UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om UNHCR's Global Compact on Refugees, herunder om erklæringen er juridisk forpligtigende, og om det er korrekt, at erklæringen forpligtiger landene til at omfordele flygtninge, til udlændinge- og integrationsudvalget

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. december 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 225 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 225:

Hvad kan ministeren oplyse om UNHCR's Global Compact on Refugees, herunder

om erklæringen er juridisk forpligtigende, og om det er korrekt, at erklæringen

forpligtiger landene til at omfordele flygtninge?

Svar:

Under FN-topmødet i september 2016 om flygtninge og migranter blev verdens

ledere i den såkaldte New York-erklæring enige om, at der var brug for en

Global

Compact for Refugees

(GCR).

I New York-erklæringen erkendtes det, at antallet af flygtninge på verdensplan har

været støt stigende i de senere år, at flygtningekriserne bliver stadigt mere

langvarige og komplekse, og at langt hovedparten af verdens flygtninge befinder

sig i lav- og mellemindkomstlande i nærområderne, lande som kun i begrænset

grad har de fornødne ressourcer til at håndtere udfordringerne. På den baggrund

var målet at nå frem til en politisk forståelse, som kunne styrke den samlede

respons på store flygtningekriser i nærområderne.

Allerede med New York erklæringen var der enighed om en ramme for respons i

forbindelse med store flygtningesituationer,

The Comprehensive Refugee

Response Framework

(CRRF).

FN’s Flygt i gehøjko

issariat, UNHCR, le

på

baggrund heraf anmodet om at lede internationale konsultationer om en

handlingsplan, som kunne understøtte den allerede vedtagne CRRF og som til

sammen kunne udgøre en

Global Compact for Refugees.

FN’s edle sla de har på aggru d af a datet i Ne York-erklæringen

drøftet

GCR’s i dhold ge e seks for elle ko sultatio sru der u der ledelse af

UNHCR. Et endeligt udkast blev færdigt i juli 2018 og vedtaget med overvældende

flertal i FN's generalforsamling den 17. december 2018.

3. januar 2019

Internationalt

udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 21689

601951

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om UNHCR's Global Compact on Refugees, herunder om erklæringen er juridisk forpligtigende, og om det er korrekt, at erklæringen forpligtiger landene til at omfordele flygtninge, til udlændinge- og integrationsudvalget

Forhandlingerne om GCR fandt sted inden for velkendte internationale rammer af

flygtningekonventionen

veletableret

international

praksis

for

flygtningehåndtering. Hertil kommer, at grundlaget i i vid udstrækning allerede

var til stede med den tidligere vedtagne CRRF, der udgør en integreret del af GCR.

Forhandlingerne har fra dansk side været tæt koordineret mellem

Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet inden for

rammerne af vedtagne danske politiske linjer, herunder den nye kvoteordning,

som blev besluttet ved ændring af udlændingeloven i november 2017, den

Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi samt den Udviklingspolitiske og

Humanitære Strategi.

Indhold af GCR

Erklæringen vedrører alene flygtninge, der har krav på international beskyttelse

gennem den eksisterende folkeret, herunder

FN’s Flygt i geko e tio .

Erklæringen vedrører ikke migranter, der behandles i den parallelt men separat

forhandlede

Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.

Det fre går ekspli it af GCR’s i dled i g, at de

ikke er juridisk bindende, og at

den alene tjener til at reflektere politisk vilje og ambition i det internationale

samfund til samlet at styrke solidariteten med flygtninge og værtslande med store

flygtningepopulationer. Det understreges, at erklæringen skal udmøntes gennem

frivillige bidrag med henblik på kollektive resultater og fremskridt. Det fremgår

eksplicit af erklæringen, at karakteren af disse frivillige bidrag alene afgøres af

hver enkelt stat baseret på nationale rammevilkår, kapacitet og udviklingsniveau

samt med respekt for nationale politikker og prioriteter. Erklæringen er til fulde

baseret på og i overensstemmelse med allerede eksisterende international ret på

flygtningeområdet, og det fremgår af erklæringen, at dens udmøntning skal

baseres på nationalt ejerskab og lederskab under hensyn til national lovgivning,

politikker og prioriteter.

GCR består af 4 dele:

1) En række indledende betragtninger, der bl.a. udstikker baggrunden for GCR,

dens grundlæggende principper og overordnede målsætninger, samt behovet for

at styrke forebyggelse og at adressere grundlæggende årsager til konflikt og

tvungen fordrivelse. Det understreges, at GCR ikke er juridisk bindende, og at den

entydigt hviler på allerede gældende relevant international ret, ikke mindst

Flygtningekonventionen af 1951;

CRRF-doku

e tet, so

edtaget af FN’s Ge eralforsa li g d. 20.

september 2016, og som beskriver de grundlæggende elementer i en mere

forudsigelig og omfattende tilgang til store flygtningebevægelser;

3) En handlingsplan med gennemgang af en stribe konkrete tiltag som stater og

andre aktører kan vælge at anvende for at understøtte CRRF og derved bidrage til

en styrket ansvars- og byrdefordeling. Disse tiltag har alene karakter af forslag,

som bygger på erfaringer fra hidtidige indsatser i store flygtningesituationer, og

de har altså end ikke karakter af politiske tilsagn. Forslagene til tiltag rummer alt

fra partnerskaber, finansiering, operationelle tiltag inden for eks. uddannelse,

sundhed og jobskabelse samt genbosætning.

4) E

afslutte de del o ha dle de GCR’s ge e førelse og opfølg i g.

Side

2/3

Mens erklæringen således sigter på, at det internationale samfund som helhed

arbejder for en styrket ansvars- og byrdefordeling til støtte for mere effektive

tilgange til håndtering af store flygtningekriser, vælger hver enkelt stat suverænt,

hvilke bidrag den kan og vil yde baseret på det foreliggende katalog af forslag og

dens egne nationale politik, prioriteter, kapacitet m.v.

Inger Støjberg

Jesper Egevang

Side

3/3