kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0218 Bilag 3
Offentligt

Justitsministeriet

Statsrets- og Menneskeretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

25.06.2018

18-0564

HEHJ

Høring over Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen.

FTF, LO og Akademikerne har modtaget ovenstående høring af den 28. maj 2018, og vi skal

i den anledning bemærke følgende:

Direktivforslaget skal ses i lyset af flere store skandalesager i en række EU-medlemslande,

hvor ansatte har spillet en vigtig rolle i forbindelse med afsløringen af aktiviteter til skade for

samfundet, og formålet med det fremsatte direktiv er at sikre en bedre retlig beskyttelse af

ansatte, der indberetter sådanne aktiviteter.

FTF, LO og Akademikerne er overordnet set meget tilfredse med det foreliggende udspil. Vi

er stærke tilhængere af en øget beskyttelse af navnlig ansattes retsstilling i forbindelse med

disses legitime indberetninger af ulovlige handlinger, retsmisbrug og øvrige uregelmæssighe-

der til afsløring af aktiviteter, der kan medføre skade på offentlighedens interesser og sam-

fundets velfærd.

Vi konstaterer med tilfredshed, at der er tale om et minimumsdirektiv med horisontal virk-

ning, og at direktivet dermed omfatter ansatte i både den offentlige og den private sektor

samt at forslaget lægger op til at yde en høj grad af beskyttelse til en meget bred vifte af

kategorier af personer.

FTF, LO og Akademikerne finder imidlertid også anledning til at foreslå, at den danske rege-

ring arbejder for følgende justeringer af direktivteksten:

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

1. Indledningsvis opfordrer vi til, at der indgår en henvisning til TEUF art. 153 i direk-

tivteksten med henblik på at understrege de sociale parters centrale rolle, når det

drejer sig om EU-regulering inden for arbejdsmarkedet.

2. Vi finder det problematisk, at whistleblowerbeskyttelsen er begrænset til at angå det

katalog af overtrædelser af EU-retsakter, der udtømmende er opregnet i forslagets

art. 1. Det vil ofte være ganske uklart og uigennemskueligt for en ansat på forhånd

at vurdere, hvorvidt et konkret regelsæt er eller ikke er omfattet af direktivet og der-

med af beskyttelsen. Den foreslåede model må i så henseende allerede derfor for-

ventes at indebære en væsentlig tilbageholdenhed med ansattes indberetninger,

hvilket ikke ses at være i overensstemmelse med forslagets helt grundlæggende in-

tentioner. På den baggrund foreslår FTF, LO og Akademikerne, at beskyttelsen udvi-

des til at omfatte både indberetninger af EU-lovgivning generelt og overtrædelser af

national lovgivning generelt.

3. Der er desuden behov for en præcisering i forslagets art. 1, således at det klart

fremgår, at der også vil være retlig beskyttelse af whistleblowere, der indberetter

om alvorligt kritisable og/eller ulovlige forhold inden for arbejdsmiljø, sundheds- og

velfærdsområdet, jfr. blandt andet præambelbetragtning (20).

4. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt, at også selvbeskæftigede eksplicit omfat-

tes af det personelle anvendelsesområde som fastlagt i forslagets art. 2, jfr. præam-

belbetragtning (26). Ydermere bør det fremgå af art. 2, stk. 1, litra d), at også kon-

trahenter i visse tilfælde kan være omfattet af anvendelsesområdet og dermed be-

skyttelsen, jfr. præambelbetragtning (27).

5. I forhold til forslagets art. 4, stk. 3, bør det i præambelbetragtning (40) ligeledes

præciseres,

at det ”skal” være klart, at i tilfælde af private juridiske enheder, der

ikke har interne indberetningskanaler, ”skal” indberettende personer kunne rappor-

tere direkte eksternt til kompetente myndigheder, og disse personer ”skal”

endvi-

dere nyde beskyttelse mod repressalier og andre skadelige handlinger som fastsat i

direktivforslaget.

6. Såfremt direktivet skal have den tilsigtede effekt og sikre en høj grad af retlig be-

skyttelse af whistleblowere, er det af helt afgørende betydning, at den indberet-

tende person får mulighed for at forblive anonym. Det bør derfor præciseres ekspli-

cit i forslagets art. 5, stk. 1, at der er mulighed for at indberette anonymt.

7. Det anføres i direktivforslaget, at arbejdsmarkedets parter har en vigtig og mangesi-

det rolle at spille ved gennemførelsen af reglerne for beskyttelse af whistleblowere.

De skal blandt andet bidrage til at fremme whistleblowing som en mekanisme til god

forvaltningspraksis ligesom det anføres, at de ansatte og deres faglige organisatio-

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

ner bør høres fuldt ud om planlagte interne procedurer for whistleblowere. Det frem-

går videre af forslaget, at sådanne procedurer kan forhandles inden for rammerne af

kollektive overenskomster. Denne centrale rolle bør fremgå eksplicit af art. 5, hvori

det tilføjes, at den indberettende ansattes tillidsrepræsentant og/eller faglige organi-

sation skal inddrages i forbindelse med etablering og gennemførelse af en effektiv

intern indberetning og opfølgning på en sådan indberetning. Det skal endvidere

fremgå eksplicit af art. 5, at interne procedurer for indberetninger og opfølgning kan

aftales inden for rammerne af kollektive overenskomster.

8. FTF, LO og Akademikerne er endvidere af den opfattelse, at det i forslagets art. 13,

stk. 1, bør præciseres, at en indberettende person ”skal” ydes beskyttelse efter reg-

lerne i direktivet under de i bestemmelsen opregnede betingelser. Af den danske

oversættelse fremgår, at en indberettende person ”kan” ydes beskyttelse,

i modsæt-

ning til den engelske version, hvoraf fremgår, at ”A reporting person

shall

(min kur-

sivering) qualify for protection …”.

9. Vi forudsætter, at sager vedrørende repressalier og andre skadelige handlinger som

konsekvens af legitime indberetninger skal behandles i det fagretlige system i

samme omfang som tilfældet er for nuværende, ligesom der ikke vil blive fastlagt et

anciennitetskrav for en prøvelse af sådanne sager.

10. Af forslagets art. 15, stk. 3, fremgår, at indberettende personer skal have adgang til

effektiv bistand, såfremt det er fastsat i national ret. Det er uklart, hvad der menes

med ”såfremt det er fastsat i national ret”, hvilket følgelig er uhensigtsmæssigt. FTF,

LO og Akademikerne opfordrer derfor til en præcisering heraf.

11. I forslagets art. 15, stk. 5, lægges der op til en skærpet bevisbyrde i form af delt

bevisbyrde. Dette stemmer imidlertid ikke overens med EU-Kommissionens presse-

meddelelse af den 23. april 2018. Under afsnittet ”Forebyggelse af repressalier og

effektiv beskyttelse”

fremgår blandt andet, at ”Der vil være omvendt bevisbyrde i

sådanne tilfælde, således at det vil være den pågældende person eller organisation,

som skal bevise, at de ikke straffer whistlebloweren”. I den engelske version af pres-

semeddelelsen anvendes

formuleringen ”The burden of proof will be reversed in

such cases …”.

FTF, LO og Akademikerne skal anbefale, at der i overensstemmelse

med direktivforslagets intention om at sikre en høj grad af beskyttelse af whistleblo-

were vedtages en bevisbyrderegel i form af omvendt bevisbyrde i sager om repres-

salier forbundet med legitime indberetninger om ulovlige forhold.

12. Sanktioner er nødvendige for at sikre effektiviteten af reglerne om beskyttelse af

whistleblowere. Det må tillige antages, at effektive sanktioner desuden har en præ-

ventiv effekt i forhold til at afskrække andre mod at udøve repressalier eller andre

skadelige handlinger mod indberettende personer. Det er derfor særdeles vigtigt, at

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

der i direktivet indføres en klar adgang til (tabsuafhængig) godtgørelse til indberet-

tende personer, der uberettiget udsættes for repressalier eller andre skadelige hand-

linger.

13. Afslutningsvis en enkelt bemærkning af redaktionel karakter: I forslagets art. 16,

stk. 3, henvises i den danske version til stk. 9 og 11. Disse stykker findes imidlertid

ikke. Der er derimod tale om

artiklerne

(min kursivering) 9 og 11, jfr. den engelske

version.

Der tages forbehold for endelig godkendelse i LO’s kompetente organer.

Med venlig hilsen

FTF

Akademikerne

Bente Sorgenfrey

Formand

Arne Grevsen

Næstformand

Lars Qvistgaard

Formand

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Justitsministeriet

[email protected]; [email protected]

Høringsvar om Europa-Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer,

der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Generelt

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er enig i, at det skal være muligt for medar-

bejdere at oplyse virksomheder eller myndigheder om væsentlige lovovertræ-

delser uden at frygte for repressalier.

Det er retsstillingen i Danmark, hvor der er indberetningsmuligheder hos f.eks.

SKAT, Politi, Arbejdstilsynet, Miljø- og Fødevareministeriet og på borger.dk.

Derfor ser DA ikke noget behov for et EU-initiativ om obligatoriske whistleblo-

werordninger eller om beskyttelse af personer, der rapporter om overtrædelser

af EU-lovgivning. DA mener desuden, at EU-Kommissionen ikke har tilvejebragt

dokumentation for behovet for EU-lovgivning på området. Hvilke situationer er

det, der er behov for at regulere, som ikke allerede er dækket af medlemslande-

nes lovgivning?

Spørgsmålet om indførelse af whistleblowerordninger har været genstand for

flere undersøgelser i Danmark. Senest kunne der ikke samles flertal for et forslag

på det offentlige område i betænkning 1553/2015 om offentligt ansattes ytrings-

frihed.

Som begrundelse henviste et flertal i udvalget til, at det i Danmark allerede er

muligt for medarbejdere og eksterne at henvende sig til virksomheder og myn-

digheder om overtrædelser af lovgivning.

Det er derfor

DA’s vurdering, at

der allerede er en fornuftig balance mellem prin-

cippet om ytringsfrihed og privatansattes loyalitetspligt over for virksomheden.

Det er DA’s opfattelse, at whistleblowerordninger bør være frivillige ordninger,

som navnlig større virksomheder eller myndigheder kan vælge at etablere. I den

finansielle sektor og på en lang række andre områder, som f.eks. civil luftfart og

offshore olie- og gasaktiviteter,

er der fra EU’s side allerede stillet krav om etab-

lering af whistleblowerordninger. Etablering af whistleblowerordninger fremgår

også

af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og

Anbefalingerne

for god selskabsledelse.

Indførelse og driften af obligatoriske whistleblowerordninger vil kræve admini-

strative ressourcer hos virksomhederne,

og forslaget er efter DA’s opfattelse

unødigt byrdefuldt.

2. juli 2018

FLD

Dok ID: 123059

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

CVR 16834017

E-mail [email protected]

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Side 2

Efter DA’s opfattelse er Europa-Kommissionens

estimat af omkostningerne for

erhvervslivet for lavt.

En egentlig byrdemåling kræver en mere dybtgående analyse i hver medlems-

stat, men et overordnet overslag viser, at omkostningerne i Danmark er betyde-

lige.

Med de forudsætninger vil etablering af systemet koste hver enkelt virksomhed

godt 42.000 kr. efterfulgt af en årlig udgift på 36.000. I alt knap 10.000 virk-

somheder i Danmark har 50 ansatte eller mere. Den samlede engangsomkost-

ning er derfor knap 420 mio. kr. efterfulgt af en årlig omkostning på knap 360

mio. kr.

De gennemsnitlige omkostninger pr. mellemstor virksomhed er efter Europa-

Kommissionens vurdering ca. 10.300 kr. i gennemsnitlige engangsomkostninger

for gennemførelsen og ca. 7.900 kr. i gennemsnitlige årlige driftsomkostninger.

Et mere retvisende overslag baserer sig efter

DA’s

vurdering på følgende forud-

sætninger:



Timetaksten for de medarbejdere, der er involveret i arbejdet med ordnin-

gen, kan fastsættes efter taksten for en HR-medarbejder. Taksten pr. time

er ifølge Danmarks Statistik 523,35 kr. inkl. 25 pct. overhead (2016-tal).

Det tager to dage at vælge det rette system og en uge at etablere arbejds-

gangen i virksomhederne. Estimaterne er efter vores vurdering for lave,

men benyttes her, fordi de svarer til Europa-Kommissionens estimater.

Det er DA’s vurdering, at virksomhederne er nødt til at anskaffe sig et sær-

ligt program til at kunne håndtere eventuelle henvendelser sikkert. Det bil-

ligste program på markedet i dag koster ca. 15.000 kr. i anskaffelse og

3.000 kr. månedligt.



Estimaterne er konservative, og der er alene tale om omkostningerne for, at

virksomheder er klar teknisk til at kunne håndtere indberetninger. Hertil kommer

de øvrige udgifter til oplæring og administration af ordningen, f.eks. når der sker

indrapporteringer, hvor bestemte krav og tidsfrister efter forslaget skal opfyldes.

Derudover kommer omkostninger til eventuel konsulentbistand. Vores vurdering

er dermed, at de samlede omkostninger er flere gange større end Europa-Kom-

missionens estimat.

DA vurderer ikke, at det bliver væsentligt billigere for virksomheder at lave en

fuld udlicitering og bruge en ekstern aktør, f.eks. en advokat eller revisor, til at

opfylde direktivforslagets krav.

Samtidig mener DA ikke, at der er store økonomiske fordele forbundet med for-

slaget. Europa-Kommissionen har beregnet en betydelig økonomisk gevinst ved

direktivet, men forudsætningen er, dels at der aktuelt er store problemer med

korruption og manglende efterlevelse af EU-regler, dels at direktivet kan elimi-

nere problemerne. Efter

DA’s opfattelse er ingen af forudsætningerne realistiske,

og derfor er de økonomiske fordele efter vores vurdering i bedste fald beskedne.

Såfremt der tegner sig et flertal for forslaget blandt medlemsstaterne, finder DA,

at det er afgørende at få ændret en række bestemmelser i forslaget. En række

af disse ændringer fremgår nedenfor, som således ikke er udtømmende og alene

DA’s foreløbige bemærkninger.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser i forslaget

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Side 3

Ulovlig erhvervelse af oplysninger bør ikke beskyttes

Efter DA’s vurdering er en alvorlig mangel, at forslaget

ikke skelner mellem, om

oplysningerne er tilvejebragt på lovlig eller ulovlig vis.

Forslagets artikel 17 om, at medlemsstaterne skal indføre

sanktioner mod ”ond-

sindede eller bedrageriske indberetninger”, og bestemmelserne i artikel 13 om

tolerancen for god tro, er ikke tilstrækkelige til at sikre virksomhedernes eller

medarbejdernes retsstilling.

Efter

DA’s vurdering

vil personer kunne påberåbe sig beskyttelsen i direktivet,

uanset om det oprindelige motiv for at skaffe en oplysning alene har været at

skade eller chikanere kolleger, konkurrenter eller tidligere samarbejdspartnere,

og oplysningerne er tilvejebragt på ulovlig vis, f.eks. ved hjælp af hacking eller

tyveri.

DA finder, at der som i direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder

(EU 2016/943, jf. lov nr. 309 af 25. april 2018) skal skelnes mellem ulovlig og

lovlig erhvervelse, således at alene videregivelse af oplysninger erhvervet på

lovlig vis beskyttes i direktivet.

Mindre virksomheder skal undtages fra direktivet

DA finder ikke, at det skal være obligatorisk for virksomheder helt fra 50 ansatte

eller 10 mio. euro i årsomsætning at etablere interne kanaler og procedurer for

håndtering af oplysninger.

Forslagets tærskel for, hvornår virksomheder skal være omfattet, skal således

hæves væsentligt.

Ingen dobbeltkrav til virksomheder

Kommissionen foreslår, at de eksisterende krav i EU om whistleblowerordninger

lovgivning på de forskellige særområder skal fortsætte uændret.

DA finder, at direktivet skal sikre, at virksomheder ikke bliver omfattet af dob-

beltkrav om etablering af whistleblowerordninger, uanset om kravene følger af

EU-regulering eller national lovgivning.

Den nationale lovgivning skal være gældende

Beskyttelsen skal efter forslaget vedrøre den EU-lovgivning, som er angivet på

et bilag til direktivet.

Det er efter DA’s vurdering retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at virksomheder

skal agere direkte på grundlag af EU-lovgivning, der er fastlagt i direktiver. Det

er særligt betænkeligt i det omfang, at en indberetning vedfører påståede hand-

linger eller undladelser i en anden medlemsstat.

Der bør således efter

DA’s vurdering

alene være den nationale gennemførelses-

lovgivning, som kan danne grundlag for indberetninger. Direktivet skal derfor

suppleres med et krav om en national fortegnelse over love og bekendtgørelser

m.v., der har gennemført EU-lovgivningen.

DA er enig i, at arbejdsmarkedslovgivning ikke skal medtages på listen over EU-

lovgivning. Efter dansk ret håndteres arbejdsmarkedsspørgsmål i det fagretlige

system, og det vil være undergravende for det faglige system, hvis der etableres

et parallelt system for whistleblowerordninger inden for det område.

Der er nødvendigt med en nedre grænse for indberetninger

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Side 4

DA finder det betænkeligt, at forslaget ikke sætter krav om et

”værdispring” for,

hvornår et forhold kan indberettes.

Det er et almindeligt krav i eksisterende whistleblowerordninger i private virk-

somheder, at overtrædelser skal overskride en vis ”grovhedstærskel” for at blive

fanget af ordningen. Dette har også været et standardkrav i Datatilsynets god-

kendelsesbetingelser af whistleblowerordninger.

Direktivforslaget bør fastsætte, at alene alvorlige eller væsentlige overtrædelser

af lovgivningen er omfattet af direktivet.

Gruppen af personer m.v., der kan beskyttes, er for vidtgående og uklar

EU-Kommissionen anvender i artikel 2 og i artikel 3(10) for de personer, der skal

beskyttes af direktivet en ny betegnelse kaldet

”work-related context”

i den en-

gelske version. Det er et både et meget vidtgående og uklart begreb, som går

langt ud over det arbejdsretlige område og kollektive overenskomster.

Den

engelske betegnelse ”work-related context”

er oversat forskelligt i den dan-

ske oversættelse i henholdsvis artikel 2 og 3 som henholdsvis

”arbejdsrelateret

sammenhæng” og ”forretningsmæssig kontekst”.

Efter DA’s vurdering er ”forretningsmæssig

kontekst”

den korrekte danske

over-

sættelse. Beskyttelsen mod repressalier skal efter forslaget omfatte mere end

ansættelsesretlige relationer og omfatte en meget bred forretningsmæssig kon-

tekst. Det dækker således alle personer, ansatte, selvstændige, juridiske perso-

ner, som interager i en forretningsmæssig sammenhæng, hvor der er risiko for

ansættelsesretlige eller kommercielle repressalier på grund af en indberetning.

Det er således ikke dækkende, at Justitsministeriets grundnotatet henviser til, at

direktivet forbyder ansættelsesretlige repressalier. Direktivet forbyder også

kommercielle repressalier, som finder sted uden for ansættelsesretlig sammen-

hæng.

Efter DA’s vurdering kan det kræve betydelige ressourcer for virksomheder at

kvalificere indberetninger, som vedrører en person eller et selskab, som virk-

somheden ingen kontakter endsige kendskab har til.

Ikke behov for omvendt bevisbyrde

DA finder ikke, at det er påvist, at der er behov for at afvige den almindelige

ligefremme bevisbyrde i sager om repressalier. Det er det almindelige juridiske

udgangspunkt, at den, der vil have ret, skal løfte beviset for at få ret. Dette

udgangspunkt er der ikke grunde til at fravige.

Behov for frister

DA finder, at direktivforslaget skal stille tidsmæssige krav til f.eks. de begiven-

heder eller undladelser, der kan indberettes om.

Direktivet skal ligeledes have en tidsmæssig grænse for, hvornår en person kan

påberåbe sig beskyttelsen efter direktivet og påstå sig ramt af repressalier.

I modsat fald vil direktivet sætte de almindelige forældelsesregler ud af kraft,

ligesom de personer, der omfattes af en indberetning, vil få vanskeligt ved at

forsvare sig, hvis der er gået lang tid fra det påståede brud.

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Side 5

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sign. Flemming Dreesen

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Justitsministeriet

Att.: Katrine Holst

[email protected]

EU-forslag om styrket whistleblower-

beskyttelse

Resumé

Høringssvar

EU-Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der

indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen.

25-06-2018

Dok. nr. FIDA-1826564804-13-v1

Finans Danmark er ved at analysere forslaget, men støtter helt overordnet formå-

let med forslaget, der skal bidrage til en stærkere beskyttelse af whistleblowere i

EU. Forslaget indeholder dog umiddelbart også en række uklarheder, der kan

give anledning til tvivlsspørgsmål i praksis.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Finans Danmarks høringssvar til forslag til

direktiv om beskyttelse af personer, der

indberetter overtrædelser af EU-lovgiv-

ningen

Justitsministeriet har den 28. maj 2018 sendt EU-Kommissionens forslag til direktiv

om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen i

høring.

Med forslaget vil der blive indført fælles minimumsstandarder, der skal sikre en

mere ensartet og øget beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af

EU-lovgivningen på tværs af en række udvalgte sektorer.

Finans Danmark er ved at analysere forslaget, men støtter helt overordnet formå-

let med forslaget, der skal bidrage til en stærkere beskyttelse af whistleblowere i

EU. Forslaget indeholder dog umiddelbart også en række uklarheder, der kan

give anledning til tvivlsspørgsmål i praksis. Nedenfor følger Finans Danmark forelø-

bige bemærkninger til forslaget:

Art. 1

–

Det materielle anvendelsesområde

Med forslaget fastsættes minimumsstandarder for whistleblowerbeskyttelse inden

for en række udvalgte sektorer, herunder den finansielle sektor. Det følger af for-

slagets art. 1 (2), at eksisterende regelsæt for whistleblower-ordninger i sektorspe-

cifik EU-regulering fortsat skal anvendes, og at nærværende forslag vil finde an-

vendelse på de forhold, der ikke er reguleret i den sektorspecifikke regulering.

Samspillet mellem forslagets regler og den sektorspecifikke regulering fremstår

dog ikke helt klart, herunder om forslaget vil indebære ændringer i forhold til de

ordninger, virksomhederne allerede har etableret efter den eksisterende sektor-

specifikke regulering. Et fokusområde bør her være, at der ikke indføres unødige

byrder for de omfattede virksomheder.

Art. 2

–

Det personelle anvendelsesområde

Efter art. 2 (1) (c) vil aktionærer være omfattet af forslagets anvendelsesområde.

Rationalet bag, at aktionærer også vil kunne påberåbe sig whistleblowerbeskyt-

telse, virker dog ikke helt åbenlys. Aktionærer

vil typisk ”styre” virksomheden ude-

fra og ikke være en del af selve virksomheden og er dermed ikke umiddelbart

målgruppen for whistleblower-beskyttelse.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Det følger dog af forslagets art. 4, at de omfattede virksomheder selv kan vælge,

om deres interne indberetningskanaler (som de er forpligtet til at oprette efter

forslaget) også vil kunne anvendes af aktionærer og ledelsesmedlemmer. I for-

længelse heraf mener Finans Danmark, at man i forhandlingerne af forslaget bør

fastholde, at det ikke gøres obligatorisk, at de interne indberetningskanaler også

skal være tiltænkt aktionærer og ledelsesmedlemmer.

Art. 4 og 5

–

Interne indberetningskanaler

Forslagets kapitel 2 fastsætter de nærmere bestemmelser for de interne indberet-

ningskanaler, som de omfattede virksomheder er forpligtet til at oprette efter for-

slaget.

Som en generel bemærkning indeholder kapitel 2 relativt detaljerede bestem-

melser for indretningen af de interne indberetningskanaler, hvor det efter Finans

Danmarks vurdering i højere grad bør overlades til de enkelte virksomheder selv

at indrette kanalerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at forslaget vil omfatte

en lang række forskellige typer virksomheder inden for forskellige sektorer. På det

finansielle område vil størrelsen på de omfattede virksomheder endvidere kunne

spænde vidt, da SMV’er inden for dette område ikke er undtaget forslaget, jf.

art. 4 (3) (c). En one size fits all model er derfor ikke nødvendigvis hensigtsmæssig,

og kan risikere at blive unødigt byrdefuld for virksomhederne.

Art. 6

–

Eksterne indberetningskanaler

Af art. 6 (2) (b) følger, at myndigheder inden for en rimelig frist, der ikke overstiger

3 måneder, eller 6 måneder i behørigt begrundede tilfælde, skal give feedback

til den indberettende person om opfølgningen på indberetningen. Der er en til-

svarende forpligtelse for private virksomheder i art. 5 (1) (d) dog med den undta-

gelse, at feedbacken skal gives inden for 3 måneder uden mulighed for forlæn-

gelse af tidsfristen. Grunden til, at myndighederne i modsætning til private har

mulighed for en fristforlængelse, fremstår ikke åbenbar, og der burde gælde

samme tidsfrister for myndigheder og private virksomheder.

Art. 13

–

Betingelser for beskyttelse af indberettende personer.

I forslaget er fastsat betingelser for, hvornår personer kan påberåbe sig whist-

leblowerbeskyttelse. Forslaget angiver en rækkefølge, således at en person for at

kunne nyde beskyttelse efter forslaget som udgangspunkt først skal anvende den

interne indberetningskanal, før denne kan bruge en ekstern indberetningskanal

eller i sidste ende gå til medierne. Kriterierne i art. 13 (2) og (4) for, i hvilke tilfælde

det er muligt at fravige dette udgangspunkt, fremstår dog noget uklare, og vil

kunne give anledning til tvivlsspørgsmål i praksis. Der er derfor behov for yderli-

gere klarhed og præcision.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Art. 14

–

Forbud mod repressalier mod indberettende personer

Finans Danmark støtter som nævnt en stærk beskyttelse af whistleblowere. Ræk-

kevidden af forbuddet mod repressalier i art. 14 er dog noget uklar og kan give

anledning til tvivlsspørgsmål i praksis, hvilket også skal sammenholdes med, at der

introduceres en omvendt bevisbyrde for virksomhederne i forslagets art. 15.

Med venlig hilsen

Jens Kasper Rasmussen

Direkte: 3016 1070

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

From:

Jesper Bo Nielsen

Sent:

Mon, 25 Jun 2018 11:15:24 +0000

To:

Katrine Holst

Cc:

Justitsministeriet

Subject:

Høring - direktivforslag om beskyttelsen af personer, der indberetter overtrædelser

af EU lovgivning (whistleblowing)

Justitsministeriet har anmodet om bemærkninger til ovennævnte direktivforslag.

Overordnet er det Finansforbundets klare opfattelse, at forslaget er udtryk for en meget positiv fremdrift

på området vedrørende whistleblowing, selvom det naturligvis ville have været oplagt at basere initiativet

på EU Traktatens art. 153 og 154. Forslaget tager nogle vigtige skridt med hensyn til de foreslåede

bevisbyrderegler samt adgang til gratis rådgivning og beskyttelse for whistleblowere.

Efter at der i nogle år har været EU regler om whistleblowing på afgrænsede områder, virker det naturligt

på baggrund af erfaringerne hermed at tage skridtet videre og foreslå et bredt, horisontalt

minimumsdirektiv. Da vi som bekendt har erfaringer med sådanne regler inden for området af finansiel

virksomhed, kan vi positivt tiltræde direktivforslagets udtrykkelige tilkendegivelser om, at landene bør gå

ud over de foreslåede minimumskrav. Da de enkelte medlemslande har meget forskellige

virksomhedsstrukturer, kan direktivforslagets minimumsgrænser for bl.a. omsætning og antal ansatte

således virke meget højt sat i nogle tilfælde.

Indberetningssystemet er ifølge forslaget treleddet i prioriteret rækkefølge, idet man først skal anvende

den virksomhedsinterne kanal og først derefter kan bruge kompetente myndigheder som

indberetningskanal, og slutteligt offentligheden/medier. Denne rækkefølge vil imidlertid ikke altid være

optimal. Således vil det være uheldigt altid at skulle starte internt. Hvis dette af den ene eller anden grund

er uhensigtsmæssigt, kan den potentielle whistleblower blive ”låst” i sine bestræbelser, og indberetningen

således ikke blive afgivet. Forslagets art. 14 indeholder ganske vist nogle undtagelsesbestemmelser, der

dog kun gælder i visse afgrænsede tilfælde. I den danske ordning på det finansielle område er der til

sammenligning frit valg med hensyn til, om en whistleblower vælger den interne ordning eller

Finanstilsynets.

Vi ser frem til at bistå med det videre arbejde vedrørende direktivforslaget.

Venlig hilsen

Jesper Bo Nielsen

________________________________________________________________

JESPER BO NIELSEN

/ CAND. JUR. /

LL.M.

CRO /

CHIEF REGULATORY OFFICER

DIREKTE /

DIRECT LINE

+45 32 66 14 74

[email protected]

FINANSFORBUNDET /

FINANCIAL SERVICES UNION

FINANSFORBUNDET.DK

APPLEBYS PLADS 5 / 1411 KØBENHAVN K /

COPENHAGEN K

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

TELEFON /

PHONE

+45 32 96 46 00

_________________________________________________________________

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt på mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Den 26. juni 2018

DOK. NR.:

Vedrørende ministeriets j nr. 2018-759-0070. Høring over Kommissio-

nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyt-

telse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

FA takker for høring af den 28. maj 2018. FA afgiver hermed foreløbige be-

mærkninger og bidrager gerne med yderligere bemærkninger til enkelte be-

stemmelser.

Med direktivforslaget stiller Kommissionen forslag om en vidtgående pligt til

at etablere whistleblowerordninger i både private og offentlige virksomheder i

hele EU.

Overordnet set kan FA ikke støtte Kommissionens forslag til indførelse af

whistleblowerordningen gennem det foreslåede direktiv, da forslaget synes for

vidtgående og omfattende. FA er enig i, at virksomheder og offentlige institu-

tioner skal overholde lovgivning og regler, men FA finder, at direktivforslagets

anvendelsesområde og omfang er for vidtrækkende.

Som repræsentant for arbejdsgiverne i den finansielle sektor skal FA indled-

ningsvist gøre opmærksom på, at der i lov om finansiel virksomhed allerede

er indført en whistleblowerordning for finansielle virksomheder.

FA finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis finanssektoren bliver underlagt to

forskellige whistleblowerordninger med forskellige regelsæt. Såfremt direktiv-

forslaget vedtages, bør der

efter FA’s vurdering

sigtes mod harmonisering af

reglerne under hensyn til minimumsimplementering.

På den baggrund vil FA opfordre Justitsministeriet til at indkalde berørte par-

ter til et møde, hvor der er mulighed for at belyse direktivforslaget set i lyset

af den allerede gældende whistleblowerordning i lov om finansiel virksomhed

(herefter FIL).

Ad direktivforslagets omfang

Det fremgår af art. 4, at 1) private virksomheder med 50 eller flere ansatte,

2) virksomheder med en årlig omsætning eller årlig balance på i alt 10 mio.

EUR eller mere og 3) private virksomheder, som leverer finansielle tjeneste-

ydelser, eller hvor der er risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af

terrorisme, omfattes af reglerne.

FAID-6-6356

SAG. NR:

FAID-6-8019

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

FA er bekymret for, om forslaget vil hæmme den danske innovationsevne i

den finansielle sektor, fx i fintech, ved at pålægge krav om en whistleblower-

ordning uanset virksomhedens størrelse. Ud fra forslagets øvrige formulerin-

ger er der tale om meget høje omkostningstunge krav til etablering af whist-

leblowerordninger, der kan forekomme uforholdsmæssige i mindre virksomhe-

der.

FA foreslår derfor konkret, 1) at art. 4 stk. 3 ikke skal omfatte virksomheder,

der er undtaget FIL’s whistleblowerordning, og 2) fintechvirksomheder, indtil

de opfylder kravene i art. 4. stk. 3 i øvrigt. FA henviser til arbejdet under Fi-

nanstilsynet om

”FT Lab”,

der er en såkaldt sandkasse til afprøvning af ny fi-

nansiel teknologi. FA henviser i øvrigt til Kommissionens fintech-strategi.

Ad det personelle anvendelsesområde

FA er bekymret for, at det personelle anvendelsesområde er for vidtgående,

da det ifølge direktivforslaget omfatter personer, der som følge af arbejdsrela-

terede aktiviteter (uanset karakteren af disse aktiviteter og uanset om de er

aflønnede eller ej) har en privilegeret adgang til oplysninger om overtrædel-

ser, der kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesser, og som kan

udsættes for repressalier, hvis de indberetter overtrædelser. Som eksempel

nævnes aktionærer, frivillige, ulønnede og jobansøgere.

FA kan ikke støtte det udvidede anvendelsesområde. Dels synes reglen at

være for uklar og skønspræget, hvilket gør reglen svær at håndtere i praksis.

Dels synes reglen for vidtgående. Derfor foreslår FA, at der fra dansk side ar-

bejdes på, at det personelle arbejdsområde alene omfatter ansatte. Denne re-

gel kendes også fra whistleblowerordningen i FIL.

Ad minimumsstandarder for beskyttelse af indberettende personer

Det fremgår af direktivforslagets art. 13, at der er en række betingelser, der

gælder for den indberettende person, førend personen kan nyde beskyttelse

af direktivet.

Den indberettende person skal have rimelig grund til at antage, at de indbe-

rettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen. Kommissi-

onen anfører i redegørelsen, at mekanismen er

”en

vigtig beskyttende meka-

nisme mod ondsindede eller bedrageriske indberetninger og sikrer, at dem,

der bevidst indberetter forkerte oplysninger, ikke kan få fordel af beskyttelse.”

FA finder ikke, at mekanismen er tilstrækkelig beskyttende særligt set i for-

bindelse med det udvidede personelle anvendelsesområde.

Ad art. 14 og forbud mod repressalier mod den indberettende person

Forslaget indeholder vidtgående bestemmelser om foranstaltninger til beskyt-

telse af personer mod repressalier. I den forbindelse synes opremsningen i

art. 15 for omfattende, og FA henviser til § 75 b i FIL som

– efter FA’s vurde-

ring

–

er tilstrækkelig til at sikre den nævnte beskyttelse. FA opfordrer i øvrigt

til, at der skeles til CRD IV, art. 71. Der henvises også til lovforarbejderne i §

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-1403_en.htm

Side 2

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

75 b, hvoraf det bl.a. fremgår, at

”som udgangspunkt er alle former for

ufor-

delagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-

gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.”

Direktivets relation til persondatalovgivning

Direktivforslagets art. 18 regulerer den persondataretlige beskyttelse, men

der udestår efter FA’s vurdering en række uklarheder vedrørende håndterin-

gen af persondata, fx ved grænseoverskridende udveksling af persondata. FA

opfordrer til, at der arbejdes for klare regler omkring forrang i forhold til per-

sondataforordningen, der sikrer, at virksomhederne kan behandle personop-

lysninger i whistleblowerordningerne uden at komme i konflikt med de per-

sondataretlige regler.

Forslaget bør desuden ikke udelukke muligheden for implementering af ord-

ningen via kollektiv overenskomst, som det kendes fra FIL § 75 a stk. 2.

Derudover har FA ikke flere foreløbige bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

Side 3

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Att.

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325763

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/01354-2

25. JUNI 2018

HØRINGSSVAR VEDR. EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLA G

TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDE TS DIREKTIV OM

BESKYTTELSE AF PERSO NER, DER INDBERETTER

OVERTRÆDELSER AF EU-LOVGIVNINGEN.

Justitsministeriet har ved e-mail af 28. maj 2018 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til Europa-

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivning.

Instituttet noterer, at det under afsnit 5 i forslaget blandt andet

fremgår, at forslaget bygger på retspraksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol om ret til ytringsfrihed, jf. artikel 10 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og de principper, som er

udviklet på dette grundlag af Europarådet i sin henstilling fra 2014 om

beskyttelse af whistleblowere, andre internationale standarder og god

praksis samt EU's grundlæggende rettigheder og regler.

Videre noterer instituttet, at det af artikel 1, stk. 1 i udkastet fremgår,

at forslaget alene fastsætter fælles minimumsstandarder for

beskyttelse af personer, der indberetter ulovlige aktiviteter mv. om

forhold, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.

Institut for Menneskerettigheder har derudover ingen bemærkninger til

udkastet.

Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2018-759-0070.

Med venlig hilsen

Kholoud Ibrahim

JURIDISK RÅDGIVER

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

NOTAT

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar til Justitsministeriet vedrørende Kommis-

sionens forslag til direktiv om beskyttelse af personer,

der indberetter overtrædelse af EU-lovgivning

KL modtog den 28. maj 2018 en anmodning fra Justitsministeriet om at

komme med bemærkninger til EU-Kommissionens forslag til direktiv om be-

skyttelse af personer, der indberetter overtrædelse af EU-lovgivning.

KL har ikke haft mulighed for at behandle sagen politisk inden afgivelsen af

høringssvaret til Justitsministeriet. KL tager derfor forbehold herfor og forbe-

holder os retten til at komme med yderligere bemærkninger i denne sag.

Kommissionens forslag til direktiv er begrundet i Europa-Parlamentets opfor-

dring af 20. januar 2017 til Kommissionen om at fremsætte et horisontalt lov-

forslag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af whistleblowere i EU i

både den offentlige og private sektor samt Rådets konklusioner af 11. okto-

ber 2016 om gennemsigtighed på skatteområdet, hvor Rådet anerkender

vigtigheden af beskyttelse af whistleblowere og har opfordret Kommissionen

til at undersøge mulighederne for fremtidige tiltag på EU-plan.

Kommissionens formål med direktivet er at styrke beskyttelsen af whistleblo-

were i de forskellige medlemsstater, hvis regulering heraf er fragmenteret og

kan have en negativ indvirkning på EU's politikker og overtrædelser af EU-

regler. Whistleblowing er et middel til at give både nationale og EU-tilknyt-

tede håndhævelsessystemer oplysninger, som kan føre til effektiv afsløring,

efterforskning og retsforfølgning i forhold til ulovlige aktiviteter, der kan

skade offentlighedens interesse og borgernes og samfundets velfærd.

Generelle bemærkninger

KL kan generelt støtte op om behovet for effektive håndhævelsessystemer

for at sikre afsløring, efterforskning og retsforfølgning i forhold til ulovlige ak-

tiviteter. KL er af den opfattelse, at en sådan beskyttelse bedst reguleres na-

tionalt i forhold til overtrædelse af både national lovgivning og implementeret

EU-lovgivning.

Der er i dansk ret ingen generel lovgivning om whistleblowerordninger i det

offentlige. Denne retstilstand er baseret på Betænkning nr. 1553/2015 om

offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, hvor et udvalg

nedsat af Justitsministeriet fik til opgave at vurdere behovet for lovgivning

om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret, samt behovet for en styr-

ket informations- og rådgivningsindsats eller for at iværksætte andre admini-

strative tiltag med henblik på at understøtte offentligt ansattes ytringsfrihed,

og hvordan dette i givet fald vil kunne ske.

KL vil gerne fremhæve, at det var et enigt udvalg, der ikke fandt behov for

generel lovgivning om whistleblowerordninger under henvisning til de store

forskelle på myndigheder i den offentlige forvaltning. Udvalget opstillede i

Dato: 26. juni 2018

Sags ID: SAG-2018-03660

Dok. ID: 2554762

E-mail: [email protected]

Direkte: +322 5501

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

NOTAT

stedet for generelle retningslinjer om, hvordan etablering og administration

af whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning kan ske på administra-

tivt grundlag inden for de gældende retlige rammer samt hensyn for og imod

whistleblowerordninger, som den enkelte myndighed kan overveje i forhold

til oprettelsen af en whistleblowerordning.

Kommunale ordninger og eksisterende klage- og tilsynsordninger

Der er i dag et mindre antal kommuner, der ud fra en konkret vurdering af

behovet i den enkelte kommune har indført en whistleblowerordning. Det be-

tyder ikke, at offentlige ansatte, borgere eller virksomheder i landets øvrige

kommuner ikke har mulighed for at angive overtrædelser, der kan medføre

alvorlig skade på offentlighedens interesse.

I Danmark er der i dag mange forskellige klage- og tilsynsordninger på det

kommunale område. Både borgere og virksomheder har således i dag gode

muligheder for at få efterprøvet kommunale afgørelser, og for kommunalt an-

satte findes der en række kontrolinstanser, hvortil de kan henvende sig med

informationer

–

både internt og eksternt i kommunen.

For kommunernes vedkommende er det særligt det kommunale tilsyn i An-

kestyrelsen og Folketingets Ombudsmand, som i dag behandler sager om

kommuners mulige overtrædelse af lovgivningen.

Flere kommuner har i dag også oprettet en borgerrådgiverfunktion, hvortil

borgere kan klage over kommunens sagsbehandling samt modtage råd og

vejledning.

I direktivforslaget fremgår en række områder, hvor der efter forslaget skulle

være behov for en særlig beskyttelse af personer, der indberetter overtræ-

delser af EU-lovgivningen. På flere af disse områder findes der i Danmark

allerede i dag forskellige klage- og tilsynsordninger, herunder Klagenævnet

for Udbud samt adskillige klage- og ankenævn indenfor bl.a. den finansielle

sektor, byggeri, konkurrence, patientrettigheder, forbrugerbeskyttelse, trans-

port og realkredit, miljøområdet, arbejdstilsynet,

Flere EU-direktiver indeholder allerede i dag bestemmelser om beskyttelse

af whistleblowere bl.a. i forhold til tilsyn med kreditinstitutter og investerings-

selskaber, civil luftfart mv. Det fremgår af Kommissionens direktivforslag, at

sektorspecifikke ordninger vil fortsætte med at gælde og have forrang,

selvom dette direktiv vedtages. Det må efter KL's opfattelse derfor overve-

jes, om det ville være en bedre løsning, at Kommissionen indsætter en

whistleblowerordning i de direktiver, hvor Kommissionen mener, der er brug

for en ekstra beskyttelse fremfor at lave et bredt og generelt direktiv, der skal

gælde for både offentlige myndigheder og private organisationer i forhold til

generel EU-lovgivning.

Ny procedure for intern og ekstern indberetning samt opfølgning på

indberetning

Kommissionen introducerer et helt nyt flerstrenget system, der vil have kon-

sekvenser for det nuværende danske system.

I forhold til kommunerne vil der både skulle oprettes et internt indberetnings-

system samt et eksternt system, der vil kræve opretning af nye systemer og

Dato: 26. juni 2018

Sags ID: SAG-2018-03660

Dok. ID: 2554762

E-mail: [email protected]

Direkte: +322 5501

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

NOTAT

klageadgang, nye digitale systemer, nye ansættelser og træning af perso-

nale til at håndtere indberetningerne mv. Dette vil få både administrative og

økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Inddragelse af de berørte parter

I forhold til det foreliggende grund- og nærhedsnotat fra Justitsministeriet af

12. juni 2018, har KL noteret sig, at ministeriet mener at forslaget er for vidt-

gående og at ministeriet udtrykker skepsis over for behovet for en generel

lovgivning om whistleblower, der omfatter hele den offentlige og private sek-

tor. KL har endvidere noteret sig, at ministeriet finder, at regulering af be-

skyttelsen af whistleblowere mod repressalier bedst forstås af arbejdsmar-

kedsparter og vil arbejde for, at et direktiv på dette område i videst mulige

omfang søges implementeret i dansk ret ved kollektive overenskomster.

Efter KL's opfattelse er der i høj grad brug for, at de berørte parter indkaldes

til møde i Justitsministeriet for at drøfte den danske holdning til direktivet set

i lyset af betænkning nr. 1553/2015, samt afklare de problemstillinger direk-

tivforslaget og en mulig implementering via kollektive overenskomst giver

anledning til for både den offentlige og private sektor.

KL vil senere kommentere på de enkelte artikler i direktivforslaget, samt de

administrative og økonomiske konsekvenser det kan få for kommunerne.

Helst efter det foreslåede møde i Justitsministeriet.

Dato: 26. juni 2018

Sags ID: SAG-2018-03660

Dok. ID: 2554762

E-mail: [email protected]

Direkte: +322 5501

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Justitsministeriet

Stats- og Menneskeretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.: Kathrine Holst

København

den 31. august 2018

Ledernes høringssvar på høring om Europa-Kommissionens for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af

personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Lederne deler opfattelsen af, at det skal være muligt for lønmodtagere på

betryggende vis at indberette lovovertrædelser. Lederne er dog ikke enige

i, at der er behov for EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtræ-

delser af EU-lovgivningen.

Det er således Ledernes vurdering, at der ikke er et behov for yderligere

lovregulering af ansattes ytringsfrihed i Danmark, idet danske lønmodta-

gere har en høj grad af grundlovssikret ytringsfrihed. Dertil kommer, at

danske lønmodtagere har en række muligheder for at indberette lovover-

trædelser allerede i dag. Samtidig er en række områder allerede omfattet

af whistleblowerordninger i dag i henhold til gældende lovgivning.

Lederne mener i stedet, at whistleblowerordninger skal etableres som fri-

villige ordninger i Danmark, sådan som det allerede sker.

EU-Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget til et EU-

direktiv om whistleblowing er at sikre ensartet beskyttelse af whistleblo-

wers i EU. Dette forudsætter efter Ledernes opfattelse, at der er en til-

svarende ensartet udfordring med tilbageholdende whistleblowers i EU,

hvilket, Lederne ikke mener, er tilfældet. Lederne mener på den bag-

grund ikke, at EU-kommissionen har tilstrækkeligt dokumenteret, at der

er et behov for den foreslåede lovgivning.

Et direktiv ville derfor efter Ledernes vurdering være helt forfejlet.

Andre bemærkninger til forslaget

Telefon 3283 3283

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Da Lederne ikke vurderer, at der er et behov for EU-kommissionens for-

slag, vil et direktiv, der vil gælde horisontalt for alle EU-lande, være en

belastning af regulationer for Danmark, som meget vel kan være påkræ-

vet i andre EU-lande, men som det ikke vil være berettiget at påføre

danske virksomheder og ledelser. Det er ikke proportionalt, at udstrække

1/2

www.lederne.dk

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

belastende regulationer som den foreslåede ud over medlemslande,

hvor der er ikke et behov.

Det følger af forslaget, at mindre virksomheder er undtaget. Lederne me-

ner, at der er behov for at undtage langt flere virksomheder fra forslaget

ved at øge kravet til antallet af medarbejdere og omsætning.

Sådan som forslaget er udformet bliver virksomheder, der allerede i dag

er omfattet af whistleblowerregulering også omfattet af forslaget. Det er

ikke hensigtsmæssigt.

Lederne mener, at det er problematisk, at persongruppen, der foreslås

beskyttet i direktivforslaget er uklar. Forslaget lægger således op til, at

en person med i princippet meget løs tilknytning til virksomheden kan

fløjte alene på en formodning eller mistanke. Et krav om, at virksomhe-

der skal agere på en så løs baggrund, er uforholdsmæssigt belastende

og ressourcekrævende og kan i værste fald åbne op for misbrug.

Et direktiv vil efter Ledernes vurdering indskrænke ledelsesrummet og

stække den danske flexicurity ved at udvide kredsen af beskyttede med-

arbejdere på en arbejdsplads, med deraf følgende begrænsninger i le-

delsesretten til følge.

Endelig er det ikke hensigtsmæssigt, at der ikke fastsættes en grænse

for, hvor længe en person kan påberåbe sig direktivet efter en handling

eller undladelse har fundet sted. Lederne finder det afgørende, at almin-

delige passivitetsbetragtninger og forældelsesregler finder anvendelse,

således at den anklagede part har rimelig mulighed for at forholde sig til

de fremsatte påstande.

Lederne frygter, at en lovregulering i overensstemmelse med direktivfor-

slaget vil kunne skabe en nulfejlskultur på danske arbejdspladser, hvor

ledelsen uvægerlig vil blive præget af en udfordret tillid mellem medar-

bejdere og ledelse.

Dertil kommer, at ledelsen med rette vil være utryg og tilbageholdende

med, hvilke oplysninger de deler med medarbejderne, da direktivet læg-

ger op til, at selv meget upræcise mistanker kan danne grundlag for et

fløjt og deraf afledt beskyttelse mod repressalier. Sammenholdt med at

bevisbyrden foreslås pålagt arbejdsgiverne, vil det medføre, at den ellers

så anerkendte danske ledelsesstil, hvor medarbejdere i høj grad inddra-

ges og gives medejerskab og medbestemmelse i arbejdsdagen, må for-

ventes ændret til en mere lukket stil. Det vil være et stort tab for både

lønmodtagere, ledelser og virksomheder.

Evt. spørgsmål kan rettes til teamchef og advokat Rikke Agervig Helles.

Med venlig hilsen

Berit Toft Fihl

Politisk sekretariatschef

2/2

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Høringssvar

Direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Transparency International Danmark (TI-DK)

21. juni 2018

Transparency DK hilser dette forslag til EU Direktiv for bedre beskyttelse af whistleblowers meget

velkomment. Vi har i årevis argumenteret for at whistleblowing er en af de vigtigste instrumenter til at

komme korruption, magtmisbrug og uregelmæssigheder til livs. Danmark er det eneste nordiske land

som ikke har en veldefineret whistleblower beskyttelse. Vi har ingen særskilt whistleblowerlov og ingen

institution til at rådgive og beskytte whistleblowers. Vi mener at det er vigtigt at få skabt en kultur i staten,

hvor åbenhed og kritisk stillingstagen betragtes som en karrieremæssig fordel og et værktøj til udvikling

af en bedre forvaltning og vi mener at klare indberetningskaneler er en hjørnesten i et sådant

antikorruptionsberedskab.

Der er stærkt brug for dette EU initiativ. Bare i 2017 krævede

OLAF; EU's anti-svindelkontor,

EUR 3

milliarder tilbagebetalt til EU budgettet på grund af svindel og uregelmæssigheder.

TI-DK mener at

kun

et lovgivningsmæssigt tiltag på EU-plan kan forbedre håndhævelsen af EU-retten. Desuden kan kun en

indsats på EU-plan sikre sammenhæng og tilpasse de eksisterende sektorspecifikke regler om beskyttelse

af whistleblowere.

Direktivforslaget er progressivt og på de fleste områder meget tæt på en model som TI-DK har

argumenteret for i årevis. TI-DK er således positiv overfor at: personkredsen som er omfattet er meget

bred, at direktivet gælder både den offentlige og den private sektor, at der stilles krav om oprettelse af

både interne og eksterne indberetningskanaler, at der skal være klar information om modtagelse af

indberetninger og opfølgning herpå, klare betingelser for beskyttelse af både den indberettende (den som

klager) og den berørte person (den som der klages over) inklusiv forbud mod repressalier mod den

indberettende person, afskrækkende sanktioner over for fysiske eller juridiske personer, der f.eks. hindrer

eller forsøger at hindre indberetning eller udfører repressalier mod den indberettende person samt ikke

mindst omvendt bevisbyrde i sager om beskyttelse af whistleblowers.

Direktivet gælder naturligt nok kun områder, hvor vi har EU-lovgivning. TI-DK vil dog stærkt opfordre

til at man i Danmark vil bruge anledningen til at introducere en horisontal ordning som gælder alle

politikområder, når direktivet skal implementeres i Danmark. Det vil skabe størst mulig sammenhæng og

klarhed.

TI-DK opfordrer imidlertid til at den danske regering arbejder for ændringer i direktivet på følgende

områder:

-Kravet om at den indberettende person kun kan ydes beskyttelse efter reglerne i direktivet, hvis

vedkommende

først

har indberettet internt. Der listes så en række undtagelser, hvor man stadig kan ydes

beskyttelse, selvom man starter med at indberette eksternt. Dette er ikke særlig hensigtsmæssigt af flere

grunde. Listen over mulige undtagelser er ikke udtømmende og det bliver i sidste ende et skønsspørgsmål,

hvilket giver anledning til uklarhed for potentielle whistleblowere.

kom (2018) 0218 - Bilag 3: Høringssvar vedr. forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

-Direktivet forholder sig ikke til spørgsmålet om anonymitet. Det er imidlertid vigtigt, at den relevante

myndighed stadig er forpligtet til at følge op på en henvendelse selvom den er anonym. Der kan være

tungtvejende personlige og karrieremæssige grund til at ville indberette anonymt. Hvis man afskærer folk

fra denne mulighed, går man potentielt glip af

mange

relevante henvendelser. TI-DK anbefaler således at

der i direktivet gives mulighed for at indberette anonymt således at 1) myndigheden stadig er forpligtet

til at registrere og følge op på en henvendelse selvom den er anonym 2) whistlebloweren stadig er ydet

beskyttelse jævnfør direktivet hvis vedkommendes identitet bliver afsløret senere i sagsbehandlingen

- TI-DK er enig i at sanktioner mod personer, der udfører en indberetning eller offentliggørelse, som er

dokumenteret at være bevidst falsk, er nødvendige for at afskrække mod ondsindet indberetning og for

at bevare troværdigheden af systemet. Den nuværende formulering af artikel 17 (2) vedrørende dette

spørgsmål har imidlertid udeladt ordet

bevidst.

TI anbefaler således at man omformulerer artikel 17 (2)

således ” Medlemsstaterne skal indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der kan

anvendes overfor personer, der

bevidst

udfører ondsindede eller bedrageriske indberetninger og

offentliggørelser, samt foranstaltninger til kompensation for personer, der har lidt skade som følge af

ondsindede eller bedrageriske indberetninger og offentliggørelser”

-Spørgsmålet om fortrolighed i forhold whisteblowerens identitet er uklart. Det bør præciseres at en

whistleblowers identitet under ingen omstændigheder kan afsløres uden at vedkommende først er

underrettet og har accepteret dette. Alle interne og eksterne indberetningskanaler skal designes så

whistleblowerens identitet kan holdes fortroligt under forbehold for offentlighedsloven bestemmelser.