kom (2016) 0851 - Bilag 2: Notat vedr. resultat af trilogforhandlinger om reduktion af risikoreduktionspakken

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2016) 0851 Bilag 2
Offentligt

Notat

Orientering vedr. resultatet af trilogforhandlinger om revision af

regler for kapitalkrav (CRR/CRD IV) og afvikling (BRRD)

Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er medio februar 2019 blevet enige

om den såkaldte

risikoreduktionspakke (’bankpakken’),

som indeholder en revisi-

on af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og revision af regler om afvikling af nød-

lidende kreditinstitutter (BRRD/SRMR). Kommissionen fremsatte forslag herom

i november 2016. Pakken har til formål at styrke kreditinstitutters robusthed mhp.

at sikre finansiel stabilitet og forbedre kreditformidling i EU-landene.

Ændringerne vedr. direktiverne CRD IV og BRRD skal være gennemført i natio-

nal lovgivning senest 18 måneder efter ikrafttrædelse. Ændringerne vedr. CRR og

SRMR finder generelt anvendelse hhv. 24 og 18 måneder efter ikrafttrædelse.

Ikrafttræden ventes at være fra datoen for formel vedtagelse i nærmeste fremtid.

Notatet giver en prioriteret beskrivelse af resultatet af trilogforhandlingerne på

områder af pakken, som man fra dansk side i forhandlingerne især har fokuseret

på, idet disse områder har særlig betydning for Danmark og rammevilkårene for

danske penge- og realkreditinstitutter.

Aftalen med Europa-Parlamentet afviger fra aftalen opnået i Rådet på visse punk-

ter. Bl.a. indeholder den politiske aftale et forenklet krav om stabil finansiering

(NSFR) for små og ikke-komplekse institutter, enkelte initiativer til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering samt justeringer i hvordan afviklingsmyndigheden

kan kræve, at passiver, der bruges til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede

passiver (NEP-krav) skal være efterstillede i konkursrækkefølgen (subordinerede).

Der henvises generelt til samlenotater om sagen oversendt til Folketinget for en

mere uddybende beskrivelse af pakken og dens forskellige elementer, senest sam-

lenotat oversendt forud for ECOFIN 4. december 2018.

Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Revisionen af CRR/CRD IV gennemfører bl.a. en række standarder fra Basel-

komitéen i EU-reglerne. Det drejer sig særligt om resterende dele af de såkaldte

Basel III-standarder. Måden hvorpå standarderne gennemføres i EU er vigtig for

rammevilkårene for danske kreditinstitutter, herunder dansk realkredit.

29. marts 2019

Samlenotater vedr. risikoreduktionspakken er oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 6. december

2017, 16. juni 2017, 5. december 2017, 13. marts 2018, 25. maj 2018 og 4. december 2018.

kom (2016) 0851 - Bilag 2: Notat vedr. resultat af trilogforhandlinger om reduktion af risikoreduktionspakken

Side 2 af 5

Der gennemføres bl.a. et

gearingskrav,

som er et krav til kernekapital ift. kredit-

institutternes samlede ikke-risikovægtede eksponeringer (udlån mv.). Gearingskra-

vet bliver på 3 pct. af institutternes ikke-risikovægtede eksponeringer. Gearings-

kravet vil være et supplement og bagstopper til de normale risikobaserede kapital-

krav, som allerede gælder for institutterne. Et krav i denne størrelsesorden vurde-

res at være foreneligt med hensynet til, at det fortsat skal være de normale risiko-

baserede kapitalkrav, som generelt skal være de bindende krav for de danske insti-

tutter. Der indføres et bufferkrav (tillæg) til gearingskravet for globalt systemiske

banker (G-SIB’s). Ingen danske kreditinstitutter er aktuelt udpeget som G-SIB’s.

Det skal inden udgangen af juni 2022 evalueres, om et tillæg evt. også skal omfatte

andre systemiske banker end alene G-SIB’s. Et sådant tillæg vil i givet fald kræve

et nyt forslag fra Kommissionen og beslutning af Rådet og Europa-Parlamentet.

Der gennemføres også et

krav om stabil finansiering (NSFR),

som skal sikre,

at institutterne har tilstrækkelig stabil finansiering af deres udlån. Kompromiset

tager hensyn til den danske realkreditmodels finansieringsstruktur, da det indebæ-

rer en mulighed for at undtage ind- og udbetalinger i relation til dækkede obligati-

oner, herunder realkreditobligationer, fra den samlede beregning af NSFR-kravet.

En dækket obligation kan undtages NSFR, såfremt udlån til låntager er fuldt fi-

nansieret af den bagvedliggende obligation i hele lånets løbetid, eller løbetiden på

obligationen kan forlænges i et år eller mere frem til lånets udløb i tilfælde af en

fejlet refinansiering. Danmark har allerede indført en sådan forlængelsestrigger på

realkreditobligationer ved lov, og alle realkreditobligationer udstedt efter 2014 vil

opfylde kravene for undtagelsen.

Kompromiset indebærer også en mulighed for, at nationale myndigheder kan und-

tage små og ikke-komplekse institutter fra at overholde NSFR-kravet, og i stedet

overholde et

forenklet krav om stabil finansiering (sNSFR).

Kompromiset om

det forenklede krav er lavet for at lette små institutters administrative byrder for-

bundet med at beregne kravet. sNSFR-kravet er søgt udformet, så beregningen af

kravet er mindst ligeså forsigtig som det generelle NSFR-krav.

Der gennemføres derudover reviderede standarder for

kapitalkrav vedr. mar-

kedsrisiko,

som skal sikre nok kapital for institutterne til at dække risikoen for

tab pga. kursudsving på beholdninger af fx aktier og obligationer. Kompromiset

indebærer, at endelig gennemførelse i EU af de nye regler udskydes, til Basel-

komitéen endeligt har fastlagt nye standarder for kapitalkrav for markedsrisiko.

Kommissionen skal inden juni 2020 fremsætte forslag om gennemførelse i EU af

de endelige Basel-standarder. Det er derfor endnu uklart, hvordan det endelige

regelsæt vil blive udformet. Indtil det endelige reviderede regelsæt er vedtaget fort-

sætter de eksisterende regler vedr. markedsrisiko. Institutterne skal samtidig rap-

portere om markedsrisiko i en form, hvor det kapitalkrav, der skal rapporteres ud

fra, tager hensyn til danske realkreditobligationers historisk lave risiko og den dan-

ske fastkurspolitik overfor euroen, som reducerer danske institutters valuta- og

renterisiko. Kompromiset tager således hensyn til særlige danske forhold.

kom (2016) 0851 - Bilag 2: Notat vedr. resultat af trilogforhandlinger om reduktion af risikoreduktionspakken

Side 3 af 5

Der indføres endvidere i EU en

global standard for tabsabsorberede kapital

(”TLAC”)

for de globalt systemisk vigtige banker (G-SIB’s).

Disse institutter skal

udstede en mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til egenkapital i en

krisesituation. Det skal mindske risiko for at bruge statslige midler til at håndtere

nødlidende institutter. TLAC-kravet vil alene gælde for G-SIB’s (se også afsnit om

NEP-krav).

Kravene til kreditinstitutter om

rapportering og offentliggørelse

ændres for at

øge proportionaliteten i kravene, så de tager bedre hensyn til institutternes størrel-

se og kompleksitet. Mindre institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsyns-

myndigheden om deres finansielle forhold reduceres fra halvårligt til årligt på en

række udvalgte områder. Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) skal i til-

læg hertil komme med anbefalinger til, hvordan rapporteringskravene, særligt for

små og ikke-komplekse institutter, kan reduceres yderligere. Der indføres i lighed

hermed forskellige regimer for kravene til institutternes offentliggørelse (fx om

institutternes politikker for styring af finansielle risici), således at de mest omfat-

tende krav stilles til de største institutter.

Rammerne for opgørelse af et instituts individuelle solvensbehov (søjle

II-

kravet),

der har til formål at adressere et instituts risici, som ikke er dækket af de

lovbestemte minimumskrav (søjle I), præciseres, så udmålingen af søjle II-kravet

skal være baseret på en mikroprudentiel tilgang med afsæt i de individuelle insti-

tutters risici. Dermed bliver tilsynsmyndighedernes mulighed for at bruge søjle II-

kravet til at adressere systemiske og makroprudentielle risici begrænset. EU-

landene skal i stedet håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem

makroprudentielle tilsynsværktøjer. Ændringerne omfatter også fastsættelsen af et

passende vejledende kapitalniveau, der skal sikre, at et institut kan absorbere tab

uden brud på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Hvis et institut undlader at

fremskaffe eller opretholde det vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyndigheden

fastsætte et højere søjle II-krav.

Rammerne ændres for myndighedernes brug af

makroprudentielle værktøjer,

som skal bidrage til at imødegå opbygning af uforholdsmæssige finansielle risici.

Der kan i dag fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med formål at adressere

generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et SIFI kapitalbufferkrav (med

formål at adressere risici, som systemisk vigtige kreditinstitutter

(SIFI’er)

indebæ-

rer for det finansielle system). Kompromiset præciserer, hvordan disse to krav

spiller sammen, samt hæver loftet for hvor højt EU-landene kan sætte SIFI-

bufferkravet. Der vil som udgangspunkt gælde et loft for de to krav tilsammen på

5 pct. af institutternes risikovægtede eksponeringer. Overstiger et samlet krav 5

pct., kræves godkendelse af Kommissionen. Niveauet for ekstra krav i Danmark

til systemiske institutter vil med kompromiset kunne opretholdes. SIFI-krav til

danske kreditinstitutter udgør aktuelt 1-3 pct. af institutternes risikovægtede ek-

sponeringer afhængig af deres systemiske vigtighed. Derudover præciseres enkelte

øvrige makroprudentielle værktøjer, herunder større fleksibilitet for EU-landene til

at bestemme over rækkefølgen for brug af de makroprudentielle værktøjer.

kom (2016) 0851 - Bilag 2: Notat vedr. resultat af trilogforhandlinger om reduktion af risikoreduktionspakken

Side 4 af 5

Derudover indføres en ny såkaldt

støttefaktor

(dvs. reduktion i kapitalkravet)

vedr. kreditinstitutters eksponeringer overfor infrastrukturinvesteringer samt yder-

ligere lempelse af en allerede gældende støttefaktor vedr. eksponeringer overfor

små og mellemstore virksomheder.

Rammerne for aflønning

af medarbejdere i kreditinstitutter justeres. Der indfø-

res en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable lønninger kan undtages

fra en række krav i aflønningsreglerne. Der kan bl.a. undtages fra instrumentkra-

vet, som betyder, at 50 pct. af en variabel løn skal udbetales i aktier mv., og ud-

skydelseskravet om, at mindst 40 pct. af den variable løn skal udskydes til udbeta-

ling over 4-5 år. Bagatelgrænsen er en følge af, at nogle EU-lande allerede har

indført nationale bagatelgrænser, som ikke har baggrund i fælles EU-regler og har

ført til forskellig praksis i EU. De danske aflønningsregler kan fortsætte med

kompromiset.

Pakken indebærer derudover nogle tiltag vedr.

bekæmpelse af hvidvask og ter-

rorfinansiering,

herunder styrket fokus for tilsynsmyndighederne på at indarbej-

de risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i tilsynsprocesser samt styrket fokus

på udveksling af information mellem nationale tilsynsmyndigheder, nationale

hvidvaskmyndigheder og EBA.

Revision af afviklingsregler (BRRD)

Kompromiset om revision af BRRD lægger parallelt med indførelsen af TLAC-

kravet op til en tilpasning af det tilsvarende

krav til nedskrivningsegnede pas-

siver (NEP-krav),

der i udgangspunktet gælder for alle kreditinstitutter i EU.

Myndighederne skal selv fastsætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere

en evt. afvikling af de enkelte institutter uden brug af statslige midler.

NEP-kravet skal fremadrettet fastsættes som en procentsats af institutternes sam-

lede ikke-risikovægtede eksponeringer og en procentsats af institutternes risiko-

vægtede eksponeringer, og ikke alene af passiverne som i dag. Instituttet skal op-

fylde det højeste af de to krav. Kreditinstitutter med en samlet balance over 100

mia. euro skal pålægges NEP-krav på mindst 13,5 pct. af de risikovægtede ekspo-

neringer og 5 pct. af de ikke-risikovægtede eksponeringer. Det er dog muligt at

sætte dette krav også for institutter med en balance under 100 mia. euro, hvis disse

vurderes med en rimelig sandsynlighed at kunne udgøre en systemisk risiko.

Kompromiset indeholder endvidere bestemmelser om fastsættelsen af forskellige

komponenter af NEP, bl.a. det såkaldte tabsabsorberingsbeløb, hvilket kan kræve

tilpasninger i den danske tilgang til NEP for ikke-SIFI’er. Det er således i dag ge-

nerelt praksis i Danmark at sætte et højere tabsabsorberingsbeløb for ikke-SIFI’er

end det i udgangspunktet vil være muligt at sætte med forslaget. Det er muligt

dette vil kunne opvejes ad andre veje, så det samlede NEP-krav er uændret.

kom (2016) 0851 - Bilag 2: Notat vedr. resultat af trilogforhandlinger om reduktion af risikoreduktionspakken

Side 5 af 5

Kompromiset fastholder den såkaldte realkreditundtagelse, der indebærer, at real-

kreditinstitutter under visse betingelser undtages fra NEP-krav. I dag er realkredit-

ten undtaget for NEP-krav i Danmark. Det vil med dansk lovgivning fortsat være

muligt at underlægge realkreditten NEP-krav, såfremt det ønskes. I modsætning til

det eksisterende BRRD fremgår det af revisionen af BRRD desuden klart, at hvis

realkreditinstitutter er undtaget for NEP-krav på institutniveau, må realkreditinsti-

tutter ikke indgå i konsolideringen, når der fastsættes NEP-krav på konsolideret

niveau (dvs. på koncernniveau).

Kompromiset indfører nogle begrænsninger på afviklingsmyndighedernes fleksibi-

litet til at kræve, at passiver, der bruges til at opfylde NEP-kravet, skal være sub-

ordinerede, dvs. efterstillede i konkursrækkefølgen. Bl.a. indføres et loft for sub-

ordinering på 27 pct. af institutternes risikovægtede eksponeringer. Afviklings-

myndigheden kan afvige fra loftet, såfremt nogle betingelser herfor er opfyldte.

Subordinerede passiver er af højere kvalitet, når det drejer sig om at skulle afvikle

institutter, idet der ikke er tvivl om, at de i praksis kan nedskrives i en afviklingssi-

tuation. Det vurderes foreløbigt, at danske myndigheder i praksis vil kunne stille et

subordinationskrav, der overstiger de 27 pct. af de risikovægtede eksponeringer,

hvis nødvendigt. Det kan konkret gøres ved, at kravet til tilstrækkelig subordinati-

on i stedet stilles i de individuelle såkaldte søjle II NEP-krav til hver bank.