Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0022
Offentligt
1848013_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.1.2018
COM(2018) 22 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
om handlingsplanen for digital uddannelse
{SWD(2018) 12 final}
DA
DA
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0002.png
1. Indledning
Uddannelse er den bedste investering i Europas fremtid. Uddannelser spiller en afgørende
rolle i forbindelse med at fremme vækst, innovation og jobskabelse. Europas
uddannelsessystemer skal formidle fremadskuende viden, færdigheder og kompetencer, som
folk har brug for til at innovere og trives. De spiller også en vigtig rolle i bestræbelserne på at
skabe en europæisk identitet, der bygger på fælles værdier og kulturer. Uddannelse bør styrke
de unges evne til at udtrykke og engagere sig, deltage og forme fremtiden for et Europa
præget af demokrati, solidaritet og inklusion. Digital teknologi beriger læring på en række
forskellige måder og omfatter læringsmuligheder, som skal være tilgængelige for alle. Den
giver adgang til et væld af oplysninger og ressourcer.
I Romerklæringen fra marts 2017 understregede medlemsstaterne deres vilje til at give unge
den "bedste uddannelse". På Det Europæiske Råds møde i oktober 2017 blev behovet for
uddannelsessystemer, der er "egnede til den digitale tidsalder"
1
fremhævet. På topmødet i
Göteborg i november 2017 proklamerede Parlamentet, Rådet og Kommissionen den
europæiske søjle for sociale rettigheder, som sikrer retten til inklusiv uddannelse og livslang
læring af høj kvalitet. Meddelelsen "Styrkelse
af den europæiske identitet gennem
uddannelse og kultur"
2
, som er Kommissionens bidrag til de europæiske lederes drøftelser af
uddannelse og kultur på topmødet i Göteborg, indeholder en vision for et europæisk
uddannelsesområde og bebudede en egentlig handlingsplan for digital uddannelse.
I januar 2018 er Kommissionen vært for det første europæiske uddannelsestopmøde med
temaet "Skabelse af grundlaget for det europæiske uddannelsesområde: for en innovativ,
inklusiv og værdibaseret uddannelse". For at leve op til tilsagnene i
Den nye dagsorden for
færdigheder i Europa
3
vil Kommissionen foreslå en revision af
den europæiske
referenceramme om nøglekompetencer inden for livslang læring
4
, som omhandler den
viden og de færdigheder og holdninger, som folk har brug for gennem hele livet, herunder
også digitale kompetencer. Denne handlingsplan indeholder forslag til, hvordan
uddannelsessystemerne kan
gøre bedre brug af innovation og digital teknologi
og
støtte
udviklingen af relevante digitale kompetencer,
som er nødvendige for at leve og arbejde i
en tid med hastige digitale forandringer. Handlingsplanen har særligt fokus på
grunduddannelsen og omfatter skoler, erhvervsrettede uddannelse og videregående
uddannelse.
2. Udfordringer og
uddannelsesområdet
muligheder
i
forbindelse
med
digital
omstilling
på
Europas digitale omstilling vil blive fremskyndet af den hurtige udvikling inden for nye
teknologier såsom kunstig intelligens, robotteknologi, cloudcomputing og blockchain. I stil
med tidligere banebrydende teknologiske fremskridt påvirker digitaliseringen den måde,
hvorpå mennesker lever, interagerer, studerer og arbejder. Visse job vil forsvinde, mens andre
1
2
EUCO 14/17: Det Europæiske Råds konklusioner af 19. oktober 2017.
COM(2017) 673: En styrkelse af europæisk identitet gennem uddannelse og kultur.
3
COM(2016) 381: En ny dagsorden for færdigheder i Europa.
4
COM(2018) 24: Forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring.
1
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0003.png
vil blive erstattet, og der vil blive skabt nye job; mange job og industrier vil blive ændret, og
nye aktiviteter vil skyde op
5
. Det er derfor af afgørende betydning at investere i digitale
færdigheder gennem hele livet.
Selv om digital omstilling er forbundet med mange muligheder, er den største risiko i dag et
samfund, der ikke er rustet til fremtiden. Hvis uddannelse skal være rygraden i vækst og
inklusion i EU, er den største opgave at forberede borgerne på at udnytte mulighederne bedst
muligt og håndtere udfordringerne i en globaliseret og sammenkoblet verden i hastig
udvikling.
Reformbestræbelserne fortsætter hvert år, men der er en vedvarende kløft internt i
medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem, navnlig hvad angår digital infrastruktur og
digitale færdigheder: problemer, som alle står i vejen for inklusiv vækst. Udsatte grupper er
særlig hårdt ramt af denne situation. Den manglende interesse blandt piger til at studere
informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og naturvidenskab, teknologi,
ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) er desuden stadig et stort problem. Dette fører til
uudnyttede sociale og økonomiske muligheder og risikerer at øge uligheden mellem mænd og
kvinder.
Åbne klasseværelser, praktiske erfaringer og projekter, nye læringsværktøjer og -materialer
og åbne uddannelsesressourcer kan være til gavn for uddannelser generelt. Studerende kan få
stort udbytte af onlinesamarbejde. Adgang til og brug af digital teknologi kan bidrage til at
mindske læringskløften mellem studerende fra velstillede og mindre velstillede
socioøkonomiske miljøer. Personlig undervisning kan føre til øget motivation, idet der
fokuseres på de enkelte lærende. Fremskridtene med integrering af teknologi på
uddannelsesområdet er imidlertid fortsat begrænsede.
Mere end 80 % af de unge i Europa bruger internettet til sociale aktiviteter
6
. Mobil adgang til
internettet er blevet forbedret betydeligt i de seneste år
7
. Anvendelsen af teknologi til
uddannelsesmæssige formål halter dog fortsat bagefter. Ikke alle skoler på primær- og
sekundærtrinnet i EU har bredbåndsforbindelser, og ikke alle undervisere har de kompetencer
og den selvtillid, der skal til for at anvende digitale værktøjer til at støtte deres undervisning
8
.
En nyere undersøgelse viste, at ca. 18 % af skolerne på primær- og sekundærtrinnet i EU ikke
havde bredbåndsforbindelser i 2015
9
.
Innovation i uddannelsessystemer, forstået som uddannelsesinstitutionernes indførelse af nye
tjenester, teknologier og kompetencer, kan bidrage til at forbedre uddannelsesresultaterne og
skabe større lighed og effektivitet
10
. Innovation er mest effektiv og bæredygtig, når den
5
Europa-Kommissionen (2017): Idéoplæg om digitalisering, beskæftigelsesegnethed og inklusion. Europas rolle,
http://ec.europa.eu/newsroom/document.cfm?doc_id=44515.
6
Eurostat (2015): Being young in Europe today - digital world,
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php/Being_young_in_Europe_today_-_digital_world.
7
Enders Analysis (2017): Children's changing video habits and implications for the content market.
8
Europa-Kommissionen (2013): Survey of Schools: ICT in Education Benchmarking Access, Use and Attitudes to Technology in Europe’s
Schools,
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/survey-schools-ict-education
.
9
Europa-Kommissionen (2017): Satellite broadband for schools: Feasibility study.
http://ec.europa.eu/newsroom/document.cfm?doc_id=46134.
10
OECD (2016). Innovating Education and Education for Innovation. The Power of Digital Technologies and Skills.
2
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0004.png
gennemføres af veluddannede lærere og indgår i klare undervisningsmål. Der skal gøres en
ekstra indsats for at finde ud af, hvordan man bedst anvender digitale midler til at nå
uddannelsesmålene.
Digitale fremskridt skaber også nye udfordringer for elever, studerende og lærere i Europa.
De algoritmer, der anvendes af sociale medier og nyhedsportaler, kan kraftigt forstærke
fordomme eller falske nyheder, samtidig med at databeskyttelse er blevet et centralt emne i
det digitale samfund. Både unge og voksne kan udsættes for
cybermobning og cyberchikane,
aggressiv adfærd og foruroligende onlineindhold. Daglig eksponering for digitale data, som
hovedsagelig produceres ved uigennemskuelige algoritmer, skaber klare risici og kræver mere
end nogensinde kritisk tænkning og evne til at engagere sig i det digitale miljø på en positiv
og kompetent måde. Vi står over for et stadigt voksende behov for mediekendskab og en bred
vifte af digitale færdigheder og kompetencer, herunder i forbindelse med sikkerhed og
beskyttelse af privatlivet, men det er fortsat en udfordring at få dem og de mere avancerede
færdigheder formidlet til den brede befolkning og til de digitale erhverv og sektorer.
3. EU-samarbejdets væsentlige rolle i forbindelse med intensivering af innovation i EU-
medlemsstaternes uddannelsessystemer
EU-samarbejde med udveksling af bedste praksis, peerlæring og udveksling af dokumentation
har vist sig at være en effektiv metode til at støtte EU-medlemsstaternes uddannelsessystemer.
Med fælles rammer kan der findes effektive løsninger, samtidig med at fælles redskaber
såsom eTwinning sikrer øget effektivitet og gennemslagskraft. Der skabes innovativ praksis
på uddannelsesområdet, især digital praksis, i hele EU. Der findes mange former for praksis,
og de involverer offentlige, private og ikke-statslige aktører. Innovation i
uddannelsessystemer er imidlertid ikke et mål i sig selv, men et middel til at forbedre
kvaliteten og inklusionen i uddannelsessystemerne.
Dokumentation fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) har vist, at
aktørerne aktivt udnytter digitale muligheder til at forbedre undervisning og læring
11
snarere
end at vente på forandringer. Innovativ iværksætterånd inden for uddannelse bør fremmes og
støttes med en klar politisk vilje og indsats for at sikre, at alle kan få del i innovation. Der er
behov for at dele, drøfte og fremme og, hvor det er muligt, styrke innovativ praksis.
Koncepter, redskaber, metoder, processer, systemisk tankegang og designtænkning bør i
højere grad gøres tilgængelige for lærere og undervisere, der normalt ikke har kendskab til,
hvad der forsøges og testes andre steder, sommetider endda i nærområdet.
Data og dokumentation på EU-plan bidrager til en bedre gennemsigtighed, samtidig med at
der måles fremskridt og peerlæring på tværs af EU's medlemsstater. Der er mange studier og
undersøgelser i tilknytning til brug af teknologi i skolerne. De fleste er imidlertid enten
delvise og omfatter f.eks. et specifikt område såsom konnektivitet eller er geografisk
begrænsede og omfatter et bestemt land. De vigtigste kilder til benchmarking på globalt plan
er Europa-Kommissionens undersøgelser, herunder undersøgelsen fra 2013 om IKT i
11
Europa-Kommissionen (2017) 351: Commission Staff Working Document on the interim evaluation of the European Institute of
Innovation and Technology.
3
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0005.png
undervisningen og den årlige undersøgelse af husstandes og enkeltpersoners anvendelse af
IKT, samt OECD's program for international elevevaluering (PISA) og undersøgelsen af
voksnes færdigheder (PIAAC). Der er behov for mere viden og en sammenhængende tilgang
til dataindsamling.
Fagfolk på uddannelsesområdet er centrale aktører i bestræbelserne på at integrere
innovationer. De seneste offentlige høringer har understreget behovet for en mere målrettet
indsats fra EU's side for at støtte indførelse af innovative metoder og digitale teknologier i
uddannelserne samt udvikling af digitale færdigheder, herunder digitalt mediekendskab og
digital sikkerhed og trivsel
12
. 68 % af respondenterne i den offentlige høring om Erasmus+
erkendte, at innovation er "yderst relevant" for at opfylde uddannelsessektorens behov. Der er
også et klart behov for at: i) styrke iværksætterkompetencer og en iværksætterorienteret
tankegang og ii) støtte digitalt iværksætteri, som omfatter nye projekter og omdannelse af
eksisterende virksomheder ved hjælp af nye og fremspirende digitale teknologier.
Handlingsplanen for digital uddannelse bygger videre på de to meddelelser, der blev vedtaget
i maj 2017, nemlig
En ny EU-dagsorden for videregående uddannelse
og
Skoleudvikling og
fremragende undervisning for en god begyndelse i livet
13
. Handlingsplanen understøtter
arbejdet med det digitale indre marked
14
og den nye dagsorden for kvalifikationer i Europa.
Handlingsplanen bygger videre på opfordringen i oplægget om styring af globaliseringen til at
gøre samfundet "mere og mere mobilt og digitalt, [..] og levere den rette blanding af "bløde
færdigheder" samt solide digitale færdigheder." I oplægget blev der lagt vægt på, at
uddannelse kan bidrage til at styrke
modstandsdygtigheden
i en tid med hastige teknologiske
ændringer og globalisering. Handlingsplanen er i overensstemmelse med G20-ministrenes
erklæring om digital økonomi fra 2017, som giver udtryk for en global erkendelse af, at "alle
former for uddannelse og livslang læring vil skulle tilpasses for at drage fordel af nye digitale
teknologier".
I disse dokumenter beskrives en række relevante politikmål, som er mere aktuelle end
nogensinde. Disse omfatter:
at støtte uddannelser af høj kvalitet
at gøre dem mere relevante
at udvikle europæernes digitale færdigheder
og gøre dem mere synlige
at fremme innovation og digitale kompetencer på alle uddannelsesinstitutioner
at skabe mere åbne uddannelsessystemer.
12
Offentlige høringer om revision af nøglekompetencer for livslang læring og EU's fornyede dagsorden for modernisering af de
videregående uddannelser.
13
COM(2017) 248: Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet og COM (2017) 247: En ny EU-dagsorden
for videregående uddannelse.
14
COM(2015) 192: En strategi for et digitalt indre marked i EU.
4
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0006.png
4. Handlingsprioriteter
Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af og behovet for at stimulere, støtte og
intensivere hensigtsmæssig brug af digitale og innovative undervisningsmetoder. Den vil
inddrage en lang række uddannelsesaktører, herunder virksomheder, forskere, ngo'er, og i
givet fald ikkeformel uddannelse. Handlingsplanen indeholder
tre prioriteter:
1: Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og læringsøjemed
2: Udvikling af relevante digitale kompetencer og færdigheder med henblik på den
digitale omstilling
3: Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser
For hver prioritet indeholder handlingsplanen en række foranstaltninger, som skal hjælpe EU-
medlemsstaterne med at tackle udfordringerne. Disse omfatter: i) tilvejebringelse af
redskaber, der skal hjælpe undervisere med at udnytte teknologi bedst muligt, herunder bedre
internetforbindelser, ii) målrettede aktioner for at udvikle relevante digitale kompetencer og
iii) styrkede og nye bestræbelser for at forbedre uddannelse ved hjælp af bedre dokumentation
og analyser. Handlingsplanen foregriber ikke det kommende forslag fra Kommissionen om
den nye flerårige finansielle ramme og fremtidige finansieringsprogrammer.
4.1. Prioritet nr. 1: Bedre udnyttelse af digital teknologi i undervisnings- og
læringsøjemed
Vores samfund og økonomi er i stigende grad præget af digital teknologi. Teknologi i dens
forskellige former er en stor del af vores arbejdsmiljø og vores livsstil. Der er dog en forskel
mellem brug af digital teknologi i dagligdagen og i uddannelsesøjemed. Digital teknologi har
et enormt og næsten uudnyttet potentiale for at forbedre uddannelse.
En central del af digital uddannelse er at
sikre lighed og kvalitet for så vidt angår adgang
og infrastruktur.
Den digitale kløft har mange dimensioner, men en bedre adgang til
teknologi og internetforbindelser for alle børn under uddannelse skal være et udgangspunkt
for at mindske ulighed og udstødelse. Vi er også nødt til at imødegå den svingende kvalitet i
forbindelse med adgang og infrastruktur, da høj kvalitet giver en mere innovativ og
tilfredsstillende læringsoplevelse.
For at skabe innovation på uddannelsesområdet skal der i høj grad skabes bedre
rammer og samarbejdsnetværk for undervisere.
Dette opnås med Erasmus+ gennem
peerlæring. Nye ekspertstyrede uddannelser og workshopper for både politiske
beslutningstagere og undervisere,
herunder platformen for europæiske foreninger af
erhvervsuddannelsesinstitutioner,
vil yderligere styrke samspillet ved at udvikle specifikt
indhold på flere sprog og ved at bruge EU's centrale platforme såsom School Education
Gateway (skoleuddannelsesportalen) og Teacher Academy. Kombineret mobilitet vil blive
yderligere fremmet med nye muligheder i Erasmus+ for at støtte både online- og face-to-face-
læring og udveksling for elever i forskellige lande.
5
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0007.png
Digital parathed på uddannelsesområdet
kræver knowhow og indebærer tilpasning og
forandringer. Skoler og uddannelsesinstitutioner i Europa er meget forskellige, og udstyr,
undervisernes færdigheder og tilgange til anvendelse af teknologi varierer betydeligt. I nogle
områder i Europa er innovation inden for digital uddannelse godt på vej. Men der skal ydes
støtte til at intensivere de innovative politikker og metoder.
Hvis innovation og teknologi skal integreres i undervisningen, skal underviserne have det
rette miljø og infrastruktur, udstyr og støtte fra ledelsen i fornødent omfang. Hvis digital
teknologi skal være til gavn for studerende og ansatte, kræves der en tilgang, der kombinerer
uddannelse af lærere, læseplaner og undervisningsmateriale, som er tilpasset digitale
undervisningsmetoder. Denne overordnede tilgang for hele organisationen med henblik på
gennemførelse af digitale teknologier i undervisning og læring afspejles i
selvevalueringsredskabet SELFIE, som har været et pilotprojekt på skoler i 14 lande.
Mobilitet er en vigtig del af uddannelse og kan fremmes yderligere ved hjælp af digital
teknologi.
Projekter under Eramus+ såsom det europæiske e-studiekort og Erasmus without
papers (et papirløst Erasmus) vil blive intensiveret og integreret i arbejdet med autentifikation
i projekter under Connecting Europe-faciliteten
15
. Målene er at:
give de studerende mulighed for at identificere sig på en sikker måde i
overensstemmelse med engangsprincippet
16
forbinde de videregående uddannelsesinstitutioners informationssystemer digitalt
garantere en sikker udveksling og kontrol af oplysninger om studerende og deres
akademiske baggrund
nedbringe de administrative procedurer
give adgang til tjenester, som de studerende er berettigede til ved ankomsten til
værtslandet.
Det europæiske e-studiekort har til formål at forbedre kvaliteten af mobiliteten blandt
studerende i Europa. Senest i 2025 bør alle studerende i mobilitet under Erasmus+ automatisk
kunne få deres nationale identitet og status som studerende anerkendt i alle EU's
medlemsstater ved ankomsten til værtslandet, f.eks. vedrørende adgang til tjenester på
universitetsområdet (bl.a. kursusmateriale, optagelse, biblioteker). 20 000 elever og 4 000
lærere vil modtage støtte til skoleudvekslinger for at supplere og bygge videre på
igangværende digitalt projektarbejde og digitalt samarbejde.
Vejen videre frem:
1.
Der skal arbejdes på at mindske konnektivitetskløften
mellem EU's medlemsstater,
hvad angår udbredelsen af bredbåndsnet med meget høj kapacitet på alle skoler i
Europa, ved at: i) gøre skolerne mere opmærksomme på fordelene og på tilgængelige
15
16
Connecting Europe-faciliteten,
https://ec.europa.eu/cefdigital/wiki/display/CEFDIGITAL/CEF+Digital+Home.
European Commission (2017), EU-wide digital Once-Only Principle,
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/eu-wide-digital-
once-only-principle-citizens-and-businesses-policy-options-and-their-impacts.
6
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0008.png
støttemuligheder
17
, ii) yde støtte til konnektivitet gennem et kuponsystem med fokus på
ugunstigt stillede områder og ved at sikre fuld udbredelse af værktøjskassen i
landdistrikter
18
iii) offentliggøre data om fremskridt med arbejdet.
2. Der skal arbejdes på at støtte
den digitale parathed inden for almene og
erhvervsrettede skoler
ved at styrke deres digitale kapacitet og ved at udbrede
selvevalueringsværktøjet SELFIE til en million lærere, undervisere og lærende inden
udgangen af 2019 i samtlige EU-medlemsstater og i landene på Vestbalkan; der skal
arbejdes på at fremme en mentorordning på nationalt/regionalt niveau, som
understøttes af en EU-oplysningsplatform.
3. Der skal arbejdes på at skabe rammer for udstedelse af
digitalt certificerede
kvalifikationsbeviser
og validering af digitalt erhvervede færdigheder, der er
pålidelige, flersprogede og kan lagres i faglige profiler (CV'er) såsom Europass.
Disse rammer skal være i fuld overensstemmelse med den europæiske referenceramme
for kvalifikationer for livslang læring (EQF) og det europæisk klassifikationssystem
for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO).
17
18
bl.a. via det nyligt oprettede EU-netværk af bredbåndskompetencekontorer.
Europa-Kommissionen (2017): European Commission joins forces to help bringing more broadband in rural areas,
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/european-commission-joins-forces-help-bringing-more-broadband-rural-areas.
7
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0009.png
4.2. Prioritet nr. 2: Udvikling af relevante digitale færdigheder og kompetencer med
henblik på den digitale omstilling
Hvis borgerne skal kunne fungere og trives i det digitale samfund og håndtere de digitale
risici, har de brug for kompetencer, der hjælper dem med at imødegå udfordringerne og
udnytte mulighederne i forbindelse med den digitale omstilling. Digitale færdigheder er
grundlæggende færdigheder i lighed med læse-, skrive- og regnefærdigheder, som vi har brug
for i alle samfundslag, men alt for mange borgere har begrænsede eller forældede digitale
kompetencer. Der er behov for at gå "i bredden", da alle borgere skal have kendskab, på
forskellige niveauer, til de forskellige aspekter af digital kompetence, og der er behov for at
gå "i dybden" for at opnå de mere specialiserede færdigheder i informationsteknologi, der
kræves i IKT-sektoren.
Digital kompetence
indgår i den reviderede udgave af den europæiske referenceramme om
nøglekompetencer for livslang læring, som alle borgere bør have. Ved digital kompetence
forstås en sikker og kritisk brug af digital teknologi og den viden, og den omfatter de
færdigheder og holdninger, som alle borgere har brug for i et digitalt samfund i hastig
forandring. Den europæiske digitale kompetenceramme for borgerne
19
beskriver digital
kompetence på fem områder: IT-færdigheder og digital kunnen, kommunikation og
samarbejde, digital indholdsproduktion, sikkerhed og trivsel og problemløsning. Den nyligt
offentliggjorte europæiske digitale kompetenceramme for undervisere
20
giver undervisere
vejledning i at udvikle digitale kompetencemodeller. Tilsammen udgør disse rammer en
grundig og anvendelig referencemodel til systematisk at fremme digital kompetence.
Den digitale revolution vil fortsætte med på drastisk vis at ændre den måde vi lever, arbejder
og studerer på i Europa. Selv om dette giver fantastiske muligheder, er der også betydelige
risici, hvis der ikke udvikles digitale kompetencer. Som led i dagsordenen for færdigheder
anbefales det i initiativet vedrørende opkvalificeringsforløb, at medlemsstaterne indfører
sammenhængende bestemmelser om forbedring af digitale færdigheder - samt læse-, skrive-
og regnefærdigheder hos de mange millioner ufaglærte eller lavtuddannede voksne - den
gruppe, der har det mest presserende behov. Desuden anslås det, at 90 % af alle job i dag
forudsætter visse digitale færdigheder
21
, og en betydelig trussel er, at Europa vil miste sin
største konkurrencefordel, nemlig en højtkvalificeret og højtuddannet arbejdsstyrke, hvis vi
ikke formår at undervise europæere i alle aldre i digitale kompetencer.
Tilegnelse af digitale færdigheder skal påbegyndes i en tidlig alder
og fortsætte hele livet
igennem.
Dette kan foregå som led i undervisningsplaner eller ved undervisning efter
skoletid. Unge europæere er flittige brugere af internettet, apps og spil, men de skal også lære
om de underliggende strukturer og grundlæggende algoritmer og derved blive digitale
indholdsskabere og ledere. Et eksempel på en succesrig græsrodsbevægelse er initiativet EU's
programmeringsuge (EU codeweek.eu), som nåede ud til næsten en million mennesker i hele
19
Europa-Kommissionen (2016): Digital kompetenceramme for borgerne,
https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomp/digital-competence-
framework.
20
Europa-Kommissionen (2017): Digital kompetenceramme for undervisere,
https://ec.europa.eu/jrc/en/digcompedu.
21
Europa-Kommissionen (2016): "ICT for work: Digital skills in the work place,
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/ict-
work-digital-skills-workplace.
8
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0010.png
verden i 2016. På grundlag af denne erfaring vil initiativet blive opskaleret for at opfordre alle
skoler i Europa til at deltage i
EU's programmeringsuge
i et samarbejde med
myndighederne i EU's medlemsstater, ambassadørerne for EU's programmeringsuge,
eTwinning-netværket, koalitionen for digitale færdigheder og job
22
og andre relevante tiltag.
Der skal i højere grad fokuseres på effektivt at tackle de udfordringer, som den digitale
omstilling indebærer i forbindelse med onlinesikkerhed og cyberhygiejne. Vi skal styrke børn
og unges
evne til at tænke kritisk og mediekendskab,
så de kan bedømme og håndtere den
permanente trussel fra falske nyheder, cybermobning, radikalisering, trusler mod
cybersikkerheden og svindel. Selv de yngste børn er i daglig kontakt med digitale teknologier,
men de forstår endnu ikke de risici, der er forbundet hermed, og forældrene er bekymrede
over upassende indhold og risici, men ved ikke hvordan de skal håndtere dem. Samtidig
rapporterer Europol om et stigende antal cyberangreb, brud på datasikkerheden og andre
ulovlige onlineaktiviteter. I sin meddelelse fra september om cybersikkerhed
23
opfordrede
Kommissionen EU-medlemsstaterne til at forpligte sig til at integrere cybersikkerhed i
akademiske og erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer.
Det er afgørende at
udligne den kønsbestemte forskel gennem digital uddannelse og
iværksætteruddannelse,
hvis Europa skal kunne udnytte alle fordelene ved den digitale
revolution. Drenge og piger har den samme interesse og kompetence inden for digitale
teknologier, men færre piger fortsætter med at udvikle denne interesse i deres studier eller
deres karriere. Piger og unge kvinder har brug for positive eksempler, rollemodeller og støtte
til at bryde stereotyper og erkende, at de også kan opnå en tilfredsstillende og vellykket
karriere i IKT- og STEM-sektoren. Ved at øge kvinders deltagelse i disse karriereforløb vil
man kunne bidrage til at frigøre Europas digitale potentiale og sikre, at kvinder deltager på
lige fod i udformningen af den digitale verden
24
. I EU er færre end en ud af fem IKT-
specialister kvinder
25
.
Højtuddannede IKT-specialister er af afgørende betydning for konkurrenceevnen
26
.
Avancerede
digitale færdigheder er vigtige for at støtte den næste generation af
analytikere, forskere og innovatorer.
Stor digital ekspertise er nødvendig i mange erhverv,
og ikke blot for dem, der arbejder i IKT-sektoren. Læger, der analyserer tendenser i
spredningen af sygdomme, har f.eks. brug for både medicinsk ekspertise og en bred vifte af
avancerede digitale kompetencer. Mere generelt har tre ud af fire forskere i dag ingen
uddannelse i at arbejde med åben adgang eller åbne data. Forskning med fokus på borgerne og
innovation med fokus på at løse samfundsmæssige udfordringer bør i højere grad udnytte
åbne data og samarbejdsværktøjer og -metoder med digital teknologi.
22
Flere oplysninger om koalitionen for digitale færdigheder og job, se
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-skills-jobs-
coalition.
23
JOIN 2017 (450): Fælles meddelelse fra Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil: Modstandsdygtighed, afskrækkelse og
forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU
24
Jf. SWD, punkt 2.3.
25
83,9 % af de ansatte IKT-specialister er mænd, 16,1 % er kvinder (Eurostat, 2015).
26
Den europæiske ramme for e-kompetencer er en europæisk standard og reference for de kompetencer, en IKT-specialist har brug for. Den
udvikles og ajourføres af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).
9
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0011.png
Vejen videre frem:
4. Der skal skabes en
europæisk platform for digital videregående uddannelse
og øget
samarbejde. Den nye platform, der støttes af Erasmus+, vil fungere som en one-stop-
shop og tilbyde: onlinelæring, kombineret mobilitet, virtuelle campusser og udveksling
af bedste praksis blandt videregående uddannelsesinstitutioner på alle niveauer
(studerende, forskere, undervisere).
5.
Åben forskning og borgervidenskab
i Europa skal styrkes gennem pilotforsøg med
målrettet uddannelse, herunder løbende efter- og videreuddannelseskurser om åben
videnskab på videregående uddannelsesinstitutioner på alle niveauer (studerende,
forskere, undervisere).
6. Der skal indføres
undervisning i programmering på alle skoler i Europa,
herunder
ved at øge skolernes deltagelse i EU's programmeringsuge.
7. Udfordringerne i forbindelse med digital omstilling skal tackles ved at iværksætte: i)
en
EU-dækkende oplysningskampagne
rettet mod lærere, undervisere, pædagoger,
forældre og lærende for at fremme onlinesikkerhed, cyberhygiejne og mediekendskab
og ii) et
initiativ til undervisning i cybersikkerhed,
som bygger på den digitale
kompetenceramme for borgerne, for at sætte dem i stand til at anvende teknologi på en
sikker og ansvarlig måde.
8. Der skal ydes støtte til foranstaltninger for yderligere at mindske
den kønsbestemte
forskel
inden for teknologi og iværksætteri
ved at fremme digitale kompetencer og
iværksætterkompetencer blandt piger,
og interessenter (virksomheder, ngo'er) skal
mobiliseres til at give piger digitale færdigheder og inspirerende rollemodeller ved at
bygge på den digitale kompetenceramme for borgerne og kompetencerammen for
iværksætteri.
4.3. Prioritet nr. 3: Forbedret uddannelse gennem bedre dataanalyser og prognoser
Data er af afgørende betydning på uddannelsesområdet.
Ved hjælp af teknologi skabes
der data, som kan udnyttes. Udfordringen ligger i at anvende disse data til at udvikle bedre
indsigt og prognoser, der kan forbedre uddannelsessystemerne eller løse de nuværende
udfordringer på uddannelsesområdet. Teknologiske tendenser såsom kunstig intelligens,
automatisering og robotteknik er globale, og EU-samarbejdet kan derfor give nyttige
retningslinjer til alle EU's medlemsstater og bidrage til at indlede samarbejde og udveksling
om mulige løsninger på nye udfordringer på tværs af grænserne. Indsamling af data gennem
undersøgelser og rapporter om digitalisering i uddannelsesinstitutioner samt digitale
teknologier i forbindelse med læring er afgørende input til politikudformningen. Det skorter
imidlertid ofte på sammenlignelige og omfattende data om udbredelse af teknologier inden for
uddannelsessystemerne, eller også er de ufuldstændige eller ikke ajourført. Dette kræver en
mere effektiv dataindsamling og samordning på EU-plan og på internationalt plan (OECD).
10
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0012.png
Data bidrager også til at identificere og opfylde behovet
for evidensbaserede nødvendige
politiske foranstaltninger, men navnlig sammenlignende data anvendes kun sjældent.
Initiativer vedrørende digital uddannelse sammenlignes sjældent med andre initiativer og
tilgængelige data, og der er derfor kun begrænset kendskab til, hvilke former for praksis der
virker generelt eller kan være til gavn for specifikke samfunds- og uddannelsessystemer. Big
data og læringsanalyser giver nye muligheder for at registrere, analysere og anvende data til at
forbedre uddannelse. Der findes en lang række initiativer i forskellige EU-medlemsstater med
forslag til at gå fra en udifferentieret tilgang til undervisning i fag såsom matematik til en
mere individualiseret læring med mulighed for at skræddersy indhold til de enkelte elevers
behov
27
. Læringsanalyser kan forbedre individualiseret læring
28
, f.eks. ved at identificere
udsatte elever og evaluere virkningen af forskellige undervisningsmetoder. Da
læringsanalyser stadig er i deres vorden i Europa, har vi brug for flere pilotprojekter med
forskning og forsøg på dette område
29
.
Brugerdreven innovation er af stor betydning for en hurtig indførelse af innovative
løsninger til at tackle udfordringer på uddannelsesområdet.
Data og tendenser på
uddannelsesområdet indsamles generelt i en topstyret proces, som ledes af internationale
organisationer og regeringer. Der tages ofte ikke tilstrækkeligt hensyn til brugernes
perspektiv, hvilket kan begrænse de mulige løsninger på et behov. Dette gælder især i en tid
med brugerdreven innovation, hvor enkeltpersoner udvikler løsninger på deres problemer. I
denne forbindelse vil Kommissionen undersøge mulighederne for at fremme
borgernes
engagement
og
brugerdreven innovation
gennem en årlig EU-dækkende
uddannelseshackathon for at udvikle innovative løsninger på centrale udfordringer på
uddannelsesområdet.
Prognose: fra at halte bagefter til at foregribe forandringer.
Uddannelsesinstitutionerne
forsøger at holde trit med den teknologiske udvikling. Prognoser for uddannelsesområdet kan
vende denne tendens og inddrage undervisere (fra politiske beslutningstagere til fagfolk) i
arbejdet med at være på forkant med de kommende ændringer.
Vejen videre frem:
9. Der skal indsamles dokumentation om udbredelsen af IKT og digitale færdigheder i
skoler ved at offentliggøre en
referenceundersøgelse,
der skal vurdere fremskridt med
hensyn til integrering af IKT i uddannelsessystemet. Undersøgelsen skal omfatte
adgangen til og brugen af IKT-infrastruktur og digitale værktøjer og niveauet af
digitale færdigheder. Sammen med den næste runde af PIAAC-undersøgelsen kan
27
I Luxembourg har ministeriet for national uddannelse, børn og unge, til støtte for "Digital Lëtzebuerg", eksempelvis iværksat
MathemaTIC-projektet med henblik på den digitale omstilling, som har til formål at gøre det muligt for studerende at interagere med
forskningsstøttede ressourcer inden for matematik, som er tilpasset til de studerendes særlige behov og tilpasset læringsresultaterne i
læseplanerne.
28
COM(2013) 654: Åbning af uddannelsessektoren: innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og åbne
uddannelsesressourcer.
29
Ferguson, R., Brasher, A., Clow, D., Cooper, A., Hillaire, G., Mittelmeier, J., Rienties, B., Ullmann, T., Vuorikari, R. (2016).
Research
Evidence on the Use of Learning Analytics — Implications for Education Policy.
I: R. Vuorikari, J. Castaño Muñoz (Eds.). Joint Research
Centre Science for Policy Report; EUR 28294 EN.
11
 kom (2018) 0022 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om handlingsplanen for digital uddannelse
1848013_0013.png
resultaterne indgå i en ajourføring af den digitale kompetenceramme
30
. Kommissionen
vil også samarbejde med OECD om at udvikle et nyt modul i PISA-undersøgelsen om
brug af teknologi på uddannelsesområdet og undersøge, om det er relevant og
gennemførligt, at Rådet foreslår nye benchmarks for digitale færdigheder og
iværksætteri.
10. Der skal iværksættes pilotprojekter om
kunstig intelligens
og
læringsanalyser
på
uddannelsesområdet fra 2018 for at gøre bedre brug af den enorme mængde data,
som nu er tilgængelig, og dermed hjælpe med at tackle specifikke problemer og
forbedre gennemførelsen og overvågningen af uddannelsespolitikker; der skal
udvikles relevante værktøjskasser og vejledning til medlemsstaterne.
11. Der skal
påbegyndes strategiske prognoser
om de vigtigste tendenser i forbindelse
med den digitale omstilling for fremtidens uddannelsessystemer i tæt samarbejde med
medlemsstaternes eksperter og ved hjælp af eksisterende
31
og fremtidige platforme for
EU-samarbejde på uddannelsesområdet.
5. Konklusioner og fremtidsperspektiver
I handlingsplanen skitseres en række europæiske initiativer, som Kommissionen i samarbejde
med medlemsstaterne, interessenter og samfundet som helhed vil gennemføre inden udgangen
af 2020. Handlingsplanen er et led i Kommissionens bredere ambition om et europæisk
uddannelsesområde og supplerer henstillingerne om hhv. fælles værdier og
nøglekompetencer. Handlingsplanen vil blive gennemført som led i det europæiske
samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020). Handlingsplanen vil endvidere understøtte det
europæiske semester, som er en vigtig drivkraft for reformer gennem de
uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger.
Kommissionen vil indlede en dialog med de relevante interessenter om, hvordan man kan
gennemføre de foreslåede tiltag. I forbindelse med opfølgningen af gennemførelsen vil
Kommissionen samarbejde med ET 2020-arbejdsgruppen om digitale færdigheder og
kompetencer. Kommissionen vil også drage politiske konklusioner ud fra, hvordan
foranstaltningerne gennemføres. Dette vil bidrage til den kommende debat om det fremtidige
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet.
30
31
Se fodnote 19 og 20.
F.eks. ET 2020-arbejdsgrupper og behovet og tendenser vedrørende færdigheder i at arbejde med big data som led i Europass-rammen.
12