Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2041790_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 175 (alm. del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 175:
”Kan
ministeren redegøre for, om det har været en fordel for dansk økonomi og
dansk velfærd, at Danmark har været med i EU’s indre marked og
dermed i medfør
af arbejdskraftens fri bevægelighed har mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra de
øvrige EU-lande? Redegørelsen bedes omfatte samtlige EU-lande og de østeuropæ-
iske lande isoleret set.”
Svar:
Analyser af virkningerne af EU’s indre marked for dansk økonomi viser enslyden-
de, at der er tale om afgørende og betydelige fordele, uanset hvilke parametre, der
måles på.
Det gælder således ved opgørelser af BNP som det samlede mål for velstanden, ved
beskæftigelsesomfanget, forbrugsmuligheder og realløn, samt i forhold til udvik-
lingen i eksporten.
I en analyse om det indre markeds økonomiske betydning for Danmark
1
fra 2017,
konkluderes sammenfattende, at BNP er godt 5 pct. højere i dag, end hvis Danmark
ikke var en del af det indre marked.
Beskæftigelsen er øget, fordi flere personer i den erhvervsaktive alder flytter til
Danmark for at arbejde. Det private forbrug er 57 mia. kr. højere, hvilket bl.a.
skyldes, at reallønnen er næsten 10 pct. højere. Endelig har det indre marked ført til
en varig stigning i Danmarks eksport på knap 7 pct.
Analysen opgør de økonomiske virkninger af EU’s indre marked i sin helhed, dvs.
både fri bevægelighed for varer, for personer, for tjenesteydelser og for kapital, og i
relation til EU i alt. Der er således ikke sondret mellem samtlige EU-lande og de
østeuropæiske lande isoleret set.
5. april 2019
J.nr.
2019 - 1483
”Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark”,
januar 2017. Analysen er udført af Høj-
bjerre Brauer Schultz (HBS) for Erhvervsstyrelsen.
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om, det har været en fordel for dansk økonomi og velfærd, at være med i EU’s indre marked og dermed i medfør af arbejdskraftens fri bevægelighed har mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra de øvrige EU-lande? Redegørelsen bedes omfatte samtlige EU-lande og de østeuropæiske lande isoleret set, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
2041790_0002.png
En sondring mellem betydningen af forskellige typer af udenlandsk arbejdskraft for
dansk økonomi kan alternativt belyses ved at skønne over BNP-effekten af uden-
landsk arbejdskraft.
I et svar til Finansudvalget angiver Finansministeriet
2
at herboende lønmodtagere
fra samtlige EU-lande bidrager med 70 mia. kr. til BNP, hvoraf de såkaldte EU11-
lande
3
alene bidrager med 32 mia. kr., svarende til 1,4 pct. af Danmarks BNP.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2
I svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 310 (Alm. del) af 21.januar 2019. Vedlagt mit samtidige
svar på EUU spørgsmål 169.
3
EU11 omfatter Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet
og Kroatien.
2