MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 125
Offentligt

Natur og Klimatilpasning

J.nr. 2018-9780

Ref. lim/niher

Den 17. september 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og

vildtforvaltning og straffeloven

(Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer ved udlagte badeområder,

strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler og udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler

om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler)

§1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 29, stk. 1,

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan vedtage forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads på

havet med visse hurtigsejlende fartøjer forbydes helt eller delvis i badesæsonen ved områder, som i

en kommuneplan er udlagt til badeformål.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen offentliggør vedtagne forskrifter efter stk. 3. Offentliggørelsen

kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens

adgang til at vedtage forskrifter efter stk. 3, herunder om disses indhold, inddragelse af

offentligheden m.v. og evt. skiltning m.v.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 29, stk. 3,

der bliver stk. 6, ændres

»stk. 1 og 2

« til:

»stk. 1, 2 og 5

«.

§ 89, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »bestemmelser i reglerne«: »eller forskrifter omfattet af § 29,

stk. 3,«.

§ 89, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»For overtrædelse af bestemmelser i

EU’s

forordning om beskyttelse af vilde dyr og planter ved

kontrol af handelen hermed og de hertil knyttede kommissionsforordninger kan det dog under de

omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.«

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

•

CVR 12854358

•

EAN 5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

§2

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april 2018, som ændret ved §

4 i lov nr. 720 af 8.juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »vildt,«: »herunder rovfugle og ugler,«.

§3

I straffeloven, jf. bekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017 af straffeloven, som senest ændret ved

lov nr. 718 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 196 indsættes:

»§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder gør

sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter. Som særligt

skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller

organiseret karakter, og

der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller

overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.«

§4

Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Naturbeskyttelsesloven

2.1.1. Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer

2.1.1.1

Gældende ret

2.1.1.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

2.1.1.3

Den foreslåede ordning

2.1.2

Forhøjelse af strammerammen for visse forbrydelser med udryddelsestruede vilde

dyr og planter samt dele og produkter heraf

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

2.1.2.1

2.1.2.2

2.1.2.3

Gældende ret

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

2.2. Jagt- og vildtforvaltningsloven

2.2.1 Hold af hjemmehørende rovfugle og ugler

2.2.1.1

Gældende ret

2.2.1.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

2.2.1.3

Den foreslåede ordning

2.3. Straffeloven

2.3.1

Handel med truede arter og produkter af truede arter under særligt skærpende

omstændigheder

2.3.1.1

Gældende ret

2.3.1.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

2.3.1.3

Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

Indledning

Med dette lovforslag ønsker regeringen at gennemføre tre forskellige initiativer:

For det første er der tale om opfølgning på en beretning fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg over

beslutningsforslag B 42 fremsat i Folketingsåret 2017/2018 af Dansk Folkeparti, hvorefter et enigt

udvalg opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag, der giver kommunalbestyrelser mulighed for

at begrænse sejlads med bl.a. vandscootere, jetski og lignende hurtigtgående fartøjer.

Lovændringen supplerer de muligheder, som politikredsene - i samarbejde med kommunalbestyrelsen

- i dag har i medfør af ordensbekendtgørelsen for at regulere sejlads med vandscootere, speedbåde

m.m. Med forslaget kan kommunalbestyrelsen på eget initiativ, fastsætte lokale forskrifter om forbud

mod sejlads for at varetage hensyn til bl.a. badegæsterne ved strande i badesæsonen, dvs. på de

tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er mange badende og besøgende. Kommunalbestyrelsen kan

dermed tilgodese befolkningens friluftsliv og mulighed for at opholde sig på og bade fra strande i den

fastsatte periode af året.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får beføjelse til at vedtage forskrifter om begrænsning af

ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende fartøjer i badesæsonen ved områder

udlagt til badeformål. Forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven skal supplere den række af

initiativer i

den såkaldte ”vandscooterpakke”,

der er foretaget af lovgivning på Erhvervsministeriets og

Justitsministeriets område med det formål at skærpe kravene til sejlads med vandscootere m.v.

Skærpelserne sker som følge af en ulykke i Københavns Havn i 2017, hvor to amerikanske

udvekslingsstuderende afgik ved døden efter at være blevet påsejlet af en vandscooter. Der er blandt

andet indført krav om speedbådsførerbevis, vandscooterbevis og om obligatorisk ansvarsforsikring.

For det andet følger lovforslaget op på en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti forud

for Folketingets vedtagelse af forslaget til Finanslov 2018 gennemføres med det formål at skærpe

straffen for visse forbrydelser relateret til handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter samt dele

og produkter heraf.

Strafskærpelserne skal foretages i såvel naturbeskyttelsesloven som i straffeloven og kommer til at

finde anvendelse ved overtrædelse af reglerne om handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter

samt dele og produkter heraf og produkter af truede arter, dvs. overtrædelser, der fremgår af

bekendtgørelsen om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed

(Washingtonkonventionen/CITES), som pt. er bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016.

Med lovforslaget lægges der op til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter

strafferammen for sådanne overtrædelser kan fastsættes til fængsel i indtil 2 år. Strafskærpelsen

tænkes primært at finde anvendelse i tilfælde, hvor forbrydelsen er af systematisk eller organiseret

karakter, og hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal overtrædelser

er begået.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at indsætte en bestemmelse i straffeloven hvorefter handel

med truede arter samt dele og produkter af truede arter under særligt skærpende omstændigheder kan

straffes med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

der er tale om salg til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller som led i

international, organiseret kriminalitet.

Endvidere vil en bestemmelse i straffeloven kunne anvendes i tilfælde, hvor en overtrædelse af

reglerne skønnes at være af så grov karakter, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved

anvendelse af straffeloven frem for miljølovgivningen, og hvor karakteren af den begåede forbrydelse

desuden kan tilsige, at der idømmes en fængselsstraf på op til 6 års fængsel. En skærpelse af straffen

for handel med truede arter og produkter af truede arter vil også være i overensstemmelse med det

generelle samfundsmæssige syn på miljøkriminalitet, herunder at det er vigtigt at bevare og beskytte

naturen, miljøet og dyrelivet. I den forbindelse bemærkes, at ulovlig handel med truede arter og

produkter af truede arter kan have langsigtede og alvorlige konsekvenser for naturen, miljøet og

dyrelivet.

For det tredje ønsker regeringen, at der skabes hjemmel til, at det i visse situationer bliver muligt at

etablere hold af hjemmehørende rovfugle og ugler. I forlængelse af den nye adgang til at udøve jagt ved

brug af rovfugle, der blev indført med en ændring af jagt og vildtforvaltningsloven i 2017, jf. lov nr.

1553 af 19. december 2017, ønsker regeringen at give mulighed for, at der i to nærmere bestemte

tilfælde skal kunne etableres nye hold af hjemmehørende rovfugle.

Det foreslås derfor, at miljø- og fødevareministeren i jagt- og vildtforvaltningsloven bemyndiges til at

fastsætte regler om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der undtager godkendte, private,

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

zoologiske anlæg fra reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 27. juni 2016

om hold af fugle i fangenskab og dermed ligestiller dem med offentligt støttede eller ejede zoologiske

anlæg.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren skal kunne fastsætte regler, der giver

falkonerer, dvs. personer, der lovligt holder en eller flere rovfugle og ved træning har opnået den

fornødne kontrol over dem, mulighed for at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle. Endelig

ønskes mulighed for at forenkle de gældende regler med henblik på at muliggøre en hurtigere og mere

smidig sagsbehandling.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1

Naturbeskyttelsesloven

Begrænsning af sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer

Gældende ret

2.1.1.1

Sejlads med hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og speedbåde på havet, dvs. ud for kysten

f.eks. ved badestrande er reguleret i flere lovgivninger.

I Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning er der i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1122 af 3. september 2018, i § 29 en bemyndigelse til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet forbydes helt eller

delvis. Sådanne regler er fastsat i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar

2012 om regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v.

Efter bekendtgørelsen er sejlads med vandscootere og lignende forbudt i internationale

naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i henhold til lov om miljømål m.v. for internationale

naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017), i

vildtreservater, der er oprettet i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.

270 af 12. april 2018 og på fredede arealer på søterritoriet og fiskeriterritoriet oprettet i henhold til

naturbeskyttelsesloven, herunder ved bekendtgørelser. Uden for disse områder er sejlads med

vandscootere og lignende forbudt inden for 300 meter fra kystlinjen. Medmindre andet følger af anden

regulering, er det dog tilladt at sætte fartøjet i vandet fra kysten eller fra havne. I denne 300 meter-

zone er det alene tilladt at transportere sig vinkelret ud fra kysten med en hastighed på maksimalt 5

knob.

Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat generelle regler om sejlads med speedbåde og lignende, men i

vildtreservater, der oprettes ved en bekendtgørelse udstedt i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning

eller ved en bekendtgørelse om fredning på søterritoriet med hjemmel i naturbeskyttelsesloven kan

der være fastsat begrænsninger for sejlads.

Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af naturbeskyttelsesloven og af de regler, der er udstedt

efter loven, jf. § 73, og skal som tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,

medmindre forholdet har underordnet betydning.

Det følger af lovens § 89, stk. 3, at der i regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde

(eller under skærpende omstændigheder fængsel) for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Der er

således fastsat regler om straf i form af bøde for overtrædelse af regler i vandscooterbekendtgørelsen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Der er ikke sikker hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at fastsætte bestemmelser for overtrædelse af

lokale forskrifter, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.

På Justitsministeriets område kan politiet, jf. § 14, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af

20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den

offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger

(Ordensbekendtgørelsen) efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning eller på lignende

tydelig måde fastsætte regler for sejlads med motorbåde og for brætsejlads inden for en nærmere

angivet kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge

hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig støj, der er til

ulempe for andre.

For sejlads med speedbåde og lignende har 8 politikredse fastsat lokale regler om sejlads langs

kyststrækninger, herunder regler om sejlads med motorbåde eller motordrevet fartøj, der enten

forbyder sejlads i nærmere bestemte områder eller fastsætter hastighedsbegrænsninger. Alle 8

politikredse har fastsat lokale regler om, at sejlads med motorbåde, herunder speedbåde, ikke må være

til hinder, ulempe eller fare for anden sejlads eller badende eller medføre unødig støj til ulempe for

andre.

Derudover har Rigspolitiet som led i udmøntningen af Vandscooterpakken anmodet samtlige

politikredse om at opdatere de lokalt fastsatte ordensreglementer i forhold til sejlads med

vandscootere mv. Udarbejdelsen af de lokale reglementer vil ske under inddragelse af de lokale

myndigheder, således at der ved udarbejdelsen tages højde for de hensyn, den enkelte kommune måtte

finde nødvendige.

På Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område kan ministeren efter lov om havne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, fastsætte nærmere regler om overholdelse af orden i danske

havne. Hvad angår sejlads med vandscootere og lignende er der udstedt bekendtgørelser om

standardordensreglementer for henholdsvis lystbådehavne og mindre fiskerihavne og for

erhvervshavne.

Begge bekendtgørelser indeholder bestemmelser om blandt andet overholdelse af lokalt fastsatte

hastighedsbegrænsninger for sejlads i almindelighed, og begge indeholder et forbud mod sejlads med

vandscootere og lignende, medmindre der forud er indhentet tilladelse fra havnemyndigheden.

2.1.1.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Baggrunden for forslaget om, at kommunalbestyrelsen på eget initiativ skal kunne fastsætte

kommunale forskrifter om sejlads med vandscootere, visse speedbåde m.v. ved udpegede badestrande,

er et ønske om at supplere de skærpelser af lovgivningen, regeringen allerede har foretaget i regi af

vandscooterpakken efter en ulykke med dødelig udgang i Københavns Havn i 2017. Der er blandt

andet indført krav om speedbådsførerbevis, vandscooterbevis og om obligatorisk ansvarsforsikring.

Det følger af formålsbestemmelsen i § 1 i lov om naturbeskyttelse, at loven særligt tilsigter bl.a. at give

befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt at forbedre mulighederne for

friluftslivet. Den foreslåede bestemmelse, der bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte

regler om begrænsning af sejlads ved områder udlagt til badeformål, er i overensstemmelse med dette

formål.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Med den eksisterende regulering

i ”ordensbekendtgørelsens”

§ 14, stk. 3, er der allerede et retligt

grundlag for at sikre sikkerheden for sejlende og badende, idet politiet efter forhandling med

kommunalbestyrelsen kan begrænse eller bl.a. sejlads med bl.a. vandscootere inden for en nærmere

angivet kortere afstand fra kyststrækninger, hvis det må anses for påkrævet.

På naturbeskyttelseslovens område er det kommunalbestyrelsen, der i de fleste tilfælde er den

kompetente miljømyndighed, herunder som tilsynsmyndighed. Efter gældende regler i

naturbeskyttelsesloven har kommunalbestyrelsen eksempelvis myndighedsbeføjelser efter reglerne om

offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, herunder på strande. Efter § 11 a, nr. 8 i

lov om planlægning kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer i kommuneplanen om

planlægning for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre

rekreative områder og for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, og kommunalbestyrelsen fører

efter bekendtgørelse om badevand og badeområder, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015,

tilsyn med badevandskvaliteten ved badeområder, dvs. områder, der er udlagt til badeformål i

kommuneplanen, samt øvrige områder, hvor der findes badevand.

Som et supplement til de muligheder, kommunalbestyrelsen allerede har i dag, findes det

hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen, der som miljø- og tilsynsmyndigmyndighed kender de

lokale forhold godt, får kompetence til selv at fastsætte lokale forskrifter for sejlads med hurtigsejlende

fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde i badesæsonen ved områder, der er udlagt til

badeformål i kommuneplanen, og som erfaringsmæssigt er meget benyttet rekreativt af offentligheden.

Derimod vurderes der ikke at være behov for at fastsætte regler med hjemmel i naturbeskyttelsesloven

om sejlads i havne, da der allerede i dag i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets lovgivning er

fastsat generelle regler om hastigheder ved sejlads i havne. Da kommunerne endvidere - via

havnebestyrelserne

–

efter ministeriets opfattelse allerede har de tilstrækkelige regulatoriske

muligheder i forhold til motoriseret sejlads i havne, er der ikke grundlag for en ændring af reglerne på

havneområdet.

Det bemærkes i øvrigt, at en kommunalbestyrelse næppe i praksis vil finde det hensigtsmæssigt at

forbyde sejlads med speedbåde i en havn, hvor speedbåde ligesom andre fartøjer ofte vil have deres

kajplads/hjemsted og dermed udgør en del af havnens indtægtsgrundlag. Hertil kommer endelig, at

regulering af færdsel med speedbåd i havne ikke umiddelbart ses at være velegnet at indarbejde i

naturbeskyttelsesloven.

2.1.1.3

Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at fastsætte lokale

forskrifter, hvorefter kommunalbestyrelsen i badesæsonen kan forbyde ikkeerhvervsmæssig sejlads på

havet med vandscootere og speedbåde m.v. ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til

badeformål, og hvor der i badesæsonen erfaringsmæssigt er mange badende, kano- og kajakroere eller

andre småfartøjer ved det pågældende badeområde. Sådanne forskrifter skal offentliggøres, hvilket

kan ske udelukkende digitalt.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler

for kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage sådanne forskrifter.

De regler, som miljø- og fødevareministeren forventer at fastsætte efter den foreslåede § 29, stk. 5, vil

bl.a. indeholde regler om forskrifternes indhold, herunder om afgrænsning af reglernes mulige

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

anvendelsesområde, om forudgående inddragelse af politiet og offentligheden, og om evt. skiltning

m.v.

Der forventes bl.a. fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen skal inddrage politiet, inden

beslutningen om udstedelse af en forskrift med sejladsforbud træffes. Denne høring skal sikre, at der

etableres en dialog mellem de to myndigheder med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig

dobbeltregulering på området.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

Forslaget giver således hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at visse speedbåde og

vandscootere m.v. af hensyn til de badende og det øvrige friluftsliv til søs ikke længere skal kunne sejle

ud gennem 300 meter-zonen fra steder på kysten, der i kommuneplanen er udlagt til badeområde.

Ifølge vandscooterbekendtgørelsen er sejlads med vandscootere m.v. ud gennem 300 meter-zonen

tilladt, mens sejlads med speedbåde m.v., slet ikke er reguleret.

Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvor der af hensyn til friluftslivet og badendes

sikkerhed m.v. er behov for et sådant forbud, f.eks. fordi der erfaringsmæssigt i badesæsonen er mange

badende eller f.eks. mange kano- og kajakroere eller andre småfartøjer ved det pågældende

badeområde. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen alene fastsætter lokale forskrifter for så vidt

angår områder, hvor det ud fra en konkret vurdering af forholdene ved det pågældende badeområde

vurderes nødvendigt.

Det foreslås endelig med lovforslagets § 1, nr. 3, at overtrædelse af lokale forskrifter kan strafbelægges.

2.1.2

Forhøjelse af strammerammen for visse forbrydelser med udryddelsestruede vilde dyr

og planter samt dele og produkter af truede arter

2.1.2.1

Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 89, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven indebærer, at der i regler, der

udstedes efter loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for

overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at

straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser,

som loven tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) er en

international konvention til kontrol af handlen, herunder over landegrænser, med vilde dyr og planter.

I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller i visse tilfælde er helt forbudt at handle med

visse dyr og planter - levende såvel som døde og produkter fremstillet af deres skind, fjer og tænder

m.m.

I Danmark er CITES-bestemmelserne gennemført via en fælles EU-lovgivning, som består af flere

forordninger: Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, Kommissionens forordning

(EF) Nr.865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed - med senere ændringer

og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af

regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og

om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 - med senere ændringer.

På en række områder er forordningerne mere vidtgående end de grundlæggende CITES-bestemmelser.

Eksempelvis kræves tilladelse til visse indenlandske transaktioner. Endvidere er flere arter omfattet af

EU reglerne, idet EU's lister omfatter flere dyre- og plantearter end konventionens lister.

Overtrædelse af CITES-regler (Washingtonkonventionen/CITES) ved ulovlig handel med truede dyr

og planter samt dele og produkter heraf er i dag strafbelagt og fremgår p.t af Miljø- og

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved

kontrol af handlen hermed. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 30,

stk. 1.

Bekendtgørelsen fastsætter supplerende regler vedrørende handel og ind- og udførsel af dyr og

planter, der er omfattet af Rådets forordning og de hertil knyttede til enhver tid gældende

kommissionsforordninger.

Bekendtgørelsen fastsætter krav til bl.a. procedurer og dokumentation i forbindelse med handel og

forsendelse m.v. af de omfattede truede dyr og planter og produkter heraf.

Miljøstyrelsen henholdsvis Landbrugsstyrelsen påser overholdelsen af reglerne forordningerne for så

vidt angår enheder af dyr og ikke-levende planter og plantedele henholdsvis enheder af levende planter

og plantedele.

Bekendtgørelsens § 10 indeholder regler om straf for overtrædelse af CITES-forordningen og de

tilknyttede kommissionsforordninger. Det fremgår af bekendtgørelsen, at overtrædelse af nærmere

anførte regler i forordningerne og bekendtgørelsen samt afgivelse af urigtige oplysninger og

anvendelse af forfalskede dokumenter m.v. straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der f.eks. er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk

gevinst.

2.1..2.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Der er både i EU og globalt et øget fokus på ulovlig handel med truede dyr og planter. FN's

Generalforsamling har den 30. juli 2015 vedtaget resolution 69/314 om bekæmpelse af ulovlig handel

med vilde dyr og planter, og FN's Miljøforsamling har i 2014 og 2016 vedtaget resolutionerne 1/3 og

2/14, hvor medlemslandene opfordres til at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter.

EU-Kommissionen har udgivet en meddelelse af 26. februar 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig

handel med vilde dyr og planter. Handlingsplanen udmøntes i et bilag med tre overordnede

indsatsområder fordelt på 32 handlingspunkter, hvor aktører, resultater og deadline beskrives. Der

lægges bilaget til handlingsplanen bl.a. op til at fokusere på en mere effektiv udnyttelse af allerede

eksisterende EU-lovgivning og -politik, en styrkelse af synergier samt en mere holistisk tilgang.

Desuden skal der ske samarbejde mellem relevante EU-instanser (herunder Europol og Eurojust) og

med globale organisationer og diverse interessenter. Derudover er der fokus både på oprindelseslande

og aftagerlande.

Handlingsplanen indeholder også en anbefaling om, at strafferammen for ulovlig handel med truede

dyr og planter bør være mindst 4 år.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Rådets konklusioner om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter blev

vedtaget af Rådet den 20. juni 2016. Rådskonklusionerne har til formål at støtte EU-handlingsplanen.

Ulovlig handel sker oftest mellem to eller flere lande. I EU drejer det sig især om ulovlig handel med

sjældne og dyre hobbydyr som for eksempel papegøjer og krybdyr eller konsumvarer som caviar og ål.

Som eksempler på sager af denne type kan nævnes:

Europæiske ål er kritisk truede og bestanden er kun 10 % af, hvad den var i 1960’erne. Al

indførsel og

udførsel fra og til EU er derfor forbudt. Levende glasål (de meget unge ål) kan handles til omkring

10.000 kr./kg, og den ulovlige handel sker typisk fra de lande, som stadig lovligt fanger glasål

(Frankrig, Spanien, Storbritannien og Portugal) og til Østasien, især Kina og Hongkong. Andre lande

er eller kan være transitlande for denne organiserede, ulovlige handel. I 2011-2012 førte en spansk

operation til en konfiskation af 1500 kg glasål til en værdi af over 1,6 mio. euro og til arrestation af 14

personer. Smuglernetværket omfattede Belgien, Bulgarien, Portugal, Rumænien og Spanien.

Frankrig har i 2015-2016 optrævlet et illegalt netværk, der handlede glasål for 800.000 euro.

I Danmark har kun enkelte af de skete overtrædelser ført til store bøder. I Danmark blev en person i

2014 tildelt en bøde på 650.000 kr. og konfiskation af 31 papegøjer, 11 papegøje-æg og af et udbytte på

213.000 kr. To af hans ansatte fik i transit i Tyskland konfiskeret to papegøjer på vej fra Thailand til

Danmark. Det var i sagen ikke muligt at påvise, om der var tale om organiseret kriminalitet.

I Danmark straffes omkring 100-150 overtrædelser om året. Sagerne afgøres sædvanligvis med en

advarsel eller ved vedtagelse af et bødeforelæg samt konfiskation. Størsteparten af overtrædelserne

sker på grund af for eksempel turisters ukendskab til reglerne og bærer ikke præg af at være

organiserede. Det er ikke denne type overtrædelser, der kan overvejes i forhold til en højere

strafferamme.

Til sammenligning er strafferammen i Finland 7 år, Norge 6 år, i Sverige 4 år og i Tyskland 3-5 år

afhængigt af, om der er tale om mindre truede arter eller de mest truede arter. Ved at have en meget

lav strafferamme for denne type kriminalitet er der risiko for, at Danmark kan blive hjemsted for

ulovlig handel med truede dyr og planter i EU.

På den baggrund blev der i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2018 indgået aftale

mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, at strafferammen for handel med truede arter eller

produkter af truede arter skal forhøjes og dermed tilpasses strafferammerne i en række andre

europæiske lande. For at sikre den fornødne sammenhæng mellem strafferammerne i henholdsvis

naturbeskyttelsesloven og straffeloven foreslås det, at strafferammen i naturbeskyttelsesloven forhøjes

fra fængsel i 1 år til fængsel i 2 år.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.1.2.3

Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte

regler, hvorefter strafferammen kan fastsættes til fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af reglerne om

handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter samt dele og produkter heraf

(Washingtonkonventionen/CITES). Det vil som hidtil, hvor en skærpet straf kan komme på tale,

forudsætte, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og at der ved

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

overtrædelsen er voldt skade på de interesser, loven varetager, eller forvoldt fare herfor, eller at der er

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Forhøjelsen indebærer sammenholdt med indførelsen af en selvstændig bestemmelse i straffeloven, at

overtrædelse af reglerne om handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter samt dele og

produkter heraf bringes på niveau med strafferammen for tilsvarende overtrædelser i en række andre

europæiske lande, således at Danmark ikke risikerer at blive transitland for denne handel som følge af

et lavt straffeniveau og ringe risiko for at blive afsløret for mere organiseret kriminalitet.

Forslaget indebærer, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter strafferammen i

naturbeskyttelsesloven forhøjes fra 1 års fængsel til 2 års fængsel.

Det vil som hidtil, hvor en skærpet straf kan komme på tale, forudsætte, at overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og at der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, loven

varetager eller forvoldt fare herfor, eller at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

2.2

2.2.1

2.2..1.1

Jagt og vildtforvaltningsloven

Hold af hjemmehørende rovfugle og ugler

Gældende ret

Reglerne om hold af rovfugle og ugler fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.

848 af 27. juni 2016 om hold af fugle i fangenskab (”fugleholdsbekendtgørelsen”). Bekendtgørelsen er

udstedt i medfør af § 6, stk. 1 og 2, i lov om jagt og vildtforvaltning og § 30, stk. 1, i

naturbeskyttelsesloven. Jagt og vildtforvaltningsloven regulerer alene arter, der er naturligt

forekommende i den danske natur.

Det følger af § 3 i fugleholdsbekendtgørelsen, at rovfugle og ugler og hybrider heraf af de arter, som

fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, ikke må holdes i fangenskab, og at Miljøstyrelsen i særlige

tilfælde kan gøre undtagelse herfra. Bilag 1 til bekendtgørelsen omfatter blandt andet de rovfugle, der

anses for at være hjemmehørende i Danmark, som f.eks. forskellige arter af høge, falke og ørne.

Formålet var dengang, at hold af bilag 1-fugle over tid skulle udfases helt, hvilket blandt andet blev

begrundet med, at hold af hjemmehørende rovfugle medfører risiko for ulovlig indfangning af disse

rovfugle i naturen (faunakriminalitet) og medfører risiko for, at undslupne rovfugle parrer sig med

vilde rovfugle (faunaforurening). Den administrative hovedregel har derfor siden da været, at der ikke

gives dispensation til nye hold af rovfugle og ugler opført på bilag 1 til bekendtgørelsen, og det gælder

både private zoologiske anlæg og privatpersoner som f.eks. falkonerer.

Miljøstyrelsen kan kun meddele dispensation, hvis styrelsen finder det godtgjort, at fuglene er

opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation. Det følger af fugleholdsbekendtgørelsen, at en fugl

anses for opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation, når såvel fuglen som begge forældre-fugle er

æglagt og opvokset i fangenskab. Fuglene skal bl.a. være mærkede, og der kan udtages prøver af

fuglene.

Efter de gældende regler skal der i den enkelte sag konkret tages stilling til, om der på baggrund af en

ansøgning kan gives dispensation til et nyt hold af de hjemmehørende rovfugle, der fremgår af bilag 1

til fugleholdsbekendtgørelsen. Dispensationspraksis er meget restriktiv, da der ifølge

bekendtgørelsen, og som nævnt forarbejderne til

kun kan dispenseres i ”særlige tilfælde”.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Det fremgår af fugleholdsbekendtgørelsen, at bekendtgørelsen ikke omfatter zoologiske haver, der

modtager statstilskud, jf. lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud til zoologiske anlæg, eller er

offentligt ejede. Det betyder, at der ikke skal søges om tilladelse efter fugleholdsbekendtgørelsen til

hold af rovfugle og ugler i disse anlæg. Private zoologiske anlæg har efter de gældende regler ikke

denne mulighed, men skal søge om tilladelse efter fugleholdsbekendtgørelsen til hold af rovfugle og

ugler.

Alle zoologiske haver skal være godkendt af Fødevarestyrelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1397

af 2. december 2015 om zoologiske haver, der bl.a. stiller krav til udformningen af anlægget, sikkerhed

og smitterisiko m.v.

2.2.1.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der er behov for, at fugleholdsbekendtgørelsen ændres

på to nærmere bestemte punkter.

For det første ønskes de privatejede zoologiske anlæg, der er godkendt, jf. Miljø- og

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2015 om zoologiske haver m.v.,

sidestillet med de offentligt støttede eller ejede zoologiske anlæg, der er undtaget fra reglerne i

fugleholdsbekendtgørelsen. Herved kan de godkendte, privatejede zoologiske anlæg få mulighed for at

etablere hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler, uanset at de er opført på bilag 1 i

bekendtgørelsen, såfremt de ønsker det.

For det andet ønskes der givet mulighed for, at falkonerer, der ønsker at anvende deres rovfugle til jagt

eller til regulering, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august 2018 om

jagt og regulering ved brug af rovfugle, kan etablere et nyt hold af en eller flere hjemmehørende

rovfugle, såfremt de ønsker det.

Endelig ønskes mulighed for at forenkle de gældende regler med henblik på at muliggøre en hurtigere

og mere smidig sagsbehandling.

På baggrund af de ovenfor nævnte bemærkninger til lov om jagt og vildtforvaltning er det Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at de to ønskede ændringer af fugleholdsbekendtgørelsen kræver en

ændring af lov om jagt og vildtforvaltning, og at de ønskede ændringer kan ske ved at udvide miljø- og

fødevareministerens nuværende bemyndigelse i lovens § 6, stk. 1, til bl.a. at fastsætte regler om hold af

hjemmehørende rovfugle og ugler.

2.2.1.3

Den foreslåede ordning

Der foreslås derfor med lovforslagets § 2 en ændring af bemyndigelsen i jagt og vildtforvaltningslovens

§ 6, stk. 1, til at fastsætte regler om hold af fugle.

Den foreslåede lovændring vil give hjemmel til, at ministeren kan ændre fugleholdsbekendtgørelsen,

så der åbnes for en begrænset udvidelse af adgangen til at etablere nye hold af hjemmehørende

rovfugle og ugler opført på fugleholdsbekendtgørelsens bilag 1.

Med den foreslåede ændring af bemyndigelsen i lov om jagt og vildtforvaltning får miljø- og

fødevareministeren mulighed for at ændre fugleholdsbekendtgørelsen således, at der kan ske en

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

ligestilling af de private zoologiske anlæg, der er godkendt efter Fødevarestyrelsens bekendtgørelse

herom, med de offentligt ejede eller støttede anlæg ved at undtage de private anlæg fra reglerne i

fugleholdsbekendtgørelsen på lige fod med de offentligt støttede eller ejede anlæg.

Der er for tiden 34 private, zoologiske anlæg, der er godkendt efter Fødevarestyrelsens bekendtgørelse

herom. Det forventes, at det kun vil være et meget begrænset antal private anlæg, der vil have interesse

i at holde rovfugle eller ugler.

Tillige vil fugleholdsbekendtgørelsen kunne ændres således, at de falkonerer, der efter

bekendtgørelsen om jagt og regulering ved brug af rovfugle har opnået ret til at udøve jagt eller

regulering af skadevoldende vildt med brug af rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af rovfugle,

der er opdrættet i mindst 2. generation. Da træning af rovfugle til jagtformål eller til regulering af

skadevoldende vildt kræver en omfattende træningsindsats året rundt, forventes det, at der vil blive

tale om et meget begrænset antal nye hold af rovfugle.

Ophævelsen af kravet i fugleholdsbekendtgørelsen om forudgående tilladelse til nye hold af

hjemmehørende rovfugle for såvel de godkendte, private zoologiske anlæg som falkonerer, der udøver

jagt eller regulering med brug af rovfugle vil muliggøre hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, der

er opdrættet i mindst 2. generation, dvs. fugle der er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation, når

såvel fuglen som begge forældre-fugle er æglagt og opvokset i fangenskab. Da de i Danmark

hjemmehørende rovfugle, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen, tillige er omfattet af Rådets

forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, vil det fortsat kræve tilladelse at handle med og

anskaffe sig en hjemmehørende rovfugl. Der udstedes kun et certifikat, såfremt det er dokumenteret,

at fuglen er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation.

Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at forenkle reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så der

skabes mulighed for, at Miljøstyrelsen kan etablere en hurtigere og mere smidig sagsbehandling af

spørgsmål om hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen.

2.3

Straffeloven

2.3.1

Gældende ret

Straffeloven indeholder i dag ikke særlige bestemmelser om handel med truede arter eller produkter af

truede arter.

Handel med truede arter og produkter af truede arter vil kunne være strafbart i medfør af § 10 i Miljø-

og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter

ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES), som er udstedt med hjemmel i

naturbeskyttelsesloven. Overtrædelser af bekendtgørelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3.2

Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en bestemmelse i straffeloven, hvorefter handel med truede arter og produkter

af truede arter under særligt skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år.

Bestemmelsen tilsigtes anvendt i de særligt grove tilfælde af handel med truede arter og produkter af

truede arter, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved

anvendelse af straffeloven frem for miljølovgivningen.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Strafferammer i særlovgivningen bør som hovedregel ikke overstige fængsel i 2 år. På den baggrund

foreslås det, at strafskærpelsen med fængsel indtil 6 år for handel med truede arter og produkter af

truede arter udmøntes i en ny bestemmelse i straffeloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, hvorefter den, som

under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel

med vilde dyr og planter straffes med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder

anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organiseret karakter, og der er opnået

eller tilsigtet betydelig vinding, eller overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for handel med

truede arter og produkter af truede arter. Bestemmelsen er alene en overbygning til den gældende

strafbestemmelse i § 10 i bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter

ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES), som skal give mulighed for en straf

som ligger ud over de 2 års fængsel, som er hjemlet i bekendtgørelsen.

Kravet om særligt skærpende omstændigheder indebærer, at overtrædelsen skal have en særlig grov

beskaffenhed. Vurderingen af, om der foreligger særligt skærpende omstændigheder, beror på en

samlet vurdering, hvori der kan indgå en række faktorer. Der henvises i den forbindelse til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 3.

En strafferamme på 6 år for handel med truede arter og produkter af truede arter vil i øvrigt medføre,

at politiet i sager, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, får adgang til flere

efterforskningsskridt, herunder adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden efter

bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 71.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, om ændring af naturbeskyttelseslovens § 29 giver kommunalbestyrelsen

mulighed for efter behov at fastsætte lokale forskrifter om forbud mod sejlads i badesæsonen med

visse hurtigsejlende fartøjer som vandscootere og lign. samt speedbåde ved områder, der er udlagt til

badeformål i kommuneplanen.

Ordningen er frivillig for kommunerne og indebærer ikke øgede omkostninger for staten og

regionerne.

Lovforslagets § 1, nr. 3, om at hæve strafferammen i naturbeskyttelsesloven for overtrædelse af regler

om forbud mod handel med truede dyr og planter og produkter heraf, hvis der er tale om grov eller

gentagen ulovlig handel, vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser.

Lovforslagets § 2 om ændring af bemyndigelsen i jagt og vildtforvaltningslovens § 6 forventes

udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab, så godkendte, private

zoologiske anlæg undtages fra reglerne om hold af fugle i fangenskab, jf. Miljø- og

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 27. juni 2018, og falkonerer, der ønsker at anvende

hjemmehørende rovfugle til jagt eller til regulering får mulighed for at få dispensation fra

bekendtgørelsen, så det bliver muligt at etablere hold af hjemmehørende rovfugle, jf. bekendtgørelsens

bilag 1.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Det forventes, at de nye muligheder for falkonerer vil medføre meget begrænsede merudgifter til

Miljøstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger om dispensation. Disse omkostninger vil blive afholdt

af jagttegnsmidlerne. Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for gennem en regelforenkling at

erstatte dispensationsordningen med f.eks. en anmeldeordning, hvilket vil begrænse udgifter til

sagsbehandling.

Forslagets § 3 om ændring af straffeloven forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring var en del af finansloven for 2018. Henset til omfanget af de

udgifter, som ændringen vurderes at ville medføre, er der ikke på finansloven for 2018 afsat midler til

at finansiere den foreslåede ændring.

Udgifterne som følge af ændringen af straffeloven afholdes således inden for den eksisterende

økonomiske ramme.

Lovforslaget har ikke offentlige implementeringskonsekvenser. De foreslåede regler er

digitaliseringsklare og fastsætter hjemmel til udstedelse af regler, der i forslagets § 1, nr. 1,bemyndiger

kommunerne til at vedtage forskrifter om forbud mod sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer ved

områder udlagt til badeformål. Forskrifterne kan offentliggøres udelukkende digitalt på kommunens

hjemmeside, ligesom der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at også forudgående

inddragelse af offentligheden ved udarbejdelsen af forskrifterne kan ske ved udelukkende digital

annoncering.

I forhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 vedrørende ændring af jagt og

vildtforvaltningslovens § 6 følger det allerede af den gældende § 52 c, at der kan fastsættes regler,

hvorefter ansøgninger om dispensation skal indgives elektronisk (mail eller evt. i et særligt digitalt

system). Der er ikke i dag krav om, at ansøgninger skal indsendes elektronisk. Udfyldelse af en

ansøgning kræver normalt ikke professionel hjælp. Der bliver stillet klare krav til oplysninger om

fugles herkomst m.v. i den kommende bekendtgørelse om fuglehold.

Overordnet lever den foreslåede lovgivning op til kravene til digitaliseringsklar lovgivning. Der vil ved

udmøntning af bemyndigelsen vedrørende hold af fugle være fokus på, at anvendelse af skønsmæssige

afgørelser i givet fald skal begrænses til det nødvendige. De foreslåede bestemmelser giver principielt

mulighed for at indføre generelle regler og f.eks. en anmeldeordning, hvis dette viser sig

hensigtsmæssigt.

Det vil blive overvejet i det videre forløb, om og i givet fald hvornår der eventuelt skal stilles krav om

digitale ansøgninger og sagsbehandling.

Lovforslagets § 3 vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget og en udnyttelse af de foreslåede bemyndigelser vurderes ikke at have kvantificerbare

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1,nr. 1, om fastsættelse af en hjemmel til at kommunerne kan begrænse sejlads med

visse hurtigsejlende fartøjer som vandscootere og speedbåde ved områder udlagt til badeformål i

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

badesæsonen indebærer ikke et forbud mod sejlads, men at kommunerne, hvis de ønsker det, kan

begrænse sejladsen af hensyn til badegæster og små fritidsfartøjer ved de mest besøgte badestrande i

sæsonen på steder og tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er særligt mange besøgende.

Vandscootere vil fortsat kunne sejle ud fra kysten, og speedbåde vil fortsat kunne sejle i områder, hvor

kommunalbestyrelsen eller politiet ikke har fastsat begrænsninger for sejladsen. Det vurderes således,

at en udnyttelse af bemyndigelsen ikke vil have konsekvenser for markedet for vandscootere og

speedbåde.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, der bemyndiger miljø- og fødevareministeren til

at hæve strafferammen i naturbeskyttelsesloven for visse grove overtrædelser af reglerne om handel

med udryddelsestruede dyr og planter samt dele og produkter heraf (CITES) medfører ikke

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 3 til at fastsætte regler, der giver henholdsvis godkendte,

private zoologiske anlæg og falkonerer, der anvender rovfugle til jagt og regulering, mulighed for at

etablere hold af hjemmehørende rovfugle forventes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

De private, zoologiske anlæg har ikke efter de gældende regler og administrativ praksis kunnet få

dispensation til hold af hjemmehørende rovfugle, og har derfor ikke ansøgt om det. Med den

kommende ordning, skal disse anlæg ikke søge om dispensation fra fugleholdsbekendtgørelsen, da de

helt undtages fra de gældende regler om hold af fugle i fangenskab og dermed fra krav om

dispensation.

Det forventes, at der vil være et meget begrænset antal falkonerer, der i fremtiden ønsker at etablere et

nyt hold af en hjemmehørende rovfugleart. De vil i så fald på den ene side skulle søge Miljøstyrelsen

om en dispensation hertil, hvilket normalt sker elektronisk, men på den anden side vil det nye hold af

en hjemmehørende rovfugl åbne mulighed for, at falkoneren kan fremvise fuglen for publikum eller

anvende fuglen til regulering af skadegørende vildt, hvis det ønskes.

Lovforslagets § 3 vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Agil erhvervsrettet lovgivning

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en bedømmelse af lovforslaget i forhold til de 5 principper

ikke er relevant.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 om ændring af bemyndigelsen i § 6 i jagt og

vildtforvaltningsloven, der bl.a. skal muliggøre, at falkonerer kan etablere nye hold af hjemmehørende

rovfugle videreføres det gældende krav om indsendelse af ansøgning om dispensation, jf.

bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab, indtil det eventuelt erstattes af en enklere ordning, f.eks.

en anmeldeordning.

6. Miljømæssige konsekvenser

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Efter naturbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i lovens § 1 skal loven særligt medvirke til bl.a. at

give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for

friluftslivet. Lovforslagets § 1, nr. 1, understøtter dette formål ved at medvirke til, at offentligheden kan

bade og sejle ved badestrande uden risiko for påsejling og uden de støjgener, som der er risiko for ved

sejlads med hurtigsejlende fartøjer som vandscootere, jetski og visse speedbåde.

Lovforslagets § 1, nr. 4, om fastsættelse af en højere strafferamme for grove overtrædelser af regler om

handel med dyr og planter samt dele og produkter heraf (CITES) og lovforslagets § 3 om en

selvstændig bestemmelse i straffeloven om straf for handel med truede arter og produkter af truede

arter under særligt skærpende omstændigheder forventes at kunne få positive, miljømæssige

konsekvenser ved at bidrage til at begrænse ulovlig handel med udryddelsestruede dyr og planter samt

dele og produkter heraf.

Lovforslagets § 2 vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser, idet muligheden for i begrænset

omfang at etablere hold af hjemmehørende rovfugle alene vedrører rovfugle, der er æglagt og

opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation. Det vurderes endvidere, at risikoen for såkaldt

faunaforurening på grund af en bortfløjen rovfugl er minimal, ligesom risikoen for ulovlig indsamling

af rovfugle i naturen ikke vurderes at blive forøget som følge af lovændringen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer ikke EU-ret og vurderes ikke at være i strid med EU-retten.

I lovforslagets § 1, nr. 1, om kommunalbestyrelsens mulighed for i lokalt fastsatte forskrifter at forbyde

eller begrænse sejlads med vandscootere og lignende og visse speedbåde ved visse udlagte badestrande

i en afgrænset periode om året vurderes ikke at være i strid med EU-retten.

Såfremt kommunalbestyrelserne udnytter lovforslagets bemyndigelse i et sådant omfang, at dette kan

udgøre en ulovlig teknisk handlingshindring i strid med TEUF artikel 34, kan dette retfærdiggøres

efter TEUF artikel 36, da et forbud mod sejlads med vandscootere eller lignende er begrundet i

hensynet til den offentlige orden og sikkerhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i lovforslaget er taget højde for, at kommunalbestyrelsernes

bemyndigelse til gennem lokale forskrifter at forbyde sejlads med vandscootere og lignende i visse

områder begrænses til alene at omfatte områder, som i en kommuneplan er særligt udlagt til

badeformål, og hvor der i badesæsonen erfaringsmæssigt er mange badende, kano- og kajakroere eller

andre småfartøjer ved det pågældende badeområde. Det forudsættes herved, at kommunalbestyrelsen

alene fastsætter lokale forskrifter for så vidt angår områder, hvor det ud fra en konkret vurdering af

forholdene ved det pågældende badeområde vurderes nødvendigt af hensyn til den offentlige orden og

sikkerhed. Herved sikres det samtidig, at der fortsat vil være en tilstrækkelig adgang til at isætte en

vandscooter mv. med henblik på at sejle de 300 meter vinkelret ud fra kysten, hvor sejladsen kan

foregå.

Lovforslagets § 1, nr. 4, om forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af

bestemmelser i EU’s

forordning om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og de hertil knyttede

kommissionsforordninger, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af vilde

dyr og planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES) støtter op om EU's

handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter. Handlingsplanen indeholder bl.a. en

anbefaling om, at strafferammen for ulovlig handel med truede dyr og planter bør være mindst 4 år.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Tilsvarende gælder for lovforslagets § 3 om ændring af straffeloven.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 om ændring af bemyndigelsen i § 6 i jagt og

vildtforvaltningsloven med henblik på at tilvejebringe hjemmel til at lempe reglerne om hold af

hjemmehørende rovfugle og ugler vurderes ikke at være i strid med EU-retten.

Ifølge artikel 5, litra e i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), har medlemsstaterne bl.a. pligt til at fastsætte forbud mod

besiddelse af fugle af arter, som det ikke er tilladt at jage og indfange.

Fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres

naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse, jf. artikel l.

Fuglebeskyttelsesdirektivet finder imidlertid ikke anvendelse på eksemplarer af fugle, der er født og

opvokset i fangenskab. Fuglebeskyttelsesdirektivet er således ikke til hinder for besiddelse af sådanne

fugle. Dette fremgår af EU-Domstolens dom af 8. februar 1996 i sag -149/94, Didier Vergy.

Forslaget vedrører muligheden for etablering af hold af hjemmehørende rovfugle og ugler opført på

bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 7.

juni 2016 om hold af fugle i fangenskab. Forslaget vedrører alene fugle, der er opdrættet i fangenskab i

mindst 2. generation, og der er således ikke tale om vilde fugle.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX. september 2018 til den ….. XXX oktober 2018 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

………..

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindre

konsekvenser/merudgifter

udgifter (hvis ja, angiv (hvis ja, angiv omfang)

omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Kommuner og regioner:

Ingen

Staten: ja beskedne udgifter

til at behandle ansøgninger

fra falkonerer, som vil blive

afholdt af jagttegnsmidlerne

ellers ingen af betydning

Staten: ja et beskedent øget

antal ansøgninger fra

falkonerer

Ingen

Implementeringsmæssige

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

Kommuner og regioner:

Ingen

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser § 1, nr. 1: sikrer rekreative Ingen

hensyn til befolkningen og

formindsker støj

§ 1, nr. 4, og § 3 om

forhøjelse af strafferammen

for CITES-overtrædelser

forventes at kunne få

positive, miljømæssige

konsekvenser ved at

bidrage til at begrænse

ulovlig handel med

udryddelsestruede dyr og

planter samt dele og

produkter heraf.

Øvrige: ingen

Forholdet til EU-retten

§ 1, nr. 1, om lokale forskrifter for sejlads med visse

hurtigsejlende fartøjer vurderes ikke at stride mod Indre

Markeds-reglerne i TEUF artikel 34 og 36.

§ 1, nr. 4, og § 3 om forhøjelse af strafferammen for

CITES-overtrædelser støtter op om EU-handlingsplanen

på området.

§ 2 om hold af rovfugle regulerer et område, der ligger

uden for fuglebeskyttelsesdirektivet

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU -

regulering

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i § 29 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3.

september 2018, indeholder hjemmel for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, hvorefter

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet forbydes helt eller delvis. Tilsvarende

gælder for vandløb og søer, hvis en kommunalbestyrelse anmoder om det.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedet bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 om

regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet (vandscooterbekendtgørelsen). Udover et

forbud mod sejlads i visse nærmere angivne områdetyper indeholder

bekendtgørelsen et forbud mod sejlads med vandscootere inden for 300 meter fra kystlinjen. Det er

dog tilladt at sætte fartøjet i vandet fra kysten eller fra havne, medmindre andet følger af anden

regulering. Sejladsen skal inden for 300 meter fra kystlinjen foregå med en hastighed på maksimalt 5

knob vinkelret på kystlinjen, og der må alene foretages direkte gennemsejling af 300 meter zonen.

Der er ikke hjemmel i naturbeskyttelsesloven i dag til at kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokale

forskrifter om regulering af sejlads på havet.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 29, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at vedtage

forskrifter, der helt eller delvis forbyder ikke-erhvervsmæssig sejlads på havet med visse hurtigsejlende

fartøjer i badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er udlagt til badeformål. Kommunale

forskrifter kan fastsættes for hele eller dele af badesæsonen ved områder, som i en kommuneplan er

udlagt til badeformål, og hvor der i badesæsonen erfaringsmæssigt er mange badende, kano- og

kajakroere eller andre småfartøjer ved det pågældende badeområde.

De områder, hvor der kan fastsættes helt eller delvis forbud, er områder, der er udlagt til badeformål i

en kommuneplan. Det fremgår således af § 11 a, nr. 8, i planloven (lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.

april 2018), at kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til

fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Ifølge planlovens § 11 a, nr.

19 skal retningslinjerne omfatte anvendelsen af vandløb, søer og kystvande.

Der kan ikke fastsættes forskrifter, der rækker ud over en 300 meterzone fra kysten.

Kommunalbestyrelsen kan først udstede en lokal forskrift, når miljø- og fødevareministeren har

udstedt en bekendtgørelse efter stk. 5 med de nærmere regler herom. Der henvises herom til

bemærkningerne nedenfor.

Det foreslås endvidere i

§ 29, stk. 4,

at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de forskrifter om

forbud mod sejlads med visse hurtigsejlende fartøjer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget efter

stk. 3. Det foreslås endvidere, at offentliggørelsen om forbud kan ske udelukkende digitalt, f.eks. på

kommunens hjemmeside.

Det foreslås endelig med bestemmelsen i

§ 29, stk. 5,

at miljø- og fødevareministeren får bemyndigelse

til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere regler for adgangen til at vedtage lokale

forskrifter om forbud mod sejlads med hurtigsejlende fartøjer, herunder om disses indhold,

forudgående inddragelse af politiet og offentligheden og evt. skiltning m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse kan de kommunale forskrifter gælde i badesæsonen.

Der forventes derfor i en kommende bekendtgørelse fastsat regler, der nærmere fastlægger, hvad der

skal forstås ved badesæsonen. For nærværende forventes der fastsat regler, hvorefter der med

badesæsonen skal forstås perioden fra 1. juni til 1. september, dog således at kommunalbestyrelsen kan

forlænge perioden til den 15. september. Dette svarer til definitionen af samme begreb i Miljø- og

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand og badeområder.

Kommunalbestyrelsens tilsyn med badevandskvalitet finder også sted på disse kyststrækninger.

Der vil endvidere med hjemmel i den foreslåede bestemmelse skulle fastsættes regler, der afgrænser,

hvilke hurtigsejlende fartøjer, der skal kunne omfattes af et forbud, alt afhængigt af, hvad der vurderes

behov for til enhver tid.

Der forventes for nærværende fastsat regler, hvorefter forbuddet mod sejlads skal kunne gælde

vandscootere m.v., som de er defineret i vandscooterbekendtgørelsen, jf. ovenfor, og for visse

speedbåde, som de er defineret i regler om lovgivningen om sikkerhed til søs, dvs. for tiden i

bekendtgørelse nr. 1724 af 18. december 2017 om beviskrav til førere af visse motordrevne

fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen).

De enkelte kommunalbestyrelser må vurdere, hvornår og hvor der erfaringsmæssigt er behov for et

forbud, dvs. om det er hele badesæsonen eller i nogle bestemte uger og på de kyststrækninger, hvor der

erfaringsmæssigt er mange badende og små fritidssejlere som f.eks. kanoer og kajakker og andre

småbåde.

Der forventes således fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen kun kan fastsætter lokale

forskrifter for så vidt angår områder og periode, hvor kommunalbestyrelsen ud fra en konkret

vurdering af forholdene ved det pågældende badeområde finder det nødvendigt af hensyn til

friluftslivet.

Som nævnt i bemærkningerne til § 29, stk. 3, kan der ikke fastsættes forskrifter, der regulerer

sejladsen udover en 300 meterzone fra kysten. Dette forventes ligeledes præciseret i den kommende

bekendtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse giver ligeledes mulighed for at fastsætte regler om forudgående

inddragelse af politiet og offentligheden, høringsfrister og lign.

Der forventes bl.a. fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen skal inddrage politiet, inden

beslutningen om udstedelse af en forskrift med sejladsforbud træffes. Denne høring af politiet skal

sikre, at der etableres en dialog mellem de to myndigheder bl.a. med henblik på at undgå en

uhensigtsmæssig dobbeltregulering på området. Som nævnt i de almindelige bemærkninger har

politiet således i medfør af ordensbekendtgørelsens § 14, stk. 3, en adgang til at udstede regler om bl.

a. sejladsforbud. Denne adgang er udnyttet i flere politikredse.

Der forventes ligeledes fastsat regler om gennemførelse af en offentlig høring over et udkast til

forskrift, høringsfrister o.lign.

Der kan ligeledes fastsættes regler med det formål at sikre offentlighedens kendskab til et

sejladsforbud og dettes udstrækning. Det kan f.eks. være i form af et krav om skiltning eller anden

fysisk markering ved badeområdet. Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at en kommunal

forskrift skal indeholde et kortbilag, der tydeligt viser, hvor forbuddet er gældende. De videre

overvejelser om, hvorvidt og i givet fald hvilke regler der bør fastsættes, er endnu ikke afsluttet.

Til nr. 2

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1 og 2, bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte

regler, hvorefter bl.a. ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet og efter

anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb og søer forbydes helt eller delvis.

§ 29, stk. 3, indeholder i dag hjemmel til, at de regler, som miljø- og fødevareministeren fastsætter i

medfør at § 29, stk. 1 og 2, tillige kan indeholde regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske

udelukkende ved digital annoncering.

Det foreslås, at bemyndigelsen udvides til også at gælde for regler, der udstedes med hjemmel i den

foreslåede nye stk. 5. I forlængelse af regler med krav om forudgående inddragelse af offentligheden

vedrørende et udkast til en kommunal forskrift om sejladsforbud får miljø- og fødevareministeren

herved mulighed for at fastsætte, at en sådan høring kan ske udelukkende ved digital annoncering.

Til nr. 3

Den gældende § 89, stk. 3, 1. pkt. indeholder en hjemmel til, at der i regler, der udstedes med hjemmel

i loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne og bestemmelser i forordninger. Der er

derimod ikke sikker hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af lokale forskrifter, der

udstedes af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres, således at der i de foreslåede regler om adgang til at

vedtage lokale forskrifter om forbud mod visse hurtigsejlende fartøjer i badesæsonen (lovforslagets § 1,

nr. 1), kan fastsættes bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen i en lokal forskrift kan fastsætte

regler om straf for overtrædelse af forskriften.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler, hvorefter strafferammen ikke kan overstige bøde. Dette

svarer til den gældende strafferamme for overtrædelse af vandscooterbekendtgørelsen.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i § 89, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, indeholder hjemmel til, at der i

regler, der udstedes efter loven, kan fastsættes bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk. 3.

Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis der ved overtrædelsen er

voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Handel med truede dyr og planter samt dele og produkter heraf, der er ulovlig ifølge CITES, er i dag

strafbelagt efter Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse

af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES) med en

strafferamme på op til et års fængsel under skærpende omstændigheder, jf. ovenfor.

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) er en

international konvention til kontrol af handlen, herunder over landegrænser, med vilde dyr og planter.

I Danmark er CITES-bestemmelserne gennemført via en fælles EU-lovgivning, som består af flere

forordninger. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger herom.

Det følger af forordningerne, at handel med og ind- og udførsel af de omfattede dyr og planter kræver

en særlig tilladelse eller certifikat. For visse arter er enhver handel forbudt.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Eksempler på overtrædelse af reglerne kan f.eks. være handel med og import eller eksport af dyr og

planter eller produkter heraf, omfattet af forordningen, der sker i strid med forordningens forbud. Det

samme gælder, hvis handel med videre sker uden en foreskreven tilladelse eller certifikat eller i strid

med vilkår i en tilladelse. Det kan være afgivelse af urigtige oplysninger.

Den gældende strafferamme er lavere end det er tilfældet i en række andre europæiske lande, f.eks.

Finland, Sverige, Norge, Tyskland og Holland.

Til sammenligning er strafferammen i Finland 7 år, Norge 6 år, i Sverige 4 år og i Tyskland 3-5 år

afhængigt af, om der er tale om mindre truede arter eller de mest truede arter.

I Danmark har der kun været enkelte af de skete overtrædelser, der førte til store bøder. Ved at have en

meget lavere strafferamme for denne type kriminalitet er der risiko for, at Danmark kan blive

hjemsted for ulovlig handel med truede dyr og planter i Europa.

Med den foreslåede ændring af lovens

§ 89, stk. 3, 3. pkt.,

bemyndiges ministeren derfor til at fastsætte

regler, hvorefter

strafferammen for overtrædelse af bestemmelser i EU’s forordning om beskyttelse af

vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og de dertil knyttede kommissionsforordninger

kan stige til fængsel i indtil 2 år. Det skal fortsat være tale om overtrædelser, der er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, ligesom der enten skal være forvoldt skade eller fare herfor, eller der skal

være opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller for andre, herunder ved

besparelser.

En højere strafferamme for overtrædelse af reglerne om forbud mod handel med udryddelsestruede

vilde dyr og planter i naturbeskyttelseslovgivningen indebærer, sammen med den foreslåede ændring

af straffeloven i lovforslagets § 3, at strafferammen for denne type af overtrædelser kan bringes på

niveau med andre europæiske lande, således at der ikke er risiko for, at Danmark som følge af lavere

straf bliver transitland for denne handel.

Den foreslåede strafskærpelse fra 1 til 2 år i naturbeskyttelseslovgivningen tænkes at finde anvendelse i

tilfælde, hvor der er tale om skærpende omstændigheder som grov eller gentagen organiseret handel.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om jagt og vildtforvaltning bemyndiger miljø- og

fødevareministeren til at fastsætte regler om hold af vildt. Bemyndigelsen er udnyttet med Miljø- og

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 27. juni 2016 om hold af fugle i fangenskab

(”Fugleholdsbekendtgørelsen”). Bekendtgørelsen er endvidere

udstedt i medfør af § 30, stk. 1, i

naturbeskyttelsesloven.

Det følger af § 3 i fugleholdsbekendtgørelsen, at rovfugle og ugler af de arter, som fremgår af bilag 1 til

bekendtgørelsen, ikke må holdes i fangenskab, og at Miljøstyrelsen i særlige tilfælde kan gøre

undtagelse herfra. Miljøstyrelsen kan kun meddele dispensation, hvis styrelsen finder det godtgjort, at

fuglene er opdrættet i fangenskab i mindst 2. generation. Fuglene skal bl.a. være mærkede, og der kan

udtages prøver af fuglene. Dispensationspraksis er meget restriktiv.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Det foreslås, at der indsættes en tilføjelse til bemyndigelsen i

§ 6, stk. 1, nr. 1,

i lov om jagt- og

vildtforvaltning, hvorefter der vedrørende regler om hold af vildt kan fastsættes regler om rovfugle og

ugler. Om baggrunden herfor henvises til afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal give hjemmel til, at ministeren kan ændre

fugleholdsbekendtgørelsen, så der åbnes for en begrænset udvidelse af adgangen til at etablere hold af

hjemmehørende rovfugle og ugler opført på fugleholdsbekendtgørelsens bilag 1.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at gennemføre en ligestilling af de private zoologiske anlæg, der

er godkendt efter Miljø- og Fødevareministeriet bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2012 om

zoologiske haver m.v., med de offentligt ejede eller støttede anlæg ved at undtage de private anlæg fra

reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen på lige fod med de offentligt støttede eller ejede anlæg. Dette vil

muliggøre nye hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, uden at det private zoologiske anlæg

forudgående skal søge Miljøstyrelsen om dispensation hertil.

Hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler i såvel de offentligt ejede eller støttede anlæg som i

godkendte, privat anlæg vil fortsat være omfattet af reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets

bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen

hermed (Washingtonkonventionen/CITES).

Det bemærkes for god ordens skyld, at en undtagelse for private zoologiske haver fra

fugleholdsbekendtgørelsen for etablering af nye hold af ikke hjemmehørende arter ikke kræver en

lovændring, idet naturbeskyttelsesloven allerede indeholder hjemmel hertil.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler, hvorefter de falkonerer, der efter

Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 27. august 2018 om jagt og regulering ved

brug af rovfugle, har opnået ret til at udøve jagt eller regulering af skadevoldende vildt med brug af

rovfugle, får adgang til at etablere nye hold af hjemmehørende rovfugle, der er opdrættet i mindst 2.

generation.

I overvejelserne om den konkrete udformning af de nærmere regler herom vil det indgå, at der skal

etableres et regelværk, der er klart og enkelt at administrere og samtidig giver den nødvendige

beskyttelse. Der er således endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der fastsættes generelle regler, en

anmeldeordning eller en dispensationsordning.

Hold af hjemmehørende rovfugle eller ugler i såvel de offentligt ejede eller støttede anlæg som i

godkendte, privat anlæg samt falkonerers adgang til hold af hjemmehørende rovfugle vil fortsat være

omfattet af Bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996, hvorefter

dokumentation blandt andet for opdræt i fangenskab i 2. generation skal dokumenteres, for at

Miljøstyrelsen kan udstede certifikat.

Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at forenkle reglerne i fugleholdsbekendtgørelsen, så der

skabes mulighed for, at der kan etableres en hurtigere og mere smidig sagsbehandling af spørgsmål om

hold af hjemmehørende rovfugle og ugler, jf. bilag 1 til fugleholdsbekendtgørelsen. Dette kunne f.eks.

ske ved at erstatte den nugældende dispensationsordning med en anmeldeordning, eller på anden vis.

Til § 3

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Den foreslåede bestemmelse er en overbygning til straffebestemmelsen i § 10 i bekendtgørelse nr. 935

af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed

(Washingtonkonventionen/CITES). Der henvises i den forbindelse til punkt 2.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Forslaget indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for handel med truede arter og

produkter af truede arter efter bekendtgørelse nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og

planter ved kontrol af handlen hermed (Washingtonkonventionen/CITES), men indebærer, at

overtrædelser af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter under særligt skærpende

omstændigheder straffes med fængsel indtil 6 år.

Særligt skærpende omstændigheder kan navnlig være tilfælde, hvor der er tale om systematisk eller

organiseret ulovlig handel med truede arter eller produkter af truede arter, og hvor der er opnået eller

tilsigtet en betydelig vinding, eller hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.

Det er et krav for at kunne ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse, at der enten er tale om

systematisk eller organiseret handel med truede arter eller produkter af truede arter, og at der

derudover er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding, eller at der er tale om systematisk eller

organiseret handel med truede arter eller produkter af truede arter, og at overtrædelsen derudover har

haft et betydeligt omfang.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om overtrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller

organiseret karakter. Ved vurderingen af, om der er tale om systematisk eller organiseret ulovlig

handel med truede arter eller produkter af truede arter, kan forløbet og omfanget af forudgående

planlægning bl.a. indgå, ligesom det kan indgå i vurderingen, om overtrædelsen er begået af flere i

forening eller i øvrigt er af professionel karakter.

Ved vurderingen af, om overtrædelsen har haft et betydeligt omfang, kan det bl.a. indgå, om der er sket

salg af truede arter eller produkter af truede arter til et større antal personer, eller om der i øvrigt er

begået et større antal overtrædelser.

Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt i tilfælde, hvor strafferammen i bekendtgørelse

nr. 935 af 27. juni 2016 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed

(Washingtonkonventionen/CITES) ikke findes at være tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den

forslåede bestemmelse i § 196 a skal anvendes i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at

samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for

naturbeskyttelseslovgivningen. Dette gælder også, selvom den konkret forskyldte straf fastsættes til

mindre end fængsel i 2 år.

De øgede efterforskningsskridt, som bestemmelsen giver politiet mulighed for at anvende, kan kun

bringes i anvendelse, hvis retsplejelovens betingelser for det enkelte efterforskningsmiddel er opfyldt.

Det er en betingelse for at ifalde straf efter den foreslåede bestemmelse, at lovovertrædelsen er begået

forsætligt.

Strafmaksimum i den foreslåede bestemmelse er fængsel indtil 6 år, og forældelsesfristen følger de

almindelige regler i straffeloven om forældelse.

Til § 4

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hverken naturbeskyttelsesloven, lov om jagt og

vildtforvaltning eller straffeloven gælder herfor.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

§ 29.

Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig

sejlads og anden færdsel på søterritoriet og efter

anmodning fra vedkommende

kommunalbestyrelser på vandløb og søer

forbydes helt eller delvis.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om offentlighedens sejlads og

anden færdsel på søer, der ejes af staten.

Stk. 3.

I regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan

ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af

offentligheden kan ske udelukkende ved digital

annoncering.

§ 29, stk. 1,

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan vedtage

forskrifter, hvorefter ikkeerhvervsmæssig

sejlads på havet med visse hurtigsejlende

fartøjer forbydes helt eller delvis i

badesæsonen ved områder, som i en

kommuneplan er udlagt til badeformål.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen offentliggør

vedtagne forskrifter efter stk. 3.

Offentliggørelsen kan ske udelukkende

digitalt.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren

fastsætter nærmere regler om

kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage

forskrifter efter stk. 3, herunder om disses

indhold, inddragelse af offentligheden m.v. og

evt. skiltning m.v.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 29, stk. 3,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1

og 2« til: »stk. 1, 2 og 5«.

§ 89, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter

»bestemmelser i reglerne«: »eller forskrifter

omfattet af § 29, stk. 3,«.

§ 89, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»For overtrædelse af bestemmelser i EU’s

forordning om beskyttelse af vilde dyr og

planter ved kontrol af handelen hermed og de

hertil knyttede kommissionsforordninger kan

det dog under de omstændigheder, der er

nævnt i stk. 2, fastsættes, at straffen kan stige

§ 89.

Medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1)

overtræder …..

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved

grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen

1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter

at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt fare

derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for

den pågældende selv eller andre, herunder ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler, der udstedes efter loven, kan

der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven

bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af

bestemmelser i forordninger omfattet af § 71, stk.

3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan

stige til fængsel i indtil 1 år under de

omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

til fængsel i indtil 2 år.«

§2

§ 6.

Med henblik på at beskytte vildtet eller

regulere udnyttelsen heraf kan miljø- og

fødevareministeren fastsætte regler om, herunder

forbud mod

1) udsætning, indfangning og hold af vildt,

2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf

3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg

fra fuglevildt.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om kontrol med og registrering af

hold af vildt, herunder regler om, at ministeren

uden retskendelse kan lade udtage prøver af

individer af bestemte vildtarter.

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 270 af 12. april 2018,

som ændret ved § 4 i lov nr. 720 af 8.juni

2018, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »vildt,«:

»herunder rovfugle og ugler,«.

§3

I straffeloven, jf. bekendtgørelse nr. 977 af

9. august 2017 af straffeloven, som senest

ændret ved lov nr. 718 af 8. juni 2018,

foretages følgende ændring:

Efter § 196 indsættes:

»§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den,

som under særligt skærpende

omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse

af lovgivningen om handel med vilde dyr og

planter. Som særligt skærpende

omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

overtrædelsen er af systematisk eller

organiseret karakter, og

der er opnået eller tilsigtet

betydelig vinding, eller

overtrædelsen har haft et betydeligt

omfang.«

§4

Loven træder i kraft den 1. marts 2019.

MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 125: Lovudkast: forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven