Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0044
Offentligt
1849710_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.1.2018
COM(2018) 44 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om anvendelsen af direktiv 94/80/EF om valgret og valgbarhed ved kommunale valg
DA
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om anvendelsen af direktiv 94/80/EF om valgret og valgbarhed ved kommunale valg
1. 1. I
NDLEDNING
Europas fremtid afhænger af befolkningens evne til at værne om de fælles værdier, som binder
dem sammen: demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder. Frie og retfærdige valg er et
grundlæggende udtryk for demokrati, og valg i EU bør følge de højeste demokratiske
standarder. Som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker erklærede i sin tale om
Unionens tilstand i september 2017
1
, er det nu tid til at bygge et mere forenet, stærkere og mere
demokratisk Europa i 2025.
Kommunale eller lokale myndigheder er det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne, og
dette udgør en væsentlig del af det europæiske politiske liv, der påvirker borgerne direkte.
Demokratisk deltagelse i kommunale valg afspejler et bredere engagement i lokalsamfundet.
Den er også knyttet til en bedre integration i samfundet, en følelse af at høre til og bredere
demokratisk engagement. Dog risikerer EU-borgere, der har udøvet deres ret til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område ("mobile EU-borgere"), at miste kontakten med
lokal politisk kultur, når de er på farten.
1.1. Valgret ved kommunalvalg
EU-borgerskab giver alle EU-borgere ret til at stemme og opstille som kandidater ved valg til
kommuner og Europa-Parlamentet på samme betingelser som statsborgerne i landet, hvor de
har bopæl. Grundlaget for denne rettighed er artikel 22, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde
2
. De nærmere bestemmelser for udøvelsen af denne rettighed er fastsat i
Rådets direktiv 94/80/EF ("Direktivet")
3
.
Der findes imidlertid to begrænsninger. For det første kan en medlemsstat beslutte, at kun dens
egne statsborgere kan stille op som leder af et primært lokalt forvaltningsområdes ledende
kollegiale organ
4
. For det andet, hvis mere end 20 % af den stemmeberettigede befolkning i
landet er ikke-statsborgere, kan en medlemsstat kræve en opholdstid som betingelse for
deltagelsen i kommunalvalg.
1.2. Beretningens indhold
Med denne tredje rapport
5
, som følger op på rapporten om EU-borgerskab fra 2017, gør
Kommissionen status over det omfang, i hvilket EU-borgere siden 2012 har udøvet deres ret til
at stemme ved kommunalvalg i bopælsmedlemsstaten.
1
2
http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-17-3165_da.htm.
Denne grundlæggende rettighed er også fastsat i artikel 40 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder.
3
Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed
ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 368
af 31.12.1994, s. 38).
4
Disse betingelser er defineret i direktivet, og kan f.eks. gælde for en bys borgmester.
5
Den første rapport om gennemførelse og anvendelse af direktivet i henhold til artikel 13 blev vedtaget af
Kommissionen i 2002 (KOM(2002)260 endelig). Den anden rapport blev vedtaget i 2012 (KOM(2012)99 endelig
af 9.3.2012). Den gjorde status over gennemførelsen og anvendelsen i de medlemsstater, der havde tiltrådt EU
siden 2002, og informerede om Kommissionens vurdering af erklæringerne til direktivet i henhold til artikel 14.
DA
1
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
Rapporten er hovedsageligt baseret på data, som medlemsstaterne har fremsendt direkte i et
spørgeskema indsendt til de relevante nationale myndigheder. Spørgeskemaet søgte
oplysninger om størrelsen af den mobile EU-vælgerbefolkning i hver medlemsstat og deres
repræsentation på valglister til kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl. Der blev
også søgt oplysninger om disse borgeres valgdeltagelse ved de seneste kommunalvalg og om,
hvad der gøres for at fremme sådanne valgdeltagelse. Disse oplysninger er blevet kombineret
og suppleret med andre af Kommissionens data. Eftersom nationale og kommunale valg- og
folkeregistre har hver deres særlige kendetegn, forelå der ikke oplysninger i alle tilfælde.
2. 2. B
EVIDSTHED OG DELTAGELSE
Siden den fri bevægelighed første gang blev indskrevet i traktaterne, er det blevet meget lettere
at bo, arbejde, studere og rejse i Den Europæiske Union. Det største, absolutte antal mobile
EU-borgere blev fundet i Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Spanien og Italien. De
mobile EU-borgere udgjorde de største andele af den samlede befolkning i Luxembourg,
Cypern, Irland, Belgien og Østrig.
DA
2
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0004.png
Figur 1: Befolkningsandelen af mobile EU-borgere, som pr. 1.1.2016 havde nået
valgretsalderen (15 år og ældre), pr. medlemsstat
6
Eurostat-data for 2016 om befolkningen opdelt efter aldersgruppe, køn og statsborgerskab
[migr_pop1ctz], indhentet den 31.10.17.
Mange af disse mobile EU-borgere bor i bycentre, men også uden for de storbyer, hvor
arbejdsmulighederne er en afgørende faktor
7
. De vigtigste lande for de mobile borgeres
6
De relevante Eurostat-data vedrørende befolkningen er tilgængelige for tre aldersgrupper (0-14, 15-64 og 65+). I
denne rapport tælles befolkningen, som har nået valgretsalderen, fra 15 år og opefter.
7
Præcise data vedrørende de regioner og kommuner, hvor mobile EU-borgere bor, er ikke altid tilgængelige.
DA
3
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0005.png
nationalitet er forskellige og varierer fra land til land og fra sted til sted. Nogle steder, såsom
grænseområder, er kun én eller nogle få nationaliteter repræsenteret; andre steder er billedet
mere komplekst.
EU-borgere udøver deres ret til at bo i andre medlemsstater, særligt med henblik på at arbejde.
De flytter også for at studere, gå på pension eller for at slutte sig til familiemedlemmer. Mange
mobile EU-borgere tager ikke statsborgerskab i deres værtsmedlemsstat
8
, men de kan investere
en stor del af deres liv og ressourcer der.
2.1. Bevidsthed om valgretten og valgbarheden ved kommunale valg
Nye undersøgelser fra Eurobarometer tyder på, at 87 % af EU-borgerne er bekendte med
termen "EU-borger"
9
. I gennemsnit kender 54 % af unionsborgerne til deres valgret og
valgbarhed ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl. Det er et væsentligt
fald sammenlignet med 2012
10
og kan konstateres i alle medlemsstater (med undtagelse af
Kroatien, hvor der ikke er nogen tilgængelige data for 2012). Mens bevidstheden om denne
rettighed er væsentligt højere nu end i 2007, da den var lavest (37 %), er den faldet i mere end
halvdelen af medlemsstaterne siden 2010.
Figur 2: Bevidsthed om EU-valgrettigheder blandt borgere, 2007-2015
En borger i EU, som bor i [VORES LAND], har valgret og valgbarhed ved kommunale valg — Sandt
Kilde: Flash Eurobarometer nr. 430 Unionsborgerskab (marts 2016)
8
9
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Migration_and_migrant_population_statistics.
Flash Eurobarometer nr. 430 Unionsborgerskab 2016.
10
66 % kendte til den samme ret i 2012. Flash Eurobarometer nr. 364 valgrettigheder 2012.
DA
4
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0006.png
2.2. Deltagelse i kommunale valg
Blandt de mere end 16 mio. mobile EU-borgere i 2016 havde næsten 14 mio. nået
valgretsalderen og var berettigede til at stemme. De udgjorde 3,25 % af befolkningen, som
stemte.
Antallet af mobile EU-borgere i valgretsalderen er steget væsentligt i mange medlemsstater
siden rapporten i 2012. Siden 2014
11
har de fleste medlemsstater oplevet en stigning i denne
befolkningsgruppe, og det samlede antal er steget med 11,1 % (fra 12,6 til næsten 14 mio.)
12
.
For at deltage i et kommunalt valg skal en borger være registreret på valglisten. Få mobile
borgere lader imidlertid til at have udøvet deres valgrettigheder ved kommunale valg i de
senere år i deres bopælsstater – mens tal tilknyttet stemmeprocenter ved kommunale valg kun
var tilgængelige for den håndfuld stater, som indsamler disse data, tyder de lave
vælgerregistreringsprocenter i de stater, som tilvejebragte data, på, at dette er tilfældet
13
. Det
lave antal medlemsstater, som kunne tilvejebringe data, gør det vanskeligt at drage yderligere
konklusioner. Figur 3 og 4 forsøger at give et så komplet billede som muligt over registreringen
ved hjælp af Eurostat-data og svarene på spørgeskemaet som udgangspunkt.
Formaliteterne i forbindelse med mobile EU-borgeres registrering på valglisten varierer
14
. På
Kommissionens portal
Dit Europa
kan mobile borgere let finde tilgængelige oplysninger om
disse valgformaliteter i bopælsmedlemsstaten.
I medlemsstater, hvor registrering på valglisten ikke sker automatisk, viste de tilvejebragte
data, at blot 18,5 % af mobile EU-borgere, som var bosiddende, bad om at blive optaget på
valglisterne. Med 51,2 % er procenten af mobile EU-borgere på valglister mere end det
dobbelte i medlemsstater, der anvender automatisk registrering. Nogle medlemsstater, som
anvender automatisk registrering, forpligter mobile borgere til at registrere deres bopæl, andre
gør det ikke. I medlemsstater, hvor registrering ikke er obligatorisk, vil antallet af mobile EU-
borgere på valglisten derfor være et andet end antallet af mobile EU-borgere, som er
bosiddende.
11
Den tidligste periode, hvor overvejende komplette data bliver tilgængelige fra Eurostat for denne aldersgruppe
af mobile borgere.
12
13 medlemsstater oplevede tocifrede procentstigninger: Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Kroatien, Estland, Malta,
Nederlandene, Litauen, Østrig, Rumænien, Slovakiet, Finland og Det Forenede Kongerige.
13
Dette giver sig også til kende i undersøgelsen udarbejdet til rapporten om europæiske valg fra 2014
http://ec.europa.eu/justice/citizen/document/files/final_report_2014_ep_elections_study_cses_10_march_2015.pdf
14
Bulgarien, Danmark, Finland, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige,
Tjekkiet, Tyskland og Ungarn registrerer automatisk deres borgere på valglisterne.
DA
5
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0007.png
Figur 3: Procenten af mobile EU-borgere, som er registrerede til at stemme ved
kommunale valg (medlemsstater med hvidt registrerer ikke automatisk borgere)
Baseret på Eurostat-data for 2016 vedrørende befolkning efter aldersgruppe, køn og statsborgerskab
[migr_pop1ctz], indhentet den 31.10.17 og data tilvejebragt af medlemsstaterne
Figur 4: Procenten af mobile EU-borgere, som er registrerede til at stemme ved
kommunale valg (medlemsstater med hvidt registrerer ikke automatisk borgere – kun
medlemsstatsdata)
Kun baseret på medlemsstatsdata (kun registreringsdata blev tilvejebragt for Portugal).
DA
6
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0008.png
Meget få data er tilgængelige for antallet af EU-borgere, som er valgbare ikke-statsborgere. 20
medlemsstater indikerede, at sådanne data ikke blev indsamlet eller er vanskelige at få fat på.
Spanien rapporterede det højeste antal EU-borgere, som er valgbare ikke-statsborgere: Der var
1 913 valgbare mobile EU-borgere.
Figur 5: Valgbare mobile EU-borgere, som blev valgt i deres bopælsstat
Baseret på data tilvejebragt af medlemsstaterne. (Ingen tilgængelige data vedrørende valgte kandidater i Spanien)
De højeste procenter af mobile EU-borgere, som blev valgt, i forhold til dem, som var valgbare,
var i Malta (22,2 %) og Sverige (20,8 %). I gennemsnit blev 15,5 % af EU-borgere, som
stillede op i deres værtsmedlemsstats kommunale valg, valgt.
3. 3. D
IREKTIVETS ANVENDELSE
3.1. Opdatering af gennemførelsen
Syv medlemsstater har vedtaget ny gennemførelseslovgivning siden den sidste rapport
15
.
Direktivets gennemførelsesniveau i alle medlemsstater lader generelt til at være
tilfredsstillende. Næsten alle problemer med direktivets gennemførelse er blevet løst, omend
nogle problemer med forkert eller ufuldstændig gennemførelse, som kunne repræsentere en
hindring for den fulde udøvelse af valgrettigheder, stadig bliver behandlet med specifikke
medlemsstater.
Definitioner og almindelige principper
Medlemsstaterne har strengt taget gennemført definitionerne i direktivets artikel 2
16
. Forskellig
praksis er blevet vedtaget på nationalt niveau primært for definitionen af "valgliste". Nogle
medlemsstaters lovgivning etablerer en separat liste (Cypern) eller en del af listen (Bulgarien,
Polen, Frankrig, Italien, Tjekkiet og Rumænien) for mobile EU-borgere.
Modtagere af valgretten
15
16
Finland, Ungarn, Malta, Slovenien, Det Forenede Kongerige, Luxembourg og Sverige.
Artikel 2 definerer "primært lokalt forvaltningsområde", "kommunale valg", "bopælsland", "hjemland",
"valgliste", "skæringsdato", "formel erklæring".
DA
7
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0009.png
Nogle medlemsstater havde gennemført direktivets artikel 3 fejlagtigt og krævede, at mobile
EU-borgere skulle have haft permanent ophold i 5 år for at opnå retten til at stemme eller
opstille som kandidat ved kommunale valg. Siden da har alle medlemsstater ændret deres
nationale lovgivning og fjernet alle sådanne krav
17
. I én medlemsstat kunne mobile EU-borgere
uden fast bopæl ikke registrere sig til at stemme, selv om dens medlemsstats statsborgere
kunne. Den nationale lovgivning blev ændret og problemet løst.
Betingelser for ophold
Direktivets artikel 4 fastsætter, at hvis bopælslandets egne statsborgere skal have haft bopæl i
landet i en bestemt minimumsperiode for at vælge og være valgbare, anses de for at have
opfyldt denne betingelse, hvis de har haft bopæl i andre medlemsstater i en tilsvarende periode.
Kommissionen vurderer stadig, hvordan denne bestemmelse bliver gennemført af én
medlemsstat.
Særlige undtagelser
Direktivet lader medlemsstater fratage borgere deres valgbarhedsret ved kommunale valg, hvis
de, via en individuel beslutning, er blevet frataget deres valgbarhedsret i henhold til loven i
deres hjemland.
Mandaters uforenelighed
Valgbare personer er underlagt de samme betingelser for uforenelighed som dem, der er
gældende for statsborgere i bopælsmedlemsstaten. Denne bestemmelse lader til at være blevet
korrekt gennemført i alle medlemsstater.
Generelle betingelser for udøvelse af valgretten
Artikel 7 fremsætter, at EU-borgere kan udøve deres valgret ved kommunale valg i
bopælsmedlemsstaten, skulle de anmode herom. De fleste medlemsstater anvender et gunstigt
system med automatisk registrering på valglisten
18
.
Registrering på valglisten
Medlemsstater skal opfylde visse opgaver fremsat af direktivet for at gøre det lettere for mobile
EU-borgere at registrere sig på valglisten.
Medlemsstater skal især tage de nødvendige foranstaltninger til at gøre vælgere i stand til at
registrere sig på valglisten i tilstrækkelig tid inden valgdagen. Endvidere bør ikke-statsborgere,
som anmoder om at blive registreret på valglisten, kun skulle tilvejebringe de samme
dokumenter som en statsborger. Medlemsstater kan dog pålægge en ikke-statsborger at
fremvise et gyldigt identitetsdokument, sammen med en formel erklæring, der anfører dennes
nationalitet, samt dennes adresse i bopælsmedlemsstaten.
Dokumentationsmateriale for valgbarhed
EU-borgere, som er berettiget til valgbarhed, bør kun skulle fremvise det samme
dokumentationsmateriale som nationale statsborgere. Medlemsstaterne kan kræve et begrænset
antal valgfrie dokumenter ud over en formel erklæring, der anfører nationalitet og adresse i
bopælsmedlemsstaten.
Indenlandsk lovgivning, som kræver indsendelse af en attest fra hjemlandet, som bevidner, at
borgeren ikke er blevet frataget valgbarhedsretten, vil ikke være i overensstemmelse med
direktivet. Der kan kun anmodes om en sådan attest, hvis der er tvivl om erklæringens ægthed.
17
18
Se punkt 3.3 for yderligere henvisninger.
Bulgarien, Danmark, Finland, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige,
Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.
DA
8
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
Ellers vil den udgøre en yderligere byrde for mobile EU-borgere. Behov for en bopælsattests
referencenummer vil heller ikke være i overensstemmelse med direktivet. Kommissionen
anlagde sag mod én medlemsstat vedrørende krænkelse, idet medlemsstaten pålagde sådanne
yderligere krav, hvorefter den indenlandske lovgivning blev ændret og bragt i
overensstemmelse med direktivet.
Oplysningskrav til medlemsstater
Direktivet kræver, at bopælsmedlemsstaten informerer mobile EU-borgere om betingelserne og
detaljerede ordninger for udøvelsen af valgrettigheder ved kommunale valg "i tilstrækkelig god
tid og på behørig vis". Som medlem af Kommissionens ekspertgruppe for valganliggender, har
Nederlandene foreslået en flersproget formular for at gøre denne udveksling af oplysninger
lettere. Formularen er i øjeblikket under overvejelse af andre medlemsstatseksperter.
Mobile borgere har især retten til at blive informeret om den handling, der tages i forbindelse
med deres ansøgninger om at blive registreret på valglisten eller opstille som kandidat. Hvis en
anmodning om at blive registreret på valglisten eller om at opstille som kandidat bliver afvist af
bopælsmedlemsstaten, kræver direktivet, at mobile borgere bliver givet de samme retsmidler
som nationale statsborgere.
Alle medlemsstater kommunikerede handlinger og institutionelle initiativer for at informere
borgere om deres valgrettigheder, hvormed de gennemførte disse bestemmelser i direktivet.
Undtagelsesbestemmelser, hvor det er berettiget af en medlemsstats specifikke situation
Direktivets artikel 12 tillader undtagelser fra princippet om ligebehandling, hvor dette er
berettiget af problemer, som er specifikke for en medlemsstat. En medlemsstat, hvor den del af
mobile EU-borgere, der har nået valgretsalderen, overstiger 20 % af alle vælgere, kan kræve, at
både vælgere og kandidater har en minimumsbopælsperiode. Den kan også tage
foranstaltninger til at ændre sammensætningen af kandidatlisterne. Det gør den for bedre at
integrere ikke-statsborgere og for at undgå polarisering mellem lister med kandidater, der er
"statsborgere", og som er "ikke-statsborgere".
Luxembourg er den eneste medlemsstat, der anvender denne undtagelsesordning. Den giver
kun valgret til mobile EU-borgere, som har haft deres bopæl i Luxembourg og har boet der i
mindst 5 år inden registrering. Luxembourg kræver også, at mobile EU-borgere har boet der i
mindst 5 år, inden de kan ansøge om valgbarhed. I henhold til den i direktivet fremsatte
procedure kommunikerede Luxembourg over for Kommissionen deres ønske om fortsat
anvendelse af denne undtagelsesordning. Ifølge data tilvejebragt af Luxembourgs myndigheder
var antallet af udenlandske EU-borgere, der har nået valgretsalderen, og som i øjeblikket er
bosiddende i Luxembourg, 159 485. Det samlede antal EU-borgere, der har nået
valgretsalderen, og som var bosiddende der, var 481 358. Det følger heraf, at forholdet mellem
førstnævnte og sidstnævnte var 33,1 %, altså højere end den af direktivet fremsatte
tærskelværdi på 20 %. Bevillingen af en undtagelsesordning til Luxembourg er derfor stadig
berettiget.
3.2. Begrænsning af nogle opgaver til statsborgere
Direktivet tillader medlemsstater at begrænse en del embeder i den lokale forvaltning til dens
egne statsborgere, nemlig lederen, dennes stedfortræder eller medlem af et primært lokalt
forvaltningsområdes ledende kollegiale organ. Det gælder, hvad enten statsborgeren i
medlemsstaten bliver valgt til embedet for en hel periode eller til den midlertidige eller
foreløbige udførelse af opgaverne.
DA
9
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0011.png
På tidspunktet for den sidste rapport i 2012 begrænsede 14 medlemsstater
19
ikke nogen
embeder i deres lokale forvaltning til deres egne statsborgere, og 3 medlemsstater
20
havde kun
begrænsninger for lederne af deres lokale forvaltning. Seks medlemsstater begrænsede alle
embeder over medlem af eksekutivkomitéen
21
, og 2 medlemsstater indførte alle tilladte
begrænsninger
22
. Siden den rapport har Ungarn og Rumænien underrettet Kommissionen om en
ændring i deres gennemførelseslovgivning, som ophæver de tidligere begrænsninger.
Kommissionen har målt borgeres holdning til dette anliggende. I en Eurobarometer- og
offentlig høring afholdt i 2015
23
spurgte Kommissionen borgere om deres mening. Ifølge
Eurobarometer-tal stod holdningen for og imod bevilling af valgbarhedsretten til visse
forvaltningsembeder i deres land til mobile EU-borgere lige: 47 % var for bevillingen, og 48 %
var imod.
Figur 6: Embeder,
forvaltningsområder
som
kan
beklædes
af
EU-borgere
i
primære
lokale
* Østrig og Tyskland er føderale republikker – bestemmelser varierer efter land.
Mere end 8 ud af 10 respondenter (83 %) i den offentlige høring iværksat af Kommissionen i
2015 vedrørende unionsborgerskab mente imidlertid, at EU-borgere, som bor i et andet EU-
land, bør kunne blive medlem af en kommunes forvaltningsorganer.
19
Danmark, Estland, Finland, Irland, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien,
Slovakiet, Spanien, Det Forenede Kongerige og Sverige.
20
Polen, Slovenien og Ungarn.
21
Belgien, Cypern, Frankrig, Italien, Litauen og Tjekkiet.
22
Bulgarien og Grækenland.
23
Flash Eurobarometer nr. 431 Valgrettigheder 2015.
DA
10
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0012.png
Figur 7: Borgeres meninger – mobile EU-borgere bør kunne blive medlem af en
kommunes forvaltningsorganer i deres værtsmedlemsstat
3.3. Ret til at blive medlem af eller stifte politiske partier i bopælsstaten
I henhold til princippet om ikke-diskrimination skal EU-borgere have valgrettigheder under de
samme betingelser som statsborgere i den medlemsstat, hvor de bor. Det kræver, for eksempel,
adgang til de samme appelprocedurer for eventuelle udeladelser eller fejl på valglisten eller i
kandidaterklæringen eller i udvidelsen af stemmepligt til ikke-statsborgere. Princippet om ikke-
diskrimination betyder også, at EU-borgere skal kunne deltage i det politiske liv i
bopælsmedlemsstaten og blive medlem af politiske partier i deres bopælsland.
Kommissionen har været i kontakt medlemsstaterne og er stadig i dialog med nogle
medlemsstater, hvor den nationale lovgivning ikke tillader mobile EU-borgere at have de
samme rettigheder til politiske partier. En del medlemsstater har allerede ændret deres
lovgivning. Der er drøftelser i gang med andre.
3.4. "Primære lokale
anvendelsesområde
forvaltningsområder"
–
præcisering
af
direktivets
Direktivet indeholder et bilag med en liste over nationale definitioner af "primær lokal
myndighed"
24
, som er måden, hvorpå direktivet fastsætter, hvad et kommunalt valg er inden for
dets anvendelsesområde. Kommissionen er blevet informeret af Danmark, Ungarn, Irland, Det
Forenede Kongerige og Nederlandene om
25
, at der er behov for ændringer, og forbereder de
nødvendige foranstaltninger.
4. 4. S
IKRING AF SUPPORT TIL UDØVELSEN AF STEMMERET
Mange medlemsstater gennemfører, omend på forskellige måder, aktiviteter for at informere
mobile EU-borgere om deres valgrettigheder ved kommunale valg
26
. For eksempel sender 10
medlemsstater valgkort eller personlige breve, der informerer mobile EU-borgere om
valgprocessen. Ti medlemsstater tilvejebringer valgoplysninger på et officielt websted.
Luxembourg, Spanien og Malta organiserer kampagner, som specifikt er rettet mod
24
Direktivets artikel 2, stk. 1, litra a), definerer "primært lokalt forvaltningsområde" som de administrative
enheder anført i tillægget.
25
Spørgeskema udleveret i Kommissionens ekspertgruppe for valganliggender.
26
Kilde: Spørgeskema udleveret i Kommissionens ekspertgruppe for valganliggender.
DA
11
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0013.png
udlændinge, for at øge bevidstheden om valgretten. Letland og Det Forenede Kongerige har
dedikerede "telefonlinjer". Fem medlemsstater har udarbejdet brochurer eller informeret i de
lokale medier.
I Irland, for eksempel, ydede de lokale myndigheder i Dublin støtte til mobile EU-borgere i
forbindelse med deres stemmeafgivelse ved de kommunale valg i 2014. Disse var kombinerede
kommunale og Europa-Parlamentsvalg. De anvendte forskellige udendørsreklamer og online
oplysninger. En onlinekampagne rettet mod alle indbyggere – dvs. irske og ikke-irske – for at
få unge mennesker i Irland til at lade sig optage på valglisten. Brochurer blev også udgivet på
17 sprog for at forklare valglisten og systemer til optagelse på valglisten.
Nogle medlemsstater har specifikke metoder til at støtte specifikke gruppers valgdeltagelse. I
Malta er der faciliteter til at gøre det lettere for vælgere med et handicap at stemme, heriblandt
mobile EU-borgere (brailleskabeloner til stemmesedlen, lydoptagere i stemmerummet og
instruktioner til at stemme skrevet og læst på maltesisk og engelsk). Maltas
kommunalbestyrelseslov blev ændret til at lade nationale og mobile EU-borgere, der bor på
plejehjem, stemme fra deres hjem, og patienter på hospitaler stemme fra deres hospital.
Desuden kan EU-borgere, hvis berettiget, afgive deres stemme en uge inden valgdagen
27
.
Kommissionen har også taget specifikke initiativer til at forbedre bevidstheden om
valgrettigheder. Det omfatter tilvejebringelse af oplysninger til EU-borgere via portalen
Dit
Europa,
som i øjeblikket modtager mere end 1,4 mio. besøg pr. måned
28
.
Via
Programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab
har Kommissionen tildelt i
alt 3,5 mio. EUR i tilskud til projekter i 2014, 2016 og 2017 for at fremme mobile EU-borgeres
vellykkede integration og deltagelse i deres værtslande, herunder deltagelse i kommunale valg.
Projekterne blev gennemført af organisationer over hele EU og nåede ud til mange tusinder
mobile EU-borgere.
"Projekt Velkommen Europa" bragte for eksempel byerne Amsterdam, Bruxelles, København,
Dublin, Gøteborg og Hamborg sammen med universiteter og den ikke-statslige sektor.
Projektet, som kørte fra januar 2015 til december 2016, forsøgte at tilskynde udvekslingen af
god praksis i forbindelse med udarbejdelsen af "velkomstpolitikker" til mobile EU-borgere.
Projektresultaterne blev spredt via en række grænseoverskridende konferencer og
frembringelsen af et værktøjssæt
29
.
Projektet viste, at det var vigtigt for kommunale myndigheder aktivt at informere mobile EU-
borgere om deres rettigheder, krav og pligter samt om de praktiske aspekter i forbindelse med
at leve i deres nye fællesskab. Dette kunne for eksempel gøres via en one-stop-shop og
brochurer. Kommunale myndigheders kommunikationskanaler skal gøres tilgængelige for
personer, som har ufuldkomne færdigheder i lokalsproget. Kommunale myndigheder skal også
forsøge at inkludere repræsentanter for mobile EU-borgergrupper i lokale rådgivende organer
og diskussionsgrupper. Endelig skal lokalbefolkningen tilskyndes til at interagere med mobile
EU-borgere, som bor i byen.
27
De skal erklære, at de enten vil være udenlands, skal gennemgå et medicinsk indgreb eller er gravide og
forventer at føde på valgdagen. Kilde: Spørgeskema udleveret i Kommissionens ekspertgruppe for
valganliggender.
28
COM(2017) 30 final.
29
Dette og andre projekters arbejde blev finansieret gennem indkaldelse af forslag til initiativer i 2014 under
programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab
og blev for nylig præsenteret på den Europæiske uge
for regioner og byer med Kommissionen og Regionsudvalget som vært. Bidrag omfattede: Projektet
ONTHEMOVE fra Centeret for europæisk forfatningsret – Themistokles & Dimitris Tsatsos Foundation; Projektet
"Living Rights" fra Law Centres Network; ACT Active Citizens Together fra East of England and Local
Government Association; samt one-stop-shops for mobile EU-borgeres politiske deltagelse med Migration Policy
Group som vært.
DA
12
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0014.png
5. 5. K
ONKLUSIONER
Frie og universelle valg er grundlaget for lovmæssig demokratisk regeringsførelse, og støtte til
valgdeltagelse på alle myndighedsniveauer er en prioritet. I sin rapport om EU-borgerskab fra
2017 opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at fremme deltagelsen i det demokratiske
liv gennem bedre oplysning af borgere om deres valgrettigheder og fjernelse af hindringer for
deres deltagelse. Rådet for Den Europæiske Union støttede dette i sine konklusioner
offentliggjort den 11. maj 2017
30
. Europa-Parlamentet og Regionsudvalget forventes at vedtage
deres udtalelse om borgerskabsrapporten i slutningen af 2017.
EU-borgere flytter og bor i stigende omfang i andre medlemsstater. Siden de to foregående
rapporter er den mobile EU-befolkning fordoblet. Heraf havde ca. 14 mio. nået valgretsalderen
i 2016, men niveauerne for vælgerregistrering for mobile EU-borgere ved kommunale valg er
fortsat lave. Valgdeltagelse er en vedvarende udfordring for alle demokratier. Den meget lave
valgdeltagelse for mobile borgere er bekymrende, da der findes en reel fare for, at de ikke
udøver deres valgrettigheder, hverken i deres hjem- og værtslande. Dette udelukker dem
fuldstændigt fra enhver demokratisk deltagelse. Udøvelse af stemmeretten er en vane, som bør
tilskyndes
31
.
En bedre dataindsamling synes at være nødvendig. Flere kvantitative og kvalitative data om
mobile EU-borgeres bevidsthed om og udøvelse af deres politiske rettigheder samt alle de
vanskeligheder, som de støder på under deres deltagelse i lokalsamfundet, ville bidrage til at
imødegå mobile EU-borgeres lave valgdeltagelse. Data vedrørende antallet af mobile borgere
bliver ofte kun indsamlet på nationalt niveau, ikke på regionalt eller lokalt niveau. Men sådanne
regionale og lokale data er nødvendige for at fremme en målrettet udformning af EU's politik
og øge de mobile EU-borgeres synlighed blandt lokale interessentgrupper.
Mange spørgsmål er blevet løst, men Kommissionen monitorerer fortsat direktivets
gennemførelse og fører stadig drøftelser med nogle få medlemsstater.
Begrænsninger for mobile EU-borgeres adgang til ledende stillinger i deres lokale forvaltninger
er langsomt aftagende i medlemsstaterne.
Kommissionen mener, at Luxembourgs anmodning om fortsat at opretholde deres
undtagelsesordning i henhold til direktivet forbliver berettiget. Den vil også tage de fornødne
skridt til at ændre direktivets bilag og opdatere listen over nationale definitioner af en primær
lokal myndighed i lyset af de seneste ændringer i nogle medlemsstater.
En bedre mobilisering af mobile EU-borgere i forbindelse med kommunale valg og mere bredt
i det europæiske politiske liv er en udfordring, der kræver en fælles indsats af medlemsstaterne,
herunder også de lokale og regionale myndigheder, EU-institutioner, civilsamfundet og de
politiske partier. Det er afgørende for at sikre inddragelsen af mobile EU-borgere i det sociale
og politiske liv i deres værtssamfund.
Kommissionen vil gennemføre følgende foranstaltninger:
30
31
https://www.consilium.europa.eu/media/22130/st09008en17.pdf.
"Jeg stemmer altid" blev ifølge en undersøgelse fra Europa-Parlamentet anført som den vigtigste grund til at
stemme
http://www.europarl.europa.eu/pdf/eurobarometre/2014/post/post_2014_survey_analitical_overview_en.pdf.
DA
13
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0015.png
Bedre viden
Med blikket rettet mod EU-borgeres deltagelse i kommunale valg i medlemsstaterne og det
kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019 vil Kommissionen gennemføre en særlig
Eurobarometer-undersøgelse af mobile EU-borgeres demokratiske deltagelse i 2018. Målet er
at forbedre udøvelsen af valgrettigheder og demokratiske standarder inden for Unionen, og
Kommissionen vil søge at forbedre indsamlingen af demografiske oplysninger for mobile EU-
borgere på regionalt niveau. Den vil også give netværket af akademikere, som beskæftiger sig
med EU-borgernes rettigheder, til opgave at udarbejde en mere kvalitativ dokumentation for,
hvad mobile borgere behøver for at deltage politisk i kommunale valg og valg til Europa-
Parlamentet og den demokratiske kontekst, samt metoder til at fremme deltagelsen.
Informere og øge bevidstheden
Som forberedelse til det kommende valg til Europa-Parlamentet vil Kommissionen gennemføre
en informationskampagne om EU-borgernes rettigheder, der indeholder oplysninger om
valgrettigheder. Der vil også blive gennemført oplysningsaktiviteter, der skal informere om
vælgerregistrering og mobile borgeres deltagelse i medlemsstater, hvor der afholdes
kommunale valg
32
. Kampagnen vil være forbundet med andre kommunikationskampagner på
europæisk og regionalt plan.
Kommissionen vil aktivt fremme portalen "Dit Europa", hvor EU-borgere nemt kan finde
tilgængelige oplysninger om valgformaliteter i deres bopælsmedlemsstat.
Gøre afstemningsprocessen lettere
Det er særligt vigtigt at gøre det lettere for vælgere at blive optaget på valglisten og stemme.
Undersøgelser viser, at EU-borgerne, navnlig dem, der stemmer i et andet land end det, hvor de
er statsborgere, selv vil sætte pris på en praksis, der ville gøre det lettere for dem at stemme ved
disse valg som ikkestatsborgere (f.eks. personlige breve, onlineregistrering på valglister osv.)
33
.
Automatisk optagelse af vælgere på valglisten, også gennem netværket af medlemsstaternes
eksperter i valganliggender, vil blive fremmet.
En undersøgelse af fjernafstemning (også brevafstemning og elektronisk afstemning) vil blive
afsluttet i 2018. Den vil se nærmere på yderligere muligheder for at lette optagelse på valglisten
og afstemning i alle slags valg.
Endelig vil der i 2018 blive afholdt en begivenhed på højt niveau om demokratisk deltagelse
med særligt fokus på at tilskynde til bedste praksis for at øge deltagelsen af unge samt sårbare
og underrepræsenterede grupper.
Samspil med interessentgrupper
Kommissionen har til hensigt at samarbejde med Regionsudvalget (gennem dets CIVEX-
underudvalg
34
) og dets netværk af regionale og lokale myndigheder. Målet er at fremme
32
I 2018 afholdes der kommunale valg i Belgien, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet,
Nederlandene og Det Forenede Kongerige. I 2019 afholdes der kommunale valg i Bulgarien, Grækenland, Irland
og Litauen.
33
Se Flash Eurobarometer 430 vedrørende EU-borgerskab og den offentlige høring om EU-borgerskabsrapporten
2015.
34
Underudvalget for Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser, Regionsudvalget.
DA
14
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
aktiviteter, der øger deltagelsen i det politiske liv gennem indsamling af oplysninger om lokale
myndigheders erfaring og fremme bedste praksis på lokalt plan. Kommissionen vil koordinere
dette arbejde med sit netværk af eksperter i valganliggender i medlemsstaterne.
Kommissionen vil behandle spørgsmålet om mobile EU-borgeres politiske deltagelse, herunder
også borgere med handicap og dem, der tilhører mindretal, som del af begivenheden på højt
niveau om demokratiske anliggender i 2018. Kommissionen organiserede også en workshop
om "styrkelse af vores demokratier" på sit årlige kollokvium i 2017 om grundlæggende
rettigheder. Formålet her var at bidrage til praksisser, der fremmer kvinders politiske
engagement og en større indsats for øget ligestilling mellem kønnene og en styrkelse af
kvinders mulighed for at deltage i valg til Europa-Parlamentet.
Kommissionen vil fortsat bruge
programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab
til at finansiere projekter, der fremmer mobile EU-borgeres vellykkede integration og
deltagelse i deres værtslande, herunder deltagelse i kommunale valg. Disse projekter
gennemføres af organisationer over hele EU og når ud til mange mobile EU-borgere.
DA
15
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0017.png
TILLÆG
Datatabeller
Tabel 1.1: Optagelse af EU-borgere på valglisten til kommunale valg*
MS
rapportere
de
anvendels
e af
automatis
k
optagelse
på
valglisten
til
kommunal
e valg
(MS-data)
MS-
befolkninge
n, der har
nået
valgretsalde
ren
(Eurostat-
data for
2016)
Antallet
af EU-
borgere
(mindst
15 år),
der er
bosidden
de i MS
(Eurosta
t-data
for 2016)
Antallet af
rapportere
de EU-
borgere
med
stemmeret
til
kommunal
e valg
(MS-
DATA)
Antallet
af EU-
borgere
optaget
på
valglisten
til
kommun
ale valg
(MS-
DATA)
Procente
n af EU-
borgere,
der er
optaget
på
valglisten
til
kommun
ale valg
(Eurosta
t-data)
Procente
n af EU-
borgere,
der er
optaget
på
valglisten
til
kommun
ale valg
(MS-
DATA)
MS
valgbefolkni
ng vs. EU-
borgeres
valgretsald
er (%)
FINLAND
LETLAND
NEDERLAND
ENE
UNGARN
ΜΑLTA
LITAUEN
DANMARK
IRLAND
FRANKRIG
LUXEMBOUR
G
BELGIEN
PORTUGAL
GRÆKENLAN
D
x
x
x
(x)
x
x
x
4 591 285
1 668 697
14 179
348
8 406 037
372 514
2 464 811
4 746 977
3 687 782
54 431
181
481 358
9 389 775
80 608
5 523
405
499
79 865
14 021
4 528
168
754
318
565
1 328
334
189
921
744
658
96 391
180
025
81 062
15 452
430 985
105 061
14 021
4 870
178 909
323 460
1
248
807
159 485
765 490
81 062
15 452
430
985
104
805
14 021
4 524
113
773
78 648
279
488
28 342
104
683
12 992
-
-
-
-
100,0
99,9
67,4
24,7
21,0
14,9
14,1
13,5
10,8
-
100,0
100,0
100,0
99,8
100,0
92,9
63,6
24,3
22,4
17,8
13,7
1,76
0,33
2,86
0,95
3,76
0,18
3,55
8,64
2,44
39,46
7,93
1,09
x
8 880 498
9 226 985
19 413
19 413
100,0
1,95
*
Baseret på Eurostat-data for 2016 vedrørende befolkning efter aldersgruppe, køn og statsborgerskab
[migr_pop1ctz], indhentet den 31.10.17 og data stillet til rådighed af medlemsstaterne
DA
16
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0018.png
Tabel 1.2 Oversigt over mobile EU-borgerdata**
Antallet
af EU-
borgere,
der er
optaget
på
valgliste
rne for
kommun
ale valg
(Oplysn
inger
fra
medlem
sstatern
e)
Antallet af
EU-borgere
(mindst 15
år), der er
bosiddende i
medlemsstat
en den
1.1.2016
(Eurostat-
data for
2016)
Antallet af
rapporterede EU-
borgere med
stemmeret til
kommunale valg
(Oplysninger fra
medlemsstatern
e)
Procenten af
EU-borgere,
der er
optaget på
valglisten til
kommunale
valg
(Oplysninger
fra
medlemsstat
erne)
Medlemsstats
befolkningen,
der har nået
valgretsaldere
n (mindst 15
år) den
1.1.2016
(Eurostat-
data for 2016)
Medlemss
tatens
valgbefolk
ning vs.
EU-
borgeres
valgretsal
der (%)
Antallet af EU-
borgere der
optaget på listen
over kandidater
til kommunale
valg
(Oplysninger
fra
medlemsstater
ne)
Procente
n af
opstillede
EU-
borgerkan
didater,
der er
valgt ved
kommuna
le valg
Land
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
744 658
12 544
183 497
168 754
3 437 834
14 188
318 565
180 025
1 731 468
1 328 334
12 438
1 281 928
96 362
5 523
4 528
189 921
79 865
14 021
405 499
525 361
21 898
96 391
46 434
16 697
47 747
80 608
265 042
81 062
81
062
100,6
12
992
13,5
15 452
4 870
159 485
105 061
14 021
430 985
15
452
4 524
28
342
104
805
14
021
430
985
279,8
99,9
14,9
131,2
100,0
106
323 460
19 413
2 074 248
1 248 807
279
488
21,0
78
648
19
413
24,7
10,8
178 909
1 885 464*
113
773
67,4
765 490
104
683
14,1
9 389 775
6 155 578
8 930 127
4 746 977
71 294 558
1 104 499
3 687 782
9 226 985
39 414 699
54 431 181
3 579 197
52 383 692
708 781
1 668 697
2 464 811
481 358
8 406 037
372 514
14 179 348
7 444 897
32 258 354
8 880 498
16 695 321
1 757 798
4 594 209
4 591 285
8 133 874
7,93
0,20
2,05
3,55
5,33
1,28
8,64
1,95
4,39
2,44
0,35
2,45
13,60
0,33
0,18
39,46
0,95
3,76
2,86
7,06
0,07
1,09
0,28
0,95
1,04
1,76
3,26
419
20,8
10
5
225
41
9
20,0
20,0
7,6
12,2
22,2
1 913
65
9,2
40.8
46
53
15
DA
17
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0019.png
Det Forenede
Kongerige
2 677 936
53 795 166
4,98
*
18 år og derover i delstaterne Bayern, Berlin, Brandenburg, Bremen, Hessen, Niedersachsen, Mecklenburg-
Vorpommern, Rheinland-Pfalz, Sachsen og Sachsen-Anhalt
**
Baseret på Eurostat-data for 2016 vedrørende befolkning efter aldersgruppe, køn og statsborgerskab
[migr_pop1ctz], indhentet den 31.10.17 og data stillet til rådighed af medlemsstaterne
DA
18
DA
 kom (2018) 0044 - Ingen titel
1849710_0020.png
Tabel 1.3 Oversigt over kvalitative indberetninger indsendt af medlemsstaterne som svar
på spørgeskemaet anvendt til udarbejdelse af denne rapport
Har
medlemssta
Er der behov
Kender du til
tens
for at
Foreligger der
praktiske
Er ny lovgivning
myndighede
opdatere
Foranstaltni
foranstaltninger og vanskeligheder, Opdatering
vedrørende
r truffet
bilaget til
nger til
initiativer, der
som ikke-
vedrørende gennemførelse af
foranstaltni
direktiv
støtte for
fremmer
statsborgere er
national
direktiv 94/80/EF
nger til at
94/80/EF, som
borgerne
deltagelsen i det stødt på/feedback lovgivning trådt i kraft siden
informere
refererer til
politiske liv?
fra ikke-
januar 2011?
og hjælpe
"primær lokal
statsborgere?
mobile
myndighed"?
borgere?
Er de nationale
regler for
begrænsninger
i ikke-
statsborgeres
adgang til
ledende
stillinger blevet
ændret?
LAND
BELGIEN
BULGARIEN
TJEKKIET
DANMARK
TYSKLAND
ESTLAND
IRLAND
GRÆKENLAND
SPANIEN
FRANKRIG
KROATIEN
ITALIEN
CYPERN
LETLAND
LITAUEN
LUXEMBOURG
UNGARN
ΜΑLTA
NEDERLANDEN
E
ØSTRIG
POLEN
PORTUGAL
RUMÆNIEN
SLOVENIEN
SLOVAKIET
FINLAND
SVERIGE
STORBRITANNI
EN
LG
NEJ
JA
LG
JA
LG
J/LG
LG Bruxelles
NEJ
NEJ
LG
JA
JA
LG
NEJ
NEJ
ikke relevant
ikke relevant
ikke relevant
NEJ
NEJ
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
JA
NEJ
J/LG
ikke relevant ikke relevant
NEJ
J/LG
JA
NEJ
NEJ
NEJ
JA
JA
JA
JA
JA
JA (fjernet)
ikke relevant ikke relevant
J/LG
NEJ
NEJ
J/LG
NEJ
NEJ
JA
JA
JA
LG
JA
J/LG
ikke relevant
J/LG
N/LG
NEJ
JA
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
JA
JA
JA
ikke relevant
NEJ
JA
JA (fjernet)
JA
NEJ
NEJ
JA
JA
Tegnforklaring og noter
LG:
Aktiviteterne er blevet iværksat af de lokale myndigheder
J/LG:
Aktiviteterne er et spørgsmål om kompetence og udføres af både staten og de lokale myndigheder
N/LG:
Aktiviteterne er et spørgsmål om kompetence fra både statens og de lokale myndigheders
DA
19
DA