Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0178 Bilag 1
Offentligt
2056418_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
30. april 2019
19/03258-5
Kommissionens meddelelse:
”Bedre regulering:
Vi gør status og fast-
holder engagementet”
KOM(2019) 178
1.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 15.
april 2019 fremsat meddelelsen ”Bedre
regulering: Vi gør status og fastholder engagementet”. Meddelelsen er
Kommissionens sammenfatning og opfølgning på den offentlige høring om
Kommissionens bedre reguleringsindsats.
Meddelelsen sammenfatter de vigtigste resultater fra høringen, og konklu-
derer overordnet set, at Kommissionens tilgang til bedre regulering med de
tilhørende instrumenter og principper nyder stor opbakning og er blevet en
integreret del af Kommissionens lovgivningsarbejde. Ifølge Kommissionen
har bedre reguleringsdagsordenen forbedret lovgivningsarbejdet, hvorfor
indsatsen bør fastholdes fremadrettet.
Der er dog plads til yderligere forbedringer, og Kommissionen identificerer
derfor områder og mulige tiltag, der bør indgå i den fremadrettede debat
om kommende forbedringer og fastholdelse af indsatsen. Generelt vurderer
Kommissionen, at der fortsat er behov for at betone vigtigheden af bedre
regulering for at sikre dagsordenens varige forankring.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter gene-
relt arbejdet med forenkling af EU-regulering. Regeringen arbejder for, at
der på EU-niveau sikres en sammenhængende indsats for bedre regulering,
der resulterer i forenkling og reduktion af unødige erhvervsøkonomiske
byrder.
Regeringen anerkender, at Kommissionen har gjort væsentlige fremskridt
på dagsordenen siden 2015, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte
dette arbejde. Regeringen finder, at der stadig er klare forbedringspotentia-
ler, hvorfor Kommissionen bør arbejde videre med at styrke tiltag på områ-
det.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 15. april 2019 meddelelsen
”Bedre
regulering: Vi gør status og fastholder engagementet”
(KOM (2019)
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
2/17
178). Meddelelsen, som er modtaget i dansk sprogversion den 16. april
2019, er Kommissionens sammenfatning og opfølgning på den offentlige
høring om Kommissionens bedre reguleringsindsats i efteråret 2019.
Formålet med den gennemførte høring var at indsamle information om,
hvordan Kommissionens tiltag på området virker i praksis og bidrager til
bedre reguleringsdagsordenen. Samtidig skulle høringen afdække styrker
og svagheder i Kommissionens tilgang samt identificere forbedringsmu-
ligheder. Regeringen oversendte den 25. oktober 2018 det danske hø-
ringssvar, der ligeledes er blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 25. oktober 2018. Det blev påpeget i høringssvaret, at regeringen støt-
ter bedre reguleringsdagsordenen og arbejder aktivt for at fremme initiati-
ver, der resulterer i en forenkling af EU-reguleringen. Kommissionen
opfordres til at konsolidere arbejdet med bedre regulering og sikre, at EU-
reguleringen er digitaliseringsklar og fremtidssikret.
Kommissionen fremsatte senest den 24. oktober 2017 meddelelsen om
”Fuldføring
af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for
bedre resultater”
(KOM(2017) 651). Denne meddelelse og høringen skal
ses som opfølgning på en større reformpakke vedr. bedre regulering, som
Kommissionen offentliggjorde den 19. maj 2015 (KOM(2015) 215).
På rådsmødet for konkurrenceevne (KKE) den 27. maj 2019, forventes
Kommissionen at give en kort præsentationen af høringen og meddelelsen
under dagsordenspunktet eventuelt.
3.
Formål og indhold
Meddelelsen sammenfatter de vigtigste resultater fra høringen og konklu-
derer overordnet set, at Kommissionens tilgang til bedre regulering og de
tilhørende instrumenter og principper nyder stor opbakning og er blevet
en integreret del af Kommissionens lovgivningsarbejde. Ifølge Kommis-
sionen har bedre reguleringsdagsordenen forbedret lovgivningsarbejdet,
hvorfor indsatsen bør fastholdes fremadrettet.
Meddelelsen slår dog også fast, at der er plads til yderligere forbedringer,
og Kommissionen identificerer derfor områder og mulige tiltag, der bør
indgå i den fremadrettede debat om kommende forbedringer og fasthol-
delse af indsatsen under den næste Kommission. Generelt vurderer
Kommissionen, at der fortsat er behov for at betone vigtigheden af bedre
regulering fremover for at sikre dagsordenens varige forankring.
Kommissionen erkender, at der således skal gøres en større indsats for at
begrænse undtagelser fra bedre reguleringsprocesserne og -principperne.
Samtidig skal ressourceanvendelsen ved disse processer stå i et rimeligt
forhold til formål og relevans.
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
3/17
Kommissionen fremhæver bl.a., at der, som følge af de accelererende
teknologiske forandringer, er behov for at sikre, at regulering fremmer
innovation, samt at digitaliseringsparathed af regulering fremmes.
Inddragelse af interessenter
Kommissionen vurderer, at der er sket øget inddragelse af interessenter
gennem flere og bedre høringer, men at der samtidig er behov for forbed-
ringer. Det gælder bl.a. ift. at udbrede kendskabet til deltagelsesmulighe-
derne samt sikre større gennemsigtighed i den måde, som Kommissionen
rapporterer og anvender resultaterne af sine offentlige høringer på. Desu-
den skal kvaliteten af høringer og svar til respondenterne styrkes, og hø-
ringsstrategier skal forbedres. Kommissionen vil intensivere sit samarbej-
de med Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-
valg, de nationale myndigheder m.fl. for at øge kendskabet til mulighe-
derne for at bidrage til den politiske beslutningstagning.
Konsekvensvurderinger og evalueringer af EU-regulering
Ift. konsekvensvurderinger erkender Kommissionen, at der er behov for at
begrænse tilfælde, hvor forslag til EU-regulering, der forventes at have
væsentlige konsekvenser, ikke ledsages af en konsekvensvurdering.
Kommissionen mener desuden, at der er behov for at formidle undtagelser
herfra klarere og samtidig forklare årsagerne så tidligt som muligt, herun-
der i de arbejdsdokumenter, der ledsager forslagene.
Kommissionen mener også generelt, at ønsket om dybde i konsekvens-
vurderinger skal afbalanceres med læsevenlighed, tilgængelige data, res-
sourcer og tid. Kommissionen har med sin meddelelse om subsidiaritet og
proportionalitet (KOM(2018) 490, KOM(2018) 491) også forpligtet sig til
at forbedre vurderinger af principperne for nærhed og proportionalitet.
Ift. evalueringer ønsker Kommissionen at håndhæve 'evaluer først'- prin-
cippet før forslag til ny regulering fremsættes. Kommissionen anerkender
desuden, at det er nødvendigt at forbedre evalueringernes kvalitet og ti-
ming, men ser samtidig forhindringer i form af samtidig manglende data
fra medlemsstater og for tidlige evalueringer, som følge af krav herom i
lovgivningen. For at forbedre evalueringernes kvalitet vil Kommissionen
være særlig opmærksom på at medtage bestemmelser om overvågning og
rapportering i sine fremtidige forslag. Endelig mener Kommissionen, at
den kunne gøre bedre brug af evalueringerne i konsekvensanalyser og
omvendt.
Ift. Udvalget for Forskriftskontrol, vurderer Kommissionen, at udvalget er
lykkedes med dets rolle. Kommissionen mener, at det fremadrettet er
nødvendigt at øge offentlighedens kendskab til udvalget, ligesom der i
Kommissionen bør gøres bedre brug af udvalgets ekspertise og erfaring
mhp. generel forbedring af konsekvensanalyser og evalueringer.
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
4/17
Regelforenkling af eksisterende EU-regulering
Kommissionen mener, at gennemførte tiltag for at forenkle og reducere
unødige byrder i eksisterende regulering ikke er blevet formidlet tilfreds-
stillende, da de generelt set ikke anses for at være tilstrækkelige blandt
interessenterne. Kommissionen nævner desuden, at den har lagt særlig
vægt på gradvist at sikre, at lovgivningen passer til den digitale tidsalder.
Kommissionen fastholder i meddelelsen, at den ikke er overbevist om
værdien forbundet med en eventuel indførelse af byrdereduktionsmål.
Kommissionen mener, at en sådan tilgang ofte ikke tager hensyn til, at det
er legitimt og nødvendigt at pålægge visse omkostninger for at opfylde
vigtige samfundsmæssige mål. Kommissionen foretrækker at fokusere på
unødvendige omkostninger på en evidensbaseret måde og ved at inddrage
interessenterne. Kommissionen mener, at dette er mere gennemsigtigt og
mindre vilkårligt samt den bedste måde at undgå at indsatsen fører til de-
regulering. Kommissionen forholder sig også skeptisk til kvantificering af
byrdereduktion og regelforenkling, men vil fortsat overveje, hvordan man
bedst kan identificere forenklingspotentialet og gøre forenklingsresultater
og -tiltag mere synlige.
Kommissionen er enig i, at REFIT-platformen fremadrettet bør blive me-
re produktiv, og at dens forslag hurtigere bør omsættes til konkrete æn-
dringer. Der er behov for fremadrettet at strømline arbejdsmetoder, sikre
større kendskab i den brede offentlighed og give rettidig feedback. Der
bør sættes større fokus på spørgsmål som nærhedsprincippet, proportiona-
litetsprincippet og lovgivningsmæssig tæthed ud over det eksisterende
fokus på forenkling. Endelig bør det undersøges, hvordan inddragelsen af
lokale og regionale myndigheder kan øges.
En fælles indsats for bedre regulering
Kommissionen opfordrer meget klart i meddelelsen til, at Rådet og Euro-
pa-Parlamentet som medlovgiverne bidrager til den fælles indsats for bed-
re regulering med udgangspunkt i den inter-institutionelle aftale om bedre
lovgivning (L 123/1).
Ifølge meddelelsen er der sket fremskridt i samarbejdet om prioriterede
retsakter, processer og kriterier ift. delegerede retsakter og gennemførel-
sesretsakter. Dog fremhæver Kommissionen også, at manglende konse-
kvensvurderinger af væsentlige ændringsforslag fra medlovgiverne og
mangelfulde bidrag om implementering og gennemførelse fra medlems-
stater til brug for evalueringer fortsat udgør områder, hvor der kan ske
forbedringer. Endvidere ønsker Kommissionen større samarbejde med
medlemsstater generelt om forbedring af evalueringer og udbredelse af
Kommissionens høringer.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
2056418_0005.png
5/17
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller admi-
nistrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.
8.
Høring
Erhvervsministeriet har sendt Kommissionens meddelelse i høring i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med
frist 26. april 2018. Der er modtaget bemærkninger fra Forbrugerrådet
Tænk, KL, Finans Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forsikring
& Pension og Danske Rederier
Generelle bemærkninger
Finans Danmark
finder, at bedre regulering bør være højt på dagsordenen
for den kommende Kommission og støtter i forlængelse heraf Kommissio-
nens ambition om at se på, hvordan arbejdet på området kan forbedres yder-
ligere.
Finans Danmark
og
Dansk Erhverv
(DE) henviser desuden til Implemen-
teringsrådets anbefalinger fra oktober 2018 til regeringens indspil til den
kommende Kommissions arbejdsprogram. Anbefalingerne sætter fokus
på, hvordan Kommissionen kan styrke sit arbejde med regelforenkling,
indre marked, håndhævelse og bedre regulering.
DE
støtter fuldt op om disse anbefalinger og mener, at den danske regering
bør arbejde for at få dem prioriteret i arbejdsprogrammet for den kommende
Kommission.
DE
fremhæver i denne sammenhæng anbefalingerne vedr.
forbedringer til REFIT-Platformen, transparent implementering på tværs af
EU-landene, lovkvalitet og konsekvensvurderinger, bedre offentlige hørin-
ger, evalueringer og fitness checks, bevar ”Ny
Metode”
samt innovation og
digitalisering drevet af bedre regulering.
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
6/17
DE
tager positivt imod denne Kommissions ambitioner om at sikre en både
dyb og bred forankring af principperne for bedre regulering i det lovgiv-
ningsmæssige arbejde.
DE
vurderer, at resultaterne overordnet set har været
positive. Det øgede fokus på bedre regulering i sig selv har været positivt,
og den udvidede brug af både evalueringer, køreplaner og konsekvensvurde-
ringer (både små og store) er et udtryk for et forsøg fra Kommissionens side
på at forbedre den evidensbase, der bør ligge til grund for ethvert lovgiv-
ningstiltag. Hertil kommer de udvidede muligheder for at sikre regelforenk-
ling og simplificering af lovgivningen, som
DE
finder, er gode og nyttige.
DE
mener dog, at der fortsat lang vej igen, før Kommissionen er i mål med
sine ambitioner, idet der er flere tilfælde, hvor både konsekvensvurderinger,
evalueringer, fitnesschecks og køreplaner ikke reelt lever op til egne krav
om faktabaseret politikudvikling, men snarere afspejler politikbaseret fakta-
udvikling. Særligt spørgeskemaer med klar bias, skævvredet brug at resulta-
terne af offentlige høringer, manglende afdækning af konsekvenser for en
hel gruppe af stakeholdere (eksempelvis virksomheder) og lignende skæv-
heder er tilbagevendende.
DE
mener, at principper for bedre regulering ikke erstatter politiske beslut-
ninger og heller ikke skal gøre det, men ifølge
DE
bør principperne også
bruges konsekvent hvis Kommissionen vil smykke sig med dem. Hvis der
er situationer, hvor rent politiske hensyn overtrumfer den tilgængelige evi-
dens (eller der mangler tid til at indsamle den), bør der ifølge
DE
være fuld
åbenhed om det.
DE
støtter at fokus på at styrke viden- og faktabaseret lovgivning i Kom-
missionen fremmes i tæt dialog med virksomheder og borgere, hvilket blev
fremhævet i Kommissionens udkast til rådskonklusioner forud for Konkur-
renceevnerådsmødet (COMPET) 27-28. april.
Dansk industri
(DI) bakker generelt op om den politiske linje i meddelel-
sen. Herunder er
DI
særligt tilfredse med, at den nuværende EU-
Kommission har haft et stort fokus på bedre regulering og sat agendaen højt
på dagsordenen. Der er sket betydelige fremskridt, som også slår igennem i
OECD’s for nyligt publicerede
rapport ”Better
Regulation Practices across
the EU”.
Ifølge
DI
bør en ny Kommission have fokus på at sikre, at de ini-
tiativer, der er blevet sat i søen, rent faktisk bliver anvendt, implementeres
på en hensigtsmæssig måde og styrkes løbende.
KL
har siden Kommissionen lancerede dagsorden for bedre regulering fulgt
arbejdet tæt og vil gerne kvittere for Kommissionens bestræbelser på at
skabe bedre regulering i EU. Derfor er
KL
overordnet enig i Kommissio-
nens konklusion om, at det er vigtigt, at det nuværende arbejde med at skabe
bedre regulering fortsætter i den kommende mandatperiode.
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
7/17
Kommunerne er den myndighed, der til dagligt implementerer og udmønter
en stor del af EU’s politik. Det er derfor afgørende, at kommunerne inddra-
ges
i EU’s politikudvikling og lovgivning for at sikre, at EU's
politik er ef-
fektiv og er tilpasset virkeligheden.
Konkret ønsker
KL,
at der er større anerkendelse og mere inddragelse af de
lokale myndigheder i EU's politikudvikling og lovgivningsproces, mere
åbenhed og gennemskuelighed i lovgivningsprocessen og mere simpel og
klar lovgivning, så det i mindre omfang er nødvendigt for EU-Domstolen at
fortolke hensigten bag lovgivningen.
På den baggrund er det ifølge
KL
også positivt, at Kommissionen i medde-
lelsen ikke kun fremhæver alle de fremskridt, der er gjort, men også aner-
kender, at der er mere, der kan og skal gøres for at sikre effektiv lovgivning
og forbedre lovgivningsproceduren. Helt overordnet er det vigtigt for
KL,
at
kommunerne har mulighed for at tilpasse EU-lovgivningen til den lokale
virkelighed og at der ikke skabes unødig administration, restriktioner eller
økonomiske byrder.
KL
er desuden af den opfattelse, at "lovgivningstætheden" er vokset, såle-
des at det fortolkningsrum, som burde eksistere ved gennemførslen af direk-
tiver, er mindsket. Denne udvikling vanskeliggør Kommissionens ønsker
om at opnå bedre og mere effektiv lovgivning, da løsningerne i højere grad
bliver "one-size-fits-all".
Endelig anser
KL
det for positivt, at Kommissionen lægger op til, at kvalite-
ten af evalueringerne af ny lovgivning forbedres og at Kommissionen aner-
kender, at der stadigvæk er udfordringer med udformningen og objektivite-
ten i spørgsmålene i evalueringerne. Ifølge KL vil det dog være ønskeligt,
hvis Kommissionen havde redegjort mere grundigt for, hvordan de i fremti-
den vil sikre en højere grad af objektivitet i evalueringerne.
Forsikring & Pension
har siden Kommissionens lancering af bedre regu-
leringsdagsordenen i maj 2015 fulgt og støttet Kommissionens bestræbel-
ser på at forbedre indholdet i EU-lovgivningen samt processerne for til-
blivelsen af denne lovgivning.
Forsikring & Pension
er enig i flere af konklusionerne i Kommissionens
meddelelse og i, at der i de forløbne år er sket en række forbedringer, ikke
mindst i forhold til mere transparente lovgivningsprocesser.
Forsikring
& Pension
må dog samtidig konstatere, at EU-reguleringen på forsik-
ringsområdet er blevet betydeligt mere omfattende, uoverskuelig og
ukoordineret.
Forsikring & Pension
støtter derfor Kommissionens planer
om en nærmere analyse og vurdering af, hvorfor det har vist sig så van-
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
8/17
skeligt at simplificere og forenkle EU-reguleringen og reducere erhvervs-
livets byrder forbundet med denne.
Forbrugerrådet Tænk
(FT) gentager i sit høringssvar den europæiske
paraplyorganisation BEUC fællessvar, hvori de er enige i Kommissionens
overordnede konklusion om, at der er sket fremskridt med bedre regule-
ringspolitikken i de seneste tre år
–
særligt ift. transparens i beslutnings-
processen.
FT
understreger dog også Kommissionens konklusion om, at
der er tydeligt rum for forbedringer.
FT
understreger desuden vigtigheden af bred offentlig debat om forbed-
ringsområder inden for Kommissionens bedre reguleringsindsats.
FT
me-
ner, at fokus bør flyttes fra reduktion af omkostninger og byrder ved regu-
lering mod et fokus på at styrke reguleringens positive konsekvenser og
effektivitet for alle interessenter
–
særligt de som har behov for at blive
beskyttet og styrket gennem regulering. Generelt set og ift. den fremtidige
udvikling af bedre reguleringskonceptet, bør fordelene ved EU-
lovgivning og effektivitet ift. at opnå de lovgivningsmæssige mål være
mere i fokus frem for forenklingsaspekter som i det nuværende mandat.
FT
mener desuden, at et mere positiv, sammenhængende og ensartet kon-
cept vil være nemmere at applicere for Kommissionens tjeneste samt lede
til bedre resultater.
FT
mener, at det er beklageligt at Kommissionens meddelelse fremstår
overfladisk i sin analyse, idet meddelelsen kun beskriver værktøjer og
initiativer uden at analysere, hvordan metoderne har påvirket den ind-
holdsmæssige politiske beslutningstagning. Ifølge
FT
er kerneproblema-
tikker såsom resultater og effekterne af evalueringer og REFIT-aktiviteter
fraværende.
FT
savner også en overordnet vurdering af den nuværende
Kommission.
FT
fremhæver fra et forbrugerperspektiv, at Kommissio-
nens prioritering af 10 emner har ledt til mindre opmærksomhed om sik-
kerhed, sundhed og miljø.
FT
bemærker, at en række evalueringer og
REFIT-aktiviteter på disse områder, som har påvist væsentlige mangler
ved reguleringens effektivitet ift. målopfyldelse (fx ift. vurdering af den
europæiske kemilovgivning eller forbrugerregler), ikke er blevet fulgt op
af policyinitiativer for at adressere de identificerede mangler. Ifølge
FT
bør meddelelsen komplementeres af information om hvad evalueringerne
er blevet anvendt til, og om Kommissionen har fulgt op på resultaterne.
FT
foreslår, at Kommissionen udarbejder endnu en rapport med en analy-
ser af effekten af bedre reguleringsdagsordenen på politikudvikling i
Kommissionen.
FT
mener, at bedre reguleringsindsatsen bør fokusere på aspekter af bæ-
redygtighedspolitikken og ikke negligere dem, da Kommissionens bære-
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
2056418_0009.png
9/17
dygtighedspolitik har ledt til nogle fremskridt, men overordnet set er skuf-
fende.
FT
er enige i, at det er nødvendigt at bruge flere kræfter på at planlægge
og kommunikere bedre reguleringsaspekter ved forslag til lovgivningsini-
tiativer. Kommissionens overordnede lovprogram bør således program-
meres bedre.
FT
påpeger, at der i den nuværende lovgivningsperiode har
været en række meget vigtige lovgivningsinitiativer, som enten er blevet
fremsat for sent til vedtagelse af det nuværende Europa-Parlament eller så
sent, at vedtagelse kun har været mulig under ekstremt tidspres, som altid
leder til mindre transparens og kan føre til fald i kvaliteten.
FT
byder antagelsen om, at succesfuld bedre regulering forudsætter fæl-
les indsats, velkommen. Det indebærer en forpligtelse for Kommissionen
til selv at række mere ud til civilsamfundsrepræsentanter for at få deres
bekymringer med og for at få konsekvenser på ikke-økonomisk målbare
aspekter vurderet.
Danske Rederier
støtter generelt Kommissionens bedre reguleringstil-
gang, REFIT-programmet og målet om at gøre politikudvikling mere
åben og deltagelsesorienteret. Det er fordelagtigt for danske rederier såvel
som for
danske SMV’er generelt, at lovgivning bliver enklere og mere
transparent da det gør arbejdet mindre byrdefuldt og giver en fordel ift. at
fokusere ressourcer på virksomheden frem for unødvendige bureaukrati-
ske procedurer. Det vil også lede til bedre implementering og håndhævel-
se af EU-lovgivning, hvilket gør danske rederier mere konkurrencedygti-
ge uden for EU og hermed fremmer dansk eksport. Ifølge
Danske Rede-
rier
går REFIT-programmet hånd i hånd med Juncker-Kommissionens
ambitioner om at være
“big on big things, small on small things”.
Dan-
ske Rederier
støtter, at der kun foreslås ny regulering når det er tale om
et problem, der er væsentligt og har europæisk karakter.
Danske Rederier
støtter derfor Kommissionens forsatte arbejde med at
forenkle og reducere reguleringsmæssige byrder. Endvidere byder
Dan-
ske Rederier
bedre muligheder for interessentinddragelse gennem hørin-
ger i konsekvensvurderinger og evalueringer velkommen, herunder også
Kommissionens ambitions om at øge kendskabet til disse.
Danske Rede-
rier
vil gerne fremhæve transparens som en vigtig parameter I forbedring
af EU-regulering, herunder særligt brug af interessentinddragelse for at
fremme transparens.
Specifikke bemærkninger
Digitaliseringsklar og fremtidssikker regulering
DI
mener, at digitalisering og innovation bliver fremhævet meget få gange i
Kommissionens meddelelse.
DI
mener, at det er helt essentielt, at digitalise-
ring og innovation er en topprioritet for den næste Kommission, og at områ-
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
10/17
derne i større grad tænkes sammen med agendaen om bedre regulering. Det
vil kunne mindske lovgivningsmæssige byrder for varer og tjenesteydelser,
at reguleringen i højere grad tænkes digitalt. Dette kan ifølge
DI
eksempel-
vis ske gennem en øget automatisering af de mange manuelle indberetnin-
ger, som virksomhederne kæmper med i dag.
DI
mener, at EU-regulering
også i større omfang bør favne om nye forretningsmodeller i Europa.
DI
støtter i den forbindelse aktivt op om regeringens non-paper om digitalise-
ringsklar og fremtidssikret EU-regulering, som
DI
løbende fremhæver i
relevante sammenhænge.
Forsikring
&
Pension
påpeger,
at
papirkravet
i
EU-
forbrugerbeskyttelsesregler på forsikringsområdet er stærkt forældet og i
strid med såvel Kommissionens som Danmarks digitaliseringsdagsordner.
Byrdereduktionsmål
DI
har noteret, at Kommissionen er skeptisk over for nye kvantitative byr-
demålsætninger. Både danske og internationale erfaringer viser ifølge
DI,
at
der skal konkrete byrdemålsætninger til for at skabe det nødvendige pres i
embedsværket, hvis der for alvor skal opnås en forenkling af den eksiste-
rende lovgivning og unødige byrder for erhvervslivet skal fjernes.
DI
mener
derfor, at nye kvantitative målsætninger eventuelt nedbrudt til konkrete
målsætninger for de enkelte generaldirektorater i Kommissionen vil holde
arbejdet med reduktion af de administrative byrder højt på den politiske
dagsorden, og dermed gøre en reel forskel for de mindre og mellemstore
virksomheder i EU.
FT
støtter Kommissionens position om ikke at fastlægge byrderedukti-
onsmål, som fremgår i meddelelsen fra 2017.
FT
mener, at forenkling bør
ske, hvor det er muligt og nødvendigt, men ikke må blive et mål i sig selv
som førhen.
Høringer
DE
anerkender Kommissions tiltag for at sikre bredere deltagelse i lovgiv-
ningsprocessen.
DE
mener dog, at der bør være et langt stærkere fokus på at
differentiere mellem forskellige typer af svar på høringer og et svar fra en
organisation der repræsenterer tusindvis af borgere eller virksomheder bør
ikke tælle det samme som et svar fra en enkelt borger.
DI
anerkender, at Kommissionen har foretaget betydelige bestræbelser på at
forbedre høringer i EU-regi og arbejdet på at involvere flere eksterne inte-
ressenter samt give dem bedre og flere muligheder for at bidrage til EU's
politiske beslutningstagning.
DI
mener dog, at der fortsat er brug for at for-
bedre EU-institutionernes høringsprocesser og sætte fokus på måder, hvorpå
høringer kan optimeres.
DI
oplever fortsat ensidige og forvirrende høringer.
DI
mener, at der fremover bør være større fokus på at udforme høringer, der
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
11/17
giver mulighed for åbne svar og kommentarer. Derudover bør spørgsmålene
være formuleret således, at de fremstår neutrale og ikke bærer præg af, at
Kommissionen allerede har besluttet sig for, hvilken retning de ønsker at gå.
Endelig bør det ifølge
DI
være muligt at besvare alle spørgsmål i høringen
uanset interessenternes art. Det er vigtigt for
DI,
at høringer ikke blot fore-
tages proforma og baseres på forudbestemte resultater. Politiske beslutnin-
ger bør derimod ifølge
DI
baseres på alle tilgængelige oplysninger, herunder
med fokus på interessenternes synspunkter.
FT
fremhæver, at Kommissionen ikke nævner problemet med at involvere
civilsamfundsrepræsentanter og borgere på samme tid.
FT
har fremhævet
dette i flere år og gentager, at spørgeskemaer i offentlige høringer ikke bør
rettes til borgere og interessenter på samme tid.
FT
bemærker, at spørgsmål
til borgere ikke kan besvares af organisationer, der somme tider heller ikke
kan svare på meget relevante dele af høringen. REFIT-platformen har rejst
dette problem og anbefaler, at det, når det er relevant, bør udarbejdes to for-
skellige høringer, hvis Kommission ønsker input fra den generelle offentlig-
hed: en mere teknisk høring blandt interessenter og en mere simpel af den
generelle befolkning.
FT
støtter opfordringen til bedre forberedte høringsstrategier og mener, at
en interessent- og effektkortlægning bør indgå i alle sådanne strategier for
at sikre, at målene ved regulering er fyldestgørende og tilstrækkeligt vur-
deret, herunder ikke kun de, som er økonomisk målbare. Det indebærer
ifølge
FT,
at målinger er nødvendige for at komplementere data, som er
modtaget fra de relevante sektorer, så data om omkostninger, sociale ef-
fekter og potentielle fordele er inkluderet.
FT
mener, at spørgsmål om administrative og regulatoriske omkostninger
i REFIT-høringer altid bør balanceres med spørgsmål vedr. de positive
effekter, som regulering har haft ift. at møde lovgivningens mål og hele
samfundet bedste. Der er flere eksempler på, at spørgeskemaer ikke har
været balancerede.
FT
fremhæver vigtigheden af en mere omfattende og systematisk kvali-
tetscheck og bedre monitorering af Kommissionens offentlige høringer.
Interessenter som opdager fejl i høringer bør have mulighed for at rejse
bekymringer og få hurtig respons.
Danske Rederier
påpeger, at Kommissionen bør sikre lige adgang for
interessenters deltagelse i relevante høringer.
Konsekvensvurderinger
DE
støtter en udvidet brug af grundige konsekvensvurderinger.
DE
mener
ikke, at det er korrekt, som det fremhæves i meddelelsen, at der er lavet
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
12/17
grundige konsekvensvurderinger for alle forslag, hvor det har været muligt,
og at de eneste undtagelser har været hastende sikkerhedsspørgsmål og mi-
gration.
DE
mener, at der er flere eksempler på både mangelfulde og helt
manglende konsekvensvurderinger på områder, hvor der ikke med rimelig-
hed kan siges at være samme hast. Det største problem er mangelfulde kon-
sekvensvurderinger (som ved forslaget om Geoblokering og Illoyal Han-
delspraksis i fødevareforsyningskæden). Det fremgår af Udvalget for For-
skriftkontrols (Regulatory Scrutiny Board) årlige rapporter, at en stor andel
af de konsekvensvurderinger de modtager i første omgang er meget eller
delvist mangelfulde.
DE
fremhæver, at der selv i anden runde er der en del
konsekvensvurderinger, der fortsat er utilfredsstillende for udvalget, og for-
slagene er blevet fremsat på trods af dette.
DE
fremhæver, at der er en række forslag, som er blevet fremsat helt uden
konsekvensvurderinger og at kvaliteten er sporadisk.
DE
og
DI
problemati-
siere, at konsekvensvurderingerne afdækker konsekvenserne ved Kommis-
sionens oprindelige forslag og ikke ved det endelige forhandlingsresultat,
idet både anvendelsesområdet eller grundlæggende forudsætninger for for-
slaget ændres i forhandlingsprocessen, hvorved den oprindelige konse-
kvensvurdering ifølge
DE
og
DI
mister sin værdi.
DE
mener derfor at bør
gennemføres konsekvensvurderinger efter forhandlingsresultatet foreligger,
så lovgiverne i Rådet og Europa-Parlamentet kan vide hvad de beslutter, og
hvad konsekvenserne af deres beslutninger er. I den forbindelse anbefaler
DI,
at der fremover er et større fokus på transparens i forbindelse med
trilogforhandlinger samt udformning af løbende konsekvensvurderinger i
forbindelse med ændringer af lovforslag.
KL
er enig med Kommissionen i, at de politiske beslutninger bl.a. bør base-
res på viden om faktiske forhold. Derfor mener
KL,
at det er vigtigt, at
Kommissionen i deres konsekvensvurderinger også gennemfører en territo-
rial analyse, der kortlægger, hvilke interesser et lovgivningsforslag vil gavne
–
og hvordan fordelingen er på tværs af EU. Derved dannes der grundlag for
en mere kvalificeret drøftelse af, hvorvidt der skal lovgives på europæisk
plan.
KL
mener desuden, at der i Kommissionens konsekvensvurderinger
fremover også bør indgå en vurdering af, hvilke byrder en ny lovgivning vil
påføre den offentlige sektor, da der ofte kun er lavet beregninger for den
private sektor.
Forsikring & Pension
påpeger, at de krævede konsekvensvurderinger,
som skal begrunde ny eller ændret EU-regulering, ofte er særdeles man-
gelfulde. Særligt fremhæves del af review-pakken om de europæiske til-
synsmyndigheder på bank, forsikring- og pensionsselskaber og værdipa-
pirer og markeder 2018, to direktivforslag under
”New Deal for Consu-
mers”
pakken samt diskussionspapiret fra den europæiske tilsynsmyndig-
hed om forsikring- og pensionsselskaber. Hér mangler der ifølge
Forsik-
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
13/17
ring & Pension
navnlig en grundig analyse af implikationerne for virk-
somheder og
mulige ”resolutionsløsninger”, allerede eksisterende ordnin-
ger osv.
På grund af europæiske tilsynsmyndigheder på bank, forsikring- og pen-
sionsselskaber og værdipapirer og markeders helt afgørende rolle i de
lovgivende processer i EU på det finansielle område, bør bedre regule-
ringsprincipperne ifølge
Forsikring & Pension
imidlertid også anvendes
i forhold til deres deltagelse i lovgivningsprocesserne, herunder myndig-
hedernes meddelelser og svar på Kommissionens
calls for advice.
Udvalget for Forskriftkontrol
DE
påpeger, Udvalget for Forskriftkontrol desværre ikke er uafhængigt, da
4 ud af 7 medlemmer (herunder formanden) i udvalget er rekrutteret fra
Kommissionen og vender tilbage dertil efter endt tjeneste.
DE
så gerne, at
Udvalget for Forskriftkontrol reelt blev uafhængigt med et flertal af uaf-
hængige eksperter.
REFIT-programmet og -Platformen
DE
og
DI
støtter op om REFIT programmet og har igennem hele REFIT-
platformens eksistens haft et medlem i REFIT-platformen.
DE
og
DI
finder
der er plads til forbedringer i REFIT-platformen, men grundlæggende bør
forummet og mener, at det bør videreføres under den kommende Kommis-
sion.
DE
støtter desuden op om, at REFIT-platformens mandat ikke bør
udvides yderligere end det, der fremhæves i meddelelsen. Det er ifølge
DE
er REFIT-platformen styrke, at der er fokus på simplificering af lovgivnin-
gen uden at målopfyldelsen mindskes. Udvides mandatet til også at sikre
bedre og mere effektiv målopfyldelse er der en stor risiko for, at REFIT-
platformen vil blive en politisk kampplads. Ifølge
DE
hverken kan eller skal
det være REFIT-platformen rolle at træffe politiske beslutninger.
Tilbagemeldinger på fremsatte forslag har dog ifølge
DI
været af meget
varierende grundighed, og det kan være svært at følge, hvor langt i be-
handlingen et forslag er. Hvis REFIT-platformen skal blive en større suc-
ces, er det ifølge
DI
nødvendigt med bedre tilbagemeldinger, både til RE-
FIT-platformen og til de oprindelige forslagsstillere, samt en mere trans-
parent proces.
Danske Rederier
foreslår at udvide REFIT-programmer til de såkaldte na-
botjek i stil med de, som udføres i Danmark. Resultater fra nabotjeks kan
bidrage til konkrete forenklingsinitiativer og til at fremme viden om, hvor-
dan regler kan implementeres smartere og mindre byrdefulde.
Danske Re-
derier
tror, at et sådant system generelt set vil være fordelagtigt for alle par-
ter på europæisk niveau.
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
14/17
Nærheds- og proportionalitetsprincip
KL
er tilfreds med, at EU-Kommission tilkendegiver, at de vil følge en
række af de anbefalinger, som Kommissionens Task Force for nærheds- og
proportionalitetsprincippet har præsenteret, herunder at Kommissionen vil
forpligte sig til at anvende nærhedsprincippet "aktivt" og anvende det så-
kaldte nærhedsgrid til at vurdere nærhedsprincippet.
Det er
KL's
opfattelse, at både Rådet og Europa-Parlamentet i fremtiden
også bør forholde sig aktivt til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
KL
opfordrer regeringen til at anvende sin position i Rådet til at sikre, at Rådet
også implementerer anbefalingerne fra taskforcen.
Det er ligeledes afgørende for
KL,
at nærheds- og proportionalitetsprincip-
pet vurderes samlet.
KL
er enig med Kommissionen i, at vurderinger af
nærhedsprincippet i konsekvensvurderinger ofte er for generelle, legalistiske
og formalistiske ligesom de er afkoblet proportionalitetsvurderingen af de
forskellige policymuligheder. Ofte vurderes det ifølge
KL
alene, om EU i
henhold til traktaten kan vælge at agere
–
uden at det vurderes, om det er det
korrekte policy-instrument, som bringes i spil. Det gælder ifølge
KL
både i
forhold til, om hvorvidt der skal igangsættes aktiviteter på EU- eller med-
lemsstatsniveau samt hvilket instrument der vælges på EU-niveau. Derfor
vil
KL
også opfordre regeringen til at vurdere nærhedsprincippet aktivt i
sine grund- og nærhedsnotater til Folketinget ud fra de principper, som task-
forcen for nærheds- og proportionalitetsprincippet har udarbejdet.
Håndhævelse og implementering
DI
har positivt noteret, at Kommissionens meddelelse fremhæver, at bedre
regulering kræver en fælles indsats, hvor flere interessenter skal på banen. I
den forbindelse nævnes eksplicit, at de enkelte medlemsstater skal være med
til at sikre effektiv implementering og minimere overimplementering på
tværs af det indre marked. Det er et behov, som
DI
i høj grad genkender, da
danske virksomheder alt for ofte oplever, at der er forskelle mellem lande-
nes håndhævelse og implementering af EU-regler. Det indre marked vurde-
res til at have et endnu uudnyttet potentiale på 615 mia. euro årligt, jf. sene-
ste udgave af Europa-Parlamentets
publikation ”The
cost of Non-Europe”
udgivet i december 2017. En del af dette potentiale vil kunne indfries ved at
mindske forskellene mellem EU-landenes implementering af EU-regler. Det
danske Implementeringsråd og EU-Implementeringsudvalg er et godt ek-
sempel på, at det er muligt at nedbringe antallet af erhvervsrettede EU-
regler, der overimplementeres
i Danmark.
DI
fremhæver, at der i øjeblikket blandt EU-landene ikke findes fælles krite-
rier eller forståelse for, hvad der er god gennemførelse af EU-lovgivningen.
Der er også mangel på gennemsigtighed i gennemførelsen.
DI
opfordrer
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
15/17
derfor den danske regering til at stå i spidsen for, at en ny Kommission ud-
vikler principper for god implementering.
DI
bemærker, at det er et forslag,
som både paraplyorganisationen BusinessEurope og regeringens EU-
Implementeringsudvalg støtter op om.
FT
er positive over for, at Kommissionen nævner håndhævelse som en del
af evalueringen af EU-lovgivning.
FT
mener, at håndhævelse bør blive et
meget stærkere element i den næste Kommissions bedre reguleringsagenda,
som skal være en fælles indsats mellem EU-institutionerne og medlemssta-
terne. Kommissionen bør udvikle en fælles strategi sammen med medlems-
staterne for, hvordan håndhævelse kan styrkes, og hvordan en tværgående
håndhævelseskultur kan etableres på tværs EU, hvor myndigheder fra for-
skellige sektorer arbejder sammen og producerer effektive resultater for EU-
borgere.
Evaluering af eksisterende regulering
Forsikring & Pension
foreslår, at det bliver fast praksis i EU, at mere om-
fattende reformer af EU-lovgivningen systematisk evalueres efter fx 3 år, og
at der udarbejdes en mere fast skabelon for disse eftersyn. Efter Forsikring
& Pensions opfattelse bør
fjernelse af ”forældede” regler have lige så høj
prioritet som gennemførelse af ny regulering.
FT
mener, at en tidslinje for evalueringer er nyttig, så vigtige evaluerin-
ger kan identificeres allerede ved begyndelse af den næste Kommissions
mandat.
FT
har oplevet væsentlige forsinkelser ved fuldførelse af REFIT-
øvelser, som har ledt til væsentlige forsinkelser i forbedring af regulering
og tilstrækkelig beskyttelse af forbrugere og borgere.
FT
mener, at inte-
grering af horisontale principper og politikker såsom forbrugerinteresser,
beskyttelse af offentlig sundhed og miljøbeskyttelse bør være meget mere
fremtrædende og systematisk i alle lovgivningsmæssige evalueringer.
Øvrige emner
Forsikring & Pension
påpeger, at offentliggørelsen af supplerende regule-
ring ofte sker kort før implementeringsfristens udløb eller endda efter dette
tidspunkt. Det betyder, at de berørte virksomheder gives kort tid til at om-
stille sig til den nye regulering til skade for ejerskab til den nye regulering
og dermed også effektivitet i efterlevelsen.
Forsikring & Pension
påpeger, at reglerne på forsikringsområdet er blevet
udviklet i ”siloer”, uden hensyntagen til, at de i faktiske salgsprocesser ofte
gælder i kombination med hinanden. Det betyder ifølge
Forsikring og Pen-
sion,
at forbrugerne overlæsses med informationer, som nyere adfærds-
forskning viser, at kunderne slet ikke er interesserede i. Det har samtidig en
negativ indvirkning på forbrugernes forståelse af produkternes egenskaber
og forringer mulighederne for effektivt at sammenligne produkterne. Det
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
16/17
risikerer endvidere at føre til, at beslutninger træffes på et dårligt informeret
grundlag og kan i sidste ende undergrave forbrugernes tillid til de pågæl-
dende produkter og til branchen som helhed.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene bred opbakning til indsatsen for bedre re-
gulering, hvorfor der forventes at være tilfredshed med meddelelsens kla-
re opfordring til at fastholde og forbedre dagsordenen fremadrettet. Flere
medlemsstater ønsker yderligere initiativer særligt i form af konkrete byr-
dereduktionsmål, hvorfor der blandt disse lande må forventes at være et
ønske om, at meddelelsen havde været ambitiøs på dette område.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter ge-
nerelt arbejdet med forenkling af EU-regulering. Regeringen arbejder for,
at der på EU-niveau sikres en sammenhængende indsats for bedre regule-
ring, der resulterer i forenkling af EU-reguleringen og reduktion af unødi-
ge erhvervsøkonomiske byrder.
Regeringen anerkender, at Kommissionen har gjort væsentlige fremskridt
på dagsordenen siden 2015, og opfordrer Kommissionen til at forsætte
dette arbejde, så bedre reguleringsdagsordenen også bliver en prioritet for
den kommende Kommission. Regeringen finder, at der stadig er klare for-
bedringspotentialer, hvorfor Kommissionen bør arbejde videre med at styrke
tiltag på området for at sikre bedre sammenhæng i reguleringen, interessent-
inddragelse og konkrete regelforenklinger.
Regeringen er opmærksom på, at der ligger en væsentlig opgave i at sikre,
at EU-regulering understøtter digitalisering, innovation og nye forret-
ningsmodeller. Regeringen arbejder derfor for at fremme digitaliserings-
klar og fremtidssikret lovgivning på EU-plan, så EU-reguleringen svarer
til den digitale virkelighed, muliggør brugervenlige digitale offentlige
løsninger og fremmer innovation og nye forretningsmodeller.
Regeringen støtter forbedring af konsekvensvurderinger bl.a. gennem
øget kvantificering af byrder, styrkelse af Udvalget for Forskriftskontrol
og brugen af 'evaluer først'-princippet. Regeringen støtter styrkelse af
kvaliteten i evaluering og yderligere kvantificering af resultaterne i den
årlige REFIT-resultattavle. Regeringen støtter desuden forbedringspoten-
tialet for konsekvensanalyser og evaluering heraf ifm. gennemførelses-
retsakter og delegerede retsakter, herunder særligt ift. inddragelse af rele-
vante interessenter.
 kom (2019) 0178 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering
17/17
Regeringen vil desuden kunne tilslutte sig et overordnet byrderedukti-
onsmål, idet det dog er centralt, at målet er kendetegnet af en vis fleksibi-
litet. Regeringen vil desuden i den forbindelse have særlig fokus på, at
byrderne for små og mellemstore virksomheder reduceres.
Regeringen lægger vægt på at regulering på det indre marked opleves
mindre kompleks af de borgere og virksomheder, der skal leve op til regu-
leringen. Regeringen støtter derfor, at indsatsen for at reducere regule-
ringsmæssige byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et styrket
fokus på interessenterne og deres opfattelse af byrder gennem en forbed-
ring af Kommissionens høringsprocedurer, systematisering af Kommissi-
onens feedback til interessenterne samt bedre anvendelse af feedback.
Samtidig vil regeringen arbejde for konkrete tiltag, der skal gøre det lette-
re for virksomheder at forstå europæisk og national regulering på det in-
dre marked.
Regeringen mener, at REFIT-platformen gennem sit fokus på konkrete
regelforenklingsforslag fra interessenterne er en vigtig del af bedre regu-
leringsindsatsen.
Regeringen er enig i, at et styrket samarbejde mellem Kommissionen, Rådet
og Europa-Parlamentet om bedre regulering med afsæt i den inter-
institutionelle aftale om bedre lovgivning vil bidrage til at fremme dagsor-
denen.
Regeringen arbejder desuden for, at Kommissionen gør mere for at sikre
implementering og håndhævelse af EU-reguleringen og for at undgå frag-
mentering i det indre marked.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.