kom (2018) 0039 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0039
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.1.2018

COM(2018) 39 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af EU-toldkodeksen og om udøvelsen af delegationen af beføjelser til

at vedtage delegerede retsakter i henhold til kodeksens artikel 284

kom (2018) 0039 - Ingen titel

1. INDLEDNING

Den 9. oktober 2013 vedtog Den Europæiske Union (EU) EU-toldkodeksen. Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen

trådte i kraft den

30. oktober 2013, om end de fleste materielle bestemmelser først trådte i kraft den 1. maj

2016.

I EU-toldkodeksen fastsættes en retlig ramme for toldregler og -procedurer i EU's toldområde,

der er tilpasset moderne handelsvilkår som f.eks. den globale integration af produktions- og

leveringssystemer, e-handel og moderne kommunikationsværktøjer. Kodeksens formål er at

lette strømmen af varer, som passerer igennem eller føres ind i og ud af EU, for at øge de

europæiske virksomheders konkurrenceevne og samtidig sikre en bedre beskyttelse af

Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser og beskyttelsen af EU-

forbrugernes sikkerhed. For at opfylde disse mål tager EU-toldkodeksen navnlig sigte på at

færdiggøre toldmyndighedernes overgang til et papirløst, integreret og fuldt elektronisk

system. I EU-toldkodeksen fastsættes fælles regler og datakrav vedrørende

toldmyndighedernes angivelser, meddelelser, ansøgninger og afgørelser forud for varernes

ankomst og afgang. I denne forbindelse skal 17 elektroniske systemer opgraderes eller

udvikles.

Selv om de lovgivningsmæssige bestemmelser i EU-toldkodeksen er trådt i kraft,

gennemføres de 17 elektroniske systemer gradvist, og EU-toldkodeksen indeholder derfor

også bestemmelser om en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor eksisterende

papirbaserede eller elektroniske systemer fortsat kan anvendes i forbindelse med

toldspørgsmål, hvis de nye elektroniske systemer til behandling heraf endnu ikke er

tilgængelige. En overgangsperiode finder også anvendelse på tilladelser (f.eks. til at opnå

status som autoriseret økonomisk operatør eller til at anvende særlige toldprocedurer) udstedt

i henhold til de tidligere toldrammebestemmelser, EF-toldkodeksen, der fortsat kan finde

anvendelse frem til senest april 2019.

Selv om de midlertidige foranstaltninger i EU-toldkodeksen stadig er gældende, har Europa-

Kommissionen udarbejdet denne rapport med henblik på at gøre status over gennemførelsen

af de lovgivningsmæssige bestemmelser og udviklingen og indførelsen af de elektroniske

systemer. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en opfordring fra Europa-Parlamentet i dets

beslutning af 19. januar 2017

og opfordringen fra Rådet i dets konklusioner om opfølgningen

på EU-toldkodeksen af 29. september 2016

Kommissionen aflægger desuden rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens udøvelse

af delegationen af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, den er tillagt i EU-

toldkodeksens artikel 284.

Kommissionen har udarbejdet denne rapport på baggrund af drøftelser med EU's

medlemsstater og virksomheder om problemer i forbindelse med gennemførelsen af EU-

toldkodeksen og på baggrund af sin egen analyse.

EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1. I en berigtigelse (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 90) blev der rettet en slåfejl i

teksten af 10. oktober, hvor gennemførelsesdatoen var blevet fastsat til den 1. juni 2016. I den tekst, som Europa-

Parlamentet og Rådet vedtog, var gennemførelsesdatoen blevet fastsat til den 1. maj 2016.

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2017 om håndtering af udfordringerne ved gennemførelsen af

EU's toldkodeks og Kommissionens svar – 2016/3024(RSP).

Rådets konklusioner om opfølgningen på EU-toldkodeksen (EUT C 357 af 29.9.2016, s. 2).

kom (2018) 0039 - Ingen titel

2. BAGGRUND

a. Retlig struktur

EU-toldkodeksen afløste EF-toldkodeksen fra 1992, der var det første forsøg på at konsolidere

EU's toldregler. Selv om den var et stort fremskridt og gjorde det nemmere for

virksomhederne på daværende tidspunkt, var procedurerne og praksis i henhold til EF-

toldkodeksen baseret på papirdokumentation, hvilket ikke var hensigtsmæssigt i et mere

moderne elektronisk erhvervsmiljø. Som følge af toldmyndighedernes øgede ansvar på

områder, der rækker ud over opkrævning af told (såsom håndtering af sikkerheds- og

sikringsmæssige udfordringer, ulovlige kontantbevægelser og varemærkeforfalskede varer),

var det desuden nødvendigt at vedtage lovgivningsmæssige bestemmelser for at gøre

tilrettelæggelsen af toldkontrol mere effektiv.

Kommissionen gennemførte på denne baggrund en omfattende konsekvensanalyse for at

fastlægge den rette tilgang til at imødekomme de udfordringer, der lå forude

, og på grundlag

af resultaterne af denne konsekvensanalyse forelagde Kommissionen et forslag til EU's

moderniserede toldkodeks og en afgørelse om e-told i slutningen af 2005. Af forskellige

årsager, navnlig fordi der med Lissabontraktaten

blev indført en ny retlig struktur med nye

regler og procedurer for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser til de vigtigste retsakter,

var Kommissionen imidlertid nødt til at "omarbejde" den moderniserede toldkodeks før dens

planlagte anvendelsesdato.

Den 20. februar 2012 fremsatte Kommissionen derfor et forslag til en EU-toldkodeks i form

af en omarbejdning af den moderniserede toldkodeks, herunder artikler, der tillagde

Kommissionen beføjelser til at vedtage detaljerede supplerende bestemmelser og

gennemførelsesbestemmelser, og dette forslag bragte EU's toldlovgivning i overensstemmelse

med kravene i Lissabontraktaten.

EU-toldkodeksen trådte i kraft den 30. oktober 2013, og Kommissionens beføjelser fik

virkning fra denne dato, hvorimod de øvrige bestemmelser i kodeksen først trådte i kraft den

1. maj 2016. Kommissionen gjorde brug af sine beføjelser i den mellemliggende periode til at

vedtage følgende retsakter, der sammen med kodeksen udgør EU-toldkodekspakken:

ii.

iii.

Den "delegerede retsakt" til EU-toldkodeksen

, der supplerer visse ikkevæsentlige

bestemmelser i kodeksen

"Gennemførelsesretsakten" til EU-toldkodeksen

, som fastsætter ensartede

procedureregler for gennemførelsen af EU-toldkodeksen

Den delegerede overgangsretsakt til EU-toldkodeksen

, der gør det muligt at

anvende andre midler til udveksling og lagring af toldoplysninger, indtil de

elektroniske systemer i henhold til EU-toldkodeksen er blevet operationelle

SEC(2005)1543.

EUT C 306 af 17.12.2007, s. 1.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen

(EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447

af 24. november 2015 om

gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-

toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (EUT L 69 af 15.3.2016, s. 1).

kom (2018) 0039 - Ingen titel

iv.

Arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen

i form af

gennemførelsesafgørelse om planlægning af IT-systemerne.

Kommissionens

På baggrund af en løbende dialog med repræsentanter for erhvervslivet, Europa-Parlamentet

og medlemsstaterne, der afdækkede en række tekniske problemstillinger, har Kommissionen

sammen med Europa-Parlamentet og Rådet sat hurtigt ind for at afhjælpe disse problemer ved

at vedtage følgende ændringsforslag til lovgivningspakken, endog før de nye regler trådte i

kraft:

To ændringer af den delegerede retsakt til EU-toldkodeksen:

Den delegerede overgangsretsakt ændrede den delegerede retsakt for at sikre

en smidig overgang fra EF-toldkodeksen til EU-toldkodeksen den 1. maj

2016

. Det viste sig, at nogle af bestemmelserne i den delegerede retsakt ikke

kan anvendes, før IT-systemerne er fuldt operationelle, og at der således var

behov for en række overgangsforanstaltninger, ikke blot i EU-toldkodeksen,

men også i den delegerede retsakt, for at muliggøre den fortsatte brug af

papirbaserede eller alternative systemer, indtil IT-systemerne er operationelle.

To bestemmelser

i den delegerede retsakt til EU-toldkodeksen, som ved et

fejl udelod en bestemmelse om lettelse i EF-toldkodeksen, blev ændret.

Ændringen sikrer, at det fortsat formodes, at der er indgivet en angivelse om

midlertidig import eller en reeksportangivelse i forbindelse med turisttrafik og

i forbindelse med bestemte varer såsom paller, containere og fartøjer og fly,

der passerer gennem toldområdet. For fly, navnlig fly, der passerer EU's

grænse, ville forpligtelsen til at indgive mundtlige eller skriftlige angivelser i

høj grad have påvirket grænse- og turisttrafikken.

vi.

Teknisk ændring til bilag 12 i den delegerede overgangsretsakt til EU-

toldkodeksen

, som fastsætter de formularer, der skal benyttes i forbindelse med

ansøgninger og bevillinger.

Endelig har Kommissionen i april 2016 udøvet beføjelserne i henhold til artikel 50 i EU-

toldkodeksen til at vedtage Kommissionens gennemførelsesafgørelse

om fastlæggelse af

regler om indførelse af fælles risikokriterier og standarder for risikoanalyse af

sikkerhedsmæssige aspekter for at sikre en harmoniseret anvendelse af visse toldkontroller i

henhold til EU-toldkodeksen.

b. Formål og lovgivningskontekst

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af

arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-

toldkodeksen

(EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6), der erstatter den tidligere version af

arbejdsprogrammet fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU af 29.

april 2014 (EUT L 134 af 7.5.2014, p. 46).

Den delegerede overgangsretsakt ændrede artikel 2, 3, 104, 106, 112, 113, 128, 138, 141, 144, 146, 181 og 184

i den delegerede retsakt til EU-toldkodeksen og tilføjede artikel 122a, 124, 124a, 126, 126a og 129a-129d.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/651 af 5. april 2016 (EUT L 111 af 27.4.2016, s.1)

berigtigede artikel 136 og 141 i den delegerede forordning til EU-toldkodeksen.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/698 af 8. april 2016 om berigtigelse af den delegerede

overgangsretsakt.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C 2016/2422 af 27. april 2016 om fastlæggelse af fælles

risikokriterier for risikoanalyse af sikkerhedsmæssige aspekter.

kom (2018) 0039 - Ingen titel

Formålet med EU-kodeksen er i overensstemmelse med de aktuelle behov at sikre større

retssikkerhed og ensartede regler til gavn for både virksomheder og toldmyndigheder, at

forenkle reglerne og procedurerne, at fremme en mere effektiv toldbehandling og at opnå fuld

automatisering af toldprocedurer og -processer. EU-toldkodeksen har samtidig til formål at

sikre en bedre beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske

interesser. Den har desuden til formål at tage højde for udviklingen af politikker og

lovgivning på andre måder, som kan have indflydelse på toldlovgivningen, f.eks. inden for

sikkerhed og sikring i forbindelse med import. Nogle af de vigtigste lovgivningsmæssige

ændringer i EU-toldkodeksen i overensstemmelse med ovenstående mål er følgende:



Ingen begrænsninger af en toldrepræsentants

ret til at levere tjenesteydelser i en

anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er etableret, for at sikre lige

handelsvilkår for handel inden for toldunionen.

Harmoniserede regler om beslutningstagning

i medlemsstaterne, herunder om

toldmyndighedernes udstedelse af bevillinger. Dette har til formål at gavne handelen

ved at øge forudsigeligheden, lette anvendelsen af procedurer og indføre bedre og

strammere regler om en erhvervsdrivendes ret til at blive hørt, inden der træffes en

ugunstig afgørelse.

Nye forenklinger af toldbehandlingsprocesser.

Kriterierne for autoriserede

økonomiske operatører (AEO) kan anvendes til at afgøre, om ikke-autoriserede

økonomiske aktører kan drage fordel af visse forenklinger, mens andre forenklinger

kun er tilgængelige for autoriserede økonomiske operatører:



Forenklinger, hvor en række eller alle AEO-kriterierne finder anvendelse: i)

toldrepræsentant, der ønsker at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat

end den, hvor den pågældende er etableret, ii) fradrag for told i den samlede

sikkerhedsstillelse, iii) godkendelse af et andet sted end det kompetente

toldsted til frembydelse af varer, iv) bevilling til at indgive toldangivelser i

form af en "indskrivning i klarererens regnskaber", v) bevilling til at udnytte

forenklede toldbestemmelser i forbindelse med forsendelse, vi) bevilling til

drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, vii) bevilling til at anvende

særlige procedurer (toldoplag, særlige anvendelsesformål, midlertidig import,

aktiv forædling og passiv forædling).



Ydelser, der udelukkende er tilgængelige for autoriserede økonomiske

operatører (kompensation for, at erhvervsdrivende, der ønsker at opnå AEO-

status, nu skal opfylde yderligere kriterier): i) fuldstændig eller delvis

nedsættelse af den sikkerhedsstillelse, der kræves for at opnå henstand med

betaling af den skyldige afgift, ii) centraliseret toldbehandling, der giver

operatørerne mulighed for at indgive toldangivelser og betale afgifter centralt

fra deres forretningssted i stedet for i andre medlemsstater, hvor varerne

frembydes for toldmyndighederne, iii) fritagelse for forpligtelsen til at

frembyde varerne ved brug en den forenklede procedure i form af en

indskrivning i klarererens regnskaber, iv) "egen beregning", der giver

pålidelige økonomiske aktører mulighed for at beregne det skyldige

afgiftsbeløb og udføre en vis kontrol på vegne af toldmyndighederne, v)

tilladelse til at transportere varer til en anden medlemsstat, mens de stadig er

under midlertidig opbevaring (dvs. før de underlægges en toldprocedure).



kom (2018) 0039 - Ingen titel



Standardisering af regler vedrørende toldmyndighedernes bindende afgørelser om

tarifering og oprindelse:

i) gyldigheden af en afgørelse vedrørende bindende

tariferingsoplysninger (BTO-afgørelse) reduceres fra seks til tre år i overensstemmelse

med den tærskel, som gælder for bindende oprindelsesoplysninger, og ii) BTO-

afgørelsen er nu bindende for indehaveren, hvilket betyder, at han skal underrette

toldmyndighederne om, at han er indehaver af en BTO-afgørelse for de angivne varer,

for at undgå BTO-shopping.

Indførelse af obligatorisk sikkerhedsstillelse

for alle toldprocedurer for at sikre EU's

egne indtægter og finansielle interesser kombineret med nedsættelser for meget

pålidelige økonomiske operatører og fritagelser for autoriserede økonomiske

operatører.

Nye sikkerhedsregler med krav om parallel registrering ved indpassage,

dvs. at det

ikke kun er transportøren, men også speditøren og endog modtageren, der skal

registrere, hvilket er i overensstemmelse med internationale standarder (f.eks. WCO's

Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade).

Lempelse af reglerne om midlertidig opbevaring,

herunder forlængelse af

opbevaringsperioden til 90 dage (tidligere 20 eller 45 dage, afhængigt af om varerne

blev transporteret ad søvejen), og mulighed for at flytte varer under midlertidig

opbevaring mellem lagerfaciliteter uden brug af forsendelsesprocedurer.

Sammenlægning af toldprocedurerne for "aktiv forædling", "forarbejdning under

toldkontrol" og tilintetgørelse.

Hertil kommer, at indehaveren af en bevilling til at

anvende en toldprocedure, nu har en længere frist til at beslutte, om færdigvarerne skal

tilintetgøres eller overgå til fri omsætning.



c. Elektroniske systemer

I henhold til EU-toldkodeksen skal udvekslingen af oplysninger mellem de økonomiske

operatører og toldmyndighederne samt mellem toldmyndighederne senest i 2020 udelukkende

være baseret på elektroniske databehandlingsteknikker. Dette betragtes som et stort skridt

fremad, der vil lette den lovlige samhandel, mindske de administrative byrder og sikre

anvendelsen af harmoniserede krav i hele EU. For at nå dette mål er 17 elektroniske systemer

ved at blive opgraderet eller udviklet i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i

arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen. Disse systemer kan inddeles i to kategorier: i) 14

transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen i samarbejde

med medlemsstaterne, herunder centrale systemer og systemer med et nationalt element, som

skal gennemføres af medlemsstaterne, og ii) tre nationale systemer, som medlemsstaterne skal

udvikle eller opgradere.

De 14 transeuropæiske systemer (herunder systemer med nationale elementer) er som følger:

1. Systemet med registrerede eksportører –

REX

(nyt): Formålet er at gøre ajourførte

oplysninger om både registrerede eksportører, der er etableret i præferenceberettigede

lande (lande, der er omfattet af EU's generelle toldpræferenceordning, som giver

præferenceadgang til EU's marked), og EU-eksportører, som eksporterer til

præferenceberettigede lande og visse andre lande, tilgængelige.

2. Bindende tariferingsoplysninger –

BTO

(opgradering): Formålet er at tilpasse

databasen med alle bindende tariferingsoplysninger udstedt af toldmyndighederne i

medlemsstaterne til EU-toldkodeksen.

kom (2018) 0039 - Ingen titel

3. Toldafgørelsessystemet – (CDS) (nyt): Formålet er at harmonisere procedurerne for

toldmyndighedernes afgørelser vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen i hele EU

ved at lette høringer i beslutningstagningsperioden og forvaltningen af

bevillingsprocessen.

4. Ensartet brugerforvaltning og digital signatur –

UUM&DS

eller

"Portal for EU-

virksomheder"

(nyt): Formålet er at sikre en direkte og EU-harmoniseret adgang for

virksomheder til forskellige elektroniske toldsystemer som fastlagt i EU-toldkodeksen.

5. Autoriserede økonomiske operatører –

AEO

(opgradering): Formålet er at forbedre

forretningsprocesserne vedrørende AEO-ansøgninger og -bevillinger under

hensyntagen til ændringerne i EU-toldkodeksen.

6. Systemet til registrering og identificering af økonomiske operatører –

EORI

(opgradering) Formålet er en mindre opgradering af det eksisterende system, der

muliggør registrering og identificering af økonomiske operatører fra EU samt andre

personer end økonomiske operatører, som er aktive i toldsager i EU.

7. Den fælles toldtarif og tilsyn –

Tilsyn

(opgradering): Formålet er at opgradere den

eksisterende database med alle EU's handelsdata (import og eksport), der fremsendes

på daglig basis af de nationale toldmyndigheder, med henblik på tilpasning til

kodekskravene.

8. Systemet til bevis for EU-status –

PoUS

(nyt): Formålet er at lagre, forvalte og

genfinde alle angivelser fra virksomheder indgivet som bevis på deres varers

toldmæssige status som EU-varer.

9. Det nye EDB-baserede forsendelsessystem –

NCTS

(opgradering): Formålet er at

tilpasse det eksisterende forsendelsessystem til de nye kodekskrav såsom registrering

af hændelser under transport og tilpasning af informationsudveksling til datakravene i

kodeksen og opgradering og udvikling af grænseflader med andre systemer.

10. Systemet til automatiseret eksport –

AES

(opgradering af det eksisterende

transeuropæiske system og det eksisterende nationalt eksportsystem): Formålet er at

implementere kodekskravene til eksport og udpassage af varer.

11. Systemet til standardiseret informationsudveksling vedrørende særlige procedurer –

INF

(nyt): Formålet er at udvikle et nyt system til at støtte og strømline processerne

for dataforvaltning og elektronisk behandling af data inden for særlige procedurer.

12. Systemet

til

centraliseret toldbehandling for import –

CCI

(nyt): Formålet er

at koordinere behandlingen af toldangivelser og tilladelsen til at frigive varer mellem

de relevante toldsteder, således at økonomiske operatører kan centralisere deres

forbindelser med toldmyndighederne.

13. Systemet til forvaltning af sikkerhedsstillelse –

GUM

(nyt): Formålet er at sikre en

fordeling og forvaltning i realtid i hele EU af de erhvervsdrivendes samlede

sikkerhedsstillelse for told, hvis der er en risiko for, at tolden ikke betales.

14. Importkontrolsystemet –

ICS

(opgradering): Formålet er at styrke sikkerheden i

forsyningskæden

ved

forbedre

datakvaliteten,

dataregistreringen,

datatilgængeligheden og datadelingen for så vidt angår summarisk indgangsangivelse

og hertil relateret risiko- og kontrolinformation.

Medlemsstaterne skal udvikle eller forbedre følgende tre systemer:

kom (2018) 0039 - Ingen titel

1. Harmonisering og fremme af særlige procedurer –

SP:

De nationale systemer skal

gennemføre

alle

påkrævede

kodeksændringer

for

toldoplag,

særlige

anvendelsesformål, midlertidig import, aktiv forædling og passiv forædling.

2. Systemet til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og midlertidig

oplagring –

NA, PN, TS:

Formålet er at få fastlagt automatiseringen af processer på

nationalt plan for så vidt angår procedurerne for underretning om ankomst for

transportmidlet, frembydelse af varer og angivelse til midlertidig oplagring som

beskrevet i kodeksen og at støtte harmonisering i alle medlemsstaterne for så vidt

angår dataudveksling mellem virksomheder og toldvæsen.

3. Nationale importsystemer –

NIS:

Formålet er at gennemføre alle krav til processer og

data, der følger af kodeksen, og som vedrører import.

3. GENNEMGANG

Status for gennemførelsen af EU-toldkodekspakken

EU-toldkodekspakken blev gennemført rettidigt den 1. maj 2016. Kommissionen har indtil

videre ikke afdækket større anvendelsesproblemer, selv om det er klart, at EU-toldkodeksens

fordele og virkninger først vil være helt tydelige, når alle de tilknyttede IT-systemer er blevet

indført.

Siden EU-toldkodeksens ikrafttræden har Kommissionen afholdt regelmæssige møder med

medlemsstaterne og repræsentanter for erhvervslivet for at identificere og løse problemer med

lovgivningen, bistå med fortolkningen heraf og undersøge mulighederne for en yderligere

forenkling af processer. Denne høringsproces er i overensstemmelse med de tilsagn, som

Kommissionen har afgivet i sin meddelelse om udvikling af EU's toldunion og dens

forvaltning

. Kommissionen har altid lagt særlig vægt på behovet for realistiske tidsplaner og

på omkostningerne og på de generelle virkninger af disse ændringer på told- og

handelsområdet.

Medlemsstaterne og erhvervslivets repræsentanter har desuden samarbejdet med

Kommissionen om en række vejledende dokumenter vedrørende den praktiske anvendelse af

de nye regler.

Kommissionen har oprettet en række projektgrupper

under Told 2020, der inddrager både

medlemsstaterne og repræsentanter for erhvervslivet i en række konkrete

virksomhedsanalyser:



En projektgruppe om forenklinger

med det formål at øge fordelene forbundet med

egen beregning, indskrivning i klarererens regnskaber og centraliseret toldbehandling.

En projektgruppe om import af ringe værdi

med det formål at analysere den mest

hensigtsmæssige metode til at sikre lige vilkår mellem post- og kurertjenester i lyset af

stigningen i internetsalget og toldmyndighedernes heraf følgende forpligtelse til at

sikre passende kontrol og beskytte borgernes og EU's finansielle interesser uden at

hindre den lovlige handel.

Kommissionens

over

ekspertgrupper:

COM/2016/0813 final.

http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=search.result&page=1.

kom (2018) 0039 - Ingen titel



En projektgruppe om forsendelse

med det formål at fremme anvendelsen af et

elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse i forbindelse med luft- eller

søtransport.

En projektgruppe om sikkerhedsstillelse

med det formål at undersøge, hvordan

betingelserne for at kunne drage fordel af en fuldstændig eller delvis nedsættelse af

den samlede sikkerhedsstillelse i højere grad kan tilpasses de faktiske økonomiske

forhold.



Der pågår desuden en pilotafprøvning i samarbejde med medlemsstaterne og handelssektoren

som fastlagt i EU-toldkodeksen for at afprøve nye metoder og finde bedre metoder til at tackle

udfordringer såsom stigningen i internetsalget, den manglende adgang til oplysninger og

behovet for systembaserede tilgange.

Denne regelmæssige dialog med interessenterne har resulteret i følgende yderligere ændringer

af og tilføjelser til EU-toldkodekspakken siden den 1. maj 2016:

En ændring af artikel 136 i EU-toldkodeksen om varer, der midlertidigt har forladt

Unionens toldområde ad sø- eller luftvejen Denne ændring

var nødvendig for at

sikre et behørigt toldtilsyn i forbindelse med visse varer, der indføres til Unionen

via en havn, men videretransporteres med et containerskib til en anden havn i

Unionen og først losses i sidstnævnte havn. Som følge af ændringen skal varerne

også frembydes for toldmyndighederne i denne anden havn.

En ændring af gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen

for at sikre en bedre

tilpasning af lovgivningen til myndighedernes og handelssektorens behov og en

mere effektiv og ensartet anvendelse af reglerne. De væsentlige ændringer, som

blev indført på anmodning af repræsentanter for de erhvervsdrivende, kan

sammenfattes som følger:

De bestemmelser, der gælder for stående leverandørerklæringer, er blevet

præciseret og forenklet. Repræsentanterne for de erhvervsdrivende glædede sig

navnlig over genindførelsen af de erhvervsdrivendes mulighed for at udstede

en enkelt erklæring, der dækker hele kalenderåret, på et hvilket som helst

tidspunkt i løbet af året.

Eksportørerne har fået en længere frist til at opnå et nummer som registreret

eksportør (REX) (der giver eksportørerne mulighed for selv at certificere

varernes oprindelse) i forbindelse med handelsaftalen mellem EU og Canada

(CETA)

Reglerne for udpegning af udpassagetoldstedet i forbindelse med eksport og

efterfølgende forsendelse af punktafgiftspligtige varer er blevet forbedret.

ii.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2339 af 14. december 2016 om ændring af forordning

(EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, for så vidt angår varer, der midlertidigt har forladt Unionens

toldområde ad sø- eller luftvejen (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 32).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/989 af 8. juni 2017 om berigtigelse til og ændring af

gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 149 af 13.6.2017, s. 19).

kom (2018) 0039 - Ingen titel

iii.

Vedtagelse af en gennemførelsesretsakt

om den tekniske tilrettelæggelse af

udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og

lagring af oplysninger i henhold til EU-toldkodeksen. I forordningen fastsættes

reglerne for toldafgørelsessystemet og systemet til ensartet brugerforvaltning og

digital signatur (se afsnit B nedenfor).

Det bliver sandsynligvis nødvendigt at ændre den delegerede retsakt og

gennemførelsesretsakten i 2018 for at tage højde for bl.a. følgende punkter:

En ny

definition af eksportør

i artikel 1, stk. 19, i den delegerede retsakt, hvor

eksportøren stadig skal være etableret i EU, men hvor betingelsen om, at

eksportøren skal være i besiddelse af købsaftalen, vil blive lempet. En række

repræsentanter for de erhvervsdrivende anfører, at den nuværende definition

ikke i tilstrækkelig grad afspejler de eksisterende forretningsmodeller, f.eks.

hvor sælgeren er etableret uden for EU.

En ændring af artiklerne 114 og 134 i den delegerede retsakt til EU-

toldkodeksen med det formål at indføre fleksibilitet i de toldformaliteter, der

gælder for transaktioner mellem et

særligt fiskalt område

og fastlandet (dvs.

for transaktioner inden for samme medlemsstat).

Forlængelse af fristen på en dag i artikel 115 i den delegerede retsakt til EU-

toldkodeksen til at angive

varer, der er oplagret et andet sted end i en

lagerfacilitet til midlertidig opbevaring.

Ændringen skal sikre, at tidsfristen er

mere overkommelig for både de erhvervsdrivende og toldmyndighederne, men

den skal stadig være kort for at undgå misbrug.

Ændring af en eksisterende bestemmelse med krav om et udskrift af

fiskerilogbogen,

herunder fortrolige forretningsoplysninger, som skal

indsendes til toldmyndighederne i tredjelande, således at disse myndigheder

kan certificere, at produkter fra havfiskeri, der omlades og transporteres

gennem deres lande eller områder, ikke er blevet manipuleret. Fiskeindustrien

har gjort Kommissionen opmærksom på problemet med kravet om at

videregive fortrolige forretningsoplysninger om, hvor fiskene er blevet fanget,

og ændringen vil således sikre, at der ikke udveksles fortrolige oplysninger, der

tilhører EU-fartøjer.

Ændring af den delegerede retsakt med henblik på at genskabe en bestemmelse

i EF-toldkodeksen. Repræsentanter for handelssektoren har anført, at EU-

toldkodekspakken ikke indeholder bestemmelser, der specifikt tillader en

indehaver af bevillinger til særlige anvendelsesformål at

lagre

energiprodukter,

der henhører under forskellige underpositioner,

i en enkelt tank.

På grund af

disse produkters tekniske egenskaber gør denne begrænsning det umuligt at

anvende sådanne bevillinger til særlige anvendelsesformål i praksis.

Ændring af den lovgivningsmæssige ramme for

biler lejet uden for EU af EU-

borgere.

Hvis bilerne ikke har en EU-nummerplade, omfattes de af

importafgifter, når de indføres på EU's toldområde (medmindre en EU-borger

bruger en lejet bil til at vende tilbage til sin bopæl). Dette er blevet anset for at

være for restriktivt i forbindelse med EU-borgere, der lejer biler i korte

iv.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2089 af 14. november 2017 om den tekniske

tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af

oplysninger i henhold til EU-toldkodeksen.

kom (2018) 0039 - Ingen titel

perioder, og den delegerede retsakt bliver muligvis ændret for at rette op på

denne situation.

Ændring af oprindelsesreglerne, således at

der kan indrømmes

præferencetoldbehandling i forbindelse med forarbejdede produkter,

der er

fremstillet af importerede varer, som selv var berettiget til

præferencebehandling under proceduren for aktiv forædling. Denne ændring

vil give de berørte erhvervsdrivende en toldbehandling, der svarer til den, de

fik under den såkaldte procedure for forarbejdning under toldkontrol i henhold

til den tidligere EF-toldkodeks.

En række tekniske ændringer for at sikre, at reglerne om registrering i det

elektroniske REX-system er bedre tilpasset eksportørernes situation.

Ud over ovennævnte mere generelle ændringer i EU-toldkodekspakken har Kommissionen

har også – som under EF-toldkodeksen – ved flere lejligheder gjort brug af sine beføjelser i

henhold til EU-kodeksen til at vedtage gennemførelsesretsakter med specifikke eller tekniske

formål såsom tarifering af varer og midlertidige undtagelser fra reglerne om

præferenceoprindelse.

b. Status for gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen

Den første frist for idriftsættelse af en række af de 17 IT-systemer, der er opført i

arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen, var 2017, og denne frist er blevet overholdt:



Den 1. januar 2017 lancerede Kommissionen systemet med registrerede eksportører

(REX-systemet). Denne nye database indeholder oplysninger om registrerede

eksportører i lande, der er omfattet af EU's generelle præferenceordning, og om visse

registrerede eksportører i EU, herunder i forbindelse med frihandelsaftalen med

Canada. Den giver en økonomisk operatør mulighed for at kontrollere, om en

leverandør er registreret til at udfærdige udtalelser om oprindelse, og den vil også give

EU's toldmyndigheder mulighed for at validere REX-numre angivet i toldangivelser

ved at sammenholde dem med oplysningerne i den centrale database. Omkring 20 000

eksportører er blevet registreret i EU, og omkring 11 000 eksportører er blevet

registreret i de præferenceberettigede lande, der allerede anvender systemet.

Tilbagemeldingerne fra de økonomiske operatører, fra EU's toldmyndigheder og fra de

kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande har været meget positive,

og der har indtil videre ikke været nogen klager.

I oktober 2017 lancerede Kommissionen toldafgørelsessystemet og systemet til

ensartet brugerforvaltning og digital signatur (UUM&DS) samtidigt.

Toldafgørelsessystemet er en vigtig etape i harmoniseringen af forvaltningen af

toldbevillinger i de 28 medlemsstater. Systemet har fælles komponenter (portal for

EU-virksomheder, centralt system til forvaltning af toldafgørelser og

kundereferencetjenester) og nationale komponenter (portal for nationale virksomheder

og nationalt system til forvaltning af toldafgørelser). Systemet kan behandle 22

toldbevillinger såsom til forenklet angivelse, centraliseret toldbehandling, aktiv og

passiv forædling, samlet sikkerhedsstillelse, henstand med betalingen og forsendelse

og en række andre bevillinger. Den økonomiske operatør kan indgive ansøgningerne

om bevillinger via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, der giver

operatøren adgang til toldafgørelsessystemet.



kom (2018) 0039 - Ingen titel



Den første fase af systemet til bindende tariferingsoplysninger (BTO) blev gennemført

i oktober 2017, der var fristen for gennemførelse af denne fase.

De fleste af de øvrige elektroniske systemer forventes også at blive indført inden udløbet af de

frister, der er fastsat i arbejdsprogrammet. Det forventes rent faktisk, at næsten 80 % af

Kommissionens arbejde med de transeuropæiske systemer vil blive afsluttet i løbet af 2020.

Det har imidlertid også vist sig, at det ikke er muligt at indføre alle systemerne fuldt ud inden

fristen i 2020. Denne frist har altid været ambitiøs i betragtning af opgavens kompleksitet og

omkostningerne ved at indføre nye IT-systemer i hele EU. Ved fastsættelsen af denne frist

blev det forventet, at de regler, der supplerer og gennemfører EU-toldkodeksen (den

delegerede retsakt, gennemførelsesretsakten og den delegerede overgangsretsakt) ville blive

vedtaget meget hurtigt efter vedtagelsen af EU-toldkodeksen i 2013, således at

bestemmelserne heri kunne tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af IT-systemer.

Drøftelserne om de supplerende bestemmelser og gennemførelsesbestemmelserne tog

imidlertid meget længere tid end forventet, og retsakterne blev først vedtaget i deres endelige

form i slutningen af 2015 og starten af 2016. Dette resulterede efterfølgende i forsinkelser i

udarbejdelsen af de funktionelle specifikationer for de elektroniske systemer for angivelser og

meddelelser, som er baseret på de datakrav, der er fastsat i bilag B til den delegerede retsakt

og gennemførelsesretsakten til EU-toldkodeksen. Systemernes kompleksitet er først blevet

fuldt ud påvist efter udarbejdelsen af disse tekniske specifikationer.

Desuden har harmoniseringen af datakravene (dvs. de data, som medlemsstaternes

toldmyndigheder forlanger fra de økonomiske operatører) vist sig at være en af de vigtigste

udfordringer for udviklingen af IT-systemerne. Harmonisering af data er afgørende for

interoperabiliteten af de forskellige elektroniske systemer og for en harmoniseret anvendelse

af de retlige bestemmelser. Det er også afgørende for at sikre overensstemmelse med

internationale datamodeller såsom Verdenstoldorganisationen og dermed sikre forbindelser

med tredjelandes IT-systemer og lette samhandelen. Dette arbejde er imidlertid en langt større

investering end forventet – både i tidsmæssig og økonomisk henseende – i hele

omprogrammeringen i en række af de eksisterende elektroniske systemer.

Da de elektroniske systemer er tæt forbundne, er det desuden særlig vigtigt at gennemføre

dem i den rigtige rækkefølge (sekvensering), således at den indbyrdes afhængighed

respekteres, og således at de ændringer, der berører myndighederne og de erhvervsdrivende,

indføres på en struktureret og sammenhængende måde.

Der er særlige problemstillinger i forbindelse med opgraderingen af importkontrolsystemet

(ICS). Dette system blev udviklet som reaktion på bekymringerne over sikkerheden efter

angrebene den 11. september 2001 og inden for rammerne af de standarder for international

handel, som Verdenstoldorganisationen anbefalede. Det forpligter transportører til at sende et

vist antal oplysninger elektronisk til EU-toldstedet for den første indpassage, inden varerne

føres ind i området, og i de fleste tilfælde endda inden varerne forlader eksportlandet.

Formålet i henhold til EU-toldkodeksen er at forbedre det eksisterende importkontrolsystem.

"ICS2" vil f.eks. indføre et centralt europæisk register med henblik på indsamling af

forudgående fragtinformation af høj kvalitet og i realtid, give mulighed for parallel

registrering (dvs. at det ikke kun er en transportør, men også en importør, modtager, eller

andre relevante personer, der vil kunne give de nødvendige oplysninger om de varer, der

indføres toldunionen), fastsætte en harmoniseret grænseflade for virksomheder, der giver

økonomiske aktører mulighed for at indgive forudgående fragtinformation på en

kom (2018) 0039 - Ingen titel

standardiseret og harmoniseret måde, og tilvejebringe redskaber, der gør det lettere for

toldmyndighederne at screene de store mængder data, der er lagret i registret. Det har

imidlertid vist sig, at arbejdet med importkontrolsystemet er langt større end forventet,

navnlig på grund af de høje sikkerhedskrav til dataene i det centrale register, høje

driftsomkostninger, ovennævnte behov for at harmonisere datakrav og behovet for flere fælles

funktioner på EU-plan for at mindske behovet for parallelle dyre nationale investeringer.

c. De næste skridt

Kommissionen vil fortsætte de regelmæssige drøftelser med medlemsstaterne og erhvervslivet

for at sikre, at

EU-toldkodeksen letter samhandelen.

Den forenkling af toldlovgivningen og -

procedurerne, der er indført ved EU-toldkodeksen, har allerede en god indvirkning, og den er

generelt blevet hilst velkommen af erhvervslivet. Nogle anfører imidlertid, at EU-

toldkodeksen ikke er vidtgående nok med hensyn til at lette samhandelen. De fremhæver, at

det nu er obligatorisk at have AEO-status for at drage fordel af visse forenklinger, og at dette

er til ugunst for små virksomheder, som ikke kan investere i opnåelsen af AEO-status, selv

om det var virksomhederne, der anmodede om en række særlige fordele til autoriserede

økonomiske operatører til gengæld for de involverede økonomiske aktørers indsats og

investeringer i opnåelsen af AEO-bevillingen. Mange repræsentanter for erhvervslivet

påpeger også, at det vil tage for lang tid at få fuldt udbytte af fordelene i henhold til EU-

toldkodeksen på grund af de lange overgangsperioder for den fortsatte sameksistens af

papirbaserede systemer i nogle medlemsstater, hvorimod andre ønsker længere

overgangsperioder for gennemførelse af alle de nye elektroniske krav. Nogle repræsentanter

for erhvervslivet påpeger desuden, at der fortsat er forskelle i medlemsstaternes fortolkning af

reglerne.

Kommissionen vil også fortsat arbejde tæt sammen med interessenterne

for at afdække fejl og

tekniske uregelmæssigheder

i lovgivningspakken. Retsakterne til EU-toldkodeksen fylder

over 2 000 sider, og det er derfor uundgåeligt, at det fortsat vil være nødvendigt at tilpasse

lovpakken. Det var ligeledes nødvendigt at foretage en række ændringer af den tidligere EF-

toldkodeks og de tilknyttede gennemførelsesbestemmelser.

En kritisk funktion for toldmyndighedernes er at

beskytte indtægter og garantere sikkerheden.

Der bør også fortsat gøres en indsats for at sikre, at balancen mellem kontrol og

handelslettelser er rigtig, og at eventuelle problemer i denne henseende tackles hurtigt. Dette

arbejde vil omfatte fortsatte intensive drøftelser med Europa-Parlamentet, Den Europæiske

Revisionsret og de tjenestegrene i Kommissionen, som er ansvarlige for beskyttelsen af EU's

egne indtægter og for bekæmpelse af svig.

Med hensyn til de elektroniske systemer i henhold til EU-toldkodeksen, mener

Kommissionen, at det er nødvendigt at forlænge fristen for nogle systemer for at sikre en

gnidningsløs gennemførelse af de øvrige systemer inden måldatoen i 2020. Medlemsstaterne

og erhvervslivet har brug for realistiske tidsplaner og retlig sikkerhed, får så vidt angår

ordningerne for udveksling og lagring af toldoplysninger, og skal i gennemsnit bruge to år til

at udvikle de enkelte elektroniske systemer Hvis det er sandsynligt, at nogle systemer ikke vil

blive gennemført inden denne dato, skal dette afklares inden 2018, og der skal være sikkerhed

for de retlige bestemmelser, som vil finde anvendelse i mangel af sådanne systemer.

Derfor foreslår Kommissionen følgende:

i) Kommissionen foretager en foreløbig evaluering af EU-toldkodeksen ved udgangen af

2021, og en samlet kvalitetskontrol, når alle de elektroniske systemer er blevet gennemført.

kom (2018) 0039 - Ingen titel

Kvalitetskontrollen vil på længere sigt give Kommissionen mulighed for at afgøre, om der er

behov for større politikændringer, således at EU-toldkodeksen fortsat er egnet til formålet i et

globalt handelsmiljø, og således at Kommissionen fortsat sikrer en passende balance mellem

handelslettelser og kontrol.

ii) Inden gennemførelsen af kvalitetskontrollen kan Kommissionen fortsat fremlægge forslag

til de korrektioner eller tekniske ændringer af EU-toldkodekspakken, der er nødvendige for at

sikre, at lovgivningsrammen fortsat fungerer korrekt.

iii) Kommissionen vil overveje at fremlægge et lovforslag i begyndelsen af 2018 vedrørende

en forlængelse af fristen for fortsat anvendelse af overgangsordningerne for det begrænsede

antal elektroniske systemer, der ikke fuldt ud kan gennemføres inden 2020. Dette vil blive

efterfulgt af en gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen med en tilsvarende ajourføring af

arbejdsprogrammet. På nuværende tidspunkt forventes det, at der skal arbejdes videre med

følgende systemer efter 2020:



opgraderingerne af importkontrolsystemet (ICS), det nye EDB-baserede

forsendelsessystem (NCTS), det automatiserede eksportsystem (AES) og

eksportkomponenten i systemet til særlige procedurer



indførelsen af centraliseret toldbehandling for import (CCI), bevis for EU-status

(PoUS) og systemer til forvaltning af sikkerhedsstillelse.

Kommissionen har hørt medlemsstaterne om disse elektroniske systemer, der kræver

yderligere arbejde, og har udarbejdet denne foreløbige planlægning på grundlag af de svar,

der er modtaget fra medlemsstaterne. Kommissionen har desuden hørt repræsentanter for

erhvervslivet på de regelmæssige møder i Erhvervskontaktgruppen, som samler

repræsentanter fra forskellige erhvervsorganisationer.

4. UDØVELSE AF

RETSAKTER

BEFØJELSEN

TIL

VEDTAGE

DELEGEREDE

I EU-toldkodeksens artikel 284 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 290 i TEUF, for at

supplere eller ændre visse ikkevæsentlige elementer i forordningen om EU-toldkodeksen i en

periode på fem år fra den 30. oktober 2013. I henhold artikel 284, stk. 2, skal Kommissionen

udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om udøvelsen af denne delegation af

beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal udarbejde rapporten senest

ni måneder inden udløbet af femårsperioden, dvs. inden den 30. januar 2018.

EU-toldkodeksen giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold

til følgende bestemmelser: artikel 2, 7, 10, 20, 24, 31, 36, 40, 62, 65, 75, 88, 99, 106, 115,

122, 126, 131, 142, 151, 156, 160, 164, 168, 175, 180, 183, 186, 196, 206, 212, 216, 221, 224,

231, 235, 253, 265 og 279.

Indtil november 2017 udøvede Kommissionen sine beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter fire gange (se afsnit 2.a):

kom (2018) 0039 - Ingen titel

Den delegerede retsakt til EU-toldkodeksen

. Tabellen i bilaget knytter

bestemmelserne i den delegerede retsakt til EU-toldkodeksen sammen med de

beføjelser, som kodeksen tillægger Kommissionen

Den delegerede overgangsretsakt til EU-toldkodeksen

ved brug af beføjelserne i

kodeksens artikel 279

Ændring af artikel 136 og 141 i den delegerede retsakt til EU-toldkodeksen

ved

brug af beføjelserne i kodeksens artikel 160

Ændring af bilag 12 i den delegerede overgangsretsakt til EU-toldkodeksen

ved

brug af beføjelserne i kodeksens artikel 279.

I forbindelse med udarbejdelsen af de delegerede retsakter har Kommissionen hørt alle

relevante interessenter, navnlig eksperter og økonomiske aktører inden for handel, logistik og

erhvervssektoren i medlemsstaterne. Eksperter fra medlemsstaterne og erhvervslivet har

drøftet og støtter bestemmelserne i de delegerede retsakter.

Under hele proceduren og beslutningsprocessen sikrede Kommissionen en rettidig og

passende fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-

Parlamentet og Rådet gjorde ikke indsigelse mod vedtagelsen af nogen af disse retsakter.

For at sikre, at EU's toldlovgivning løbende tilpasses de tekniske krav og den teknologiske

udvikling inden for toldbehandling, er Kommissionen af den opfattelse, at beføjelsen til at

vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen i EU-toldkodeksen, bør forlænges

med yderligere fem år i overensstemmelse med artikel 284, stk. 2, i EU-toldkodeksen.

5. KONKLUSION

Med udarbejdelsen af denne rapport opfylder Kommissionen i) Europa-Parlamentets

anmodning om en rapport om gennemførelse af EU-toldkodeksen og ii) sin forpligtelse til at

aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens udøvelse af delegationen af

beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til EU-toldkodeksens artikel 284, stk.

For så vidt angår gennemførelsen af EU-toldkodeksen,

mener Kommissionen, at det er et

væsentligt resultat, at der ikke har været nogen større lovgivningsmæssige problemer i de

første 18 måneder af gennemførelsen af EU-toldkodeksen, der indførte disse store ændringer.

Den regelmæssige høring af medlemsstaterne og handelssektoren har betydet, at eventuelle

tekniske fejl, der er blevet afdækket efter vedtagelsen af kodeksen i 2013, hurtigt er blevet

rettet. Det står samtidig klart, at virkningerne af EU-toldkodeksen skal undersøges på en

sammenhængende måde på et senere tidspunkt for at fastslå, om EU-toldkodeksen har opfyldt

de tiltænkte mål, eller om der er behov for politikjusteringer. Kommissionen agter derfor:



at foretage en foreløbig evaluering af EU-toldkodeksrammen og af de elektroniske

systemer, der er gennemført på dette tidspunkt, inden 2021

Se fodnote 6.

Se fodnote 8.

Se fodnote 11.

Se fodnote 12.

kom (2018) 0039 - Ingen titel



at foretage en mere omfattende kvalitetskontrol, når alle de elektroniske systemer er

blevet gennemført

at fortsætte med at foreslå de korrektioner eller tekniske ændringer af EU-

toldkodekspakken, der er nødvendige for at sikre, at lovgivningsrammen fortsat

fungerer korrekt

at overveje at fremlægge et lovforslag i begyndelsen af 2018 om en ændring af EU-

toldkodeksen med det formål at forlænge fristen for fortsat anvendelse af

overgangsordninger til senest 2025 i forbindelse med de toldformaliteter, som

behandles ved brug af elektroniske systemer, der ikke fuldt ud kan gennemføres inden

2020.

ajourføre

arbejdsprogrammet

for

EU-toldkodeksen

gennem

gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen.

or så vidt angår udøvelsen af delegationen af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i

henhold til artikel 284, stk. 2, i EU-toldkodeksen,

mener Kommissionen, at den har udøvet

disse beføjelser aktivt og på passende vis. Kommissionen mener samtidig, at denne delegation

af beføjelser bør udvides, således at Kommissionen får mulighed for at foreslå yderligere

foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at tilpasse toldlovgivningen til tekniske og

teknologiske fremskridt samt til dynamikken i samhandelen.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til

efterretning.

kom (2018) 0039 - Ingen titel

Bilag

EU-toldkodeksens

bestemmelser om

beføjelser

Artikel 2

Artikel 7 (midler til

udveksling og lagring af

oplysninger og fælles

datakrav)

Artikel 10

Artikel 20

Artikel 24 (afgørelser om

anvendelse af

toldlovgivningen)

Artikel 31

(tilbagekaldelse og

ændring af gunstige

afgørelser)

Bestemmelser i den delegerede retsakt til EU-toldkodeksen vedtaget

i overensstemmelse med delegationen af beføjelser

Artikel 114, 134, 188

Artikel 2, 3, 4, 9, 19, 21, 38, 39, 40, 82, 85, 86, 87, 92, 93, 94, 95, 96,

116, 124, 124a, 125, 126, 126a, 127, 129a, 129b, 130, 131, 132, 133,

144, 154, 157, 160, 163, 164, 165, 175, 178, 181, 184, 185, 190, 196,

238, 241, 246, 247, 249

Artikel 5, 6, 7

Artikel 210

Artikel 5, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 22, 26, 27, 28, 29,

30, 82, 92, 97, 121, 123, 156, 162, 171, 172, 173, 186, 192, 194, 205

Delegation endnu ikke anvendt:

Bestemmelsen vedrører 1) de tilfælde, hvor en gunstig afgørelse, der er

rettet til flere personer, også kan tilbagekaldes for andre personer end

den person, som ikke overholder en forpligtelse, der er pålagt i kraft af

den pågældende afgørelse, 2) de undtagelsestilfælde, hvor

toldmyndighederne kan lade tilbagekaldelsen eller ændringen få

virkning fra et senere tidspunkt.

Delegation endnu ikke anvendt:

Bestemmelsen vedrører 1) de i artikel 34, stk. 7, litra b), og stk. 8, litra

b), omhandlede specifikke tilfælde, hvor afgørelser vedrørende bindende

tariferingsoplysninger (BTO-afgørelser) og afgørelser vedrørende

bindende oprindelsesoplysninger (BOO-afgørelser) skal tilbagekaldes,

2) de i artikel 35 omhandlede tilfælde, hvor afgørelser vedrørende

bindende oplysninger træffes for så vidt angår andre faktorer, der skal

ligge til grund for import- eller eksportafgifter og andre foranstaltninger

for så vidt angår varehandel.

Artikel 23, 24, 25

Artikel 31, 32, 33, 34, 35, 36

Artikel 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57,

58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70

Artikel 36 (forvaltning af

afgørelser vedrørende

bindende oplysninger)

Artikel 40

Artikel 62

Artikel 65

(præferenceoprindelse)

kom (2018) 0039 - Ingen titel

Artikel 75

Artikel 88 (toldskyld)

Artikel 99

Artikel 106

Artikel 115

Artikel 122

Artikel 126

Artikel 131 (godtgørelse

og fritagelse)

Artikel 142 (anviste

steder for frembydelse af

de varer, der føres ind i

EU's toldområde)

Artikel 151 (betingelser

for og tilladelse til

midlertidig opbevaring)

Artikel 156 (Varers

toldmæssige status)

Artikel 160 (henførsel af

varer under en

toldprocedure)

Artikel 164

Artikel 168 (forenklet

angivelse)

Artikel 175

Artikel 180

Artikel 183 (EIDR)

Artikel 186

Artikel 196

Artikel 206

Artikel 212 (generelle

bestemmelser og særlige

Artikel 71

Artikel 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 168

Artikel 81, 82, 83, 84, 85, 86

Artikel 88, 92

Artikel 89, 90, 91

Artikel 98, 99, 100, 101, 102

Artikel 103

Artikel 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 113

Artikel 115

Artikel 115, 116, 117, 118

Artikel 119, 120, 121, 122, 122a, 128, 129, 129c, 129d, 182

Artikel 135, 136, 137, 138, 139, 140, 141, 142, 143

Artikel 155

Artikel 145, 146, 147, 183

Artikel 148, 248

Artikel 149

Artikel 150

Artikel 151, 152

Artikel 153

Artikel 158, 159

Artikel 161, 163, 165, 166, 167, 170, 175, 176, 177, 178, 201, 202, 203,

kom (2018) 0039 - Ingen titel

procedurer)

Artikel 216

Artikel 221

Artikel 224

Artikel 231

Artikel 235 (EU-

forsendelse)

Artikel 253 (særlig

anvendelse)

Artikel 265

204, 206, 207, 218, 239, 240, 242, 243

Artikel 174, 217, 218, 237

Artikel 179, 180

Artikel 169

Artikel 187, 189

Artikel 191, 193, 195, 197, 198, 199, 200

Artikel 206, 208, 209, 210, 211, 212, 213, 214, 215, 216, 219, 220, 221,

222, 223, 224, 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233, 234, 235,

236

Artikel 244, 245