Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt
2027043_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget
Samråd om det europæiske semester 2019
Sammenfatning
Som led i samordningen af EU-landenes økonomiske politikker under det
europæiske semester har Kommissionen netop udarbejdet såkaldte lan-
derapporter, som indgår som en del af grundlaget for Kommissionens
kommende forslag til landespecifikke anbefalinger.
I rapporterne gennemgår Kommissionen medlemslandenes efterlevelse
af landespecifikke henstillinger fra juli 2018, fremskridt mht. målene i Eu-
ropa 2020-strategien, opfyldelse af krav i forbindelse med den sociale
søjle og mulige makroøkonomiske ubalancer.
Landerapporterne indeholder som noget nyt et selvstændigt fokus på ud-
fordringer og prioriteter for investeringer i de enkelte EU-lande.
Kommissionen vurderer i landerapporten for Danmark, at den økonomi-
ske udvikling er gunstig, og Danmark er fint med i forbindelse med må-
lene i Europa 2020-startegien. Danmark klarer sig også godt i forhold til
den sociale søjle, og Danmark er ikke ramt af makroøkonomiske ubalan-
cer. I forhold til Danmarks efterlevelse af den landespecifikke henstilling
fra 2018, vurderer Kommissionen, at der er gjort visse fremskridt.
Der er dog stadig en række udfordringer
særligt ifh. til produktivitets-
væksten og manglen på faglært arbejdskraft.
7. marts 2019
Kontaktperson:
Martin Jørgensen
(3622)
Indledning
Det går overordnet godt med den europæiske økonomi, hvor den økonomi-
ske vækst kom op på 1,9 pct. i 2018 og forventes at være på 1,5 pct. i 2019.
Side 1 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0002.png
Der er skabt 15 mio. nye arbejdspladser siden 2013, og arbejdsløsheden er
faldet til et rekordlavt niveau på 6,6 pct. De offentlige finanser er generelt ble-
vet forbedret med et gennemsnitligt underskud på omkring 1 pct. af BNP i
2018. Der forventes en ekspansiv finanspolitisk kurs i euroområdet i 2019,
mens den offentlige gæld forventes fortsat at falde.
Kommissionen opfordrer generelt til at fremme og beskytte investeringer i
specielt mennesker og kvalifikationer. EU-landene bør fortsat styrke holdbar-
heden af de offentlige finanser, særligt for lande med høje gældskvoter uden
finanspolitiske stødpuder. For at styrke efterspørgslen og imødegå afmatnin-
gen opfordrer Kommissionen til, at eventuelle finanspolitiske råderum udnyt-
tes.
Status i medlemslandene
Kommissionen har den 27. februar 2019 offentliggjort en meddelelse
1
under
det europæiske semester, som overordnet gennemgår medlemslandenes
gennemførelse af strukturreformer samt forebyggelse og korrektion af makro-
økonomiske ubalancer. Meddelelsen er suppleret med landerapporter for
hver af de 28 EU-lande. Landerapporterne gennemgår for de enkelte med-
lemslande:
efterlevelsen af de landespecifikke anbefalinger
opfyldelsen af målsætningerne under Europa 2020-strategien
eventuel forekomst af makroøkonomiske ubalancer
opfyldelse af den sociale søjles tre dimensioner.
Som et nyt element har Kommissionen et særligt fokus på udfordringer og
prioriteter med hensyn til investeringer i medlemslandene. De gennemgår
også, for alle medlemslandene, hvordan EU-midler fra samhørighedspolitik-
ken i den kommende finansielle ramme 2021-2027 kan være til hjælp. Det
sker ifølge Kommissionen også for at sikre en større sammenhæng mellem
koordineringen af de økonomiske politikker og brugen af EU’s midler.
Landerapporterne indgår som en del af grundlaget for Kommissionens udar-
bejdelse af forslag til landespecifikke anbefalinger til maj, som skal behandles
af Det Europæiske Råd til juni og endelig vedtages af økofin-rådet til juli.
1
KOM (2019) 150:
Det europæiske semester 2019: Vurdering af fremskridt med strukturrefor-
mer, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt resultater af de dybdegå-
ende undersøgelser i henhold til forordning (EU) nr. 1176/2011.
Side 2 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0003.png
EU-landenes efterlevelse af landespecifikke anbefalinger
Kommissionen opererer med fem kategorier for efterlevelse af de landespeci-
fikke anbefalinger, der strækker sig fra ingen fremskridt til fuld implemente-
ring.
2
Hvis man ser på landenes samlede efterlevelse af de landespecifikke
anbefalinger siden introduktionen i 2011, har landene gjort ”visse
fremskridt”
på mindst to tredjedele af anbefalingerne. Størst fremskridt er sket på områ-
derne finansielle tjenesteydelser, hvilket afspejler prioriteringen om at styrke
den finansielle sektors stabilitet efter finanskrisen. Der er også gjort frem-
skridt med gennemførelsen af anbefalinger omkring at fremme skabelsen af
tidsubegrænsede jobs og rette op på segmenteringen på arbejdsmarkedet.
Hvad angår anbefalingerne fra 2018, så er de fleste fremskridt nået i forbin-
delse med håndtering af udfordringerne i den finansielle sektor, nedbringelse
af gælden i de private sektor samt reformer af insolvensproceduren. Derimod
er der kun begrænsede fremskridt med hensyn til konkurrencen og de lovgiv-
ningsmæssige rammer samt gennemførelsen af anbefalinger vedr. stats-
ejede virksomheder og udvidelse af skattegrundlaget.
Medlemslandenes gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger fra
2018 fremgår af bilag I.
EU-landene og Europa 2020-strategien
EU nærmer sig samlet målene om uddannelse, energi, klima og beskæfti-
gelse
3
. Det vil dog sandsynligvis ikke være muligt at nå målet om investering
i forskning og udvikling på 3 pct. af BNP og målet om at bringe 20 millioner
mennesker ud af fattigdom i 2020.
EU-landene og den sociale søjle
I forbindelse med den sociale søjle ses der på landenes opfyldelse af de tre
dimensioner af søjlen: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rime-
lige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. Kommissionen finder,
at efter flere år med økonomisk vækst er jobskabelsen og den sociale situa-
tion i fortsat bedring. Der er dog store forskelle landene imellem. Ungdomsar-
bejdsløsheden er stadig høj i nogle medlemslande, og der er overordnet set
2
De fem kategorier er: ingen fremskridt, begrænsede fremskridt, visse fremskridt, væsentlige
fremskridt og fuld implementering.
Beskæftigelsesfrekvens blandt 20-64 årige på 75 pct., reduktion af drivhusgasemissionerne
med 20 pct., en forøgelse af de vedvarende energikilders andel af energiforbruget og energief-
fektiviteten på 20 pct., begrænsning af skolefrafaldet til mindre end 10 pct., og en forøgelse af
den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der har afsluttet en tertiær uddannelse til mindst 40
pct.
3
Side 3 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0004.png
stadig kønsbestemte forskelle i erhvervsfrekvenserne. Lavtuddannede og
personer med indvandrerbaggrund har især vanskeligt ved at finde arbejde.
Personer med handicap er også fortsat dårligere stillet på arbejdsmarkedet.
Der er også fortsat en udfordring med segmentering af arbejdsmarkedet,
hvor nogle lande bl.a. har en andel af midlertidige ansatte på over 15 pct.
EU-landene og makroøkonomiske ubalancer
Kommissionen finder, at 13 EU-lande har makroøkonomiske ubalancer
4
i va-
rierende styrke. Det drejer sig om
Cypern, Grækenland og Italien
(ufor-
holdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer) samt
Bulgarien, Tysk-
land, Frankrig, Spanien, Kroatien, Irland, Holland, Portugal, Rumænien
og
Sverige
(makroøkonomiske ubalancer).
Cypern og Italien havde også uforholdsmæssigt store makroøkonomiske
ubalancer i 2018. For
Italiens
vedkommende er der dog sket en forværring
takket være en forværret budgetsituation og opbremsning af reformer. Nye
politiske tiltag modvirker tidligere reformer og vil have en negativ effekt på
holdbarheden af de offentlige finanser, produktivitet og potentielle BNP-
vækst. Kommissionen vil holde særligt øje med udviklingen og ambitionsni-
veauet i Italiens kommende nationale reformprogram. For
Cyperns
vedkom-
mende er der ikke konstateret nogen mærkbare forbedringer.
Kroatien
har
bevæget sig fra at have uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer
til blot ubalancer. Det skyldes bl.a. en forbedret gældssituation.
Kommissionen påpeger over for en række lande, at deres skatteregler giver
virksomheder mulighed for aggressiv skatteplanlægning. Det drejer sig om
Belgien, Cypern, Malta, Holland, Luxembourg, Ungarn og Irland.
Kom-
missionen bemærker dog også, at landene har gennemført tiltag for at be-
grænse muligheden for aggressiv skatteplanlægning.
EU-landene og investeringer
Kommissionen peger på, at der er behov for investeringer i forskning, udvik-
ling og innovation i den fleste EU-lande for at øge landenes produktivitets-
vækst og konkurrenceevne. Her nævnes muligheden for at styrke forbindel-
serne mellem virksomheder, den akademiske verden, forskning og aktører i
den offentlige sektor igennem værdikæder.
4
En makroøkonomisk ubalance er defineret som ”enhver
tendens, der medfører en makroøko-
nomisk udvikling, der har en negativ indvirkning på, eller har potentiale til at få en negativ ind-
virkning på, den rette virkemåde af økonomien i en medlemsstat, i Den Økonomiske og Mone-
tære Union eller i Unionen som helhed”.
Side 4 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0005.png
Da en stor del af visse landes offentlige investeringer kommer fra EU-midler,
ønsker Kommissionen en bedre tilpasning mellem det europæiske semester
og samhørighedspolitikken
5
under den næste flerårige finansielle ramme for
2021-2027.
Kommissionen identificerer en række barrierer for investeringer på forskellige
politikområder i EU-landene, hvor svagheder i den offentlige forvaltning og i
erhvervsmiljøet udgør den største andel. Det kan dreje sig om store lovgiv-
ningsmæssige og administrative byrder, manglende forudsigelighed i de lov-
givningsmæssige rammer, retssystemernes effektivitet og den ineffektive of-
fentlige forvaltning. Af andre barrierer nævnes besværlige og langvarige god-
kendelsesprocedurer, mangel på kvalificeret arbejdskraft og etableringshin-
dringer i detailhandlen.
Landerapporten for Danmark
Landerapporten for Danmark
6
peger på en relativ gunstig økonomisk udvik-
ling med en forventet real vækst i BNP på 1,6 pct. i 2019 og 1,3 pct. i 2020.
Væksten toppede i 2016 med 2,4 pct., men har efterfølgende været afta-
gende og konvergerende mod den potentielle vækstrate på omkring 1,5 pct.
Investeringerne er stigende og udgør i 2018 22,6 pct. af BNP, hvilket er over
gennemsnittet for euroområdet. Den offentlige budgetsaldo er tæt på balance
med et forventet overskud på 0,2 pct. af BNP i 2018 og et underskud på 0,1
pct. i 2019. Beskæftigelsesfrekvensen er høj (76,9 pct. i 2018) og arbejdsløs-
heden lav (5,2 pct. i 2018). Kommissionen peger da også på, at der med de
stigende kapacitetsbegrænsninger ligger en udfordring i at øge produktivitets-
væksten og arbejdsudbuddet.
Danmarks efterlevelse af landespecifikke anbefalinger
Henstillingen til Danmark fra juli 2018 lød på følgende måde
7
: ӯge
konkur-
rencen i de dele af servicesektoren, der er orienteret mod hjemmemarkedet,
f.eks. i distributionen af forsyningstjenester og i finanssektoren”.
Kommissionens vurdering af Danmarks efterlevelse af henstillingen falder in-
den for kategorien ”visse
fremskridt”.
Kommissionen anerkender, at
Danmark
har implementeret foranstaltninger i forsyningsstrategien vedrørende el-, gas-
5
Det drejer sig om midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske So-
cialfond Plus og Samhørighedsfonden. InvestEU-programmet kan også komme i betragtning.
SWD(2019) 1003:
Landerapport for Danmark 2019.
Rådets henstilling af 13. juli 2018
om Danmarks nationale reformprogram for 2018 og med Rå-
dets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2018.
6
7
Side 5 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0006.png
og fjernvarmeforsyningen. Kommissionen noterer sig også den politiske enig-
hed fra oktober 2018 om en række foranstaltninger inden for vand- og spilde-
vandsområdet. Der er dog kun tale om begrænsede fremskridt i 2018, når det
angår forsyningstjenester, hvorimod der er gjort væsentlige fremskridt, når
det kommer til at fremme konkurrencen i finansielle sektor. Her peger Kom-
missionen på tiltag der har til formål at øge konkurrencen i realkreditsektoren.
Hvis man ser på udviklingen i et længere tidsperspektiv fra 2011, hvor det eu-
ropæiske semester blev indført til 2018, er der for Danmarks vedkommende
som minimum konstateret
”visse fremskridt” for 94
pct. af alle de henstillinger,
der er rettet til Danmark. Den højeste grad af implementering findes på områ-
der inden for offentlige finanser, arbejdsmarkedet og finansielle sektor. Imple-
menteringen af henstillinger fra 2011-2018 fremgår af lagkagediagrammet
herunder.
Europa 2020-strategien
Danmark har allerede opfyldt eller er godt på vej til at opfylde de nationale
målsætning under Europa 2020-strategien. Det gælder målene for beskæfti-
gelse, forskning og udvikling, drivhusgasudledninger, vedvarende energi, an-
tal unge der forlader uddannelsessystemet tidligt samt energieffektivitet. Det
kan dog blive en udfordring at nå målet om reduktion i antallet af personer i
fare for at ende i fattigdom eller social udstødelse.
Den sociale søjle
Side 6 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0007.png
Ifølge Kommissionen klarer Danmark sig godt, hvad angår indikatorerne i for-
bindelse med den sociale resultattavle
8
. Danmark har høje beskæftigelses-
frekvenser og yderst veludviklede sociale beskyttelsesordninger, hvilket af-
spejler en højt udviklet velfærdsmodel. Hertil kommer en effektiv aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik, en stærk dialog mellem arbejdsmarkeds parter og et dy-
namisk arbejdsmarked. Kommissionen bemærker dog, at der er en negativ
udvikling omkring unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt. Ni-
veauet er dog stadig under EU-gennemsnittet.
Kilde: Kommissionens landerapport
Danmark er som bekendt ikke underlagt nogen procedure for uforholdsmæs-
sigt store offentlige underskud under stabilitets- og vækstpagten og befinder
sig derfor i den såkaldte forebyggende del, hvor Danmark samtidig har op-
nået den mellemfristede budgetmålsætning. Målsætningen er defineret som
et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP.
8
Den sociale resultattavle
overvåger gennemførelsen af den sociale søjle ved at følge tendenser
og resultater i de forskellige EU-lande på 12 område.
Side 7 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0008.png
Danmark er heller ikke identificeret som et af de 13 medlemslande med
makroøkonomiske ubalancer (se bilag II).
Danmark og Investeringer
Kommissionen påpeger vigtigheden af investeringer for at stimulere produkti-
vitetsvæksten, som har været aftagende i Danmark.
Udvikling i produktivitetsvæksten
Kilde: Danmarks Statistik
Her vurderer Kommissionen, at særligt investeringer i uddannelsessystemet,
forskning og udvikling samt transportinfrastruktur er helt afgørende for at
fremme produktivitetsvæksten.
Mangel på faglært arbejdskraft er ifølge Kommissionen den største barriere
for virksomhedernes investeringer, hvorfor investeringer i erhvervsuddan-
nelse, voksenuddannelse samt livslang læring bør prioriteres. Forsknings- og
udviklingsaktiviteterne er koncentreret i nogle få store virksomheder, som gør
det nødvendigt, at opbygge kapacitet inden for forskning og udvikling i små
og mellemstore virksomheder (SMV'er). Trafiktrængslen omkring de større
byer samt behovet for at reducere CO2-udledningen i transportsektoren pe-
ger på investeringsmuligheder i transportinfrastruktur.
Danske udfordringer
Side 8 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0009.png
Landerapporten peger endvidere på en række strukturelle aspekter, som sy-
nes at udgøre en særlig udfordring for dansk økonomi. Det drejer sig bl.a. om
følgende udfordringer:
Ejendomspriserne er stadig overvurderede, selvom der er sket en
gradvis opbremsning i boligprisstigningerne. Stigningen i boligpriser
spreder sig nu gradvist fra de større boligområder til resten af landet.
Gældsniveauet i husholdningerne udgør en fare for den finansielle
stabilitet, og gældsnedbringelsen ser ud til at være stoppet i 2018.
Variabelt forrentet og afdragsfrie lån udgør en stor andel af realkre-
ditlånene, hvilket gør husholdningerne sårbare over for renteændrin-
ger og ændringer i indkomster.
Stigende mangel på faglært arbejdskraft trods en høj beskæftigelse
understøttet af pensions- og arbejdsmarkedsreformer.
Produktivitetsvæksten er faldende, særligt for de dele af servicesek-
toren, der er orienteret mod hjemmemarkedet.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er fortsat stort.
Kommissionen bemærker, at Danmark har styrket rammevilkårene for be-
kæmpelse af hvidvask.
Det videre forløb
Landerapporterne vil nu blive drøftet i Rådet, og de vil være genstand for bi-
laterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemslandene frem til med-
lemslandenes indsendelse af stabilitets- eller konvergensprogrammer samt
nationale reformprogrammer i april.
27. februar 2019:
Kommissionen offentliggør landerapporter (inkl.
dybdegående analyser for de 13 identificerede lande)
5.-19. marts 2019:
Drøftelser i forskellige rådsformationer
18.-22. marts 2019:
Kommissionens bilaterale konsultationer med
medlemslandene
21.-22. marts 2019:
Det Europæiske Råd behandler det europæiske
semester
Medio april 2019:
Medlemslandene fremsender stabilitets- eller kon-
vergensprogrammer samt nationale reformprogrammer
Ultimo maj 2019:
(forventes at komme efter EP-valget) Kommissio-
nens forslag til landespecifikke henstillinger
Maj
18. juni 2019:
behandling af udkast til henstillinger i forskellige
rådsformationer
20.
21. juni 2019:
Det Europæiske Råd behandler udkast til hen-
stillinger
Side 9 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0010.png
9. juli 2019:
Økonomi- og finansministrene vedtager formelt de lan-
despecifikke henstillinger.
Efteråret bruges til vedtagelse af national økonomisk politik, reformer og nati-
onale finanslove på baggrund af henstillingerne.
Side 10 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0011.png
Bilag I:
EU-landenes gennemførelse af landespecifikke anbefalinger fra 2018
Side 11 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0012.png
Bilag II:
EU-landenes resultater i forhold til stabilitets- og vækstpagten og re-
alisering af den mellemfristede budgetmålsætning (MTO) samt forekomsten
af makroøkonomiske ubalancer
Medlemsland
Østrig
Belgien
Bulgarien
Cypern
Tjekkiet
Tyskland
Danmark
Estland
Grækenland
Irland
Spanien
Uforholdsmæssigt
store ubalancer
Ubalancer
Ubalancer
Ubalancer
Ubalancer
Uforholdsmæssigt
store ubalancer
Ubalancer
Stabilitets- og vækst-
pagten /MTO-status
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO ikke fastlagt
Forebyggende del
MTO nået
Korrigerende del
Uforholdsmæssigt stort
underskud (frist 2018)
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
Omfattet af proceduren
i forbindelse med bety-
delig afvigelse fra MTO
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
Frankrig
Kroatien
Ungarn
Ubalancer
Ubalancer
Italien
Litauen
Luxembourg
Letland
Uforholdsmæssigt
store ubalancer
Side 12 | 13
EU-note - 2018-19 (1. samling) - E 17: Europæisk semester 2019
2027043_0013.png
Malta
Holland
Polen
Portugal
Slovenien
Sverige
Slovakiet
Rumænien
Ubalancer
Ubalancer
Ubalancer
Ubalancer
Finland
Storbritannien
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO nået
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
Omfattet af proceduren
i forbindelse med bety-
delig afvigelse fra MTO
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Forebyggende del
MTO endnu ikke nået
Bemærkninger:
Grækenland er for første gang omfattet af det europæiske semester efter at
have været under et specifikt program for finansiel bistand frem til august
2018.
Forekomsten af ubalancer og uforholdsmæssigt store ubalancer kræver spe-
cifik overvågning af Kommissionen.
Medlemslandene skal i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten
forsøge at nå den mellemfristede budgetmålsætning (MTO), der er udtrykt
som den strukturelle offentlige budgetsaldo og kan ligge i intervallet -1 pct. af
BNP og balance eller overskud.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 13 | 13