Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 13
Offentligt
1998155_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalgets medlemmer
Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
Sammenfatning
Rådet er fra flere sider blevet kritiseret for at være for lukket i sin behand-
ling af EU-lovforslag. Europa-Parlamentet drøfter den 17. januar 2019
dette spørgsmål. Det sker på baggrund af en undersøgelse
fra EU’s om-
budsmand, som i maj 2018 præsenterede en række anbefalinger til, hvor-
dan Rådet kan forbedre gennemsigtigheden i sin lovgivningsproces. I
denne note vil vi derfor se nærmere på, hvad de gældende EU-regler si-
ger om gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsarbejde, men også i Par-
lamentets og Rådets fælles drøftelser af lovgivning på de uformelle tri-
logmøder, som i dag afslutter de fleste forhandlinger om EU-lovgivning.
Endelig vil vi i noten se på, hvad kritikken af Rådets lukkethed nærmere
går ud på, samt hvilke tiltag Rådet og Parlamentet lægger op til.
9. januar 2019
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen &
Lauge Lukas Bisted
Pedersen (3605)
EU-konsulent
EU’s institutioner skal ifølge EU-traktaterne
arbejde så åbent som muligt for
at fremme gode styreformer i EU
1
. Det betyder bl.a., at møderne i Europa-
Parlamentet og Rådet skal være offentlige, når de behandler EU-lovgivning,
ligesom deres dokumenter som udgangspunkt bør være offentligt tilgænge-
lige
2
.
Navnlig Rådet er dog blevet kritiseret fra flere sider for at være for lukket i sin
behandling af EU-lovforslag
3
. Kritikken har ikke på samme måde været rettet
mod Europa-Parlamentet, hvor der allerede er udbredt åbenhed i behandlin-
gen af lovgivningsforslag på både udvalgs- og plenarmøder, som streames
1
2
Se TEUF art. 15, stk. 1 og TEU art. 1.
EU-lovforslag er alle forslag til retsakter fra Kommissionen, som vedtages efter enten den al-
mindelige lovgivningsprocedure eller en særlig lovgivningsprocedure.
Kritikken er bl.a. kommet fra EU’s ombudsmand, Europa-Parlamentet
og en gruppe af natio-
nale parlamenter, inkl. Folketinget. På initiativ af det hollandske parlament sendte formændene
for europaudvalgene i 26 nationale parlamentskamre i EU i februar 2018 Rådet, DER og euro-
gruppen et fælles brev med en opfordring om at forbedre åbenheden på en række punkter.
3
Side 1 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0002.png
på nettet. Dog har EU-Domstolen i en afgørelse fra marts 2018 rejst tvivl om,
hvorvidt der er tilstrækkelig gennemsigtighed i de fælles forhandlinger om
lovgivning, som finder sted mellem Parlamentet og Rådet på de uformelle tri-
logmøder, som normalt afslutter lovgivningsprocessen i EU
4
. Kritikken har
fået både Rådet og Europa-Parlamentet til at overveje, hvordan offentlighe-
dens adgang til EU’s lovgivningsdokumenter kan forbedres.
I denne note vil vi derfor se nærmere på, hvad EU-reglerne siger om gen-
nemsigtigheden i Rådets lovgivningsarbejde, men også i Parlamentets og
Rådets fælles drøftelser af lovgivning på de uformelle trilogmøder. Vi vil der-
udover se på, hvad kritikken af Rådets lukkethed nærmere går ud på, samt
hvilke forbedringer Rådet og Parlamentet lægger op til.
Rådets Generalsekretariat udarbejdede i juli 2018 et udspil til, hvordan Rådet
kan forbedre gennemsigtigheden i sit lovgivningsarbejde
5
, men det er uvist
hvornår Rådet tager stilling til det. Europa-Parlamentet drøfter sagen på sin
kommende session den 17. januar 2019 i Strasbourg. Det sker på baggrund
at et udkast til en fælles betænkning om sagen vedtaget den 4. december
2018 af Parlamentets forfatningsudvalg og petitionsudvalg
6
.
Hvad siger de eksisterende EU-regler?
EU’s regler
om åbenhed og gennemsigtighed regulerer især tre spørgsmål i
forhold til at sikre offentligheden mulighed for at følge med i Rådets lovgiv-
ningsarbejde:
1) muligheden for at følge Rådets forhandlinger
2) adgangen til Rådets lovgivningsdokumenter
3) muligheden for at følge trilogforhandlinger mellem Rådet og Parla-
mentet og adgangen til relevante trilogdokumenter.
1) Muligheden for at følge Rådets forhandlinger
Ifølge EU-traktaten skal Rådets drøftelser være offentlige, når Rådet forhand-
ler og stemmer om EU-lovforslag
7
. Rådets debatter om lovforslag kan derfor
4
T-540/15,
De Capitani
v Parliament.
Se rådsdokument 11099/18 af 13. juli 2018.
Betænkning A8-0420-2018 fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg og dets Petitionsudvalg.
Ordførere er Jo Leinen/Yana Toom.
Lovgivningsdokumenter er dokumenter, der vedrører behandlingen og vedtagelsen af retsakter
efter en almindelig lovgivningsprocedure eller en særlig lovgivningsprocedure.
5
6
7
Side 2 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0003.png
følges af offentligheden på Rådets hjemmeside, hvorfra de streames på alle
officielle EU-sprog
8
.
Det er dog ikke alle dele af Rådets drøftelser om lovgivningsforslag, som kan
følges her. Det gælder f.eks. ikke de vigtige forhandlinger, som foregår på
møder i Rådets forberedende organer: Coreper og Rådets mere end 150 ar-
bejdsgrupper. Alle disse drøftelser foregår bag lukkede døre
uden offentlig
tilgængelige referater. Også på de uformelle rådsmøder er debatterne luk-
kede
9
, fordi de skal give EU-landene mulighed for en mere fri udveksling af
synspunkter. Her kan EU-landene godt diskutere lovgivningsspørgsmål, men
ikke fremlægge dokumenter eller træffe formelle afgørelser. F.eks. mødtes
EU-landenes energiministre i september 2018 til et uformelt energirådsmøde
i Linz, hvor de bl.a. drøftede EU’s Ren energipakke.
2) Adgangen til Rådets lovgivningsdokumenter
Som borger i EU har man ifølge EU-reglerne to forskellige kanaler til Rådets
mange lovgivningsdokumenter:
-
-
Ret til aktindsigt i dokumenterne
Direkte adgang til dokumenter i Rådets register
10
.
Retten til aktindsigt
Ifølge EU’s aktindsigtsforordning 1049/2001 har
en borger
11
som udgangs-
punkt ret til aktindsigt i ethvert EU-dokument, som er i en EU-institutions be-
siddelse
dog begrænset af visse hensyn til nærmere fastsatte offentlige el-
ler private interesser i forordningen.
EU-institutionerne har bl.a. mulighed for at sige nej til aktindsigt, hvis et doku-
ments udbredelse vil være til skade for beskyttelsen af den offentlige sikker-
hed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser, et EU-lands
8
Rådet har opdelt sine samlinger i en åben og en lukket del. På den åbne del kan offentligheden
følge alle debatter om lovgivningsforslag, mens Rådet på den lukkede del behandler alle ikke-
lovgivningsmæssige sager. Dog kan Rådet Ifølge art. 8 i RFO på ad hoc-basis beslutte at åbne
debatter for offentligheden om ikkelovgivningsmæssige forslag, der er juridisk bindende, som
så også streames.
Ifølge Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 skal regeringen orientere Folketingets
Europaudvalg om væsentlige politiske drøftelser på uformelle rådsmøder forud for disses afhol-
delse.
TEU artikel 15, stk. 3
9
10
11
Enhver EU-borger og enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i et EU-land
har ret til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter.
Side 3 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0004.png
finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik, retslige procedurer og juri-
disk rådgivning, forretningsmæssige interesser, mv
12
.
Men forordningen giver også EU-institutionerne mulighed for at afslå aktind-
sigt, hvis et dokuments udbredelse vil være til alvorlig skade for deres beslut-
ningsproces
13
. Det kan f.eks. ske, enten hvis det handler om et dokument,
som er udarbejdet til internt brug og Rådet endnu ikke har truffet afgørelse,
eller hvis der er tale om et dokument, som indeholder meningstilkendegivel-
ser fra EU-landenes repræsentanter til internt brug, også efter Rådet har truf-
fet afgørelse. Men Rådet skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om et dokument
er omfattet af undtagelserne. Hvis Rådet beslutter at afvise en ansøgning om
aktindsigt, skal afslaget kunne begrundes i en af de nævnte undtagelser.
Men selv hvis Rådet vurderer, at offentliggørelsen af et dokument vil være til
alvorlig skade for Rådets beslutningsproces, skal Rådet ifølge EU-Domstolen
i begge tilfælde veje dette op imod, om der er en mere tungtvejende almen
interesse i åbenhed
14
, fordi det giver borgerne bedre mulighed for at deltage i
beslutningsprocessen og for at sikre forvaltningen legitimitet, effektivitet og
ansvarlighed over for borgene i et demokratisk system
15
.
EU-Domstolen har desuden i flere domme fastslået, at EU-institutionernes
mulighed for at undtage lovgivningsdokumenter fra aktindsigt skal fortolkes
og anvendes snævert
16
. F.eks. skal et afslag, som begrundes med, at offent-
liggørelse vil skade beslutningsprocessen alvorligt, opfylde en række betin-
gelser. Risikoen for skaden skal ”kunne forventes
og ikke kun være hypote-
tisk”. Her til kommer, at EU-institutionen
er forpligtet til at forklare, hvordan of-
fentliggørelsen af dokumentet
”konkret
og faktisk vil kunne være til skade for
beslutningsprocessen”.
Domstolen fastslår dog, at det ikke betyder, at EU-in-
stitutionerne skal fremlægge egentlige beviser for, at der foreligger en sådan
risiko. Det er tilstrækkeligt, at de - som Domstolen formulerer det - fremlæg-
ger ”håndgribelige
elementer, hvoraf det kan udledes, at risikoen for skade
kan forudses med en rimelig sandsynlighed”.
12
Forordning 1049/2001, artikel 4, stk. 1 og 2.
Forordning 1049/2001, artikel 4, stk. 3 og 4.
Forordning 1049/2001, artikel 4, stk. 3.
13
14
15
Det hedder i TEU 10, stk. 3, at enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv.
Beslutningerne træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt”.
16
Forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P,
Turco,
præmis 36, C-280/11 P,
AccessInfo,
præmis
30 og T-540/15,
De Capitani,
præmis 61. Det skyldes, at undtagelserne er afvigelser fra det ge-
nerelle princip om offentlighedens videst mulige aktindsigt. EU-Domstolen henviser til, at dette
navnlig gør sig gældende i forbindelse med lovgivningsdokumenter, hvor adgangen bør udvi-
des (forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P,
Turco,
præmis 46).
Side 4 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0005.png
EU-Domstolen har udtalt følgende om nogle af de argumenter, som Rådet har benyttet til at be-
grunde et afslag om aktindsigt med henvisning til beslutningsprocessen:
Pres udefra
kan være et legitimt grundlag for at afvise aktindsigt, men kun under strenge
betingelser. Presset skal være godtgjort med sikkerhed, og der skal være en rimeligt for-
udsigelig risiko for, at presset også vil have væsentlig påvirkning på lovgivernes beslut-
ninger. En reaktion fra offentligheden skal således gå ud over, hvad en hvilken som helst
lovgiver kan forvente, når denne stiller ændringsforslag.
Særligt følsomme dokumenter
kan undtages aktindsigt, men dokumenter, som indgår i
en normal lovgivningsproces, er ikke følsomme med hensyn til et hvilket som helst krite-
rium. Retten nævner, at følsomme oplysninger f.eks. kunne være politidata om personer
eller hemmelige projekter.
Generelle formodninger
om undtagelse af aktindsigt for visse typer dokumenter kan også
være grundlag for et afslag. EU-Domstolen har anerkendt, at generelle formodninger kan
gøre sig gældende i administrative eller retslige procedurer, men endnu aldrig i forbin-
delse med en lovgivningsprocedure.
Direkte adgang til lovgivningsdokumenter
Offentligheden har også direkte adgang til en lang række af de lovgivnings-
dokumenter, som Rådet offentliggør i sit register, men ikke dem alle. Aktind-
sigtsforordningen kræver, at EU-institutionerne
i videst muligt
omfang giver
offentligheden direkte adgang til disse dokumenter. Men offentliggørelsen
skal ifølge forordningen kunne ske uden, at hensynet til en effektiv beslut-
ningsproces tilsidesættes
17
. De nærmere regler for, hvilke dokumenter Rådet
gør direkte tilgængelige, fastsættes af Rådet selv
18
. Rådets Generalsekreta-
riat offentliggør f.eks. automatisk foreløbige dagsordner for Rådets samlinger
og tekster vedtaget af Rådet, så snart de er rundsendt til EU-landenes rege-
ringer. Men en lang række andre dokumenter gøres ikke automatisk tilgæn-
gelige i Rådets register. Det drejer sig bl.a. om såkaldte limitédokumenter,
som er interne rådsdokumenter, hvis offentliggørelse ifølge Rådet vil kunne
have skadelig indvirkning på Rådets beslutningsproces”
19
. Beslutningen om
ikke at gøre disse dokumenter direkte tilgængelige for offentligheden træffes
af Rådets generalsekretariat på baggrund af en ”umiddelbar vurdering”
20
af,
om der foreligger en risiko for, at en af de interesser, der beskyttes i henhold
17
Det skal dog ifølge forordning 1049/2001 ske uden, at hensynet til en effektiv beslutningspro-
ces tilsidesættes. Se betragtning 6, art. 2, stk. 4 og art. 12.
Se bilag II til Rådets forretningsorden, artikel 11, som er vedlagt som bilag til denne note.
Rådets retningslinjer for håndtering af interne dokumenter, dokument 7695/18.
Rådets svar til EU’s Ombudsmand ifm. undersøgelsen af Rådets arbejdsgrupper fra maj 2017.
18
19
20
Side 5 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0006.png
til artikel 4 i EU’s aktindsigtsforordning,
lider skade. Hvis det er tilfældet, di-
stribueres dokumentet kun internt til Rådets medlemmer, Kommissionen m.fl.
som et følsomt ikkeklassificeret dokument
21
. Sådanne interne rådsdokumen-
ter må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Rådet, idet Rådet anser doku-
menterne for at være tjenestehemmeligheder
22
.
I 2017 blev over halvdelen af Rådets interne lovgivningsdokumenter dog frigi-
vet efter aktindsigtsansøgning (se figur 1).
Figur 1: Offentlige og interne dokumenter tilføjet til Rådets register i 2017
23
Offentlige
Interne
Heraf frigivet efter
aktindsigtsansøgning
Lovgivningsdokumenter 1.933
4.171
2.406
3) Muligheden for at følge trilogforhandlinger
Offentligheden har ikke mulighed for at følge de afsluttende trilogforhandlin-
ger om EU-lovgivning mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. For-
handlingerne holdes for lukkede døre
24
. Det gør de for at sikre EU-lovgiverne
et fortroligt rum, hvor de kan tale frit om lovgivningsforslag og dermed nem-
mere nå frem til kompromiser i svære sager.
Offentligheden har dog ifølge EU-Domstolen en vis adgang til aktindsigt i de
dokumenter, som indgår i trilogforhandlingerne
25
. Det fastslog EU-Domstolen
den 22. marts 2018 i den såkaldte Capitani-sag mod Europa-Parlamentet.
Domstolen afviste her Parlamentets påstand om, at en offentliggørelse af de
såkaldte fire-kolonne-dokumenter
26
fra trilogforhandlingerne ville være til al-
vorlig skade for beslutningsprocessen. Domstolen indtog en både restriktiv
21
Retningslinjernes pkt. 4. ”LIMITE” er ikke klassificerede dokumenter, som ifølge Rådets sikker-
hedsregler kun omfatter dokumenter betegnet ”RESTRICTED”, ”CONFIDENTIAL”, ”SECRET”
og ”TOP SECRET”.
Folketingets Europaudvalg har siden 2013 haft adgang til Rådets interne dokumenter for at
styrke udvalgets indsigt i arbejdet i Rådet. Europaudvalgets omgang med interne rådsdokumen-
ter er omfattet af tavshedspligt. Det betyder bl.a., at der ikke må refereres direkte til interne råds-
dokumenter på åbne møder i Europaudvalget. Det er dog kun et fåtal af de nationale parlamen-
ter, som har adgang til Rådets limitédokumenter,
23
Rådets 16. årsrapport om adgang til dokumenter.
Ifølge art. 8 i RFO kan Rådet på ad hoc-basis beslutte at åbne debatter for offentligheden om
ikkelovgivningsmæssige forslag, der er juridisk bindende, som så også streames.
25
Domstolens linje i T-540/15 følger her linjen i dens afgørelser i sager C-39/05 P og C-52/05 P,
Turco
og, C-280/11 P,
AccessInfo.
26
22
24
Fire-kolonnedokumenterne indeholder rådsformandskabets foreløbige position i forhold til Eu-
ropa-Parlamentets ændringsforslag og den foreløbige kompromistekst aftalt mellem de to insti-
tutioner.
Side 6 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0007.png
og vigtig principiel linje i forhold til, hvilke standarder der gælder for gennem-
sigtigheden i trilogerne, idet den fastslog, at trilogerne skal ses som afgø-
rende faser i lovgivningsprocessen, hvorigennem størstedelen af EU’s lovgiv-
ning vedtages
27
. Trilogdokumenter skal derfor i princippet ikke behandles an-
derledes end andre lovgivningsdokumenter
28
. Heller ikke selv om der er tale
om foreløbige dokumenter fra igangværende trilogorhandlinger.
Capitani-sagen vedrører dog alene offentlighedens ret til aktindsigt og ikke
Rådets eller Parlamentets pligt til at sikre offentligheden direkte adgang til tri-
logernes arbejde. Det har Domstolen ikke udtalt sig om.
Det har til gengæld EU’s ombudsmand i en rapport fra den 2016, hvor hun
anbefaler Rådet og Parlamentet at gøre følgende trilogdokumenter og oplys-
ninger tilgængelige i EU-institutionernes planlagte fælles database
29
:
De tre institutioners forhandlingsmandater forud for trilogmø-
der
Firespaltedokumenter (dog først umiddelbart efter aftalen er
indgået)
En trilogkalender med datoer for trilogmøder
Dagsordener for trilogmøder (før møderne afholdes og hvis
det ikke kan lade sig gøre, så umiddelbart efter)
Endelige kompromistekster
Liste over de involverede beslutningstagere (for at skabe
klarhed over hvem, der er politisk ansvarlige)
Liste over andre dokumenter fremlagt under forhandlingerne
(med henblik på, at offentligheden kan søge aktindsigt).
Kritik af manglende gennemsigtighed i Rådet
Rådet er som sagt blevet kritiseret fra flere sider for at være for lukket i sin
behandling af EU-lovforslag. Kritikken er især kommet fra
EU’s Ombuds-
mand, Europa-Parlamentet og fra en gruppe af nationale parlamenter, inklu-
siv Folketinget, anført af det hollandske parlament
30
. Men hvad går kritikken
på?
27
28
Sag T-540/15, p. 105.
Rådet argumenterede i sin intervention i Capitanisagen for, at trilogerne ikke skal ses som en
normal del af lovgivningsprocessen, men som uformelle møder baseret på institutionel praksis
og ikke på traktaten og derfor underlagt en anden og lavere standard for gennemsigtighed.
29
Se bl.a. EU-note om EU-Ombudsmandens rapport fra 2016 om åbenhed på trilogmøderne.
https://www.eu.dk/samling/20151/almdel/EUU/eu-note/59/index.htm
30
På initiativ af det hollandske parlament sendte formændene for europaudvalgene i 26 natio-
nale parlamentskamre i EU i februar 2018 Rådet, DER og eurogruppen et fælles brev med en
opfordring om at forbedre åbenheden på en række punkter.
Side 7 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0008.png
Rådet er bl.a. blevet kritiseret for, at offentligheden ikke har adgang til doku-
menter, som fortæller hvilke holdninger medlemsstaterne indtager i Coreper
og Rådets arbejdsgrupper til lovforslag.
I foråret 2018 offentliggjorde EU’s
Ombudsmand en beretning, som anbefalede, at Rådet systematisk tager re-
ferat af EU-landenes positioner på møder i Rådets forberedende organer
31
. I
dag er der forskellig praksis i rådsarbejdsgrupperne for, om dette bliver gjort,
hvilket Ombudsmanden mener er fejladministration. Ifølge Ombudsmanden
er Rådets nuværende praksis til hinder for, at offentligheden og nationale
parlamenter kan kontrollere deres regeringer, når de ikke har mulighed for at
se, hvilke positioner deres regeringer har indtaget på møderne.
32
Rådet afvi-
ser dog, at det har en juridisk forpligtelse til at udarbejde dokumenter, som
identificerer de enkelte EU-landes positioner
33
. I øvrigt mener Rådet, at det
fuldt og helt er dets prærogativ som lovgiver selv at tilrettelægge lovgivnings-
processen
34
.
Europa-Parlamentets forfatningsudvalg og petitionsudvalg deler Ombuds-
mandens kritik og opfordrer i et fælles udkast til betænkning fra december
2018 Rådet til at give offentligheden fuld adgang til at følge drøftelserne om
lovgivning i COREPER og rådsarbejdsgrupperne via webstreaming, da de
udgør en integreret del af Rådets beslutningsproces
35
. De to parlamentsud-
valg finder desuden den manglende gennemsigtighed i Rådet uforenelig med
demokratiske principper, idet det fører til en ubalance mellem Rådet og Par-
lamentet i forhold til, hvilke informationer de to parter har adgang til i de fæl-
les trilogforhandlinger. Det giver ifølge Parlamentet Rådet en forhandlings-
mæssig fordel i forhold til Parlamentet.
Rådet er også blevet kritiseret fra flere sider for ikke proaktivt at ville offentlig-
gøre alle lovgivningsdokumenter. Bl.a. opfordrer gruppen af nationale parla-
menter i et fælles brev Rådet til at gøre dette. Det hollandske parlament
36
vurderer, at selv om EU’s aktindsigtsforordning ikke udtrykkeligt forpligter Rå-
det til aktivt at gøre alle typer dokumenter direkte tilgængelige for offentlighe-
den, kan der findes støtte i både forordningen og i Domstolens retspraksis for
31
Se EU’s Ombudsmand særlige strategiske undersøgelse 01/2/2017/TE
fra 15. maj 2018, som
indeholder en række anbefalinger til øget gennemsigtighed i Rådets lovgivningsproces.
Der henvises til
EU-note 21, 2017-2018
for en gennemgang af Ombudsmandens anbefalinger.
Dokument 8863/16 fra Rådets Generalsekretariat
Se Rådets svar på Ombudsmandens rapport
Se betænkning A8-420/2018 af 4. december 2018 Jo Leinen/Yana Toom.
32
33
34
35
36
Kritikken bygger navnlig på en analyse udarbejdet af det hollandske parlaments særlige juridi-
ske rådgiver, som i marts 2017 udarbejdede en analyse af foreneligheden med EU-retten af
Rådets regler om adgang til lovgivningsdokumenter.
Side 8 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0009.png
en sådan forpligtelse på linje med den, der gælder for offentlighedens ad-
gang til aktindsigt i disse dokumenter.
Rådets egen debat om at bedre adgang til lovgivning
Rådet er selv i færd med at overveje, hvordan det kan forbedre offentlighe-
dens direkte adgang til Rådets lovgivningsdokumenter. I et oplæg fra Rådets
Generalsekretariat fra juli 2018
37
foreslås det at udvide adgangen til disse do-
kumenter gennem en såkaldt milepæletilgang. Udspillet blev senest drøftet
den 18. juli 2018 i Coreper, som gav en ad hoc ekspertgruppe til opgave at
arbejde videre med spørgsmålet
38
.
Generalsekretariatet foreslår at udvide offentlighedens direkte adgang til
rådsdokumenter ved forskellige milepæle i lovgivningsprocessen. Bl.a. skal
Rådets mandat til formandskabet til at indlede trilogforhandlinger med Eu-
ropa-Parlamentet udgøre en sådan milepæl, så det altid bliver offentligt til-
gængeligt. Det skal ske ved altid at vedtage mandatet i Rådet (som en gene-
rel indstilling) frem for i Coreper. Til gengæld skal der ind mellem milepælene
være frirum til at tænke og forhandle for Rådet/Coreper. Revision af manda-
tet skal foretages af Coreper og vil dermed fortsat være lukket som i dag
Hvad mener regeringen?
Den danske regering har ikke forelagt åbenhedsudspillet fra Rådets General-
sekretariat i Europaudvalget. Men den danske regering oplyser i et skriftligt
svar til Europaudvalget den 11. september 2018, at regeringen
vil ”[…] enga-
gere sig aktivt i bestræbelserne på at strømline og systematisere processen
for offentliggørelse af dokumenter knyttet til lovgivningsarbejdet, ligesom re-
geringen fortsat vil støtte en mere proaktiv tilgang til åbenhed i Rådet gene-
relt”
39
.
Hvad sker der nu?
EU-landenes regeringer har så vidt vides endnu ikke truffet afgørelse om,
hvad de vil gøre for at forbedre offentlighedens adgang til Rådets lovgiv-
ningsdokumenter. Sagen blev drøftet i COREPER i juli 2018, men det vides
37
38
Rådets Generalsekretariat,
11099/18
COREPER havde den 18. juli 2018 en udveksling af synspunkter om sagen og bas den så-
kaldte Anticigruppe om at arbejde videre med sagen.
39
EUU alm. del 2017-18
svar på spørgsmål 349 til udenrigsministeren
om, hvorvidt regeringen
tog ordet, da åbenhed i Rådets arbejde var på dagsordenen i Coreper d. 18 juli 2018, samt om
regeringen aktivt ville arbejde for støtte den hollandske regerings forslag om at sætte åbenhed
på dagsordenen på et kommende GAC-rådsmøde.
Side 9 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0010.png
ikke, hvad der er status på det videre arbejde i Rådet herefter. Det østrigske
rådsformandskab har dog lovet at holde Europa-Parlamentet orienteret om
fremskridt i Rådets igangværende refleksioner om sagen. Sagen drøftes i Eu-
ropa-Parlamentet på dets plenarmøde i Strasbourg den 17. januar 2019.
Side 10 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0011.png
Bilag:
Forordning 1049/2001, artikel 12:
Direkte adgang i elektronisk form eller gennem et register
Stk. 1. Institutionerne skal i videst muligt omfang give offentligheden direkte adgang
til dokumenter i elektronisk form eller gennem et register i overensstemmelse med
den pågældende institutions regler.
Stk. 2. Navnlig lovgivningsdokumenter, dvs. dokumenter, der er udarbejdet eller
modtaget som led i procedurer vedrørende vedtagelse af retsakter, som er bin-
dende i eller for medlemsstaterne, bør med forbehold af [undtagelserne i aktind-
sigtsforordningen] gøres direkte tilgængelige.
Rådets forretningsorden, bilag II, artikel 11:
Direkte adgang til dokumenter for offentligheden
Stk. 4: ”For så vidt angår følgende dokumenter
klart ikke er omfattet af en af de
undtagelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan generalse-
kretariatet også gøre dem tilgængelige for offentligheden, så snart de er rundsendt:
a) foreløbige dagsordener for komiteer, udvalg og arbejdsgrupper
b) andre dokumenter såsom orienterende noter, rapporter, situationsrapporter og
statusrapporter fra Rådet eller et af dets forberedende organer, når der heri ikke gi-
ves udtryk for delegationernes individuelle holdninger, bortset fra udtalelser og bi-
drag fra Den Juridiske
Tjeneste.”
Stk. 6: ”Efter
vedtagelse [af en retsakt] gør generalsekretariatet ethvert dokument
vedrørende denne retsakt [...] og ikke er omfattet af en af undtagelserne i [aktind-
sigtsforordningen], bortset fra udtalelser og bidrag fra Den Juridiske Tjeneste, of-
fentligt tilgængeligt.
På anmodning af en medlemsstat gøres dokumenter, der er omfattet af første af-
snit, og som afspejler denne medlemsstats delegations individuelle holdning i Rå-
det, ikke tilgængelige for offentligheden.
Skriv evt. underoverskrift i afsnit - ellers slet
Skriv brødtekst
Side 11 | 12
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 13: Åbenhed i Rådets arbejde med EU-lovgivning
1998155_0012.png
Skriv evt. underoverskrift til underafsnit - ellers slet
Skriv brødtekst
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 12 | 12