Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0016 Bilag 4
Offentligt
2019262_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forhandlingsdirektiv vedrørende handelsaftale med USA om
overensstemmelsesvurderinger
KOM (2019) 0016
Revideret notat. Opdateringer i forhold til samlenotat af 6. februar 2019 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Rådet ventes i løbet af første halve år 2019 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende
forhandlingsdirektiv om, at EU kan indlede forhandlinger med USA om overensstemmelsesvurderinger.
Formålet med aftalen er at øge den bilaterale handel ved at reducere omkostningerne ved
overensstemmelsesvurderinger.
2. Baggrund
USA’s
præsident Donald Trump og Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker blev
den 25. juli 2018 enige om en fælleserklæring om at øge det transatlantiske handelssamarbejde.
Dette afværgede en eskalation af handelskonflikten mellem USA og EU, hvor USA havde
indført toldforøgelse på europæisk stål og aluminium og truet med straftold på europæiske biler
begrundet i nationale sikkerhedshensyn. Fælleserklæringen fra mødet i juli lægger bl.a. op til
fjernelse af handelsbarrierer på industrivarer (undtagen bilindustrien), øget samhandel på en
række andre områder, herunder flydende naturgas (LNG) og sojabønner, samt en fælles indsats
i WTO mod urimelig handelspraksis. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der over det sidste
halve år har kortlagt konkrete initiativer inden for fælleserklæringen og afdækket partnernes
forhandlingspositioner.
På den baggrund notificerede den amerikanske administration den 11. januar 2019 Kongressen
om målsætningen om at indlede forhandlinger med EU. Tilsvarende præsenterede
Kommissionen den 18. januar 2019 to udkast for forhandlingsdirektiver til Rådet om hhv. en
toldliberaliseringsaftale om industrivarer og en aftale om overensstemmelsesvurderinger.
Direktiverne bemyndiger alene Kommissionen til at indlede forhandlinger med USA på disse to
begrænsede områder, hvor Kommissionen for indeværende vurderer behov for at få mandat fra
medlemslandene. Det amerikanske forhandlingsoplæg er mere omfattende og søger mandat til
at forhandle om en lang række områder, herunder landbrug. Fra europæisk side ønsker man at
holde sig til de elementer, der er nævnt i fælleserklæringen fra juli, og hvor man vurderer at
kunne opnå forhandlingsresultater.
Det er uklart, hvordan det videre forhandlingsforløb vil udspille sig
–
bl.a. i lyset af de
amerikanske trusler om straftold på biler. Kommissionen ønsker imidlertid fleksibilitet til at
holde dialogen åben med amerikanerne og i overensstemmelse med Juncker-Trump
erklæringen at søge en aftale om afskaffelse af told på industrivarer og samarbejde om
overensstemmelsesvurderinger.
3. Formål og indhold
Rådet ventes i løbet af de kommende uger at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med
 kom (2019) 0016 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
2019262_0002.png
2
forhandlingsdirektiv om, at EU indleder forhandlinger med USA om overensstemmelses-
vurderinger. Overensstemmelsesvurderinger er en proces, der vurderer om eksempelvis varer er
i overensstemmelse med relevant lovgivning og standarder før disse bliver introduceret på
markedet. Formålet med aftalen er at øge den bilaterale samhandel ved at reducere
omkostningerne ved overensstemmelsesvurderinger, ved blandt andet at fjerne overlappende
krav i disse vurderinger og gennem gensidig anerkendelse af
overensstemmelsesvurderingsresultater.
EU og USA har hver deres metode til at sikre opfyldelse af gældende produktkrav, herunder
vedrørende prøvning, inspektion og certificering. Metodeforskellene resulterer i øgede
omkostninger og langvarige administrative processer uden nødvendigvis at forbedre
produkternes sikkerhed. I tilfælde af obligatorisk overensstemmelsesvurdering foretaget af en
tredjepart (ca. 70 % af tilfældene i USA) kan samhandelen lettes ved at give eksportører
mulighed for ansøge om certificering i eksportlandet med henblik på at dokumentere, at de
overholder de gældende regler i importlandet. I henhold til den eksisterende aftale om gensidig
anerkendelse, som blev indgået mellem EU og USA i 1998, findes denne mulighed dog kun for
visse sektorer, og den fungerer ikke ordentligt for alle de sektorer, der er omfattet af aftalen.
Omkostningerne ved overensstemmelsesvurdering kan således være betydelige og negativ for
EU's eksport, navnlig i nøglesektorer for industrivarer som maskiner og udstyr. Det vil særligt
være til gavn for små og mellemstore virksomheder, at omkostningerne forbundet med
overensstemmelsesvurderinger mindskes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men ventes at vedtage en udtalelse. Europa-Parlamentet
vil skulle informeres på alle trin af forhandlingerne i overensstemmelse med TEUF artikel 218,
stk. 10.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3, og jf. artikel 218, godkende en
eventuel aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU,
der kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Overvejelser om nærhedsprincippet er på den
baggrund ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
En aftale mellem EU og USA forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for gældende
dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en aftale med USA må forventes at få positive samfunds- og erhvervsøkonomiske
konsekvenser, da det må antages, at færre omkostninger i forbindelse med
overensstemmelsesvurderinger vil kunne øge samhandlen og herigennem øge
eksportpotentialet for europæisk, og herunder dansk, erhvervsliv, som vil kunne føre til øget
vækst og skabe et større beskatningsgrundlag.
 kom (2019) 0016 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
2019262_0003.png
3
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen blev forud for drøftelse i Folketingets Europaudvalg d. 8. februar sendt i høring den 31.
januar 2019 med kort frist i Handelspolitisk Specialudvalg inklusiv erhvervs- og
civilsamfundsorganisationer. Der er modtaget høringssvar fra Danske Maritime, Dansk
Industri, Forbrugerrådet Tænk, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer og
Dansk Erhverv. Sagen er sendt i fornyet høring med længere frist. Såfremt der modtages
yderligere høringssvar vil et samlet høringsnotat blive fremsendt til Folketingets Europaudvalg.
Danske Maritime har sendt følgende bemærkninger:
Danske Maritime har gennemgået de to udkast til bemyndigelser, således at Europa-
Kommissionen kan indlede forhandlinger med USA om afskaffelse af told på industrivarer og
overensstemmelsesvurderinger. Som oplyst i høringen er der tale om en komprimeret og
ganske snæver ramme for handelsforhandlingerne med USA sammenlignet med TTIP-
forhandlingerne, der forhåbentlig kun midlertidigt er stillet i bero.
Danske Maritime støtter Kommissionens udkast til forhandlingsdirektiv om
overensstemmelsesvurderinger, ikke mindst fordi udkastet efter Danske Maritimes opfattelse
åbner mulighed for udvidelse af den eksisterende aftale mellem EU og USA om gensidig
anerkendelse inden for maritimt udstyr (EU-US MRA on Marine Equipment jf. Council
Decision 2004/425/EC). EU-USA-aftalen om gensidig anerkendelse inden for maritimt udstyr
har til formål at forenkle forhold for de producenter af maritimt udstyr, der ønsker at have
både US Coast Guard (USCG) typegodkendelse og overensstemmelsescertifikater udstedt med
hjemmel i marine udstyrsdirektivet (MED 2014/90/EU). Aftalen sigter på at lette de
administrative byrder og omkostninger for producenterne af maritimt udstyr i form af færre
tests og certificeringer, men naturligvis også på at lette handlen mellem EU og USA inden for
maritimt udstyr samt fremme bilateralt samarbejde om de af IMO udstedte internationale
forskrifter om sådant udstyr. Det oprindelige MRA produktomfang udgør 43 produkter fordelt
inden for tre hovedkategorier: redningsudstyr, brandbeskyttelsesudstyr samt navigationsudstyr.
En udvidelse af produktomfanget under den eksisterende aftale er ikke mindst vigtig for at
sikre ens godkendelse inden for udstyr, der skal mindske miljøpåvirkningen fra skibsfarten. Det
gælder bl.a. i forhold til godkendelse og dermed markedsføring af de såkaldte scrubbers til
røggasrensning om bord på skibene, der reducerer udslip af de skadelige SOx-emissioner. IMO
har indført skærpede regler, der fra 1. januar 2020 forbyder skibe at sejle på brændstof med højt
svovlindhold medmindre at skibene har installeret scrubbers. Det gælder også i forhold til
godkendelse af udstyr til rensning af ballastvand, som reguleres af Ballastvandskonventionen og
IMO-retningslinjer, men hvor de nuværende godkendelseskrav til udstyr i EU og USA ikke er
de samme. Danske maritime udstyrsproducenter er førende inden for udvikling og salg af
maritimt udstyr og maritime løsninger, der sigter på at mindske miljø- og klimapåvirkningen fra
skibsfarten, herunder bl.a. udstyr til hhv. røggasrensning og til rensning af ballastvand. De
danske leverandører miljø- og klimavenligt udstyr har derfor betydelige offensive interesser i at
få sikret overensstemmelse i godkendelsesprocessen i hhv. USA og EU, og dermed færre
administrative byder, færre omkostninger og øgede markedsmuligheder. Også yderligere
grupper af maritimt udstyr, der sigter på at styrke den maritime sikkerhed inden for skibsfarten,
 kom (2019) 0016 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
2019262_0004.png
4
ses gerne inddraget i kommende forhandlinger mellem EU og USA om
overensstemmelsesvurderinger.
Hvis TTIP forhandlingerne på et senere tidspunkt genoptages, har Danske Maritime en række
yderligere prioriteringer, som fremgår af brev til Udenrigsministeriet fra december 2015.
Dansk Industri har sendt følgende bemærkninger:
Handelsaftalens omfang
Danmark er en lille åben økonomi, hvor den økonomiske vækst er baseret på
eksportmuligheder og virksomhedernes globale værdikæder. DI mener derfor, at EU som
grundregel bør arbejde for ambitiøse handelsaftaler, hvor målet er at opnå de størst mulige
handelsliberaliseringer. Det gælder ikke mindst i forhold til USA, som er Danmarks tredje
største eksportmarked, hvor danske virksomheder årligt afsætter varer og tjenesteydelser for
næsten 100 mia. kr. Derfor så DI i princippet gerne, at EU gik efter en handelsaftale med
samme ambitionsniveau som Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), men
under de nuværende politiske omstændigheder er DI enig med Europa-Kommission i, at det er
mest hensigtsmæssig, at der forhandles om en smallere handelsaftale. Med
USA’s
igangværende
undersøgelse af, hvorvidt import af biler og bildele udgør en trussel mod national sikkerhed, er
der en reel risiko for, at den nuværende handelskonflikt udvikler sig til en egentlig handelskrig,
som vil få store konsekvenser for danske virksomheder. Derfor bør EU fokusere på, at der på
den korte bane indgås en god og stabil aftale, der afværger konflikten med USA, og at der på
længere sigt fastholdes en tæt dialog om et bredere transatlantisk handelssamarbejde.
DI bemærker desuden, at USA i modsætning til EU lægger op til, at vilkår for handel med
tjenesteydelser skal indgå i forhandlingerne om en handelsaftale. Det vil umiddelbart være i
dansk interesse at adressere vilkårene for handel med tjenesteydelser, da Danmark er en
veludviklet serviceøkonomi med offensive interesser inden for serviceerhvervene, herunder it,
rådgivning, transport, telekommunikation mv., og fordi næsten halvdelen af Danmarks eksport
til USA består af tjenesteydelser. Af
USA’s
forhandlingsmandat fremgår det imidlertid, at den
amerikanske regering udelukkende vil forhandle om vilkår for handel med telekommunikation
og finansielle tjenesteydelser. Gevinsten for danske virksomheder af en så smal aftale vil være
begrænset, og det vil desuden fjerne fokus fra målet om at stabilisere handelsrelationerne
mellem EU og USA. DI opfordrer derfor til, at EU på længere sigt arbejder for en aftale, der
for servicesektoren bredt set fjerner barrierer for handel med tjenesteydelser.
Overensstemmelsesvurderinger
Forskelle i produktkrav, prøvninger, inspektioner og certificeringer udgør en ligeså stor barriere
for international handel som told, og derfor er det positivt, at EU vil prioritere et tættere
regulatorisk samarbejde med USA. Det kan gøre en stor forskel for danske virksomheder, der i
dag bruger mange ressourcer på at efterleve særskilte amerikanske krav. Eksempelvis har det
sparet danske medicinalvirksomheder millioner kr., at EU og USA i 2017 indgik aftale om
gensidig anerkendelse af inspektionsbesøg på medicinalfabrikker - penge, som
medicinalvirksomhederne i stedet kan bruge på at udvikle deres produkter og styrke deres
konkurrenceevne. Lignende tiltag for andre sektorer, herunder industrimaskiner, elektronik,
 kom (2019) 0016 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
2019262_0005.png
5
transportmidler, tekstiler, kemi mv., vil styrke danske virksomheders afsætningsmuligheder
markant.
På den baggrund støtter DI fuldt ud Kommissionens forslag om gensidig anerkendelse af
overensstemmelsesvurderinger i EU og USA, og at dette skal ske inden for rammerne af en
nyoprettet institutionel struktur. DI foreslår desuden, at der på samme måde som i CETA gives
mulighed for, at interesseorganisationer løbende kan stille forslag til bedre overensstemmelse
mellem teknisk reguleringer, som efterfølgende behandles i et myndighedsforum for de to
handelspartnere. DI opfordrer endvidere EU til at arbejde for, at det på såvel føderalt som
delstatsniveau i USA accepteres, at produkter, der opfylder internationalt anerkendte
standarder, også opfylder nationale produktkrav. Det vil lette samhandlen og fastholde kursen
mod visionen om én standard
–
én test
–
global accept.
Forbrugerrådet TÆNK har sendt følgende bemærkninger:
Udenrigsministeriet har m. mail af 31. januar 16:37 anmodet om Forbrugerrådet Tænk om
eventuelle bemærkninger til de af Europa- kommissionen d. 18. januar forelagte 2 udkast til
rådsbeslutninger inkl. forhandlingsdirektiver om 1. hhv. afskaffelse af told på industrivarer 2.
hhv. overensstemmelsesvurderinger. Direktiverne skal bemyndige Kommissionen til at indlede
forhandlinger med USA på de nævnte områder.
Om overensstemmelsesvurderinger handler det om at fastslå varernes overensstemmelse med
den relevante lovgivning. Hensigten er at EU eksportører skal kunne teste og sikre, at deres
produkter er OK i forhold til overholde reglerne i USA, og for at lette processen skal det være
muligt, at det kan ske i et godkendt organ i EU, så man undgår dobbeltundersøgelser.
Det er naturligvis klogt ikke at gøre dobbelt arbejde, men desværre kan de hurtigt blive
problematisk, da reglerne er meget forskellige i USA og EU. Der bør derfor sikres/ anføres, at
EU ikke giver køb på disse vigtige områder.
Forbrugerrådet Tænk har tidligere beklaget den korte tidsfrist, der desværre udelukker, at vi har
haft lejlighed til at samstemme med vores europæiske kolleger og vores europæiske organisation
BEUC.
Vi ser frem til at få lejlighed til at give yderligere bemærkninger.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har sendt følgende bemærkninger:
Forhandlingsdirektiver om afskaffelse af told på industrivarer og
overensstemmelsesvurderinger. FH har med interesse gennemgået de to udkast til
forhandlingsdirektiver, der skal bemyndige EU til at indlede forhandlinger med USA.
Generelle bemærkninger
Som udgangspunkt er FH enige i det hensigtsmæssige i at indlede forhandlinger, som kan
medvirke til at undgå en ødelæggende handelskrig mellem EU og USA. Vi noterer os, at omfanget
af eksporten fra EU til USA har afgørende betydning for beskæftigelsen i EU, i og med at 4,7
 kom (2019) 0016 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
2019262_0006.png
6
mio. arbejdspladser er knyttet til denne eksport FH finder det også formålstjenligt, at Danmark i
EU arbejder for at fastholde USA på et samarbejde om en hensigtsmæssig reform af WTO.
Selvom vi har forståelse for, at der kan være behov for at gennemføre en hurtig forhandlings-
procedure af hensyn til at afmontere truslen fra USA om at indføre straftold på europæiske
produkter, vil vi advare mod, at tempo sættes over sikringen af europæiske interesser. Som
eksempel på dette vil vi pege på, at der er givet afkald på at gennemføre en formel
konsekvensanalyse om afskaffelse af told på industriprodukter. Vi har i forbindelse med TTIP-
forhandlingerne kunnet se på et samlet billede af fordele og ulemper på en meget bred vifte af
forhandlingsområder, herunder hensynene til bæredygtigheden i handelssamkvemmet mellem
EU og USA. Forhandlingerne på smalle områder som afskaffelse af told på industriprodukter
samt overensstemmelsesvurdering vil i praksis gøre det umuligt at se det store billede.
Bemærkninger til forhandlingsmandatet om overensstemmelsesvurdering
Vi noterer os hensigten med at skabe et mere strømlinet system for overensstemmelse, og at et
system med færre godkendelsesled vil være til fordel for (ikke mindst)
SMV’er.
Det fremgår af begrundelsen for henstillingen på side 2 under afsnittet
”Sammenhæng
med de
gældende regler på samme
område”,
at
”det
sikres, at det høje beskyttelsesniveau bevares til
fulde”.
Imidlertid står det også klart i teksten, at
”målet
er at lette handelen og mindske de
handelsmæssige spændinger mellem EU og
USA”.
Vi finder det nødvendigt, at der skabes
sikkerhed for, at forhandlingsmandatet har som en forudsætning, at beskyttelsesniveauet ikke
sænkes.
Afsluttende bemærkninger
Som afslutning vil vi gøre opmærksom på, at ambitionsniveauet for handelsmæssige aftaler
mellem EU og USA må fastholdes på et højere niveau end blot disse to områder (industritold
og overensstemmelsesvurderinger). Herunder, at der også arbejdes for at udvikle et tættere
samarbejde på de områder, som er dækket af bæredygtighedskapitlerne i
EU’s
bilaterale
handelsaftaler, ikke mindst arbejdstagerrettigheder.
Landbrug & Fødevarer har sendt følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at EU Kommissionen indstiller, at landbrugs- og fødevarer
ikke omfattes af forhandlingerne med USA, jf. også Kommissionens juli-erklæring. Landbrug &
Fødevarer henviser i øvrigt til tidligere positionspapir fra 2016 om daværende TTIP-
forhandlinger. Hvis det mod forventning skulle komme dertil, at landbrugs- og fødevarer
inddrages i forhandlingerne med USA, anmoder Landbrug & Fødevarer om at blive konsulteret
igen.
Dansk Erhverv har sendt følgende bemærkninger:
Det er vigtigt for EU-lande at komme så tidligt ind som muligt med deres indspil til
Kommissionen i den slags vigtige sager, hvorfor vi tænker, at Danmark vil gøre klogt i at spille
ind med ambitiøse ønsker nu, så dette bliver gjort fra starten, for det kan ikke gøres på senere
stadier, når det fælles EU-ambitionsniveau har låst sig fast.
 kom (2019) 0016 - Bilag 4: Grund- og nærhedsnotat vedr. overensstemmelsesvurderinger
2019262_0007.png
7
Derfor tænker vi, at man fra dansk side allerede nu bør fortælle Kommissionen, at det bedste
forhandlingsresultat vedr. overensstemmelsesvurderingerne vil være at få et CETA-lignende
gensidigt akkrediterings set-up, hvor et produkt med EU-oprindelse godkendes af et
bemyndiget organ i EU
–
ud fra canadiske kriterier i CETA-tilfældet og ud fra amerikanske
kriterier i dette tilfælde - til automatisk at kunne sælges på det canadiske eller amerikanske
marked. Det er den mest erhvervsvenlige procedure. Formuleringen i udkastet til
forhandlingsdirektiv (pkt. 6) lyder mindre ambitiøst blot på, at
”Parterne
bør udarbejde krav,
som gør det
muligt…..”Dvs.
uklarhed om, der er automatik eller ej. Automatik via
akkreditering vil være det ideelle, mens automatik evt. kombineret med en
nødbremsemekanisme nok vil være det højest opnåelige.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU’s
medlemslande forventes generelt at stille sig positive over for at indlede forhandlinger om
en aftale om overensstemmelsesvurderinger.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at EU bør føre en konstruktiv handelsdialog med USA. Det er i
den forbindelse afgørende, at EU sikrer en fælles linje og taler med én stemme. En eventuel
aftale skal endvidere være i overensstemmelse med det multilaterale handelssystems regler og
principper.
På den baggrund støtter regeringen Kommissionens forhandlingsdirektiv om
overensstemmelsesvurderinger, idet en aftale herom må antages at være til gavn for dansk
erhvervsliv og herigennem styrke dansk økonomi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 8. februar til
forhandlingsoplæg.