Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2017) 0795 Bilag 2
Offentligt
1958133_0001.png
SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
16. oktober 2018
18/04868-30
Indhold
Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets
forordning nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse
former for horisontal statsstøtte, KOM (2018) 398 .................................... 2
Markedsovervågningsforordning: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om overholdelse og håndhævelse af Unionens
harmoniserede lovgivning for produkter, KOM(2017)795 ....................... 8
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
2/24
Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forord-
ning nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horison-
tal statsstøtte, KOM (2018) 398
Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 5. juli 2018. Ændringerne er fremhævet med
fed/kursiv.
1. Resumé
Forslaget indebærer en ændring af Rådets forordning nr. 2015/1588 og
har til formål at forbedre samspillet mellem EU-støtteprogrammer og
statsstøttereglerne.
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at fritage to
kategorier af
EU-støtteordninger fra Kommissionens forordning nr. 651/2014. Der er
tale om støtteprogrammerne
”EFSI/InvestEU”
og
”Interreg”.
Forslaget
vil betyde, at det vil blive administrativt lettere for medlemsstaterne at
yde støtte gennem disse EU-programmer.
Generelt er det vigtigt for
regeringen,
at EU's støtteprogrammer er un-
derlagt statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlemsstaterne.
Regeringen
kan støtte ændringen, idet omfang Kommissionen har til-
strækkelig praksis
med disse støtteprogrammer
til at kunne fastlægge
generelle, klare kriterier for forenelighed
med statsstøttereglerne.
Endvidere finder regeringen, at Kommissionen skal sikre, at statsstøtte
ikke anvendes til udflytning af arbejdspladser.
2. Baggrund
Kommissionen har den 6. juni 2018 fremsat forslag til ændring af Rådets
forordning nr. 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i trakta-
ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for ho-
risontal statsstøtte, KOM (2018) 398 (herefter bemyndigelsesforordnin-
gen). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juni 2018 i dansk sprogversi-
on.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 107 vedr. forbud mod
statsstøtte og artikel 108 vedr. undtagelser fra forbuddet. Forslaget skal
behandles efter proceduren i TEUF artikel 109 hvorefter Rådet, på for-
slag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan be-
myndige Kommissionen til at fastlægge betingelser for anvendelsen af
krav om forudgående anmeldelse og godkendelse af statsstøtte.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
3/24
Vedtagelse af forslaget vil medføre, at Kommissionen kan ændre for-
ordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107
og 108 (herefter gruppefritagelsesforordningen). Gruppefritagelsen
indeholder betingelser for fritagelse af forskellige typer af støtte, fx støt-
te til små og mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling,
støtte til miljøformål etc. Kommissionen oplyser, at man forventer at
kunne sende et udkast til ændring af gruppefritagelsesforordningen til
medlemsstaterne inden årets udgang. Det kommende forslag til ændring
af gruppefritagelsen skal behandles efter proceduren i Bemyndigelses-
forordningen, hvorefter Kommissionen kan fastsætte kriterier for støt-
tens forenelighed med statsstøttereglerne, efter høring af interesserede
parter og konsultation af medlemsstaternes rådgivende udvalg. Der bli-
ver tale om en målrettet ændring af gruppefritagelsen vedrørende EU-
støtteprogrammer.
EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt af Kommissionen, er ikke
omfattet af statsstøttereglerne i TEUF artikel 107 og 108. Kommissionen
sikrer, at de EU-støtteprogrammer, der forvaltes centralt, bygger på
grundlæggende statsstøtteprincipper. Det vil bl.a. sige, at støtten udgør et
supplement til private investeringer, at der er transparens omkring den
ydede støtte, og at støtteeffekten er genstand for en vurdering.
I det omfang medlemsstaterne har beføjelser til at forvalte midlerne i EU-
støtteprogrammerne, herunder hvis medlemsstaterne stiller yderligere
nationale midler til rådighed, finder statsstøttereglerne anvendelse. Hvis
der er tale om statsstøtte, må en medlemsstat ikke iværksætte støtten, før
den er anmeldt og godkendt af Kommissionen.
Som følge af statsstøttereformen i 2014 bliver omkring 97 % af al ny
statsstøtte i dag ydet af medlemsstaterne uden forudgående anmeldelse,
fordi støtten opfylder betingelserne i Kommissionens gruppefritagelses-
forordning.
Det bemærkes, at der fortsat vil skulle ske anmeldelse til og godkendelse af
Kommissionen, såfremt den støtte medlemsstaterne yder,
ikke
lever op til de
fastsatte kriterier i gruppefritagelsen.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0004.png
4/24
3. Formål og indhold
Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at gruppefritage følgende
EU-støtteprogrammer via gruppefritagelsesordningen:
National støtte der supplerer
støtte fra EU-støtteprogrammer,
der indeholder finansielle instrumenter eller budgetgarantier,
herunder den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
(EFSI)/InvestEU-programmerne.
Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territori-
alt samarbejde (Interreg)
1
Gennemføres dette, ved en ændring af gruppefritagelsesforordningen,
vil medlemsstaterne kunne yde støtte inden for de to kategorier af EU-
støtteprogrammer uden at skulle anmelde støtten til Kommissionen
først. Formålet er at gøre det lettere for medlemsstaterne at administre-
re EU-støtteprogrammerne
samtidig med at statsstøttereglerne over-
holdes.
National støtte der supplerer EU-støtteordninger
(EFSI/InvestEU)
InvestEU-programmet forvaltes af Kommissionen og er en videreførelse
af Investment Plan for Europe (Juncker planen), der indeholder en række
EU-finansieringsinstrumenter til støtte af investeringer, innovation og
beskæftigelse i EU, herunder via EU-budgetgarantier.
EFSI/InvestEU-
fonden bygger på grundlæggende statsstøtteretlige principper. Med for-
slaget vil medlemsstaters støtte, der supplerer finansiering fra EF-
SI/InvestEU-fonden, kunne omfattes af gruppefritagelsen.
Ifølge den gældende bemyndigelsesforordning kan Kommissionen kun
udstede gruppefritagelsesforordninger på områder, hvor den har
”til-
strækkelig erfaring til at fastlægge generelle kriterier for forenelig-
hed
2
”.
Gruppefritagelsen kan således kun omfatte støtte på områder,
hvor Kommissionen har et godt kendskab til markedet, og tilstrækkelig
praksis fra sine afgørelser, til på forhånd at fastslå, hvad der er forene-
ligt med statsstøttereglerne.
Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at
den på baggrund af sin praksis, nu finder det muligt at fastsætte klare be-
tingelser for at denne type kan støttes forenelighed med TEUF 107 og
108.
1
Udover det konkrete ændringsforslag har Kommissionen identificeret yderligere ét område, hvor
gruppefritagelsen påtænkes ændret. Det gælder støtte til forskning, udvikling og innovation under
Seal of Excellence programmerne. Denne ændring kræver ikke ændring af Bemyndigelsesforord-
ningen, men nævnes blot i forbindelse med nærværende forslag af hensyn til transparens vedr. det
fremtidige arbejde med ændring af gruppefritagelsen.
2
Forordning 651/2014, pkt. 4.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0005.png
5/24
Projekter der støttes af EU-programmer for europæisk territorialt samar-
bejde (Interreg)
EU's samhørighedspolitik
har i mange år støttet projekter, der øger
grænseoverskridende samarbejde via EU-støtteprogrammerne Interreg.
Interreg har således været en del af samhørighedspolitikken siden 1990.
Et Interreg-projekt er kendetegnet ved, at der deltager støttemodtagere fra
flere lande i projektet.
I henhold til de gældende regler er statsstøtte til Interreg-projekter allere-
de fritaget for anmeldelse til Kommissionen på visse områder. Det gælder
fx, når støtten ydes til små og mellemstore virksomheder
og når støtten
ydes som regionalstøtte til virksomheder af enhver størrelse.
Kommissionen oplyser i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at
den har opnået tilstrækkelig erfaring med støtteforanstaltninger til fremme
af projekter inden for europæisk territorialt samarbejde til at kunne fast-
sætte betingelser for at gruppefritage støtte til disse projekter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles af Økonomi og Valutaudvalget (ECON) og har end-
nu ikke udtalt sig om forslaget. Udvalget forventes at vedtage deres hold-
ning i november 2018.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget hører under EU's enekompetence.
Forslaget behandles efter
proceduren i TEUF artikel 109 hvorefter Rådet, på forslag af Kommis-
sionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan bemyndige Kommis-
sionen til at fastlægge betingelser for gruppefritaget støtte.
6. Gældende dansk ret
Statsstøttereglerne følger direkte af TEUF artikel 107 og 108. Det er alene
Kommissionen der, under ansvar for EU-domstolen, har kompetence til at
afgøre, om statsstøtte er forenelig med
TEUF artikel 107 og 108.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det fremsatte forslag er en forordning, der ikke skal implementeres, men
vil gælde
direkte
i medlemslandene. Vedtagelse af forslaget vurderes ikke
at have yderligere danske lovgivningsmæssige konsekvenser.
Vedtagelse
af forslaget vil medføre, at Kommissionen vil udnytte bemyndigelsen til
at ændre gruppefritagelsesforordningen.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget medfører ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0006.png
6/24
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have betydning for beskyttel-
sesniveauet i Danmark.
En vedtagelse af forslaget vil gøre det administrativt lettere for medlems-
staterne at yde støtte gennem
de to kategorier af
EU-programmer,
EF-
SI/InvestEU
og Interreg.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 25. juni 2018. Der er modta-
get høringssvar fra Dansk Industri og Advokatfirmaet Gorrissen Feder-
spiel.
Dansk Industri (DI) anfører, at man generelt støtter en effektiv og gen-
nemsigtig kontrol med statsstøtte i EU, da det er en forudsætning for at
sikre lige konkurrencevilkår på tværs af grænserne. DI anfører endvidere,
at det er vigtigt, at en udvidelse af gruppefritagelsesforordningen nøje
balanceres i forhold til at understøtte behovet for en effektiv kontrol, her-
under sikring af mere disciplin på statsstøtteområdet i de enkelte med-
lemslande.
Gorrissen Federspiel har anført en mindre præcisering i den danske
sprogversion af Kommissionens begrundelse for forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er der støtte fra medlemsstaterne til forslaget og flere har ud-
trykt ønske om en hurtig proces. En gruppe af medlemsstater, herunder
Tyskland og Polen ser gerne, at der indføres yderligere undtagelser fra
kravet om forudgående anmeldelse til Kommissionen, når medlemssta-
terne yder støtte via andre EU-støtteprogrammer. Ungarn og Luxem-
bourg finder at Interreg-programmerne helt bør undtages statsstøtte-
kontrol. Det er forventningen, at forslaget vil søges vedtaget af Rådet
under det østrigske formandskab.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt ændringer, der har til formål at styrke samspil-
let mellem EU-støtteprogrammerne og statsstøttereglerne, så det sikres, at
der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de to regelsæt.
Generelt er det vigtigt for Danmark, at EU's støtteprogrammer er under-
lagt en effektiv statsstøttekontrol, herunder når de forvaltes af medlems-
staterne. Regeringen finder således som et generelt princip, at reglerne for
EU-støtteprogrammerne må følge EU's statsstøtteregler. Samtidig er det
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
7/24
vigtigt at sikre en balanceret tilgang, så medlemsstaternes administration
af programmerne ikke bliver unødvendig tung. Set ud fra et forvaltnings-
mæssigt perspektiv er det derfor positivt, at Kommissionen bemyndiges
til at gruppefritage medlemsstaternes støtte via
EFSI/InvestEU-
og Inter-
reg-programmerne.
Regeringen støtter, at det gøres administrativt lettere for medlemsstaterne
at yde støtte gennem disse EU-programmer i tråd med den seneste linje
fra Kommissionen i statsstøttesager (Statsstøttereformen fra 2014 - 2016).
Samtidig noteres det fra regeringens side, at forslaget vil pålægge med-
lemsstaterne et større ansvar i relation til at sikre overholdelse af statsstøt-
tereglerne. Det noteres endvidere, at Kommissionen kun kan gruppefrita-
ge støtte, når den har så tilstrækkelig praksis og kendskab til området, at
den kan fastlægge generelle, klare kriterier for fritagelsen.
Regeringen lægger som et generelt princip vægt på at gruppefritagelse af
EU-støtteprogrammer i videst muligt omfang er fokuseret på små og mel-
lemstore virksomheder frem for store virksomheder. Det skyldes, at store
virksomheder må antages ikke at have det samme behov for støtte som
små- og mellemstore virksomheder.
Regeringen
finder det meget vigtigt,
at Kommissionen sikrer, at statsstøt-
te ikke anvendes til udflytning af arbejdspladser. Det er ikke hensigten
med EU’s støtteprogrammer, at der skal kunne ydes økonomisk støtte, der
forvrider konkurrencen på det indre marked ved at flytte virksomheder og
arbejdspladser fra en medlemsstat i EU til en anden. Det er uacceptabelt
og strider mod formålet med programmerne.
Regeringen har noteret sig, at Kommissionen ved sin revision af gruppe-
fritagelsesforordningen i 2017
bl.a. på baggrund af dansk anmodning
herom
har skabt klarhed om, at gruppefritagelsen ikke kan benyttes til at
yde regionalstøtte, hvis støtten vil medføre udflytning af arbejdspladser.
Regeringen vil i forbindelse med den kommende ændring af selve grup-
pefritagelsen, lægge vægt på fortsat at sikre, at støtten ikke anvendes til
udflytning af arbejdspladser, i det omfang, det kommende forslag ikke
allerede omfattes af gruppefritagelsens værn mod dette.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 5. juli 2018.
Samlenotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober
2018.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
8/24
Markedsovervågningsforordning: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om overholdelse og håndhævelse af Unionens
harmoniserede lovgivning for produkter, KOM(2017)795
Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 22. februar 2018. Ændringerne er fremhævet
med
fed/kursiv.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning om
overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for
produkter.
Forslaget skal medvirke til at skabe et mere velfungerende indre marked
for varer og hæve forbrugertilliden i det indre marked gennem en række
tiltag, der skal styrke overholdelse og håndhævelse af EU's produktregler.
Forslaget indeholder bl.a. tiltag, der skal sikre bedre gennemsigtighed
omkring EU’s harmoniserede produktregler og bedre samarbejde på
tværs af myndigheder og vejledning mellem myndigheder og virksomhe-
der. Derudover indeholder forslaget tiltag, der skal sikre bedre markeds-
overvågning af varer solgt over nettet og styrke kontrollen med varer fra
tredjelande.
Forslaget forventes
at have
væsentlige statsfinansielle konsekvenser
ca. 10 mio. kr. årligt som følge af en række forpligtelser i forhold til et
øget samarbejde mellem medlemslandenes
myndigheder, øgede krav til
registreringer, oprettelse af risikoprofiler og øget gennemførelse af fysi-
ske kontroller.
Forslaget forventes at have positive samfunds- og er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i form af reducerede efterlevelsesom-
kostninger som følge af bedre
information og
vejledning om EU's har-
moniserede produktregler. Dog vil disse til en vis grad modvejes af øgede
krav til virksomhederne i forhold til
krav
om
en ansvarlig
kontaktperson.
Forslaget forventes derudover at have positive konsekvenser for beskyt-
telsesniveauet, da det vurderes at give færre farlige produkter på marke-
det.
Regeringen støtter overordnet målet om at skabe et reelt velfungerende
indre marked for varer.
Regeringen støtter tiltag, der styrker overvåg-
ningen af den stigende import af produkter til EU fra tredjelande og af
produkter, der sælges på internettet. Regeringen vil lægge vægt på, at
forslaget om
en
kontaktperson
kan håndhæves i praksis og er foreneligt
med handelspolitiske hensyn i regi af WTO.
Regeringen vil ligeledes
være opmærksom på, om forslaget tager hensyn til
nye og mere
komplek-
se forsyningskæder.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
9/24
Regeringen
finder det vigtigt,
at forslagets tiltag til øget samarbejde mel-
lem myndigheder tilrettelægges på en omkostningseffektiv og relevant
måde
for at minimere de statsfinansielle konsekvenser,
og at
informati-
on og vejledning
til virksomheder
tager højde for
myndighedernes upar-
tiskhed.
Regeringen vil
desuden
lægge vægt på, at forslagets elementer skal kunne
gennemføres i Danmark i overensstemmelse med gældende principper i
blandt andet
retsplejeloven
og forvaltningsretten.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2017) 795 af 19. december 2017 fremsendt
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overholdelse og
håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter. For-
slaget er oversendt til Rådet den 19. december 2017. Forslaget blev over-
sendt i dansk sprogversion den 23. januar
2018.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 33, 114 og 207 og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det er en prioritet for Kommissionen at sikre et velfungerende indre mar-
ked for varer med effektiv markedsovervågning og høj forbrugertillid.
Kommissionen annoncerede i sin meddelelse ’Opgradering
af det indre
marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne’
(KOM(2015)550) fra 2015 intentionen om at iværksætte en række foran-
staltninger med henblik på at øge indsatsen for at holde produkter, der
ikke er i overensstemmelse med EU's produktkrav, væk fra markedet.
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overholdelse
og håndhævelse blev lanceret
som en del af Kommissionens såkaldte ’va-
repakke’ fra den 19. december 2017, som skal gøre det lettere for virk-
somheder, især små og mellemstore virksomheder, at sælge deres produk-
ter i Europa, og som skal styrke de nationale myndigheders og toldvæse-
nets kontrol for at forhindre, at usikre produkter sælges til de europæiske
forbrugere. Pakken indeholder desuden forslag til forordning om gensidig
anerkendelse af varer (KOM(2017)796) samt meddelelsen
”Varepakken:
Styrkelse af tilliden i det indre marked” (KOM(2017)787) og to rapporter
om henholdsvis anvendelsen af direktiv 2015/1535 om gennemsigtighed i
det indre marked og implementering af bestemmelserne om akkreditering
i forordning 765/2008.
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overholdelse
og håndhævelse ligger i forlængelse af forslag til forordning om mar-
kedsovervågning af produkter (KOM(2013)75), der blev offentliggjort i
2013 som en del af Kommissionens såkaldte ’Markedsovervågningspak-
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
10/24
ke’ sammen med forslag til forordning om forbrugerproduktsikkerhed
(KOM(2013)78). De lovgivningsmæssige forhandlinger af forslagene
blev indledt i 2013, men gik i stå i 2015, da der ikke kunne opnås enighed
i Rådet vedrørende spørgsmålet om ’oprindelsesmærkning’ i forslaget til
forordning om forbrugerproduktsikkerhed.
Det foreliggende forslag til forordning om overholdelse og håndhævelse
af Unionens harmoniserede lovgivning
for produkter, som fx legetøj,
fyrværkeri og kemikalier,
for produkter indeholder
generelle
bestemmel-
ser, der har til formål
at skabe den overordnede ramme for markeds-
overvågning, og man har dermed
undgået eventuelle overlap med forsla-
get fra 2013,
som var langt mere konkret.
3. Formål og indhold
Forslaget skal medvirke til at skabe et mere velfungerende indre marked
for varer og hæve forbrugertilliden i det indre marked gennem en række
tiltag, der skal styrke overholdelse og håndhævelse af EU's produktregler.
Trods omfattende EU-regler for produkter er der stadig mange usikre og
ulovlige varer på det indre marked, som medfører store risici for forbru-
gerne. Samtidig bliver produkter og distributionskanaler i EU og resten af
verden mere og mere indbyrdes forbundne, ligesom flere produkter sæl-
ges online. Hertil kommer, at 3D-printning vinder mere indpas. Det stiller
krav til håndhævelsen af EU's produktregler og til markedsovervågningen
af produkter. Såfremt markedsovervågningen fungerer mindre effektivt i
nogle medlemslande end i andre, risikerer man ifølge Kommissionen at
skabe urimelige handelsvilkår for europæiske virksomheder og opfordre
til, at virksomhederne spekulerer i, hvor man møder den mest lempelige
håndhævelse.
Forslaget indeholder tiltag, der styrker myndighedernes samarbejde og
deling af oplysninger om ulovlige produkter og igangværende undersø-
gelser for, at myndighederne kan sætte effektivt ind over for produkter,
der ikke overholder produktkravene. Forslaget indeholder ligeledes tiltag,
der skal styrke samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder. Der-
udover har forordningen til hensigt at hjælpe de nationale myndigheder
med at forbedre kontrollen med produkter, der kommer ind på EU-
markedet, ikke mindst produkter, der sælges online. Da 30 % af varerne i
EU importeres, foreslår Kommissionen endvidere at styrke inspektionerne
af de ydre grænser ved at tilpasse reglerne til EU’s nye Toldkodeks.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0011.png
11/24
Emne og anvendelsesområde
Forslaget fastsætter regler for levering af
oplysninger til bl.a. markedsover-
vågningsmyndighederne om, hvorvidt
produkter,
der er omfattet af EU’s
harmoniserede produktlovgivning,
lever op til reglerne.
Forslaget etable-
rer ligeledes en ramme for samarbejde mellem markedsovervågnings-
myndigheder og økonomiske aktører vedrørende sådanne produkter, lige-
som den etablerer en ramme for markedsovervågning af sådanne produk-
ter for at sikre, at de opfylder gældende produktregler.
Forslaget gælder for størstedelen af EU's harmoniserede produktlovgiv-
ning. Det fremgår af bilag til forslaget, hvilken specifik lovgivning der er
omfattet. De enkelte bestemmelser i forslaget finder imidlertid kun an-
vendelse, hvis der ikke er specifikke bestemmelser med det samme formål
i EU-harmoniseringslovgivning (særlovgivningen), der er mere specifikke
i forhold til markedsovervågning og håndhævelse.
Bedre håndhævelse
Markedsovervågningsbeføjelser
mv.
Forslaget fastsætter et sæt minimumsbeføjelser
til
markedsovervågnings-
myndighederne
for
at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s harmonise-
rede produktlovgivning på tværs af EU. Disse beføjelser omfatter bl.a.
beføjelse til adgang til data og dokumenter i forbindelse med manglende
overholdelse af de gældende regler; beføjelse til at udføre inspektioner,
foretage testkøb og udføre mystery shopping; beføjelse til at vedtage mid-
lertidige foranstaltninger samt til at iværksætte undersøgelser eller proce-
durer med det formål at bringe manglende overholdelse af gældende reg-
ler til ophør; beføjelse til at forbyde levering af produkter eller tilbagekal-
de og ødelægge produkter; beføjelse til at pålægge sanktioner,
herunder
bøder eller tvangsbøder, fastlagt af det enkelte medlemsland, for
mang-
lende overholdelse
eller efterlevelse af afgørelser og påbud; samt befø-
jelse til at
offentliggøre beslutninger, herunder den pågældende erhvervs-
drivendes identitet,
som det også er tilfældet i dag.
Forslaget pålægger herudover medlemsstaterne at fastsætte bestemmel-
ser om sanktioner for overtrædelse af forordningen og af den EU-
harmoniserede produktlovgivning. Forordningen foreskriver endvidere
hvilke omstændigheder, der skal tillægges betydning ved afgørelsen af,
om der skal pålægges en sanktion, og i givet fald hvor stor denne sank-
tion skal være. Det bemærkes, at det i dansk retspleje er et grundlæg-
gende princip, at straf, herunder bødestraf, kun kan pålægges under
domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til
den sigtedes retssikkerhed.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0012.png
12/24
Centrale forbindelseskontorer
Der skal oprettes centrale
forbindelseskontorer (’single liaison offices’) i
hver medlemsstat, som får ansvar for at koordinere håndhævelse og akti-
viteter blandt nationale markedsovervågningsmyndigheder.
Kontorerne
skal desuden repræsentere medlemsstaten i EU-netværket for produkt-
overensstemmelse.
Styrket samarbejde mellem medlemslandene
Forslaget lægger op til at styrke samarbejdet mellem medlemslandene.
Dette skal ske igennem en fastlagt procedure for anmodning om assi-
stance. Formålet er at øge udveksling af oplysninger og bevismateriale
mellem markedsovervågningsmyndighederne, samt at give mulighed for
at anmode andre medlemslande om at iværksætte foranstaltninger ved
sager om overtrædelse.
EU-netværk for produktoverensstemmelse
Der etableres et EU-netværk for
produktoverensstemmelse (‘EU Product
Compliance Network’) bestående af henholdsvis en bestyrelse, admini-
strative koordineringsgrupper for hvert sektorområde, hvor der er harmo-
niseret produktlovgivning, samt repræsentanter fra Kommissionen. Net-
værket skal bl.a. organisere fælles læring og peer reviews, udvikle og
vedligeholde fælles informations- og kommunikationssystemer og under-
støtte etableringen af fælles testfaciliteter. Der henvises også til, at net-
værket skal kunne fastsætte standarder for minimumsstraffe for manglen-
de efterlevelse af markedsovervågningsreglerne. Kun de nationale mar-
kedsovervågningsmyndigheder vil håndhæve konkrete afgørelser over for
erhvervsdrivende.
Tættere samarbejde mellem virksomheder og markedsovervågningsmyn-
digheder
Partnerskabsaftaler om overholdelse
Med forslaget åbnes der mulighed for, at markedsovervågningsmyndig-
heder kan indgå såkaldte partnerskabsaftaler med økonomiske aktører
som fx interesse- og brancheorganisationer
om overholdelse af EU’s
harmoniserede produktlovgivning med henblik på at bistå dem med vej-
ledning og rådgivning herom. Der åbnes ligeledes for muligheden for, at
myndighederne kan kræve betaling herfor.
Samarbejdsaftaler
Med forslaget åbnes der ligeledes mulighed for, at markedsovervåg-
ningsmyndigheder og økonomiske aktører kan indgå samarbejdsaftaler
(’memoranda of understanding’) med henblik på at identificere produkter,
der ikke lever op til EU’s harmoniserede produktlovgivning, udførelse af
markedsovervågning og kampagner samt finansiering af indsatserne.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0013.png
13/24
Styrkede produktkontaktpunkter
Der lægges i forslaget op til, at produktkontaktpunkterne, der i dag rådgi-
ver om nationale særregler og gensidig anerkendelse, fremover også skal
rådgive om EU’s harmoniserede produktlovgivning.
Markedsovervågning af varer solgt online
En ansvarlig kontaktperson i EU
For at man som fabrikant fra et tredjeland må sælge et produkt i EU, skal
man fremover have en kontaktperson etableret i EU, der kan kontaktes af
markedsovervågningsmyndighederne vedrørende spørgsmål om overhol-
delse af de gældende produktregler.
Formålet med bestemmelsen er at håndhæve EU’s harmoniserede pro-
duktlovgivning ved at
sikre god kontakt mellem fabrikanter eller deres
udpegede kontaktpersoner og markedsovervågningsmyndighederne.
Den person, der er ansvarlig for
oplysninger om produktets overens-
stemmelse,
kan være fabrikanten, importøren eller enhver anden er-
hvervsdrivende udpeget af fabrikanten. Opgaverne for den
udpegede
per-
son,
der er ansvarlig for overholdelsesoplysninger,
er primært at give
oplysninger om produktet til markedsovervågningsmyndigheder og at
samarbejde med myndighederne.
Kontrol ved de ydre grænser
Tilpasser reglerne til EU-toldkodeksen
Forslaget tilpasser markedsovervågningsreglerne til den nye EU-
toldkodeks,
som har været gældende siden 2016,
og styrker samarbejdet
og informationsudvekslingen mellem toldmyndigheder og markedsover-
vågningsmyndighederne.
Toldmyndighederne udfører kontrol baseret på risikoanalyse. Toldmyn-
dighederne skal i god tid informere markedsovervågningsmyndighederne
om
kontrollerede
produkter og resultaterne af kontrollen, hvis disse op-
lysninger er relevante for håndhævelsen af
EU’s harmoniserede produkt-
lovgivning.
Produkter kan tilbageholdes:
Hvis produktet ikke er ledsaget af den krævede dokumentation,
ikke er mærket eller mærket efter behov, ikke er forsynet med CE-
mærkning eller anden mærkning som krævet i henhold til EU's
harmoniserede produktlovgivning;
Hvis der ikke kan identificeres en kontaktperson ansvarlig for
overholdelsesoplysninger, der er etableret i EU; eller
Hvis der er grund til at tro, at produktet ikke markedsføres i over-
ensstemmelse med kravene i EU's harmoniserede produktlovgiv-
ning.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
14/24
Enklere papirarbejde for visse importører
(art. 29)
Udkastet til
forordning indeholder også bestemmelser om en mere lempe-
lig kontrol af produkter, der er anmeldt til fri omsætning af såkaldte ’auto-
riserede økonomiske aktører’ med særlig status i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen (forordning
952/2013). Forslaget fastsætter ligeledes betingelser for suspension af
denne behandling, hvis der konstateres manglende overholdelse under
kontrollen. Procedureregler for udveksling af oplysninger om autoriserede
økonomiske aktører mellem markedsovervågningsmyndigheder og told-
myndigheder vil blive fastlagt i gennemførelsesretsakter i overensstem-
melse med undersøgelsesproceduren.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Nicola Danti (S&D) er udpeget
som ordfører på forslaget.
Skyggeordførere er Othmar Karas (EPP),
Jasenko Selimovic (ALDE), Daniel Dalton (ECR) og Pascal Durand
(Grønne/EFA). Ordførerens udkast til rapport blev offentliggjort den
19. april 2018, og IMCO-udvalget stemte om forslaget den 3. september
2018.
Rapporten afspejler generelt støtte til formålet med en ny forordning.
Der lægges vægt på, at stigende global handel, komplekse forsynings-
kæder og teknologiske muligheder og risici udgør nye udfordringer for
medlemsstaternes
markedsovervågningsmyndigheder
og
EU-
institutionerne. Rapporten understreger vigtigheden af en mere ensartet
tilgang og metode til at udøve markedsovervågning på tværs af med-
lemsstaterne og en større grad af samarbejde mellem markedsovervåg-
ningsmyndighederne. I forlængelse heraf er der også støtte til et stærkt
integreret EU-netværk for produktoverensstemmelse. Der er gennemgå-
ende meget fokus på dimensionen om online handel. I den sammen-
hæng lægger rapporten op til skærpede forpligtelser for fabrikanter fra
tredjelande. Kontaktpersonen etableret i EU skal således være direkte
ansvarlig for, at fabrikantens produkter lever op til gældende EU-
regler.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslaget for, at den overordnede målsætning
med forslaget er at skabe et velfungerende indre marked for varer for for-
brugere og virksomheder.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0015.png
15/24
Markedsovervågningsaktiviteter og håndhævelse af EU's harmoniserede
produktregler henhører under medlemsstaternes nationale myndigheder.
Ifølge Kommissionen er det imidlertid nødvendigt med et øget samarbej-
de på tværs af medlemslandene med henblik på at sikre en ensartet og
effektiv markedsovervågningsindsats i det indre marked samt håndhævel-
se af EU's harmoniserede produktregler. Såfremt markedsovervågningen
fungerer mindre effektivt i nogle medlemslande end i andre, risikerer man
ifølge Kommissionen at skabe urimelige handelsvilkår for europæiske
virksomheder og opfordre til såkaldt ’forum shopping’. På den baggrund
vurderer Kommissionen,
at
det
er
nødvendigt at iværksætte tiltag, der
skal styrke markedsovervågningsmyndighedernes samarbejde indbyrdes
og med toldmyndighederne.
Desuden skal
markedsovervågningsmyn-
dighedernes beføjelser i forbindelse med håndhævelse af EU's harmonise-
rede produktregler
styrkes.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at en effektiv markeds-
overvågning og håndhævelse af EU’s harmoniserede produktregler bedst
sikres gennem en kombination af en national markedsovervågningsindsats
og fælles europæiske tiltag.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører, jf.
forslagets bilag en lang række
sektordirektiver,
som implementeres af danske love og bekendtgørelser, og som hører un-
der flere forskellige ministerområder, heriblandt Miljø- og Fødevaremini-
steriet, Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet m.fl. Det
drejer sig
om regulering, der stiller krav til visse forbrugsvarer samt varer, der
anvendes i industrien. Det vil omfatte
EU-lovgivning som
fx
legetøjsdi-
rektivet, maskindirektivet og forordningen om gasapparater.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk im-
plementeringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil
berøre de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direk-
tiver, der berøres af forordningsforslaget.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget pålægger medlemsstaterne en række forpligtelser i forhold til
et mere omfattende samarbejde med andre landes myndigheder, øgede
krav til registreringer, oprettelse af risikoprofiler og øget gennemførelse
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
1958133_0016.png
16/24
af fysiske kontroller. Forslaget forventes som følge af disse nye forplig-
telser at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser på ca. 10 mio. kr.
årligt som følge af øgede driftsomkostninger, herunder via prioritering
af ca. 12 nye årsværk.
Forslagets bestemmelser om oprettelse af centrale forbindelseskontorer og
et EU-netværk for produktoverholdelse vurderes
ikke
at have statsfinan-
sielle konsekvenser,
da
disse tiltag
forventes at kunne
integreres i den
nuværende tilrettelæggelse af markedsovervågningen i Danmark og ikke
kræver oprettelse af nye organer.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,
idet det forventes at skabe mere lige og gennemsigtige rammevilkår for
virksomhederne og dermed bidrage til et mere velfungerende indre mar-
ked for varer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Bestemmelserne om bedre samarbejde mellem markedsovervågnings-
myndigheder og økonomiske aktører vurderes at kunne have positive er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne, da disse vil opnå
mere
information
og bedre vejledning om overholdelse af reglerne og
deraf følgende reducerede efterlevelsesomkostninger.
Dog stiller forslaget også nye krav til virksomhederne. Eksempelvis skal
fabrikanter udpege en kontaktperson, der er ansvarlig for at levere infor-
mation til markedsovervågningsmyndighederne. Kontaktoplysningerne på
denne person skal gøres tilgængelige for offentligheden på enten fabri-
kantens hjemmeside eller anden vis.
Jf. forhandlingssituationen i Rådet
vil kontaktpersonen potentielt yderligere blive ansvarlig for selve regel-
efterlevelsen.
Hvor EU’s harmoniseringslovgivning stiller krav om en
overensstemmelseserklæring, gælder desuden samme krav om offentlig
tilgængelighed. Dette må vurderes som en øget efterlevelsesomkostning
for virksomhederne.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Et mere effektivt system for markedsovervågning vurderes at kunne få en
positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da det vil give færre farlige pro-
dukter på markedet og dermed øge forbrugernes tillid til det indre marked
for varer.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst- konkurrenceevne
og forbrugerspørgsmål med frist den 12. januar 2018. Der er modtaget hø-
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
17/24
ringssvar fra Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner og
Dansk Industri.
Dansk Erhverv (DE)
støtter ethvert skridt i retning af en klogere og mere
risikobaseret håndhævelse af markedskontrollen, ligesom DE opfordrer til
samarbejde mellem de enkelte landes markedskontrol for derigennem at
fremme en mere ensartet og effektiv kontrol. Det er i den forbindelse ifølge
DE vigtigt, at de enkelte medlemsstater afsætter de nødvendige ressourcer
både i form af personale, budget og laboratoriekapacitet, så ordentlig koor-
dinering og udveksling af informationer markedskontrolmyndighederne
imellem muliggøres.
DE
hilser introduktionen af en ansvarlig person i Eu-
ropa velkommen, dog skal det nævnes, at succesen af dette forslag afhænger
meget af, hvor operativt det endelige set-up bliver.
Forbrugerrådet Tænk (FT)
hilser det velkommen, at Kommissionen tager
initiativ til at forbedre produktsikkerheden, hvilket er tiltrængt i betragtning
af de erfaringer med farlige varer, som forbrugerorganisationerne regelmæs-
sigt afslører i deres tests. Desuden er der kommet nye udfordringer nemlig
de internetopkoblede produkter, der allerede findes i mange hjem, og som
ikke er tilstrækkeligt reguleret i den eksisterende lovgivning. Der bør derfor
også være øget fokus på den type produkter i forhold til cybersikkerhed, så
forbrugerne trygt kan bruge produkterne i hjemmet.
Generelt fremfører
FT,
at Kommissionens tiltag ikke er omfattende nok, da
reglerne kun omfatter varer med CE mærket, hvilket betyder, at alle de pro-
dukter, der ikke er omfattet af harmoniserede EU-regler men af det generelle
produktsikkerhedsdirektiv falder udenfor, f. eks. legepladsudstyr, børneom-
sorgsprodukter, møbler, tekstiler m.v. Forbrugerorganisationerne i Europa
er i øvrigt imod, at varerne mærkes med CE mærket, da forbrugerne vildle-
des til at tro, at mærket er en garanti for sikkerhed. CE-mærket er ikke et
mærke rettet mod forbrugeren, og det bør derfor kun stå på de tekniske papi-
rer, hvor myndighederne kan finde det
ikke på varen eller emballagen.
Ifølge
FT
er der generelt brug for en bedre og øget kontrol og overvågning
af markedet
specielt markedskontrollen med produkter købt online halter
og bør have meget større fokus. Der bør endvidere oprettes en paneuropæisk
ulykkesdatabase. Registrering af ulykkesdata er et vigtigt element i produkt-
sikkerhedsarbejdet, da ulykkesdata bl.a. er vigtige i forhold til at sikre, at de
europæiske sikkerhedsstandarder dækker de relevante risici.
Endelig fremfører
FT
at det er vigtigt, at forbrugerorganisationerne involve-
res i det europæiske netværk for markedskontrol (Union Product Complian-
ce Board) for på den måde at skabe gennemsigtighed og tillid til markedet.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
18/24
Danske Regioner
fremfører at det, det set fra en udbudsretlig synsvinkel, er
positivt, at et produkt, som er ”dømt ude” i én medlemsstat pga. manglende
overholdelse af EU-kravene, i alle andre medlemsstater som udgangspunkt
også skal formodes at være i strid med EU-kravene. Det mindsker sandsyn-
ligheden for, at produkter, som ikke er sikre, tilbydes i udbud. Da det ofte er
svært (og ressourcemæssigt urealistisk) for ordregivende myndigheder at
tjekke alle forhold selv, er dette positivt for sikkerheden. Desuden vil sådan-
ne produkter
– hvis det ikke bliver ”fanget” af den ordregivende myndighed,
at de ikke opfylder sikkerhedskravene
typisk have en konkurrencemæssig
fordel og kunne tilbydes billigere med den konsekvens, at der er øget risiko
for, at et sådant usikkert produkt vinder. Det er positivt, at de foreslåede
regler mindsker denne risiko.
Dansk Industri (DI)
mener at en styrkelse af markedsovervågningen i Eu-
ropa er nødvendig for at tilliden til at ny metode kan opretholdes, og en for-
udsætning for fair konkurrence og høj forbrugersikkerhed. Samtidigt er det
for DI helt centralt, at markedsovervågning gennemføres så ensartet som
muligt på tværs af medlemsstaterne. Forudsætningerne for den fri bevæge-
lighed på det ikke-harmoniserede område må være klare, ligesom den gen-
sidige tillid mellem medlemsstater til, at de hver især lever op til deres for-
pligtelser, bør styrkes. Øget samarbejde og koordination er forudsætninger
for, at det kan lykkedes. DI finder det derfor positivt, at det gennemgående
træk i Varepakken netop er at styrke samarbejde og koordination.
DI
støtter forslaget om, at også producenter, der ikke er etableret inden for
EU, skal have en ansvarlig person i EU, der kan interagere med markeds-
overvågningsmyndighederne.
DI
fremfører, at det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til viden om,
hvilke regler der gælder for deres produkter. Det besværliggøres af, at det
sted man kan finde oplysningerne afhænger af, hvorvidt reglerne er harmo-
niserede eller ej. DI finder det derfor positivt, at Produktpakken ligger op til,
at produktkontaktpunkterne nu får forpligtelser til at oplyse om reglerne på
begge områder. DI finder det positivt, at produktkontaktpunkterne fremad-
rettet også gratis skal oplyse om de EU regler, et produkt er omfattet af. Det
vil være en stor hjælp ikke mindst for SMV’er og producenter af innovative
produkter. Det bør ifølge DI præciseres tydeligere, hvor grænsen går mel-
lem ovennævnte gratis oplysningspligt og den mulighed, som udkastet giver
for, at myndighederne indgår samarbejde med virksomhederne, herunder
tilbyder rådgivning omkring brug af ovenstående information. Der er ligele-
des behov for at sikre, at en sådan ordning bliver frivillig for virksomheder-
ne at benytte og ikke sker i unfair konkurrence med kommercielle udbydere
af rådgivning.
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
19/24
DI
sætter spørgsmålstegn ved relevansen af at gøre overensstemmelseser-
klæringerne på enkeltprodukter tilgængelig for alle. CE mærket er ikke et
forbrugermærke, og den bagvedliggende overensstemmelseserklæring er
tilmed teknisk og svær at forstå. Samtidig kan DI være bekymrede for de
administrative byrder, det pålægger virksomhederne at skulle gøre overens-
stemmelseserklæringerne bredt tilgængelige, ikke mindst for virksomheder,
der ikke har en hjemmeside. Til gengæld er det ifølge DI positivt, at forsla-
get åbner op for elektronisk formidling af dokumentation til markedsover-
vågningsmyndighederne. Der er stadig mange lande indenfor EU, der kræ-
ver fysisk dokumentation.
DI
finder det desuden positivt, at udkastet lægger op til, at markedsovervåg-
ningsmyndighederne kan indlede samarbejde med andre aktører omkring
specifikke opgaver relateret til markedsovervågning, og at betingelserne
herfor skal defineres i form af et aftalememorandum (Artikel 8). Det er posi-
tivt, at der herved bliver mulighed for at anvende den viden, der er om mar-
kedet i kontrollen. Aftalememorandummet bør sikre, at muligheden ikke
misbruges til f.eks. at miskreditere eller belaste enkelte aktører, hvilket bør
indarbejdes i forordningen.
DI
støtter kravet om en mere strategisk tilgang til markedsovervågning,
hvor medlemsstaterne deler information om deres aktiviteter, ligesom DI
støtter at markedsovervågning gennemføres ud fra en række fælles princip-
per og målsætninger.
DI
finder det positivt, at forslaget tydeliggør, hvilke beføjelser de lokale
markedsovervågningsmyndigheder bør have. DI behøver dog mere tid end
høringsfristen tillader for at kunne kommentere på, i hvilken udstrækning de
foreslåede beføjelser er nødvendige for at kunne gennemføre en proportio-
nal og effektiv markedsovervågning. Det er vigtigt at begrænse virksomhe-
dernes administrative byrder til det, som er nødvendigt og proportionalt med
formålet. Samtidig er det vigtigt at værne om virksomhedernes fortrolige
oplysninger. Den rette balance mellem hensynet til effektiv markedsover-
vågning og sikringen af virksomhedernes retssikkerhed, herunder beskyttel-
se af forretningshemmeligheder, skal findes. Det er DI’s umiddelbare opfat-
telse, at de nuværende beføjelser i Artikel 14.3 er meget omfattende, samti-
dig med, at beskyttelsen af virksomhederne i Artikel 16 er meget svag. Der
bør derfor sikres en bedre balance.
DI
støtter, at markedsovervågningsmyndighedernes udøvelse af beføjelser
om forbud, tilbagekaldelser, destruktion af produkter mv., forudsætter at
beføjelsen er proportional, og at det fremgår klart, med hvilken begrundelse
beføjelsen udøves. DI savner dog et krav om, at der også skal redegøres for,
hvorfor den valgte beføjelse er proportional. Det har ikke været muligt inden
for høringsfristen at drøfte med DI’s medlemmer om en responstid på 10
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
20/24
dage er tilstrækkelig for, at en virksomhed kan reagere på en restriktion.
Umiddelbart synes 10 dage som for kort tid. Den nødvendige tid forventes
at afhænge af produktets kompleksitet og af, hvilket led i værdikæden myn-
dighederne er i dialog med.
Forslaget fastslår, at virksomhederne skal informeres om, hvilke nationale
klagemuligheder de har.
DI
finder, at beslutninger truffet af markedsover-
vågningsmyndighederne vedrørende fortolkning af EU harmoniseringslov-
givningen bør kunne indbringes for SOLVIT, helt parallelt til sager relateret
til nægtet markedsadgang og manglende gensidig anerkendelse. Det bør
fremgå af udkastet, at denne mulighed foreligger. Det handler om fortolk-
ning af fælles regler, som bør være den samme på tværs af fællesskabet.
DI
bakker op om, at der etableres fælles testfaciliteter, forudsat at det sikres,
at de ikke er i unfair konkurrence med kommercielle udbydere, og det sik-
res, at markedsovervågningsmyndighederne ligestiller testrapporter fra disse
med testrapporter fra andre testfaciliteter med tilsvarende kompetencer.
DI
fremfører at det er vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til, at opga-
ven med markedsovervågning kan løses tilfredsstillende. Samtidig er man
dog i tvivl om, hvilke konsekvenser forslaget har for det enkelte lands mu-
lighed for at benytte alternative finansieringsmuligheder. Vil finansiering af
den ekstra kontrol af kosttilskud og kampagnekontrollen på fødevareområ-
det f.eks. forsat kunne finansieres gennem gebyrer, når den rammer alle,
eller kræver det parternes samtykke? Sidstnævnte ville DI støtte.
DI
finder
det som udgangspunkt ikke rimeligt, at lovlydige virksomheder skal belastes
yderligere af kontrolomkostninger. På den anden side kan pålæg om kun at
kunne opkræve betaling for kontrol med produkter, der ikke efterlever reg-
lerne også med-føre uhensigtsmæssigheder. Det er vigtigt, at forslaget ikke
kun medfører incitamenter for at finde fejl hos virksomhederne. Markeds-
kontrollen skal også i fremtiden være anledning til dialog og vejledning
omkring reglerne, ikke kun at finde fejl. Desuden bør fokus for markedskon-
trollen forsat være at sætte ind der, hvor det gør en væsentlig forskel i for-
hold til produktsikkerheden - herunder kravet om den risikobaserede kon-
trol.
DI
bakker op om, at ikke kun produkter, der produceres i EU, men også
produkter, der importeres til EU fra 3. lande, underlægges kontrol. DI er
enige i, at kontrollen mest effektivt sker ved grænsen i samarbejde med
toldmyndighederne, fremfor når produkterne først er kommet ind på marke-
det i EU. Samtidigt er det vigtigt at sikre, at denne kontrol ikke kommer til
at udgøre en handelshindring, der unødigt besværliggør import fra 3. lande.
Ellers risikerer det at belaste virksomheder, der benytter importerede kom-
ponenter fra 3. lande i deres værdikæde, til fordel for virksomheder, der
benytter komponenter produceret i EU. Det bør derfor ifølge DI præciseres,
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
21/24
at kontrol ved de ydre grænser sker på samme baggrund som kontrol af pro-
dukter indenfor EU, dvs. på baggrund af en risikovurdering, og at det for-
hold, at et produkt er importeret fra 3. land, ikke i sig selv udgør en risiko.
På samme måde skal det sikres, at produkter fra 3. lande pålægges proporti-
onale restriktioner.
DI
mener desuden, at der er behov for en grundig analyse af, i hvilken ud-
strækning det samarbejde, der lægges op til mellem markedsovervågnings-
myndighederne og toldmyndighederne, reelt kan lade sig gøre, herunder om
den ansvarlige for formidling af regelefterlevelsesinformation kan være i
besiddelse af den nødvendige information. Ud fra forslaget er det endvidere
ifølge DI uklart om kontrollen kun gælder import af større partier varer, som
kommer ind f.eks. gennem containerterminaler, eller kravet også gælder
enkelt leverancer til den enkelte forbruger, hvor toldmyndighedsforpligtel-
sen kan være uddelegeret til 3. part.
DI
finder det positivt, at forslaget lægger op til større samarbejde og koordi-
nation både internt i de enkelte medlemsstater på tværs af medlemsstater i
EU, og med myndighederne i 3. lande.
DI
finder det ligeledes positivt, at
Kommissionen påtager sig en række opgaver i forhold til at få samarbejdet
til at fungere. Det forhold, at der etableres administrative koordinations-
grupper med ekspertise indenfor hvert af de direktiver mv. som forslaget
vedrører, er ligeledes positivt. DI hæfter sig ved industriens naturlige delta-
gelse i disse og ser det som en erkendelse af et behov for samarbejde også
med industrien, hvis markedsovervågningen skal fungere tilfredsstillende.
Samtidig er der ifølge DI behov for en afklaring af kompetencer indenfor de
respektive koordinationsfora. Det vil have stor betydning for brancheorgani-
sationernes interesse for at sidde i de administrative koordinationsgrupper
og for deres interesse i at bidrage til de opgaver, som grupperne vil skulle
løse. Forslaget omhandler 40+ reguleringer på EU niveau, hvorfor etable-
ring af administrative koordinationsgrupper er omfattende. Samtidigt findes
allerede diverse ekspertgrupper for mange af de samme reguleringer f.eks. i
henhold til harmoniseringsdirektiverne. For at sikre størst mulig ensartethed
i fortolkning af reglerne og hensigtsmæssig ressourceudnyttelse bør det un-
dersøges, om der kan foretages en sammenlægning af grupper med ansvar
for samme regulering. Alternativt bør forslaget opfordre til samarbejde på
tværs med allerede etablerede grupper, der dække samme reguleringer.
DI
finder det vigtigt, at virksomhedernes retssikkerhed, herunder beskyttelse
af fortrolige oplysninger, sikres i dialogen (og ved registrering af oplysnin-
ger) mellem myndighederne. Information bør ifølge DI kun udveksles, hvis
den er absolut nødvendigt og proportional med formålet.
Endelig er
DI
enig i, at eventuelle bøder skal være effektive, proportionale
og præventive. Derfor bør det også sikres, at de bøder, virksomheder, der
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
22/24
bevidst overtræder loven, pålægges, er væsentlig større end den økonomiske
fordel, der er forbundet med overtrædelsen. Artikel 61.4 synes i den forbin-
delse vag og bør styrkes.
DI
er ligeledes enige i, at bødestørrelsen skal fast-
sættes case-by-case, ud fra en samlet vurdering af virksomhedens ageren og
formåen. Det er dog ifølge DI vigtigt at sikre, at retningslinjerne anvendes
ens på tværs af medlemsstaterne. Det bør undersøges om det nyetablerede
Union Product Compliance Board med fordel kunne bidrage hertil. Den
opgave indgår ikke i deres opgave portefølje i det nuværende forslag.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppen for teknisk harmonisering.
Den indledende tekniske gennemgang af forslaget i rådsarbejdsgruppen
blev påbegyndt i slutningen af januar 2018.
Det er indtrykket, at der er bred støtte til formålet med Kommissionens
forslag. Der er enighed blandt medlemsstaterne om, at der i lyset af ny
teknologisk udvikling, stigende e-handel og en øget direkte forbruger-
import af produkter fra tredjelande er behov for, at markedsovervåg-
ningsmyndighederne får en tidssvarende ramme, der gør dem i stand til
at reagere mere ensartet og effektivt med henblik på at sikre bedre re-
gelefterlevelse. Til trods for overordnet opbakning har der dog blandt
medlemsstaterne været en gennemgående bekymring for, at forslagets
hovedelementer i ikke løser disse udfordringer, bl.a. fordi at flere af
elementerne kræver regulering i et mere globalt regi, herunder regler
for e-handel generelt.
Det største udestående i Rådet er bestemmelserne om virksomhedernes
ansvarlige kontaktperson i EU. Der arbejdes på en tilgang, som skal
give kontaktpersonen ansvar for selve regelefterlevelsen. I Rådet har
der været et ønske om at belyse konsekvenserne af en så væsentlig æn-
dring nærmere, derunder foreneligheden med WTO-regler og de kon-
krete muligheder for håndhævelse over for tredjelande. Det drøftes fort-
sat, om artiklen kun bør omfatte udvalgte sektorer ud fra betragtninger
om risiko og proportionalitet. Andre udeståender er niveauet af beføjel-
ser og rækkevidden af forpligtelser i forhold til samarbejde mellem mar-
kedsovervågningsmyndighederne.
Ift. håndhævelse har der trods bred enighed om behovet for styrkede og
mere ensartede beføjelser på tværs af EU været flere medlemsstater,
som har udtrykt bekymring over for de konkrete beføjelsers detalje-
ringsgrad og forenelighed med national lovgivning. Vedrørende sankti-
oner er problematiske elementer såsom administrative bøder (dvs. bø-
der, som pålægges af en administrativ myndighed) og en beføjelse for
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
23/24
Kommissionen til at fastsætte standarder for minimumsstraffe udgået
og dermed på nuværende tidspunkt ikke del af Rådets forslag.
Der har endvidere været et bredt ønske i Rådet om at fjerne nye krav til
virksomhederne vedrørende offentlig tilgængelig information, hvilket kan
forventes at medføre færre økonomiske omkostninger.
Forslaget forventes behandlet på Konkurrenceevnerådet i november, og
det østrigske formandskab har givet udtryk for et ønske om at opnå en
generel indstilling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet målet om at skabe et reelt velfungerende
indre marked for varer.
Regeringen er positiv overfor, at forslaget om overholdelse og håndhæ-
velse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter indeholder
tiltag, der sigter på øget samarbejde mellem myndigheder og
bedre in-
formation og vejledning til
virksomheder
og støtter
tiltag, der styrker
overvågningen af den stigende import af produkter til EU fra tredjelande
og af produkter, der sælges online.
Regeringen vil lægge vægt på, at
forslaget om
en
kontaktperson
for virk-
somhederne kan håndhæves i praksis, er foreneligt med handelspoliti-
ske hensyn i regi af WTO og ikke udgør en ulovlig hæmsko for interna-
tional handel. Dette gælder særligt, hvis denne kontaktperson gøres
ansvarlig for efterlevelsen af reglerne og ikke blot information herom.
Regeringen finder
det vigtigt,
at forslaget tager højde for
nye og mere
komplekse forsyningskæder og den fremtidige udvikling med nye tekno-
logier. Det gælder bl.a. i forhold til tiltag vedrørende produkter, der sæl-
ges online.
Regeringen finder det vigtigt, at forslagets tiltag til øget samarbejde
mellem myndigheder på tværs af grænserne kan integreres i den eksi-
sterende tilrettelæggelse af markedsovervågningen i Danmark på en
omkostningseffektiv måde, og at de statsfinansielle omkostninger af
forslaget minimeres.
Regeringen er opmærksom på, at et EU-netværk for produktoverholdelse
får en praktisk udformning, der gør det relevant for den daglige markeds-
overvågning
og lægger vægt på,
at
det ikke overlades til Kommissionen
at fastsætte standarder for
minimumssanktioner.
Regeringen er skeptisk over for en detaljeret regulering i relation til
sanktionering og finder det derfor positivt, at forslaget på nuværende
kom (2017) 0795 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bemyndigelsesforordningen samt Markedsovervågningen
24/24
tidspunkt ikke går i den retning. Regeringen lægger således vægt på, at
markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser vedrørende sanktione-
ring, men også vedrørende andre indgribende beføjelser som forbud og
konfiskation, kan gennemføres i Danmark i overensstemmelse med
gældende lovgivning og uden væsentlige ændringer af den danske rets-
pleje. Regeringen finder det vigtigt, at markedsovervågningsmyndighe-
dernes beføjelse til at sanktionere kan ske under hensyntagen til de al-
mindelige principper i dansk strafferet, og at strafniveauet kan tilpasses
til det øvrige nationale strafniveau.
Regeringen
støtter
bedre
information og vejledning til
virksomheder s på
en måde,
der
ikke kompromitterer myndighedernes upartiskhed
og til-
synsrolle over for
virksomhederne.
Regeringen opfordrer Kommissionen til at trække forslaget til forordning
om markedsovervågning af produkter (KOM(2013)75) tilbage samt at
ophæve artikel 15-29 i forordning 765/2008 for at undgå overlap med det
foreliggende forslag og sikre juridisk sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 22. februar 2018.