Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0608 Bilag 4
Offentligt
1961340_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-38766
Fiskeripolitisk Kontor
23. oktober 2018
MOF alm. del
svar på spørgsmål 77 fra Trine Torp (SF) stillet
den 11. oktober 2018 til ministeren for fiskeri og ligestilling og
nordisk samarbejde.
Spørgsmål 76
Regeringens ambition om en kvote langt over maksimalt bæredygtigt
udbytte på sild i vestlige Østersø strider imod den fælles fiskeripolitiks
målsætning om bæredygtig udnyttelse i 2015
en deadline der kan
udsættes frem til 2020, for så vidt der ligger stærke socioøkonomiske
årsager hertil. Kan ministeren oplyse, om eventuelle socioøkonomiske
analyser, som regeringen baserer dens ønske om den meget høje
ubæredygtige sildekvote på?
Svar
Som det fremgår af samlenotat om rådsmødet (landbrug og fiskeri
fiskeridelen) den 15. oktober, sendt til Folketingets Europaudvalg og
Miljø- og Fødevareudvalget den 4. oktober 2018, vil den af Kommissionen
foreslåede reduktion af kvoten for sild, særligt i den vestlige Østersø, have
betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for de berørte danske
fiskere og for lokalsamfundene. Fire lokale fartøjer fra Gilleleje er helt
afhængige af dette fiskeri, ligesom filetfabrikken i Gilleleje vil blive hårdt
ramt af reduktionen. En reduktion af kvoten på 63 % ved fuld
kvoteudnyttelse vil indebære et fald i fangstværdien fra ca. 8,2 mio. kr. til
3,0 mio. kr. Tallet er baseret på afregningspriser for 2017. Særligt Gilleleje
havn vil blive berørt, da langt størstedelen af de danske landinger af sild
fra vestlige Østersø forarbejdes på den lokale sildefiletfabrik i Gilleleje.
Gilleleje havn aftager tillige sild fanget i Kattegat, hvor kvoten også
forventes væsentlig reduceret i forhold til i år. Dette vil yderligere forværre
problemerne for Gilleleje havn, de nævnte fire fartøjer og filetfabrikken,
der stort set udelukkende aftager sild fra vestlige Østersø og Kattegat.
kom (2018) 0608 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 66-73 samt 75-77 om fiskekvoter for torsk og sild
2
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 75.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen