Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2016) 0815 Bilag 21
Offentligt
2031960_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
TEUF artikel 48
CVR 10172748
Som opfølgning på samrådet den 27. februar 2019 om adgang til velfærdsydelser
og forordning 883/2004, fremsender jeg til udvalgets orientering uddybende infor-
mation om artikel 48 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF),
den såkaldte ”nødbremse”.
Artikel 48 blev indført som en sikkerhedsventil, da man i Lissabontraktaten gik fra
enstemmighed til kvalificeret flertal. Artikel 48 giver mulighed for at bringe en sag
op på Det Europæiske Råd, hvis et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt vil be-
røre vigtige aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem, her-
under anvendelsesområde, omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette
systems finansielle balance.
Ordlyden i artikel 48 er som følger:
”Europa-Parlamentet
og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennem-
føre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det
muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberetti-
gede pårørende:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages
i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på be-
regning af disse
b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.
Hvis et medlem af Rådet erklærer, at et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt
som nævnt i stk. 1 vil berøre vigtige aspekter af den pågældende medlemsstats so-
ciale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og økonomisk
struktur, eller berøre dette systems finansielle balance, kan medlemmet anmode
om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd.
I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal
Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:
a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige
lovgivningsprocedure til ophør, eller
J.nr.
2019 - 1523
kom (2016) 0815 - Bilag 21: Brev om adgang til velfærdsydelser og uddybende information om artikel 48 i Traktaten som opfølgning på samrådet i Europaudvalget 27/2-19
b) undlade at handle eller anmode Kommissionen om at forelægge et nyt forslag; i
så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.”
Det er i høj grad en medlemsstats egen vurdering, om den finder, at en sag berører
vigtige aspekter af det sociale sikringssystem. Der kan ikke gives noget facit for,
hvornår en sag kan siges at berøre vigtige aspekter af det sociale sikringssystem.
Det må vurderes fra sag til sag.
Det antages, at en medlemsstat som ønsker at påberåbe sig artikel 48, vil skulle ret-
færdiggøre, at betingelserne i artiklen er opfyldt.
Regeringen er enig med et stort flertal i Folketinget om, at der med forordning
883/2004 er tale om en politisk meget væsentlig sag. Men det er svært at argumen-
tere for, at det rykker grundlæggende ved vores sociale sikringssystem, da Rådets
generelle indstilling til eksempel er estimeret til at medføre merudgifter på ca. 170
mio. kr. årligt for Danmark.
Til sammenligning skønnes udgifterne i 2018 til folkepension, efterløn, syge- og
barselsdagpenge, samt arbejdsløshedsdagpenge tilsammen at udgøre over 180 mia.
kr.
Her vil jeg også gerne henvise til min vedlagte besvarelse af S 340 fra december
2018 om, hvorvidt en kortere karensperiode vil berøre vigtige aspekter af Dan-
marks sociale sikringssystem eller dette systems finansielle balance.
For regeringen er det dog i den konkrete sag ikke primært et spørgsmål om penge
men et spørgsmål om principper. Det er afgørende for mig, at reglerne opleves som
rimelige og fair.
Derfor bruger vi også mange kræfter på at tage alle de instrumenter, vi kan, i brug
for at påvirke de igangværende forhandlinger om forordning 883/2004 helt frem til
det sidste.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2