Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0175 Bilag 1
Offentligt
2054641_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
3. maj 2019
Kommissionens meddelelse om den fjerde og sidste rapport om sta-
tus over Energiunionen
KOM(2019) 175
Resumé
Kommissionen har den 9. april 2019 fremsat en meddelelse om Kommissionens
fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen. Meddelelsen redegør for de
væsentligste politiske tendenser og udviklinger på energiområdet og summerer op
på de resultater, som Kommissionen har opnået i løbet af Energiunionens fireårige
levetid. Den fjerde statusrapport fokuserer særligt på, hvordan de indførte lovgiv-
ningsmæssige
rammer muliggør en omstilling af EU’s energisystem.
Til sidst peges
på en række forhold for, hvilken vej den kommende Kommission skal gå for at vide-
reføre arbejdet.
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens fjerde statusrapport over Energiunionen vel-
kommen.
1. Baggrund
Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen som én af deres fem strategiske
prioriteter en strategi for Energiunionen, KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem
gensidigt afhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et
fuldt integreret indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffek-
tivitet, 4) reduktion af CO
2
-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence.
Herudover indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunio-
nen, hvori den årlige status over Energiunionen indgår som et centralt element.
Den første statusrapport, der blev fremsat i november 2015 (KOM(2015) 572),
gennemgik den fremdrift, der var sket i perioden efter lanceringen af strategien for
Energiunionen. Derudover udpegede Kommissionen centrale udfordringer og
kommende, forventede initiativer til implementering af Energiunionen. Den anden
statusrapport, der blev fremsat i februar 2017 (KOM(2017) 688) beskriver den
fremdrift, der var sket i løbet af 2016, samt fremhævede de udfordringer, der frem-
adrettet krævede opmærksomhed. Den tredje statusrapport, der blev fremsat den
Side 1/4
kom (2019) 0175 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. den fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen
2054641_0002.png
23. november 2017 (KOM(2017) 688) redegjorde for fremdriften i løbet af 2017 og
undersøgte de udfordringer, der ville være i 2018.
Som led i udmøntningen af Energiunionsstrategien lancerede Kommissionen den
30. november 2016 en større lovgivningspakke, der formelt er navngivet ”Clean
Energy for all Europeans”. I daglig tale er den omtalt som ”Vinterpakken” eller ”ren
energi-pakken”.
Pakken indeholder otte
lovgivningsforslag på energiområdet inden
for fire områder: 1) Energieffektivitet samt energieffektivitet i bygninger, 2) vedva-
rende energi, 3) et nyt el-markedsdesign og 4) et forvaltningssystem for Energiuni-
onen. Alle otte lovgivningsforslag er i dag blevet vedtaget.
Kommissionen har den 9. april 2019 fremsat en meddelelse om Kommissionens
fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen, KOM(2019) 175.
2. Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at gennemgå status for de mål og ambitioner, som
Juncker-Kommissionen fremsatte ved opstarten af projektet om Energiunionen, nu
hvor Kommissionens mandatperiode udløber til sommer. I rapportens indledning
fremhæver Kommissionen, at Energiunionen her fire år efter fremsættelsen nu er
en realitet, samt at realiseringen af Energiunionen sikrer, at alle medlemsstater vil
færdiggøre deres nationale energi- og klimaplaner ved slutningen af 2019. Herud-
over indeholder rapporten følgende elementer: 1) Tendenser og policy observatio-
ner, 2) status for den lovgivningsmæssige ramme for energi- og klimapolitik i EU, 3)
status over tiltag udover de lovgivningsmæssige, 4) Energiunionen fremadrettet.
I meddelelsen gør Kommissionen status over de væsentlige tendenser på energi-
og klimaområdet. På flere områder er der gjort store fremskridt. Status for det indre
marked for energi er, at energi nu kan handles mere (men ikke helt) frit over natio-
nale grænser.
Herudover er EU’s CO
2
-kvotehandelssystem gjort mere robust mod
økonomiske stød, forskningsprogrammet Horizon 2020 har bidraget positivt til
forsknings- og innovationsinvesteringer, og det er lykkedes at forbedre luftkvaliteten
gennem reducering af udledninger fra luftforurening (med undtagelse af ammoni-
ak). Kommissionen fremhæver dog områder, hvor der er behov for at intensivere
anstrengelserne. Der er sket en stigning i andelen af VE siden 2014, men med en
ulige udnyttelse i sektorerne. Det er usikkert, om alle medlemsstater når 2020-
målene for VE. Desuden er en stigning i energiforbruget årsag til, at der er risiko
for, at 2020-målet for energieffektivitet ikke nås. Kommissionen har nedsat en task
force til at undersøge problemet. Kommissionen understreger dog samlet, at EU er
godt på vej til at imødekomme sine forpligtelser i Parisaftalen og sine 2020-mål om
reduktion af CO
2
-udledninger på 20 pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Siden
1990 er det kun transportsektoren, der ikke samlet har reduceret sine udledninger.
Kommissionen bekræfter, at EU med Energiunionen succesfuldt har adopteret en
helt ny lovgivningsramme for energi- og klimapolitik. Rapporten fremhæver, at Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om vigtige aftaler såsom revision af
Side 2/4
kom (2019) 0175 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. den fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen
2054641_0003.png
kvotehandelssystemet, en byrdefordelingsaftale og de otte lovgivningsforslag i Vin-
terpakken. Desuden er lovgivningen inden for specifikke sektorer som bygninger,
transport og ecodesign blevet opdateret. Kommissionen vurderer, at denne opdate-
rede lovgivningsramme skaber gode forudsætninger for, at EU når sine energi- og
klimamål for 2030 og målet om en klimaneutral økonomi i 2050. Kommissionen
henviser desuden til, at alle medlemslande har spillet ind med deres udkast til nati-
onale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030.
I den fjerde statusrapport fremhæves syv tiltag udover de lovgivningsmæssige, der
over de sidste fem år har støttet energi- og klimaomstillingen i EU. Tiltag inden for
infrastruktur har
øget EU’s forsyningssikkerhed og muliggjort en grøn
omstilling,
men der mangler stadig investeringer i sektorkobling for at integrere den stigende
andel af VE i energisystemet. Tiltag om at sikre social retfærdighed i omstillingen
har bidraget til 4 millioner ’grønne jobs’ i EU, men der er stadig behov
for tiltag, der
adresserer energifattigdom. Kommissionen har desuden indført tiltag, der øger
inddragelsen af lokale og regionale aktører, tiltag, der yderligere støtter investerin-
ger i forskning og innovation, samt tiltag, der styrker den industrielle konkurrence-
evne. Slutteligt har Kommissionen indført tiltag til at styrke den eksterne dimension
af Energiunionen med målsætningen om at fastholde og
styrke EU’s rolle som le-
der på energi og klima, hvor
EU’s partnerskaber med bl.a. Japan, Mexico, USA og
flere Nordafrikanske lande fremhæves.
Kommissionen peger i meddelelsen derudover på, at Energiunionens realisering
kun har været mulig pga. tæt samarbejde mellem EU’s institutioner og medlems-
lande, herunder ved at forbinde de nationale markeder, diversificere landenes
energikilder og implementere energieffektivitetskrav. For at levere på dets økono-
miske potentiale og fremme klimaneutralitet, skal Energiunionen nu implementeres
i medlemslandene, hvilket kræver investeringer og finansiering. Kommissionen vil
nu indgå i dialog med medlemslandene angående udkast til de nationale energi- og
klimaplaner om at finde kollektive løsninger, sådan at EU samlet leverer på sine
forpligtelser. Kommissionen fremhæver, at den foreslåede langsigtede lavemissi-
onsstrategi for en konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i 2050 skal være
rettesnor for den vej, som Energiunionen fremadrettet skal tage.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen.
5. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra
Kommissionen.
Side 3/4
kom (2019) 0175 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. den fjerde og sidste rapport om status over Energiunionen
2054641_0004.png
6. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I
det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-
le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse
udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-
nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Meddelelsen har ikke været sendt i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der er generel opbakning til meddelelsen og Kommissionens in-
tention om at gøre løbende status for udmøntningen af Energiunionen.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens fjerde og sidste statusrapport over Energiunio-
nen velkommen.
Regeringen lægger stor vægt på, at EU skal fastholde rollen som global foregangs-
region på det grønne område og sikre, at Parisaftalen gennemføres. EU skal priori-
tere ambitiøse mål for grøn omstilling på klima-, energi- og miljøområdet, der
fremmer vækst og beskæftigelse, herunder et fælles EU-mål om klimaneutralitet
senest i 2050 og ambitiøse indsatser i forhold til fx cirkulær økonomi. Den grønne
omstilling skal understøttes af investeringer fra den private sektor. Samtidigt er
indsatsen på EU-niveau central for at hindre konkurrenceforvridning.
Regeringen støtter derfor statusrapportens udformning, som både skaber retning
for EU’s energi-
og klimapolitik, sikrer fremdrift i forhold til målsætninger og synlig-
gør områder, hvor indsatsen skal styrkes, herunder det fortsatte fokus på styrkelse
og implementering af det indre energimarked.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 4/4