Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0015 Bilag 4
Offentligt
2019290_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forhandlingsdirektiv vedrørende handelsaftale med USA om afskaffelse af told på
industrivarer
KOM (2019) 0015
Revideret notat. Opdateringer i forhold til samlenotat af 6. februar 2019 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Rådet ventes i løbet af første halve år 2019 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende
forhandlingsdirektiv om, at EU kan indlede forhandlinger med USA om afskaffelse af told på industrivarer.
Formålet er at skabe øget samhandel samt fastholde en konstruktiv dialog med USA.
2. Baggrund
USA’s
præsident Donald Trump og Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker blev
den 25. juli 2018 enige om en fælleserklæring om at øge det transatlantiske handelssamarbejde.
Dette afværgede en eskalation af handelskonflikten mellem USA og EU, hvor USA havde
indført toldforøgelse på europæisk stål og aluminium og truet med straftold på europæiske biler
begrundet i nationale sikkerhedshensyn. Fælleserklæringen fra mødet i juli lægger bl.a. op til
fjernelse af handelsbarrierer på industrivarer (undtagen bilindustrien), øget samhandel på en
række andre områder, herunder flydende naturgas (LNG) og sojabønner, samt en fælles indsats
i WTO mod urimelig handelspraksis. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der over det sidste
halve år har kortlagt konkrete initiativer inden for fælleserklæringen og afdækket partnernes
forhandlingspositioner.
På den baggrund notificerede den amerikanske administration den 11. januar 2019 Kongressen
om målsætningen om at indlede forhandlinger med EU. Tilsvarende præsenterede
Kommissionen den 18. januar 2019 to udkast for forhandlingsdirektiver til Rådet om hhv. en
toldliberaliseringsaftale om industrivarer og en aftale om overensstemmelsesvurderinger.
Direktiverne bemyndiger alene Kommissionen til at indlede forhandlinger med USA på disse to
begrænsede områder, hvor Kommissionen for indeværende vurderer behov for at få mandat fra
medlemslandene. Det amerikanske forhandlingsoplæg er mere omfattende og søger mandat til
at forhandle om en lang række områder, herunder landbrug. Fra europæisk side ønsker man at
holde sig til de elementer, der er nævnt i fælleserklæringen fra juli, og hvor man vurderer at
kunne opnå forhandlingsresultater.
Det er uklart, hvordan det videre forhandlingsforløb vil udspille sig
–
bl.a. i lyset af de
amerikanske trusler om straftold på biler. Kommissionen ønsker imidlertid fleksibilitet til at
holde dialogen åben med amerikanerne og i overensstemmelse med Juncker-Trump
erklæringen at søge en aftale om afskaffelse af told på industrivarer og samarbejde om
overensstemmelsesvurderinger.
3. Formål og indhold
Rådet ventes i løbet af de kommende uger at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med
tilhørende forhandlingsdirektiv om, at EU kan indlede forhandlinger med USA om afskaffelse
 kom (2019) 0015 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. afskaffelse af told på industrivarer
2019290_0002.png
2
af told på industrivarer. Formålet er at skabe øget samhandel samt fastholde en konstruktiv
handelspolitisk dialog.
Der lægges op til, at EU i forhandlingerne med USA opnår en gensidig toldafskaffelse på
industrivarer efter gradvis udfasning inden for en kort tidshorisont. Med industrivarer forstås
alle varer med undtagelse af de, der står nævnt i Annex I i WTO’s aftale om landbrug. Der
lægges endvidere op til, at Kommissionen undlader at inddrage bilprodukter, hvor USA har
defensive handelspolitiske interesser. Desuden foreslås, at EU bør søge en aftale med USA om
oprindelsesregler, herunder oprindelsesprocedurerne, på en måde, der letter handelen mellem
parterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men ventes at vedtage en udtalelse. Europa-Parlamentet
vil skulle informeres på alle trin af forhandlingerne i overensstemmelse med TEUF artikel 218,
stk. 10.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3, og jf. artikel 218, godkende en
eventuel aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU,
der kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Overvejelser om nærhedsprincippet er derfor
ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
En handelsaftale mellem EU og USA forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for
gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en handelsaftale om afskaffelse af told på industriprodukter med USA forventes at
få positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget
vækst og et større beskatningsgrundlag.
Statsfinansielle konsekvenser forventes hovedsageligt indirekte via EU-budgettet i form af
lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også, idet 20 % af toldprovenuet
går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige
medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes
dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen blev forud for drøftelse i Folketingets Europaudvalg d. 8. februar sendt i høring den 31.
januar 2019 med kort frist i Handelspolitisk Specialudvalg inklusiv erhvervs- og
civilsamfundsorganisationer. Der er modtaget høringssvar fra Danske Maritime, Dansk
Industri, Forbrugerrådet Tænk, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer og
 kom (2019) 0015 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. afskaffelse af told på industrivarer
2019290_0003.png
3
Dansk Erhverv. Sagen er sendt i fornyet høring med længere frist. Såfremt der modtages
yderligere høringssvar vil et samlet høringsnotat blive fremsendt til Folketingets Europaudvalg.
Danske Maritime har sendt følgende bemærkninger:
Danske Maritime har gennemgået de to udkast til bemyndigelser, således at Europa-
Kommissionen kan indlede forhandlinger med USA om afskaffelse af told på industrivarer og
overensstemmelsesvurderinger. Som oplyst i høringen er der tale om en komprimeret og
ganske snæver ramme for handelsforhandlingerne med USA sammenlignet med TTIP-
forhandlingerne, der forhåbentlig kun midlertidigt er stillet i bero.
Danske Maritime støtter Europa-Kommissionens udkast til forhandlingsdirektiv om afskaffelse
af told på industrivarer. Som nævnt i direktivudkastet er tolden på industrivarer ganske lav på
begge sider af Atlanten, men en fuldstændig fjernelse af industritolden på eksport til USA anses
alligevel at være til gavn for de danske maritime industrivirksomheder, herunder ikke mindst de
små- og mellemstore producenter.
Hvis TTIP forhandlingerne på et senere tidspunkt genoptages, har Danske Maritime en række
yderligere prioriteringer, som fremgår af brev til Udenrigsministeriet fra december 2015.
Dansk Industri har sendt følgende bemærkninger:
Handelsaftalens omfang
Danmark er en lille åben økonomi, hvor den økonomiske vækst er baseret på
eksportmuligheder og virksomhedernes globale værdikæder. DI mener derfor, at EU som
grundregel bør arbejde for ambitiøse handelsaftaler, hvor målet er at opnå de størst mulige
handelsliberaliseringer. Det gælder ikke mindst i forhold til USA, som er Danmarks tredje
største eksportmarked, hvor danske virksomheder årligt afsætter varer og tjenesteydelser for
næsten 100 mia. kr. Derfor så DI i princippet gerne, at EU gik efter en handelsaftale med
samme ambitionsniveau som Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), men
under de nuværende politiske omstændigheder er DI enig med Europa-Kommission i, at det er
mest hensigtsmæssig, at der forhandles om en smallere handelsaftale. Med
USA’s
igangværende
undersøgelse af, hvorvidt import af biler og bildele udgør en trussel mod national sikkerhed, er
der en reel risiko for, at den nuværende handelskonflikt udvikler sig til en egentlig handelskrig,
som vil få store konsekvenser for danske virksomheder. Derfor bør EU fokusere på, at der på
den korte bane indgås en god og stabil aftale, der afværger konflikten med USA, og at der på
længere sigt fastholdes en tæt dialog om et bredere transatlantisk handelssamarbejde.
DI bemærker desuden, at USA i modsætning til EU lægger op til, at vilkår for handel med
tjenesteydelser skal indgå i forhandlingerne om en handelsaftale. Det vil umiddelbart være i
dansk interesse at adressere vilkårene for handel med tjenesteydelser, da Danmark er en
veludviklet serviceøkonomi med offensive interesser inden for serviceerhvervene, herunder it,
rådgivning, transport, telekommunikation mv., og fordi næsten halvdelen af Danmarks eksport
til USA består af tjenesteydelser. Af
USA’s
forhandlingsmandat fremgår det imidlertid, at den
amerikanske regering udelukkende vil forhandle om vilkår for handel med telekommunikation
og finansielle tjenesteydelser. Gevinsten for danske virksomheder af en så smal aftale vil være
 kom (2019) 0015 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. afskaffelse af told på industrivarer
2019290_0004.png
4
begrænset, og det vil desuden fjerne fokus fra målet om at stabilisere handelsrelationerne
mellem EU og USA. DI opfordrer derfor til, at EU på længere sigt arbejder for en aftale, der
for servicesektoren bredt set fjerner barrierer for handel med tjenesteydelser.
Fjerne told på industrivarer
DI støtter
EU’s
ambition om gensidig afskaffelse af told på industrivarer. Det vil gøre en stor
forskel for danske virksomheder - ikke mindst
SMV’erne
- der vil blive mere
konkurrencedygtige på det amerikanske marked og få et bedre afsæt for at øge deres eksport til
USA. En aftale om nul told vil desuden gøre det billigere for danske virksomheder at importere
råmaterialer og halvfabrikata fra USA, hvormed de kan sælge deres produkter til mere
konkurrencedygtige priser på de globale markeder.
Efter
DI’s
opfattelse bør EU også arbejde for at fjerne tolden på biler og bildele. Bilindustrien
er et af
EU’s
større erhverv, og mange danske virksomheder er underleverandører til
bilfabrikanterne. Det vil derfor have en positiv effekt på væksten og jobskabelse i det danske
erhvervsliv, hvis den europæiske bilindustri får bedre afsætningsmuligheder på det amerikanske
marked.
Endelig mener DI ikke, at EU på forhånd bør udelukke forhandlinger om at fjerne told på
fødevarer. Dansk erhvervsliv har ikke egentlige defensive interesser på fødevareområdet, og
derfor kan de nuværende toldsatser bruges som redskab til at opnå større indrømmelser fra
USA. Det kunne eksempelvis være udvidet adgang til at deltage i
USA’s
offentlige udbud,
hvilket vil gavne danske virksomheder bredt set.
Forbrugerrådet TÆNK har sendt følgende bemærkninger:
Udenrigsministeriet har m. mail af 31. januar 16:37 anmodet om Forbrugerrådet Tænk om
eventuelle bemærkninger til de af Europa- kommissionen d. 18. januar forelagte 2 udkast til
rådsbeslutninger inkl. forhandlingsdirektiver om 1. hhv. afskaffelse af told på industrivarer 2.
hhv. overensstemmelsesvurderinger. Direktiverne skal bemyndige Kommissionen til at indlede
forhandlinger med USA på de nævnte områder.
Om afskaffelse af told på industrivarer nævnes der, at det vil billiggøre industrivarerne for
forbrugerne. Imidlertid er det erfaringsmæssigt ikke altid det som bliver resultatet, da det ofte
ikke indebærer, at erhvervslivet videregiver besparelsen til forbrugerne. Det ville derfor være en
god ide at nævne at det forventes /henstilles.
Tolden på industri varer mellem EU og US er ikke særlig høj
–
i gennemsnit ca.4 %, så
fordelen ikke overvældende, men en hensigtserklæring ville være en fordel.
Forbrugerrådet Tænk har tidligere beklaget den korte tidsfrist, der desværre udelukker, at vi har
haft lejlighed til at samstemme med vores europæiske kolleger og vores europæiske organisation
BEUC.
Vi ser frem til at få lejlighed til at give yderligere bemærkninger.
 kom (2019) 0015 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. afskaffelse af told på industrivarer
2019290_0005.png
5
Fagbevægelsens Hovedorganisation har sendt følgende bemærkninger:
Forhandlingsdirektiver om afskaffelse af told på industrivarer og
overensstemmelsesvurderinger. FH har med interesse gennemgået de to udkast til
forhandlingsdirektiver, der skal bemyndige EU til at indlede forhandlinger med USA.
Generelle bemærkninger
Som udgangspunkt er FH enige i det hensigtsmæssige i at indlede forhandlinger, som kan
medvirke til at undgå en ødelæggende handelskrig mellem EU og USA. Vi noterer os, at omfanget
af eksporten fra EU til USA har afgørende betydning for beskæftigelsen i EU, i og med at 4,7
mio. arbejdspladser er knyttet til denne eksport FH finder det også formålstjenligt, at Danmark i
EU arbejder for at fastholde USA på et samarbejde om en hensigtsmæssig reform af WTO.
Selvom vi har forståelse for, at der kan være behov for at gennemføre en hurtig forhandlings-
procedure af hensyn til at afmontere truslen fra USA om at indføre straftold på europæiske
produkter, vil vi advare mod, at tempo sættes over sikringen af europæiske interesser. Som
eksempel på dette vil vi pege på, at der er givet afkald på at gennemføre en formel
konsekvensanalyse om afskaffelse af told på industriprodukter. Vi har i forbindelse med TTIP-
forhandlingerne kunnet se på et samlet billede af fordele og ulemper på en meget bred vifte af
forhandlingsområder, herunder hensynene til bæredygtigheden i handelssamkvemmet mellem
EU og USA. Forhandlingerne på smalle områder som afskaffelse af told på industriprodukter
samt overensstemmelsesvurdering vil i praksis gøre det umuligt at se det store billede.
Bemærkninger til forhandlingsmandatet om afskaffelse af told på industrivarer
Tvistbilæggelse
Det er uklart, om denne tvistbilæggelse vil være i WTO-regi eller en ordning, der etableres bi-
lateralt mellem EU og USA. FH finder det formålstjeneligt, at tvistbilæggelse foregår inden for
WTO-systemet
–
ikke mindst for at fastholde USA på det multilaterale spor.
Afsluttende bestemmelser
Vi noterer os, at det fortsat er nødvendigt at sikre adgangen til ensidigt at suspendere
indrømmelser og forpligtelser, hvis USA gennemfører strafforanstaltninger over for EU. Det
forekom-mer fornuftigt, men det stiller spørgsmålet om, der er en gensidig interesse mellem
EU og USA i at nå et resultat. Som afslutning vil vi også gøre opmærksom på, at
ambitionsniveauet for handelsmæssige aftaler mellem EU og USA må fastholdes på et højere
niveau end blot disse to områder (industritold og overensstemmelsesvurderinger). Herunder, at
der også arbejdes for at udvikle et tættere samarbejde på de områder, som er dækket af
bæredygtighedskapitlerne i
EU’s
bilaterale handelsaftaler, ikke mindst arbejdstagerrettigheder.
Landbrug & Fødevarer har sendt følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at EU Kommissionen indstiller, at landbrugs- og fødevarer
ikke omfattes af forhandlingerne med USA, jf. også Kommissionens juli-erklæring. Landbrug &
Fødevarer henviser i øvrigt til tidligere positionspapir fra 2016 om daværende TTIP-
forhandlinger. Hvis det mod forventning skulle komme dertil, at landbrugs- og fødevarer
 kom (2019) 0015 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. afskaffelse af told på industrivarer
2019290_0006.png
6
inddrages i forhandlingerne med USA, anmoder Landbrug & Fødevarer om at blive konsulteret
igen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s
medlemslande forventes generelt at stille sig positive over for at indlede forhandlinger om
en handelsaftale om afskaffelse af told på industrivarer. Enkelte medlemslande forventes
imidlertid at være tilbageholdende med at godkende forhandlingsdirektivet før valgene til
Europa-Parlamentet, og førend der er mere klarhed over amerikanske intentioner i forhold til
biltold.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at EU bør føre en konstruktiv handelsdialog med USA. Det er i
den forbindelse afgørende, at EU sikrer en fælles linje og taler med én stemme. En eventuel
aftale skal endvidere være i overensstemmelse med det multilaterale handelssystems regler og
principper.
På den baggrund støtter regeringen Kommissionens forhandlingsdirektiv om afskaffelse af told
på industrivarer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 8. februar til
forhandlingsoplæg.