Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0099
Offentligt
1879071_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.3.2018
SWD(2018) 57 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet
og
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter
{COM(2018) 113 final} - {COM(2018) 99 final} - {SWD(2018) 56 final}
DA
DA
 kom (2018) 0099 - Ingen titel
1879071_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse for et lovforslag om en europæisk ordning for crowdfundingtjenester for erhvervslivet
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Crowdfunding er en teknologibaseret finansiel tjeneste, der har potentiale til at støtte forretningsprojekter, der
kræver finansiering, og til at hjælpe investorer med at sprede deres investeringer. Crowdfunding bliver en stadigt
vigtigere del af finansieringstrappen for nyetablerede virksomheder og virksomheder i de tidlige faser.
Crowdfunding er ofte det væsentligste finansieringsredskab for virksomheder i opstartsfasen, hvor
venturekapitalfonde og selv private equity-fonde kun delvist fatter interesse for dem. Crowdfunding udgør et
alternativ til usikrede banklån, såsom kassekreditter eller lån på kreditkort, som i øjeblikket er SMV'ers vigtigste
kilder til ekstern finansiering. Crowdfunding supplerer bankfinansiering og diversificerer dermed
forsyningskilderne i økonomien. Det giver nye muligheder navnlig for unge, innovative virksomheder uden
omfattende sikkerhedsstillelse, anlægsaktiver eller finansielle nøgletal.
På trods af denne vigtige rolle er EU's markeder for crowdfunding til virksomhedsfinansiering stærkt
underudviklede i forhold til andre større økonomier og — vigtigst af alt — ude af stand til på ordentlig vis at
udøve virksomhed på tværs af grænserne. Nye undersøgelser og dokumentation indhentet gennem målrettede
høringer har bekræftet, at crowdfundingplatformene på grund af fragmenterede og indbyrdes modstridende
reguleringsordninger er ude af stand til at opskalere og frit udbyde deres tjenester på tværeuropæisk plan.
Investorer afstår ligeledes fra grænseoverskridende aktiviteter på grund af manglende tillid til disse platforme og
de fragmenterede retlige rammer for levering af tjenesteydelser.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Hensigten med initiativet er at gøre det muligt at udøve crowdfundingvirksomhed i hele EU's indre marked for
finansiering i opstartsfasen og give SMV'er adgang til alternativ finansiering, hvilket er i overensstemmelse med
målet for kapitalmarkedsunionen. Initiativet vil også medvirke til yderligere at diversificere det finansielle system i
Europa til gavn for den finansielle stabilitet, investorbeskyttelsen og konkurrencen mellem markedsaktørerne.
Der er to specifikke mål for initiativet. Det første mål er at gøre det muligt for platforme at udøve
grænseoverskridende virksomhed, nærmere bestemt ved at oprette en tilladelsesordning, der kan anvendes i
hele EU uden krav om at indhente yderligere tilladelse i hvert EU-land. Det andet mål er at sikre, at platforme er
omfattet af rammer, der garanterer behørig forvaltning af platforme og beskyttelse af udbydere af finansiering,
idet der fokuseres på forsvarlig risikostyring — især på forretningsadfærd, egnethed og hæderlighed,
risikostyring, due diligence — og på tilstrækkelig offentliggørelse af oplysninger. Det skal styrke investortilliden
og dermed deres beredvillighed til at investere på tværs af grænserne.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Foranstaltningerne søger at afhjælpe de problemer, der er identificeret i konsekvensanalysen, dvs. det forhold,
at det er vanskeligt for platformene at udøve virksomhed på tværs af EU-grænser, samt manglende tillid i
forbindelse med grænseoverskridende investeringer og kapitalrejsning. Tiltag på EU-plan vil i væsentlig grad
mindske kompleksiteten og de finansielle og administrative byrder for alle centrale interessenter, dvs.
crowdfundingplatforme, projektejere og investorer, samtidig med at der sikres lige vilkår for alle
tjenesteudbydere, der benytter samme EU-mærke.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
I konsekvensanalysen vurderes følgende mulige løsninger:
Løsning 1 — basisscenario (ingen EU-indsats)
Løsning 2 — baseret på omdømmemæssig kapital: minimumsharmonisering kombineret med
selvregulering
Løsning 3 — produktbaseret tilgang: gøre crowdfunding omfattet af det eksisterende fælles regelsæt
Løsning 4 — baseret på supplerende tjenester: en frivillig ordning for europæiske crowdfundingudbydere
(ECP'er), der fastsætter visse fælles EU-standarder for crowdfundingordninger.
Efter evaluering og overvejelse af virkningerne blev det konkluderet, at den fjerde løsning (ECP-ordning) var at
1
 kom (2018) 0099 - Ingen titel
1879071_0003.png
foretrække, da den indebærer klare retlige rammer med henblik på at afhjælpe de konstaterede problemer,
samtidig med at den er forholdsmæssig og minimerer overholdelsesomkostninger.
Hvem støtter hvilken løsning?
Interessenterne har ved flere åbne offentlige høringer udtrykt støtte til en reguleringsmæssig tilgang. For det
første kom dette til udtryk i forbindelse med grønbogen fra 2015 om kapitalmarkedsunionen — selv om nogle få
respondenter klart gav udtryk for, at en indsats på EU-plan ikke var nødvendig — hvor mange respondenter
opfordrede til reguleringsmæssig sikkerhed på EU-niveau for at fremme grænseoverskridende virksomhed og
styrke tilliden via gennemsigtighed og investorbeskyttelse. For det andet fremsatte mange respondenter i
forbindelse med høringen i 2017 om midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen lignende udtalelser og
argumenterede til fordel for at udvikle en passende retlig ramme for crowdfunding i hele EU, således at der
skabes et tilstrækkeligt stort marked. For det tredje gav de fleste respondenter i høringen om FinTech, der
sluttede den 15. juni 2017, udtryk for, at de mente, at nationale reguleringsmæssige ordninger hindrede
grænseoverskridende crowdfundingvirksomhed, og at harmonisering på EU-niveau derfor var nødvendig. Blandt
de potentielle områder for harmonisering, der blev nævnt, var offentliggørelseskrav til platforme,
registreringskrav og regler om investorbeskyttelse.
På baggrund af den indledende konsekvensanalyse udtrykte de fleste repræsentanter for medlemsstaterne på
mødet i Det Europæiske Værdipapirudvalgs ekspertgruppe (10. november 2017) støtte til EU-regulering på dette
område (løsning 4), og nogle få medlemsstater foreslog et initiativ med henblik på at harmonisere nationale
ordninger (løsning 3).
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Den foretrukne løsning giver crowdfundingplatforme en enkel og omfattende metode til at udvide deres
grænseoverskridende aktiviteter under et nyt EU-mærke. Fælles bestemmelser om ledelses- og
gennemsigtighedskrav til platforme vil også give grænseoverskridende investorer garantier for behørig
beskyttelse mod problemer som interessekonflikter eller svigagtig aktivitet samt bedre oplysninger om de
projekter, der finansieres. En indsats på EU-plan kan mindske omkostningerne ved manglende EU-tiltag med
mindst 20 mia. EUR ved at skabe et nyt marked i EU.
Ved at tilvejebringe yderligere finansieringsmuligheder især for nyetablerede virksomheder og innovative SMV'er
forventes initiativet også at have en positiv indvirkning på økonomisk vækst, jobskabelse og innovation. SMV'er
beskæftiger i øjeblikket 67 % af den europæiske arbejdsstyrke og er en vigtig drivkraft for innovation. Samtidig
har SMV'er fortsat meget vanskeligt ved at rejse kapital. Europa-Kommissionens Innobarometerundersøgelse
fra 2016 bekræfter, at adgang til finansiering er en væsentlig hindring for FoU og kommercialisering af innovative
produkter eller tjenester.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
De foretrukne løsninger medfører overholdelsesomkostninger for platformudbydere. Omkostningerne er
beskrevet i bilag 3 til konsekvensanalysen og varierer, alt efter om den regulerede enhed allerede havde
tilladelse i overensstemmelse med MiFID, og alt efter om platformudbydere søger eller har søgt om tilladelse i
flere lande. Overholdelsesomkostningerne vil stige, hvis platformens aktivitet på nuværende tidspunkt ikke er
reguleret, og hvis den leverer eller har til hensigt at levere tjenester i kun ét land. Den foretrukne løsning kan
også medføre omkostninger for myndighederne. Forslaget kan have budgetmæssige konsekvenser for ESMA;
disse anslås til ca. 2,5 mio. EUR og skal fordeles mellem erhvervsgrenen og EU-budgettet i det første år med
fuld gennemførelse.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Virksomheder, SMV'er og mikrovirksomheder er de primære brugere af crowdfundingplatforme. Dette initiativ vil
derfor sørge for, at de har adgang til yderligere finansieringskilder som et alternativ til traditionelle
finansieringsmetoder såsom banklån, kassekreditter og gæld på kreditkort, der ofte er dyre for virksomheder i
opstartsfasen. Da det gennemsnitlige gebyr for adgang til crowdfunding som regel er lavere end omkostningerne
ved kortfristet bankfinansiering, kan initiativet også medføre mindskede finansieringsomkostninger for SMV'er i
opstartsfasen og den første udvidelsesfase.
2
 kom (2018) 0099 - Ingen titel
1879071_0004.png
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Den foretrukne løsning indebærer virkninger i form af omkostninger og administrative byrder for nationale
kompetente myndigheder og ESMA. Størrelsen og fordelingen af disse omkostninger vil afhænge af de præcise
krav, der pålægges ECP'erne og de tilknyttede tilsyns- og overvågningsopgaver. Omkostningerne for
tilsynsmyndighederne vil dog være væsentligt lavere end omkostningerne ved en MiFID-tilladelse.
Der foreligger ikke konkrete skøn over omkostningsniveauet, men det kan antages, at de tilsynsmæssige
omkostninger kan sammenlignes med de omkostninger, der er forbundet med nationale ordninger, der kun
dækker aktiviteten "formidling af ordrer". Afhængigt af ESMA's involvering i tilladelses- og tilsynsprocessen vil
der også være virkninger for EU-budgettet. Hvis det antages, at ESMA har ansvaret for at give ECP'er tilladelse,
anslås det, at der vil være engangsomkostninger i størrelsesordenen 500 000 EUR til at oprette IT-systemer og
et hold, der kan stå for tilladelsesprocessen.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Højst 6 linjer
Ingen.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Crowdfundingmarkedet vokser hurtigt, og forretningsmodeller udvikles i takt med den hurtige teknologiske
udvikling. Relevansen af det politiske tiltag vil derfor blive regelmæssigt overvåget i overensstemmelse med
principperne for bedre regulering for at sikre, at indsatsområdet (investerings- og lånebaseret crowdfunding for
projekter på op til 1 mio. EUR) og foranstaltningernes omfang altid står i forhold til deres mål og ikke bliver
uforholdsmæssige.
3