kom (2018) 0036 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0036
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.1.2018

COM(2018) 36 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om det generelle toldpræferencearrangement for perioden 2016-2017

{SWD(2018) 23 final} - {SWD(2018) 24 final} - {SWD(2018) 25 final} -

{SWD(2018) 26 final} - {SWD(2018) 27 final} - {SWD(2018) 28 final} -

{SWD(2018) 29 final} - {SWD(2018) 30 final} - {SWD(2018) 31 final} -

{SWD(2018) 32 final}

kom (2018) 0036 - Ingen titel

NDLEDNING

I denne rapport og det ledsagende arbejdsdokument

vurderes virkningerne af det

generelle toldpræferencearrangement ("GSP") i årene 2016-2017 med fokus på de GSP+-

begunstigedes resultater. I henhold til GSP-forordningen

skal denne rapport hvert andet

år forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Gennem GSP er EU fortsat førende med hensyn til at bistå udviklingslande i at opnå en

bæredygtig udvikling ved hjælp af handel som økonomisk drivkraft. Handelspræferencer,

der fremmer universelle værdier såsom menneskerettigheder, social retfærdighed og

miljøbeskyttelse er en integreret del af Kommissionens strategi

"Handel for alle"

Omfattende adgang til EU-markedet giver GSP-begunstigede lande mulighed for at

generere yderligere indtægter via international handel og bidrager til deres bestræbelser

på at reducere fattigdom og fremme bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og god

regeringsførelse.

1.1.

Tre forskellige ordninger under GSP

GSP omfatter tre forskellige handelspræferenceordninger, der er beskrevet i detaljer i

GSP-rapporten for 2016

, og som opsummeres nedenfor:

−

Under den generelle ordning ("den

almindelige GSP")

tildeles lavindkomstlande og

lavere middelindkomstlande

toldnedsættelser på ca. 66 % af alle EU's toldpositioner,

hvis de ikke har indgået andre præferencehandelsaftaler med EU. I

rapporteringsperioden 2016-2017 var der 23 begunstigede lande under den

almindelige GSP (jf. Table 1).

−

Den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse

("GSP+") giver fuldstændig toldsuspension på stort set de samme 66 % af EU's

toldpositioner som den almindelige GSP for berettigede lande, som er udsatte, fordi

de kæmper med at diversificere deres økonomier og nedbringe deres

eksportmængder. Til gengæld skal de begunstigede lande ratificere og effektivt

gennemføre 27 centrale internationale konventioner, som er opført i GSP-

forordningen, og som dækker menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder,

miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. I løbet af rapporteringsperioden 2016-2017

var der 10 begunstigede lande omfattet af GSP+ (jf. tabel 2).

−

Den særlige ordning "alt undtagen våben" ("EBA") medfører fuld toldfri og kvotefri

adgang til EU's marked for alle produkter med undtagelse af våben og ammunition

Den første biennale GSP-rapport, der omfatter årene 2014 og 2015, blev offentliggjort i januar 2016:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2016/january/tradoc_154180.pdf.

Forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/october/tradoc_153846.pdf.

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2016/january/tradoc_154180.pdf.

http://databank.worldbank.org/data/download/site-content/CLASS.xls.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

for lande, der er klassificeret af FN som mindst udviklede lande ("LDC-lande"). Med

undtagelse af den almindelige GSP og GSP+, mister lande ikke deres EBA-status ved

at indgå en frihandelsaftale (FTA) med EU. I rapporteringsperioden 2016-2017 var

der 49 EBA-begunstigede (jf. Table 3).

I 2016 blev der under GSP-præferencer importeret varer til EU for 62,6 mia. EUR, der er

fordelt som følger: 31,6 mia. EUR fra lande under den almindelige GSP, ca. 7,5 mia.

EUR fra begunstigede lande under GSP+ og 23,5 mia. EUR fra EBA-lande (der er flere

oplysninger i tabel 4-7)

Figur 1 og 2 nedenfor giver et overblik over importen, som er omfattet af de tre GSP-

ordninger.

Figur 1 - Præferenceimport til EU omfattet af den almindelige GSP, GSP+ og EBA

2014-2016 (i tusind EUR)

70 000 000

60 289 166

60 000 000

62 681 502

Præferenceimport til EU (i tusind EUR)

50 948 452

50 000 000

EBA

17 058 019

33%

GSP+

7 153 681

12%

EBA

22 264 102

37%

EBA

23 534 339

38%

40 000 000

30 000 000

GSP+

6 177 630

12%

GSP+

7 485 760

12%

20 000 000

Standard GSP

27 712 803

54%

Standard GSP

30 871 383

51%

Standard GSP

31 661 403

51%

10 000 000

2014

2015

2016

Kilde til al statistik i denne rapport: Data fra Eurostat fra september 2017. Den samlede import fra

tredjelande kan være lavere end den faktiske samlede import på grund af følgende undtagelser: KN-

kapitel 99, fortrolig handel, er ikke omfattet af GSP-ordninger og handel med henblik på aktiv og

passiv forædling.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Figur 2 - Præferenceimport til EU omfattet af den almindelige GSP, GSP+ og EBA i 2016

(i tusind EUR)

Standard GSP

31 661 403

51%

GSP+

7 485 760

12%

EBA

23 534 339

38%

Som vist i figur 3 er de to lande, som stod for den største andel af al EU-import fra GSP-

begunstigede lande (herunder ikke-GSP-import), Indien og Vietnam, som begge er

begunstigede lande under den almindelige GSP. Det tredjestørste er Bangladesh, et EBA-

begunstiget land.

Figur 3 - Samlet EU-import (herunder ikke-GSP-import) fra alle GSP-begunstigede lande, 2016

(i tusind EUR)

Pakistan

6 197 304

Alle andre

36 381 066

20%

Indien

37 664 155

21%

Filippinerne

6 300 265

Irak

10 404 550

Bangladesh

Ukraine

11 604 889

Indonesien

13 988 094

16 355 547

Vietnam

32 547 301

18%

Nigeria

10 833 197

Figur 4 viser, at Indien, Bangladesh og Vietnam også er de tre største af de begunstigede

lande målt på præferenceimport under GSP alene.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

kom (2018) 0036 - Ingen titel

EN ALMINDELIGE

GSP-

ORDNING

I løbet af rapporteringsperioden 2016-2017

Indien

nød 23 lande godt af den almindelige GSP-

Fra og med 2014 blev flere produktafsnit,

ordning (tabel 1). I denne periode forlod fem

herunder tekstiler, undtaget fra GSP, da de ikke

var

berettiget

til

GSP-

lande den almindelige GSP-ordning som

længere

handelspræferencer. På trods af undtagelsen er

følge af ændringer i deres adgang til EU-

Indien fortsat den største eksportør til EU under

markedet (der er omfattet af en FTA) eller

GSP. I 2016 eksporterede Indien for 7,6

som følge af deres økonomiske situation (af

mia. EUR tekstilvarer og beklædningsgenstande

Verdensbanken klassificeret som højere

til EU, hvoraf 5,7 mia. EUR er under den

middelindkomstland eller højere i tre på

almindelige GSP.

hinanden følgende år). Figur 5 nedenfor

viser fordelingen af præferenceimport

til EU under den almindelige GSP-ordning i

2016.

Vietnam

I 2016 stod Vietnam for 23 % af den

Listen over produktafsnit, der stammer fra

samlede import fra alle begunstigede

begunstigede lande under den almindelige GSP-

lande under den almindelige GSP-

ordning tilsammen. Ser man kun på

ordning, revideres hvert tredje år. Den seneste

GSP-importen fra Vietnam, tegnede

revidering fandt sted i 2016 og førte til en revideret

fodtøj sig for næsten 40 %.

liste over produktafsnit, der trådte i kraft den 1.

januar 2017

. Produkter, der ikke længere havde

brug for støtte under GSP-præferencer, blev fjernet fra listen.

Figur 5 - Præferenceimport til EU under den almindelige GSP, 2016 (i tusind EUR)

Sri Lanka

1 105 615

Ukraine

1 400 536

Indonesien

5 164 449

16%

Alle andre

238 926

Vietnam

7 129 422

23%

Indien

16 622 456

53%

Præferenceimporten er den berettigede import, for hvilken der faktisk blev anvendt GSP-præferencer.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/330 af 8. marts 2016 (EUT L 62 af 9.3.2016, s. 9).

kom (2018) 0036 - Ingen titel

EBA-

ARRANGEMENTET

EBA er EU's flagskibsinstrument vedrørende handel, der er udarbejdet med henblik på at

hjælpe verdens fattigste og svageste lande, LDC-landene, med at drage fordel af

handelsmuligheder. I løbet af rapporteringsperioden 2016-2017 var der 49 EBA-

begunstigede lande (jf. tabel 3).

I figur 6 vises en opdeling af værdien og procentandelen af præferenceimporten fra EBA-

begunstigede lande i 2016. Den største andel af EBA-import kom fra Bangladesh (66 %),

efterfulgt af Cambodja (18 %).

3.1.

Øget engagement med visse EBA-begunstigede

kan,

som

det

fremgår

Myanmar

Myanmar blev genindført som EBA-begunstiget i

2013 som en anerkendelse af landets bestræbelser

på at iværksætte ambitiøse politiske, sociale og

arbejdsmarkedsrelaterede reformer. Situationen for

nylig vedrørende humanitære rettigheder og

menneskerettigheder i delstaten Rakhine er meget

alvorlig.

EU har indtrængende opfordret

regeringen i Myanmar til at give flygtninge

fuldstændig humanitær adgang og sørge for sikker,

frivillig og værdig tilbagerejse. EU opfordrede

Myanmar til at finde en langsigtet løsning på de

strukturelle problemer i delstaten Rakhine i

overensstemmelse med landets internationale

forpligtelser og EBA-kravene.

Kommissionens

"Handel for alle"

strategi,

under

usædvanlige

omstændigheder midlertidigt suspendere

præferencerne under den almindelige

GSP eller EBA, navnlig i tilfælde af

alvorlig og systematisk overtrædelse af

principperne i konventionerne om

menneskerettigheder

arbejdstagerrettigheder, der er anført i

GSP-forordningen.

EU forstærkede dialogen med nogle

EBA-lande gennem øget engagement for

at fremme konkrete tiltag vedrørende og bæredygtige løsninger på alvorlige mangler med

hensyn til at respektere grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Hvis dialogen ikke giver resultater, er EU fortsat rede til, som sidste udvej, at indlede

kom (2018) 0036 - Ingen titel

GSP-tilbagetrækningsproceduren under behørig hensyntagen til de økonomiske og

sociale virkninger af en sådan tilbagetrækning.

Hvad angår Myanmar er EU sammen med USA, Japan, Danmark og ILO med i

"initiativet

til fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og -praksis i

Myanmar",

der har til formål at fremme overholdelse af ILO's internationale

arbejdsstandarder

ansvarlig

Bangladesh

forretningspraksis.

Dette

internationale

EBA har bidraget til landets socioøkonomiske

interessentforum bidrager til at styrke

udvikling ved at skabe millioner af

prioriteringen

reformprocessen

beskæftigelsesmuligheder

konfektionsindustrien, hvor langt de fleste af

arbejdsretten i Myanmar og til at fremme

arbejdstagerne er kvinder. Denne udvikling

forbindelserne mellem arbejdsmarkedets

skal imidlertid ske under samtidig overholdelse

parter.

af grundlæggende menneskerettigheder og

Efter en forværring af menneskerettigheder og

arbejdstagerrettigheder i Bangladesh og

Cambodja, har Kommissionen og EU-

Udenrigstjenesten engageret sig mere aktivt i

disse to lande og inddraget relevante

interessenter, herunder NGO'er, CSO'er, internationale organisationer, arbejdsmarkedets

parter og virksomheder.

arbejdstagerrettigheder,

navnlig

foreningsfrihed, med henblik på at bidrage til

øget velstand og anstændigt arbejde. EU skal

se reelle og varige forbedringer, hvis

yderligere foranstaltninger skal undgås.

I Bangladesh har Kommissionen udtrykt bekymring med hensyn til arbejdstageres

rettigheder, navnlig foreningsfrihed og gennemførelsen af det fælles initiativ, den

såkaldte"Sustainability

Compact for Continuous Improvements in Labour Rights and

Factory Safety in the Ready-Made Garment

Cambodja

and Knitwear Industry in Bangladesh"

(en

EU samarbejder med Cambodja om at løse

bæredygtighedsaftale, som skal give løbende

menneskerettighedsspørgsmål

vedrørende

jordtvister, der skyldes koncessioner til

forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder

fabrikssikkerhed i industrien for

sukkerrørsproduktion og forhold vedrørende

arbejdstagerrettigheder,

navnlig

konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh).

foreningsfrihed. EU skal se reelle og varige

EU har navnlig styrket tilpasningen af

forbedringer, hvis yderligere foranstaltninger

Bangladeshs arbejdsmarkedslov (BLA) og

skal undgås.

loven om eksportproduktionszoner (EPZ) til

ILO-konventionerne om arbejdstageres rettigheder som en af de prioriterede

foranstaltninger.

For så vidt angår Cambodja har EU indtrængende opfordret regeringen til at etablere en

uafhængig og gennemsigtig mekanisme for at behandle krav om kompensation, der

følger af tildelingen af økonomiske jordkoncessioner til sukkerrørsplantager.

Det øgede engagement er primært baseret på foreliggende anbefalinger og konklusioner

fra ILO og andre FN-organer, der fører tilsyn med konventionerne om

menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Anvendelsen af disse anbefalinger og

konklusioner giver mulighed for en objektiv og gennemsigtig vurdering af

gennemførelsen af afgivne internationale tilsagn.

Processen har bidraget til at lægge pres på regeringer for at behandle spørgsmål af

betydning, og der er registreret en vis positiv udvikling. Samtidig blev spørgsmålene rejst

kom (2018) 0036 - Ingen titel

på en sammenhængende og koordineret måde ved hjælp af alle relevante instrumenter

(f.eks. handelsudvalg, politiske dialoger eller menneskerettighedsdialoger).

Fremskridt er motivation. Ikke desto mindre er EU parat til, som sidste udvej, at indlede

GSP-tilbagetrækningsproceduren, hvis vores konstruktive indsats gennem dialog ikke

skaber tilfredsstillende resultater. En sådan afgørelse skal tage behørigt hensyn til de

negative økonomiske, sociale og menneskelige konsekvenser i forbindelse med en

eventuel tilbagetrækning af GSP-præferencer.

GSP+-

ORDNINGEN

GSP+-er et af EU's primære værktøjer til at fremme bæredygtig udvikling i sårbare

udviklingslande. GSP+-lande nyder godt af lettere handel med EU, forudsat at de

effektivt gennemfører de 27 centrale internationale konventioner om

menneskerettigheder

arbejdstagerrettigheder,

miljøbeskyttelse

god

regeringsførelse.

4.1.

GSP+-begunstigede lande

I rapporteringsperioden 2016-2017 er der ti GSP+-begunstigede lande: Armenien,

Bolivia, Kap Verde, Georgien, Kirgisistan, Mongoliet, Pakistan, Paraguay, Filippinerne

og Sri Lanka (jf. tabel 2).

Fra den 1. januar 2017 ophørte Georgien med at være GSP+-begunstiget, fordi landet fik

præferenceadgang i medfør af en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) med EU.

Kirgisistan blev et GSP+-begunstiget land kort efter starten af rapporteringsperioden

(januar 2016). Sri Lanka blev igen et GSP+-begunstiget land i maj 2017, efter at landet

blev trukket tilbage i 2010. Paraguay, der i tre på hinanden følgende år af Verdensbanken

er klassificeret som et højere middelindkomstland, træder ud af GSP+ den 1. januar 2019.

Figur 7 nedenfor viser værdien af præferenceimport

fra GSP+-lande i 2016. Den største

andel kom fra Pakistan, der tegnede sig for 74 % af al import under GSP+.

Præferenceimporten er berettiget import, for hvilken der faktisk blev anvendt GSP-præferencer.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

kom (2018) 0036 - Ingen titel

4.2.

GSP+-overvågning

Bolivia

Bolivia fortsatte sine væsentlige fremskridt

med effektivt at gennemføre sine forpligtelser

på menneskerettighedsområdet i 2016-2017,

uanset den generelle socioøkonomiske

situation. Bolivia har navnlig gjort en indsats

for at udrydde fattigdom, forbedre adgangen

til uddannelse, sundhed, fødevarer og boliger

og for at afhjælpe problemer med reproduktiv

sundhed. Det er imidlertid fortsat et stort

problem i forbindelse med minimumsalderen

for adgang til at udøve erhvervsarbejde, som

ikke er i overensstemmelse med ILO-

konvention nr. 138.

GSP+ er baseret på begrebet bæredygtig

udvikling. Når et land bliver et GSP+-

begunstiget land, forpligter det sig til effektivt

at gennemføre de 27 centrale konventioner for

til gengæld at få bedre adgang til EU-

markedet.

GSP+-begunstigede lande forventes at udvise

ejerskab og politisk engagement samt frem for

alt løbende at forbedre landets overholdelse af

konventionerne, på trods af de identificerede

mangler.

I forbindelse med GSP+-overvågningen indgår

EU et samarbejde med det begunstigede land

på alle områder, hvor gennemførelsen er

utilfredsstillende.

4.2.1.

Dialog med interessenter

Pakistan

Der har været remskridt i forbindelse med

styrkelsen

menneskerettigheder

lovgivningsmæssige foranstaltninger med

hensyn til kvinder, børn, minoriteters

rettigheder samt arbejdstagerrettigheder, og

lovgivning om bl.a. tortur, retspleje for

mindreårige og transpersoners rettigheder er

under udarbejdelse. Disse områder samt

anvendelsen af tortur, dødsstraf, høj forekomst

af børnearbejde og ytringsfriheden giver dog

anledning til store bekymringer. Den generelle

menneskerettighedssituation er altså blandet,

og Pakistan skal øge sine bestræbelser på at

sikre fuldbyrdelse og gennemførelse af

lovgivningen.

Sri Lanka

Sri Lanka har truffet vigtige foranstaltninger

til at forbedre regeringsførelsen og

overholdelsen af menneskerettighederne. Sri

Lanka deltager positivt i FN-systemet.

Regeringen har imidlertid endnu ikke skabt

resultater for en række vigtige reformer, som

er af direkte relevans for effektiv

gennemførelse

menneskerettighedskonventionerne

under

GSP+, navnlig ophævelsen af loven om

forebyggelse af terrorisme, sikring af

grundlæggende retsgarantier og bekæmpelsen

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Bevisbyrden for opfyldelse af de bindende

tilsagn under GSP+ er pålagt det begunstigede

land

. De begunstigede lande skal indlevere

alle de oplysninger, der er nødvendige, for at

EU kan vurdere landets overholdelse af GSP+.

EU's vurdering er primært baseret på de seneste

rapporter og anbefalinger fra internationale

overvågningsorganer som f.eks. ILO og FN.

EU har et aktivt samarbejde med disse

internationale organisationer, navnlig fordi FN-

rapporter udstedes hvert 4-5 år, hvilket ikke er

så ofte som GSP+-rapporteringen hvert andet

år. Der bliver afholdt møder med FN's og ILO's

overvågningsorganer

deres

lokale

repræsentanter før og under EU's GSP+-

overvågningsbesøg.

af anvendelsen af tortur.

Mongoliet

GSP+-dialog og støtte i form af et EU-

finansieret ILO-projekt tilskyndede Mongoliet

til

revidere

landets

arbejdsmarkedslovgivning. Mongoliet vedtog

et nationalt program om ligestilling med

henblik på at udarbejde politikker, der

inddrager

kønsaspektet,

inden

2021.

Strafferetsplejeloven, der blev vedtaget for

nylig, indeholder en definition af "tortur", der

er i overensstemmelse med konventionen mod

tortur. En eventuel genindførelse af dødsstraf

og udbredelsen af korruption, der har stor

indvirkning på menneskerettighederne, giver

anledning til store bekymringer.

EU benytter sig desuden af en bred vifte af andre oplysninger og mødes med

civilsamfundsorganisationer

(CSO'er),

herunder

fagforeninger,

menneskerettighedsforkæmpere, virksomheder og arbejdsgivere, både før og under

overvågningsbesøg i EU og det begunstigede land. I juni 2017 blev der afholdt en

civilsamfundsdialog for at høre CSO'erne og samle deres input og synspunkter

Europa-Parlamentet (EP) og Rådet deltager aktivt i gennemførelsen af GSP+ og

overvågningen af de begunstigede landes overholdelse. Der er planlagt regelmæssige

møder med medlemsstaterne i form af GSP's ekspertgruppe og Rådets GSP-Gruppe. De

spørgsmål, der blev drøftet med medlemsstaternes eksperter, omfattede svarene fra

resultattavler fra GSP+-begunstigede lande og afrapporteringer om GSP+-

overvågningsbesøg.

I perioden 2016/2017 arrangerede EP's Udvalg om International handel (INTA) en række

meningsudvekslinger om GSP, herunder fremskridt i GSP+-begunstigede lande,

overvågningsbesøg og CSO'ernes rolle i anvendelsen af GSP+. Kommissionen og EU-

Udenrigstjenesten havde også fordel af EP-delegationernes besøg til GSP+-lande.

4.2.2.

GSP+-overvågningsbesøg

Filippinerne

Der er registreret fremskridt inden for

ligestilling,

menneskehandel,

arbejdstagerrettigheder,

sundhed,

uddannelse,

sociale

økonomiske

rettigheder, bekæmpelse af korruption og

beskyttelse af miljøet. Præsident Duterte

undertegnede

partnerskabs-

Artikel 15, stk. 2, i GSP-forordningen (forordning (EU) nr. 978/2012)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/august/tradoc_155993.07.17%20report%20for%20web%

20page.pdf.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

mellem

Der anvendes to indbyrdes forbundne værktøjer

samarbejdsaftalen

i GSP+-overvågningen. Det første er

Filippinerne, som nu afventer senatets

henrettelser,

"resultattavlen", som er en liste over de mest

godkendelse. Udenretslige narkotika, og

navnlig i kampen mod ulovlig

iøjnefaldende mangler, som de respektive

dermed forbundet straffrihed samt den mulige

internationale

overvågningsorganer

(eller

genindførelse af dødsstraf og nedsættelse af

enhver anden nøjagtig og pålidelig kilde) har

den kriminelle lavalder giver dog fortsat

identificeret for hver konvention. Alle GSP+-

anledning til store bekymringer.

begunstigede lande modtager årligt en sådan

resultattavle og anmodes om at reagere på de mangler, der er opført på listen.

Det andet værktøj er "GSP+-dialogen", der omfatter GSP+-overvågningsbesøgene, som

EU benytter til at samarbejde med myndighederne i en ærlig og åben drøftelse af de

identificerede mangler og afhjælpende foranstaltninger. I løbet af rapporteringsperioden

2016-2017 gennemførte Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten overvågningsbesøg i

Armenien, Bolivia, Kap Verde, Kirgisistan, Mongoliet, Pakistan, Paraguay, Filippinerne

og Sri Lanka.

GSP+-overvågningsbesøgene muliggjorde direkte kontakt på højt niveau med regeringer,

ministerier og organer samt virksomheder, lokale NGO'er og CSO'er. Der blev afholdt

koordineringsmøder med de internationale FN- og ILO-organisationer, der var til stede i

de pågældende lande, herunder FN's Menneskerettighedskontor, FN's udviklingsprogram

(UNDP) og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC).

Dette har forbedret den generelle forståelse blandt interessenter i GSP+-ordningen og for

hvert GSP+-begunstigede lands særlige forpligtelse. Det har også lettet indsamlingen af

input fra anvendelsen i praksis fra de vigtigste interessenter.

Lokale interessenter spiller en vigtig rolle i at tilskynde regionale og centrale

myndigheder til at opfylde deres GSP+-forpligtelser. Navnlig virksomheder forventes

som direkte begunstigede af toldpræferencer at støtte myndighedernes gennemførelse af

de 27 relevante konventioner.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

GSP+-besøg til Kirgisistan (juni 2016)

Eftersom Kirgisistans først tiltrådte GSP+ i januar 2016, var besøget koncentreret om at indføre GSP+ og

forudgående kontrol. GSP+-overvågningsmøderne, der blev afholdt "back-to-back" med

menneskerettighedsdialogen, viste sig at være særdeles effektive, da sidstnævnte desuden behandlede

GSP+-relevante spørgsmål såsom forebyggelse af tortur og mishandling i detentionsfaciliteter og

bestræbelser på at forbedre relationer mellem etniske grupper, bekæmpe forskelsbehandling, reducere

praksis med at kidnappe brude og forbedre børns rettigheder. Virksomheder var ivrige efter at få mere at

vide om de økonomiske fordele ved GSP+.

GSP+-besøg til Bolivia (juni 2016)

Børnearbejde blev drøftet som et højt prioritet emne med særlig fokus på at sænke den erhvervsaktive

alder for børn. Bolivia er det land i Sydamerika, der har den største andel af oprindelige folk (ca. 66 % af

den samlede befolkning), derfor blev det oprindelige folks ret til forudgående høring og informeret

samtykke om adgang til jord også fremhævet.

GSP+-besøg til Kap Verde (juli 2017)

Overordnet set er Kap Verdes menneskerettighedsforhold fortsat positive. Vedvarende spørgsmål omfatter

kønsbaseret vold, børns rettigheder og forsinkelser i indberetning. For så vidt angår sidstnævnte

spørgsmål gør Kap Verde en bemærkelsesværdig indsats på dette område i tæt samarbejde med ILO i et

EU-finansieret kapacitetsopbygningsprojekt.

GSP+-besøg til Paraguay (juni 2016)

Positive tiltag vedrørende menneskerettigheder omfatter oprettelse af overvågningssystemet for

internationale anbefalinger om menneskerettigheder (SIMORE) med støtte fra FN's

Menneskerettighedskontor. Børnearbejde, navnlig i forbindelse med anvendelsen af "criadazgo" (arbejde i

hjemmet), blev drøftet under besøget som et af de største problemer.

GSP+-besøg til Pakistan (november 2016)

Under det andet GSP+-besøg blev der registreret en positiv udvikling inden for institutioner (f.eks.

oprettelse af den nationale kommission for menneskerettigheder og en national handlingsplan for

menneskerettigheder) og på det lovgivningsmæssige område (f.eks. vedtagelse af love til bekæmpelse af

voldtægt og æresdrab). Der er samtidig fortsat store udfordringer, herunder kvinders, børns og

minoriteters rettigheder, ytringsfrihed, anvendelse af dødsstraf, tortur og kapacitet til at gennemføre og

håndhæve lovgivning.

GSP+-besøg til Filippinerne (januar – februar 2017)

Der blev registreret fremskridt inden for områder som ligestilling, menneskehandel,

arbejdstagerrettigheder, reproduktiv sundhed og beskyttelse af miljøet. Fremskridt på centrale områder

afhænger af den lovgivning, der fortsat er under udarbejdelse i kongressen. Der er fortsat alvorlige

problemer i forbindelse med, hvordan kampagnen til bekæmpelse af ulovlig narkotika udføres, navnlig

vedrørende retten til liv, retlig sikkerhed og effektiv efterforskning samt retsforfølgning, samarbejde med

FN-mekanismer samt eventuel genindførelse af dødsstraf og en eventuel nedsættelse af den kriminelle

lavalder.

GSP+-besøg til Mongoliet (marts 2017)

Under det første GSP+-besøg blev der konstateret en positiv udvikling inden for lovgivningen såsom

ikrafttrædelsen af den nye straffelov, den reviderede lov om vold i hjemmet, loven om beskyttelse af børn

og loven om børns rettigheder. Mongoliet har gjort gode fremskridt med hensyn til ILO's rapportering med

hjælp fra et EU-finansieret projekt. Mongoliet sigter endvidere mod at forbedre sin kapacitet til at drage

fuld fordel af GSP+.

GSP+-besøg til Armenien (juni 2017)

De vigtigste problemer, som Armenien skulle løse, blev drøftet indgående, herunder den effektive

gennemførelse af handlingsplaner vedrørende menneskerettigheder for 2014-2016 og 2017-2019,

forelæggelse af den nye almene retsplejelov, straffelov og den nye lov om strafferetspleje for parlamentet,

en selvstændig lov til bekæmpelse af vold i hjemmet og en omfattende lovgivning mod forskelsbehandling i

overensstemmelse med internationale standarder, behovet for at (gen)etablere en arbejdstilsynsordning og

for at gøre fremskridt hen imod kategori 1-status i CITES-konventionen.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

GSP+-besøg til Sri Lanka (september 2017)

Det første overvågningsbesøg, efter Sri Lanka blev GSP+-begunstiget i maj 2017, omfattede også et besøg

til Jaffna. Det blev påpeget, at Sri Lanka generelt gør fremskridt med gennemførelsen af de 27

konventioner. Der er imidlertid behov for en større indsats for at ophæve loven om forebyggelse af

terrorisme, løse problemet vedrørende den udbredte brug af tortur, redegøre for tvungne forsvindinger,

returnere jord i tidligere konfliktområder og bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med fagforeninger

og uretfærdig arbejdspraksis.

4.3.

Teknisk bistand og udviklingsprojekter

I løbet af rapporteringsperioden gennemførte Kommissionen og ILO specifikke GSP+-

projekter

for at støtte overholdelse af ILO's rapporterings- og gennemførelseskrav i

følgende GSP+-lande: Armenien, Kap Verde, Mongoliet, Pakistan, Paraguay og

Filippinerne. Disse projekter vil fortsætte i de kommende to år.

I Armenien, Paraguay og Filippinerne blev der fokuseret på at styrke de offentlige

forvaltningers evne til effektivt at anvende de grundlæggende ILO-konventioner. I Kap

Verde bistod ILO de lokale myndigheder med at indlevere forsinkede ILO-rapporter. I

Pakistan var det vigtigste mål at støtte udformningen af lovgivning og tilhørende

gennemførelsesinitiativer vedrørende afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde. I

Mongoliet bistod ILO, ud over kapacitetsopbygning med henblik på rettidig

indberetning, med at tilpasse lovgivningen til ILO-konventionen om retten til at

organisere sig og føre kollektive forhandlinger.

Højdepunkter i EU-ILO-projekter i GSP+-lande

Kap Verde

I Kap Verde har EU's GSP+-indsats øget kendskabet til de grundlæggende ILO-

konventioner blandt parterne i trepartsforhandlingerne (regering, arbejdsgivere og

arbejdstagere). Den har også styrket trepartsdrøftelserne om lovgivning på baggrund af

bemærkninger fra ILO's tilsynsorganer. Derudover er Kap Verde nu ajour med sine

rapporter om konventionerne fra 87 og 98 om foreningsfrihed og organisationsfrihed og

ret til at føre kollektive forhandlinger. Arbejdsmarkedets parter er blevet mere bevidste

om deres rolle og bedre udstyret til at efterkomme bemærkningerne fra ILO's

tilsynsorganer.

Mongoliet

EU-ILO-projektet hjalp Mongoliet med at forbedre overholdelsen af internationale

arbejdsstandarder (ILS) og rapportering. Projektet reviderede Mongoliets gennemførelse

af de grundlæggende ILO-konventioner og hjalp Mongoliet med bedre at forstå sine

forpligtelser. Projektet resulterede også i trepartshøringer om revisionen af

arbejdsmarkedslovgivningen, der nu er mere i overensstemmelse med de grundlæggende

principper og rettigheder på arbejdspladsen. Ved hjælp af et politisk resumé af ILS og

handel på engelsk og mongolsk samt dialoger på højt niveau og workshops fik regering,

arbejdstagere og arbejdsgivere en bedre forståelse af de grundlæggende principper og

rettigheder på arbejdspladsen. Takket være den tekniske bistand er Mongoliet nu ajour

med sin ILS-rapportering.

Pakistan

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/july/tradoc_155843.pdf

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Det EU-finansierede kapacitetsopbygningsinitiativ har gjort det muligt for statslige og

regionale arbejdsministerier at forbedre deres rapportering om de ratificerede ILO-

konventioner. I januar, februar og april 2017 blev der afholdt ILO-workshops, som

bidrog til at styrke den sociale dialog i de statslige og regionale

trepartsrådgivningsudvalg. I løbet af disse workshops mødtes arbejdsministerierne med

arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer for at forbedre deres forståelse af

centrale arbejdsstandarder.

Som en del af EU's GSP+-indsats og som reaktion på lovgivningsmæssige beføjelser, der

blev uddelegeret for nylig, tilbød ILO også specifik teknisk bistand til regeringen i

Baluchistan ved udarbejdelsen af en række reviderede arbejdsmarkedslove. Der blev

afholdt konsultationer med arbejdsmarkedets parter for at sikre, at lovgivningen i højere

grad er i overensstemmelse med ILO's principper.

Filippinerne

EU's GSP+-indsats i Filippinerne er koncentreret om at skabe et gunstigt miljø for

foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger i henhold til anbefalingerne fra

et ILO-besøg med direkte kontakt i februar 2017. EU's GSP+-indsats gjorde det muligt at

afholde drøftelser mellem arbejdsministeriet og arbejdsmarkedets parter, hvilket har

resulteret i et trepartsmanifest, som forpligter dem til effektiv gennemførelse af

princippet om foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger og til at oprette

en national handlingsplan til dette formål.

I 2017 blev der desuden i alle GSP+-lande lanceret projekter, der havde til formål at

støtte lokale CSO'ers

og arbejdsmarkedets parters deltagelse i GSP+. I løbet af 2017

foretog projekthold undersøgelsesmissioner for at identificere de vigtigste spørgsmål i

forbindelse med deres projekter, der skal gennemføres sammen med lokale CSO'er. I den

næste rapporteringsperiode vil Kommissionen fortsætte med at undersøge mulighederne

for at hjælpe GSP+-landene via ekspertbistand, teknisk bistand og specifikke

kapacitetsopbygningprojekter.

4.4.

Denne rapport er vedlagt: arbejdsdokument om GSP+

I lighed med GSP-rapporten fra 2016 er denne anden biennale rapport om GSP ledsaget

af et arbejdsdokument om GSP+. Arbejdsdokumentet indeholder en omfattende

vurdering af enkelte GSP+-begunstigede landes overholdelse af deres GSP+-

forpligtelser, opdelt efter klynge: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder,

miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. I dokumentet vurderes fremskridt, mangler,

fremtidige foranstaltninger og prioriterede opgaver med henblik på at opnå en effektiv

gennemførelse af de 27 centrale konventioner.

4.5.

Midtvejsevalueringsrapport

henhold

til

GSP-forordningen

skal

Kommissionen

forelægge

midtvejsevalueringsrapport om anvendelsen af GSP-forordningen for Europa-

Parlamentet og Rådet fem år efter GSP-forordningens ikrafttræden. I denne

midtvejsevaluering skal det vurderes, om GSP-forordningen har nået sine mål.

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/july/tradoc_155843.pdf

Forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Konklusionerne bliver inddraget ved udarbejdelsen af den næste GSP. Rapporten

forventes vedtaget i løbet af det første halvår af 2018.

ONKLUSIONER

Den biennale rapport om GSP følger gennemførelsen af den nuværende GSP-ordning,

siden toldpræferencerne blev anvendt første gang i januar 2014. I det ledsagende

arbejdsdokument fastsættes menneskerettigheder, den sociale og miljømæssige situation i

de GSP+-begunstigede lande, og der fastsættes en platform for civilsamfundets dialog

med regeringerne i de begunstigede lande.

Under den nuværende overvågningscyklus blev de GSP+-begunstigede lande kraftigt

opfordret til i højere grad at tage ejerskab for gennemførelsen af de 27 konventioner og

til at være mere proaktive med hensyn til at løse de problemer, der blev registreret på

resultattavlerne, og som blev påpeget under GSP+-overvågningsbesøgene.

Kirgisistan, som tiltrådte GSP+ i januar 2016, optræder for første gang i denne rapport.

Sri Lanka genindtrådte i GSP+ i maj 2017, dvs. at overvågningsperioden omfatter mindre

end seks måneder. I Armenien viste overvågningsbesøget sig at være en værdifuld

metode til inddragelse af civilsamfundet. Eftersom der ikke har været nogen rapporter for

nylig til FN og ILO, var overvågningsbesøget til Kap Verde særdeles vigtigt for at

indsamle de oplysninger, der var nødvendige for EU's vurdering. Overvågningsbesøget i

Filippinerne gav EU en mulighed for at give udtryk for sine bekymringer om den seneste

udvikling vedrørende menneskerettigheder og samtidig anerkende fremskridtene med

hensyn til arbejdstagerrettigheder samt de socioøkonomiske politikker. I Paraguay og

Bolivia var der en åben drøftelse af problemet med børnearbejde med deltagelse af alle

relevante interessenter, herunder ILO og UNICEF. Georgien er med for sidste gang, da

landet trådte ud af GSP+ som følge af landets vidtgående og brede frihandelsaftale med

EU.

Samlet set gav GSP+-overvågningen en struktureret tilgang og udgjorde et solidt

grundlag for vurderingen af hvert GSP+-begunstiget land på baggrund af FN's og ILO's

overvågningsorganers resultater samt oplysninger fra tredjeparter, herunder

civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, Europa-Parlamentet og Rådet. GSP+-

overvågningen er fuldt integreret i EU's bilaterale rammer og dialoger, herunder

menneskerettighedsdialoger. GSP+ har navnlig støttet lande som Pakistan, Sri Lanka,

Mongoliet og Bolivia i at styrke deres engagement i EU's menneskerettighedsdialoger.

Menneskerettighedsdialoger har samtidig leveret en platform til at drøfte

menneskerettighedsspørgsmål med relation til GSP+. GSP+- har forbedret synergier og

ført til en gensidigt forstærkende virkning af de to værktøjer.

GSP er et vigtigt instrument til at løse bekymringer vedrørende menneskerettigheder og

arbejdstagerrettigheder i begunstigede lande, og samtidig er EU forpligtet til at anvende

alle relevante politikker og instrumenter til at støtte landene i at nå deres mål om

bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. I betragtning af karakteristikaene ved

disse forhold og behovet for strukturelle og varige løsninger, kræver GSP-engagementet

en varig langsigtet forpligtelse fra både EU og de begunstigede lande.

Den næste rapporteringsperiode, som dækker 2018 og 2019, kommer samtidig med den

nye toårige cyklus af resultattavler og overvågningsbesøg i første halvdel af 2018. Ved

udgangen af 2019 forelægger Kommissionen sin tredje biennale rapport om GSP for

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Europa-Parlamentet og Rådet med særlig fokus på at evaluere tendenser i alle GSP+-

begunstigede lande.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

EGUNSTIGEDE LANDE UNDER DEN ALMINDELIGE

GSP-

ORDNING OG

EBA-

ORDNINGEN

Tabel 1 – Begunstigede lande under den almindelige GSP-ordning 2016-2017

Begunstigede lande under den almindelige GSP-

ordning i rapporteringsperioden 2016-2017

Cameroun

Cookøerne

Elfenbenskysten

Fiji

Ghana

Indien

Indonesien

Irak

Kenya

Forlod ordningen den 1. januar 2017

Ændringer i begunstigede landes

status i 2016-2017

Forlod ordningen den 1. januar 2017

10. Marshalløerne

11. Mikronesiens Forenede Stater

12. Nauru

13. Mexico

14. Niue

15. Republikken Congo

16. Sri Lanka

17. Swaziland

18. Syrien

19. Tadsjikistan

20. Tonga

21. Ukraine

22. Usbekistan

23. Vietnam

Forlod ordningen den 18. maj 2017 efter

GSP+-status

Forlader ordningen den 1. januar 2018

Tabel 2 – GSP+-begunstigede lande 2016-2017

GSP+-begunstigede lande i

rapporteringsperioden 2016-2017

10.

Armenien

Bolivia

Kap Verde

Georgien

Kirgisistan

Mongoliet

Pakistan

Paraguay

Filippinerne

Sri Lanka

Tiltrådte ordningen den 18. maj 2017

Forlod ordningen

den 1. januar 2017

Tiltrådte ordningen den

27. januar 2016

Ændringer af GSP+-begunstiget status

i 2016-2017

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Tabel 3 – EBA-begunstigede lande 2016-2017

EBA-begunstigede lande i rapporteringsperioden 2016-2017

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

Afghanistan

Angola

Bangladesh

Bhutan

Burkina Faso

Burundi

Benin

Cambodja

Tchad

Den Demokratiske Republik

Congo

Den Centralafrikanske Republik

Comorerne

Djibouti

Eritrea

Etiopien

Gambia

Guinea

Ækvatorialguinea

Guinea-Bissau

Haiti

Kiribati

Den Demokratiske

Folkerepublik Laos

Liberia

Lesotho

Madagaskar

Mali

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

Mauretanien

Malawi

Myanmar/Burma

Mozambique

Nepal

Niger

Rwanda

Samoa

Sierra Leone

Senegal

Salomonøerne

Somalia

Sydsudan

Sudan

São Tomé og Príncipe

Tanzania

Østtimor

Togo

Tuvalu

Uganda

Vanuatu

Yemen

Zambia

kom (2018) 0036 - Ingen titel

ABELLER MED STATISTISKE OPLYSNINGER

DER OMFATTER

GSP-

BEGUNSTIGEDE LANDE PR

. 1.

DECEMBER

2016

Tabel 4 – Værdien af præferenceimporten fra alle GSP-lande (i tusind EUR)

2014

GSP-

Præference

Udnyttel-

berettiget

import

sesgrad

import

under GSP

37 617 869

7 129 263

19 614 129

64 361 261

27 712 803

6 177 630

17 058 019

50 948 452

74%

87%

79%

Samlet import

Den almindelige GSP

GSP+

EBA

Alle GSP

136 293 050

13 324 942

37 500 741

187 118 733

Samlet import

138 379 251

15 476 883

37 922 199

191 778 333

2015

GSP-

Præference

berettiget

import

under GSP

45 327 097

8 413 704

23 735 273

77 476 074

30 871 383

7 153 681

22 264 102

60 289 166

Udnyttel-

sesgrad

68%

85%

94%

78%

2016

GSP-

Præference

Udnyttel-

Samlet import berettiget

import

sesgrad

import

under GSP

130 968 548

15 132 431

36 175 387

182 276 366

47 080 530

8 687 292

25 573 515

81 341 337

31 661 403

7 485 760

23 534 339

62 681 502

67%

86%

92%

77%

Tabel 5 – Værdien af præferenceimporten til EU fra lande omfattet af den almindelige GSP (i tusind EUR)

2014

GSP-berettiget Præferenceimpor Udnyttelses-

Den almindelige GSP Samlet import

import

t under GSP

grad

136 293 050

37 617 869

27 712 803

73,7%

Cameroun

2 148 042

32 560

0,1%

Congo

Cookøerne

Fiji

Ghana

Indien

Indonesien

Irak

Elfenbenskysten

Kenya

Marshalløerne

Mikronesien

Nauru

Mexico

Niue

Sri Lanka*

Swaziland

Syrien

Tadsjikistan

Tonga

Ukraine

Usbekistan

Vietnam

1 523 993

1 496

97 685

2 864 884

35 582 745

13 917 691

11 518 140

3 247 091

1 140 708

146 012

612

27 792 156

127

2 163 151

150 572

85 008

52 422

906

12 003 711

146 175

21 709 640

82 830

1 301

150 575

16 987 636

6 279 700

5 232

319 695

190 922

423

171

207 878

108

1 799 337

5 140

25 209

14 897

2 495 103

75 976

8 942 978

67 269

127

15 031 426

4 511 742

146

366

138 111

127

135 410

1 073 969

3 443

10 571

1 473 299

60 465

5 206 129

81,2%

62,8%

0,2%

0,1%

88,5%

71,8%

2,8%

0,1%

72,3%

0,0%

74,3%

0,0%

65,1%

0,8%

59,7%

0,9%

13,7%

71,0%

75,9%

59,0%

79,6%

58,2%

2015

GSP-berettiget Præferenceimpor Udnyttelses-

Samlet import

import

t under GSP

grad

138 379 251

45 327 097

30 871 383

68,1%

1 781 293

150 204

12 054

8,0%

1 764 705

1 906

85 504

2 631 417

37 822 096

14 672 861

12 100 516

4 241 390

1 302 367

116 787

538

626

18 402 503

227

2 337 415

133 591

80 265

46 363

379

11 309 183

117 222

29 430 096

40 965

5 532

737 363

18 910 730

7 176 336

7 918

1 287 254

864 017

505

509

175

129 416

1 966 849

19 474

25 358

12 107

136

2 676 266

69 750

11 246 165

31 126

421

804

16 698 497

5 017 542

2 080

3 261

19 935

215

94 963

1 078 955

109

4 405

11 286

1 185 545

57 747

6 652 339

76,0%

5,2%

7,6%

0,1%

88,3%

69,9%

26,3%

0,3%

2,3%

0,0%

42,3%

0,0%

73,4%

1,0%

54,9%

0,6%

17,4%

93,2%

70,3%

44,3%

82,8%

59,2%

2016

GSP-berettiget Præferenceimpor Udnyttelses-

Samlet import

import

t under GSP

grad

130 968 548

47 080 530

31 661 403

67,2%

1 773 132

120 563

6 323

5,2%

1 048 910

8 660

60 313

2 287 705

37 664 155

13 988 094

10 404 550

4 523 986

1 268 292

186 992

452

10 833 197

267

2 395 894

121 857

49 463

81 953

863

11 604 889

117 529

32 547 301

34 069

246

6 767

683 385

18 864 567

7 272 570

3 832

1 294 501

869 747

20 856

444

158 137

181

2 022 993

21 069

20 213

12 953

125

3 379 200

86 579

12 207 480

14 331

142

868

16 622 456

5 164 449

1 041

2 070

16 345

112

102 210

1 105 615

8 911

11 823

1 400 536

74 625

7 129 422

25,3%

0,0%

64,6%

0,0%

54,7%

0,3%

44,1%

91,3%

28,2%

41,4%

86,2%

58,4%

42,1%

12,7%

2,1%

0,1%

88,1%

71,0%

27,2%

0,2%

1,9%

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Tabel 6 – Værdien af præferenceimporten til EU fra EBA-lande (i tusind EUR)*

EBA

Afgha ni s ta n

Angol a

Ba ngl a des h

Beni n

Bhuta n

Burki na Fa s o

Burundi

Ca mbodja

Den Centra l a fri ka ns ke Republ i k

Tcha d

Comorerne

Den Demokra ti s ke Republ i k Congo

Dji bouti

Ækva tori a l gui nea

Eri trea

Eti opi en

Ga mbi a

Gui nea

Gui nea -Bi s s a u

Ha i ti

Ki ri ba ti

La os

Les otho

Li beri a

Ma da ga s ka r

Ma l a wi

Ma l i

Ma ureta ni en

Moza mbi que

Mya nma r

Nepa l

Ni ger

Rwa nda

Sa moa

Sã o Tomé og Prínci pe

GSP-berettiget

Samlet import

import

37 500 741

35 033

9 361 175

12 320 951

44 864

14 927

111 601

21 359

3 019 263

6 253

13 789

10 640

1 003 279

8 233

3 643 048

8 234

550 548

17 627

454 347

3 329

31 331

222 578

247 359

284 022

826 063

289 986

39 253

544 977

1 346 297

355 447

86 408

118 520

46 415

1 076

7 999

19 614 129

16 943

50 117

12 259 151

12 270

14 790

11 697

414

3 008 589

181

319

6 782

8 202

3 771

227 486

2 505

252 196

9 276

1 648

17 794

195 086

1 566

3 400

534 460

266 631

4 400

172 679

1 143 588

313 704

77 883

2 958

538

867

175

2014

Præferenceimport

under GSP

17 058 019

6 966

20 937

11 776 557

11 246

14 416

9 849

2 778 838

157

1 536

6 240

210 568

2 378

248 726

8 561

658

3 324

191 073

484

423

21 331

251 596

3 628

164 746

292 715

298 065

72 205

1 931

107

310

112

Udnyttelses-

grad

87,0%

41,1%

41,8%

96,1%

91,7%

97,5%

84,2%

20,7%

92,4%

87,0%

0,0%

22,6%

76,1%

1,6%

92,6%

94,9%

98,6%

92,3%

39,9%

0,0%

18,7%

76,8%

97,9%

30,9%

12,4%

4,0%

94,4%

82,5%

95,4%

25,6%

95,0%

92,7%

65,3%

20,0%

35,8%

64,0%

GSP-berettiget

Samlet import

import

37 922 199

25 208

7 153 713

15 085 588

45 236

48 501

58 116

38 785

4 060 331

12 044

108 771

10 947

481 672

13 103

1 931 886

41 742

676 177

16 900

644 545

1 985

33 006

142

235 114

254 450

187 013

922 271

321 254

39 323

475 350

1 423 821

645 322

97 418

116 763

63 219

2 271

8 414

23 735 273

6 164

39 948

15 017 416

5 535

16 726

11 204

362

4 005 450

616

5 605

10 079

2 635

45 310

2 498

333 655

11 472

1 566

1 047

14 017

195 855

1 993

585

573 703

287 017

5 510

221 069

1 170 217

562 714

86 983

3 308

937

1 778

141

2015

Præferenceimport

under GSP

22 264 102

3 691

18 089

14 642 919

3 968

16 102

9 576

322

3 772 302

5 487

5 181

33 132

2 294

256 378

11 261

740

12 483

189 968

1 411

4 774

270 725

4 176

212 175

1 137 842

534 806

80 420

2 726

647

224

Udnyttelses-

grad

93,8%

59,9%

45,3%

97,5%

71,7%

96,3%

85,5%

89,0%

94,2%

4,6%

0,0%

97,9%

51,4%

0,0%

73,1%

91,9%

76,8%

98,2%

47,3%

0,0%

89,1%

0,0%

97,0%

70,8%

0,0%

0,8%

94,3%

75,8%

96,0%

97,2%

95,0%

92,5%

82,4%

69,0%

12,6%

69,0%

GSP-berettiget

Samlet import

import

36 175 387

18 932

4 156 215

16 355 547

39 234

2 606

109 132

31 850

4 571 947

16 544

114 696

15 655

740 378

23 592

1 237 764

13 108

711 534

14 077

522 968

1 602

39 015

152

234 482

207 530

273 678

934 020

267 862

36 620

427 029

1 301 696

971 484

94 310

116 135

51 351

1 882

10 382

2016

Præferenceimport Udnyttelses-

under GSP

grad

23 534 339

2 855

30 828

15 614 030

4 817

1 884

9 899

260

4 177 745

7 168

3 566

211

19 052

2 031

245 195

9 933

811

13 343

169 889

2 047

379

9 850

214 041

4 776

217 873

964 758

827 432

77 089

3 080

948

293

92,0%

50,3%

44,2%

95,8%

94,0%

88,0%

90,7%

89,3%

92,7%

1,1%

0,0%

95,5%

59,7%

3,8%

83,5%

93,5%

61,3%

94,3%

30,7%

0,0%

85,9%

0,0%

95,9%

70,9%

8,7%

1,4%

99,5%

83,3%

97,2%

99,4%

94,5%

92,4%

83,4%

47,6%

19,9%

53,5%

25 573 515

5 680

69 812

16 292 347

5 123

2 140

10 911

291

4 505 346

596

1 003

7 505

5 977

5 557

22 825

2 172

399 735

10 535

2 647

404

15 527

177 167

2 889

4 342

702 449

215 102

5 730

224 212

970 577

875 939

83 407

3 692

1 991

1 475

183

* "Import i alt" dækker al import, herunder produkter, der automatisk gives mestbegunstiget nation ("MFN") med toldfritagelse. Med "EBA-berettiget import" menes der udelukkende produkter under EBA-ordningen, som ikke på

anden måde er omfattet af MFN-toldfrihed.

kom (2018) 0036 - Ingen titel

Tabel 6 (fortsat) – Værdien af præferenceimporten til EU fra EBA-lande (i tusind EUR)*

Senega l

Si erra Leone

Sa l omonøerne

Soma l i a

Syds uda n

Suda n

Ta nza ni a

Øs tti mor

Togo

Tuva l u

Uga nda

Va nua tu

Yemen

Za mbi a

391 649

220 043

62 985

2 589

117

204 463

588 179

11 955

83 505

513

447 656

1 842

83 951

305 011

281 694

480

62 069

122

107 837

281 806

20 254

476

149 922

403

10 574

76 308

101 344

119 833

19 154

31 573

334

8 268

38 765

276 858

61 950

98,3%

16,6%

99,8%

4,7%

0,0%

94,0%

42,5%

0,0%

94,6%

0,0%

21,1%

82,8%

78,2%

50,8%

411 225

238 444

68 308

8 587

182

211 637

686 687

5 984

70 005

512

488 899

11 748

17 461

422 117

293 897

3 939

67 718

117

83 319

356 266

21 854

454

157 883

4 512

7 077

94 907

286 079

3 280

66 356

81 717

346 966

20 093

154 426

414

3 016

67 838

97,3%

83,3%

98,0%

0,0%

98,1%

97,4%

0,0%

91,9%

0,0%

97,8%

9,2%

42,6%

71,5%

416 309

223 681

53 495

13 047

304

182 874

620 682

5 369

102 321

444 743

3 334

18 623

425 544

266 077

1 796

52 945

569

106

23 463

323 841

33 250

150 527

1 475

6 285

77 696

255 260

533

52 848

22 751

317 287

24 095

148 279

370

4 574

72 067

95,9%

29,7%

99,8%

2,7%

66,7%

97,0%

98,0%

0,0%

72,5%

0,0%

98,5%

25,1%

72,8%

92,8%

Tabel 7 – Værdien af præferenceimporten til EU fra GSP+-lande (i tusind EUR)*

GSP+

Armenien

Bolivia

Kap Verde

Georgien

Den Kirgisiske Republik

Mongoliet

Pakistan

Paraguay

Filippinerne

Samlet import

13 324 942

192 932

518 567

96 849

621 360

68 806

71 146

5 390 009

1 098 733

5 266 541

2014

GSP-berettiget Præferenceimport Udnyttelses-

import

under GSP

grad

86,7%

7 129 263

6 177 630

47 343

107 094

55 897

213 860

12 000

17 952

4 775 255

72 824

1 827 039

42 435

102 577

54 716

100 401

8 248

15 101

4 557 142

69 349

1 227 661

89,6%

95,8%

97,9%

46,9%

68,7%

84,1%

95,4%

95,2%

67,2%

Samlet import

15 476 883

268 322

596 432

63 283

688 607

48 834

80 086

5 953 902

1 057 067

6 720 351

2015

GSP-berettiget Præferenceimport Udnyttelses-

import

under GSP

grad

85,0%

8 413 704

7 153 681

115 211

84 340

53 279

312 638

10 089

18 732

5 450 261

46 567

2 322 588

103 588

80 755

51 519

31 302

6 581

16 277

5 235 525

42 275

1 585 860

89,9%

95,7%

96,7%

10,0%

65,2%

86,9%

96,1%

90,8%

68,3%

Samlet import

15 132 431

310 034

529 748

70 595

513 241

72 291

64 237

6 197 304

1 074 715

6 300 265

2016

GSP-berettiget Præferenceimport Udnyttelses-

import

under GSP

grad

86,2%

8 687 292

7 485 760

116 432

58 705

68 077

244 174

6 091

18 210

5 775 157

41 912

2 358 534

107 772

55 225

65 690

6 562

3 245

15 286

5 521 262

36 736

1 673 980

92,6%

94,1%

96,5%

2,7%

53,3%

83,9%

95,6%

87,7%

71,0%