udkastet til

konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd. Det er min forventning, at Rådet

den 16. oktober vil tage udkastet til konklusioner til efterretning, og at medlems-

landene vil fremhæve deres vigtigste nationale positioner på emnerne.

Fra dansk side vil vi gå aktivt ind i drøftelserne af konklusionsudkastet og søge

at fremme de danske interesser inden for migration og intern sikkerhed, herun-

der cybersikkerhed.

4. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Status

Rådsmøde 3644

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Det Europæiske Råd 28-29/6-18

–

bilag 12 (konklusioner fra mødet

i Det Europæiske Råd 28/6-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 1008 (udvalgsmødereferat side 1214,

afrapportering fra Det Europæiske Råd 28/6-18)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 90

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

5. Retsstatsprincipper i Polen



Orientering

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3644

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2017) 0835

–

bilag 2 (kommissionens indspil om

retsstatsprincipperne i Polen)

KOM (2017) 0835

–

bilag 1 (konsekvenser for andre EU-

medlemslande ved manglende overholdelse af

retsstatsprincipperne i Polen)

EUU alm. del (17) - svar på spm. 214 om redegørelse for de

forskelle, der måtte være, mellem på den ene side de tidligere

gældende regler for højesteretsdommere i Polen i form af

afgrænsede ansættelsesperioder og på den anden side de

nugældende regler, der efter sigende medfører såkaldt

”tvangspensionering” af dommere, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (18)

–

bilag 23 (udvalgsmødereferat side 1259,

senest behandlet i EUU 14/9-18)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Der lægges i denne omgang ikke op til en egentlig drøftelse af den igangvæ-

rende artikel 7-procedure, og det er ikke forventningen, at Polen vil fylde meget

på dagsordenen for dette møde. Der har som bekendt indtil nu været to hø-

ringssessioner. Denne gang forventes dog alene en status over den igangvæ-

rende procedure. Man vil herefter på et kommende rådsmøde eventuelt vende

tilbage til høringen af Polen for at kaste yderligere klarhed over forholdene.

Kenneth Kristensen Berth

udtrykte på Dansk Folkepartis vegne en principiel

uenighed i, at EU blandede sig i Polens indre anliggender.

Side 91

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

6. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn



Orientering

Rådsmøde 3644

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Heller ikke for Ungarns vedkommende lægges op til en egentlig drøftelse. Pro-

cessen er kun lige sat i gang af Europa-Parlamentet. Formandskabet forventes

derfor på rådsmødet at orientere om den videre proces. Aktiveringen af trakta-

tens artikel 7 er som bekendt en alvorlig sag. Det er afgørende, at alle medlems-

lande respekterer de grundlæggende værdier. Fra regeringens side finder vi det

derfor vigtigt, at der skabes størst mulig klarhed over den faktiske situation i Un-

garn. Det kunne f.eks. ske ved, at Kommissionen udarbejder et skriftligt grund-

lag for den videre behandling i Rådet.

Kenneth Kristensen Berth

ville også i spørgsmålet om Ungarn på Dansk Fol-

kepartis vegne udtrykke principiel modstand mod, at EU blandede sig i landenes

indre anliggender. Mere specifikt var den rapport om Ungarn, Europa-

Parlamentet havde stemt om, den værste omgang juks, han nogensinde havde

læst

–

en fornærmelse ikke blot mod Ungarn, men også mod Europa-

Parlamentet selv. Det var latterligt at skrive, at der var problemer med antisemi-

tisme i landet, når den israelske premierminister Netanyahu havde kaldt Ungarn

Israels bedste ven i Europa. Det var en pinlig forestilling at være vidne til, som

alene var motiveret af en legitim politisk uenighed, og det var uforståeligt, at re-

geringen fulgte i Europa-Parlamentets spor.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

noterede sig Kenneth Kristensen Berths synspunkter.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 92

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3643 (landbrug og fiskeri - fiskeridelen) den 15.

oktober

EUU alm. del (18)

–

bilag 21 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

ville forelægge punkt 1 til forhandlingsoplæg og de øvrige punkter til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen



Politisk enighed

KOM (2018) 0608

Rådsmøde 3643

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2018) 0608

–

bilag 2 (henvendelse af 9/10-18 fra Danmarks

Fiskeriforening)

KOM (2018) 0608

–

bilag 3 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. 9 -

kommentar til henvendelse af 5/10-18 fra Fiskernes Filetfabrik A/S)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 66,

forhandlingsoplæg om kvoter for 2018 forelagt 6/10-17)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

For torsk i den vestlige del af Østersøen foreslår Kommissionen en stigning i

kvoten på 31 pct. Lukkeperioden for fiskeri efter torsk i februar og marts måned

fjernes. Der videreføres begrænsning for det rekreative fiskeri efter torsk på 5

stk. pr. dag. Det er en lille lempelse i forhold til reglerne i år, hvor begrænsnin-

gen også var 5 stk. pr. dag, men kun 3 stk. pr. dag i lukkeperioden for det kom-

mercielle fiskeri

–

altså i februar og marts måned. I den østlige del af Østersøen

foreslås en reduktion af torskekvoten på 15 pct.

For sild i den vestlige Østersø foreslås en drastisk reduktion i kvoten på 63 pct. I

den centrale Østersø foreslås en reduktion for sild på 26 pct.

For brisling foreslås en mindre stigning i kvoten, mens der for laks og rødspætte

er pænt store stigninger.

I Østersøsamarbejdet BALTFISH arbejder vi på at opnå en fælles henstilling om

det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for 2019. Det vil styrke vores for-

handlingsposition i Rådet, såfremt det lykkes BALTFISH-landene at blive enige.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Vi

har noteret os den positive udvikling for torsk i den vestlige Østersø. Samtidig er

der dog grund til bekymring især for sild i den vestlige Østersø samt for sild i

den centrale Østersø og torsk i den østlige Østersø.

Side 93

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fast-

sættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og

målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen

af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at reduktionen i TAC for sild i den vestlige Østersø

bliver mindre, end Kommissionen lægger op til.

Regeringen vil arbejde for, at der findes en tilfredsstillende samlet løsning for

torsk i Østersøen, der indebærer en større stigning i TAC for 2019 for den vest-

lige Østersø, end Kommissionen har lagt op til. I den forbindelse kan regeringen

tilslutte sig en videreførelse af visse restriktioner for det rekreative fiskeri efter

torsk i den vestlige Østersø. Disse restriktioner bør dog balanceres i forhold til

den samlede TAC.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan opretholdes fuldt ud.

Der bør således findes en løsning, der giver mulighed for passende bifangstmu-

ligheder for sild.

Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle lukkeperioder og

vil arbejde for, at lukkeperioden i den østlige Østersø ophæves.

Der må forudses vanskelige forhandlinger, især hvad angår sild og torsk i den

vestlige Østersø.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på: at man fra dansk side kan tilslutte

sig forslaget til fiskerimuligheder for 2019 eller et kompromisforslag, der kan op-

nås enighed om, idet man

lægger vægt på, at der fastsættes en mindre reduktion i TAC for sild i

den vestlige Østersø, end Kommissionen har lagt op til,

arbejder for, at der findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i

Østersøen, der indebærer en større stigning i TAC for 2019 for det

vestlige forvaltningsområde end Kommissionen har lagt op til, samt

fjernelse af lukkeperioden for fiskeri efter torsk i den østlige Østersø,

tilslutter sig en videreførelse af visse restriktioner for det rekreative fi-

skeri efter torsk, som er afbalancerede i forhold til den samlede TAC

for torsk i den vestlige Østersø,

arbejder for, at der findes en løsning, der giver mulighed for passende

bifangstmuligheder for sild,

derudover arbejder for, at kvoterne for 2019 som udgangspunkt fast-

sættes i overensstemmelse med det generelle princip om, at fiskeri-

mulighederne fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den vi-

Side 94

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

denskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY).

Kenneth Kristensen Berth

mente, at ministeren kom med en pose blandede

bolsjer, hvor især et af dem ikke smagte godt: forslaget om den drastiske reduk-

tion af sildekvoten i den vestlige Østersø. Reduktionen ville betyde, at Fiskernes

Filetfabrik A/S i Gilleleje formentlig måtte lukke, ligesom de tilknyttede fiskefartø-

jer ikke kunne overleve. Regeringen ville ganske vist have en mindre reduktion i

kvoten end Kommissionen foreslog, men hvor lille en reduktion ville ministeren

stille sig tilfreds med i forhandlingerne? Det var svært at give mandat, hvis mini-

steren f.eks. sagde, at en reduktion på 60 pct. i stedet for de foreslåede 63 pct.

ville være acceptabelt.

Rasmus Nordqvist

mente, at der var en modsætning i regeringens tilkendegi-

velser. På den ene side var dens generelle princip, at kvoterne skulle fastsættes

på grundlag af forvaltningsplaner og videnskabelig rådgivning. På den anden

side fandt regeringen det vigtigt, at reduktionen af sildekvoter i den vestlige

Østersø blev mindre, end Kommissionen foreslog. Men den videnskabelige råd-

givning og høringssvarene fra WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Natur-

fredningsforening pegede i den modsatte retning. Skyldtes regeringens modsat-

rettede tilkendegivelser, at den kun baserede sig på den videnskabelige rådgiv-

ning i tilfælde, hvor rådgivningen går den vej, regeringen i forvejen ville have?

Søren Søndergaard

havde samme spørgsmål som Rasmus Nordqvist og bad

desuden ministeren forklare, hvorfor Kommissionen heller ikke fulgte den viden-

skabelige rådgivning.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede Rasmus Nordqvist og Søren Søndergaard, at det gjaldt om at finde en

balance, der både sikrer bæredygtige fiskebestande og afbøder negative socio-

økonomiske konsekvenser. Det var også Kommissionens udgangspunkt.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde hun, at smertegrænsen for hende gik, hvor

der stadig ville være en lille fremgang i biogydemassen. I forhandlingerne ville

hun derfor lægge sig på 40-45 pct., som svarer til en fremgang i biogydemassen

på 4 pct. En sådan kvote ville ganske vist ikke kunne sikre råvareleverancerne

til Fiskernes Filetfabrik A/S, men der var to andre måder at få leverancerne på.

Som det var tilfældet med andre fiskebetande, kunne man for det første bytte

kvoter med andre lande. For det andet var der sildebestandene i Kattegat og

Skagerrak, som skulle håndteres i EU-Norge-forhandlingerne senere på året.

Rasmus Nordqvist

medgav, at det gjaldt om at finde en balance, som tog hen-

syn til socioøkonomiske aspekter, men man skulle også tænke langsigtet. Det

Side 95

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

var ikke nok, at man reddede en fabrik nu og her, hvis den ikke kunne overleve

på længere sigt. Alternativet var i forvejen skeptiske over for Kommissionens

forslag, og regeringen trak det endnu længere i den forkerte retning. Derfor

kunne partiet ikke støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

tilkendegav, at Enhedslisten af de samme grunde som

Alternativet ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

var trods ministerens svar stadig bekymret for, at

forhandlingerne ville ende med et resultat, der betød, at Fiskernes Filetfabrik

A/S måtte lukke og fartøjerne indstille deres fiskeri. Han spurgte, om der skulle

træffes beslutning med kvalificeret eller almindeligt flertal.

Han påpegede, at der var en mulighed for, at forhandlingerne mellem EU og

Norge ville bryde sammen på grund af usikkerheden om fangstmulighederne

omkring Storbritannien efter Brexit. Derfor var de forhandlinger, ministeren nu

skulle til, afgørende

–

man kunne ikke bare vente på at få noget ud af forhand-

lingerne med Norge, men måtte sikre reducerede kvoter i den vestlige Østersø.

Hvorfor havde regeringen i forhandlingsoplægget brugt den bløde formulering

”finder det vigtigt” om en lavere reduktion af kvoten, hvor den ikke engang ”læg-

ger vægt på” det? Ville regeringen i en situation, hvor det ikke var muligt at æn-

dre på tallene, kunne sige ja til en samlet aftale? Det ville han meget nødig legi-

timere.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede Kenneth Kristensen Berth, at beslutningen skulle træffes med kvalifice-

ret flertal. Hun prøvede i øjeblikket at nå til enighed i gruppen af kolleger fra lan-

dene omkring Østersøen i det såkaldte BALTFISH-regi. Regeringens holdning

ville have mere vægt i forhandlingerne, hvis man kunne skabe enighed med de

lande først. Der skulle tages hensyn til samfundene omkring havnene, men det

nyttede ikke noget, hvis man ikke samtidig sikrer bestandenes overlevelse, for

så ville det gå ud over fiskere og producenter på længere sigt.

Hun præciserede, at hun i forhandlingsoplægget ganske vist havde brugt formu-

leringen

”finder det vigtigt”, men at hun i opsummeringen sagde, at regeringen

”lægger vægt på”,

at der blev fastsat en mindre reduktion i TAC, end Kommissi-

onen lagde op til. Det kunne forhåbentlig få Dansk Folkeparti til at støtte for-

handlingsoplægget.

Søren Søndergaard

mente ikke, at regeringen bare kunne sige, at den baserer

sig på videnskabelig rådgivning, for så straks efter at tage hensyn til fabrikker,

skorstene og arbejdsløshedsprocenter i stedet

–

og ende med at gøre noget

Side 96

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

andet end det, videnskaben anbefaler. Så måtte regeringen i hvert fald finde

nogle andre videnskabsfolk med anbefalinger, den kunne bruge.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede, at det ville overflødiggøre politikere og forhandlinger, hvis man gjorde,

som Søren Søndergaard beskrev, og blot fulgte forskernes anbefalinger i ét og

alt. Det var netop på grund af de socioøkonomiske effekter, at landene forhand-

lede, og ved andre lejligheder havde Enhedslisten fundet den slags anderledes

vigtigt. Hun understregede, at Kommissionen hovedsagelig fulgte den viden-

skabelige rådgivning, idet alle foreslåede kvoter for 2019 var inden for MSY med

undtagelse af vestlig sild, hvor der var tage socioøkonomiske hensyn, og østlig

torsk, hvor den biologiske rådgivning foreløbig var databegrænset. Der blev gjort

meget for at sikre bestandenes bæredygtighed, men ministerens linje var samti-

dig at undgå den såkaldte yoyo-effekt, hvor kvoterne sættes op og ned hvert år,

for i stedet at indføre mere stabile kvotesystemer.

Søren Søndergaard

indvendte, at en ordentlig videnskabelig anbefaling sætter

nogle rammer og forudsiger nogle konsekvenser af forskellige beslutninger. Det

er reel videnskab at oplyse, hvilke muligheder der er, og så kan politikerne træf-

fe nogle valg. Var den reduktion, ministeren havde valgt, videnskabeligt base-

ret?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede bekræftende. Det tal, hun lagde sig på,

var en option i ICES’ rådgivning

–

en af de modeller, man arbejdede med.

Kenneth Kristensen Berth

var stadig bekymret for, at forhandlingerne ville en-

de utilfredsstillende, eftersom regeringen ikke lagde afgørende vægt på en høje-

re kvote. Derfor kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

meddelte, at Socialistisk Folkeparti på forhånd havde meddelt, at

de ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der ikke var

flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enheds-

listen, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Side 97

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

2. EU/Norge-konsultationer om fiskerimuligheder 2019



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3643

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (2017-18)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 69,

kvoter for 2018 behandlet i EUU 6/10-17)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:.

Det er af stor betydning for de danske fiskere, at EU-Norge-forhandlingerne om

fiskerimulighederne i 2019 afsluttes i 2018, så fiskeriet i norsk zone vil kunne

påbegyndes allerede fra årets begyndelse.

I forhandlingerne lægger vi vægt på, at balancen i aftalen sikres i den gensidige

udveksling af fiskerimuligheder, så de danske fiskere får deres rimelige andel.

Vi støtter generelt, at kvoterne for 2019 fastsættes på grundlag af den viden-

skabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fast-

lagte forvaltningsplaner.

Jeg vil lige bemærke, at der også skal fastsættes foreløbige fiskerimuligheder

for sperling på baggrund af ny videnskabelig rådgivning, der blev fremlagt tidli-

gere på ugen. Rådgivningen dækker perioden fra 1. november 2018 til 31. okto-

ber 2019. Vi vil presse på for, at det sker hurtigt, så der ikke kommer et stop i

fiskeriet.

3. Forberedelse af det årlige møde i Den Internationale Kommission for

bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), det 21. særlige

møde, Dubrovnik, Kroatien 12.-19. november 2018



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3643

–

bilag 2 (samlenotat side 19)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Generelt ønsker vi også her at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen følger

løbende det videnskabelige arbejde med at skabe mere information om tunens

udbredelse i Skagerrak og Kattegat. Det er en spændende udvikling, at tunen er

vendt tilbage til vores farvande, men vi skal sikre os solid dokumentation for tu-

nens tilstedeværelse, hvis vi skal gøre os forhåbning om at få del i fiskerimulig-

hederne. Danmark deltog i organisationens årsmøde i 2017 og vil ligeledes del-

tage i årsmødet i 2018 i Dubrovnik.

Side 98

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Jeg vil kort nævne, at EU-Kommissionen og Marokko har opnået enighed om en

ny fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol. Kommissionen fremlagde

sine forslag, der skal implementere aftalen i EU-lovgivningen mandag den 8.

oktober. Vi vil nu analysere forslagene og høre Rådets Juridiske Tjenestes vur-

dering af aftalen.

Da vi først netop har modtaget forslagene, forelægger jeg ikke sagen i dag, men

vil blot varsle, at jeg vender tilbage til sagen, når vi har fået set nærmere på for-

slagene. Det kan komme til at gå hurtigt

–

hvor hurtigt afhænger af, hvordan den

videre proces forløber. Hvis forslagene ligger inden for forhandlingsoplægget,

som den tidligere fiskeriminister tog i Europaudvalget forud for Rådets godken-

delse af forhandlingsdirektiver den 11. april 2018, vil jeg forelægge sagen til ori-

entering.

Side 99

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3642 (udenrigsanliggender) den 15. oktober 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 21 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

ville forelægge dagsordenen til orientering på vegne af udenrigsministeren.

Udg.

1. Centralasien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3642

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Punktet var udgået og samlenotatet trukket tilbage.

2. Libyen



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3642

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3633

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse

af 11/7-18)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Der ventes fokus på to spørgsmål, for det første forberedelserne af den kom-

mende internationale Libyenkonference i Palermo den 12.-13. november, som

finder sted på italiensk initiativ; for det andet en generel diskussion af sikker-

hedssituationen.

Palermokonferencens overordnede formål er at fastsætte en ny kurs for genop-

retningen af fred og orden samt facilitering af en styrket stabiliseringsproces i

Libyen. Det italienske initiativ bakker

således fuldt op om FN’s særlige repræ-

sentant Ghassan Salamés handlingsplan for Libyen og er en opfølgning på et

lignende møde i Paris i maj, hvor datoen for afholdelse af landets præsident- og

parlamentsvalg blev fastsat til den 10. december 2018. Denne dato vurderes nu

af FN som urealistisk, og ifølge Italien er der derfor behov for fornyet momentum

i forhold til at sikre fremdrift i den politiske proces.

I forlængelse heraf ventes også en generel drøftelse af den aktuelle sikkerheds-

situation i Libyen. Siden slutningen af august i år har der været en kraftig gen-

opblussen af vold og ødelæggelse i og omkring Tripoli. Mere end 115 personer

skønnes omkommet, heriblandt mange civile, i kampe mellem forskellige milit-

ser, der bl.a. strides om adgangen til landets massive olie- og gasressourcer og

om indtægter fra smugling med mennesker, våben og narkotika.

Ghassan Salamé har forhandlet flere våbenhviler på plads den seneste tid, og

selv om situationen er stabiliseret siden sommerens intense kampe, er den fort-

Side 100

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

sat yderst ustabil. Det har sat den hårdt prøvede civilbefolkning under yderligere

pres, idet der er meget begrænset adgang til basale fornødenheder og et sti-

gende antal internt fordrevne.

Fra dansk side bakker vi fortsat fuldt op om FN’s bestræbelser på at opnå en

politisk løsning på krisen. Det er i dansk interesse at bidrage til et fredeligt og

stabilt Libyen, der kan tage vare på landets grænser og håndtere den enorme

migrationsudfordring med de mange irregulære migranter, der bruger Libyen

som transitland.

Danmark støtter FN’s arbejde for en bedre migrationshåndtering i Libyen

gen-

nem vores bidrag på 150 mio. kr. til EU’s

Trustfond for Afrika. Derudover bidra-

ger Danmark til stabiliseringsindsatser i Libyen, der søger at genopbygge basal

infrastruktur og støtter afholdelse af lokalvalg. Endelig støtter Danmark

FN’s og

Internationalt

Røde Kors’ humanitære indsatser

i landet.

Rasmus Nordqvist

fandt det uhyggeligt at høre ministerens voldsomme ord om

siuationen i Libyen. Hvor bragte EU de kummerlige forhold og forsvaret for ba-

sale menneskerettigheder i landet op? Libyen skulle ikke kun handle om den

nordlige grænse mod Europa og om at holde folk væk.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

bekræftede, at hun havde brugt stærke ord, for Libyen stod i en alvorlig situati-

on. Netop derfor var det vigtigt for landene at samarbejde om at påvirke udvik-

lingen i positiv retning. Libyen var ganske vist i stigende grad selv i stand til at

patruljere og respondere på nødsignaler, men der var endnu ikke myndigheds-

strukturer og kapaciteter, som kunne varetage kontrolopgaver. Derfor var EU-

AU-FN-taskforcen nedsat med det formål at adressere migranternes rettigheder

i området. Det var en stor opgave, som krævede en betydelig indsats fra alle

involverede lande.

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, at man lagde så meget vægt på patrulje-

ring ved Libyens nordlige grænse. Hvad med de øvrige grænser?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

erklærede sig enig i, at det også var vigtigt at tage sig af forholdene ved landets

øvrige grænser, men oplyste samtidig, at det allerede udgjorde

en del af EU’s

indsats.

Side 101

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

3. De eksterne aspekter af migration



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3642

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1310 og

1314, senest behandlet i EUU 14/6-18)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Der forventes en bred drøftelse af de eksterne aspekter af migration. FN’s flygt-

ningehøjkommissær, Filippo Grandi,

og IOM’s generaldirektør, António

Vitorino,

er inviteret til at deltage. Drøftelsen vil pege frem mod det Det Europæiske Råd

den 17.-18. oktober 2018, hvor migration er på dagsordenen, og hvor stats- og

regeringscheferne vil gøre status over arbejdet med implementeringen af kon-

klusionerne fra Det Europæiske Råd i juni. Derudover forventes drøftelsen at

fokusere på erfaringer og opnåede resultater fra den eksterne dimension af mi-

gration.

Følgende emner ventes at indgå i den overordnede statusdrøftelse: den aktuelle

udvikling i ankomsttal, status over arbejdet med ilandsætningsplatforme og kon-

trollerede centre, dialogen med tredjelande samt EU-AU-FN-taskforcens arbejde

i Libyen for bl.a. at styrke indsatsen med frivillige hjemsendelser og forbedre

forholdene for flygtninge og irregulære migranter i landet. Derudover forventes

styrkelsen af Den Europæiske Grænse-

og Kystvagt (Frontex) og EU’s migrati-

onsindsatser i transit- og oprindelseslande at indgå, herunder det kommende

Valletta-højniveaumøde i Addis Abeba.

Fra dansk side støtter vi EU’s migrationsindsatser med fokus på styrket kontrol

ved EU’s

eksterne grænser, forbedret migrationshåndtering i transit- og oprin-

delseslande, imødegåelse af de grundlæggende årsager til irregulær migration

samt styrket samarbejde om tilbagetagelse. EU’s indsatser på den eksterne mi-

grationsdagsorden har de seneste år leveret positive resultater i form af et over-

ordnet fald i ankomsttal og et styrket samarbejde med bl.a. de afrikanske lande

om denne dagsorden.

Danmark bidrager aktivt hertil. F.eks. er Danmark med et bidrag på 150 mio. kr.

fjerdestørste bidragsyder

i absolutte tal til EU’s Trustfond

for Afrika. Derudover

bidrager Danmark løbende til Frontex, og regeringen ønsker at styrke det dan-

ske bidrag i 2019 betydeligt.

Side 102

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

4. Den Centralafrikanske Republik



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3642

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. EU sanktionsregime for kemiske våben



Vedtagelse

Rådsmøde 3642

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

Det er positivt, at der nu vedtages et EU-sanktionsregime for kemiske våben.

Der er brug for nye og stærke værktøjer. EU-sanktionsregimet giver os mulighed

for at sanktionere alle, der spreder og bruger kemiske våben ved at ramme dem

økonomisk og give dem indrejseforbud i EU.

Skripal-sagen og Syrien vidner på tragisk vis om, at truslen fra kemiske våben

er grænseløs, reel og alvorlig. Sanktionsregimet sender et klart signal om, at vi i

EU står sammen om at forhindre udvikling, anskaffelse og brug af kemiske vå-

ben, og at vi vil holde de ansvarlige til regnskab.

Der har været stor villighed hele bordet rundt

–

også fra dansk side

–

til at få

EU-sanktionsregimet hurtigt på plads. Det er det nu. Det haster med at styrke

vores forsvar mod truslen fra kemiske våben, og vi gør det bedst i fællesskab.

Side 103

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

6. Eventuelt

Konnektivitetsstragien for Europa og Asien

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

forbindelse med rådsmødet ventes der vedtaget rådskonklusioner om konnektivi-

tetsstrategien for Europa og Asien, som EU for nyligt lancerede. Strategien dækker

over infrastrukturudvikling, udveksling og samarbejde, der forbinder os på tværs af

kontinenter og landegrænser, og som skaber nye muligheder for handels- og mel-

lemfolkelige forbindelser. Strategien vil bl.a. betone bæredygtighed, høje sociale og

miljømæssige standarder, respekt for individuelle rettigheder og regelbaseret frem-

me af investeringer og handel. På ASEM-topmødet den 18.-19. oktober i Bruxelles

vil vi drøfte, hvordan vi kan styrke forbindelserne mellem Asien og Europa.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om konnektivitetsstrategien var et modsvar til Kinas

Road and Belt Initiative. I øvrigt udtrykte han fuld opbakning til strategien.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

sva-

rede, at det ikke handlede om Kina versus EU, men om, at EU varetog sine interes-

ser i Asien generelt. Det samarbejdede EU gerne med Kina om. Strategien handle-

de ikke om enkeltlande, men om mange lande. Danmark bidrog aktivt bl.a. som

medstifter af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) og via multilaterale

udviklingsbanker. Regeringen prioriterede, at EU var med til at sætte dagsordenen,

så man fik mange lande tænkt med i indsatsen.

Venezuela

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde:

En-

delig forventer jeg, at der under rådsmødets frokost gennemføres en drøftelse om

situationen i Venezuela. Fokus forventes her at være på, hvordan EU bedst kan

bidrage til, at der findes en fredelig løsning i Venezuela, og hvordan EU kan under-

støtte nabolandene i den aktuelle situation med massiv udvandring af flygtninge fra

Venezuela.

Saudi-Arabien

Søren Søndergaard

spurgte, om Saudi-Arabien og sagen med den forsvundne

journalist Jamal Khashoggi kunne blive et emne under frokostdrøftelsen. Og

kunne ministeren gentage, hvad regeringen havde udtalt eller foretaget sig i sa-

gen? At man sender agenter til et andet land for at myrde egne eller andre lan-

des statsborgere er fuldstændig uacceptabelt. Det var en absurd sag, som åb-

nede for nye måder at få folk til at forsvinde på, som kunne udnyttes overalt,

hvor der findes ambassader og konsulater. Det måtte vække den allerstørste

bekymring og protest. Heldigvis havde en række EU-lande allerede meldt klart

Side 104

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

ud og krævet en undersøgelse af, hvad der var foregået. Ville regeringen sørge

for at tage det op i forbindelse med mødet?

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

svarede, at vurderingen var, at det ikke ville blive et emne til drøftelse. Hun var

ikke bekendt med, at regeringen havde udtalt sig om sagen endnu.

Søren Søndergaard

undrede sg over den selektive reaktion på forskellige begi-

venheder. Han mindede om, hvordan EU og Vesten i øvrigt havde fordømt at-

tentatet mod Sergej Skripal og hans datter i Salisbury. I denne sag foretog EU

sig intet. Det var underligt og pinligt, at det pludselig var Tyrkiets præsident Er-

doğans rolle at forsvare ytringsfriheden

–

samtidig med at Tyrkiet selv var blevet

verdens største fængsel for journalister.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde

un-

derstregede, at der ville komme en reaktion, hvis man fik mere viden, og det viste

sig, at Saudi-Arabien stod bag Khashoggis forsvinden.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 105

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Punkt 5. Tidlige forelæggelser

Formanden

oplyste, at erhvervsministeren kun ville forelægge to af de tre

tidlige forhandlingsoplæg, der var på udvalgsmødets dagsorden. Regeringen

ville forelægge Kommissionens forslag om ændring af bemyndigelsesforslag på

statsstøtteområdet på et senere tidspunkt.

a) Forslag til ændring af Rådets forordning nr. 2015/1588 om anvendelse af

artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

på visse former for horisontal statsstøtte

KOM (2018) 0398

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 21 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Regeringen forelægger ikke i dag Kommissionens forslag

om ændring af bemyndigelsesforordningen på statsstøtteområdet. Der er fortsat

nogle udeståender, som regeringen har behov for at drøfte, før vi forelægger

forslaget. Jeg vil derfor forelægge Europaudvalget forslaget på et senere tids-

punkt.

b) Brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret

KOM (2018) 0239

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 21 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Lad mig starte med direktivforslaget om brugen af digitale

værktøjer og processer inden for selskabsretten. Forslaget er en del af sel-

skabspakken, som Kommissionen fremsatte i april 2018. Sagen forelægges ud-

valget nu, idet forhandlingerne indtil videre har været relativt uproblematiske. Vi

forventer derfor, at Ministerrådet når til enighed om en fælles holdning senest

inden udgangen af 2018 år. Sagen forelægges til tidligt forhandlingsoplæg.

Baggrund og formål

Danmark er i dag førende i EU, hvad angår digitalisering på selskabsretsområ-

det, herunder digital virksomhedsregistrering og digital indberetning af virksom-

hedsoplysninger. Men ikke alle andre medlemsstater har samme digitale ud-

gangspunkt.

Manglen på digitale løsninger på tværs af medlemsstaterne skaber administrati-

ve byrder for virksomhederne

–

navnlig for dem, der driver virksomhed i flere

medlemsstater. Hvis man ét sted skal registrere sig på papir og med laksejl og

Side 106

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

et andet sted møde personligt op, skaber det unødige byrder, når man driver

virksomhed på tværs af grænser.

Med forslaget ønsker Kommissionen at digitalisere processerne for registrering

og den løbende indberetning af selskabsoplysninger til offentlige myndigheder,

så det bliver lettere for virksomhederne på tværs af EU. Kapitalselskaber i EU,

dvs. aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber, kan efter forslaget

blive registreret, oprette filialer og indberette dokumenter til de nationale virk-

somhedsregistre digitalt. Det gør procedurerne i EU hurtigere og mere omkost-

ningseffektive.

Forslaget

Direktivforslaget vil medføre en række ændringer i forhold til de gældende reg-

ler, som jeg her kort vil gennemgå:

Først foreslås det, at medlemsstaterne udvikler digitale løsninger, som gør det

muligt for kapitalselskaber og filialer at registrere sig samt ændre og indberette

selskabsoplysninger digitalt. Det kan man allerede i Danmark.

Det foreslås i forlængelse heraf, at digital registrering af et kapitalselskab eller

en filial skal afsluttes inden for 5 arbejdsdage for at sikre en ensartet, hurtig pro-

ces.

Forslaget understøtter, at borgere og virksomheder kun skal indgive de samme

oplysninger til offentlige myndigheder én gang.

Forslaget medfører også en udvidelse af registersammenkoblingssystemet

Business Register Interconnection System (BRIS), hvor borgere har adgang til

visse oplysninger om selskaber og filialer i alle medlemsstaterne.

Kommissionen foreslår desuden at udvide listen over de virksomhedsoplysnin-

ger i medlemsstaternes registre, der som minimum skal være gratis tilgængelige

for interesserede borgere og virksomheder.

Det foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at visse elektroniske identifikationsmid-

ler, eksempelvis NemID, skal kunne anvendes til at identificere borgere i forbin-

delse med digital registrering og indberetning af registreringsoplysninger på

tværs af grænserne.

Forslaget indeholder dog også mulighed for, at medlemsstaterne kan fravige

reglerne om anerkendelse af elektroniske identifikationsmidler i tilfælde af reel

mistanke om svig, herunder ved mistanke om identifikationsforfalskning. Kom-

Side 107

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

missionen foreslår i denne forbindelse, at medlemsstaterne kan kræve fysisk

fremmøde.

Herudover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne kan anmode andre

medlemsstater om oplysninger i frakendelses- og konkurskarantæneregistre.

Det kan f.eks. være informationer om, hvorvidt en person, som gerne vil regi-

streres som direktør i et selskab, er frakendt retten til at være direktør i en an-

den medlemsstat.

Forslaget vil kun komme til at gælde for kapitalselskaber og deres filialer, som i

forvejen er reguleret af det gældende selskabsdirektiv.

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt at revidere reglerne i selskabsdirektivet med henblik

på en digital omstilling i hele EU. Det kan lette byrder og gøre det nemmere at

bevæge sig ud over Danmarks grænser.

Regeringen arbejder for at sikre en balanceret tilgang til registreringsreglerne: Vi

skal sikre større mobilitet for danske virksomheder, som ønsker at etablere sig i

et andet medlemsland, men uden samtidig at stille urimelige registreringskrav til

virksomheder.

Regeringen lægger vægt på, at registreringen af selskaber er hurtig og effektiv,

og at der er mulighed for at foretage kontroller af de dokumenter og oplysninger,

som selskaber indberetter, så svig kan imødegås effektivt.

Regeringen arbejder også for, at medlemsstater kan vælge at udvide registre-

ringsfristen til 21 dage. På den måde får medlemsstaterne mulighed for at fore-

tage en tilstrækkelig kontrol af det registrerede.

Regeringen støtter anvendelsen af det såkaldte engangsprincip, som sikrer, at

virksomheder ikke skal indberette de samme oplysninger til myndigheder i flere

forskellige medlemsstater. Dette vil være en lettelse af byrder i forhold til i dag,

hvor selskaber i nogle tilfælde skal registrere de samme informationer flere ste-

der og på forskellige måder.

Regeringen støtter desuden, at dokumenter i virksomhedsregistrene skal være i

maskinlæsbart og søgbart format

–

eller som strukturerede data, som det hed-

der. Det vil sige, at virksomhedsoplysningerne skal være i et dokumentformat,

hvor indholdet kan læses af en computer, så der kan søges i dokumenternes

indhold. Strukturerede data går desuden ud på, at søgeresultater kan præsente-

res så let og enkelt for søgeren som muligt. Det vil gøre virksomhedsoplysnin-

gerne lettere tilgængelige.

Side 108

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Endelig arbejder regeringen for, at reglerne i direktivet generelt er i overens-

stemmelse med de gældende danske regler. På den måde kan vi begrænse de

administrative byrder for erhvervslivet og det offentlige, og at eventuelle om-

kostninger forbundet med forslaget står mål med de forventede gevinster.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen ønsker direktivet vedta-

get, fordi en øget digitalisering af selskabsretten generelt gør det nemmere at

være virksomhed i både Danmark og det øvrige Europa. Og ikke mindst vil virk-

somheder med vækstpotentiale nemmere kunne registrere og etablere sig i an-

dre lande. Regeringen støtter altså en digitalisering af processerne for registre-

ring og løbende indberetning af selskabsoplysninger til offentlige myndigheder i

alle medlemsstater. Det kan lette byrder og gøre det hurtigere og mere omkost-

ningseffektivt at etablere kapitalselskaber på tværs af EU. Jeg håber på den

baggrund, at udvalget kan støtte regeringens linje.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti støttede forhand-

lingsoplægget.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad direktivforslaget betød for mulighederne for

at oprette kommanditselskaber.

Erhvervsministeren

svarede, at det ikke betød noget, fordi kommanditselska-

ber ikke var omfattet.

Søren Søndergaard

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlings-

oplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, da det kun var Enhedslisten, som havde ytret sig imod det.

Side 109

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger

KOM (2018) 0241

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 21 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Også dette forslag er en del af selskabspakken og forven-

tes ligeledes færdigforhandlet i Ministerrådet senest inden udgangen af 2018.

Sagen forelægges med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

Baggrund og formål

Formålet med forslaget er at gøre det lettere og billigere for selskaberne at om-

strukturere og flytte inden for det indre marked. Som det er nu, er der ikke fælles

regler for grænseoverskridende spaltninger og omdannelser

–

det vil sige flyt-

ning af et selskabs hjemstedsadresse. Det kan medføre unødige barrierer og

byrder for selskaberne, som skal leve op til forskellige regelsæt fra medlemsstat

til medlemsstat.

Forslaget forsøger at imødekomme dette via harmoniserede regler om grænse-

overskridende omdannelser og spaltninger. Samtidig foretages ændringer i de

eksisterende regler for grænseoverskridende fusioner. Derudover skal forslaget

også sikre bedre beskyttelse af kreditorer, medarbejderrepræsentation og kapi-

talejere, når et selskab omstrukturerer. Det sker altså ved, at der i alle med-

lemsstater skal indføres regler for beskyttelsen.

De foreslåede regler vil bidrage til øget konkurrence og mere fair markedsad-

gang på det indre marked ved, at det bliver lettere at foretage grænseoverskri-

dende omstruktureringer i samtlige medlemsstater. Det vil dermed medføre po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslagets indhold

Forslaget omfatter nye regler for, hvilken procedure et selskab skal følge, hvis

man vil spalte det op eller flytte hjemsted. Forslaget lægger også op til enkelte

ændringer af de gældende regler for grænseoverskridende fusioner, så de ens-

rettes med de nye regler om hjemstedsflytning og spaltning.

Forslaget lægger op til at indføre en fælles procedure, som et selskab skal føl-

ge, hvis det ønsker at omstrukturere

–

altså enten spalte sig op, flytte hjemsted

eller fusionere. Proceduren

–

som er beskrevet i ni trin i samlenotatet

–

skal sik-

re transparens om omstruktureringen samt inddragelse af kapitalejere og med-

arbejdere. Det sker ved at stille krav om bl.a. rapporter om omstruktureringen,

som skal forelægges for kapitalejere, medarbejdere og eventuelle kreditorer.

Side 110

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Som udgangspunkt skal det være muligt for selskaber at indgive alle de kræve-

de oplysninger digitalt.

Der er også indsat særlige beskyttelsesregler, som skal forhindre, at grænse-

overskridende omstruktureringer kan anvendes til at omgå nationale skattereg-

ler og nationale regler om medarbejderrepræsentation eller skade kreditorers

eller kapitalejernes interesser.

Endelig indeholder forslaget specifikke foranstaltninger, som skal hjælpe de na-

tionale myndigheder med at bekæmpe svig, herunder mulighed for at kræve

personligt fremmøde for den kompetente myndighed ved mistanke om svig.

Forslaget vil kun komme til at gælde for kapitalselskaber og deres filialer, som i

forvejen er reguleret af det gældende selskabsdirektiv, ligesom tilfældet var ved

det foregående forslag.

Regeringens holdning

Regeringen støtter forslaget, da det vil muliggøre grænseoverskridende om-

struktureringer i samtlige medlemsstater og bidrage til at sikre en ensartet rets-

tilstand.

Regeringen arbejder for, at procedurerne ved grænseoverskridende fusioner,

spaltninger og flytning af hjemsted lettes endnu mere. Der er brug for endnu

mere klarhed om reglerne, en bedre anvendelighed og øget retssikkerhed for

virksomhederne.

Regeringen lægger vægt på, at reguleringen sikrer en beskyttelse af kapitaleje-

re, kreditorer, medarbejderrepræsentanter og medarbejdere, så deres rettighe-

der ikke undermineres i forbindelse med grænseoverskridende omstrukturerin-

ger. Herunder lægger regeringen vægt på at styrke de oplysninger, der gives til

medarbejderne. I den forbindelse er det vigtigt for regeringen, at reglerne udar-

bejdes på en hensigtsmæssig og anvendelig måde.

Regeringen arbejder for, at samtlige typer af grænseoverskridende spaltninger

bliver omfattet af forslaget for at mindske de administrative byrder for erhvervsli-

vet. Forslaget lægger op til, at kun spaltninger til nye selskaber skal være omfat-

tet af reglerne. Men selskaber kan også spalte sig ved at lægge aktiver i eksiste-

rende selskaber, hvilket ikke er omfattet af reglerne.

Regeringen arbejder for, at den nye regulering af grænseoverskridende hjem-

stedsflytning og spaltning i videst muligt omfang svarer til den eksisterende re-

gulering af grænseoverskridende fusioner. Der findes allerede regler her, og det

er smartest for virksomheder, at vi strømliner, da de eksisterende regler i sa-

gens natur i forvejen er velkendte for virksomhederne.

Regeringen arbejder for at finde en hensigtsmæssig og operativ model for, at

den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemslandet udpeger en uafhængig

Side 111

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

sagkyndig. Samtidig arbejder regeringen for at reducere de opgaver, som denne

sagkyndige skal have, så de svarer til de nuværende regler i forbindelse med

grænseoverskridende fusioner.

Ifølge forslaget skal den uafhængige sagkyndige bl.a. udarbejde en rapport, der

som minimum skal indeholde en detaljeret vurdering af nøjagtigheden af de op-

lysninger og dokumentation, som selskabet har leveret. Den skal også indehol-

de en beskrivelse af alle faktuelle elementer, som den kompetente myndighed

skal bruge til at foretage en tilbundsgående vurdering af, om den påtænkte

grænseoverskridende omstrukturering udgør et såkaldt kunstigt arrangement.

Dette kan blive en langvarig, tung og potentielt dyr proces, som ikke er proporti-

onel, og som vil udgøre en byrde og en hindring for grænseoverskridende om-

struktureringer.

Regeringen støtter muligheden for at kræve fysisk fremmøde hos den kompe-

tente myndighed, når der måtte være reel mistanke om svig.

Regeringen arbejder for,

at konceptet ”kunstigt arrangement” udgår

af direktiv-

forslaget for at undgå unødvendigt byrdefulde regler og for at hindre, at der fore-

tages regulering af skattemæssige forhold i nærværende forslag. Det bør i ste-

det reguleres gennem skatteretten. Konceptet er uklart, og danske myndigheder

har derfor ikke mulighed for at vurdere om en konkret grænseoverskridende

omstrukturering udgør et kunstigt arrangement.

Regeringen støtter i stedet muligheden for at kræve fysisk fremmøde hos den

kompetente myndighed, når der måtte være reel mistanke om svig.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen ønsker direktivet vedta-

get, fordi forslaget vil gøre det lettere og billigere for selskaberne at omstrukture-

re sig, som de ønsker. Derfor ønsker vi, at virksomhederne kan foretage disse

tilpasninger uden at blive mødt af barrierer og byrder.

Regeringen støtter, at procedurerne for omstrukturering lettes ved at skabe

ensartethed mellem de nye regler for spaltninger og hjemstedsflytning samt de

eksisterende regler for fusioner. Dette samtidig med, at kapitalejere, kreditorer,

medarbejderrepræsentanter sikres den rette beskyttelse. På baggrund af alle

disse gode argumenter håber jeg, at udvalget kan støtte regeringens linje.

Kenneth Kristensen Berth

måtte skuffe ministeren med, at Dansk Folkeparti

ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. Kommissionens forslag var allerede

enormt bureaukratisk, og regeringen gjorde det værre ved at ville af med den

del af bureaukratiet, der trods alt havde relevans

–

nemlig punkt 6 om de kun-

stige arrangementer. Det var absurd, at myndighederne ikke ville få mulighed for

at skride ind over for proformaaktiviteter, bare virksomheden fulgte procedurens

ni trin.

Side 112

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

Rasmus Nordqvist

bad ministeren om regeringens holdning til

LO’s hørings-

svar. LO mente ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad fremhævede medar-

bejderrettigheder og fandt generelt, at direktivforslaget manglede initiativer, som

kunne øge medarbejderindflydelsen i virksomhederne. Hvor var der taget hen-

syn til det i forhandlingsoplægget?

Søren Søndergaard

meddelte, at Enhedslisten ikke støttede formålet med pak-

ken, nemlig at man gør det lettere for en virksomhed betingelsesløst at flytte til

et andet land. Derfor kunne han heller ikke støtte forhandlingsoplægget.

Han spurgte, om der var tale om totalharmonisering, eller om forslaget gav med-

lemslandene mulighed for at indføre strammere regler. Var ministeren i øvrigt

enig i DI’s tilkendegivelse om, at det ikke er en omgåelse af reglerne, når virk-

somheder flytter til et land med mere fordelagtig lovgivning?

Han spurgte desuden med henvisning til samlenotatets punkt 3, hvilke polske

nationale regler der var til hinder for etableringsretten i Polbud-dommen. Det var

fint, hvis svaret blev oversendt skriftligt.

Endelig spurgte han, om forslaget ville gøre det vanskeligere for Danmark at

indføre regler om opsplitning af store, multinationale selskaber, som også har

etableret enheder i andre EU-lande. Også dette svar kunne oversendes skrift-

ligt.

Peter Hummelgaard Thomsen

bad ministeren om en uddybning af, hvor i for-

handlingsoplægget der forekom initiativer til beskyttelse af medarbejdere ved

omstruktureringer.

Han ville egentlig gerne give mandat, men var i tvivl om, hvad det overordnede

formål med direktivforslaget var. Hvilket problem forsøgte man at løse og for

hvem? Ministeren havde flere gange nævnt, at formålet var at gøre det lettere

for selskaber at flytte hjemsted, men mange selskaber valgte at flytte til Irland og

til dels Holland af skattespekulative årsager. Hvordan blev der taget hensyn til

den del af problematikken i forslaget?

Erhvervsministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at formålet var at

skabe mindre bureaukrati for virksomheder, der ønsker at etablere sig i et andet

EU-land. Derfor var han ked af Kenneth Kristensen Berths karakteristik af for-

slaget som bureaukratisk. I dag var der forskellige procedurer i de forskellige

lande. Forslaget ville sikre, at landene fik de samme procedurer, hvorved det

ville blive lettere og mere fair for virksomhederne. Det var bestemt ikke en del af

formålet at gøre det nemmere for virksomhederne at unddrage sig skat. Forsla-

Side 113

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

get indeholdt nogle mekanismer til ekstra kontrol i tilfælde af svig. Større gen-

nemsigtighed ville i sig selv også gøre det lettere at finde ud af, hvad der fore-

går. Men skatteunddragelse skal ikke bekæmpes ved at holde fast i tunge bu-

reaukratiske procedurer

–

det skal i stedet adresseres via skattelovgivningen.

På Rasmus Nordqvists spørgsmål svarede han, at forslaget ville styrke medar-

bejderrettighederne via en procedure, hvor der skal udarbejdes rapporter, som

opridser selskabernes medarbejderrepræsentation, og som sikrer, at medarbej-

derrepræsentationen i selskabets ledelse ved flytning til et andet land mindst

skal svare til repræsentationen i det land, virksomheden flytter fra. Forslaget

handlede ikke om f.eks. arbejdsmiljøregler. Den slags måtte diskuteres i andre

fora.

Regeringen ville arbejde for en separat rapport, så det blev nemt at se, hvilken

repræsentation medarbejderne allerede havde. På den måde kunne man sikre,

at der ikke blev slækket på repræsentationen ved flytning til et andet land. Det

var udtryk for, at regeringen havde lyttet til nogle partiers bekymringer, men og-

så, at regeringen selv var enig i dem.

Til Søren Søndergaard sagde han, at der var tale om minimumsharmonisering,

ikke totalharmonisering, og at der ikke var noget i forslaget, som ville gøre det

vanskeligere at opsplitte store selskaber.

NOT

Spørgsmålet om Polbud-dommen ville han gerne besvare skriftligt.

Kenneth Kristensen Berth

forstod ikke, hvorfor regeringen ville have bestem-

melsen om kunstige arrangementer taget ud, når ministeren i øvrigt sagde, at

regeringen var enig i de dele af forslaget, som vedrørte bekæmpelse af skatte-

spekulation. Bestemmelsen om de kunstige arrangementer var netop et forsøg

på bekæmpelse af skattespekulation. Kunne ministeren forklare, hvordan det

gav mening?

Desuden spurgte han, hvilke yderligere kriterier et land ville kunne tilføje til den

foreslåede nitrinsraket. Den mulighed måtte foreligge, når der var tale om mini-

mumsharmonisering. Men samtidig fjernede det vel grundlaget for strømlining af

reglerne, at der ikke var tale om totalharmonisering?

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan LO’s kritiske høringssvar var afspejlet i

forslaget. Han ville gerne støtte forhandlingsoplægget, men kunne ikke lide, at

regeringen ville udvande bestemmelsen om de kunstige arrangementer. Kunne

ministeren ikke rykke sig på dette punkt? Man måtte sikre sig, at de ellers for-

nuftige forslag ikke ville blive brugt til omgåelse af medarbejderrettigheder og

skatteregler. Det var kraftigt fremhævet i samlenotatet, at det var vigtigt for rege-

Side 114

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

ringen, og det var derfor svært at forstå, at regeringen ville af med de kunstige

arrangementer.

Peter Hummelgaard Thomsen

gav ministeren ret i, at skattespekulation skulle

bekæmpes via skattelovgivningen. Men man kom ikke uden om, at det ofte er

måden, selskaber er konstrueret på, der muliggør skattedumping og et skatte-

ræs mod bunden i hele Europa. Kunne ministeren sætte flere ord på, hvorfor

regeringen mente, at man ikke burde stille krav til et kunstigt arrangement? Og

var ministeren villig til at tilrette sit mandat, inden partierne meldte ud, om de

kunne støtte forhandlingsoplægget?

Erhvervsministeren

gentog, at rapporterne om medarbejderrepræsentation var

en måde at sikre medarbejderrettigheder på. Han fremhævede yderligere de

regler, der skulle sikre, at medarbejderrepræsentationen forblev den samme ved

flytning til et andet land. Endelig ville man ikke kunne omdanne en virksomhed

til selskabsformer uden mulighed for medarbejderrepræsentation. Alle tre dele

ville regeringen arbejde for at fastholde i forslaget.

Regeringen mente, at bestemmelsen om kunstige arrangementer skulle fjernes,

fordi begrebet var uklart. Hvis det fik lov at blive et gummibegreb, kunne det

medføre uensartet praksis i medlemslandene, som ellers var det, forslaget skul-

le forhindre. Men han ville gerne justere mandatet sådan, at regeringen ville ar-

bejde for, at det blev præciseret, hvad begrebet kunstige arrangementer bestod

i, og som specifikt nævnte, hvad kriterierne ville være for, at et selskab ville blive

forhindret i at etablere sig i et andet land. Det var også vigtigt, at bestemmelsen

passede ind i dansk selskabsret, men det var endnu ikke klart, om den gjorde

det.

Man skulle selvfølgelig undgå skattespekulation, men man kom ikke udenom, at

virksomheder fortsat ville overveje, om de skulle flytte derhen, hvor selskabs-

skatten er lavest. Hvis man mener, at det er et stort problem, skal man ikke løse

det i et direktiv om selskabsret og strukturer. Men der var forhåbentlig bred

enighed om i Folketinget, at det er entralt for det indre marked, at virksomheder

nemt kan etablere sig og oprette afdelinger rundt om i Europa.

Formanden

mindede udvalget om muligheden af at bede ministeren komme

tilbage og forelægge sagen igen, når forhandlingerne var nået længere, og man

vidste mere om, hvad det var lykkedes regeringen at få igennem.

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at det var en god idé, hvis udvalget bad

ministeren komme tilbage og forelægge sagen igen. Det var fair nok, hvis rege-

ringen bare havde ønsket bestemmelsen om de kunstige arrangementer fjernet,

fordi det var et gummibegreb, og regeringen gerne ville have indsnævret begre-

Side 115

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 88: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-18

3. Europaudvalgsmøde 12/10 2018

bet. Men det var fint, hvis ministeren ville ændre i forhandlingsoplægget, så re-

geringen ville arbejde for at præcisere begrebet kunstigt arrangement i stedet

for at fjerne bestemmelsen

–

og så kunne udvalget vende tilbage til diskussio-

nen senere.

Han indvendte igen over for ministeren, at bekæmpelsen af skattespekulation

også handler om selskabers konstruktioner og ikke kun om skattereglerne. Selv-

følgelig skulle danske og europæiske selskaber have mulighed for at etablere

sig rundt om i Europa. Problemet var, når et selskab opretter en afdeling via et

skuffeselskab, hvilket især sker i Luxembourg, Holland og Irland.

Rasmus Nordqvist

tilkendegav, at Alternativet ville være tilfredse, hvis regerin-

gen ville arbejde for en præcisering af begrebet kunstigt arrangement i stedet

for at fjerne bestemmelsen. Hvis ministeren ville komme tilbage til udvalget,

kunne partiet bakke op om forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren

tolkede medlemmernes udsagn på den måde, at der ikke

var flertal imod forhandlingsoplægget, hvis han sørgede for at tilrette det, sådan

at regeringen arbejdede for at få klarlagt, hvad der mentes med begrebet kun-

stige arrangementer og fik det gjort operativt med en præcis beskrivelse af,

hvornår man ikke ønsker, at omstruktureringer kan finde sted. Han ville så tage

det mandat med videre og komme tilbage til udvalget senere for at orientere om

fremdriften på forslaget.

Formanden

havde ikke flere på spørgelisten og forstod det sådan, at medlem-

merne samtykkede. Han konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og So-

cialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det. Socialistisk Folkeparti havde givet

deres holdning skriftligt til kende inden mødet.

Mødet sluttede kl. 13:57

Side 116