Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1960555_0001.png
29. oktober 2018
J.nr. 2018 - 6932
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 3. oktober 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Karsten Lauritzen
/ Christian Stenberg
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om national indkomstbeskatning af det tillæg til generelle udgifter (blyantspenge), som danske medlemmer af Europa-Parlamentet modtager, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1960555_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om EU-reglerne giver mulighed for, at Danmark kan beslutte at
undergive det tillæg til generelle udgifter (blyantpenge), som danske medlemmer af Eu-
ropa-Parlamentet modtager, national indkomstbeskatning, i det omfang parlamentsmed-
lemmet ikke kan dokumentere, at tillægget er blevet anvendt til faktisk arbejdsrelaterede
udgifter, og det dermed ikke kan godtgøres, at der ikke er tale om et urimeligt højt tillæg,
der i virkeligheden er et skjult vederlag.
Svar
Jeg kan oplyse at det tillæg, som danske og andre EU-landes parlamentsmedlemmer mod-
tager til - helt eller delvist - at dække de generelle udgifter, der er forbundet med det parla-
mentariske hverv (blyantspenge), som udgangspunkt ikke kan undergives national, herun-
der dansk indkomstbeskatning. Det er kun urimeligt høje godtgørelser, der kan blive be-
skattet i Danmark.
Det er Europa-Parlamentet, der - ud fra en gennemsnitsbetragtning - fastsætter og udbe-
taler tillægget uafhængigt af det enkelte parlamentsmedlems faktiske udgifter, og hvilket
medlemsland medlemmet er valgt i. Denne fremgangsmåde er valgt for at minimere de
administrative byrder, der ellers ville være knyttet til at fastsætte tillægget individuelt og
efterfølgende kontrollere hvert enkelt parlamentsmedlems faktiske arbejdsrelaterede ud-
gifter.
EU-Domstolen har i sin praksis (C-208/80,
Lord Bruce of Donington mod Eric Gordon Aspden)
godkendt Europa-Parlamentets måde at fastsætte og håndtere tillægget på, herunder at
der ikke er et dokumentationskrav. EU-Domstolen har samtidig fastslået, at tillægget kun
kan undergives national indkomstbeskatning, hvis tillægget delvis har karakter af et veder-
lag.
Danmark kan således ikke efter EU-Domstolens praksis beskatte tillægget
heller ikke
hvis det ikke kan godtgøres, at det er blevet anvendt til faktisk arbejdsrelaterede udgifter.
Side 2 af 2