Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 24
Offentligt
1961833_0001.png
Udlændingestyrelsens tilsyn med asylind-
kvarteringsoperatørerne
Årsrapport 2017
1. november 2018
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0002.png
Årsrapport 2017
1.0 Forord
© 2018
Udlændingestyrelsen
Ryesgade 53
2100 København Ø
Tlf.: 35 36 66 00
E-mail: [email protected]
www.nyidanmark.dk
1. november 2018
Alle rettigheder tilhører Udlændingestyrelsen.
Udgivelsen kan frit hentes på www.nyidanmark.dk
Udlændingestyrelsens udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse.
02/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0003.png
Indholdsfortegnelse
1.0 Forord
Forord
Resume
Indledning
4
5
7
3.1 Kort om indkvarteringsopgaven .................................................................................. 7
3.2 Udlændingestyrelsens tilsynsforpligtelse .................................................................... 8
3.3 Risiko og væsentlighed ................................................................................................ 9
3.4 Hvem fører Udlændingestyrelsen tilsyn med og hvordan? ......................................... 9
3.5 Brug af eksterne parter ..............................................................................................10
Faglige tilsyn
11
4.1 Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning ....................................11
Økonomiske tilsyn
13
5.1 Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning ....................................13
Bygnings- og brandtilsyn
14
6.1 Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning ....................................14
Informationssikkerhedstilsyn
15
7.1 Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning ....................................15
Inventartilsyn
Samlet vurdering
Perspektivering i forhold til fremtidige tilsyn
Bilag 1
Udlændingestyrelsens samlede tilsyn i 2017
16
17
19
03/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0004.png
1.0 Forord
1.0 Forord
I 2017 gennemførte Udlændingestyrelsen og styrelsens underleverandør, Socialtilsyn Midt, i alt 50 tilsyn med indkvarte-
ringsoperatørernes drift af asylcentrene i Danmark. Tilsynene blev gennemført med udgangspunkt i et nyt tilsynskoncept,
som blev lanceret i maj 2017.
Formålet med at føre tilsyn med driften af asylcentre er først og fremmest at sikre, at operatørerne løser opgaven som
den er beskrevet i operatørkontrakten, loven og retningslinjerne. Det er også et formål at styrke samarbejdet om indkvar-
teringsopgaven og drage nyttig læring af de observationer, der gøres på tilsynene. Denne læring indgår konkret i det lø-
bende arbejde med at forbedre og optimere driften af centrene.
Denne årsrapport er den første samlede beskrivelse af resultaterne af Udlændingestyrelsens tilsyn. Rapporten synliggør
konkret resultaterne af tilsynene og giver indblik i nogle af de udfordringer, indkvarteringsoperatørerne står overfor i det
daglige arbejde med driften af asylcentrene.
Det nye koncept har betydet, at Udlændingestyrelsen nu gennemfører langt flere tilsyn med asylcentrene end tidligere.
Det gælder især de såkaldte faglige tilsyn, hvor der også gøres brug af helt nye metoder, som både inddrager ledelse,
medarbejdere og beboere på asylcentrene.
Det første år med Udlændingestyrelsens nye tilsynskoncept har givet styrelsen et mere dybdegående indblik i driften af
asylcentrene, og de hyppigere besøg på centrene danner basis for en mere kvalificeret dialog med operatørerne om de
udfordringer, der kan være med driften af et indkvarteringssystem, som bl.a. skal kunne håndtere store udsving i antallet
af personer, som skal indkvarteres, forsørges og tilbydes sundhedsbehandling, undervisning og aktivering, fritidstilbud til
børn osv. Dette arbejde er til stor gavn for både operatørerne og Udlændingestyrelsen.
04/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0005.png
2.0 Resume
2.0 Resume
Udlændingestyrelsen har ansvaret for at indkvartere asylansøgere og andre udlændinge, som bliver forsørget af Udlæn-
dingestyrelsen. Indkvarteringen sker på asylcentre, som drives af såkaldte indkvarteringsoperatører. Udlændingestyrelsen
og indkvarteringsoperatørerne indgår kontrakt om driften af centrene. I 2017 var i alt 6.820 årspersoner
1
indkvarteret i
asylcentersystemet, og i alt 47 asylcentre
2
har været i drift i hele eller dele af året. Centrene blev i 2017 drevet af Røde
Kors, Vesthimmerlands Kommune, Jammerbugt Kommune, Tønder Kommune, Thisted Kommune og Kriminalforsorgen.
Derudover har Langeland Kommune i starten af 2017 været under afvikling som asylcenteroperatør. Ud over det alminde-
lige asylcentersystem har Udlændingestyrelsen kontrakt med to mindre indkvarteringssteder for asylansøgere med særli-
ge behov.
I 2017 gennemførte Udlændingestyrelsen og styrelsens underleverandør, Socialtilsyn Midt, i alt 50 tilsyn med indkvarte-
ringsoperatørernes drift af asylcentrene. Tilsynene fordelte sig på 24 faglige tilsyn, 8 økonomiske tilsyn, 11 bygningstilsyn
og 7 informationssikkerhedstilsyn. 35 tilsyn blev gennemført ved besøg på asylcentrene, mens 15 tilsyn blev gennemført
som skriftlige tilsyn.
Samlet vurdering
Asylcentrene fremstår generelt veldrevne. Operatørerne har samlet set et stort ledelsesmæssigt fokus på opgaveløsnin-
gen og den løbende kvalitetsudvikling. Tilsynene har dog også vist, at der på nogle områder er udfordringer for operatø-
rerne. For de fleste operatører gælder, at det er nogle af de samme forhold på asylcentrene, som oftest giver anledning til
opfølgning over for operatørerne. Det er især mangler i indhold og kendskab til husorden, tilstedeværelseskontrol, nulto-
lerance over for kriminalitet og radikalisering og medarbejdernes kendskab til retningslinjer og procedurer, som har givet
operatørerne praktiske udfordringer i den daglige drift.
Andre forhold, som har krævet opfølgning, har eksempelvis været tydelig identifikation af beboere i forbindelse med
udbetaling af kontante ydelser, operatørernes administration af udgifter til social- og sundhedsydelser og mangler i data-
behandleraftaler med operatørernes underleverandører.
Især på Udrejsecenter Kærshovedgård kunne styrelsen konstatere væsentlige udfordringer på en række områder, som
bl.a. har resulteret i, at styrelsen har fulgt særskilt op. Operatøren har også sat yderligere ledelsesmæssigt fokus på at få
løftet opgavevaretagelsen på flere områder som følge af tilsynet.
Hvad bruger vi tilsynene til?
Den viden, Udlændingestyrelsen får på tilsynene, bruges bl.a. i den løbende planlægning af kommende tilsyn. Hvis et
tilsyn f.eks. viser, at et center ikke løser en eller flere opgaver i overensstemmelse med kontrakten, loven eller retnings-
linjerne, skal operatøren af centret rette op på det eller de forhold, som Udlændingestyrelsen indskærper over for opera-
tøren. I enkelte tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at der var behov for at følge op på, om operatørerne
efterfølgende rettede op på konkrete forhold, har styrelsen besluttet at gennemføre supplerende tilsyn eller at fremrykke
et ordinært tilsyn med de konkrete centre.
Tilsynene er også med til at give Udlændingestyrelsen et indgående kendskab til de udfordringer operatørerne står med i
den daglige drift af centrene. Denne viden bliver løbende brugt i Udlændingestyrelsens vurdering af den risiko og væsent-
lighed der er forbundet med de enkelte opgaver. Det vil sige, at de udfordringer, der er forbundet med konkrete opgaver
1
En årsperson er defineret som tilknytning til indkvarteringssystemet i et år for én person, hvor det ikke er en betingelse, at det er den sam-
me person, der modtager indkvartering og underhold hele året. Antallet er således ikke et udtryk for, at der har været 6.820 forskellige per-
soner indkvarteret i asylcentersystemet i løbet af 2017, da der kan have været personer, som er flyttet ind og ud af systemet, og antallet af
unikke personer, som har været indkvarteret i asylcentersystemet i 2017 er således højere end 6.820.
2
I opgørelsen heraf er centre tilhørende Langeland Kommune ikke medtaget, ligesom resultater af tilsyn på operatørens centre ikke fremgår
af denne rapport. I opgørelsen indgår to centre, som har været drevet i samdrift med andre centre, samt to særlige indkvarteringssteder.
05/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0006.png
2.0 Resume
på centrene sammenholdes med hvor væsentlig den enkelte opgave er for driften af centret, og hvor stor risiko der er
for, at der sker fejl. Denne afvejning indgår som et væsentligt element, når Udlændingestyrelsen skal beslutte, hvilke
centre, der skal føres tilsyn med, hvornår og på hvilken måde.
Princippet om risiko og væsentlighed spiller sammen med viden om de udfordringer, der er knyttet til konkrete driftsop-
gaver på centrene. Et eksempel er udbetalingen af kontante ydelser til beboerne. Opgaven er væsentlig, fordi den er for-
udsætningen for, at beboerne kan få opfyldt basale behov. Opgaven er også forbundet med en vis risiko, fordi store kon-
tantbeløb er til udbetaling på en gang, og det er afgørende, at hver enkelt udbetaling er korrekt. Der kan være visse prak-
tiske udfordringer forbundet med udbetaling af kontante ydelser, og der er derfor særlig fokus på opgaven. Da opgaven
egner sig til uanmeldte tilsyn, vil Udlændingestyrelsen årligt gennemføre uanmeldte tilsynsbesøg i forbindelse med udbe-
talingen af ydelser. Hvis styrelsen på et tilsyn vurderer, at der på et center har vist sig at være særlige udfordringer med
f.eks. at sikre, at beboerne identificerer sig korrekt ved udbetalingen, vil styrelsen overveje, om der på ny skal føres tilsyn
med ydelsesudbetalingen på samme center eller på et andet center hos samme operatør.
Udlændingestyrelsen bruger også erfaringerne fra tilsynene til at forbedre samarbejdet og dialogen med indkvarterings-
operatørerne. Erfaringerne fra tilsynene indgår både i dialogen med den enkelte operatør om konkrete opgaver og i for-
bindelse med mere overordnede eller principielle drøftelser med den samlede operatørkreds. Der afholdes regelmæssige
møder mellem Udlændingestyrelsen og den samlede operatørkreds, hvor både konkrete erfaringer fra tilsynene og mere
generelle betragtninger bliver drøftet som et fast punkt. Derudover bruges erfaringerne fra tilsynene i det løbende arbej-
de med at forbedre operatørkontrakterne og gøre dem mere lettilgængelige og anvendelige for den enkelte centermed-
arbejder.
De metoder, Udlændingestyrelsen anvender især på de faglige tilsyn, kan løbende tilpasses efter behov. Erfaringerne fra
tilsynene i 2017 er derfor løbende blevet brugt til at forbedre den måde, styrelsen fører tilsyn på.
En væsentlig afledt effekt af den nye måde at føre tilsyn på er, at erfaringerne fra de enkelte tilsyn nu bruges konkret og
aktivt på tværs af de forskellige tilsyn. Dette har især været tilfældet for de 35 besøgstilsyn, hvor Udlændingestyrelsen
fysisk har været til stede på centeradresserne. Her er de erfaringer og den viden, styrelsens medarbejdere har opnået
aktivt blevet brugt som led i øvrige tilsyn. Dette har f.eks. været tilfældet flere gange, hvor Udlændingestyrelsens medar-
bejdere på et fagligt tilsyn har gjort observationer af fysiske forhold, som efterfølgende er blevet taget op på bygningstil-
syn eller i den daglige dialog med operatørerne om bygningsforhold.
Som et andet eksempel på den tværgående effekt af tilsynene opstod der i forbindelse med et økonomisk tilsyn i 2017 en
mistanke om, at de faglige retningslinjer for bevilling af sundhedsydelser til beboerne på en række centre ikke blev over-
holdt. Selv om der var administreret korrekt ud fra et revisionsmæssigt synspunkt, gjorde det tværgående fokus, at mate-
rialet fra det økonomiske tilsyn blev brugt som grundlag for et fagligt tilsyn på sundhedsområdet
3
.
Ud over Udlændingestyrelsens tilsyn fører en række andre myndigheder og internationale organisationer også tilsyn eller
såkaldte monitoreringsbesøg på centrene. Resultaterne af disse besøg indgår som en aktiv del af Udlændingestyrelsens
tilsyn. Det er især på Udlændingestyrelsens faglige besøgstilsyn, der følges op på, om operatørne har foretaget den nød-
vendige opfølgning på resultaterne af både Udlændingestyrelsens egne tilsyn og eventuelle andre myndigheder eller
organisationers tilsyn eller monitoreringsbesøg. Folketingets Ombudsmand, UNHCR og Arbejdstilsynet er blandt de myn-
digheder og organisationer, som fører tilsyn med eller gennemfører monitoreringsbesøg på centrene.
Den tætte forbindelse mellem Udlændingestyrelsens egne tilsyn, andre myndigheder og organisationers tilsyn og den
løbende dialog om varetagelse af indkvarteringsopgaven er fortsat i 2018.
3
Det faglige tilsyn på sundhedsområdet blev iværksat i 2017 og er endeligt afsluttet i 2018. Tilsynet har særligt fokus på bevilling af tandbe-
handling til asylansøgere. Tilsynet omfatter alle operatører.
06/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0007.png
3.0 Indledning
3.0 Indledning
Udlændingestyrelsen lancerede i maj 2017 et nyt koncept for tilsynet med asylindkvarteringsområdet
4
. Formålet med det
nye koncept er bl.a. at give Udlændingestyrelsen et mere kvalificeret indblik i driften af asylcentrene. Tilsynet kommer
rundt om de væsentligste dele af driften og ser bl.a. på, om beboerne har adgang til de ydelser, de har krav på og forstår
vigtige ting om deres hverdag, f.eks. hvor og hvordan de kan få sundhedsbehandling, hvad de skal gøre i tilfælde af brand,
og om de bliver behandlet værdigt. Tilsynet ser også på, om bygningsstanden og brandsikkerheden er i orden, om opera-
tørerne har tilstrækkelig informationssikkerhed på IT-området, og om den økonomiske administration er korrekt og lever
op til god revisionsskik.
Udlændingestyrelsen og styrelsens underleverandører gennemførte i alt 50 tilsyn i 2017. Af disse var 24 faglige tilsyn, 8
økonomiske tilsyn, 11 bygningstilsyn og 7 informationssikkerhedstilsyn. 35 tilsyn er gennemført på centeradresserne, dvs.
at Udlændingestyrelsen og/eller styrelsens leverandører har været til stede på centeradresserne, mens 15 tilsyn er gen-
nemført som skriftlige tilsyn. Udlændingestyrelsen deltog også i 3 ud af Folketingets Ombudsmands 5 tilsyn på asylcentre.
Som en del af tilsynskonceptet udarbejder Udlændingestyrelsen årligt en rapport over styrelsens tilsyn med driften af
asylcentrene, hvor de vigtigste observationer fra tilsynene beskrives. Rapporten har særlig vægt på de observationer, som
er gjort på tværs af operatørerne. Årsrapporten for 2017 er den første årsrapport om Udlændingestyrelsens samlede
tilsyn. Årsrapporten sendes til alle indkvarteringsoperatører og offentliggøres på nyidanmark.dk.
Årsrapporten indeholder en beskrivelse af, hvilke tilsyn der er gennemført i 2017 og de anbefalinger og indskærpelser,
som Udlændingestyrelsen har givet operatørerne. Rapporten skal give mulighed for læring og udvikling for operatørerne i
bred forstand og formidle resultaterne af Udlændingestyrelsens tilsyn til andre, som har interesse i området.
Årsrapporten kan læses i sin helhed af læseren, som ønsker et samlet overblik, men kan også læses delvist af den enkelte
centermedarbejder, som ønsker at fokusere på et eller flere konkrete fagområder.
Årsrapporten indeholder ikke en beskrivelse af tilsyn gennemført i 2017 som følge af det skærpede tilsyn med Langeland
Kommune.
3.1
Kort om indkvarteringsopgaven
Udlændingestyrelsen har efter udlændingeloven forsørgelsespligten over for asylansøgere og visse udlændinge, som op-
holder sig ulovligt i Danmark.
5
Udlændingestyrelsen har også ansvaret for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for udlændinge, som er under
styrelsens forsørgelse. Dette sker i samarbejde med indkvarteringsoperatørerne, som kan være private organisationer
eller selskaber, statslige styrelser eller kommuner.
Udlændingestyrelsen indgår kontrakter med indkvarteringsoperatørerne, som har ansvaret for driften af indkvarterings-
steder (centre) i asylsystemet
6
. Kontraktforholdet er en såkaldt bestiller-udfører-model, dvs. at styrelsen bestiller opera-
4
Udlændingestyrelsen lancerede i juni 2017 et selvstændigt koncept og en kvalitetsmodel for tilsynet med asylcentre og afdelinger for uled-
sagede mindreårige asylansøgere. Socialtilsyn Midt gennemfører tilsyn på centre og afdelinger for uledsagede mindreårige på vegne af Ud-
lændingestyrelsen.
5
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt omfatter ikke udlændinge, som har lovligt ophold i Danmark, udlændinge som har indgået ægteskab
med en herboende person, med mindre særlige grunde foreligger, udlændinge hvis opholdssted ikke kendes, udlændinge som har ret til
forsørgelse efter anden lovgivning, og udlændinge hvis indkvartering, underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser politiet drager
omsorg for.
07/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0008.png
3.0 Indledning
tøren til at udføre den opgave, som styrelsen har det overordnede ansvar for. Kontrakterne indgås på operatørniveau og
beskriver den enkelte operatørs samlede drift af centrene. Kontrakterne indeholder bl.a. en beskrivelse af den økonomi-
ske ramme for driften af centrene og de ydelser, operatøren skal levere til beboerne, bl.a. kost eller kontante ydelser,
undervisning og aktivering og sundhedsbehandling.
Ud over operatørkontrakten fastlægges rammerne for driften af centrene af den almindelige lovgivning på området, hvor
udlændingeloven og finansloven er de vigtigste. Udlændingeloven fastlægger, hvilke overordnede ydelser, beboerne på
centrene skal have, mens finansloven fastlægger taksterne for operatørernes levering af ydelserne.
Derudover har Udlændingestyrelsen udarbejdet retningslinjer, som nærmere beskriver nogle af de ydelser, som operatø-
rerne skal give til de beboere, som er indkvarteret på centrene.
I 2017 har Udlændingestyrelsen haft operatørkontrakter med 6 operatører; Jammerbugt Kommune, Kriminalforsorgen,
Røde Kors, Thisted Kommune, Tønder Kommune og Vesthimmerlands Kommune Udlændingestyrelsen har også haft kon-
trakt med to indkvarteringssteder uden for det almindelige centersystem. Kontrakten med Langeland Kommune var i
2017 en såkaldt afviklingskontrakt. Langeland Kommune ophørte med at være operatør i første halvår 2017.
Asylcentersystemet består af forskellige centertyper; modtagecentre er for nyindrejste asylansøgere, som opholder sig
her i den helt indledende fase af asylsagsbehandlingen. Når det er besluttet, at asylsagen skal behandles i Danmark, flyt-
tes asylansøgeren til et opholdscenter, hvor han eller hun er indkvarteret, indtil der enten meddeles opholdstilladelse
eller endeligt afslag på asylansøgningen. Efter et endeligt afslag på asylansøgningen
flyttes den afviste asylansøger først til et hjemrejsecenter, og hvis vedkommende ikke
Uledsagede mindre-
medvirker til sin udrejse videre til et udrejsecenter.
årige
er mindreårige
udlændinge, som er i
Uledsagede mindreårige asylansøgere indkvarteres på særlige børnecentre eller -
Danmark uden deres
afdelinger på opholdscentre. Ud over disse centre, driver Røde Kors et kvinde- og om-
forældre eller andre
sorgscenter til henholdsvis enlige kvinder (med og uden børn) og asylansøgere, som har
voksne personer, som
et særligt omsorgsbehov. Antallet af centre og fordelingen mellem de forskellige center-
reelt er trådt i foræl-
typer varierer efter indkvarteringsbehovet, sammensætningen af beboere, f.eks. ande-
drenes sted.
len af familier, enlige og uledsagede mindreårige.
3.2
Udlændingestyrelsens tilsynsforpligtelse
Hverken udlændingeloven eller andre love indeholder bestemmelser om Udlændingestyrelsens tilsynsforpligtelser. Det er
imidlertid en del af styringsmodellen mellem Udlændingestyrelsen og operatørerne (bestiller-udfører-modellen), at Ud-
lændingestyrelsen fører kontrol med og følger op over for operatørerne bl.a. ved at føre tilsyn.
Formålet med Udlændingestyrelsens tilsyn er at føre kontrol med og sikre, at operatørerne løbende leverer ydelser, som
har det indhold og det omfang, som er beskrevet i operatørkontrakten og gældende regler og retningslinjer. Det er også
formålet at sikre, at operatørerne løser opgaven på en måde, som understøtter det overordnede formål med driften af
asylcentrene.
Operatørkontrakterne indeholder derfor bestemmelser om Udlændingestyrelsens mulighed for at føre tilsyn med opera-
tørernes opgaveløsning.
Udlændingestyrelsens tilsyn med indkvarteringsoperatørerne omfatter faglige tilsyn, økonomiske tilsyn, bygnings- og
brandtilsyn, inventartilsyn og informationssikkerhedstilsyn.
6
Med undtagelse af driften af udrejsecentrene har indkvarteringsopgaven siden ultimo 2015 årligt været i EU-udbud. Vesthimmerland Kom-
mune, Jammerbugt Kommune, Tønder Kommune, Thisted Kommune, Røde Kors, Ask4Us og Station Vest har vundet de respektive udbud for
2017.
08/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0009.png
3.0 Indledning
3.3
Risiko og væsentlighed
Udlændingestyrelsens tilsyn er hovedsageligt baseret på en vurdering af risiko og væsentlighed. Det betyder, at tilsynene
planlægges og gennemføres ud fra en samlet vurdering af om opgaverne er forbundet med en større eller mindre risiko,
og hvor væsentlig betydning de enkelte opgaver har for driften af indkvarteringsområdet.
Den risiko- og væsentlighedsbaserede tilgang sikrer, at Udlændingestyrelsen løbende bruger ressourcerne bedst muligt
og der, hvor der forventes den største effekt. Alle centre og alle dele af den samlede indkvarteringsopgave vil derfor ikke
blive genstand for tilsyn med samme hyppighed og intensitet. Tilsynene planlægges dog sådan, at der gennemføres tilsyn
hos alle operatører hvert år, og alle centre og opgaver vil inden for en årrække som udgangspunkt blive gjort til genstand
for et tilsyn.
3.4
Hvem fører Udlændingestyrelsen tilsyn med og hvordan?
Udlændingestyrelsens tilsyn med indkvarteringsoperatørerne udføres på operatør-, regions-, eller centerniveau. Tilsyn på
operatørniveau vil omfatte alle operatørens centre og vil typisk være tilsyn med mere generelle forhold, f.eks. om opera-
tøren har husordner for centrene, og om de har udarbejdet retningslinjer og procedurer for væsentlige dele af driften.
Tilsyn på regionsniveau er tilsyn med bestemte opgaver, som løses samlet for alle centre, som er placeret i regionen.
Tilsyn på centerniveau er tilsyn med den måde en eller flere konkrete opgaver bliver løst på det enkelte asylcenter.
Udlændingestyrelsen fastlægger hvert år inden udgangen af januar en
årsplan
for tilsynene. Årsplanen beskriver de tilsyn,
som styrelsen planlægger at afholde inden for samme kalenderår.
I tillæg til de planlagte tilsyn kan Udlændingestyrelsen, hvis der vurderes at være behov for det, gennemføre
supplerende
tilsyn.
Det kan især være relevant, hvis styrelsen får kendskab til, at der er forhold på et center, som det vurderes, at der
er behov for at undersøge nærmere eller følge op på.
Tilsyn gennemføres enten som
besøgstilsyn,
hvor styrelsens medarbejdere og/eller eksterne samarbejdsparter fører
tilsyn ved fremmøde på det enkelte center eller som
skriftlige tilsyn,
hvor styrelsen gennemfører tilsynet på baggrund af
skriftligt materiale fra operatøren.
Afhængig af, hvilken type besøgstilsyn, det drejer sig om og formålet med tilsynet holder Udlændingestyrelsen samtaler
med ledelsen og/eller medarbejdere og eventuelt beboere. Et besøgstilsyn kan også gennemføres ved, at styrelses med-
arbejdere observerer udførelsen af en driftsopgave, gennemgår standen af ejendommen eller den foreliggende regn-
skabsmæssige dokumentation m.v.
Skriftlige tilsyn benyttes, hvor et besøgstilsyn ikke vil give tilsynet en afgørende mervær-
di.
Besøgstilsyn vil som udgangspunkt være
anmeldt
i forvejen til den enkelte operatør. Hvis
det vurderes nødvendigt, eller hvis formålet med tilsynet ellers fortabes, kan styrelsen
vælge at gennemføre
uanmeldte tilsyn.
Ved afslutningen af et tilsyn kommer Udlændingestyrelsen med eventuelle
anbefalinger
eller
indskærpelser
til operatøren. Anbefalinger gives, hvis der ikke er konstateret for-
hold, som vurderes at være en misligholdelse af operatørkontrakten eller af retningslinjer
m.v., men hvor opgaven alligevel vurderes at kunne løses mere hensigtsmæssigt.
Uanmeldte tilsyn
er
tilsyn, som ikke er
varslet på forhånd,
eller hvor operatøren
gives så kort et varsel,
at operatøren ikke har
mulighed for at forbe-
rede sig på tilsynet.
Indskærpelser benyttes, hvis Udlændingestyrelsen konstaterer forhold, som ikke er i overensstemmelse med operatør-
kontraktens indhold, ordlyd eller hensigt eller gældende regler og retningslinjer.
Ved afslutningen af besøgstilsyn modtager operatøren mundtligt styrelsens eventuelle foreløbige anbefalinger og ind-
skærpelser. Alle tilsyn afsluttes med et afslutningsbrev til operatøren med resultatet af tilsynet.
09/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0010.png
3.0 Indledning
Operatørerne skal selv sikre, at der følges op på tilsynene og rette op på de indskærpelser, Udlændingestyrelsen er kom-
met med. Afhængig af om der er tale om alvorlige forhold, kan Udlændingestyrelsen følge op på, om operatøren har ef-
terlevet indskærpelserne. Dette kan eventuelt ske ved, at styrelsen gennemfører et supplerende tilsyn med det enkelte
center. Der kan også ske opfølgning i forbindelse med tilsyn på andre centre under samme operatør. Hvis særlige forhold
gør det nødvendigt, kan Udlændingestyrelsen beslutte at føre tilsyn med en øget hyppighed og intensitet eller træffe
beslutning om at lukke indkvarteringsstedet.
Erfaringer fra gennemførte tilsyn indgår i Udlændingestyrelsens overvejelser om fremtidige tilsyn.
3.5
Brug af eksterne parter
Udlændingestyrelsen kan gøre brug af eksterne parter til at føre tilsyn med asylcentrene.
Dette gør sig gældende for tilsyn på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige, hvor Socialtilsyn Midt fra septem-
ber 2017 har ført faglige besøgstilsyn på vegne af Udlændingestyrelsen. Socialtilsynets tilsyn med indkvarteringssteder for
uledsagede mindreårige blev besluttet med lov nr. 702 af 8. juni 2017. Tilsynet gennemføres på vegne af Udlændingesty-
relsen inden for rammer fastsat af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Socialministeriet. Tilsynet sker
med udgangspunkt i et selvstændigt koncept for tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige. Formålet
med at Socialtilsyn Midt fører tilsynene er at sikre, at tilsynet med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udfø-
res af instanser, der besidder en særlig sagkundskab på området.
Der benyttes også eksterne parter til gennemførelse af cirkulæretilsyn på bygningsområdet. Regler for og indholdet af
disse tilsyn er fastlagt i Cirkulære om vedligeholdelsestilsyn af statens bygninger.
Andre myndigheder og internationale organisationer
Ud over Udlændingestyrelsens egne tilsyn gennemfører en række andre myndigheder og internationale organisationer
tilsyn eller monitoreringsbesøg på de danske asylcentre, herunder Folketingets Ombudsmand, Arbejdstilsynet, det lokale
beredskab og FN’s Flygt i gehøjko
issariat UNHCR .fl. Resultater e af disse besøg i dgår so e aktiv del af styrel-
sens egne tilsyn, og det vurderes fra gang til gang, i hvilken udstrækning styrelsen skal følge konkret op på resultaterne,
og om resultaterne giver anledning til at ændre i styrelsens tilsynsplan.
10/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0011.png
4.0 Faglige tilsyn
4.0 Faglige tilsyn
Udlændingestyrelsen gennemførte i 2017 18 faglige besøgstilsyn
7
. De
fleste tilsyn omhandlede operatørernes levering af ydelser til beboerne,
den generelle trivsel blandt beboere og medarbejdernes kendskab til og
efterlevelse af procedurer og retningslinjer m.v. Tilsynene blev primært
gennemført ved samtaler med beboere, medarbejdere og ledelse på
centrene. To tilsyn omhandlede rådgivningstjenesterne, som i 2017 blev
varetaget af Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Tilsynene havde bl.a.
fokus på, hvordan rådgivningen blev planlagt og udført.
Udlændingestyrelsen iværksatte i 2. kvartal 2017 et fagligt tilsyn med
generelt skriftligt materiale på en række områder hos alle 6 operatører.
Udlændingestyrelsen indhentede husorden på alle sprog, beredskabs-
planer, en beskrivelse af operatørernes eventuelle værdigrundlag, en
beskrivelse af den pædagogiske tilgang for børnecentre og operatørernes
interne procedurer og retningslinjer for en række centrale områder af
driften.
Udlændingestyrelsen iværksatte desuden i 4. kvartal 2017 et skriftligt
tilsyn med sundhedsområdet med fokus på tandbehandling for voksne
asylansøgere på 9 centre. Tilsynet gennemføres og afsluttes i 2018 og
indgår derfor ikke i denne årsrapport.
Faglige tilsyn
er tilsyn med operatø-
rernes levering af de ydelser, som asyl-
ansøgere og andre udlændinge under
Udlændingestyrelsens forsørgelse har
krav på, mens de opholder sig på asyl-
centrene.
Det er også en grundlæggende del af
de faglige tilsyn, at der føres tilsyn med
den generelle trivsel blandt beboere.
Tilsynet ser også på medarbejdernes
kendskab til og efterlevelse af procedu-
rer og retningslinjer m.v.
Tilsynene gennemføres med udgangs-
punkt i operatørkontrakten, hvor ope-
ratørens levering af de ydelser, der er
beskrevet i kontrakten, bliver gennem-
gået. Udlændingestyrelsen taler både
med ledelse, medarbejdere og beboere
for at få en så bred afdækning af em-
nerne som muligt.
4.1
Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning
De faglige tilsyn har vist, at det især er bestemte forhold, som giver ope-
ratørerne udfordringer i den daglige drift af centrene. Flere af de forhold,
som har resulteret i indskærpelser og anbefalinger fra Udlændingestyrel-
sen, går igen hos flere operatører. Følgende udvalgte temaer fra de fagli-
ge tilsyn har resulteret i indskærpelser og/eller anbefalinger til operatø-
rerne:
Husorden.
Udlændingestyrelsen har flere steder indskærpet, at husordenen skal oversættes til alle relevante sprog og
udleveres til beboerne. Indskærpelserne har også omhandlet det nærmere indhold af husordnerne. Udlændingesty-
relsen har desuden anbefalet bl.a. bedre kendskab til husordenen blandt medarbejderne.
Vagtberedskab.
Udlændingestyrelsen har på nogle centre indskærpet, at centrene skal sikre, at beboerne uden for
normal arbejdstid kan tilkalde hjælp ved akut opståede situationer og komme i kontakt med vagtberedskabet tilknyt-
tet centrene.
Tilstedeværelseskontrol.
Udlændingestyrelsen har på flere centre indskærpet, at centrene skal sikre,
at reglerne for tilstedeværelseskontrol på centrene overholdes, og at centrene skal administrere efter retningslinjerne
for privat indkvartering og lovligt fravær med økonomi.
7
Heraf har Socialtilsyn Midt på vegne af Udlændingestyrelsen udført 4 tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige. Udlæn-
dingestyrelsen har deltaget i Socialtilsyn Midts tilsyn.
11/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0012.png
4.0 Faglige tilsyn
Nultolerance over for kriminalitet.
Udlændingestyrelsen har på de fleste centre indskærpet nultolerancepolitikken,
kravet om anmeldelse til det lokale politi og pligten til at indberette kriminalitet og alvorlige hændelser på centret til
Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har indskærpet indberetningspligten og pligten til at politianmelde over
for operatørerne og centrene, hvis et center over en periode på 3 måneder har haft flere end nogle ganske få mindre
alvorlige hændelser, som ikke er indberettet eller politianmeldt korrekt.
Radikalisering.
Udlændingestyrelsen har på flere centre anbefalet, at centrene gør alle medarbejdere bekendt med
indikatorer på radikalisering og i stand til at identificere mistanke om radikalisering blandt centrets beboere.
Retningslinjer og procedurer.
Udlændingestyrelsen har over for flere operatører anbefalet, at operatørerne udarbej-
der en eller flere interne procedurer og retningslinjer til medarbejderne vedrørende f.eks. magtanvendelse, euforise-
rende stoffer, kriminalitet, mistanke om seksuelle overgreb, mistanke om radikalisering, sultestrejke og medarbejder-
nes omgang med beboere.
Kendskab til centerlederen.
Udlændingestyrelsen har på nogle centre anbefalet, at kendskabet til hvem, der er leder
af centret, udbredes blandt beboerne.
Opstilling af mål i udviklingsplanerne og opfølgning.
Udlændingestyrelsen har på enkelte indkvarteringssteder for
uledsagede mindreårige anbefalet, at indkvarteringsstederne opstiller konkrete mål for undervisning og for udviklin-
gen af kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed i udviklingsplanerne for alle beboere.
12/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0013.png
5.0 Økonomiske tilsyn
5.0 Økonomiske tilsyn
I 2017 gennemførte Udlændingestyrelsen økonomiske besøgstilsyn på 3
centre, hvor der blev ført tilsyn med udbetalingen af kontante ydelser til
beboerne på centrene. Der blev også ført tilsyn med operatørernes kon-
trol med, at de indkvarterede beboere også reelt havde centret som de-
res primære opholdssted (tilstedeværelseskontrol).
Ud over besøgstilsynene blev der gennemført skriftlige tilsyn med 5 ope-
ratører. Tilsynene så på operatørernes administration af den finansielle
ramme til betaling af social- og sundhedsydelser. Fokus var bl.a. på, om
de fakturerede udgifter var dokumenteret i forhold til kravene i opera-
tørkontrakterne.
Skriftligt tilsyn med administrationen af den finansielle ramme til betaling
af social- og sundhedsydelser for yderligere 1 operatør og tilsyn med om
udgifter til en cateringordning var fuldt ud dokumenteret for den samme
operatør blev igangsat i 2017 men er ikke afsluttet. Resultaterne af dette
tilsyn er derfor ikke med i denne rapport.
Økonomiske tilsyn
er tilsyn med opera-
tørernes økonomiske og regnskabs-
mæssige forvaltning af midler udbetalt
af Udlændingestyrelsen i forbindelse
med operatørens varetagelse af ind-
kvarteringsopgaven.
Det er også tilsyn med udbetalingen af
kontante ydelser til beboerne på cen-
trene og tilsyn med at operatøren fører
kontrol med, om de personer, der er
registreret som indkvarteret på centret,
også reelt har centret som deres pri-
mære opholdssted (tilstedeværelses-
kontrol).
5.1
Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning
Identifikation.
På de økonomiske besøgstilsyn (ydelsesudbetalings- og tilstedeværelseskontroltilsyn) har Udlændinge-
styrelsen på flere centre anbefalet, at centret giver beboere, der har mistet deres id-kort, en udskrift fra LetAsyl
8
med
foto, ID-nummer, operatørens stempel, medarbejderens underskrift og dato for underskriften. I forlængelse heraf har
Udlændingestyrelsen anbefalet, at en sådan udskrift fra LetAsyl følges op med en bestilling af nyt id-kort til beboeren.
Kasserapporter.
Udlændingestyrelsen har på flere centre anbefalet ændringer af centrenes håndtering af kasserap-
porter og afstemningsoversigter. Udlændingestyrelsen har bl.a. anbefalet, at kasserapporter og afstemningsoversigter
udskrives, underskrives af den/de regnskabsansvarlige og gemmes.
Over for en enkelt operatør bemærkede Udlændingestyrelsen konkret, at der i forbindelse med gennemgangen af mate-
rialet var blevet registreret en række uregelmæssigheder i forhold til de igangsatte behandlinger på tandlægeområdet.
Endvidere vurdererede Udlændingestyrelsen, at operatøren så ud til at have anvendt for mange midler på tandlægeom-
rådet i en længere periode. Sluttelig noterede Udlændingestyrelsen, at operatøren havde afsluttet samarbejdet med den
tandlæge, som havde udført de ovennævnte tandbehandlinger.
LetAsyl er indkvarteringsoperatørernes eget IT-system. Systemet bruges til en lang række administrative opgaver på centrene, herunder
styring af værelsesfordeling, registrering af beboernes deltagelse i undervisnings- og aktiveringsaktiviteter, journaloptegnelser vedr. den
enkelte beboer m.v.
8
13/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0014.png
6.0 Bygnings- og brandtilsyn
6.0 Bygnings- og brandtilsyn
Bygnings- og brandtilsyn udført i 2017 omfattede besøgstilsyn på 11 cen-
tre, hvor der blev ført tilsyn med vedligeholdelsesplaner, kvalitetssikring,
udført arbejde, vedligeholdelse af fællesarealer og udvendig klimaskærm.
Tilsynet omfattede også en gennemgang og drøftelse af materiale om-
kring brandsikkerhed, herunder årshjul, beredskabsplaner og beboerin-
strukser.
Bygnings- og brandtilsyn
føres af
Udlændingestyrelsen eller en ekstern
byggerådgiver.
Der føres tilsyn med standen af de
ejendomme, der bruges til indkvarte-
ring af asylansøgere. Tilsynet ser bl.a.
på, om bygningerne er tilstrækkeligt
vedligeholdt. Der kan være forskel på
omfanget af et tilsyn afhængig af de
forpligtelser, der følger af lejekontrak-
ten på adressen.
Der ses også på indeklimaet, energi-
forbruget og brandforhold.
På de asylcentre, som Udlændingesty-
relsen ejer, føres endvidere cirkulære-
tilsyn om vedligeholdelsesstanden
m.v. på statens ejendomme. Disse
tilsyn føres altid af eksterne rådgivere.
Brandtilsyn omfatter en gennemgang
og drøftelse af materiale omkring
brandsikkerhed. Tilsynet er et sup-
plement til beredskabets lovpligtige
tilsyn på området.
6.1
Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning
Resultaterne af bygningstilsynene har ikke vist forhold, som er gennemgå-
ende hos operatørerne. Der har alene været tale om forhold, som var
specifikke for de enkelte centre.
Udlændingestyrelsen har således ved tilsynene bl.a. konstateret følgende
forhold på enkelte asylcentre:
Brandårshjul.
Materialet har ikke været opdateret. Der har derfor
været behov for yderligere skriftlig opfølgning på brandårshjul i for-
hold til brandforholdene.
Rengøringsstandarder.
Især på fællesområder har standarden ikke
altid været tilfredsstillende.
Vedligeholdelse.
Det har været nødvendigt enkelte gange at udbedre
fejl på kritiske bygningsdele f.eks. gelændre og tekniske installationer.
14/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0015.png
7.0 Informationssikkerhedstilsyn
7.0 Informationssikkerhedstilsyn
Udlændingestyrelsen gennemførte informationssikkerhedstilsyn på 3
centre i 2017, hvor der blev ført tilsyn med de fysiske forhold på centrene
med relevans for informationssikkerheden. Tilsynene blev gennemført
som besøgstilsyn. Derudover gennemførte styrelsen skriftlige tilsyn med 4
operatører og deres underdatabehandleraftaler.
Informationssikkerhedstilsyn
er tilsyn
med, om operatørernes overholder
den databehandleraftale, som er ind-
gået mellem Udlændingestyrelsen og
operatørerne om brug af Indkvarte-
rings- og ydelsesBeregningsSystemet
(IBS).
Udlændingestyrelsen er ejer af de
data, der er i systemet. Operatørerne
har deres eget indkvarteringssystem,
som henter data fra IBS.
7.1
Gennemgående forhold, som giver anledning til opfølgning
Tilsynene gav ikke Udlændingestyrelsen kendskab til gennemgående fysi-
ske forhold på indkvarteringsstederne, som gav anledning til opfølgning.
Instruks.
Udlændingestyrelsen har på de skriftlige tilsyn indskærpet
over for flere operatører, at de skal indsende en instruks fra operatø-
ren til den eksterne databehandler om databehandlerens anvendelse
af data fra Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS).
Databehandleraftale.
Udlændingestyrelsen har indskærpet over for flere operatører, at de skal tilrette eller ved allon-
ge supplere databehandleraftalen med oplysninger om de pligter vedrørende anvendelsen af data fra IBS, der gælder
mellem Udlændingestyrelsen og operatøren, og som ligeledes skal gælde mellem operatøren og dennes databehand-
ler.
Dataansvar.
Tilsynene har også vist, at det over for flere operatører har været nødvendigt at indskærpe, at Udlændin-
gestyrelsen alene er ansvarlig for IBS-data, og at dette udtrykkeligt skal fremgå af operatørernes databehandleraftale
med deres eksterne databehandler.
15/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0016.png
8.0 Inventartilsyn
8.0 Inventartilsyn
Udlændingestyrelsen har ansvaret for det inventar, der bruges til at løse
indkvarteringsopgaven. Indtil 2018 har håndtering af inventaropgaven,
herunder inventarlager, været samlet hos en enkelt inventaroperatør på
vegne af Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har i 2018 grundigt gennemgået inventarlageret og
lavet en ny model for løsning af inventaropgaven. Inventarlageret er såle-
des blevet decentraliseret og fordelt på de enkelte driftsoperatører.
Driftsoperatørerne har i 2018 oprettet decentrale lagerfaciliteter i tilknyt-
ning til deres centerdrift, og der er i den forbindelse foretaget lageroptæl-
ling og registrering af inventaret. Operatørerne vil løbende registrere la-
gerbeholdningen på de decentrale lagre. Udlændingestyrelsen har herud-
over oprettet et generelt fjernlager på Center Sjælsmark.
Inventartilsyn
er tilsyn med operatø-
rernes opbevaring, registrering og
vedligeholdelse af inventar på centre-
ne.
Inventar, som ikke aktuelt er i brug,
opbevares af operatørerne på decen-
trale lagre.
På grund af omlægning af inventaropgaven fra en central til en decentral lagerfunktion
førte Udlændingestyrelsen ikke tilsyn med operatørernes registrering, opbevaring og
vedligeholdelse af inventar i 2017.
16/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0017.png
9.0 Samlet vurdering
9.0 Samlet vurdering
To væsentlige nyskabelser i det nye tilsynskoncept er samtaler med hovedparten af medarbejdere på centrene og samta-
ler med beboere. Samtalerne med medarbejderne og beboere på centrene har givet Udlændingestyrelsen mulighed for
at belyse driften fra flere vinkler og på den måde få bedre indblik i omfanget og kvaliteten af de ydelser, operatørerne
leverer på vegne af styrelsen.
På baggrund af de gennemførte tilsyn i 2017 er det Udlændingestyrelsens samlede opfattelse, at asylcentrene generelt
fremstår veldrevne.
Både ledelse og medarbejdere på de enkelte centre har udtrykt stor tilfredshed med Udlændingestyrelsens tilsyn, og
styrelsens medarbejdere bliver generelt taget godt imod på centrene.
De beboere, som Udlændingestyrelsen har talt med, har i høj grad givet udtryk for, at de modtager tilbud om f.eks. sund-
hedsbehandling, undervisning og aktivering, som operatørerne er forpligtet til at levere ifølge operatørkontrakterne, og
medarbejderne har generelt udvist stort engagement i opgaven.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at der generelt er ledelsesmæssigt fokus på opgavevaretagelsen og den løbende
kvalitetsudvikling fra operatørernes side. Det er dog også Udlændingestyrelsens indtryk, at der som følge af de seneste
års store udsving i indkvarteringsomfanget har været stort fokus på drift og på at tilpasse antallet af indkvarteringspladser
til antallet af beboere ved først at åbne mange nye centre og derefter at lukke mange centre. Fokus har også været på
først at rekruttere og dernæst at afskedige mange medarbejdere. Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at dette i høj
grad har haft indvirkning på bl.a. operatørernes mulighed for grundig oplæring af nye medarbejdere. Hertil kommer, at
operatørerne i samme periode er blevet stillet over for skærpede administrative krav til dokumentation m.v., hvilket også
har præget opgaveløsningen.
Tilsynene har vist, at det i nogen grad er de samme temaer, som giver anledning til opfølgning på centrene.
De faglige tilsyn har vist, at især temaer som husorden, vagtberedskab, tilstedeværelseskontrol, nultolerance over for
kriminalitet, radikalisering og retningslinjer og procedurer, kendskab til centerlederen, og opstilling af mål i udviklingspla-
ner og opfølgning herpå, har givet visse praktiske udfordringer for operatørerne i den daglige drift af centrene. For nogle
af disse temaer gælder det, at det er let at rette op på forholdene og afklare tvivlsspørgsmål. Andre kræver, at der både
fra operatørernes og Udlændingestyrelsens side løbende er fokus på og dialog om emnet for at sikre, at driften af centre-
ne sker i overensstemmelse med operatørkontrakt og gældende regler og retningslinjer.
På Udrejsecenter Kærshovedgård fandt Udlændingestyrelsen grund til at komme med betydeligt flere indskærpelser, end
hvad der gjorde sig gældende generelt. Udrejsecentret var udfordret på en række områder, som har betydning for den
daglige drift. Ud over en række af de indskærpelser, der er gået igen på tværs af operatører, har det bl.a. drejet sig om, at
udrejsecentret skulle understøtte styrelsens tilsyn ved at bidrage til det forberedende arbejde med at gennemføre tilsy-
net. Derudover omhandlede indskærpelserne indgåelse af undervisnings- og aktiveringskontrakter med beboerne, udle-
vering af tøjpakker og overholdelse af regler om anonymisering.
Tilsynet på Udrejsecenter Kærshovedgård har efterfølgende ført til, at der er sat yderligere ledelsesmæssigt fokus på
driften både fra Udlændingestyrelsens og operatørens side, og at Udlændingestyrelsen har fremrykket styrelsens faglige
besøgstilsyn i 2018.
På de økonomiske besøgstilsyn (ydelsesudbetalings- og tilstedeværelseskontroltilsyn) har især forhold vedrørende legiti-
mation ved udbetaling af kontante ydelser og håndtering af kasserapporter været gennemgående emner hos operatører-
ne, hvor Udlændingestyrelsen er kommet med indskærpelser og anbefalinger. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der
ikke er behov for særlig opfølgning på dette på de enkelte centre, da der relativt let kunne rettes op på forholdene.
17/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0018.png
9.0 Samlet vurdering
De økonomiske tilsyn med operatørernes administration af social- og sundhedsydelser har vist, at operatørerne overord-
net set har levet op til de
økonomiske
krav og retningslinjer, der følger af operatørkontrakten i forhold til dokumentation
for afholdte udgifter m.v. Tilsynene har dog også vist, at dette ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at operatørnes
disponering af udgifter på det undersøgte område er i overensstemmelse med de
faglige
retningslinjer for bevilling af
ydelser. Materialet fra de skriftlige økonomiske tilsyn blev derfor inddraget i de faglige tilsyn med operatørernes admini-
stration af det rammestyrede sundhedsområde med særligt fokus på tandbehandling. Disse tilsyn er endeligt afsluttet i
2018. Resultaterne fra de gennemførte tilsyn bidrager på denne måde også til at skabe læring på tværs af tilsynsområder
internt i Udlændingestyrelsen.
Bygningstilsynene har vist, at operatørerne overordnet set lever op til de krav og retningslinjer, der følger af operatørkon-
trakten i forhold til vedligeholdelse og brandsikkerhed. Tilsynene har dog også vist, at der både fra operatørenes og Ud-
lændingestyrelsens side kræves et løbende fokus på visse områder for at sikre, at driften af centrene sker i overensstem-
melse med operatørkontrakt og gældende regler og retningslinjer på området.
Informationssikkerhedstilsynene har vist, at operatørerne generelt set håndterer informationssikkerheden i overens-
stemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer. De skriftlige informationssikkerhedstilsyn har dog vist, at kravet til
operatørerne om at indsende en instruks fra operatøren til den eksterne databehandler om databehandlerens anvendel-
se af data fra IBS har været et gennemgående tema, som der har været behov for at indskærpe og følge op på.
Tilsynene har også vist, at det over for flere operatører har været nødvendigt at indskærpe, at de tilretter eller supplerer
databehandleraftalen med deres eksterne databehandler med oplysninger om de pligter vedrørende anvendelsen af data
fra IBS, der gælder mellem Udlændingestyrelsen og operatøren, og som ligeledes skal gælde mellem operatøren og den-
nes databehandler. Desuden har tilsynene vist, at det over for flere operatører har været nødvendigt i anden sammen-
hæng end i tilsynene at indskærpe, at Udlændingestyrelsen alene er ansvarlig for IBS-data.
Udover at føre kontrol med, at operatørerne løser indkvarteringsopgaven i overensstemmelse med operatørkontrakten
og gældende regler og retningslinjer, er det et centralt formål med Udlændingestyrelsens tilsyn at skabe konkret og brug-
bar læring på tværs af centre og operatører. I løbet af 2017 har styrelsen konkret erfaret, at dette formål opfyldes ved at
operatører udbreder læring og erfaringer fra tilsyn på ét center til operatørernes øvrige centre.
18/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0019.png
10.0 Perspektivering i forhold til fremtidige tilsyn
10.0 Perspektivering i forhold til fremtidige tilsyn
I det første år med Udlændingestyrelsens nye tilsynskoncept har der i Udlændingestyrelsen været fokus på at implemen-
tere det nye koncept og sikre en stærkere koordinering og ensretning af styrelsens forskelligartede tilsyn med indkvarte-
ringsoperatørerne. Erfaringerne fra 2017 har vist, at der har været en række fordele ved både at øge hyppigheden af de
faglige tilsyn og at ensrette og koordinere styrelsens samlede tilsyn.
Det er styrelsens vurdering, at det øgede fokus på tilsyn og den højere tilsynsfrekvens har haft en præventiv virkning ved,
at der også hos operatørerne er blevet sat ekstra fokus på at udbrede erfaringerne fra de enkelte tilsyn til operatørernes
øvrige centre, og flere operatører har gjort enkelte medarbejdere ansvarlige for at sikre opfølgning og kvalitetssikring i
forlængelse af tilsynene. Styrelsen har konkret kunnet konstatere, at dette har haft effekt, og at indskærpelser og anbefa-
linger fra ét tilsyn, også er blevet implementeret på andre centre under samme operatør.
Den centrale koordinering af de forskellige tilsyn har givet styrelsen mulighed for at følge tværfagligt op på resultaterne af
tilsynene, f.eks. ved at oplysninger fra et fagligt besøgstilsyn, hvor medarbejderne omtalte en bekymring om et konkret
bygningsmæssigt forhold, førte til opfølgning på det pågældende forhold i forbindelse med et bygningstilsyn samme sted.
På samme måde er observationer på faglige besøgstilsyn vedr. f.eks. rengøringsstandarden på enkelte centre også indgå-
et i besøgstilsyn på bygningsområdet.
De skriftlige økonomiske tilsyn gav ikke overordnet anledning til anbefalinger eller indskærpelser til operatørerne i for-
hold til fakturering og dokumentation af udgifterne til de særlige social- og sundhedsydelser i 2017. Generelt kunne Ud-
lændingestyrelsen dog konstatere, at især udgiftsniveauet for de iværksatte tandbehandlinger lå højt i forhold til det
forventede niveau. Styrelsen besluttede derfor, at materialet fra det økonomiske tilsyn kunne indgå i det faglige tilsyn
med det rammestyrede sundhedsområde med særligt fokus på tandbehandling, som blev iværksat for alle operatører i
2017. Dette tilsyn er afsluttet i 2018. På baggrund af de indledende erfaringer fra tilsynet med det rammestyrede sund-
hedsområde kunne styrelsen dog
allerede inden de første tilsyn var afsluttet
konstatere, at flere operatører ikke hav-
de administreret området i overensstemmelse med retningslinjerne. På den baggrund blev det besluttet midlertidigt at
hjemtage behandlingen af kautionssager på tandområdet, således at operatørerne i en periode skal søge om Udlændin-
gestyrelsens forudgående godkendelse, inden de afholder udgifter til tandbehandling.
Netop fordi der er en synergieffekt af de forskellige tilsyn, giver ensretningen og sammentænkningen af de forskellige
tilsynstyper og den centrale koordinering af styrelsens samlede tilsyn et mere helhedsorienteret indblik i driften af det
samlede indkvarteringssystem. Det betyder også, at der kan være fordele ved fremover i endnu højere grad at tænke på
tværs af tilsynene for derved ar komme omkring flere elementer af den samme opgave. Udlændingestyrelsen har derfor
besluttet, at de forskellige tilsynstyper i endnu højere grad skal samtænkes, f.eks. ved at økonomiske tilsyn med eksem-
pelsvis bevillinger til bygningsarbejde eller materielanskaffelser følges op at et bygnings- eller inventartilsyn med det ud-
førte arbejde eller den anskaffelse, bevillingen vedrører.
Erfaringerne fra tilsynene i 2017 er brugt aktivt i planlægningen af tilsynene for 2018. I situationer, hvor tilsyn har vist, at
et center ikke løste en eller flere opgaver i overensstemmelse med kontrakten, loven eller retningslinjerne, har Udlæn-
dingestyrelsen vurderet, om der var behov for at følge op på, om operatørerne efterfølgende rettede op på de konkrete
forhold. I to tilfælde har styrelsen på baggrund af en samlet vurdering af risiko og væsentlighed besluttet at gennemføre
hhv. et supplerende tilsyn (Center Bornholm (Slottet)) og at fremrykke et ordinært tilsyn (Udrejsecenter Kærshovedgård)
for at sikre at operatørerne havde rettet op på forholdene.
Erfaringerne fra styrelsens forskelligartede tilsyn indgår som en væsentlig del af den løbende dialog med indkvarterings-
operatørerne, bl.a. på regelmæssige operatørmøder, som styrelsen har med operatørkredsen. På operatørmøderne ind-
går tilsynene som et fast dagsordenpunkt. Den løbende dialog giver mulighed for at drøfte og afklare eventuelle tværgå-
ende udfordringer både med hensyn til drift og tilsyn. Det giver også styrelsen og operatørerne et fælles udgangspunkt
19/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 24: Orientering om offentliggørelse af årsrapport om Udlændingestyrelsens tilsyn med asylindkvarteringsoperatørerne i 2017, fra udlændinge- og integrationsministeren
1961833_0020.png
10.0 Perspektivering i forhold til fremtidige tilsyn
for at drøfte eventuelle behov for justering eller præcisering af fremtidige operatørkontrakter og tilpasning af tilsynsind-
satsen.
20/20 / 1. november 2018 / Årsrapport 2017