Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
B 9
Offentligt
2006849_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28. januar 2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1808316
Dok. nr.: 797227
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 6 (B 9) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorvidt tidligere overrabbiner Bent Lexners fejlagtige
påstand om, at en aldersgrænse for omskæring af raske drenge skulle være grundlovs-
stridigt som angivet i Notat om omskæring af drenge, Sundhedsstyrelsen 2013, vil blive
korrigeret i det kommende notat om omskæring af raske drenge. Ministeren bedes
endvidere redegøre for, hvorvidt Justitsministeriets vurdering af at en indførelse af en
aldersgrænse for omskæring af raske drenge hverken er Grundlovs- eller konventions-
stridigt (EMRK), vil fremgå af det kommende notat om omskæring af raske drenge.”
Svar:
Styrelsen for Patientsikkerhed er anmodet om at opdatere den faglige vejledning om
omskæring af drenge og Sundhedsstyrelsens notat fra 2013. Spørgsmålet om grund-
lovsmæssigheden af et evt. forbud imod omskæring af drenge eller en vurdering af,
hvorvidt et eventuelt forbud vil være i overensstemmelse med internationale konven-
tioner, vil ikke blive behandlet i den forbindelse.
./.
Jeg har imidlertid noteret mig, at Folketingets Lovesekretariats i notat af 7. september
2018 om Lovsekretariatets indstilling om fremsættelse af borgerforslag nr. NR. FT-
00124, som senere er fremsat som beslutningsforslag B 9, har indstillet, at borgerfor-
slaget kan fremsættes inden for rammerne af grundlovens § 67, blandt andet forudsat
at forslaget ikke er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning, men
i et sagligt hensyn til at beskytte barnet. Lovsekretariatet oplyser i notatet, at det er
enigt i den vurdering, Justitsministeriet har foretaget i svar af 26. marts 2018 på spørgs-
mål nr. 24 (Alm. del) til Folketingets Kirkeudvalg.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Frederik Rechenback Enelund