Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2016) 0815 Bilag 20
Offentligt
2019670_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
201 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 201:
”Kan
ministeren oplyse, hvilke konsekvenser Europa-Parlamentets position i for-
hold til forordning 883, vedtaget på Strasbourg-sessionen i december 2018, vil ha-
ve på det danske dagpengesystem, herunder oplyse:
Hvad det betyder for udgifterne til det danske dagpengesystem (i mio. kr. pr. år)
Arbejdsudbudseffekten
Udviklingen i antallet af EU-borgere som modtager danske dagpenge?”
Svar:
Kommissionen fremlagde den 13. december 2016 forslag til revision af forordning
883 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) nåede
til enighed om en generel indstilling til Kommissionens forslag den 21. juni 2018.
Danmark stemte imod Rådets generelle indstilling.
Europa-Parlamentet vedtog den 11. december 2018 at påbegynde såkaldte trilog-
forhandlinger med Rådet og Kommissionen på baggrund af Europa-Parlamentets
beskæftigelsesudvalgs rapport.
Beskæftigelsesudvalgets rapport går på en række vigtige punkter imod danske prio-
riteter.
Der lægges op til, at:
Der ikke er mulighed for at indeksere børnepenge til børn bosat i andre lande.
Det skal være muligt at få medregnet optjente perioder for ret til dagpenge fra
et andet land efter én dags beskæftigelse.
Dagpenge skal kunne eksporteres i 6 måneder.
Grænsegængere frit skal kunne vælge at få dagpenge i beskæftigelseslandet el-
ler bopælslandet.
Europa-Parlamentets position har i sig selv ingen konsekvenser for det danske dag-
pengesystem. Konsekvenserne for det danske dagpengesystem vil afhænge af den
4. februar 2019
J.nr.
kom (2016) 0815 - Bilag 20: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 201 om, hvilke konsekvenser Europa-Parlamentets position i forhold til forordning 883, vedtaget på Strasbourg-sessionen i december 2018, vil have på det danske dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren
endelige aftale, som Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet indgår om revi-
sionen af forordning 883.
Trilogforhandlingerne mellem de 3 institutioner er påbegyndt i januar 2019. Det er
derfor usikkert, hvornår de kan afsluttes, herunder om en aftale indgås forud for
valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Beskæftigelsesministeriet har ikke foretaget beregninger af konsekvenserne af Eu-
ropa-Parlamentets rapport, som i sig selv indeholder 167 ændringsforslag.
For så vidt angår konsekvenserne af Kommissionens forslag, skønnes de samlede
årlige statsfinansielle konsekvenser af den del af Kommissionens forslag, der ved-
rører arbejdsløshedsydelser, at udgøre ca. 163 mio. kr. årligt efter skat og tilbage-
løb.
Der er i beregningerne ikke taget højde for evt. adfærdsændringer. Der er heller ik-
ke foretaget beregninger af en eventuel arbejdsudbudseffekt.
Den hidtidige udvikling i antallet af EU-borgere, som modtager danske dagpenge,
fremgår af mit svar på BEU-spørgsmål alm. del 190 den 13. april 2018, som ved-
lægges besvarelsen.
Sagen har høj prioritet for regeringen. Europa-Parlamentets position, men også væ-
sentlige dele af Rådets generelle indstilling og Europa-Kommissionens forslag går
imod danske prioriteter.
Derfor vil vi også fortsætte med en aktiv dansk indsats i de kommende trilogfor-
handlinger mellem Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, så vi kan
prøve at trække resultatet mere i Danmarks retning.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2