Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0024
Offentligt
1848538_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.1.2018
COM(2018) 24 final
2018/0008 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om nøglekompetencer for livslang læring
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2018) 14 final}
DA
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
De europæiske samfund og økonomier oplever betydelig digital og teknologisk innovation
samt ændringer på arbejdsmarkedet og i demografien. Mange af de job, der findes i dag,
fandtes ikke for et årti siden, og der vil blive skabt mange nye former for beskæftigelse i
fremtiden. I hvidbogen om Europas fremtid understreger Kommissionen, at "de fleste af de
børn, der begynder i grundskolen i dag, sandsynligvis vil ende med at arbejde i nye typer af
job, som endnu ikke findes", og at håndtering af dette "vil kræve massive investeringer i
færdigheder og væsentlig nytænkning af systemerne for uddannelse og livslang læring"
1
.
Uddannelse er en del af løsningen med hensyn til at få flere mennesker i anstændigt arbejde,
opfylde økonomiens behov for færdigheder bedre og styrke Europas modstandsdygtighed. I
lyset af de hurtige teknologiske fremskridt og de ændringer af jobprofiler og -krav, der er
forbundet hermed, er det vigtigt, at livslang læring er baseret på et stærkt samarbejde og på
synergier mellem erhvervslivet og uddannelses- og læringsmiljøer. Samtidig er det vigtigt, at
uddannelsessystemerne tilpasser sig denne virkelighed. Navnlig synes det ikke længere at
være tilstrækkeligt at udstyre unge med et fast sæt af færdigheder eller viden; de har behov for
at udvikle modstandsdygtighed, et bredt sæt af kompetencer samt evnen til at tilpasse sig
forandring
2
. Behovet for og værdien af et livslangt læringsperspektiv, hvor folk tilegner sig
nye og mere relevante kompetencer gennem hele livet, er således mere indlysende end
nogensinde.
I Romerklæringen af 25. marts 2017 forpligter lederne af de 27 medlemsstater og af Det
Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen sig på at arbejde hen imod
en Union, "hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele
kontinentet"
3
.
Vores samfund og økonomier er dybt afhængige af højtuddannede og kompetente mennesker.
Færdigheder som for eksempel kreativitet, kritisk tænkning, initiativtagning og
problemløsning spiller en vigtig rolle med hensyn til at håndtere kompleksitet og forandring i
dagens samfund. Det anerkendes i "Oplæg om styring af globaliseringen", at et samfund, der
bliver stadig mere mobilt og digitalt, har behov for mere fleksible uddannelsesmodeller, og
der lægges i "Oplæg om Europas sociale dimension" vægt på vigtigheden af, at folk har det
rette sæt af færdigheder og kompetencer, hvis levestandarden i Europa skal opretholdes
4
.
Sammen med økonomisk og social ulighed medfører klimaændringerne og de begrænsede
økologiske ressourcer, at det er nødvendigt at medtænke bæredygtig udvikling i al
menneskelig aktivitet.
5
1
2
3
4
5
Europa-Kommissionen (2017), Hvidbog om Europas fremtid,
future-europe-reflections-and-scenarios-eu27_da
.
Hvidbog om Europas fremtid, se fodnote 1.
https://ec.europa.eu/commission/white-paper-
Romerklæringen af 25. marts 2017,
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/25-rome-
declaration/
.
Europa-Kommissionen
(2017),
Oplæg
om
styring
af
globaliseringen,
https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-harnessing-globalisation_da
.
EPSC Strategic Notes (13/2016) The Future of Work;
Rådets konklusioner om uddannelse til bæredygtige
udvikling fra november 2010,
https://ec.europa.eu/epsc/file/strategic-note-13-future-work_en
.
DA
2
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0003.png
Som det klart fremgår af Kommissionens meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet
gennem uddannelse og kultur
6
, vil et europæisk uddannelsesområde lette samarbejde og
mobilitet for både lærende, uddannelsespersonale og uddannelsesinstitutioner. Visionen om
det europæiske samarbejdsområde er baseret på medlemsstaternes fælles interesse i at udnytte
det fulde potentiale af uddannelse og kultur som en drivkraft til job, social retfærdighed,
aktivt medborgerskab og europæisk identitet i al dens mangfoldighed. Den er et svar på den
øgede mobilitet på de europæiske arbejdsmarkeder, behovet for øget investering i
sprogindlæring og udvikling af digitale kompetencer samt kompetencer inden for iværksætteri
og STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik). I sin opfølgning i
december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd blandt andet til, at det bliver undersøgt,
hvilke foranstaltninger der kan anvendes til at adressere færdighedsudfordringerne med
hensyn til digitalisering, cybersikkerhed, mediekendskab og kunstig intelligens samt behovet
for en tilgang til uddannelse, der på én gang er inklusiv, baseret på et livslangt
læringsperspektiv og innovationsdrevet
7
.
I stærk kontrast til disse krav viser de seneste data fra OECD's PISA-undersøgelse, at hver
femte elev i Den Europæiske Union (EU) har utilstrækkelige færdigheder inden for læsning,
matematik eller naturfag
8
. Foruroligende nok er tendensen med hensyn til dårlige resultater
for EU som helhed blevet forværret mellem 2012 og 2015. I de lande, der indgik i OECD's
undersøgelse af voksnes færdigheder (PIAAC) fra 2012, har mellem 4,9 % og 27,7 % af den
voksne befolkning kun læse- og skrivefærdigheder på laveste niveau, og mellem 8,1 % og
31,7 % har kun regnefærdigheder på laveste niveau.
9
Hertil kommer, at 44 % af EU's befolkning har ringe eller ingen (19 %) digitale
færdigheder
10
, på trods af at hastigheden af den teknologiske og digitale forandring har stor
indflydelse på vores økonomier og samfund. Den hastige digitale omstilling af økonomien
betyder, at der i næsten alle job nu kræves digitale færdigheder i et vist omfang, ligesom
sådanne færdigheder også er nødvendige for at deltage i samfundet som helhed. Digitale
færdigheder er nu lige så vigtige som læse-, skrive- og regnefærdigheder, og Europa har
derfor behov for digitalt kompetente mennesker, der ikke kun er i stand til at anvende, men
også spille en innovativ rolle og føre an i anvendelsen af de pågældende teknologier.
Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er retten til inklusiv
uddannelse og livslang læring af høj kvalitet
11
. Det ikke at have de nødvendige kompetencer
til vellykket deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet øger risikoen for arbejdsløshed,
fattigdom og social udstødelse. Manglen på kompetencer lægger hindringer i vejen for
inklusiv og bæredygtig vækst, men også for erhvervslivets konkurrencedygtighed og evne til
innovation. Som forskning på området viser, går forbedring af grundlæggende læse-, skrive-
og regnefærdigheder samt digitale kompetencer hånd i hånd med udvikling af en lang række
nøglekompetencer, og forbedring af disse færdigheder er navnlig nært forbundet med
6
7
8
9
10
11
Kommissionens meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur
—
Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017
(
COM(2017) 673 final
).
Konklusioner fra møde i Det Europæiske Råd den 14. december 2017,
EUCO 19/17
OECD (2016), Resultaterne af PISA-undersøgelsen 2015,
https://www.oecd.org/pisa/pisa-2015-results-in-
focus.pdf
.
Europa-Kommissionen (2016), PISA 2015:
EU-resultater og indledende konklusioner på Europas
uddannelsespolitik,
https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/pisa-2015-eu-policy-note_en.pdf
.
Europa-Kommissionen
(2016),
Uddannelsesovervågningsrapport,
s.
81,
http://ec.europa.eu/education/sites/education/files/monitor2016_en.pdf
.
Europa-Kommissionen (2017), Den digitale resultattavle 2017,
https://ec.europa.eu/digital-single-
market/en/digital-scoreboard
.
Meddelelse fra Kommissionen om etablering af en europæisk søjle for sociale rettigheder (
COM(2017) 250
final
).
DA
3
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0004.png
personlig
udvikling
samt
12
medborgerkompetencer .
udvikling
af
læringsmæssige
kompetencer
og
I 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet henstillingen om nøglekompetencer for livslang
læring
13
. Det blev heri henstillet til medlemsstaterne, at de udvikler nøglekompetencer til alle
som led i deres strategier for livslang læring. I bilaget hertil, "Europæisk referenceramme for
nøglekompetencer", beskrives de kompetencer, som enhver har brug for med henblik på
personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab.
Medlemsstaterne blev anmodet om at anvende referencerammen for at sikre, at deres
grundlæggende uddannelsessystemer giver alle unge mulighed for at udvikle
nøglekompetencer i et omfang, der ruster dem til voksenlivet, og at voksne kan udvikle og
opdatere deres nøglekompetencer gennem hele livet.
Siden 2006 er der sket en hurtig udvikling af de måder, hvorpå uddannelse og læring finder
sted: Øget anvendelse af teknologi, forbedret fjernundervisning og øget ikke-formel læring
via anvendelse af mobile digitale apparater har indflydelse på mulighederne for at tilegne sig
kompetencer. Erfaringer fra det seneste årti har vist, at der er behov for, at uddannelses- og
læringsmiljøer udnytter disse nye muligheder bedre med henblik på aktivt at støtte
udviklingen af kompetencer gennem hele livet. Der er behov for at styrke læringserfaringerne
for alle lærende og på tværs af fagområder ved at øge samarbejdet mellem formelle og ikke-
formelle uddannelses- og læringsmiljøer. Dette kan opnås via fremme af tværfaglig læring,
problembaseret læring, praktikophold og arbejdsbaseret læring.
Formålet med den foreslåede henstilling er at forbedre udviklingen af nøglekompetencer for
alle gennem hele livet og fremme foranstaltninger, der er nødvendige for at nå dette mål. I
henstillingen opfordres medlemsstaterne til at ruste folk bedre til arbejdsmarkeder under
forandring og til aktivt medborgerskab i stadig mere forskelligartede, mobile, digitale og
globale samfund samt til at udvikle læring i alle faser af livet. De opfordres navnlig til at
investere i basale færdigheder, kompetencer inden for iværksætteri, digitale kompetencer og
sproglige kompetencer for at sætte alle i stand til at deltage aktivt i samfundet og økonomien.
De opfordres også til at investere i STEM-kompetencer med henblik på at fremme
naturvidenskabelig forståelse og gøre det mere attraktivt at forfølge en karriere inden for
STEM. Den foreslåede henstilling erstatter henstillingen om nøglekompetencer for livslang
læring, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2006
14
. Formålet med
henstillingen er at:
støtte gennemførelsen af det første princip i den europæiske søjle for sociale
rettigheder, hvor der lægges vægt på, at "(a)lle har ret til inkluderende uddannelse og
livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder,
der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede
overgange til arbejdsmarkedet", samt af det fjerde princip, hvor der lægges vægt på
retten "til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre udsigterne til beskæftigelse
eller selvstændig virksomhed", herunder retten "til at modtage støtte til jobsøgning,
uddannelse og omskoling."
støtte udviklingen af et europæisk uddannelsesområde ved at skabe enighed om de
nøglekompetencer, som alle lærende har brug for, ved at støtte mobiliteten for
12
13
14
OECD (2015), Skills for Social Progress: The Power of Social and Emotional Education,
http://www.oecd.org/edu/skills-for-
social-progress-9789264226159-en.htm
.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang
læring
2006/962/EF)
.
(2006/962/EF), se fodnote 13.
DA
4
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
lærende og uddannelsespersonale og ved navnlig at støtte udviklingen af sproglige
kompetencer med henblik på at lette mobiliteten og samarbejdet i Europa
støtte udviklingen af kompetencer inden for iværksætteri med henblik på at udvikle
essentielle færdigheder og holdninger, herunder kreativitet, initiativtagning,
teamwork, risikoforståelse og ansvarsbevidsthed
adressere skiftende krav til kompetencer, herunder grundlæggende færdigheder,
digitale kompetencer, kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi,
ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og lægge vægt på foranstaltninger, der
kan støtte udvikling af kompetencer på disse områder
understrege vigtigheden af aktivt medborgerskab, fælles værdier og grundlæggende
rettigheder
indarbejde resultaterne af De Forenede Nationers (FN's) tiår for uddannelse for
bæredygtig udvikling og udnytte fremdriften fra FN's mål for bæredygtig udvikling
nr. 4
—
Uddannelse 2030
yde bistand til medlemsstaterne samt uddannelses- og læringsmiljøer og
uddannelsespersonale, således at de bliver bedre til at støtte udviklingen af
kompetencer, ved at fastsætte god praksis for støtte af udviklingen af
nøglekompetencer
bidrage til udformningen af den fremtidige strategiramme for det europæiske
samarbejde på uddannelsesområdet ved at fremme en fælles forståelse af
nøglekompetencer
støtte anvendelsen af EU-finansieringskilder som for eksempel Erasmus+, de
europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020.
Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene giver yderligere
dokumentation for tidligere erfaringer med gennemførelsen af henstillingen om
nøglekompetencer for livslang læring fra 2006, leverer en analyse, der støtter den nye
henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, og giver eksempler på igangværende
politikker og projekter, der støtter udviklingen af kompetencer i et livslangt læringsperspektiv.
Baggrund
Nøglekompetencer er de kompetencer, som alle mennesker har brug for med henblik på
personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab.
De består af "viden,
færdigheder og holdninger"
og rækker ud over ren (akademisk) "viden".
I den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 (i det
følgende benævnt "referencerammen") blev der indkredset otte nøglekompetencer:
Kommunikativ kompetence i modersmålet
Kommunikativ kompetence i fremmedsprog
Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence
Digital kompetence
Læringskompetence
Sociale kompetencer og medborgerkompetencer
Initiativ og iværksætterånd og
DA
5
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0006.png
Kulturel bevidsthed og udtryksevne.
Siden referencerammen blev vedtaget, er den og dens underliggende idé blevet anvendt af
medlemsstater og interesserede parter, og et flertal af medlemsstaterne har gennemført
reformer i forbindelse hermed. Der er stor variation i disse reformer, og det har taget tid for
medlemsstaterne at tage definitionen af nøglekompetencer til sig. Størstedelen af reformerne
er sket inden for skoleuddannelse og erhvervsuddannelse. Der er konstateret fremskridt med
hensyn til nøglekompetencer, der er nært forbundet med traditionelle "fag" i skolen, som for
eksempel kommunikativ kompetence på modersmålet og på fremmedsprog samt matematisk
kompetence, snarere end med hensyn til kompetencer, der går på tværs af traditionelle "fag",
som for eksempel det "at lære at lære", iværksætterkompetence, social kompetence og
medborgerkompetence
15
.
Uddannelses- og læringsmiljøerne står over for en række udfordringer med hensyn til
anvendelse af kompetenceorienterede tilgange til undervisning og læring. Skal en lærende
bevæge sig fra en forholdsvis statisk opfattelse af pensum til en dynamisk definition af den
viden og de færdigheder og holdninger, som vedkommende skal udvikle i løbet af
læringsprocessen, er der behov for et paradigmeskifte inden for uddannelse og læring, der har
indflydelse på tilrettelæggelsen og vurderingen heraf.
Hertil kommer, at behov for kompetencer ikke er statiske; de ændrer sig gennem hele livet.
De kompetencer, der tilegnes i skolen, skal udvikles for fortsat at være brugbare gennem hele
livet, og opdatering af kompetencer og tilegnelse af nye kompetencer som svar på skiftende
behov er en livslang proces. Enhver skal derfor have mulighed for at udvikle sine
kompetencer gennem hele livet.
Denne henstilling indeholder ikke blot en opdateret europæisk referenceramme for
nøglekompetencer for livslang læring, men beskriver også god praksis for støtte af
udviklingen af kompetenceorienterede tilgange til uddannelse, herunder ikke-formel læring,
og dét i et livslangt læringsperspektiv.
•
Sammenhæng med de gældende regler på området
Der er i Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af
strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) fastsat klare
prioriteter med hensyn til udvikling af "relevant viden og relevante kvalifikationer og
kompetencer af høj kvalitet udviklet i løbet af livslange læringsforløb, der fokuserer på
læringsresultaterne med henblik på beskæftigelsesegnethed, innovation, aktivt medborgerskab
og trivsel"
16
.
Der opfordres i Kommissionens meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem
uddannelse og kultur
17
til investering i mennesker og deres uddannelse og til at det sikres, at
uddannelsessystemerne hjælper alle lærende til at tilegne sig den viden og de færdigheder og
kompetencer, der anses for at være essentielle i dagens verden. Der skabes også en stærk
forbindelse mellem en fælles forståelse af de kompetencer, som alle har brug for, og
oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde.
15
16
17
Europa-Kommissionen (2017), Gennemgang af litteraturen om reformer i forbindelse med europæiske
referenceramme
for
nøglekompetencer
for
livslang
læring
fra
2006,
https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/key-competences-consultation-2017-strategy_en.pdf
.
Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) Nye prioritetsområder for det europæiske
samarbejde på uddannelsesområdet (
EUT 2015/C 417/04
).
COM(2017) 673 final, se fodnote 6.
DA
6
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0007.png
Revisionen af Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 blev
bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa og har til formål at udvikle en fælles og
opdateret forståelse af nøglekompetencer, at medvirke til, at de indføres i
uddannelsesprogrammerne, og at støtte bedre udvikling og vurdering heraf
18
.
I initiativet "Investering i Europas unge", der blev vedtaget den 7. december 2016
19
, og de
efterfølgende meddelelser om skoleudvikling og fremragende undervisning
20
samt
modernisering af videregående uddannelse
21
fra maj 2017 understregede Kommissionen
yderligere behovet for at investere i kompetenceudvikling og yderligere ambitioner på dette
område.
I "Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne", der blev
vedtaget i december 2016, henstilles der til, at voksne med et lavt niveau af færdigheder,
viden og kompetencer, afhængigt af deres individuelle behov, får mulighed for at tilegne sig
et minimumsniveau af læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer og/eller
tilegne sig et bredere sæt af færdigheder, viden og kompetencer på grundlag af Rådets
henstilling om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006.
I Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring
22
blev medlemsstaterne opfordret til senest i 2018, i overensstemmelse med nationale
omstændigheder og særlige forhold, og som de anser for passende, at have indført ordninger
for validering af ikke-formel og uformel læring, der sætter den enkelte i stand til at få
valideret viden, færdigheder og kompetencer, som er opnået gennem ikke-formel og uformel
læring, og til at få anerkendt disse kvalifikationer helt eller eventuelt delvist.
Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for
livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april
2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang
læring
23
leverer en fælles referenceramme med henblik på at hjælpe den enkelte og
organisationer til at sammenligne forskellige kvalifikationssystemer og kvalifikationsniveauer
heri.
Europass-rammen
24
hjælper folk til at kommunikere bedre og beskrive deres kompetencer og
kvalifikationer.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
I sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur
understreger Kommissionen, at uddannelse udgør grundlaget for en kreativ og produktiv
arbejdsstyrke og med tiden for en modstandsdygtig økonomi. Den fremhæver behovet for at
investere i mennesker, deres kompetencer og deres muligheder. Den peger navnlig på behovet
for en øget indsats med hensyn til at støtte udviklingen af nøglekompetencer
25
.
18
19
Meddelelse fra Kommissionen om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (
COM(2016) 381 final
.
Meddelelse fra Kommissionen om investering i Europas unge (COM(2016) 940 final),
Meddelelse fra Kommissionen om
forbedret og moderniseret uddannelse (
COM(2016)941 final
).
20
Meddelelse fra Kommissionen om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i
livet
COM(2017) 248 final
.
21
Meddelelse fra Kommissionen om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (
COM(2017) 247 final
.
22
Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (
EUT/C 398/01
).
23
Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring
(
EUT/C 189/15
).
24
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i
kvalifikationer og kompetencer (Europass)
(2004/2241/EF).
25
COM(2017) 673 final, se fodnote 6.
DA
7
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0008.png
Under den europæiske søjle for sociale rettigheder lægges der vægt på "retten til inkluderende
uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig
færdigheder, der sætter [enhver] i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage
vellykkede overgange til arbejdsmarkedet" samt "retten til efteruddannelse og omskoling"
26
.
I forslaget til Rådets henstilling om fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske
dimension i undervisningen
27
lægges der navnlig vægt på medborgerkompetencer, jf. bilaget
til samme henstilling. Der beskrives en række foranstaltninger, som medlemsstaterne kan
træffe med støtte fra Unionen.
I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for digital uddannelse
28
beskrives
det, hvorledes uddannelsessystemer kan gøre bedre brug af innovation og digital teknologi
samt støtte udviklingen af relevante digitale kompetencer, der er nødvendige for at leve og
arbejde i en tid med hurtig digital forandring. Handlingsplanen for digital uddannelse har
specifikt fokus på grunduddannelsessystemer og omfatter skoler, erhvervsuddannelser og
videregående uddannelser.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Initiativet er i overensstemmelse med artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF). Det fremgår af artikel 165, at Unionen skal bidrage til
udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne
og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes
ansvar for indholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne. Ifølge artikel 166 skal
Unionen iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes
aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af
erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.
Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende
forpligtelser for medlemsstaterne. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvorledes de
gennemfører denne henstilling i overensstemmelse med deres nationale forhold.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Mens mange medlemsstater har deres egne nationale kompetencerammer for uddannelse, er
der for øjeblikket begrænset udveksling af god praksis med henblik på yderligere at støtte
kompetenceorienteret uddannelse og læring.
Merværdien ved denne henstilling på EU-plan er Unionens evne til at:
udarbejde en fælles referenceramme for de nøglekompetencer, som der er
behov for
fremme en fælles forståelse for livslang læring
gøre det lettere at dele deling, viden og god praksis
støtte initiativer på EU-plan med henblik på udvikling af kompetencer
26
27
28
COM(2017) 250 final, se fodnote 11.
COM(2018) 23 final
COM(2018) 22 final
DA
8
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0009.png
•
støtte udarbejdelsen af kompetencerammer, der vil kunne hjælpe til at definere
udbytte af læring og danne grundlag for vurderings- og valideringspraksisser
støtte evalueringen af udviklingen af kompetencer og overvåge fremskridt på
EU-plan.
Proportionalitet
Forslaget støtter en fælles forståelse af nøglekompetencer for livslang læring og danner
grundlag for, at medlemsstater og Kommissionen kan dele god praksis, og for udvikling af
politikker på både nationalt plan og EU-plan, der støtter tilegnelsen af nøglekompetencer.
Forslaget omfatter alle uddannelsesniveauer, formel, ikke-formel og uformel læring samt alle
aldersgrupper. Da medlemsstaternes forpligtelser er af frivillig art, og da hver medlemsstat
selv vælger sin tilgang, anses foranstaltningen for at være i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet.
•
Valg af retsakt
For at bidrage til opfyldelsen af målene i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde tillader nævnte traktat, at Rådet vedtager henstillinger på forslag af
Kommissionen.
En rådshenstilling er et egnet instrument på uddannelsesområdet, hvor Unionen har
understøttende kompetence, og er et instrument, der ofte er blevet anvendt til EU-indsatser på
uddannelsesområdet. Som retligt instrument signalerer den, at medlemsstaterne forpligter sig
på foranstaltningerne i teksten, og den giver et solidt politisk grundlag for samarbejde på det
pågældende område, samtidig med at medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet
respekteres fuld ud.
3.
•
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Høringer af interesserede parter
Ikke relevant.
Begyndende med "Education, Training and Youth Forum" i oktober 2016 er der blevet
afholdt en række særlige konsultationsmøder og ekspertseminarer. Revisionen af henstillingen
om nøglekompetencer fra 2006 blev også i vidt omfang drøftet med medlemsstaternes
repræsentanter under den højtstående ET 2020-gruppes møder, møderne for
generaldirektørerne for skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse
samt mødet for rådgivningsudvalget for erhvervsuddannelse, Kulturudvalget og
rådgivningsudvalget for ungdomspasset.
Der blev afholdt en offentlig onlinehøring fra den 22. februar til den 19. maj 2017, og denne
høring resulterede i næsten 500 svar og 69 positionspapirer. Bidragene er udtryk for god
dækning af uddannelsesministerier og ikke-statslige interesserede parter. Høringsprocessen
blev afsluttet med en konference i Bruxelles den 14. juni 2017
29
.
Resultaterne af høringen bekræfter relevansen af den europæiske referenceramme for
nøglekompetencer. Respondenterne bekræftede, at der er behov for ændringer for at sikre, at
29
Europa-Kommissionen (2017), Rapport om resultaterne af høringen af interesserede parter,
https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/2017-key-competences-consultation-review_en.pdf
.
DA
9
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0010.png
den afspejler det seneste årtis politiske, sociale, økonomiske, økologiske og teknologiske
udvikling.
De vigtigste resultater af den offentlige onlinehøring er, at:
et flertal af respondenterne værdsætter referencerammen som et relevant redskab til
uddannelse og læring (77 %)
et flertal af respondenterne mener, at der er behov for at indføre mindre ændringer i
referencerammen (65 %)
respondenterne understreger behovet for yderligere at støtte anvendelse af
referencerammen samt
kompetenceorienteret uddannelse og læring i Europa.
Onlinehøringen, positionspapirerne og konsultationsmøderne/konferencerne understregede
behovet for at:
adressere efterspørgslen efter læse- og skrivekompetencer samt sproglige og
kommunikative kompetencer i dagens flersprogede og kulturelt
forskelligartede samfund
adressere de hurtigt skiftende digitale og teknologiske omgivelser ved at
opdatere definitionen af digitale kompetencer Der bør i en sådan opdatering
gøres brug af de erfaringer, der er opnået med hensyn til udvikling og støtte af
anvendelsen af den nu meget brugte digitale kompetenceramme
30
yderligere forbedre udviklingen af kompetencer inden for matematik,
naturvidenskab og teknologi
fremhæve vigtigheden af personlige og interpersonlige færdigheder
(sommetider omtalt som "livsfærdigheder", "sociale og følelsesmæssige
færdigheder" eller "bløde færdigheder"), da de hjælper den enkelte til at
håndtere usikkerhed og forandring. Det foreslås at styrke færdigheder som for
eksempel kritisk tænkning, teamwork, interkulturelle færdigheder og
problemløsning yderligere i referencerammen
lægge vægt på bæredygtighed i henstillingen som følge af FN's tiår for
uddannelse for bæredygtig udvikling (2005-2014) og i lyset af de globale mål
for bæredygtig udvikling, herunder på uddannelsesområdet, for 2030
fremhæve medborgerkompetencer og vigtigheden af medborgerskab, fælles
værdier og menneskerettigheder. Det er af stadig større vigtighed at sætte den
enkelte i stand til at handle som ansvarlige, aktive mennesker, der kan bidrage
til fredelige, tolerante, inklusive og sikre samfund. I den forbindelse foreslås
det endvidere at styrke mediekendskab og interkulturelle færdigheder
fremhæve kreativitet samt evnen til at planlægge og forvalte processer samt
håndtere risiko som en del af den informerede beslutningstagning, der er et
30
Europa-Kommissionen (2014), Den digitale kompetenceramme,
competence-framework
.
https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomp/digital-
DA
10
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0011.png
afgørende aspekt af iværksætterkompetence. Der var et ønske om at bringe den
opdaterede definition i overensstemmelse med EntreComp-rammen
31
tage hensyn til en bred vifte af samtidige kulturelle udtryksformer og desuden
lægge vægt på mulighederne for udvikling af ens egen kulturelle identitet. Der
bør lægges vægt på fordomsfrie holdninger til andre kulturer og til kulturelle
forskelle.
Høringen bekræftede, at der i anvendelsen af referencerammen har været fokus på formel
læring på primær- og sekundærtrinnet. Der er derfor behov for at skabe en tættere forbindelse
til andre former for uddannelse, som for eksempel dagtilbud, erhvervsuddannelse,
voksenuddannelse og ikke-formel læring.
Endelig blev det
—
for yderligere at støtte anvendelsen af referencerammen
—
foreslået at
styrke vejledningen og støtten til uddannelsespersonalet og at undersøge, hvorledes der kan
støttes op om tilgange til vurdering, både som en del af uddannelses- og læringsprocesserne
og som styring af uddannelse.
•
Indhentning og brug af ekspertise
Forslaget er baseret på en lang række rapporter og undersøgelser om virkningen af
henstillingen om nøglekompetencer fra 2006, reformer i medlemsstaterne i forbindelse
hermed og relevante EU-finansierede projekter. I den fælles situationsrapport fra Rådet og
Europa-Kommissionen fra 2010 blev der kigget på medlemsstaternes første erfaringer med at
skifte til kompetenceorienterede uddannelsesprogrammer
32
. Resultaterne af KeyCoNet
33
, et
europæisk politiknetværk for udvikling af nøglekompetencer i skoleuddannelse, samt
Eurydicerapporten fra 2012
34
giver et godt overblik over anvendelsen af referencerammen i
skoleuddannelse. Cedefoprapporterne
35
giver indsigt i, i hvilket omfang referencerammen
spiller en rolle med hensyn til erhvervsuddannelse.
Der blev også indsamlet dokumentation via undersøgelser iværksat med henblik på
revisionen, herunder en gennemgang af litteraturen om anvendelsen af den europæiske
referenceramme og en sammenlignende analyse af internationale og nationale
kompetencerammer
36
.
Med hensyn til specifikke kompetencer var arbejdet baseret på undersøgelser af og rapporter
om disse områder, som for eksempel nylige rapporter om tilegnelse af læse- og
skrivefærdigheder og sprog
37
, undervisning i naturvidenskab
38
, undervisning i sociale og
31
Europa-Kommissionen
(2017),
Kompetencerammen
for
iværksætteri,
32
33
34
35
https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/eur-scientific-and-technical-research-reports/entrecomp-entrepreneurship-competence-
framework
.
Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for
uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (
2010/C 117/01).
Udvikling af nøglekompetencer i Europa.
Initiativkatalog,
http://keyconet.eun.org
.
Europa-Kommissionen (2012), Udvikling af nøglekompetencer i skolen i Europa: Politiske udfordringer og muligheder,
https://www.ddooss.org/informes/School_in_Europe.pdf
.
Cedefop (2015), Stronger VET for better lives,
http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-
resources/publications/3067
,
Cedefop
(2016),
Key
competences
in
vocational
education
and
training,
http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/country-reports/key-competences-in-vet
.
Europa-Kommissionen (2017), Gennemgang af litteraturen om reformer i forbindelse med europæiske referenceramme for
nøglekompetencer for livslang læring fra 2006. Europa-Kommissionen (2017), Støtte af høringen af interesserede parter i
forbindelse med revisionen af nøglekompetencer, rapport nr. 1: Sammenlignende analyse af nationale og internationale
kompetencerammer.
36
37
38
Europa-Kommissionen (2017), Nytænkning af sprog og sproglig mangfoldighed i skolen,
https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/rethinking-language-report_en.pdf
.
Europa-Kommissionen (2015), Undervisning i naturvidenskab for ansvarligt medborgerskab,
http://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_science_education/KI-NA-26-893-EN-N.pdf,
Europa-Kommissionen
(2011),
DA
11
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0012.png
følelsesmæssige kompetencer
39
, undervisning i medborgerskab
40
, undervisning i
iværksætteri
41
samt undervisning i medborgerskabskompetencer
42
og kulturel
bevidsthed/kulturelle udtryksformer
43
.
I revisionen blev der også taget hensyn til rapporter og undersøgelser fra OECD, Unesco og
Europarådet, der er involveret i definitionen af kompetencerammer på uddannelses- og
læringsområdet
44
. En anden relevant kilde til oplysninger var Det Fælles Forskningscenters
(JRC's) arbejde, navnlig med hensyn til digitale kompetencer og iværksætterkompetencer
45
.
•
Konsekvensanalyse
I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede
aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget
en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget skete på baggrund af tidligere
undersøgelser, høringer af medlemsstaterne og den offentlige høring.
•
•
Målrettet regulering og forenkling
Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
Ikke relevant.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette initiativ kræver ikke yderligere midler fra EU-budgettet.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
For at støtte gennemførelsen foreslår Kommissionen at udarbejde supplerende
vejledningsmateriale, der adresserer vanskelighederne ved gennemførelse af
kompetenceorienteret uddannelse og læring, i samarbejde med medlemsstaterne.
Kommissionen har til hensigt at aflægge rapport om anvendelsen af henstillingen i forbindelse
med det europæiske samarbejde på uddannelses- og læringsområdet.
•
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
Undervisning i naturvidenskab i Europa: Nationale politikker, nationale praksisser og national forskning,
http://ec.europa.eu/research/science-society/document_library/pdf_06/report-rocard-on-science-education_en.pdf
.
Cefai C., Bartolo P.A., Cavioni V., Downes, P.(2017), Integrating Social and Emotional Education (SEE) in the School
Curriculum across the EU, NESET II report, Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, endnu ikke udgivet
39
40
41
42
skolen
https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/news/20171106-citizenship-education-school-europe-2017_en
.
Europa-Kommissionen
(2016),
Undervisning
i
iværksætteri
i
skolen
https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/mwikis/eurydice/images/4/45/195EN.pdf
.
Europa-Kommissionen
(2017),
Undervisning
i
medborgerskab
i
i
i
Europa,
Europa,
43
44
45
IEA (2017), International Civic and Citizenship Study (ICCS), endnu ikke udgivet JRC (2011) Civic Competence Composite
Indicator (CCCI-2): Measuring Young People's Civic Competence across Europe based on the IEA International Citizenship and
Civic Education study,
http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC68398/lbna25182enn.pdf
.
Europa-Kommissionen (2016), Håndbog i kulturel bevidsthed og kulturelle udtryksformer,
https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/6066c082-e68a-11e5-8a50-01aa75ed71a1
.
UNESCO Global Citizenship Education,
https://en.unesco.org/gced;
Europarådets "Reference Framework of Competences for
Democratic Culture", OECD Education 2030,
https://www.coe.int/en/web/education/competences-for-democratic-culture
.
Den digitale kompetenceramme, kompetencerammen for iværksætteri, se fodnote 30 og 31.
DA
12
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0013.png
•
Nærmere redegørelse for de specifikke bestemmelser i forslaget
Bestemmelser vedrørende medlemsstaterne
Medlemsstaterne opfordres til at styrke udviklingen af nøglekompetencer for alle lærende,
navnlig lærende fra ugunstigt stillede miljøer. De opfordres til at øge indsatsen for at hæve
niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder (læse-, skrive og regnefærdigheder samt
grundlæggende digitale færdigheder), digitale kompetencer og iværksætterkompetencer,
STEM-kompetencer samt sproglige kompetencer. Medlemsstaterne anmodes, hvor det er
nødvendigt, om at styrke deres støtte til kompetenceorienterede tilgange til undervisning og
læring i alle uddannelses- og læringsmiljøer.
I tillæg til en opdateret europæisk referenceramme for nøglekompetencer foreslås der
forskellige former for god praksis med hensyn til at støtte personale i alle uddannelses- og
læringsmiljøer i at tilrettelægge kompetenceorienteret læring og med hensyn til yderligere
udvikling af vurderingen af nøglekompetencer. For at støtte udviklingen af nøglekompetencer
er der behov for at skabe og anvende en række supplerende tilgange til og sammenhænge for
læring. Medlemsstaterne tilskyndes til at støtte yderligere udvikling heraf.
I henstillingen lægges der også vægt på behovet for at støtte FN's mål for bæredygtig
udvikling ved at strømline dem i uddannelse og ikke-formel læring.
Medlemsstaterne opfordres til at aflægge rapport om erfaringer og fremskridt med hensyn til
bestemmelserne om nøglekompetencer.
Bestemmelser vedrørende Kommissionen
Kommissionen foreslår at udarbejde yderligere supplerende vejledningsmateriale om
kompetenceorienterede tilgange til uddannelse og læring og at støtte initiativer med henblik
på at udvikle og fremme uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling i forbindelse med FN's
mål for bæredygtig udvikling nr. 4 om inklusiv og bæredygtig uddannelse af høj kvalitet og
muligheder for livslang læring for alle
46
.
Kommissionen foreslår at udvikle en resultattavle for at overvåge udviklingen af
nøglekompetencer og oplyse om de foranstaltninger, der gennemføres for at støtte
udviklingen af kompetencer. Den har til hensigt at udarbejde et forslag til fremtidige
europæiske benchmarks for kompetenceudvikling i forbindelse med den næste cyklus i
strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet.
46
FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4,
https://sustainabledevelopment.un.org/sdg4
.
DA
13
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0014.png
2018/0008 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om nøglekompetencer for livslang læring
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165
og 166,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Under det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder
47
er det fastsat,
at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med
henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage
fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet. Det er
også fastsat, at alle har ret "til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre
udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, til uddannelse og
efteruddannelse, til fortsat uddannelse og til støtte til jobsøgning". Udvikling af
kompetencer er et af målene med det europæiske uddannelsesområde og er et middel
til at "udnytte det fulde potentiale af uddannelse og kultur som drivkraft til job, social
retfærdig og aktivt medborgerskab og samtidig et middel til at opleve europæisk
identitet i al dens mangfoldighed"
48
.
Folk har behov for det rette sæt af færdigheder og kompetencer, hvis den nuværende
levestandard, den høje beskæftigelsesrate og den sociale sammenhængskraft skal
opretholdes i morgendagens samfund og arbejdsunivers
49
. Det at støtte mennesker i
hele Europa i at opnå de færdigheder og kompetencer, de har brug for med henblik på
personlig udfoldelse, beskæftigelsesegnethed og social inklusion, hjælper til at styrke
Europas modstandsdygtighed i en tid med hurtige og gennemgribende forandringer.
I 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union en henstilling
om nøglekompetencer for livslang læring. I denne henstilling blev medlemsstaterne
anmodet om "at udvikle nøglekompetencer til alle som led i deres strategier for
livslang læring, herunder deres strategier for at udrydde analfabetisme, og gøre brug af
bilagets "Nøglekompetencer for livslang læring
—
en europæisk referenceramme
50
".
Henstillingen har siden vedtagelsen været et vigtigt referencedokument med hensyn til
udvikling af kompetenceorienteret uddannelse og læring.
(2)
(3)
47
48
49
50
COM(2017) 250 final, se fodnote 11.
COM(2017) 673 final, se fodnote 6.
Kommissionens
oplæg
om
Europas
https://ec.europa.eu/commission/publications/reflection-paper-social-dimension-europe_da
.
(2006/962/EF), se fodnote 13.
Europa-Kommissionen
(2017
),
sociale
dimension,
DA
14
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0015.png
(4)
Kompetencekravene har ændret sig frem til i dag, da der nu er flere job, der er
automatiserede, da teknologier spiller en stadig større rolle på alle arbejds- og
livsområder, og da iværksætterkompetencer, sociale kompetencer og
medborgerkompetencer bliver stadig vigtigere med hensyn til at sikre
modstandsdygtighed og evnen til at tilpasse sig forandring.
Samtidig viser internationale undersøgelser som for eksempel PISA
51
og PIAAC
52
, at
der er en konstant stor andel af teenagere og voksne med utilstrækkelige
grundlæggende færdigheder. I 2015 havde hver femte elev alvorlige vanskeligheder
med hensyn til at udvikle tilstrækkelige færdigheder inden for læsning, matematik og
naturvidenskab
53
. I nogle lande har op til en tredjedel af den voksne befolkning kun
læse-, skrive og regnefærdigheder på laveste niveau
54
. 44 % af Unionens befolkning
har ringe eller ingen (19 %) digitale færdigheder
55
.
Det er derfor mere relevant end nogensinde at investere i grundlæggende færdigheder.
Uddannelse af høj kvalitet, herunder eksterne skoleaktiviteter, og en bred tilgang til
kompetenceudvikling forbedrer niveauet for tilegnelse af grundlæggende
færdigheder
56
. I et samfund, der bliver stadig mere mobilt og digitalt, er der desuden
behov for at udforske nye veje til læring
57
.
Digitale teknologier har indflydelse på
uddannelse og læring, fordi de skaber mere fleksible læringsmiljøer, der er tilpasset
behovene i et meget mobilt samfund
58
.
Revisionen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006 blev
bebudet i den nye dagsorden for færdigheder i Europa, i anerkendelse af at investering
i færdigheder og kompetencer og i en fælles og opdateret forståelse af
nøglekompetencer er et første skridt hen imod uddannelse og ikke-formel læring i
Europa
59
.
Som et svar på de samfundsmæssige og økonomiske ændringer, som en afspejling af
drøftelserne om fremtidens arbejdsliv og i overensstemmelse med den offentlige
høring om revisionen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring fra
2006 er der behov for at revidere både henstillingen og den europæiske
referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring samt opdatere dem med
særligt fokus på fremme af iværksætterkultur.
Udviklingen af nøglekompetencer, valideringen heraf og gennemførelsen af
kompetenceorienteret uddannelse og læring bør støttes ved at fastsætte god praksis
med hensyn til at støtte uddannelsespersonalet i deres opgaver og forbedre deres
uddannelse, opdatere vurderings- og valideringsmetoder og -værktøjer og indføre nye,
innovative former for uddannelse og læring
60
. På baggrund af erfaringerne fra det
OECD's program for international elevevaluering,
http://www.oecd.org/pisa/
.
OECD's program for international vurdering af voksnes kompetencer,
http://www.oecd.org/skills/piaac/
.
OECD (2016), Resultaterne af PISA-undersøgelsen 2015, se fodnote 8.
Europa-Kommissionen (2016), Uddannelsesovervågningsrapport 2016, se fodnote 9.
Europa-Kommissionen digitale resultattavle 2017.
OECD (2016), Resultaterne af PISA-undersøgelsen 2015, se fodnote 8.
Europa-Kommissionen (2017), Oplæg om styring af globaliseringen, se fodnote 4.
Meddelelse fra Kommissionen "Nytænkning på uddannelsesområdet:
investering
socioøkonomiske resultater (
COM(2012) 669 final
).
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
51
52
53
54
55
56
57
58
i kvalifikationer for bedre
59
60
COM(2016) 381 final, se fodnote 18.
Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og
erhvervsuddannelse 2010" (2010/C 117/01), se fodnote 32
Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om
gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)
(2015/C
417/04)
.
DA
15
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0016.png
seneste årti er formålet med denne henstilling at tage fat på de udfordringer, der er
forbundet med at gennemføre kompetenceorienteret uddannelse og læring.
(10)
Støtte af valideringen af kompetencer vil sætte den enkelte i stand til at få valideret
sine kompetencer og få anerkendt disse kvalifikationer helt eller eventuelt delvist
61
.
Valideringen kan bygge videre på nuværende ordninger for validering af ikke-formel
og uformel læring samt på den europæiske referenceramme for kvalifikationer
62
, der
leverer en fælles referenceramme for sammenligning af kvalifikationer og viser, hvilke
kompetencer der kræves for at få dem. Endvidere spiller vurdering en vigtig rolle for
strukturering af læringsprocesser og for vejledning, da vurdering hjælper folk til at
forbedre deres kompetencer, og dét også med hensyn til skiftende krav på
arbejdsmarkedet
63
.
Definitionen af det sæt af nøglekompetencer, der er nødvendigt for personlig
udfoldelse, beskæftigelsesegnethed og social inklusion, er ikke kun formet af
samfundsmæssige og økonomiske udviklinger, men også af forskellige initiativer i
Europa i løbet af det seneste årti. Der har været særlig opmærksomhed om forbedring
af grundlæggende færdigheder, investering i sprogundervisning, forbedring af digitale
kompetencer og iværksætterkompetencer, relevansen af fælles værdier for måden,
hvorpå vores samfund fungerer, og motivation af unge til at forfølge karrierer inden
for naturvidenskab. Disse udviklinger bør være afspejlet i referencerammen.
Under mål 4.7 for bæredygtig udvikling understreges behovet for at "sikre, at alle
elever tilegner sig den viden og de kompetencer, som er nødvendige for at fremme
bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og
bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en
fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel
mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling"
64
. Dette mål er
afspejlet i revisionen af referencerammen.
Sprogundervisningen, der bliver stadig vigtigere for moderne samfund og for
interkulturel forståelse og samarbejde, drager fordel af den fælles europæiske
referenceramme for sprog (CEFR)
65
. Denne ramme hjælper til at identificere de
vigtigste elementer i den pågældende kompetence og støtter læringsprocessen. Den
giver også grundlag for at definere sproglige kompetencer generelt og er afspejlet i
opdateringen af referencerammen.
Udviklingen af den digitale kompetenceramme
66
og kompetencerammen for
iværksætteri har vist sig at være værdifuld
67
med hensyn til at støtte udviklingen af
kompetencer. Tilsvarende tilbyder Europarådets kompetenceramme for demokratisk
kultur
68
et omfattende sæt af værdier, færdigheder og holdninger med henblik på
(11)
(12)
(13)
(14)
61
62
63
EUT/C 398/01, se fodnote 22.
EUT/C 189/15, se fodnote 23.
Rådets resolution af 28. maj 2004 om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang
vejledning,
http://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/pressData/ en/educ/104236.pdf
Rådets resolution af 21.
november 2008 om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring.
FN-resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, Ændring af vores samfund:
2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling (
http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E
).
Den
fælles
europæiske
referenceramme
for
sprog:
Læring, undervisning, vurdering
(CEFR)
https://www.coe.int/en/web/common-european-framework-reference-languages
.
Den digitale kompetenceramme, se fodnote 30.
Kompetencerammen for iværksætteri, se fodnote 31.
Competences for democratic culture
—
Living together as equals in culturally diverse democratic societies (2016),
https://rm.coe.int/16806ccc07.
64
65
66
67
68
DA
16
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0017.png
passende deltagelse i demokratiske samfund. Der er taget behørigt hensyn til alle disse
rammer i opdateringen af referencerammen.
(15)
Med henblik på at motivere unge til at forfølge karrierer inden for naturvidenskab,
teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) er der
—
gennem anvendelse af
problembaseret læring og inddragelse af en lang række samfundsaktører og
virksomheder
—
iværksat initiativer i hele Europa for at skabe tættere forbindelser
mellem undervisning i naturvidenskab og undervisning i humanistiske fag og andre
fag
69
. Mens definitionen af de pågældende kompetencer ikke har ændret sig meget i
årenes løb, bliver det stadig mere relevant at støtte udviklingen af STEM-kompetencer,
hvilket bør være afspejlet i denne henstilling.
Vigtigheden og relevansen af ikke-formel læring er indlysende, når man tænker på de
erfaringer, man kan gøre sig via ungdomsarbejde, frivilligt arbejde og græsrodssport.
Ikke-formel læring spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte udviklingen af
essentielle interpersonelle, kommunikative og kognitive færdigheder som for
eksempel kritisk tænkning, analytiske færdigheder, kreativitet, problemløsning og
modstandsdygtighed, der letter unges overgang til voksenliv, aktivt medborgerskab og
arbejdsliv
70
. Bedre samarbejde mellem forskellige læringsmiljøer hjælper til at fremme
en lang række tilgange til og sammenhænge for læring
71
.
Ved at adressere udviklingen af nøglekompetencer i et livslangt læringsperspektiv kan
der sikres støtte på alle niveauer af uddannelse og læring: Det drejer sig om udvikling
af dagtilbud af høj kvalitet
72
, yderligere forbedring af skoleuddannelse og sikring af
fremragende undervisning
73
, levering af opkvalificeringsforløb til voksne med ringe
færdigheder
74
samt yderligere udvikling af erhvervsmæssige grund- og
videreuddannelser
75
og modernisering af videregående uddannelser
76
.
Denne henstilling bør omfatte en lang række uddannelses- og læringsmiljøer, både
formelle og ikke-formelle, i et livslangt læringsperspektiv. Der bør i henstillingen
stræbes mod at skabe en fælles forståelse af kompetencer, der kan støtte overgange og
samarbejde mellem de forskellige læringsmiljøer. Henstillingen indeholder god
praksis, der kan adressere behovene hos uddannelsespersonale, herunder lærere,
undervisere, pædagoger, ledere af uddannelsesinstitutioner, medarbejdere med ansvar
for at uddanne kolleger, forskere og undervisere på universitetet, ungdomsarbejdere og
undervisere på voksenuddannelser samt arbejdsgivere og interesserede parter på
arbejdsmarkedet. Henstillingen adresserer også institutioner og organisationer,
herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der vejleder og
støtter folk i at forbedre deres kompetencer fra en tidlig alder og gennem hele livet.
Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud
—
(16)
(17)
(18)
(19)
69
70
Europa-Kommissionen (2014), Undervisning i naturvidenskab for ansvarligt medborgerskab, se fodnote 38.
71
72
73
74
75
76
Rådets konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af grundlæggende
livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og
arbejdslivet (22. maj 2017),
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9547-2017-INIT/en/pdf
.
Rådets konklusioner om styrkelse af det tværsektorielle politiksamarbejde med henblik på effektivt at
imødegå de socioøkonomiske udfordringer, som unge står over for (27. maj 2015) (
2015/C 172/03
).
Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i
skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence (27. maj 2015) (
2015/C 172/05
).
COM(2017) 248 final, se fodnote 20.
Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye
muligheder
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016H1224(01)&from=DA
.
EUT 2015/C 417/04,
bilag II.
COM(2017) 247 final, se fodnote 21.
for
voksne,
http://eur-
DA
17
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Medlemsstaterne bør:
1.
støtte retten til inklusiv uddannelse af høj kvalitet og til livslang læring og sikre, at
alle har mulighed for at udvikle nøglekompetencer, ved at anvende bilagets
"Nøglekompetencer for livslang læring
—
en europæisk referenceramme" fuldt ud og
styrke udviklingen af nøglekompetencer fra en tidlig alder og for alle mennesker som
del af nationale strategier for livslang læring
støtte unge og voksne, der er ugunstigt stillet, eller som har særlige behov, i at
realisere deres potentiale.
støtte udviklingen af nøglekompetencer med særlig opmærksomhed på:
at hæve niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder (læse- og
skrivefærdigheder, regnefærdigheder og grundlæggende digitale færdigheder) som
grundlag for yderligere læring og deltagelse i samfundet
at fremme tilegnelse af kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi,
ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og træffe foranstaltninger til at motivere
flere unge til at forfølge STEM-karrierer
øge og forbedre niveauet for digitale kompetencer på alle uddannelsesniveauer og
hos alle befolkningsgrupper
fremme iværksætterkompetencer, kreativitet og sans for initiativ, navnlig blandt
unge, og blandt andet ved at øge mulighederne for, at unge lærende kan gøre sig
mindst én erfaring inden for iværksætteri på primær- eller sekundærtrinnet
øge niveauet af sproglige kompetencer og støtte lærende i at lære forskellige sprog,
der er relevante for deres arbejds- og livssituation
gøre det lettere at tilegne sig nøglekompetencer ved at anvende god praksis med
henblik på at støtte udviklingen af nøglekompetencer som beskrevet i bilaget,
navnlig ved at:
fremme forskellige tilgange til og sammenhænge for læring, herunder passende
anvendelse af digitale teknologier, i uddannelses- og læringsmiljøer
yde støtte til uddannelsespersonale med hensyn til
kompetenceorienteret læring i uddannelses- og læringsmiljøer
at
tilrettelægge
1.1.
1.2.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
støtte og yderligere udvikle vurderingen og valideringen af nøglekompetencer
styrke samarbejdet mellem uddannelses- og læringsmiljøer på alle niveauer og på
forskellige områder for at forbedre kontinuiteten i den lærendes udvikling af
kompetencer og udviklingen af innovative tilgange til læring
styrke værktøjer, ressourcer og vejledning i uddannelses-, beskæftigelses- og
læringsmiljøer for at støtte folk i forvaltningen af deres livslange læringsforløb
strømline ambitionerne i FN's mål for bæredygtig udvikling i uddannelse og læring
aflægge rapport om erfaringer og fremskridt med hensyn til fremme af
nøglekompetencer i alle uddannelsessektorer, herunder ikke-formel læring
3.5.
4.
5.
OG BIFALDER HERVED, AT KOMMISSIONEN:
DA
18
DA
 kom (2018) 0024 - Ingen titel
1848538_0019.png
6.
støtter gennemførelsen af henstillingen og anvendelsen af den europæiske
referenceramme ved at lette gensidig læring blandt medlemsstaterne og ved, i
samarbejde med medlemsstaterne, at udvikle referencemateriale og værktøjer som
for eksempel:
rammer for specifikke kompetencer, der gør det lettere at udvikle og vurdere
kompetencer
77
evidensbaseret vejledende materiale om nye former for læring og understøttende
tilgange
støtteværktøjer for undervisningspersonale og andre interesserede parter, som for
eksempel masselæringskurser online (MOOC'er), selvevalueringsværktøjer
78
,
netværk, herunder eTwinning, og den elektroniske platform for voksenuddannelse i
Europa (EPALE)
tilgange til vurdering og validering af nøglekompetencer som opfølgning på tidligere
arbejde i forbindelse med strategirammen for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet (ET 2020)
79
støtter initiativer til yderligere udvikling og fremme af uddannelse til bæredygtig
udvikling i forbindelse med FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4 om inklusiv og
bæredygtig uddannelse af høj kvalitet og muligheder for livslang læring for alle
80
overvejer muligheden for at udvikle en resultattavle om gennemførelse af
kompetenceorienteret uddannelse og læring og om kompetenceudvikling i Unionen.
6.1.
6.2.
6.3.
6.4.
7.
8.
Denne henstilling erstatter Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006
om nøglekompetencer for livslang læring.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
77
På grundlag af de erfaringer, der er gjort, og den ekspertise, der er udviklet gennem skabelsen af den fælles europæiske
referenceramme for sprog, den digitale kompetenceramme og kompetencerammen for iværksætteri.
78
Som for eksempel den digitale kompetenceramme, se fodnote 30.
79
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Vurdering af nøglekompetencer inden for grund-
og
erhvervsuddannelse: Politiske retningslinjer, SWD (2012) 371.
80
FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 4, se fodnote 44.
DA
19
DA