Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1958101_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-4
EKN
25. oktober 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål nr. 19 fra Kenneth
Kristensen Berth (DF) stillet den 3. oktober 2018 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan samhandlen mellem Storbritannien
og Danmark var reguleret før de to landes indtræden i De Europæiske
Fællesskaber i 1973, for så vidt angår toldsatser, og vil ministeren
samtidig redegøre for, hvordan samhandlen mellem Danmark og
Storbritannien vil tage sig ud i tilfælde af, at der ikke indgås en aftale om
EU-UK handelsforhold inden udgangen af marts 2019, og der derfor
sker tilbagefald til WTO-konditionerne?
Svar
Samhandlen mellem Storbritannien og Danmark var før begge landes
indtræden i EF i 1973 reguleret gennem EFTA-samarbejdet. EFTA
startede i 1960 som et frihandelssamarbejde mellem Storbritannien,
Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. Grundlaget for
samarbejdet var og er EFTA-konventionen
også kendt som
Stockholm-konventionen. Efter optagelsen af nye medlemmer i EFTA,
og efter at flere af medlemmerne efterfølgende er blevet optaget i EU,
består EFTA i dag af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.
Mellem 1960 og 1973 og siden hen er der sket flere ændringer og
tilføjelser til EFTA-konventionen i forsøget på at eliminere toldmæssige
og administrative barrierer for frihandel.
En væsentlig gennemgående forskel mellem vilkårene for handlen internt
i EFTA og internt i EU er, at mens handlen er fuldt liberaliseret i EU, er
det ikke tilfældet i EFTA. Mellem EU-lande betales der således ikke told
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om samhandlen mellem Storbritannien og Danmark, til udenrigsministeren
2
på varer, og en lang række ikke-toldmæssige handelsbarrierer er fjernet
eller reduceret som følge af fælles EU-regulering. Mellem EFTA-landene
eksisterer der fortsat en række handelsbarrierer i form af toldkontrol,
told på fødevarer og ikke-harmoniseret regulering.
Såfremt der ikke indgås en aftale mellem EU og Storbritannien inden
udgangen af marts 2019, vil handlen mellem EU (og dermed Danmark)
og Storbritannien som udgangspunkt overgå til WTO’s vilkår og regler.
Det betyder bl.a., at der vil være risiko for forhøjede toldsatser på en lang
række varer, ligesom handlen vil foregå som med et hvert andet
tredjeland for så vidt angår toldkontrol m.v.
WTO’s regelsæt indeholder
to grundlæggende handelspolitiske
principper om hhv.
”mestbegunstigelse”
(MFN)
og ”national
behandling”.
MFN-princippet indebærer, at alle WTO’s medlemmer skal behandles
ens, herunder i forhold til pålagt importtold. Det betyder eksempelvis, at
Storbritannien godt kan anvende lavere toldsatser end dem, der er
fastlagt i WTO, men at dette som udgangspunkt kun er muligt, så længe
alle WTO-medlemmer nyder samme fordel.
Dog kan WTO’s medlemmer bilateralt eller regionalt
indgå
frihandelsaftaler, som hjemler undtagelse fra MFN-forpligtelsen og
muliggør lavere indbyrdes toldsatser mellem deltagende parter.
National behandling indebærer, at WTO’s
medlemmer
skal behandle
varer og tjenesteydelser fra andre medlemmer lige så godt som deres
egne. Man må således ikke favorisere egne produkter og tjenesteydelser
frem for andre.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen