Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 11
Offentligt
1987752_0001.png
Til Europaudvalget og Finansudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
12. december 2018
Kontaktperson:
Morten Knudsen (3695)
Samråd om det europæiske semester for 2019
Sammenfatning
Kommissionens vækstanalyse for 2019 anbefaler EU-landene at sætte
skub i investeringerne, gennemføre strukturreformer og føre en ansvarlig
finanspolitik. Kommissionen udpeger i varslingsrapporten 13 lande, som er
i fare for at udvikle makroøkonomiske ubalancer. Danmark er ikke blandt
de 13 lande, selv om overskuddet på betalingsbalancen og gældsniveauet
for de private husholdninger overskrider
EU’s tærskelværdier.
Anbefalin-
gerne til gruppen af eurolande omfatter bl.a. at flytte skatten væk fra ar-
bejde, styrke uddannelsessystemerne samt færdiggøre bankunionen og
ØMU'en. Eurolande med underskud på betalingsbalancens løbende poster
anbefales at reducere udlandsgælden, mens eurolande med stort beta-
lingsbalanceoverskud bør fremme investeringer og skabe bedre betingelser
for lønvækst. Endelig anbefales eurolande med stor offentlig gæld at op-
bygge finanspolitiske stødpuder.
Indledning
Europaudvalget og Finansudvalget afholder den 14. december 2018 et fælles
samråd med finansministeren om regeringens input til den samordning af den
økonomiske politik, som finder sted i EU inden for rammerne af det europæi-
ske semester i 2019. På dagsordenen vil være Kommissionens samlede
pakke for det europæiske semester 2019:
1/8
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 11: EU-note om det europæiske semester
1987752_0002.png
I.
Kommissionens årlige vækstundersøgelse
for 2019, som blev of-
fentliggjorde den 21. november 2018
1
. Vækstundersøgesen skitserer
bl.a. det kommende års overordnede økonomisk-politiske udfordrin-
ger i EU med henblik på at sikre sunde offentlige finanser. Den opstil-
ler samtidig en række prioriteter og generelle anbefalinger til EU-lan-
denes offentlige finanser.
Kommissionens særlige varslingsrapport
for 2019, som identifice-
rer en række andre typer af makroøkonomiske ubalancer i de enkelte
EU-lande, der kan kræve politiske indgreb. Det kan dreje sig om uba-
lancer på betalingsbalancens løbende poster, huspriser, konkurrence-
evne, lønomkostninger mv.
Kommissionens anbefalinger til euroområdet som helhed,
som
skal sikre koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene.
II.
III.
Samrådet med finansministeren er et af i alt tre årlige samråd
2
, som Euro-
paudvalget og Finansudvalget afholder sammen om det europæiske seme-
ster.
Det europæiske semester sætter rammerne for den koordination, som EU-
landene siden 2010 har foretaget af deres økonomiske politik i årets første
halvår. Formålet med semesteret er at overvåge, samordne og understøtte
EU-landenes finanspolitikker, strukturreformer og andre vigtige økonomiske
politikker.
I.
Vækstundersøgelsen
Kommissionen konkluderer i sin vækstundersøgelse for 2019, at den økono-
miske og finansielle krise i det store hele er et afsluttet kapitel i Europa. Euro-
pæisk økonomi er på vej ind i sit sjette år med uafbrudt vækst. Men selv om
stabiliteten i europæisk økonomi er genskabt og velstanden er øget, er der
ifølge Kommissionen stadig udfordringer. De består bl.a. i en lav produktivi-
1
Se Kom(2018)0770 af 21. november 2018.
Folketinget afholder i alt tre fælles samråd med regeringen om regeringens input til det europæ-
2
iske semester. Det sker i december, april og juni i forbindelse med henholdsvis 1) Kommissio-
nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten om mulige makroøkonomiske ubalancer,
2) Regeringens konvergensrapport og det nationale reformprogram og 3) Kommissionens lande-
specifikke anbefalinger.
2/8
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 11: EU-note om det europæiske semester
tetsvækst, vedvarende indkomstulighed og langsom nedbringelse af fattig-
dom, stor offentlig og privat gæld og andre makroøkonomiske ubalancer især
inden for euroområdet. Der er fortsat betydelige regionale forskelle i vækstud-
viklingen i EU-landene. Arbejdsløsheden er stadig høj i flere lande, ligesom
flere lande har høje offentlige underskud og gæld. Kommissionen peger desu-
den på, at ustabile globale markeder og stigende protektionisme kan påvirke
EU’s handelsforbindelser med tredjelande.
Kommissionens foreslår på den baggrund følgende overordnede prioriteter for
den økonomiske politik i EU:
-
Fremme af investeringer:
Produktiviteten skal styrkes ved bl.a. inve-
steringer i strategisk infrastruktur, uddannelse og erhvervsuddan-
nelse, forskning og udvikling, digital innovation og cirkulær lavemissi-
onsøkonomi.
Gennemførelse af strukturreformer:
De skal øge produktiviteten og
styrke vækstpotentialet samt forbedre sociale forhold og sikre velfun-
gerende offentlige institutioner (f.eks.
velfungerende offentlig forvalt-
ning, gennemsigtighed og grad af digitalisering af offentlige tjenester).
Ansvarlig finanspolitik:
Nogle lande, som har nået deres mellemfri-
stede budgetmålsætninger, har mulighed for større offentlige investe-
ringer, mens andre lande fortsat har behov for at nedbringe den of-
fentlige gæld og benytte opsvinget til at opbygge finanspolitiske stød-
puder. Den finanspolitiske kurs i euroområdet vil ifølge Kommissio-
nens prognose blive en anelse ekspansiv.
-
-
Indkomstuligheden i EU ligger ifølge Kommissionen stadig over niveauet før
finanskrisen. Kommissionen opfordrer derfor til, at EU-landene arbejder for
øget social konvergens bl.a. med udgangspunkt i den europæiske søjle for
sociale rettigheder.
II.
Varslingsrapporten
Kommissionen peger i sin varslingsrapport for 2019 på, at flere EU-lande fort-
sat har en høj privat gæld og en udfordret banksektor med mange mislige-
holdte lån (Grækenland, Italien, Cypern og Portugal). Nogle EU-lande har fort-
sat høje offentlige gældsniveauer, og andre lande har store betalingsbalance-
overskud (Tyskland, Holland, Danmark og Malta). Endvidere oplever nogle
lande høje boligprisstigninger.
Kommissionen identificerer i varslingsrapporten 13 EU-lande, som kan være i
fare for at have makroøkonomiske ubalancer og derfor skal være genstand for
3/8
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 11: EU-note om det europæiske semester
1987752_0004.png
en såkaldt dybdegående analyse, hvor landets situation undersøges nær-
mere. Det sker på baggrund af 14 økonomiske indikatorer.
3.
Der er tale om 11
lande, som også havde makroøkonomiske ubalancer sidste år. De 11 lande
er: Tyskland, Irland, Spanien, Holland, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien,
Italien, Portugal og Cypern. Hertil kommer Grækenland, som ikke længere er
underlagt et finansielt hjælpeprogram og derfor igen indgår i overvågningen
under det europæiske semester, og Rumænien. Danmark er således ikke
blandt de lande, hvor der skal foretages en dybdegående analyse.
Danmark slår dog ud på et par af de 14 indikatorer, da betalingsbalanceover-
skuddet fortsat overstiger tærskelværdien (8,1 pct. af BNP mod maksimalt 6
pct. af BNP) og det samme gør sig gældende for det private gældsniveau
(204,0 pct. af BNP mod maksimalt 133 pct. af BNP).
Kommissionen vurderer dog, at der trods disse udfordringer ikke er grund til at
foretage en yderligere dybdegående undersøgelse i Danmark. Gælden i hus-
holdningerne i Danmark er fortsat blandt de største i EU målt i forhold til BNP,
men husholdningerne øger deres opsparing. Der er dog ifølge Kommissionen
grund til at følge udviklingen i huspriserne nøje, da de fortsat stiger kraftigt i
de største byområder. Gældsniveauet hos de danske virksomheder er til gen-
gæld moderat. Endelig bemærker Kommissionen, at situationen på det dan-
ske arbejdsmarked er god, der er solid fremgang i beskæftigelsen, om end
der er mangel på arbejdskraft i nogle sektorer.
III.
Anbefalinger til euroområdet som helhed 2019-20
Kommissionen foreslår i en henstilling følgende prioriteter for perioden 2019-
2020 for eurolandene som helhed:
1. Eurolandene anbefales at udbygge det indre marked for at skabe bedre be-
tingelser for erhvervslivet og reformere markederne for produkter- og tjeneste-
ydelser. Eurolande med underskud på betalingsbalancens løbende poster an-
befales at reducere udlandsgælden og gennemføre reformer, som kan øge
produktiviteten. Eurolande med stort betalingsbalanceoverskud bør fremme
investeringer og skabe bedre betingelser for lønvækst under hensyntagen til
arbejdsmarkedets parter.
3
Kommissionen benytter 14 indikatorer i ubalanceproceduren, som bl.a. viser udviklingen i beta-
lingsbalancens løbende poster, huspriser, eksportmarkedsandele, de nominelle lønomkostnin-
ger, erhvervsfrekvens, ungdomsarbejdsløshed mv. Indikatorerne skal være med til at vise, om
der er lande, hvor det er nødvendigt med en såkaldt dybdegående analyse. En sådan analyse
ser på, hvorvidt der foreligger en uforholdsmæssig stor makroøkonomiske ubalance, som kan
føre til yderligere tiltag og udløse en henstilling. Danmark havde ingen ubalancer i 2017.
4/8
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 11: EU-note om det europæiske semester
2. Styrkelse af finanspolitiske holdbarhed i eurolandene kræver differentierede
nationale politikker, som er i overensstemmelse med stabilitets og vækstpag-
ten. Eurolande med finanspolitiske råderum anbefales at forøge de offentlig
investeringer for at understøtte vækst, mens eurolande med stor offentlig
gæld anbefales at opbygge finanspolitiske stødpuder.
3. Eurolandene anbefales at omlægge skatten fra arbejde til f.eks. ejendoms,
forbrugs eller miljøafgifter, styrke uddannelsessystemerne, øge investerin-
gerne i at opkvalificere arbejdskraften samt forbedre effektiviteten af arbejds-
markedspolitikken. Eurolandene anbefales desuden at bekæmpe opsplitnin-
gen af arbejdsmarkedet og sikre passende socialsikringssystemer i hele euro-
området.
4. Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunio-
nen, herunder at indføre en fælles indskydergarantiordning, gøre den fælles
bagstopper for bankunionens fælles afviklingsfond driftsklar og styrke de eu-
ropæiske tilsynsrammer. Eurolandene bør desuden reducere private gælds-
beholdninger og hurtigt nedbringe beholdningerne af misligholdte lån i euro-
området ved bl.a. at fjerne skatteincitamenter for gæld.
5. Eurolandene anbefales at gøre hurtige fremskridt med at færdiggøre
ØMU’en under hensyntagen til det indre marked og på en åben og
gennem-
sigtig måde i forhold til ikkeeurolande.
Hvad angår anbefalingen om
færdiggørelsen af ØMU’en
fremlagde Kommissi-
onen den 6. december 2017 en pakke af tiltag til
færdiggørelse af ØMU’en,
som bl.a. indeholdt forslag om at:
-
-
-
-
indskrive finanspagten i EU-retten
omdanne eurolandenes mellemstatslige krisefond (ESM) til en fælles
valutafond (EMF) inden for EU-rettens rammer
indføre en særlig eurobudgetlinje i EU’s budget, som skal kunne an-
vendes ved store økonomiske chok i et euroland
EU skruer op for EU-støtten til strukturreformer i landene, som bl.a.
skal være med til at gøre ikkeeurolande klar til at komme med i eu-
roen
oprette en stilling som europæisk økonomi- og finansminister.
-
Landespecifik henstilling til Danmark
5/8
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 11: EU-note om det europæiske semester
1987752_0006.png
Rådet vedtog i juli 2018 en landespecifik henstilling til Danmark, som anbefa-
lede at
4
:
ӯge
konkurrencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjem-
memarkedet, f.eks. i distributionen af forsyningstjenester og i finanssektoren”.
Anbefalingen om at styrke konkurrencen i servicesektoren har også tidligere
været at finde blandt henstillingerne til Danmark, men i 2018 nævnes forsy-
ningstjenester og finanssektoren specifikt. Danmark befinder sig i den så-
kaldte forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og vil ifølge Kommissi-
onens vurdering overholde pagtens bestemmelser i 2018 og 2019.
Henstillingen begrundes bl.a. med den svage produktivitetsudvikling i de dele
af servicesektoren, som er rettet mod hjemmemarkedet. Ifølge regeringen har
der været fokus på at øge produktiviteten inden for hjemmemarkedsoriente-
rede erhverv
herunder detailsektoren og transportsektoren.
Yderligere danske udfordringer
Landerapporten for Danmark fra marts 2018 pegede desuden på en række
strukturelle aspekter, som synes at udgøre en særlig udfordring for dansk
økonomi. Det drejer sig bl.a. om følgende udfordringer:
Produktivitetsvæksten er faldende (men fra et højt udgangspunkt).
Svag konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede dele af service-
sektoren.
Tegn på overvurderede boligpriser, særlig i de større byområder.
Høj gæld blandt de danske husholdninger, herunder realkreditlån
med høj gældsfaktor og variabel rente.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft i visse sektorer.
Dele af befolkningen befinder sig fortsat på kanten af arbejdsmarke-
det.
Investeringer blandt de mindre virksomheder er stadig afdæmpede.
Det videre forløb
4
Kom(2018)0404 af 25. maj 2018.
6/8
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 11: EU-note om det europæiske semester
1987752_0007.png
På økofinrådsmødet den 4. december 2018 præsenterede Kommissionen sin
årlige vækstanalyse for EU i 2019, varslingsrapporten og udkastet til anbefa-
linger til euroområdet som helhed. Vedtagelsen af rapporterne og anbefalin-
gerne til euroområdet forventes at ske på økofinrådsmødet den 22. januar
2019.
Til marts offentliggør Kommissionen de såkaldte landerapporter om de en-
kelte EU-lande, som gør rede for deres respektive økonomiske udfordringer.
Det europæiske semester afsluttes i juli måned med vedtagelsen af de så-
kaldte landespecifikke henstillinger. Kommissionens forslag til landespecifikke
henstillinger udarbejdes bl.a. på baggrund af de stabilitets- og vækstprogram-
mer eller konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som
EU-landene sender til Kommissionen i april måned.
Andet halvår bruger EU-landene til at vedtage deres nationale økonomisk po-
litik og de nationale finanslove. Det sker på baggrund af henstillingerne fra EU
og i dialog med Kommissionen og de øvrige EU-lande, som det f.eks. sker i
øjeblikket mellem eurolandene og Italien om Italiens finanslov for 2019
5
. Euro-
landene kan i sidste ende pålægges sanktioner, hvis de ikke retter op på ufor-
holdsmæssige store makroøkonomiske ubalancer.
Tidslinje for europæisk semester
November 2018: Kommissionen offentliggør den årlige vækstunder-
søgelse, varslingsrapporten om mulige makroøkonomiske ubalancer i
EU-landene samt udkast til Rådets økonomiske-politiske anbefalinger
til euroområdet som helhed.
1. samråd i Europa- og Finansudvalget
(nationale semester)
Februar/marts 2019: Kommissionen offentliggør en økonomisk ana-
lyse for hvert EU-land (landerapport). Analyserne kan give anledning
til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til enkelte lande
om at korrigere makroøkonomiske ubalancer.
Marts 2019: DER vedtager anbefalinger til EU-landenes som helhed
om den makroøkonomiske politik
herunder finanspolitik og struktur-
politik.
2. samråd i Europa- og Finansudvalget
(nationale semester)
April 2019: EU-landene sender deres stabilitets- eller konvergenspro-
grammer samt nationale reformprogrammer til Kommissionen, som
bl.a. udgør svar på Kommissionens landespecifikke rapporter fra det
foregående år (i juli).
5
Italiens finanslov for 2019 blev bl.a. drøftet på økofinrådsmødet den 4. december 2019.
7/8
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 11: EU-note om det europæiske semester
April-juni 2019: Kommissionen præsenterer sin vurdering af hvert en-
kelt EU-lands program og kan henstille til Rådet at vedtage landespe-
cifikke anbefalinger.
3. samråd i Europa- og Finansudvalget
(nationale semester)
Juni-juli 2019: Økofinrådet vedtager rådsudtalelse om landenes pro-
grammer og landespecifikke anbefalinger (TEUF art. 121 og 136)
samt for makroøkonomiske ubalancer.
Juni-juli 2019: DER godkender de landespecifikke anbefalinger.
Efterår 2019: Bruges til vedtagelse af national økonomisk politik, re-
former og nationale finanslove på baggrund af de landespecifikke
henstillinger.
8/8