Folketingets Europaudvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 169
(alm. del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 169:
”Kan
ministeren redegøre for, hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser
ville være, hvis det danske arbejdsmarked i 2017 kun havde fået 19.500
lønmodtagere fra østeuropæiske EU-lande, som Finansministeriet
skønnede i 2004?”
Svar:
Grundlæggende mener jeg, at det er en gevinst for Danmark, at arbejdskraft fra
EU-landene og herunder fra de øst- og centraleuropæiske EU-lande bidrager til
dansk produktion og vækst.
Det gør sig særligt gældende i en situation som nu, hvor mange virksomheder
mangler kvalificeret arbejdskraft, og hvor udenlandsk arbejdskraft kan være med til
at forlænge det danske opsving.
Det er ikke muligt at give en redegørelse for, hvad de samfundsøkonomiske konse-
kvenser ville være, hvis der havde været færre lønmodtagere på det danske ar-
bejdsmarked fra de øst- og centraleuropæiske EU-lande i 2017.
Men det er muligt at give et groft skøn baseret på en alt andet lige-betragtning.
Alt andet lige ville dansk BNP have været ca. 22 mia. kr. lavere, såfremt der kun
havde været 19.500 lønmodtagere fra de såkaldte EU11-lande
1
, når der tages ud-
gangspunkt i Finansministeriets vedlagte svar på FIU alm. del. spørgsmål 310 fra
januar 2019.
Her skønner Finansministeriet, at 64.000 herboende lønmodtagere fra de øst- og
centraleuropæiske lande bidrog med ca. 32 mia. kr. til BNP i 2018, svarende til 1,4
pct. af BNP (2018-priser).
5. april 2019
J.nr.
2019-1483
1
EU11 omfatter Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien,
Slovenien, Slovakiet og Kroatien.