Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2045706_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Dato / tid
Besvarelse af samrådsspørgsmål W
Torsdag den 4. april 2019, kl. 12.00-
13.30
Talens varighed
Ca. 14 min.
Sted
Det talte ord gælder
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4/4-19 om placering af ansvar i forbindelse med svindelsagen i Socialstyrelsen, jf. SOU alm. del - samrådsspm. W, til børne- og socialministeren
[Indledning]
Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at takke for det gode
samarbejde, der har været med udvalget i denne sag. Det
har været vigtigt for mig, at vi har kunne have et helt fortroligt
rum til at orientere om sagen. Det tjener folkestyret til ære.
Derfor har jeg også ad to omgange inviteret jer til en teknisk
gennemgang af PwC’s og Kammeradvokatens undersøgel-
ser. Her har det været muligt at stille spørgsmål til de offent-
lige rapporter, men ikke mindst også at få indsigt i de dele af
rapporterne, der er fortrolige. Ved gennemgangen den 12.
marts deltog fire fra udvalget. Her havde vi mulighed for at
drøfte undersøgelserne i et fortroligt rum.
Jeg vil gøre mit bedste for at besvare jeres spørgsmål i dag,
men da der er tale om et åbent samråd, er der grænser for,
hvad jeg kan svare og jo i virkeligheden også, hvad I kan
spørge om. Dele af undersøgelserne har stadig betydning for
politiets arbejde i straffesagen.
Jeg er bedt om at redegøre for, hvorfor jeg ikke mener, at
der kan placeres et tjenstligt eller politisk ansvar på bag-
grund af resultaterne i rapporterne fra hhv. PwC og Kammer-
advokaten angående svindelsagen i Socialstyrelsen. Jeg er
desuden blevet bedt om at forholde mig til den manglende
efterlevelse af Rigsrevisionens anbefalinger og effektiv til-
skudsforvaltning.
[Advokatundersøgelsen]
Jeg vil starte med de overordnede konklusioner fra ansvars-
undersøgelsen.
Det har fra starten været vigtigt for mig at få klarhed over,
hvordan svindlen kunne ske, og om nogen eller noget kunne
have forhindret den. Derfor bad jeg med det samme om en
ekstern juridisk vurdering af ansvaret, og jeg iværksatte en
ekstern revisionsundersøgelse.
Vi er nu blevet klogere på, hvordan det kunne ske, men jeg
tager til efterretning, at Kammeradvokaten har vurderet, at
det ikke er muligt at placere et tjenstligt ansvar.
Undersøgelsesform
Den foreliggende undersøgelse er en advokatundersøgelse,
som er foretaget ud fra et på forhånd defineret kommisso-
rium. Formen blev valgt for at sikre en hurtig og effektiv un-
dersøgelse af sagen med henblik på en vurdering af, om der
2
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4/4-19 om placering af ansvar i forbindelse med svindelsagen i Socialstyrelsen, jf. SOU alm. del - samrådsspm. W, til børne- og socialministeren
er grundlag for at indlede retlige skridt mod nogen af de in-
volverede.
Valg af advokat
Kammeradvokaten blev valgt til at stå for undersøgelsen,
fordi det følger af Kammeradvokataftalen, at Kammeradvo-
katen er statens primære leverandør af juridisk rådgivning.
Men også fordi de juridiske forhold i sagen krævede en eks-
tern undersøger med speciale i og stor erfaring med dels det
statslige område og dels ansættelsesret. Derfor var Kam-
meradvokaten et oplagt valg.
Det er vigtigt for mig at pointere, at Kammeradvokaten er en
ekstern, uafhængig rådgiver. I selve kommissoriet blev netop
den uafhængighed beskrevet.
Kontakten til kammeradvokaten er sket via en uvildig kon-
taktperson i ministeriet og for at sikre habilitet og neutralitet
yderligere, er det udelukkende den juridiske søjle i ministe-
riet, der har haft kontakten med kammeradvokaten.
Hverken jeg eller ministeriet har haft indflydelse på undersø-
gelsens form eller på Kammeradvokatens konklusioner. Vi
har heller ikke set rapportens konklusioner, før den var af-
sluttet.
De retlige rammer for vurderingen af, om der foreligger en
tjenesteforseelse
For at kunne svare konkret på spørgsmålet vil jeg dykke lidt
mere ned i, hvad et tjenstligt ansvar er. Når det skal vurde-
res, om der foreligger en tjenesteforseelse, er der ifølge
kammeradvokaten nogle betingelser, der alle skal være op-
fyldte.
Der tages udgangspunkt i tjenestemandslovens § 10, hvor
betingelserne er, at der skal være tale om:
1) En objektiv tilsidesættelse af en pligt (pligtforsømmelse)
2) En tilsidesættelse, der kan tilregnes en person som for-
sætlig eller uagtsom
3) Og tilsidesættelsen skal være af en vis grovhed
Kammeradvokatens vurdering
Kammeradvokaten har opdelt sin undersøgelse i tre dele.
Første del vedrører perioden 2000-2007, hvor et tilskudssy-
stem kaldet PAS blev anvendt. Anden del vedrører perioden
2008-2015, hvor et tilskudssystem kaldet TAS blev indført.
3
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4/4-19 om placering af ansvar i forbindelse med svindelsagen i Socialstyrelsen, jf. SOU alm. del - samrådsspm. W, til børne- og socialministeren
Tredje periode vedrører perioden 2015-2018, hvor TAS fort-
sat var i brug, og hvor tilskudsadministrationen har været
placeret i Socialstyrelsen.
Det er Kammeradvokatens vurdering, at der i den første peri-
ode ikke er tilstrækkelige faktuelle oplysninger om hverken
besvigelsesmetoder eller kontrolmiljø til at gennemføre en
vurdering af ansvar.
Kammeradvokaten trækker her på PwC’s undersøgelse.
Det
har været PwC’s vurdering, at de ikke kan undersøge kon-
trolmiljøet før 2008. For så skulle de tage afsæt i systemet
PAS, som ikke længere er i drift. Data og informationsmæng-
den bliver mindre, jo længere tilbage undersøgelserne kom-
mer.
I den anden periode har PwC kunnet basere sig på oplysnin-
ger i TAS-systemet, men grundlaget er dog efter Kammerad-
vokatens vurdering heller ikke i den periode tilstrækkeligt sik-
kert.
Så det forholder sig lidt forsimplet sådan, at der i frem til
2015 ikke er de nødvendige oplysninger til, at man kan fore-
tage vurderingen af, om der kan placeres et tjenstligt ansvar.
Efter 2015, hvor tilskudsadministrationen har ligget i Social-
styrelsen, har PwC et godt overblik over kontroller mv., og
dokumentationen er generelt mere omfattende. Her forelig-
ger der efter Kammeradvokatens opfattelse et tilstrækkeligt
grundlag til en ansvarsvurdering.
Men Kammeradvokaten konkluderer, at ansvarsbetingel-
serne ikke er opfyldte, og at det derfor ikke er muligt at pla-
cere et tjenstligt ansvar herfor hos de funktioner, der i denne
periode beskæftigede sig med tilskudsadministrationen eller
det departementale tilsyn.
Kammeradvokaten konkluderer dette, selvom der heller ikke
i denne periode har været etableret kontrolfunktioner eller
funktionsadskillelser, der kunne hindre besvigelserne.
I den forbindelse fremhæver Kammeradvokaten en række
forhold. Herunder, at de kontrolsvagheder, som PwC har af-
dækket vedrørende manglende funktionsadskillelse, for-
mentlig har eksisteret siden systemet blev taget i brug til-
bage i 2008.
4
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4/4-19 om placering af ansvar i forbindelse med svindelsagen i Socialstyrelsen, jf. SOU alm. del - samrådsspm. W, til børne- og socialministeren
Det er derfor Kammeradvokatens vurdering, at Socialstyrel-
sen i 2015 har overtaget et fejlbehæftet system, og at Social-
styrelsen ikke har tilsidesat en reaktionspligt. Det lægges her
til grund, at der ikke foreligger oplysninger om, at der skulle
være nogen form for indikation af eller mistanke om intern
svindel eller tilsvarende alvorlige uregelmæssigheder hver-
ken i tiden før omorganiseringen i 2015, hvor Socialstyrelsen
overtog tilskudsadministrationen, eller efterfølgende.
Konklusionen fra Kammeradvokatens side er lidt populært
sagt, at Socialstyrelsen overtog nogle allerede
igennem
mange år
eksisterende kontrolsvagheder, som ikke sådan
uden videre lod sig afdække.
For mig handler det ikke om, at der skal findes en syndebuk,
men først og fremmest om at komme til bunds og rydde op.
Jeg har hele tiden været klar til at drage alle nødvendige
konklusioner af den her sag. Men jeg har været nødt til at
tage Kammeradvokatens rapport til efterretning.
Og det er jo bestemt ikke det samme som, at jeg ikke finder
det kritisabelt, at der ikke igennem årene ikke har været til-
strækkeligt styr på området. Det er ene og alene et spørgs-
mål om at acceptere juraen i det her.
Jeg er af den opfattelse, at der er foretaget en meget grundig
og kompetent undersøgelse, så jeg tror ikke, at en ny under-
søgelse vil kunne komme til at andet resultat, og den vil så i
øvrigt også være en unødvendig anvendelse af ressourcer.
Men det er klart, at jeg netop af den grund er meget optaget
af, hvordan vi kommer rigtigt videre herfra. Om der f.eks. er
de rigtige kompetencer de rigtige steder.
Jeg har bedt min departementschef og mit departement tage
fat på det arbejde. Der er etableret en tilsynsenhed i departe-
mentet, som bl.a. har til opgave at følge styrelsens opgave-
løsning meget tæt, og der er en tæt dialog med Socialstyrel-
sens direktør.
[Opfølgning på Rigsrevisionens anbefalinger mv.]
Jeg vil herefter kommentere på spørgsmålet om opfølgning
på Rigsrevisionens anbefalinger. Jeg redegjorde for det
samme ved samrådet i november 2018 af samme parti, men
jeg har siden da fået resultaterne af de to eksterne undersø-
gelse, som også begge har set på ministeriet opfølgning på
Rigsrevisionen. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i deres vur-
dering af ministeriets opfølgning i dag.
5
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4/4-19 om placering af ansvar i forbindelse med svindelsagen i Socialstyrelsen, jf. SOU alm. del - samrådsspm. W, til børne- og socialministeren
PwC tager afsæt i Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne
om tilskudsadministration i 2002-2017 fra november 2018.
PwC bemærker, at en række forhold, som Rigsrevisionen hi-
storisk har haft bemærkninger til, stadig var gældende i efter-
året 2018. Det leder PwC til den konklusion, at ministeriets
løbende opfølgning kun har været delvis, eller ikke er blevet
implementeret.
PwC vurderer bl.a. på den baggrund, at Rigsrevisionen gen-
nem årene er kommet med anbefalinger, der kunne bidrage
til at begrænse eller helt stoppe besvigelserne.
Kammeradvokaten er gået tættere på og har foretaget en
fuldstændig gennemgang af relevante passager fra Rigsrevi-
sionens rapporter, samt dokumentation for ministeriets op-
følgning, hvor det har været muligt.
Kammeradvokaten konkluderer, at Socialstyrelsen i væsent-
ligt omfang har imødekommet Rigsrevisionens bemærknin-
ger siden 2015. Og at Socialstyrelsen ikke har haft grund til
at tro, at der udestod en opfølgning på tidligere bemærknin-
ger, fra før tilskudsadministrationen blev placeret i styrelsen.
Min egen tolkning er, at nok har ministeriet løbende fulgt op.
Men her i bagklogskabens klare lys, var det enten ikke den
rette opfølgning, eller opfølgningen har været utilstrækkelig.
Jeg må konkludere, at Rigsrevisionens bemærkninger og
håndtering heraf, ikke har givet Kammeradvokaten grundlag
for at placere et ansvar. Blandt andet fordi, at Rigsrevisionen
løbende har lukket kritikpunkterne efter ministeriets opfølg-
ning.
Og jeg læser også af PwC’s rapport, at der er foretaget en
række forbedringer af kontrolmiljøet siden 2014, som, PwC
mener, kan have været medvirkende til faldet i besvigel-
serne. Og svindlen blev jo også opdaget i en intern kontrol.
[Afslutning]
Hovedet på sømmet er, at vi alle har undret os over, hvordan
der kan svindles så meget og så ikke placeres et ansvar.
Jeg har selv taget juraen til efterretning.
Og for at gentage
en ny undersøgelse gør det i min optik
ikke. En ny undersøgelse ændrer jo først og fremmest ikke
på, at vi mangler det fulde grundlag.
6
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4/4-19 om placering af ansvar i forbindelse med svindelsagen i Socialstyrelsen, jf. SOU alm. del - samrådsspm. W, til børne- og socialministeren
Derimod er jeg selvfølgelig meget optaget af den oprydning,
der er en følge af den her sag. Dels oprydningen i vores til-
gang til området
det vi i ministeriet er nødt til at kigge på og
stramme gevaldigt op på. Men også på den store oprydning,
der også drejer sig om befolkningens tillid til det offentlige.
Det her er jo en sag, som er forløbet over mange år. Og der
har også gennem årene siddet mange ministre i stolen af for-
skellige partifarver.
Derfor synes jeg også, at vi har et fælles politisk ansvar for
at genopbygge befolkningens tillid. Den opgave har jeg også
taget på mig.
7