Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0033
Offentligt
1847948_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 16.1.2018
COM(2018) 33 final
2018/0012 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ophævelse af direktiv
2000/59/EF og om ændring af direktiv 2009/16/EF og direktiv 2010/65/EU
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2018) 21 final} - {SWD(2018) 22 final}
DA
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Udtømning af affald fra skibe udgør en stigende trussel for havmiljøet med store
miljømæssige og økonomiske konsekvenser. For nylig er der komet øget opmærksomhed på
problemet med havaffald, da et stigende antal videnskabelige undersøgelser viser de
ødelæggende virkninger på havøkosystemer samt virkningerne på menneskers helbred. Skønt
de fleste kilder til havaffald er landbaserede, spiller skibsfarten også en vigtig rolle med
hensyn til udtømning af husholdnings- og driftsaffald til søs. Der er ligeledes stor bekymring
over eutrofiering og dens effekter på grund af udtømning af spildevand fra skibe, navnlig
store passagerskibe, i visse havområder som f.eks. Østersøen, samt olieholdige
affaldsudtømningers indvirkning på det marine liv og habitater.
Årsagerne til ulovlig udtømning til søs kan findes både hos skibene selv, især ringe
affaldshåndteringspraksis ombord, såvel som til lands, grundet utilstrækkelige faciliteter i
havne til at modtage affald fra skibe.
Direktiv 2000/59/EF
1
regulerer landsiden gennem bestemmelser, der sikrer adgangen til
havnemodtagefaciliteter (PRF) og aflevering af affald til disse faciliteter. Det implementerer
de relevante internationale normer, dvs. dem, der er indeholdt i MARPOL
2
. Dog fokuserer
direktivet på operationer i havnen, mens MARPOL hovedsageligt fokuserer på operationer til
søs. På den måde falder direktivet både sammen med samt supplerer MARPOL ved at
regulere det retlige, praktiske og økonomiske ansvar på grænsen mellem havet og kysten.
Skønt MARPOL udgør en bred ramme til bekæmpelse af forurening fra forskellige stoffer
hidrørende fra skibe, omfatter den ikke en effektiv håndhævelsesmekanisme. Derfor betyder
integrationen af MARPOL's vigtigste begreber og forpligtelser i EU-lovgivningen, at de kan
håndhæves effektivt gennem EU's retssystem.
I dag, 17 år efter direktivets ikrafttrædelse, er der behov for en gennemgribende revision. Den
nuværende situation er nu væsentligt anderledes, end da det oprindelige direktiv blev vedtaget
i 2000. Siden da er MARPOL blevet styrket gennem senere ændringer, mens
anvendelsesområdet og definitionerne i det nuværende direktiv ikke længere er i
overensstemmelse med de internationale rammer. Som følge heraf er medlemsstaterne i
stigende grad afhængige af MARPOL-rammerne, hvilket gør gennemførelsen og
håndhævelsen af direktivet problematisk. Desuden anvender medlemsstaterne forskellige
fortolkninger af direktivets hovedbegreber, hvorved der skabes forvirring mellem skibe,
havne og operatører.
Revisionen har til formål at opnå et højere beskyttelsesniveau for havmiljøet ved at reducere
udtømning af affald i havet såvel som at effektivisere de maritime operationer i havnen ved at
reducere den administrative byrde og ajourføre lovrammen. Da forslaget falder ind under
Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT), skal det være i overensstemmelse
med REFIT-principperne om forenkling og afklaring.
1
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i
havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81).
Den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (konsolideret udgave).
DA
1
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0003.png
Af hensyn til klarheden ophæver forslaget det nuværende direktiv og erstatter det med et
enkelt nyt direktiv. Det omfatter også supplerende ændringer af direktiv 2009/16/EF om
havnestatskontrol
3
, samt af direktiv 2010/65/EU
4
.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Reduktion af forurening i havet er et vigtigt område for EU-indsatsen inden for søtransport.
Dette blev understreget i Kommissionens meddelelse om EU's søtransportpolitik frem til
2018
5
, som sigter mod at afskaffe al udtømning af affald fra søtransport. Dette mål kan opnås
ved at overholde internationale konventioner og standarder. MARPOL, som udgør den
relevante internationale ramme, har gennemgået en række ændringer, vedrørende f.eks. nye
eller strengere udtømningsnormer for skibe. Disse bør afspejles korrekt i direktivet.
Tilvejebringelse af faciliteter til affaldsmodtagelse i havne defineres som en tjeneste, en havn
leverer til sine brugere, jf. forordningen om havnetjenester
6
. Det foreslåede direktiv tager
højde for de relevante principper og bestemmelser, der er omfattet af denne forordning, men
går videre end dens krav ved at fastsætte bestemmelser om afgiftsordninger og deres
gennemsigtighed. Det skal tjene det foreslåede direktivs overordnede mål, som er at reducere
udtømning af affald til søs. Hertil kommer, at forordningen om havnetjenester kun gælder for
TEN-T-havne, mens det foreslåede direktiv omfatter
alle
havne, herunder mindre havne
såsom fiskerihavne og lystbådehavne.
I direktiv 2010/65/EF omfatter de oplysninger, der skal indberettes elektronisk via det
nationale "enkeltvindue"-system, bl.a. forudanmeldelse af affald. Til det formål er en
elektronisk affaldsmeddelelse blevet udviklet. Oplysningerne i denne meddelelse udveksles
efterfølgende via EU's maritime informations- og udvekslingssystem (SafeSeaNet) og
videreføres til rapporteringsmodulet i havnestatskontroldatabasen, der er oprettet i henhold til
direktiv 2009/16/EF for at fremme overholdelse, overvågning og håndhævelse.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Det gældende direktiv og det foreliggende forslag er helt i overensstemmelse med
principperne i EU's miljølovgivning, især: (i) forsigtighedsprincippet (ii) "forureneren
betaler"-princippet og (iii) princippet om, at forebyggende foranstaltninger så vidt muligt skal
foretages ved kilden. Det bidrager også til målene for havstrategidirektivet
7
, der søger at
beskytte havmiljøet og sigter mod en god miljøstatus for alle EU's havområder inden 2020.
Det foreslåede direktiv giver også virkning til affaldsrammedirektivet
8
ved at bane vejen
bedre affaldshåndtering i havne i overensstemmelse med EU's affaldshierarki og princippet
om, at forureneren betaler. Endelig er det foreslåede direktiv i overensstemmelse med
svovldirektivet
9
, som bidrager til søtransportens bæredygtighed ved at reducere
3
4
5
6
7
8
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L
131 af 28.5.2009, s. 57).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for
skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne (EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1).
COM(2009)8 "EU's søtransportpolitik frem til 2018
—
strategiske mål og anbefalinger".
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352 af 15. februar 2017 om opstilling af rammer
for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne (EUT L 57 af
3.3.2017, s. 1-18).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3-30).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/33/EU af 6. juli 2005 med hensyn til svovlindhold i
søfartsbrændstof (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 59).
DA
2
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0004.png
svovlindholdet i skibsbrændstof. Dog må anvendelsen af den ordning, der er indført med
svovldirektivet, ikke føre til et skift fra luftemissioner til udtømning af affald til søs eller
andre vandområder såsom havne og flodmundinger som en konsekvens af de anvendte
reduktionsteknologier såsom røggasrensningsanlæg.
Det foreslåede direktiv vil også bidrage til at nå det mål, der er fastsat i Kommissionens
strategi for en cirkulær økonomi
10
om at reducere mængden af havaffald på strande og
vragede fiskeredskaber i havet med 30 % inden 2020. Strategien for en cirkulær økonomi
anerkender også, at en revision af det gamle PRF-direktiv kan yde et direkte og væsentligt
bidrag til at reducere havaffald, der genereres af skibe. I Kommissionens plaststrategi
11
undersøges yderligere tiltag til reduktion af tabt eller efterladt fiskeriudstyr, f.eks. udvidet
producentansvar og pant- og retursystemer for almindeligt nedslidt fiskeriudstyr samt øget
udveksling af oplysninger om sådanne ordninger.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Da forslaget erstatter det gældende direktiv, er retsgrundlaget fortsat artikel 100, stk. 2, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidl. artikel 80, stk. 2, i TEF), som
omfatter vedtagelse af almindelige regler for søtransport. Selv om direktivet har til formål at
beskytte havmiljøet mod udtømning af affald til søs, er dets overordnede politiske mål at lette
søtransport og bidrage til virkeliggørelsen af det indre marked for transport.
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Skibsfart er en international sektor med aktiviteter, der finder sted i internationale farvande og
i havne over hele kloden. Sektoren kræver derfor internationale regler, som med hensyn til
forurening fra skibe findes i MARPOL. De største problemer i den internationale ordning
skyldes imidlertid ikke utilstrækkelige standarder, men snarere at de ikke gennemføres og
håndhæves korrekt. En afgrundpillerne i EU's havpolitik er at tilstræbe en harmoniseret
gennemførelse af internationalt vedtagne regler, eventuelt suppleret med specifikke EU-krav.
Dette fremgår også af direktivets retsgrundlag, nemlig artikel 100, stk. 2, i TEUF, som
omfatter vedtagelse af fælles regler for søtransport. Da direktivet omsætter MARPOL-
konventionen til EU-ret, deler det samme mål som konventionen, dvs. beskyttelse af
havmiljøet mod forurening fra skibe. Problemet med havforurening forekommer typisk
overalt på EU-farvande og kræver derfor en fælles EU-tilgang for at løse problemerne
effektivt, da disse ikke kan løses ved handling fra enkelte medlemsstater.
For at undgå en lang liste af forskellige politikker i havne for aflevering af affald fra skibe og
for at sikre ensartede vilkår for både havne og havnebrugere er det nødvendigt med yderligere
harmonisering på EU-plan. En forenklet og derfor mere harmoniseret gennemførelse af de
forskellige forpligtelser på EU-plan vil forbedre konkurrenceevnen og den økonomiske
effektivitet i skibsfartssektoren, samtidig med at der sikres grundliggende forhold i havne.
Dette skulle hindre negative virkninger som "PRF-shopping", hvor skibe beholder deres
affald om bord, indtil de kan aflevere det til den havn, hvor det er økonomisk mest
fordelagtigt. Yderligere harmonisering af fritagelsesordningerne for skibe, der sejler i fast
rutefart, vil også tackle ineffektivitet på skibs- og havnesiden.
10
11
COM/2015/614 final, "Kredsløbet lukkes
–
en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi".
Kommissionens arbejdsdokument SWD(2018) 16.
DA
3
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
Samtidig opretholder medlemsstaterne en vis skønsmargen med hensyn til gennemførelse af
fælles regler og principper på lokal- eller havneniveau. Med det nye direktiv vil de fortsat selv
beslutte, hvordan ordningerne for omkostningsdækning udformes og forvaltes, fastlægge
afgiftsniveauet og udvikle affaldsmodtagelses- og håndteringsplaner for havne på deres
område. Medlemsstaternes myndigheder er bedst placeret til at bestemme detaljerings- og
dækningsniveauet af affaldsmodtagelses- og håndteringsplanerne under hensyntagen til
havnenes størrelse og geografiske placering samt behovet for de skibe, der besøger dem.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget har et todelt formål: i) at forbedre beskyttelsen af havmiljøet mod udtømning af
affald fra skibe, samt ii) at effektivisere søtransportoperationerne i havne.
Konsekvensanalysen har vist, at affald fortsat udtømmes til søs med ødelæggende virkninger
på havøkosystemer, især fra udtømning af skrald. Samtidig skaber den nuværende ordning en
unødvendig administrativ byrde for havne og havnebrugere, der hovedsagelig skyldes
uoverensstemmelser mellem forpligtelserne i henhold til direktivet og den internationale
ramme (dvs. MARPOL-konventionen). Konsekvensanalysen har vist proportionaliteten af den
foretrukne løsning til at løse problemerne i overensstemmelse med de bemærkninger, der er
modtaget fra Udvalget for Forskriftskontrol om konsekvensanalysen.
Forslaget tager sigte på at løse disse problemer ved yderligere at tilpasse reglerne til
MARPOL, især hvad angår anvendelsesområde, definitioner og formater. Det foreslåede
direktiv sigter også mod større overensstemmelse med andre EU-retsakter ved at indarbejde
inspektionerne fuldt ud inden for rammerne af havnestatskontrollen og tilpasse
bestemmelserne til direktiv 2002/59/EF for så vidt angår overvågnings- og
rapporteringsforpligtelserne. Den nye tilgang bygger primært på et system med elektronisk
indberetning og udveksling af information baseret på eksisterende elektroniske systemer og på
princippet om, at oplysningerne kun skal rapporteres én gang. Dette vil lette overvågningen
og håndhævelsen, samtidig med at den administrative byrde minimeres.
Det specifikke problem med havaffald berettiger yderligere foranstaltninger, som bør resultere
i en yderligere reduktion af affaldsudtømning fra skibe. Dette bør opnås gennem en
kombination af incitamenter og håndhævelsestiltag. I og med at fiskeri- og fritidssektorerne
også bidrager væsentligt til problemet med havaffald, er disse blevet mere systematisk
integreret i systemet, især med hensyn til incitamenterne til at aflevere affald på land. Da
meddelelses- og inspektionsforpligtelser ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for
mindre fartøjer og havne, anvendes en differentieret tilgang baseret på længde og
bruttotonnage. Denne tilgang vil omfatte:
–
Indberetning af oplysninger, der er indeholdt i forudanmeldelsen af affald samt i
affaldskvitteringen, kræves kun for fartøjer på 45 meter og derover, i
overensstemmelse med direktiv 2002/59/EF.
Inspektionsmålet på 20 % for fisker- og fritidsfartøjer gælder kun for fartøjer på over
100 bruttoton, i overensstemmelse med IMO-kravene om en affaldsstyringsplan, der
skal opbevares om bord.
Handelsskibe vil blive inspiceret som led i havnestatskontrollen efter en risikobaseret
tilgang, som skal gøre systemet mere virkningsfuldt og effektivt.
–
–
Selv om direktivet har til formål at harmonisere de vigtigste begreber i PRF-ordningen for at
sikre en fælles EU-tilgang på grundlag af de relevante internationale normer, giver det
medlemsstaterne mulighed for at træffe afgørelse om de operationelle foranstaltninger, der
DA
4
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
finder anvendelse på havneniveau, baseret på lokale overvejelser og havnenes administrative
opsætning og ejerstruktur. Affaldsmodtagefaciliteternes egnethed bestemmes ud fra deres
størrelse og geografiske placering samt typen af trafik, der besøger havnen, som igen
bestemmer detaljeringsniveauet og omfanget af havnens plan for modtagelse og håndtering af
affald. Disse planer kan også udvikles i en geografisk sammenhæng, for således at tjene
interesserne for havne, der ligger geografisk tæt på hinanden, såvel som den regionale trafiks
interesser.
Selv om medlemsstaterne skal sørge for, at ordningerne til omkostningsdækning integrerer de
principper, der er fastsat i direktivet, navnlig vedrørende den indirekte afgift og
gennemsigtighedsniveauet, vil de stadig selv kunne udforme afgiftssystemerne og fastlægge
det nøjagtige afgiftsniveau, under hensyntagen til typen af trafik til havne. Denne
skønsmargen vil være mere begrænset for skrald
–
den vigtigste del af havaffald
–
for hvilket
omkostningerne skal dækkes fuldt ud gennem den indirekte afgift. I betragtning af de særligt
negative virkninger på havmiljøet fra plast og andre komponenter i skrald fra skibe er der
behov for et maksimalt finansielt incitament for at sikre, at skrald afleveres ved hvert
havneanløb, i stedet for at blive udtømt til søs.
Valg af retsakt
Af hensyn til klar og konsekvent lovgivningsmæssig udformning viste den mest
hensigtsmæssige retlige løsning sig at være forslaget om ét enkelt nyt direktiv. Den alternative
mulighed med at foreslå et sæt ændringer til det nuværende direktiv blev kasseret, fordi det
krævede for mange ændringer. Muligheden for en ny forordning blev også kasseret, da det
ikke ville give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at træffe beslutning om de bedste
gennemførelsespolitikker for deres havne, der er meget forskellige med hensyn til størrelse,
placering, ejerskab og administrativ opsætning.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Den efterfølgende evaluering har vist, at direktivet har været egnet til at nå målet om at
reducere mængden af udtømt affald til søs og har haft en klar EU-merværdi. Selv om der
afleveres mere affald til land er tendensen ujævn mellem de forskellige affaldskategorier.
Desuden udtømmes en væsentlig mængde affald fortsat i havet. Dette skyldes hovedsageligt
forskelle i, hvordan de vigtigste krav i det nuværende direktiv, f.eks. tilrådighedsstillelse af
tilstrækkelige havnemodtagefaciliteter, udformning og forvaltning af ordninger for
omkostningsdækning samt håndhævelse af pligten til aflevering af affald, fortolkes og
gennemføres.
Begrebet tilstrækkelig havnemodtagefacilitet blev ikke klart defineret i det gamle direktiv,
hvilket har skabt forvirring blandt havnebrugere og operatører. Som følge heraf har
manglende høring af havnebrugere samt uoverensstemmelser med "landbaseret" EU-
lovgivning resulteret i situationer, hvor der ikke altid er tilstrækkelige faciliteter til rådighed i
havne. For eksempel klagede interessenter under høringen over manglen på særskilt
indsamling i havne af affald, der forinden er blevet sorteret om bord i overensstemmelse med
internationale standarder. Derudover har der været forvirring over omfanget af den pligt til
aflevering af affald i lyset af MARPOL-udtømningsnormerne, herunder definitionen af
tilstrækkelig lagerkapacitet om bord som den største undtagelse for et skib til at forlade en
havn uden at have afleveret sit affald.
DA
5
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0007.png
Den retlige og administrative ramme for PRF-inspektioner har også været uklar, ligesom
grundlaget for og regelmæssigheden af disse inspektioner har det. Endelig er undtagelserne
for skibe, der sejler i fast rutefart, blevet anvendt af forskellige årsager og under forskellige
betingelser, hvilket skaber unødvendige administrative byrder. Disse problemer har gjort
ordningen mindre effektiv med hensyn til at opfylde sit vigtigste formål: dvs. reduktion af
udtømningen af affald til søs.
Yderligere problemer fremhævet i den efterfølgende evaluering:
Direktivet er ikke helt i overensstemmelse med relevante EU-politikker som EU's
affaldslovgivning og dens nøgleprincipper, som ikke er blevet fuldt gennemført i
havne.
Væsentlige ændringer i den internationale lovramme (MARPOL) er ikke blevet
indarbejdet i direktivet.
Manglen på systematisk registrering af affald, der afleveres i havne, og utilstrækkelig
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne har hæmmet effektiv
overvågning og håndhævelse af direktivet og resulteret i betydelige datahuller
vedrørende affaldsstrømme i EU-havne.
Høringer af interesserede parter
Der er blevet afholdt regelmæssige høringer med en bred vifte af interessentgrupper inden for
rammerne af PRF-undergruppen, der er nedsat under det europæiske forum for bæredygtig
skibsfart for at bistå i revisionsprocessen. Undergruppen, som forener de vigtigste
interessentgrupper, dvs. medlemsstaternes nationale myndigheder, havne, skibsejere,
havnemodtagefaciliteter og miljømæssige NGO'er, indbefatter et højt niveau af ekspertise i
havnemodtagefaciliteter til håndtering af affald fra skibe. I løbet af flere møder undersøgte og
drøftede undergruppen de foreslåede tiltag og muligheder for revisionen, og dens forslag blev
gennemgået og taget i betragtning ved udarbejdelsen af forslaget. Et resumé af resultatet af
undergruppens drøftelser er inkluderet i bilagene til arbejdsdokumentet fra tjenestegrenene
12
.
Generelt er interessenterne tilhængere af en revision, der søger yderligere tilpasning til
MARPOL, især den del der angår omfanget pligten til aflevering af affald, og som omfatter
løsninger på problemet med havaffald. Undergruppen har gentagne gange understreget
behovet for en korrekt gennemførelse af EU-affaldsprincipperne i forbindelse med PRF-
systemet samt for yderligere harmonisering af fritagelsesordningen og ordningen for
omkostningsdækning uden at gennemtvinge en ikke-differentieret standardordning for EU-
havne. Desuden drøftede undergruppen måder til at forbedre overvågning og håndhævelse, og
hvordan elektronisk indberetning og dataudveksling kunne lette processen.
I forbindelse med konsekvensanalysen blev der arrangeret en åben offentlig høring, som
indbragte svar fra en bred vifte af interessenter. Dette blev fulgt op af en målrettet høring af
alle havneinteressenter. Disse høringer viste, at manglen på incitamenter og håndhævelse er
blandt de vigtigste drivkræfter bag de overordnede problemer med udtømning af affald til søs.
Derudover blev det påpeget i begge høringsrunder, at inkonsistente definitioner og formularer
samt forskellige fritagelsesordninger skaber en unødig administrative byrde.
Indhentning og brug af ekspertbistand
12
Bilag 2, side 7, Synopsisrapport fra interessenthøring.
DA
6
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0008.png
Dette forslag bygger på de oplysninger, der blev indsamlet og analyseret i forbindelse med
evalueringen og konsekvensanalysen, hvor der også blev gennemført eksterne undersøgelser.
Derudover blev der modtaget teknisk bistand og specifikke data fra Det Europæiske
Søfartssikkerhedsagentur (EMSA).
Den efterfølgende evalueringsundersøgelse i 2015 behandlede data fra 40 store kommercielle
havne, på baggrund af hvilke der blev udarbejdet en tidsserie om affaldshåndtering for
perioden 2004-2013. En del af dataene kom fra tidligere undersøgelser, som EMSA havde
udført om gennemførelsen af direktivet, og blev suppleret med en interessentundersøgelse.
Støtteundersøgelsen, der blev gennemført i 2016 som supplement til
konsekvensanalysen
i
forbindelse med revisionen af direktivet, sigtede mod at supplere dataene om afleverede
affaldsmængder i de havne, der blev identificeret i tidligere undersøgelser (Rambøll 2012 og
Panteia 2015) for perioden 2013-2015. Opdaterede affaldsleveringsdata for denne periode
blev modtaget fra 29 ud af de 40 havne, der tidligere var blevet vurderet. Derudover anvendte
støtteundersøgelsen til konsekvensanalysen en model til beregning af affaldskløften, en
såkaldt MARWAS-model, som måler: i) forskellen mellem den mængde affald, der forventes
afleveret til de havne, for hvilke der er modtaget afleveringsdata på grundlag af trafikken til
disse havne i den angivne tidsramme, og ii) hvad der blev leveret i absolutte mængder i disse
havne i denne periode. Skibsbevægelsesdata blev opnået fra EMSA for de 29 havne, der blev
undersøgt og indført i modellen. Støtteundersøgelsen udviklede også en vurdering af
miljømæssig sårbarhed for de forskellige regionale havområder i forhold til de forskellige
kategorier af affald fra skibe. Metoden er forklaret i detaljer i det relevante bilag til det
arbejdsdokument fra tjenestegrenene, der ledsager dette forslag
13
.
Ovennævnte PRF-undergruppe har løbende ydet støtte gennem hele processen.
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen undersøgte forskellige politiske muligheder for revision af direktivet,
baseret på følgende vejledende principper:
(1)
(2)
Omfanget af revisionen, omfanget af lovændringer og udviklingen af
retningslinjer ved hjælp af blød lovgivning
Omfanget af pligten til aflevering af affald. Valget om tilpasning til MARPOL-
udtømningsnormerne eller målsætningen om et system med ingen
affaldsudtømning via fuld aflevering til havne. Dette har også indflydelse på
andre aspekter såsom anvendelse af ordningen for omkostningsdækning og
håndhævelse
Potentialet til at løse det specifikke problem med havaffald fra skibe (for det
meste skrald fra skibe)
Potentialet for at reducere den administrative byrde og forenkle ordningen i
overensstemmelse med forslagets REFIT-mål.
(3)
(4)
Disse principper afspejles i de politiske mål, der er beskrevet nedenfor.
LØSNING 1: Basisscenarie. I henhold til denne mulighed foretages der ingen ændringer af
direktivet. I stedet udvikles der retningslinjer ved hjælp af blød lovgivning samt en videre
udvidelse af det elektroniske indberetnings- og overvågningssystem, der er oprettet i henhold
13
Bilag 4, side 23, Analytiske modeller anvendt til udarbejdelse af konsekvensanalysen.
DA
7
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
til artikel 12, stk. 3, i det nuværende direktiv, og som er baseret på elektronisk indberetning til
SafeSeaNet og THETIS (statskontroldatabase for havne).
MULIGHED 2: Minimal revision. Denne mulighed forudsætter målrettede initiativer og
koncise retlige tilpasninger i forhold til MARPOL-konventionen samt relevant EU-lovgivning
baseret på basisscenariet. Ved at medtage affald, der er omfattet af bilag VI i konventionen,
vil det bringe navnlig anvendelsesområdet i overensstemmelse med MARPOL-konventionen
og opdatere henvisninger til EU's miljølovgivning.
MULIGHED 3: MARPOL-tilpasning. Denne mulighed søger yderligere tilnærmelse til
MARPOL, især ved at fastsætte omfanget af pligten til aflevering af affald i
overensstemmelse med MARPOL-udtømningsnormerne, som vil tackle problemet med
ulovlig udtømning af affald til søs. Denne mulighed omfatter også inkorporeringen af PRF-
inspektioner i havnestatskontrollen og omfatter hele spektret af foranstaltninger til forbedring
af faciliteter og økonomiske incitamenter for skibe til at aflevere affald.
MULIGHED 4: EU PRF-ordning, der går videre end MARPOL. Denne mulighed har til
formål at styrke den nuværende ordning i henhold til direktivet ved at gå videre end
MARPOL-konventionen. Pligten til at aflevere affald vil gælde for alt affald fra skibe,
herunder det affald, der kan udtømmes i havet under MARPOL. Denne mulighed omfatter
også det komplette udvalg af foranstaltninger til forbedring af faciliteterne og giver de rette
incitamenter til at aflevere affald.
MULIGHEDER 3B og 4B: Mulighedsvarianter for havaffald under mulighed 3 og 4 ovenfor.
Disse mulighedsvarianter omhandler specifikt problemet med havaffald fra skibe (for det
meste udtømning af skrald). Både incitamenter og håndhævelsestiltag er medtaget, samt et
forslag om at medtage fisker- og fritidsfartøjer fuldt ud inden for direktivets
anvendelsesområde, om end med en differentieret håndhævelsesmetode baseret på
bruttotonnage.
Konsekvensanalysen konkluderede, at den foretrukne politiske løsning er mulighed 3B, idet
den forener målene om at reducere udtømningen af affald til havs, især udtømning af skrald
(havaffald), med den ønskede reduktion af den administrative byrde ved yderligere tilpasning
til MARPOL-konventionen.
Den foretrukne politiske løsning forventes at:
have positive miljøkonsekvenser, da den vil føre til en betydelig reduktion af den
ulovlige udtømning til søs af olieaffald, spildevand, skrald og affald fra
rensningssystemer
yde et væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi gennem særlige foranstaltninger
rettet mod at reducere havaffald, herunder affald der stammer fra fiskeri- og
fritidssektorerne, samt forbedre affaldshåndteringen i havne
resultere i en reduktion af håndhævelsesomkostningerne og en væsentlig reduktion af
administrationsomkostningerne
skabe yderligere beskæftigelse, især for affaldsbehandlere og i turistsektoren ved
kystområder
føre til øget miljøbevidsthed omkring problemet med havaffald, både på land og om
bord.
DA
8
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0010.png
Den foretrukne løsning forventes at
medføre yderligere efterlevelses- og
driftsomkostninger,
især fra investeringer i affaldsindsamling i havne, tilpasning af
ordningerne for omkostningsdækning samt udvikling af ny kapacitet til modtagelse og
behandling af nye affaldsstrømme. Disse omkostninger forventes imidlertid at blive
begrænsede. Det forventede niveau for disse omkostninger er beskrevet i
konsekvensanalysen, der er indeholdt i det arbejdsdokument fra tjenestegrenene, der ledsager
forslaget
14
. En nøjagtig kvantificering af de overordnede omkostninger for overholdelse
kunne dog ikke leveres på grund af manglende data.
Konsekvensanalysen blev forelagt Udvalget for Forskriftskontrol til godkendelse i maj 2017.
Udvalget afgav en positiv udtalelse med forbehold
15
. I sin udtalelse udtrykte Udvalget
betænkelighed ved direktivets merværdi i forhold til MARPOL-konventionen og anmodede
om en yderligere redegørelse for sammenhængen mellem de to ordninger, og hvordan de
foreslåede løsninger er i overensstemmelse med eller går videre end konventionen. I den
sammenhæng stillede bestyrelsen også nogle spørgsmål vedrørende proportionaliteten af den
foretrukne løsning, især da den indeholder flere specifikke krav til mindre fartøjer, og der er
stadig en vis usikkerhed med hensyn til de nøjagtige efterlevelses- og
investeringsomkostninger i forbindelse med denne mulighed. Disse bemærkninger blev
behandlet på følgende måder:
–
Der blev yderligere redegjort for, hvordan direktivet har til formål at gennemføre de
relevante forpligtelser fra MARPOL-konventionen via en havnebaseret tilgang og
ikke alene søger at sikre håndhævelse af disse krav gennem EU's retsorden, men også
giver merværdi med hensyn til deres gennemførelse i medlemsstaterne, navnlig
gennem yderligere elementer såsom affaldsmodtagelses- og håndteringsplaner,
ordninger for omkostningsdækning i havne og ordningen om fritagelser for skibe, der
sejler i fast rutefart. En tabel med en sammenligning mellem de to instrumenter er
blevet inkluderet, samt en oversigt over de mest relevante ændringer i MARPOL-
konventionen de sidste 15 år.
Der blev inkluderet en tabel, der sammenligner de forskellige politiske løsninger med
MARPOL-konventionen. Det blev også forklaret, at den foretrukne løsning baseret
på en tilpasning med MARPOL ikke svarer til fuld tilpasning, da dette ville betyde
tilbagetrækning af grundlæggende forpligtelser, der har vist sig at være meget
relevante og nyttige, jf. den efterfølgende evaluering (REFIT) af direktivet.
Yderligere redegørelser blev medtaget for at demonstrere proportionaliteten af hver
enkelt af mulighederne, og der blev leveret flere oplysninger om, hvordan de
foretrukne valgmuligheder foreslår at omdefinere de mindre fartøjers stilling, dvs.
fisker- og fritidsfartøjer, idet der anvendes en differentieret tilgang til håndhævelse
baseret på bruttotonnage og længde samlet set.
Endelig blev der gjort yderligere bestræbelser for at indhente kvantitative data fra
havnene vedrørende nogle af de vigtigste forpligtelser, der indgår i den foretrukne
løsning. Men da det drejer sig om kommercielt følsomme data, blev der modtaget
begrænset feedback, og beskrivelsen af efterlevelses- og investeringsomkostningerne
forbliver primært kvalitativ.
–
–
14
15
Kommissionens arbejdsdokument
–
Konsekvensanalyse, side 60 (omkostninger for overholdelse) og
side 73 (konklusion).
Udtalelse om konsekvensanalyse/havnemodtagefaciliteter for skibsgenereret affald og lastrester, den 23.
juni 2017, http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/[....]
DA
9
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
Territorial konsekvensanalyse
Den foreslåede revision har en vigtig regional dimension i betragtning af de forskellige
havområder i EU og havnenes lokale særegenheder. Af denne grund blev der foretaget en
territorial konsekvensanalyse. Analysen pegede på de specifikke udfordringer, som havne på
små øer og afsidesliggende steder kan komme ud for ved gennemførelsen af PRF-regimet,
men konkluderede også, at det nye direktiv kan betyde fordele for disse regioner, især inden
for turismeudvikling, beskæftigelse og governance. På trods af de regionale forskelle viste
den territoriale konsekvensanalyse imidlertid et stærkt behov for harmonisering af de vigtigste
aspekter af direktivet. Resultaterne af den territoriale konsekvensanalyse er opsummeret i
synopsisrapporten, der er knyttet til det arbejdsdokument fra tjenestegrenene, der ledsager
forslaget.
Målrettet regulering og forenkling
Da forslaget er et REFIT-initiativ, sigter det mod at forenkle lovgivningen og mindske den
administrative byrde.
Ved at tilpasse definitionerne bedre til MARPOL kan standardformularerne, der er udviklet af
IMO for affaldsanmeldelse og affaldsmodtagelse, også indarbejdes fuldt ud i direktivet. Ved
at gøre dette kan parallelle former og systemer undgås så meget som muligt. Desuden foreslås
det at inkludere PRF-inspektioner i havnestatskontrolordningen og anvende det informations-
og overvågningssystem, der blev udviklet på grundlag af det nuværende direktiv (artikel 12,
stk. 3), og som er baseret på elektronisk indberetning i SafeSeaNet og THETIS, for at lette
overvågningen og håndhævelsen. Disse foranstaltninger forventes at medføre en reduktion af
administrationsudgifter på 7,1 mio. EUR, da de skulle resultere i mere effektive inspektioner.
De foreslåede revisioner forventes også at øge forretningsmulighederne for affaldsoperatører i
havne såvel som operatører inden for fritids- og turistsektoren, hvoraf de fleste er SMV'er, da
mere affald skulle blive landet i havne, hvilket resulterer i et renere havmiljø med positive
effekter for lokal og regional turisme.
Forslaget til et nyt direktiv giver medlemsstaterne en betydelig skønsmargen til at: i)
organisere modtagefaciliteterne i deres havne, som afspejlet i affaldsbehandlings- og
affaldshåndteringsplanerne og ii) tilrettelægge de relevante afgiftssystemer under hensyntagen
til havnenes størrelse og geografiske placering samt typen af trafik til disse havne.
Den foreslåede revision omfatter videreudvikling og drift af det informations-, overvågnings-
og håndhævelsessystem, der allerede er oprettet med det gældende direktiv for at lette
overvågningen og håndhævelsen heraf. Systemet vil være baseret på Unionens overvågnings-
og informationssystem for skibsfarten, der er fastsat i direktiv 2002/59/EF, og den
inspektionsdatabase, der blev oprettet i henhold til direktiv 2009/16/EF. Dataene vil blive
indberettet elektronisk ved hjælp af det nationale "enkeltvindue"-system i overensstemmelse
med direktiv 2010/65/EU og udveksles mellem medlemsstaterne med henblik på overvågning
og
håndhævelse.
Forslaget
vil
også
yderligere
standardisere
elektroniske
indberetningsformater for affaldsmodtagelse, affaldsanmeldelse og fritagelser for skibe, der
sejler i fast rutefart.
Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
DA
10
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0012.png
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen konsekvenser for Unionens budget.
5.
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forslaget ledsages af en gennemførelsesplan, som indeholder en liste over de tiltag, der er
nødvendige for at gennemføre foranstaltningerne, og som indkredser de væsentligste tekniske,
retlige og tidsmæssige udfordringer i forbindelse med gennemførelsen.
Der er fundet tilstrækkelige overvågnings- og rapporteringsordninger. EMSA spiller en vigtig
rolle i denne proces, da agenturet har ansvaret for udvikling og drift af de elektroniske
datasystemer inden for søtransport.
Det gældende direktiv kræver allerede oprettelse af et fælles informations- og
overvågningssystem til at: i) identificere skibe, der ikke afleverer deres affald og ii) fastslå,
om direktivets mål er blevet opfyldt. I de senere år er dette system blevet udviklet på grundlag
af eksisterende databaser: Navnlig har SafeSeaNet stået den elektroniske indberetning og
udveksling af oplysninger fra forudanmeldelsen af affald, og der er blevet udviklet et særskilt
EU-modul inden for inspektionsdatabasen (THETIS) til indberetning af resultater fra PRF-
inspektioner. Derudover er der taget skridt til at sikre, at de oplysninger, der lagres i
SafeSeaNet, systematisk overføres til THETIS-EU, således at pligten til aflevering af affald
kan overvåges og håndhæves. Med det foreslåede direktiv vil systemerne blive yderligere
forbedret og bør også omfatte de grundlæggende oplysninger om tilgængeligheden af
modtagefaciliteter i EU-havne. Disse oplysninger vil også blive sendt til GISIS, IMO's
globale integrerede skibsinformationssystem, og bl.a. sikre, at medlemsstaterne via
indberetningen i henhold til dette direktiv, samtidig opfylder deres internationale
rapporteringsforpligtelser.
Desuden vil EMSA bidrage til overvågningen af gennemførelsen af det foreslåede direktiv.
Da den fulde cyklus af forudsete EMSA-gennemførelsesbesøg er berammet til 5 år
16
, er
direktivets evalueringscyklus fastsat med intervaller på syv år.
Endelig er det også meningen, at der nedsættes en ekspertgruppe bestående af repræsentanter
fra medlemsstaterne og fra andre relevante sektorer. Gruppen udveksler information og
erfaring med gennemførelsen af direktivet og yder Kommissionen den nødvendige vejledning.
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Der er ikke behov for forklarende dokumenter, da forslaget har til formål at forenkle og
præcisere den eksisterende ordning.
6.
N
ÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I FORSLAGET
Det foreslåede direktiv vil så vidt muligt tilpasse EU-ordningen med MARPOL, især hvad
angår anvendelsesområde, definitioner og formater. En fuldstændig tilpasning er imidlertid
ikke mulig, da direktivet fokuserer på operationer i havne, mens MARPOL fokuserer på
operationer til søs. Selv om direktivet bygger på de forpligtelser, som medlemsstaterne har
16
Som fastsat i EMSA-metoden for besøg i medlemsstaterne, http://emsa.europa.eu/implementation-
tasks/visits-and-inspections/items.html?cid=89&id=3065
DA
11
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
påtaget sig under MARPOL, går det videre ved at behandle alle operatørernes retlige,
operationelle og økonomiske forpligtelser i detaljer. Desuden har det foreslåede direktiv
ligesom dets forgænger et bredere anvendelsesområde ved at dække alle søgående fartøjer og
alle EU-havne, som disse fartøjer besøger.
De vigtigste områder, hvor direktivet og MARPOL fortsat vil være forskellige, vedrører
følgende:
udformning af planer for affaldsmodtagelse og -håndtering
tilrettelæggelse og forvaltning af ordningerne for omkostningsdækning
den obligatoriske indberetning af oplysninger fra forudanmeldelsen af affald og
affaldskvitteringen
inspektionsordningen
fritagelsesordningen for skibe, der sejler i fast rutefart.
Mange af disse forskelle i EU-ordningen tjener til bedre at gennemføre og håndhæve
MARPOL-ordningen.
De vigtigste ændringer, der indføres med det nye direktiv, er beskrevet nedenfor.
Titel, anvendelsesområde og definitioner:
Titlen vil blive ændret til udtrykkeligt at henvise til aflevering af affald fra skibe, da dette
bedre afspejler direktivets hovedmål.
I
Artikel 2
erstattes definitionen af "skibsaffald" med den mere generiske definition af "affald
fra skibe", som er fastlagt ud fra de relevante bilag til MARPOL. Dette omfatter også
kategorien "lastrester" såvel som affald, der falder ind under MARPOL-bilag VI, dvs.
restprodukter fra udstødningsrensningsanlæg, der består af slam og afløbsvand fra disse
systemer. Ved at fjerne sondringen mellem skibsaffald og lastrester og sikre fuld overholdelse
af MARPOL-definitionerne er det muligt yderligere at tilpasse direktivet til IMO's
standardformularer og certifikater. Passivt fisket affald, dvs. affald, der samles i garn under
fiskeri, er medtaget i definitionen af affald fra skibe for at sikre, at der etableres passende
ordninger for aflevering af denne type affald fra fiskerisektoren til havnemodtagefaciliteter,
idet det er relevant i forbindelse med havaffald. Klare og opdaterede referencer er blevet
tilføjet til den relevante EU-lovgivning.
Passende modtagefaciliteter i havne:
Begrebet "passende modtagefaciliteter" er blevet mere tydeligt beskrevet på linje med IMO-
retningslinjerne. Kravet om særskilt indsamling af affald som følge af affaldsrammedirektivet
er udtrykkeligt omfattet af
artikel 4,
således at det også gælder for havne. Dette er især
relevant i tilfælde, hvor affaldet først sorteres om bord i overensstemmelse med internationale
normer og standarder.
Hvad angår affaldsmodtagelses- og affaldshåndteringsplanerne, som er med til at sikre
tilstrækkelige modtagefaciliteter i havne, er der i
artikel 5
og
bilag 1
blevet lagt større vægt
på kravene fra høringen. Begreberne "passende plan", de "væsentlige ændringer" i en sådan
plan og den "regionale kontekst", hvori den kan udvikles, er også blevet præciseret.
Incitamenter til aflevering af affald:
DA
12
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
For at sikre, at der gives de rette incitamenter til at aflevere de forskellige typer affald til
havnemodtagefaciliteter, fastlægger
artikel 8
de vigtigste principper, der skal indarbejdes og
anvendes i hver afgiftsordning, der oprettes i henhold til direktivet. Dette omfatter forholdet
mellem den opkrævede afgift og omkostningerne til PRF, beregningen af det "betydelige
bidrag", der skal dækkes af den indirekte afgift og de vigtigste gennemsigtighedskrav.
Direktivet omfatter et nyt
bilag 4,
som giver et overblik over de forskellige typer
omkostninger i PRF-systemet, idet der sondres mellem direkte og indirekte omkostninger.
Selv om artikel 8 ikke foreskriver en bestemt ordning, som skal anvendes i alle EU-havne, er
den foreslåede ordning for omkostningsdækning strengere med hensyn til de principper, der
skal anvendes ved fastsættelsen af den indirekte afgift for skrald, herunder passivt fisket
affald. Da udtømningen af skrald bidrager væsentligt til det bredere problem med havaffald,
foreslås en ordning, der ikke omfatter specifikke afgifter, hvor betalingen af den indirekte
afgift giver skibe ret til at aflevere alt affald ombord uden at skulle betale yderligere direkte
afgifter(baseret på mængder). Da fisker- og fritidsfartøjer også kommer til at indgå i den
indirekte afgiftsordning, bør denne også omhandle bortskaffelse af udtjente fiskegarn og
passivt fisket affald.
Artikel 8 styrker også ideen om et "grønt skib" som allerede udviklet og anvendt af
individuelle
havne
i
overensstemmelse
med
internationale
standarder
og
certificeringsordninger. I henhold til dette begreb skal der anvendes en reduceret affaldsafgift
for skibe, der kan demonstrere en bæredygtig affaldshåndtering om bord, hvis kriterier det
tilkommer Kommissionen at fastlægge yderligere i en delegeret retsakt.
Håndhævelse af pligten til at aflevere affald:
Formularen til forudanmeldelse af affald, der omhandles i
artikel 6,
er blevet fuldstændigt
tilpasset med IMO-bekendtgørelse MEPC/834 og findes i et nyt bilag 2 til direktivet.
Omfanget af pligten til at aflevere alt affald er fastsat i overensstemmelse med MARPOL,
således at PRF-direktivet afspejler MARPOL-udtømningsordningen: Hvor MARPOL
forbyder udtømning af affald til søs, kræver PRF-direktivet, at affaldet afleveres til
havnemodtagefaciliteter på land, inklusive lastrester. Med denne tilgang er der ikke behov for
nogen specifik bestemmelse for aflevering af lastrester, som det var tilfældet i det gamle
direktiv. Desuden kræver
artikel 7
udstedelse af en affaldskvittering til skibet ved aflevering
af affaldet, der indeholder de oplysninger, som skibet skal indberette elektronisk til
informations-, overvågnings- og håndhævelsessystemet (SafeSeaNet), før afrejse.
Artikel 7
begrænser anvendelsen afundtagelsen baseret på tilstrækkelig lagerkapacitet til
situationer, hvor den næste anløbshavn er beliggende i EU, og hvor der ikke er usikkerhed om
tilgængeligheden af tilstrækkelige havnemodtagefaciliteter. Denne vurdering bør foretages på
grundlag af de oplysninger, der stilles til rådighed i informations-, overvågnings- og
håndhævelsessystemet, der er integreret i SafeSeaNet, om passende havnemodtagefaciliteter i
EU-havne. Desuden vil Kommissionen i henhold til dette forslag ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt vedtage de specifikke metoder til beregning af den tilstrækkelige
lagerkapacitet ombord.
Hvad angår inspektionsordningen specificerer
artikel 10,
at PRF-inspektioner skal integreres
fuldt ud i den havnestatskontrolordning, der er oprettet i henhold til direktiv 2009/16/EF, og at
de skal følge en risikobaseret tilgang, når skibet falder ind under direktivets
anvendelsesområde. For at sikre, at hver enkelt havnestatskontrolinspektion også verificerer
overholdelse af PRF-kravene, skal der foretages ændringer af direktiv 2009/16/EF som fastsat
DA
13
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0015.png
i
artikel 21.
Samtidig indføres der en særskilt inspektionsordning for fisker- og fritidsfartøjer
og indenlandske fartøjer på over 100 bruttoton, da disse fartøjer ikke er omfattet af
havnestatskontroldirektivet. Resultaterne af inspektionerne på disse fartøjer skal registreres i
informations-, overvågnings- og håndhævelsessystemet i et specifikt EU-modul inden for
THETIS.
Fritagelsesordning for skibe, der sejler i fast rutefart:
Forslagets
artikel 9
indfører en yderligere harmonisering af fritagelseskriterierne, navnlig af
hvad der udgør et "skib, der sejler i fast rutefart" med "hyppige og regelmæssige havneanløb",
og hvad der udgør "tilstrækkeligt bevis for en ordning" for aflevering af affald og betaling af
afgiften. Der indføres et standardfritagelsescertifikat, som skal indarbejdes i informations-,
overvågnings- og håndhævelsessystemet via elektronisk indberetning til SafeSeaNet, således
at medlemsstaterne senere kan udveksle de oplysninger, der er indeholdt i certifikatet.
Fisker- og fritidsfartøjer:
Situationen for fiskerfartøjer og små fritidsfartøjer er blevet omdefineret i direktivet grundet
deres relative bidrag til problemet med havaffald til søs. I henhold til det gældende direktiv er
både fiskerfartøjer og mindre fritidsfartøjer undtaget fra nogle af de vigtigste forpligtelser,
men disse fritagelser er nu blevet omdefineret, således at de større fartøjer er medtaget på
grundlag af længde og bruttotonnage for at sikre ordningens proportionalitet
Hvad angår ordningen for omkostningsdækning, vil fisker- og fritidsfartøjer være underlagt
den indirekte afgift. På samme måde som andre fartøjer vil fisker- og fritidsfartøjer derfor
blive forpligtet til at betale en afgift til havnen, uanset om de afleverer affald eller ej. Dette
skal dog også give disse skibe ret til at aflevere alt deres affald, uden at de er nødsaget til at
betale yderligere afgifter, herunder alt udtjent fiskeriudstyr og passivt fisket affald. For så vidt
angår de øvrige affaldstyper gælder de generelle forpligtelser om at anvende en indirekte
afgift på mindst 30 % også for aflevering afaffald fra fiskeri- og fritidssektorerne.
Indberetning af oplysningerne fra affaldsanmeldelsen og affaldskvitteringen kræves kun for
fisker- og fritidsfartøjer på 45 meter og derover. Et krav om, at skibe under denne tærskel skal
indberette elektronisk før ankomst og afrejse, vil være uforholdsmæssigt, da disse skibe
normalt ikke er udstyret til elektronisk indberetning, og de havne, der modtager dem, heller
ikke er i stand til at behandle elektroniske meddelelser ved hvert eneste havneanløb. Dette
fremgår også af den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget
17
.
Hvad angår håndhævelsen fastsættes det i direktivet, at der skal foretages inspektion af mindst
20 % af alle fisker- og fritidsfartøjer på over 100 bruttoton, der årligt anløber havne i en
relevant medlemsstat. Denne tærskel er på linje med MARPOL-kravet om at føre en
affaldsregistreringsplan ombord på skibe over 100 bruttoton.
17
Kommissionens arbejdsdokument
–
Konsekvensanalyse, kapitel 5.2.5, s.46.
DA
14
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0016.png
2018/0012 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ophævelse af direktiv
2000/59/EF og om ændring af direktiv 2009/16/EF og direktiv 2010/65/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
18
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
19
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Unionens havpolitik er rettet mod et højt sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelse. Dette
kan opnås ved at overholde internationale konventioner, kodekser og resolutioner,
samtidig med at havenes frihed bevares, jf. De Forenede Nationers havretskonvention
(UNCLOS).
Den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe ("MARPOL-
konventionen") indeholder generelle forbud mod udtømning fra skibe til søs, men
regulerer også betingelserne, under hvilke visse former for affald kan udtømmes i
havmiljøet. MARPOL-konventionen kræver, at medlemsstaterne sikrer, at der er
tilstrækkelige modtagefaciliteter i havne.
Unionen har søgt at gennemføre MARPOL-konventionen gennem Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF
20
ved at følge en havnebaseret tilgang.
Direktiv 2000/59/EF tager sigte på at forene interesserne for en ubesværet søtransport
med beskyttelse af havmiljøet.
I de sidste to årtier har MARPOL-konventionen og dets bilag gennemgået væsentlige
ændringer, der fastsætter skærpede normer og forbud mod udtømning af affald fra
skibe til søs.
Bilag VI til MARPOL-konventionen indførte udtømningsnormer for nye
affaldskategorier, navnlig restprodukter fra udstødningsrensningssystemer, der består
EUT C , , s. .
EUT C , , s. .
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i
havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81).
(2)
(3)
(4)
(5)
18
19
20
DA
15
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0017.png
af både slam og afløbsvand. Disse affaldskategorier bør indgå i direktivets
anvendelsesområde.
(6)
Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedtog den 15. april 2014 den
konsoliderede vejledning for udbydere og brugere af modtagefaciliteter i havne
(MEPC.1/Bekendtgørelse 834), herunder standardformatet for affaldsanmeldelse,
affaldskvittering og indberetning af påståede utilstrækkeligheder ved
modtagefaciliteter i havne.
På trods af denne lovgivningsmæssige udvikling forekommer der stadig udtømning af
affald til søs. Dette skyldes en kombination af faktorer, navnlig at der ikke altid er
adgang til passende modtagefaciliteter i havne, at håndhævelsen ofte er utilstrækkelig,
og at der er mangel på incitamenter til at aflevere affaldet på land.
Direktiv 2000/59/EF har bidraget til at øge den mængde affald, der afleveres til
havnemodtagefaciliteter siden dets ikrafttræden, og det har således bidraget til at
reducere udtømningen af affald som beskrevet i REFIT-evalueringen af direktivet.
REFIT-evalueringen har også vist, at direktiv 2000/59/EF ikke har været fuldt
effektivt på grund af uoverensstemmelser med MARPOL-rammebestemmelserne.
Desuden har medlemsstaterne fortolket nøglekoncepterne i direktivet forskelligt såsom
faciliteternes tilstrækkelighed, forudanmeldelse af affald og den obligatoriske
aflevering af affald til havnemodtagefaciliteter og fritagelser for skibe, der sejler i fast
rutefart. Evalueringen viste, at der var behov for mere harmonisering af disse begreber
og yderligere tilpasning til MARPOL-konventionen for at undgå unødig administrativ
byrde for både havne og havnebrugere.
Direktivet er også afgørende for anvendelsen af den vigtigste miljølovgivning og
relevante principper i forbindelse med havne og håndtering af affald fra skibe. Især
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF
21
samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/56/EF
22
er relevante instrumenter i denne henseende.
Direktiv 2008/98/EF fastsætter de vigtigste principper for affaldshåndtering, herunder
affaldshierarkiet og princippet om, at "forureneren betaler", som tilskynder til genbrug
og genanvendelse af affald frem for andre former for nyttiggørelse og bortskaffelse af
affald og kræver, at der etableres systemer til særskilt indsamling af affald. Disse
forpligtelser gælder også for håndtering af affald fra skibe.
Særskilt indsamling af affald fra skibe, herunder vraget fiskeriudstyr, er nødvendig for
at sikre yderligere nyttiggørelse i det efterfølgende affaldshåndteringsled. Skrald
sorteres ofte ombord på skibe i overensstemmelse med internationale normer og
standarder, og EU-lovgivningen skal sikre, at disse bestræbelser på affaldssortering
ombord ikke hindres af manglende ordninger for særskilt indsamling på land.
Skønt hovedparten af havaffaldet stammer fra landbaserede aktiviteter, er
skibsindustrien, herunder fiskeri- og fritidssektorerne, også en vigtig bidragyder, idet
der udtømmes skrald, herunder plast og udtjent fiskeriudstyr, der ryger direkte i havet.
Kommissionens strategi for en cirkulær økonomi
23
indeholder et reduktionsmål for
havaffald på 30 % i 2020 og anerkender den specifikke rolle, som direktiv 2000/59/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af
visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s.3).
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
21
22
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
fælles havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s.19).
Kommissionens meddelelse COM/2015/0614, "Kredsløbet lukkes
–
en EU-handlingsplan for den
cirkulære økonomi", afsnit 5.1.
DA
16
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0018.png
skal spille i denne henseende ved at sikre adgangen til passende faciliteter til
modtagelse af skrald og sørge for både det rette niveau af incitamenter samt
håndhævelsen af aflevering af affald til de landbaserede anlæg.
(15)
En havnemodtagefacilitet anses for at være tilstrækkelig, hvis den kan imødekomme
behovet hos de skibe, der normalt anløber havnen, uden at forårsage unødig
forsinkelse. Tilstrækkelighed vedrører både driftsforholdene for anlægget i lyset af
brugernes behov såvel som miljøstyringen af faciliteterne i overensstemmelse med
EU's affaldslovgivning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009
24
kræver, at køkken- og
madaffald fra international fart forbrændes eller bortskaffes ved nedgravning i et
godkendt deponeringsanlæg, herunder affald fra skibe, der anløber havne i Unionen,
som potentielt har været i kontakt med animalske biprodukter om bord. For at dette
krav ikke skal begrænse muligheden for yderligere genbrug og genanvendelse af affald
fra skibe, bør man bestræbe sig på at sortere affaldet bedre ombord for at undgå en
eventuel kontaminering af affald, såsom emballageaffald.
For at sikre at havnene råder over tilstrækkelige modtagefaciliteter, er det afgørende,
at der udvikles en plan for modtagelse og håndtering af affald, som løbende evalueres,
og som er baseret på høringer af alle relevante havnebrugere. Af praktiske og
organisatoriske grunde kan nabohavne i samme region have interesse i at udarbejde en
fælles plan, der dækker adgangen til modtagefaciliteter i hver af de havne, der er
omfattet af planen, samtidig med at der skabes en fælles administrativ ramme.
For effektivt at løse problemet med havaffald er det afgørende at skabe det rette niveau
af incitament til aflevering af affald til havnemodtagefaciliteter, især skrald. Dette kan
opnås gennem en ordning for omkostningsdækning, som indebærer betaling af en
indirekte afgift, uanset om der afleveres affald eller ej, og som skal give ret til
aflevering af affald uden betaling af yderligere direkte afgifter. Fiskeri- og
fritidssektorerne bør også medtages i dette system, idet de også bidrager til
forekomsten af havaffald.
Konceptet "grønt skib" bør videreudvikles i forbindelse med affaldshåndtering, således
at der anvendes et effektivt belønningssystem for de fartøjer, der reducerer deres affald
om bord.
Lastrester er stadig lastejerens ejendom efter losning af lasten til terminalen, og de har
ofte en økonomisk værdi. Af denne grund bør lastrester ikke være omfattet af
ordningen for omkostningsdækning og den indirekte afgift; afgiften i forbindelse med
aflevering af lastrester bør betales af brugeren af modtagefaciliteten i
overensstemmelse med de kontraktlige ordninger mellem de involverede parter eller
andre lokale ordninger.
Levering af havemodtagefaciliteter er en af de ydelser, der er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352
25
. Forordningen indeholder
bestemmelser om gennemsigtighed i afgiftssystemerne i forbindelse med brug af
havnetjenester, høring af havnebrugere og behandling af klager. Direktivet rækker
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1069/2009 af 21. oktober 2009 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum,
og om ophævelse af forordning (EF) 1774/2002 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352 af 15. februar 2017 om opstilling af rammer
for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne (EUT L 57 af
3.3.2017, s. 1).
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
24
25
DA
17
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0019.png
videre end de rammer, der er fastsat i forordning (EU) 2017/352, idet det fastsætter
mere detaljerede krav til forvaltningen og tilrettelæggelsen af ordningerne for
omkostningsdækning i forbindelse med brug af havnemodtagefaciliteter for affald fra
skibe samt gennemsigtigheden af afgiftsstrukturen.
(22)
Foruden at skabe incitament til at aflevere affald er det afgørende at sikre en effektiv
håndhævelse af pligten til at aflevere affald på grundlag af en risikobaseret tilgang i
overensstemmelse med direktiv 2009/16/EF
26
, som dog ikke længere er i
overensstemmelse målet i direktiv 2000/59/EF om at foretage inspektion af 25 % af de
fartøjer, der falder ind under dets anvendelsesområde.
En af de største hindringer for en effektiv håndhævelse af pligten til at aflevere affald
har været medlemsstaternes forskellige fortolkning og anvendelse af fritagelsen
baseret på tilstrækkelig lagerkapacitet ombord. For at undgå at anvendelsen af denne
undtagelse underminerer direktivets hovedformål, bør den præciseres nærmere, især
med hensyn til den næste anløbshavn, og der bør indføres fælles metoder og kriterier
for at sikre en ensartet bestemmelse af, hvad der udgør tilstrækkelig lagerkapacitet.
Overvågning og håndhævelse bør lettes gennem et system baseret på elektronisk
indberetning og udveksling af oplysninger. Med henblik herpå bør det eksisterende
informations- og overvågningssystem, der er oprettet i henhold til direktiv
2000/59/EF, videreudvikles og fortsat drives på grundlag af eksisterende elektroniske
datasystemer, navnlig Unionens informations- og udvekslingssystem (SafeSeaNet) og
Inspektionsdatabasen (THETIS). Systemet bør også indeholde oplysninger om de
modtagefaciliteter, der er tilgængelige i de forskellige havne.
MARPOL-konventionen kræver, at de kontraherende parter holder oplysningerne om
deres havnemodtagefaciliteter ajour og formidler disse oplysninger til IMO. Med
henblik herpå har IMO etableret en database for havnemodtagefaciliteter inden for sit
globale integrerede skibsinformationssystem ("GISIS"). Ved at indberette disse
oplysninger til det informations-, overvågnings- og håndhævelsessystem, der er
oprettet i henhold til direktivet, og den efterfølgende overførsel af disse oplysninger
via systemet til GISIS, vil medlemsstaterne ikke længere skulle indberette disse
oplysninger separat til IMO.
Der er behov for en yderligere harmonisering af undtagelsesordningen for skibe, der
sejler i fast rutefart med hyppige og regelmæssige havneanløb, og navnlig bør de
anvendte udtryk og betingelserne for disse fritagelser præciseres. REFIT-evalueringen
og konsekvensanalysen har vist, at manglen på harmonisering af betingelserne for og
anvendelsen af fritagelser har skabt en unødvendig administrativ byrde for skibe og
havne.
Undergruppen for havnemodtagefaciliteter, der blev oprettet under det europæiske
forum for bæredygtig skibsfart, og som samler en bred vifte af eksperter inden for
forurening fra skibe og håndtering af affald fra skibe, har ydet Kommissionen
værdifuld vejledning og ekspertise. Det ville være ønskeligt at opretholde denne
gruppe som en særskilt ekspertgruppe for udveksling af erfaringer med
gennemførelsen af direktivet.
Kommissionens beføjelser til at gennemføre direktiv 2000/59/EF bør ajourføres i
overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
(23)
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L
131 af 28.5.2009, s. 57).
DA
18
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
(29)
Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge en
metode til anvendelse af undtagelsen baseret på tilstrækkelig lagerkapacitet og
videreudvikle det oplysnings-, overvågnings- og håndhævelsessystem, der oprettes i
henhold til dette direktiv. Gennemførelsesretsakterne bør vedtages i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
For at tage hensyn til den globale udvikling og fremme en miljøvenlig
affaldshåndtering om bord bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage
retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af
dette direktiv for at ajourføre referencerne til internationale instrumenter og bilagene
og for at ændre henvisninger til internationale instrumenter for om nødvendigt at
forhindre, at ændringer af disse internationale instrumenter gælder i forbindelse med
dette direktiv, og for at udvikle fælles kriterier for anerkendelse af "grønne skibe" med
det formål at indrømme disse skibe en nedsat affaldsafgift. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Da målet for dette direktiv, nemlig at beskytte havmiljøet imod udtømning af affald til
søs, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af
foranstaltningens omfang bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
disse mål.
Unionen er præget af regionale forskelle på havniveau, hvilket også kan konstateres i
den territoriale konsekvensanalyse. Havne varierer afhængigt af geografisk placering,
størrelse, administrativ struktur og ejerskab, og karakteriseres ved den type skibe, der
normalt anløber. Desuden afspejler affaldshåndteringssystemerne forskellene på
kommunalt plan samt den underliggende infrastruktur til affaldshåndtering.
Direktiv 2000/59/EF bør derfor ophæves
—
(30)
(31)
(32)
(33)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
A
FSNIT
1: A
LMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv har til formål at beskytte havmiljøet mod de negative virkninger fra udtømning
af affald fra skibe, der anvender havne i Unionen, samt sikre en ubesværet søtransport ved at
forbedre adgangen til tilstrækkelige modtagefaciliteter i havne og afleveringen af affald til
disse faciliteter.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås der ved:
(a)
"skib": et søgående fartøj af en hvilken som helst type, der opererer i
havmiljøet, herunder fiskerfartøjer og fritidsbåde, der ikke anvendes til
DA
19
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
erhvervsmæssige formål, hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer
og flydende materiel
(b)
(c)
"MARPOL-konventionen": den internationale konvention om forebyggelse af
forurening fra skibe i sin aktuelle udgave
"affald fra skibe": alt affald, herunder lastrester, der genereres under skibets
drift eller under lastning, losning og rengøring og rensningshandlinger, eller
affald, der samles i garn under fiskeri, og falder ind under anvendelsesområdet
for bilag I, II, IV, V og VI til MARPOL
"lastrester": rester af ethvert lastmateriale om bord, som forbliver på dækket
eller i lastrum efter lastning og losning, herunder restmængder eller spild ved
lastning og losning, uanset om det er i våd eller tør tilstand eller indeholdt i
vaskevand, undtagen laststøv der forbliver på dækket efter fejning eller støv på
skibets ydre flader
"modtagefaciliteter i havne": enhver facilitet, som er fast, flydende eller mobil,
og som kan modtage affald fra skibe
"fiskerfartøj": ethvert skib, der er udstyret eller anvendes erhvervsmæssigt til
fangst af fisk eller andre levende ressourcer fra havet
"fritidsfartøj": et skib af en hvilken som helst type med en skroglængde på 2,5
meter og derover, uanset fremdrivningsmiddel, beregnet til sports- eller
fritidsformål og ikke til erhvervsmæssige formål
"indenrigsfartøj": et skib, der fører en medlemsstats flag, og som udelukkende
beskæftiger sig med indenrigsfart i den pågældende medlemsstat
"indenrigsfart": en sejlads i havområder fra en havn i en medlemsstat til samme
havn eller en anden havn i samme medlemsstat
"havn": et sted eller et geografisk område, hvor der er foretaget anlægsarbejder
og forefindes udstyr, som gør det muligt at modtage skibe, herunder
ankerpladser inden for havnens jurisdiktion
"køkken- og madaffald": alt madaffald, herunder brugt madolie fra
restauranter, cateringfaciliteter og køkkener
"tilstrækkelig lagerkapacitet": tilstrækkelig kapacitet til at opbevare affaldet om
bord fra afgangstidspunktet til den næste anløbshavn, herunder det affald, der
forventeligt vil blive produceret under rejsen
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
(j)
(k)
(l)
(m) "fast rutefart": trafik baseret på en offentliggjort eller planlagt liste over
afgangs- og ankomsttider mellem identificerede havne eller gentagne
overfarter, der udgør en anerkendt tidsplan
(n)
"regelmæssige havneanløb": gentagne rejser foretaget med det samme skib, der
følger et fast mønster mellem identificerede havne eller foretager en række
rejser fra og til samme havn uden mellemliggende anløb
"hyppige havneanløb": et skibs anløb til samme havn mindst én gang hver
fjortende dag
"GISIS": det globale integrerede skibsinformationssystem oprettet af Den
Internationale Søfartsorganisation.
(o)
(p)
DA
20
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0022.png
"affald fra skibe" som defineret i litra c) og d) anses for affald som omhandlet i
artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF
27
.
Artikel 3
Anvendelsesområde
Dette direktiv gælder for:
(a)
alle skibe, uanset flag, som anløber eller opererer i en havn i en medlemsstat,
med undtagelse af alle orlogsfartøjer, marinehjælpeskibe og andre skibe, der
ejes eller drives af en stat og på det pågældende tidspunkt kun anvendes i
statens tjeneste til ikke-kommercielle formål
alle havne i medlemsstaterne, som normalt anløbes af skibe, der er omfattet af
litra a).
(b)
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at skibe, der ikke falder ind under dette
direktivs anvendelsesområde, hvor det er muligt, afleverer deres affald på en måde, som er i
overensstemmelse med dette direktiv.
A
FSNIT
2: T
ILRÅDIGHEDSSTILLELSE AF PASSENDE MODTAGEFACILITETER I
HAVNE
Artikel 4
Modtagefaciliteter i havne
1.
Medlemsstaterne sikrer, at der i havne stilles modtagefaciliteter til rådighed, som er
tilstrækkelige til at imødekomme behovene for de skibe, der normalt anløber
havnene, uden at forårsage unødig forsinkelse af skibene.
Medlemsstaterne sørger for, at:
(a)
modtagefaciliteterne har kapacitet til at modtage de typer og mængder af affald
fra skibe, som normalt anløber havnen, under hensyntagen til de operationelle
behov hos havnens brugere, havnens størrelse og geografiske placering, typen
af skibe, der anløber havnen, og de undtagelser, der er omhandlet i artikel 9
formaliteterne vedrørende brug af faciliteterne er enkle og hurtige for at undgå
unødige forsinkelser for skibe, og at de afgifter, der opkræves for aflevering af
affald, ikke afskrækker skibene fra at benytte modtagefaciliteterne i havnen
modtagefaciliteterne tillader håndtering af skibets affald på en miljømæssig
forsvarlig måde i overensstemmelse med kravene i direktiv 2008/98/EF og
anden relevant EU-lovgivning om affald. Med henblik herpå sørger
medlemsstaterne for særskilt indsamling af affald fra skibe i havne som krævet
efter EU's affaldslovgivning, navnlig direktiv 2008/98/EF, direktiv 2012/19/EU
og direktiv 2006/66/EF. Litra c) finder anvendelse, uden at dette berører de
strengere krav i forordning (EF) nr. 1069/2009 vedrørende håndtering af
køkken- og madaffald.
2.
(b)
(c)
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3-30).
DA
21
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
3.
Medlemsstaterne anvender de formularer og procedurer, der er fastsat af IMO, til
indberetning af påståede utilstrækkelige modtagefaciliteter til havnestatens
myndigheder.
Alle oplysninger, der modtages gennem denne indberetningsprocedure, sendes også
elektronisk til den del af informations-, overvågnings- og håndhævelsessystemet, der
er omhandlet i artikel 14 i dette direktiv.
4.
Medlemsstaterne
undersøger
alle
indberettede
tilfælde
af
påståede
utilstrækkeligheder og sikrer, at enhver part, der er involveret i aflevering eller
modtagelse af affald fra skibe, kan kræve erstatning for skader forårsaget af unødig
forsinkelse.
Artikel 5
Planer for modtagelse og håndtering af affald
1.
Der udarbejdes og gennemføres en hensigtsmæssig plan for modtagelse og
håndtering af affald for alle havne efter høring af de berørte parter, især
havnebrugerne eller deres repræsentanter. Disse høringer bør afholdes både under
den indledende udarbejdelse af planerne og efter deres vedtagelse, især når der er
sket betydelige ændringer med hensyn til kravene i artikel 4, 6 og 7. De detaljerede
krav til udarbejdelsen af sådanne planer er anført i bilag 1.
Medlemsstaterne sikrer, at følgende oplysninger i planerne for modtagelse og
håndtering af affald vedrørende adgangen til tilstrækkelige modtagefaciliteter i deres
havne og de hermed forbundne omkostninger tydeligt meddeles skibsoperatørerne og
offentliggøres enten via havnenes hjemmeside eller i trykt form:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
modtagefaciliteternes placering for hver kajplads
en liste over affald fra skibe, der normalt håndteres af havnen
en liste over kontaktpunkter, operatører og de tjenester, der udbydes
en beskrivelse af procedurerne for aflevering af affald
en beskrivelse af omkostningsdækningen og
en beskrivelse af procedurerne for indberetning af påståede utilstrækkelige
modtagefaciliteter i havnen.
2.
Disse oplysninger indberettes ligeledes elektronisk i den del af informations-,
overvågnings- og håndhævelsessystemet, der er omhandlet i artikel 14 i dette
direktiv, i overensstemmelse med direktiv 2002/59/EF.
3.
De i stk. 1 omhandlede planer for modtagelse og håndtering af affald kan, når det er
nødvendigt af effektivitetshensyn, udarbejdes i fællesskab mellem to eller flere
nabohavne i samme region under passende deltagelse af hver havn, forudsat at
behovet for og adgangen til modtagefaciliteter er præciseret for hver enkelt havn.
Medlemsstaterne evaluerer og godkender planen for modtagelse og håndtering af
affald, overvåger gennemførelsen heraf og sørger for, at den godkendes på ny mindst
hvert tredje år, efter den er blevet godkendt eller godkendt på ny, samt efter
betydelige ændringer i havnens drift. Disse ændringer omfatter, men er ikke
begrænset til, strukturelle ændringer i trafikken til havnen, udvikling af ny
infrastruktur, ændringer i efterspørgslen og tilrådighedsstillelsen af
modtagefaciliteter og nye behandlingsteknikker ombord.
4.
DA
22
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
1847948_0024.png
A
FSNIT
3
A
FLEVERING AF AFFALD FRA SKIBE
Artikel 6
Forudanmeldelse af affald
1.
Operatøren, agenten eller skibsføreren på et skib, der falder inden for Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF
28
, undtagen fiskerfartøjer og
fritidsfartøjer på under end 45 meter, som planlægger at anløbe en havn i Unionen,
skal korrekt udfylde formularen i bilag 2 og meddele disse oplysninger til den
myndighed eller det organ, der er udpeget til dette formål af den medlemsstat, hvor
den pågældende havn er beliggende:
(a)
(b)
(c)
2.
mindst 24 timer inden ankomsten, hvis anløbshavnen kendes
så snart anløbshavnen kendes, hvis denne oplysning først foreligger mindre end
24 timer inden ankomsten
senest ved afsejling fra den foregående havn, hvis sejladsens varighed er under
24 timer.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, indberettes elektronisk i den del af
informations-, overvågnings- og håndhævelsessystemet, der er omhandlet i artikel 14
i dette direktiv, i overensstemmelse med direktiv 2010/65/EU og direktiv
2002/59/EF.
De i stk. 1 nævnte oplysninger opbevares om bord i det mindste indtil næste
anløbshavn og stilles til rådighed på forlangende for den relevante medlemsstats
myndigheder.
Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der meddeles efter denne artikel,
undersøges behørigt og straks deles med de relevante håndhævende myndigheder.
Artikel 7
Aflevering af affald fra skibe
3.
4.
1.
Skibsføreren på et skib, der anløber en havn i Unionen, skal, før skibet forlader
havnen, aflevere alt affald, der transporteres ombord på skibet, til en modtagefacilitet
i havnen i overensstemmelse med de relevante udtømningsnormer, der er fastsat i
MARPOL-konventionen.
Ved aflevering udfylder affaldsoperatøren eller myndigheden i den havn, hvor
affaldet blev afleveret, nøjagtigt formularen i bilag 3 og udsteder en kvittering til
skibet.
Dette krav gælder ikke i små ubemandede havne eller i fjerntliggende havne,
forudsat at den medlemsstat, hvor en sådan havn er beliggende, har indberettet disse
oplysninger elektronisk i den del af informations-, overvågnings- og
håndhævelsessystemet, der er omhandlet i artikel 14 i dette direktiv.
2.
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et
trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af
Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s.10).
DA
23
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
3.
Operatøren, agenten eller skibsføreren på et skib, der falder ind under
anvendelsesområdet for direktiv 2002/59/EF, indberetter inden afrejse elektronisk
oplysningerne fra affaldskvitteringen i den del af informations-, overvågnings- og
håndhævelsessystemet, der er omhandlet i artikel 14 i dette direktiv, i
overensstemmelse med direktiv 2010/65/EU og direktiv 2002/59/EF.
De i stk. 2 nævnte oplysninger opbevares om bord i mindst to år og stilles til
rådighed på forlangende for medlemsstatens myndigheder.
Uanset stk. 1 kan et skib fortsætte til næste anløbshavn uden at aflevere affaldet,
hvis:
(a)
(b)
skibet kun ligger ved ankerplads i mindre end 24 timer eller under ugunstige
vejrforhold
det fremgår af de oplysninger, der er givet efter bilag 2 og 3, at der er
tilstrækkelig dedikeret lagerkapacitet til alt det affald, der er blevet og vil blive
akkumuleret under skibets planlagte sejlads til den næste anløbshavn.
4.
5.
6.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af undtagelsen vedrørende
tilstrækkelig
dedikeret
lagerkapacitet
tillægges
Kommissionen
gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge metoderne til beregning af den
tilstrækkelige dedikerede lagerkapacitet om bord. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2.
Hvis den næste anløbshavn er beliggende uden for Unionen, eller hvis der er god
grund til at formode, at der ikke er tilstrækkelige faciliteter til rådighed i den næste
anløbshavn, eller hvis denne havn er ukendt, skal medlemsstaten kræve, at skibet
afleverer alt sit affald før afgang.
Anvendelsen af stk. 2 berører ikke de strengere krav for skibe, der er vedtaget i
overensstemmelse med folkeretten.
Artikel 8
Ordninger for omkostningsdækning
7.
8.
1.
Medlemsstaterne sikrer, at omkostningerne til drift af faciliteter til modtagelse og
behandling af affald fra skibe, bortset fra lastrester, dækkes gennem opkrævning af
en afgift fra skibe. Disse omkostninger omfatter de elementer, der er anført i bilag 4.
Ordningen for omkostningsdækning må ikke tilskynde skibe til at udtømme deres
affald i havet. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne følgende principper i
udformningen og forvaltningen af ordningerne for omkostningsdækning i havne:
(a)
(b)
en del af den afgift, som skibene betaler, skal være en indirekte afgift, der
betales, uanset om der afleveres affald til en modtagefacilitet i havnen
den indirekte afgift skal dække de indirekte administrationsomkostninger samt
en væsentlig del af de direkte driftsomkostninger som fastsat i bilag 4. Den
væsentlige del af de direkte driftsomkostninger skal udgøre mindst 30 % af de
samlede årlige direkte omkostninger i forbindelse med den faktiske aflevering
af affald
for at sikre maksimalt incitament til at aflevere affald som defineret i bilag V til
MARPOL-konventionen, herunder affald, der er blevet samlet i garn i
forbindelse med fiskeri, skal den indirekte afgift, der opkræves, dække alle
2.
(c)
DA
24
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
modtagefaciliteternes omkostninger til dette affald for at sikre ret til aflevering
af affald uden yderligere direkte afgifter
(d)
den indirekte afgift dækker ikke affald fra røggasrensningsanlæg, hvortil
omkostninger dækkes med udgangspunkt i de typer og mængder af affald, der
afleveres.
3.
Den del af omkostningerne, som eventuelt ikke dækkes af den i litra b) omhandlede
afgift, dækkes med udgangspunkt i de typer og de mængder affald, som skibet
faktisk afleverer.
Affaldet kan differentieres efter bl.a. skibets kategori, type og størrelse og den type
trafik, skibet er involveret i, såvel som efter de ydelser, der udføres uden for havnens
normale driftstid.
Afgifterne nedsættes, hvis skibets design, udstyr og drift er således, at det kan
påvises, at skibet producerer en reduceret mængde affald og håndterer affaldet på en
bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. Kommissionen bemyndiges til ved
hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 at fastlægge
kriterierne for at fastslå, om et skib opfylder kravene i dette stykke med hensyn til
skibets håndtering af affald ombord.
For at sikre at afgifterne er rimelige, klare og ikke-diskriminerende, og at de afspejler
omkostningerne i forbindelse med de faciliteter og tjenesteydelser, der stilles til
rådighed og i givet fald benyttes, bør afgiftsbeløbet og beregningsgrundlaget
offentliggøres for havnens brugere.
Artikel 9
Undtagelser
4.
5.
6.
1.
Medlemsstaterne kan fritage et skib, der anløber deres havne, fra forpligtelserne i
artikel 6, artikel 7, stk. 1, og artikel 8 kumulativt, hvis der er tilstrækkelige beviser
for at:
(a)
(b)
(c)
skibet sejler i fast rutefart med hyppige og regelmæssige havneanløb
der findes en ordning til at sikre, at affaldet afleveres, og afgifterne betales i en
havn på skibets rute
ordningen under litra b) kan dokumenteres ved hjælp af en underskrevet
kontrakt med en havn eller et affaldsfirma, affaldsleveringskvitteringer og en
bekræftelse af, at ordningen er blevet accepteret af alle havne på skibets rute.
Ordningen for aflevering af affald og betaling af afgiften skal være indgået i en
havn i Unionen for at udgøre tilstrækkelig bevis i overensstemmelse med dette
stykke.
2.
Hvis fritagelsen gives, udsteder den medlemsstat, hvor havnen er beliggende, et
fritagelsescertifikat baseret på formularen i bilag 5, der bekræfter, at skibet opfylder
de nødvendige betingelser og krav for anvendelsen af fritagelsen med angivelse af
fritagelsens varighed.
Medlemsstaterne indberetter elektronisk oplysningerne fra fritagelsescertifikatet i
den del af informations-, overvågnings- og håndhævelsessystemet, der er omhandlet i
artikel 14 i dette direktiv, i overensstemmelse med kravene i direktiv 2002/59/EF.
3.
DA
25
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
4.
Medlemsstaterne sørger for en effektiv overvågning og håndhævelse af ordningen for
aflevering af affald og betaling af afgiften for de fritagne fartøjer, der besøger deres
havne.
A
FSNIT
4: H
ÅNDHÆVELSE
Artikel 10
Inspektioner
Medlemsstaterne sikrer, at ethvert skib kan underkastes inspektion med henblik på at
kontrollere, at det overholder kravene i dette direktiv.
Artikel 11
Inspektioner i forbindelse med havnestatskontrol
Inspektionerne foretages i overensstemmelse med direktiv 2009/16/EF for skibe, der falder
ind under nævnte direktivs anvendelsesområde, således at enhver sådan inspektion omfatter
en kontrol af, at skibet opfylder kravene i artikel 6, 7 og 9.
Artikel 12
Inspektioner uden for havnestatskontrol
1.
Med hensyn til inspektion af skibe, der falder uden for anvendelsesområdet for
direktiv 2009/16/EF, sikrer medlemsstaterne, at der foretages inspektion af mindst
20 % af det samlede antal individuelle fartøjer for hver af følgende kategorier:
(a)
(b)
(c)
2.
indenlandske skibe, der fører deres flag, med en bruttotonnage på 100 og
derover, og som årligt anløber den pågældende medlemsstat
fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 100 og derover, der årligt anløber den
pågældende medlemsstat
fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 100 og derover, der årligt anløber den
pågældende medlemsstat.
Resultaterne af de i stk. 1 omhandlede inspektioner registreres i den del af
informations-, overvågnings- og håndhævelsessystemet, der er omhandlet i artikel 15
i dette direktiv.
Medlemsstaterne fastsætter procedurer for inspektion af fiskerfartøjer under 100
bruttoton samt for fritidsfartøjer under 100 bruttoton for at sikre overholdelsen af de
gældende krav i dette direktiv.
Hvis den relevante myndighed i medlemsstaten ikke er tilfreds med resultaterne af
inspektionen, sørger den for, at skibet ikke forlader havnen, før det har afleveret sit
affald til en modtagefacilitet i havnen i overensstemmelse med artikel 7, uden at
dette berører anvendelsen af de sanktioner, der er omhandlet i artikel 16.
Artikel 13
Informations-, overvågnings- og håndhævelsessystem
3.
4.
Gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet lettes ved hjælp af den elektroniske
indberetning og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, der er fastsat i artikel 14
og 15.
DA
26
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
Artikel 14
Indberetning og udveksling af oplysninger
1.
Indberetningen og udvekslingen af oplysninger baseres på Unionens informations-
og udvekslingssystem (SafeSeaNet) som omhandlet i artikel 22a, stk. 3, og bilag III
til direktiv 2002/59/EF.
Medlemsstaterne sørger for elektronisk indberetning af følgende data inden for en
rimelig frist, jf. direktiv 2010/65/EF:
(a)
oplysninger om det faktiske ankomsttidspunkt og afgangstidspunkt for hvert
skib, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2002/59/EF, som
anløber en EU-havn sammen med en identifikator for den pågældende havn
oplysningerne i affaldsanmeldelsen, jf. bilag 2
oplysningerne i affaldskvitteringen, jf. bilag 3
oplysningerne i fritagelsescertifikatet, jf. bilag 5.
2.
(b)
(c)
(d)
3.
Medlemsstaterne sørger i videst muligt omfang for, at fisker- og fritidsfartøjer på
over 100 bruttoton, der anløber en EU-havn, også indgiver oplysninger om det
faktiske tidspunkt for ankomst og afgang.
De oplysninger, der indberettes i henhold til artikel 4 og artikel 5, stk. 2,
videresendes efterfølgende af Kommissionen til IMO-databasen for
modtagefaciliteter i havne under GISIS.
Artikel 15
Registrering af inspektioner
4.
1.
Kommissionen udvikler, vedligeholder og opdaterer en inspektionsdatabase, som alle
medlemsstaterne har adgang til, og som indeholder alle de oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelsen af den inspektionsordning, der indføres ved dette
direktiv. Denne database vil være baseret på den inspektionsdatabase, der er
omhandlet i artikel 24 i direktiv 2009/16/EF, og vil have samme funktionaliteter som
sidstnævnte database.
Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger om de inspektioner, der foretages efter
dette direktiv, herunder oplysninger om fejl og mangler samt udstedte forbud mod
sejlads, straks overføres til inspektionsdatabasen, så snart inspektionsrapporten er
udarbejdet, eller forbuddet mod sejlads er blevet ophævet, eller en fritagelse er blevet
udstedt.
Medlemsstaterne sørger for, at de oplysninger,
inspektionsdatabasen, valideres inden for 72 timer.
der
overføres
til
2.
3.
4.
Kommissionen sikrer, at inspektionsdatabasen gør det muligt at hente alle relevante
data, som medlemsstaterne har indberettet, med henblik på at overvåge
gennemførelsen af direktivet.
Medlemsstaterne skal til enhver tid have adgang til de registrerede oplysninger.
Artikel 16
Sanktioner
5.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige
DA
27
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
A
FSNIT
5: A
FSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Udveksling af erfaringer
Kommissionen sørger for tilrettelæggelse af udveksling af erfaringer mellem
medlemsstaternes nationale myndigheder og eksperter, herunder fra den private sektor, om
anvendelsen af dette direktiv i Unionens havne.
Artikel 18
Ændringsprocedure
1.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 19 med henblik på at ændre bilagene til dette direktiv og henvisningerne
til IMO-instrumenter, i det omfang det er nødvendigt for at bringe dem i
overensstemmelse med EU-lovgivningen eller for at tage hensyn til udviklingen på
internationalt niveau, især i forhold til IMO.
Bilagene kan også ændres, når det er nødvendigt for at forbedre gennemførelses- og
overvågningsordningerne i dette direktiv, navnlig dem, der er fastsat i artikel 6, 7 og
9, for at sikre en effektiv anmeldelse og aflevering af affald samt en korrekt
anvendelse af undtagelser.
Under særlige omstændigheder, når det er behørigt begrundet ud fra en relevant
analyse foretaget af Kommissionen, og for at undgå en alvorlig og uacceptabel
trussel mod søfartssikkerheden, sundheden, leveforholdene eller arbejdsvilkårene
ombord eller havmiljøet eller for at undgå uforenelighed med Unionens
søfartslovgivning, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at ændre dette direktiv med henblik
på ikke at anvende en ændring af MARPOL-konventionen i forbindelse med dette
direktiv.
Disse delegerede retsakter vedtages senest tre måneder før udløbet af den
internationalt fastsatte periode for stiltiende accept af den pågældende ændring eller
den planlagte dato for nævnte ændrings ikrafttræden. I perioden forud for en sådan
delegeret retsakts ikrafttræden afstår medlemsstaterne fra at tage initiativ til at
indarbejde ændringen i national lovgivning eller til at anvende ændringen af det
pågældende internationale instrument.
Artikel 19
Udøvelse af delegerede beføjelser
1.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 5, artikel 18, stk. 1,
artikel 18, stk. 2, og artikel 18 stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem
år fra [ikrafttrædelsesdatoen]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
delegering af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.
Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed,
medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse
senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
2.
3.
4.
DA
28
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
2.
Delegationen af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser,
der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En vedtaget retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet
og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-
Parlamentets og Rådets initiativ.
Artikel 20
Udvalg
3.
4.
1.
Kommissionen bistås af udvalget for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening
fra skibe (USS), der er nedsat ved forordning (EF) nr. 2099/2002. Dette udvalg er et
udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 21
Ændringer af direktiv 2009/16/EF
2.
I direktiv 2009/16/EF foretages følgende ændringer:
(1)
I artikel 13 foretages følgende ændringer:
(a)
i stk. 1 tilføjes som litra d):
(d)
kontrollerer, at skibet er i overensstemmelse med artikel 6, artikel 7 og
artikel 9, hvis det er relevant, i direktiv 201X/XX/EU om
modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe."
(b)
(c)
I stk. 3, først afsnit, tilføjes følgende bestemmelse i slutningen af stykket:
".. eller i direktiv 201X/XX/EU".
Der tilføjes følgende nye stykke:
(4)
"Hvis inspektøren efter den inspektion, der er omhandlet i stk. 1, litra d),
eller i stk. 3, ikke er overbevist om, at skibet er i overensstemmelse med
direktiv 201X/XX/EU, må skibet ikke forlade havnen, uden at dette
berører anvendelsen af sanktionerne i artikel 16 i direktiv 201X/XX/EU,
indtil skibet har afleveret sit affald til en modtagefacilitet i havnen."
(2)
I bilag I.II.2B tilføjes følgende indrykning i slutningen af listen over uventede
faktorer:
–
"Skibe, der angives som ikke at overholde forpligtelsen til at aflevere deres
affald i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 201X/XX/EU, eller for
hvilke de oplysninger, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 6 i
DA
29
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
direktiv 201X/XX/EU, har afsløret bevis for manglende overholdelse af
direktiv 201X/XX/EU".
(3)
I bilag IV tilføjes følgende punkter:
(51) En kopi af dokumenterne vedrørende forudanmeldelse af affald opbevaret om
bord, jf. artikel 6, stk. 3, i direktiv 201X/XX/EU
(52) De standardaffaldskvitteringer, der er udstedt efter artikel 7 i direktiv
201X/XX/EU.
(53) De fritagelsescertifikater, der er udstedt efter artikel 9 i direktiv 201X/XX/EU.
Artikel 22
Ændring af direktiv 2010/65/EU
I direktiv 2010/65/EU foretages følgende ændringer:
I punkt A i bilaget ændres nr. 4 således:
"4. Anmeldelse om affald fra skibe, herunder restmængder.
Artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201X/XX/EU".
Artikel 23
Ophævelse
Direktiv 2000/59/EF ophæves.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 24
Evaluering
Kommissionen evaluerer dette direktiv og forelægge resultaterne af evalueringen for Europa-
Parlamentet og Rådet senest syv år efter ikrafttrædelsen.
Artikel 25
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2020 de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De
tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 26
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
DA
30
DA
 kom (2018) 0033 - Ingen titel
Artikel 27
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
31
DA