Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2054590_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. maj 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.774 (MOF alm. del) stillet den 26. april 2019
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 774
”Er
det korrekt, som Ida Auken (RV) antydede, at ministeren har tilbageholdt oplysninger, så de ikke
kunne indgå i EU-Kommissionens 5. landerapport om Danmarks implementering af
vandrammedirektivet?”
Svar
Nej, det er ikke korrekt. Hverken jeg eller Miljø- og Fødevareministeriet har tilbageholdt oplysninger
om fremdriften i de kollektive virkemidler for EU-Kommissionen i forbindelse med Kommissionens 5.
landerapport.
Det er i øvrigt en misforståelse, at Kommissionens 5. landerapport har til formål at udgøre en aktuel
status for landenes fremdrift i indsatserne i de aktuelle vandområdeplaner.
Med hensyn til fremdriften i indsatsen i vandområdeplanerne for 2015-2021 skal det bemærkes, at
medlemsstaterne senest tre år efter offentliggørelsen af hver vandområdeplan skal indberette en status
til Kommissionen om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.
Miljøstyrelsen er i gang med forberedelsen af denne rapportering, og her vil alle relevante oplysninger
selvfølgelig blive medtaget.
Kommissionen offentliggør på baggrund af medlemsstaterne statusrapportering en
statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Peter Østergård Have