Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0015 Bilag 1
Offentligt
2008710_0001.png
Samlenotat
Forhandlingsdirektiver vedrørende handelsaftaler med USA:
b) Overensstemmelsesvurderinger
1. Resumé
Rådet ventes i løbet af første halve år 2019 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende
forhandlingsdirektiv om, at EU kan indlede forhandlinger med USA om overensstemmelsesvurderinger.
Formålet med aftalen er at øge den bilaterale handel ved at reducere omkostningerne ved
overensstemmelsesvurderinger.
2. Baggrund
USA’s
præsident Donald Trump og Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker blev
den 25. juli 2018 enige om en fælleserklæring om at øge det transatlantiske handelssamarbejde.
Dette afværgede en eskalation af handelskonflikten mellem USA og EU, hvor USA havde
indført toldforøgelse på europæisk stål og aluminium og truet med straftold på europæiske biler
begrundet i nationale sikkerhedshensyn. Fælleserklæringen fra mødet i juli lægger bl.a. op til
fjernelse af handelsbarrierer på industrivarer (undtagen bilindustrien), øget samhandel på en
række andre områder, herunder flydende naturgas (LNG) og sojabønner, samt en fælles indsats
i WTO mod urimelig handelspraksis. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der over det sidste
halve år har kortlagt konkrete initiativer inden for fælleserklæringen og afdækket partnernes
forhandlingspositioner.
På den baggrund notificerede den amerikanske administration den 11. januar 2019 Kongressen
om målsætningen om at indlede forhandlinger med EU. Tilsvarende præsenterede
Kommissionen den 18. januar 2019 to udkast for forhandlingsdirektiver til Rådet om hhv. en
toldliberaliseringsaftale om industrivarer og en aftale om overensstemmelsesvurderinger.
Direktiverne bemyndiger alene Kommissionen til at indlede forhandlinger med USA på disse to
begrænsede områder, hvor Kommissionen for indeværende vurderer behov for at få mandat fra
medlemslandene. Det amerikanske forhandlingsoplæg er mere omfattende og søger mandat til
at forhandle om en lang række områder, herunder landbrug. Fra europæisk side ønsker man at
holde sig til de elementer, der er nævnt i fælleserklæringen fra juli, og hvor man vurderer at
kunne opnå forhandlingsresultater.
Det er uklart, hvordan det videre forhandlingsforløb vil udspille sig
bl.a. i lyset af de
amerikanske trusler om straftold på biler. Kommissionen ønsker imidlertid fleksibilitet til at
holde dialogen åben med amerikanerne og i overensstemmelse med Juncker-Trump
erklæringen at søge en aftale om afskaffelse af told på industrivarer og samarbejde om
overensstemmelsesvurderinger.
3. Formål og indhold
Rådet ventes i løbet af de kommende uger at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med
forhandlingsdirektiv om, at EU indleder forhandlinger med USA om overensstemmelses-
vurderinger. Overensstemmelsesvurderinger er en proces, der vurderer om eksempelvis varer er
i overensstemmelse med relevant lovgivning og standarder før disse bliver introduceret på
markedet. Formålet med aftalen er at øge den bilaterale samhandel ved at reducere
omkostningerne ved overensstemmelsesvurderinger, ved blandt andet at fjerne overlappende
kom (2019) 0015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
2
krav i disse vurderinger og gennem gensidig anerkendelse af
overensstemmelsesvurderingsresultater.
EU og USA har hver deres metode til at sikre opfyldelse af gældende produktkrav, herunder
vedrørende prøvning, inspektion og certificering. Metodeforskellene resulterer i øgede
omkostninger og langvarige administrative processer uden nødvendigvis at forbedre
produkternes sikkerhed. I tilfælde af obligatorisk overensstemmelsesvurdering foretaget af en
tredjepart (ca. 70 % af tilfældene i USA) kan samhandelen lettes ved at give eksportører
mulighed for ansøge om certificering i eksportlandet med henblik på at dokumentere, at de
overholder de gældende regler i importlandet. I henhold til den eksisterende aftale om gensidig
anerkendelse, som blev indgået mellem EU og USA i 1998, findes denne mulighed dog kun for
visse sektorer, og den fungerer ikke ordentligt for alle de sektorer, der er omfattet af aftalen.
Omkostningerne ved overensstemmelsesvurdering kan således være betydelige og negativ for
EU's eksport, navnlig i nøglesektorer for industrivarer som maskiner og udstyr. Det vil særligt
være til vil særligt være til gavn for små og mellemstore virksomheder at omkostningerne
forbundet med overensstemmelsesvurderinger mindskes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men ventes at vedtage en udtalelse. Europa-Parlamentet
vil skulle informeres på alle trin af forhandlingerne i overensstemmelse med TEUF artikel 218,
stk. 10.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3, og jf. artikel 218, godkende en
eventuel aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU,
der kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Overvejelser om nærhedsprincippet er på den
baggrund ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
En handelsaftale mellem EU og USA forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for
gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en handelsaftale med USA må forventes at få positive samfunds- og
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det må antages, at færre omkostninger i forbindelse med
overensstemmelsesvurderinger vil kunne øge samhandlen og herigennem øge
eksportpotentialet for europæisk, og herunder dansk, erhvervsliv, som vil kunne føre til øget
vækst og skabe et større beskatningsgrundlag.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen blev sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg inklusiv erhvervs- og
civilsamfundsorganisationer, den 31. januar 2019.
kom (2019) 0015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
3
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s
medlemslande forventes generelt at stille sig positive over for at indlede forhandlinger om
en aftale om overensstemmelsesvurderinger.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at EU bør føre en konstruktiv handelsdialog med USA. Det er i
den forbindelse afgørende, at EU sikrer en fælles linje og taler med én stemme. En eventuel
aftale skal endvidere være i overensstemmelse med det multilaterale handelssystems regler og
principper.
På den baggrund støtter regeringen Kommissionens forhandlingsdirektiv om
overensstemmelsesvurderinger, idet en aftale herom må antages at være til gavn for dansk
erhvervsliv og herigennem styrke dansk økonomi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.