kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0234 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

29. oktober 2018

JIF/KAKRI

J.nr. 2018 - 1780

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af di-

rektiv 2013/37/EU om videreanvendelse af den offentlige sektors informa-

tioner (PSI-direktivet), KOM(2018) 234.

Tidlig forelæggelse

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 17. maj 2018. Nye afsnit er marke-

ret med fed understreget skrift.

1. Resumé

Kommissionen har den 25. april 2018 stillet forslag om ændring af PSI-direktivet, som har til

formål at fremme videreanvendelsen af den offentlige sektors information. Forslaget er fremsat

med henblik på at styrke EU's dataøkonomi og tilpasse PSI-direktivet til udviklingen på data-

området.

Forslaget indeholder en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte offentlige virk-

somheder inden for bestemte sektorer, bestemte forskningsdata, krav til udstilling af data, krav

om nationale åbne datapolitikker, udvidelse af forbuddet mod eksklusivaftaler samt et nyt krav

om fri adgang til offentlige datasæt med høj værdi.

Der kan være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget, som ikke er kendt endnu

og som påvirkes af udvælgelsen af de særligt værdifulde datasæt.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre initiativer, der kan styrke

videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer. Regeringen

lægger vægt på

, at

medlemsstaterne ikke påføres væsentlige statsfinansielle konsekvenser, og at der fokuseres på

tilgængeliggørelse af data, som har erhvervs- og samfundsmæssig værdi.

2. Baggrund

Kommissionen har den 25. april 2018 fremsat forslag til ændring af direktiv om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (COM(2018) 234) (PSI-

direktivet).

Forslaget til ændring af PSI-direktivet er baseret på TEUF artikel 114 om harmo-

nisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion

og den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Side 2 af 8

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifice-

ret flertal.

Baggrunden for forslaget er, at der i det gældende PSI-direktiv (2013/37/EU)

artikel 13 er anført, at Kommissionen skal tage anvendelsen af direktivet op til

revision senest den 18. juli 2018. I den forbindelse iværksatte Kommissionen en

evaluering i 2017. Evalueringen viste, at der var sket fremskridt på området, men

at der fortsat eksisterer en række uhensigtsmæssige barrierer:



Offentlige myndigheder bruger ikke de mest hensigtsmæssige tekniske

midler til at viderebringe data i realtid, og dermed bliver det fulde poten-

tiale ved at genbruge offentlige data ikke realiseret.

Offentlige myndigheder opkræver gebyrer for at stille data til rådighed,

som overgår udgifterne til at reproducere og formidle data, hvilket skaber

høje barrierer for små og mellemstore virksomheder, som potentielt kan

bruge offentlige data til udvikling og optimering af deres forretning.

Værdifulde data om fx transport og forsyning samt forskningsdata er ikke

omfattet af det nuværende PSI-direktiv.

Eksklusivaftaler mellem den offentlige sektor og udvalgte private aktører

begrænser antallet af brugere, som kan få gavn af de pågældende data.



På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om revision af det gældende

direktiv (2013/37/EU).

Den offentlige sektors informationer er en vigtig kilde til digitale produkter og

tjenester med et stort uudnyttet potentiale. Det generelle formål med Kommissio-

nens forslag er at bidrage til at styrke EU’s dataøkonomi ved at øge tilgængelighe-

den af offentlige data på tværs af landegrænser.

3. Formål og indhold

I tråd med Kommissionens meddelelse

”Om et fælles europæisk dataområde”

(KOM(2018) 232) er formålet med ændringen af PSI-direktivet at mindske hin-

dringerne for adgang til data, øge tilgængeligheden af data, skabe øgede forret-

ningsmuligheder og dermed tage et skridt i retning af et fælles digitalt dataområde

i EU.

De centrale elementer i forslagene vedrører:

Forpligtelse til at udstille data

kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Side 3 af 8

Forslaget indeholder dels en forpligtelse for medlemsstater til at gøre data tilgæn-

gelige i realtid via applikationsprogrammeringsgrænseflader

(”API’er”)

og dels en

forpligtelse til at gøre en række grundlæggende, værdifulde datasæt frit tilgængelige

for offentligheden. Sidstnævnte skal defineres på baggrund af en cost-benefit ana-

lyse og vedtages gennem en delegeret retsakt.

Formålet med denne forpligtelse er dels at skabe mulighed for at videreanvende

data i realtid og dels at bidrage til at realisere potentialet i åbne data ved at stille

udvalgte datasæt til fri afbenyttelse.

Præcisering af mulighed for at opkræve gebyrer

Jf. det gældende PSI-direktiv skal myndigheder

som hovedregel

begrænse op-

krævning af gebyrer for data til de marginale omkostninger forbundet med repro-

duktion og formidling af data.

Der er to undtagelser til denne regel, som giver offentlige myndigheder

mulighed for at opkræve brugerbetaling ud over de marginale omkostnin-

ger, hvis myndigheden skal generere indtægter til dækning af enten ”til-

strækkelige” (art. 6, stk. 2b) eller ”betydelige” (art. 6, stk. 2a) dele af dens

myndighedsopgaver. Den førstnævnte undtagelse i art. 6, stk. 2b foreslås

ophævet.

Denne ændring indebærer, at det fremover kun vil være muligt for offentli-

ge myndigheder at opkræve brugerbetaling ud over de marginale omkost-

ninger, såfremt myndigheden skal generere indtægter til dækning af en

betydelig del af dens omkostninger til udførelsen af dens offentlige opga-

ver.

Baggrunden for dette forslag er, at evalueringen af det gældende PSI-direktiv viste,

at særligt små og mellemstore virksomheder gav udtryk for, at høje gebyrer på

offentlige data udgør en stor barriere.

Udvidelse af direktivets anvendelsesområde

Efter forslaget skal direktivets anvendelsesområde udvides til at

omfatte forsk-

ningsdata,

transport- og forsyningssektorens data

samt offentlige virksomhe-

der. Sidstnævnte

får mulighed for at opkræve gebyrer ud over de marginale om-

kostninger for at stille data til rådighed.

Formålet med denne udvidelse er at øge mængden af værdifulde data til gavn for

særligt små og mellemstore virksomheder.

Forpligtelse til at udforme nationale åbne datapolitikker

kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Side 4 af 8

Forslaget indebærer, at medlemsstater forpligtes til at udvikle politikker for åben

adgang til forskningsdata. Dette gælder for data, som er resultatet af offentligt

finansieret forskning, mens publikationer i videnskabelige tidsskrifter fortsat ikke

er omfattet af direktivet pga. udfordringer med ophavsrettigheder.

Øget transparens

Offentligt-private aftaler om adgang til den offentlige sektors data underlægges

med forslaget krav om transparens ved hjælp af fx forudgående tjek foretaget af

nationale konkurrencemyndigheder og krav til åbenhed om de indgåede aftaler.

Baggrunden for dette forslag er, at evalueringen af det gældende PSI-direktiv har

vist, at eksklusivaftaler udgør en hindring for bred anvendelse af den offentlige

sektors data.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet et udkast til en betænkning i komiteen for

industri, forskning og energi. Heraf fremgår det, at Europa-Parlamentet

støtter intentionen med forslaget og lægger vægt på at gøre den offentlige

sektors information tilgængelig og transparent for borgerne.

Europa-Parlamentet fremhæver, at offentlige myndigheder og især mindre,

lokale enheder bør støttes i at indsamle, udstille og vedligeholde data. Af

konkurrencehensyn foreslår Europa-Parlamentet, at offentlige virksomhe-

der undtages fra forpligtelsen til at gøre data tilgængelige og endelig frem-

hæves det, at Europa-Parlamentet bør medvirke til Kommissionens udvæl-

gelse af datasæt af høj værdi ved at fremsætte parlamentets bud på en liste

af datasæt under artikel 13.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslaget fjerner de tilbageværende

forhindringer for effektiv grænseoverskridende anvendelse af offentlige data til

værdiforøgende produkter og tjenester, som de enkelte medlemsstater ikke ville

kunne opnå alene. Ifølge Kommissionen er det sandsynligt, at de store forskelle

på medlemsstaternes ”åben-data-parathed” fremover vil bestå eller øges, hvilket

vil have en negativ effekt på det digitale indre marked. En fælles EU-indsats kan i

modsætning hertil understøtte den voksende tendens til videreanvendelse af data

på tværs af nationale grænser.

Regeringen deler Kommissionens opfattelser og vurderer samlet set, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Såvel målsætningen om at lette

kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Side 5 af 8

adgangen til offentlige data over hele EU som målsætningen om at begrænse for-

drejning af konkurrencevilkårene på det digitale indre marked og at forhindre sta-

digt større forskelle mellem medlemsstaternes håndtering af videreanvendelse af

offentlige data opnås således, efter regeringens vurdering, bedst ved EU-

regulering frem for national regulering.

6. Gældende dansk ret

Lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors infor-

mationer, som senest er ændret ved lov nr. 553 af 02/06/2014 om ændring af lov

om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information i

Den Europæiske Union (Inspire-loven).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes at få en række lovgivningsmæssige konsekvenser for Lov 596

af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, der

implementerer det gældende direktiv.

Love fra flere forskellige ministerområder kan blive berørt, men det er endnu ikke

muligt at identificere samtlige nationale regler, der vil blive påvirket af forordnin-

gen.

Økonomiske konsekvenser

Fjernelse af undtagelsen for at opkræve gebyrer for videreanvendelse af

offentlig information, som i al væsentlighed er brugerfinansieret, kan med-

føre statsfinansielle konsekvenser, idet gebyrer for videreanvendelse på

visse områder er med til at finansiere produktionen af offentlig information.

Omkostningerne estimeres til at udgøre i alt 6-8 mio kr. over fire år og vil

blive afholdt inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsram-

mer, jf. retningslinjerne for den danske EU-beslutningsprocedure og bud-

getvejledningens punkt 2.4.1.

Endvidere kan indfrielsen af de særlige krav til datasæt af høj værdi jf. arti-

kel 13 medføre statsfinansielle konsekvenser, afhængig af hvilke datasæt,

der udpeges som sådanne. Denne udpegning vil foregå ved en delegeret

retsakt.

Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser via afledte nationale udgifter

til tilpasning af statslige it-systemer.

kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Side 6 af 8

Kommissionen forventer, at revisionen af PSI-direktivet vil gavne den samlede

samfundsøkonomi og særligt de små og mellemstore virksomheders muligheder

for at anvende data i deres forretning. Kommissionen vurderer, at omkostninger-

ne forbundet med forslaget er begrænsede og primært relateret til opdatering af

den offentlige sektors digitale infrastruktur i de enkelte medlemsstater.

Kommissionen vurderer, at der på lang sigt kan forventes effektiviseringsgevinster

og øgede skatteindtægter, som udligner de kortsigtede udgifter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelseniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og Klima med

frist for bemærkninger den 15. maj 2018. Der er modtaget høringssvar fra Dansk

Fjernvarme. DI Digital

og efterfølgende også fra DSB.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at man er meget positiv over for udbredelsen af

åbne data med henblik på at effektivisere samfundets ressourceforbrug. Det er

Dansk Fjernvarmes forventning, at åbne data også vil komme fjernvarmebran-

chen til gavn. Dansk Fjernvarme bemærker, at i det omfang, forsyningsvirksom-

heder selv ønsker at åbne for anvendelsen af deres data, synes det fornuftigt at

sikre gennemsigtighed, ikke-diskrimination samt regler for gebyrer o.lign., så ad-

gangen til åbne data reelt bliver fri og åben.

Dansk Fjernvarme understreger, at man ikke kan tilslutte sig, at direktivet udvides

til at omfatte forsyningsvirksomheder, herunder virksomheder inden for varme-

forsyningssektoren. Dansk Fjernvarme mener ikke, at der er grundlag for, at

fjernvarmevirksomheder på dataområdet reguleres som offentlige virksomheder.

DI Digital

bemærker, at man grundlæggende støtter initiativer, der fremmer mu-

ligheden for at genanvende offentlige data i realtid, af højrelevans og af høj kvali-

tet. Samtidig lægger DI Digital afgørende vægt på, at forretningskritiske data og

data, som er relevante for virksomheders løbende forretningsudvikling ikke kan

blive genstand for deling. DI Digital påpeger, at adgang til data inden for forsy-

ningsområderne samt forskningsdata ikke må skabe forretningsmæssige proble-

mer for de virksomheder, som opererer inden for disse områder.

DI Digital opfordrer til, at man i det videre forhandlingsforløb lægger vægt på, at

adgang til offentlige data skal give mening i en samfundsøkonomisk kontekst, da

det eksempelvis kan være uforholdsmæssigt omkostningstungt at stille ældre data-

sæt til rådighed for genanvendelse. Endelig påpeger DI Digital, at det generelt er

afgørende, at der er fokus på digital ansvarlighed i forhold til både transparens,

kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Side 7 af 8

sikkerhed, privatliv og konsekvensvurdering, når data indsamles, stilles til rådighed

og videreanvendes.

DSB er positivt indstillet over for forslaget om at gøre offentlige data til-

gængelige, herunder transportdata.

DSB henviser til, at man allerede er underlagt krav om, at fx prisinformati-

on og køreplansdata stilles til rådighed for offentligheden jf. forordning

(EU) nr. 454/2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gæl-

dende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuro-

pæiske jernbanesystem med senere ændringer (TAP TSI).

DSB bemærker, at man finder det mindre hensigtsmæssigt, at det samme

forhold reguleres i forskellig lovgivning og finder principielt, at der bør gø-

res undtagelser for data, der stilles til rådighed for offentligheden i medfør

af anden lovgivning. TAP TSI stiller endvidere krav om, at data skal leveres

i nærmere specificerede formater. DSB påpeger, at det er vigtigt, at eventu-

elle krav til formater i medfør af PSI-direktivet er overensstemmende med

de formatkrav, der allerede følger af TAP TSI, således at datasæt ikke skal

offentliggøres i forskellige formater med deraf følgende ressourceforbrug

og udgifter til følge.

Endelig bemærker DSB, at det følger af DSB-loven, at DSB som selvstæn-

dig offentlig virksomhed skal drives på et forretningsmæssigt grundlag, og

et krav om offentliggørelse af data ikke bør medføre, at forretningsfølsom-

me oplysninger, kommercielle kontrakter og forhold, som vedrører den

løbende udvikling af forretningen bliver underlagt krav om offentliggørelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at EU-formandskabets kompromistekst til forslaget

vil kunne nyde bred tilslutning blandt medlemsstaterne.

I kompromisteksten foreslås det bl.a., at datasæt af høj værdi skal ske gen-

nem en gennemførelsesretsakt frem for en delegeret retsakt. Endvidere

udfoldes definitionen af API i kompromisteksten, hvilket giver medlemssa-

teterne fleksibiltet til at implementere kravet om at gøre data tilgængelige

via API’er. Det

præciseres, at kravet om at udstille data gælder allerede

eksisterende dokumenter/data, samt at offentlige virksomheder ikke om-

fattes af kravet om at udstille data i et særligt format (API).

10. Regeringens generelle holdning

Genanvendelsen af offentlige data

kan øge væksten i samfundet

ved at bidrage

til udviklingen af nye, innovative tjenester og produkter i europæiske virksomhe-

der. Regeringen støtter derfor overordnet Kommissionens hensigt om at gennem-

kom (2018) 0234 - Bilag 2: Samlenotat vedr. den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

Side 8 af 8

føre initiativer, der kan styrke videreanvendelsen af den offentlige sektors infor-

mationer med henblik på at styrke udviklingen af et indre marked for åbne data.

Regeringen anerkender, at frigivelse af offentlige datasæt kan skabe muligheder for

nye forretningsmodeller og øget vækst. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at

medlemsstaterne ikke påføres væsentlige statsfinansielle konsekvenser, og at der

fokuseres på tilgængeliggørelse af data, som har erhvervs- og samfundsmæssig

værdi. Regeringen vurderer, at der i forbindelse med mulige mistede gebyrindtæg-

ter og udgifter til klargøring og opdatering af realtidsdata til udstilling kan være

væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I den sammenhæng er det væsentligt,

hvilke datasæt

der fastlægges som

datasæt med høj værdi, jf. artikel 13.

Rege-

ringen støtter i den forbindelse, at fastlæggelsen af disse datasæt sker via

en gennemførelsesretsakt.

Regeringen er positiv over for en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at

omfatte transport- og forsyningssektoren. Regeringen er i udgangspunktet positiv

over for at udvide direktivets område til offentligt finansieret forskningsdata

un-

der hensyntagen til nationale forhold, der gør sig gældende på forsknings-

området.

Samtidig vil en udvidelse forudsætte mulighed for en gradvis implemen-

tering, der tager udgangspunkt i medlemslandenes forskellige parathed til at stille

forskningsdata til rådighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. juni

2018. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 22. maj 2018.