Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0046
Offentligt
1852049_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.1.2018
COM(2018) 46 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET
Trettende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
DA
DA
kom (2018) 0046 - Ingen titel
1852049_0002.png
I.
INDLEDNING
Dette er den trettende månedlige statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion. Den beskriver udviklingen på to hovedområder: bekæmpelse af terrorisme
og organiseret kriminalitet og finansieringen heraf, samt styrkelse af vores forsvar og
opbygning af modstandsdygtighed over for disse trusler.
Den 14. december 2017 undertegnede formændene for Europa-Parlamentet, det roterende
formandskab for Rådet og Europa-Kommissionen på vegne af deres institutioner en
fælles
erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter
for 2018-2019, hvori de endnu engang
understregede, hvor vigtigt det er at beskytte borgernes sikkerhed bedre
1
ved at give denne
problemstilling en central placering i EU's lovgivningsarbejde. Der lægges vægt på initiativer,
der skal sikre, at medlemsstaternes myndigheder ved, hvem der passerer EU's fælles ydre
grænse, og initiativer med henblik på at oprette indbyrdes kompatible EU-
informationssystemer for sikkerhed, grænseforvaltning og migrationsstyring og på at styrke
instrumenterne til bekæmpelse af terrorisme og hvidvaskning af penge.
I rapporten gøres der status over de fremskridt, der er gjort med de lovgivningsmæssige
prioriteter med relation til sikkerhedsunionen. Kommissionen vil fortsat bidrage til at sikre
hurtige fremskridt på dette område i tæt samarbejde med alle institutioner og i
overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2018, hvori dette arbejde også
prioriteres højt
2
.
Dette arbejde vil indgå i ledernes uformelle møde om den indre sikkerhed i
Wien i september 2018 (mødet blev bebudet i ledernes dagsorden
3
).
Rapporten indeholder også en række foranstaltninger, som Kommissionen agter at træffe for
at øge støtten til medlemsstaternes
bekæmpelse af radikalisering
både offline og online,
navnlig ved at følge op på de foreløbige konklusioner og anbefalinger fra Ekspertgruppen på
Højt Plan om Radikalisering
4
og intensivere samarbejdet med internetplatforme om at fjerne
terrorrelateret onlineindhold. Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering er fortsat en
vigtig udfordring for medlemsstaterne og kræver en fælles tilgang, både regeringerne imellem
og på lokalt plan. Ekspertgruppen, der blev nedsat i juli 2017 til at udarbejde anbefalinger om
det fremtidige arbejde, har peget på en række prioriterede emner, hvor der er behov for en
yderligere indsats.
Endelig gøres der i rapporten status over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af
andre højtprioriterede foranstaltninger, der hører under sikkerhedsunionen, nemlig med
hensyn til
cybersikkerhed, beskyttelse af det offentlige rum, sikkerhedsforskning
samt
den eksterne dimension af terrorbekæmpelse.
II.
GENNEMFØRELSE AF LOVGIVNINGSMÆSSIGE PRIORITETER
I den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2018-2019 er de tre
institutioner enige om at prioritere behandlingen i lovgivningsprocessen af 31 nye initiativer,
der skal skabe en mere forenet, stærkere og mere demokratisk union. Målet er at sørge for, at
1
2
3
4
https://ec.europa.eu/commission/publications/joint-declaration-eus-legislative-priorities-2018_da.
COM(2017) 650 final af 24.10.2017.
https://www.consilium.europa.eu/media/21575/leadersagenda_da.pdf.
http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetail&groupID=3552&La
ng=DA.
1
kom (2018) 0046 - Ingen titel
1852049_0003.png
der gøres betydelige fremskridt med initiativerne, og at de om muligt gennemføres, inden
valget til Europa-Parlamentet i 2019.
Bedre beskyttelse af borgernes sikkerhed
er det første
område, der opregnes i det arbejdsdokument, der er vedlagt den fælles erklæring.
Blandt de lovgivningsmæssige prioriteter, der opregnes, er Kommissionens
forslag
vedrørende interoperabilitet
5
af informationssystemer for sikkerhed, grænseforvaltning og
migrationsstyring, som blev vedtaget i december 2017, og som nu er til behandling i Europa-
Parlamentet og Rådet. Kommissionen fremlagde forslagene for Europa-Parlamentets Udvalg
om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) den 15. januar 2018. De
første drøftelser har fundet sted på rådsgruppeplan. Eftersom dette initiativ prioriteres højt,
arbejder Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om at gøre fremskridt så
hurtigt som muligt. Hvad angår arbejdet med at bygge bro over informationskløfter, pågår der
trilogdrøftelser mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Kommissionens forslag om at
oprette et
europæisk informationssystem vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS)
6
.
I lyset af hvor vigtigt dette forslag er, også i forbindelse med det fælles mål om at
gøre hurtige fremskridt med hensyn til interoperabilitet, opfordrer Kommissionen
indtrængende Europa-Parlamentet og Rådet til at nå til enighed inden for de kommende uger.
For så vidt angår arbejdet med at maksimere udnyttelsen af de eksisterende
informationssystemer pågår der trilogdrøftelser mellem Europa-Parlamentet og Rådet om tre
lovgivningsforslag om at styrke
Schengeninformationssystemet (SIS)
7
. Kommissionen
opfordrer indtrængende såvel Europa-Parlamentet som Rådet til hurtigt at nå til enighed om
disse forslag. Det er nemlig et vigtigt skridt i retning af stærkere og mere intelligente
informationssystemer for grænser og sikkerhed og øget interoperabilitet mellem dem
8
.
For så
vidt angår Kommissionens supplerende forslag om at lette udvekslingen af oplysninger fra
strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere i EU gennem det
europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
9
skal Europa-Parlamentets
Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) stemme om sit
forhandlingsmandat den 25. januar 2018. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og
Rådet til at nå til enighed om forslagene om en reform af informationssystemet vedrørende
strafferegistre snarest muligt. En række
praktiske tiltag,
som gennemføres sideløbende med
lovgivningsarbejdet og har til formål at
øge informationsudvekslingen,
begynder at bære
frugt. Eksempelvis oplyser Europol, at der i løbet af 2017 blev udvekslet over en million
SIENA-meddelelser mellem Europol, medlemsstaterne og tredjeparter
10
.
Kommissionen
arbejder fortsat sammen med alle medlemsstaterne om at gennemføre og anvende de
eksisterende informationssystemer fuldt ud, ikke mindst med de medlemsstater, som ikke er
5
6
7
8
9
10
COM(2017) 793 final og COM(2017) 794 final af 12.12.2017.
COM(2016) 731 final af 16.11.2016.
COM(2016) 881 final, 882 final og 883 final af 21.12.2016.
Se meddelelsen fra april 2016 om stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og
sikkerhed (COM(2016) 205 final af 6.4.2016) og Kommissionens tilgang til forvaltning af data for
grænser og sikkerhed i den syvende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
(COM(2017) 261 final af 16.5.2017).
COM(2017) 344 final af 29.6.2017.
https://www.europol.europa.eu/newsroom/news/more-one-million-operational-messages-shared-between-
europol-member-states-and-third-parties-in-2017.
SIENA er netværksprogrammet til sikker
informationsudveksling, og det forvaltes af Europol. Det muliggør hurtig og sikker kommunikation og
udveksling af operationelle og strategiske oplysninger vedrørende kriminalitet.
2
kom (2018) 0046 - Ingen titel
1852049_0004.png
nået tilstrækkeligt langt i gennemførelsen af EU's direktiv om passagerlisteoplysninger
(PNR)
11
, som skal være fuldt gennemført den 25. maj 2018.
I juni 2017 fremlagde Kommissionen et forslag til lovgivning
12
, der skal styrke
eu-LISA's
13
mandat, således at agenturet kan sikre den tekniske gennemførelse af den nye tilgang til
forvaltning af data vedrørende grænser og sikkerhed. Europa-Parlamentet vedtog på
plenarmødet i januar 2018 sit mandat til at indlede forhandlinger om Kommissionens forslag,
hvilket gør det muligt at påbegynde de interinstitutionelle drøftelser.
Hvad angår indsatsen for at opdage og forhindre finansiering af terrorisme, nåede Rådet og
Europa-Parlamentet den 13. december 2017 til politisk enighed om
Europa-Kommissionens
forslag om ændring af det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge
("femte hvidvaskningsdirektiv")
14
. Den endelige kompromistekst skal dog stadig
godkendes formelt af begge institutioner. Det ændrede direktiv vil sandsynligvis blive
offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende
medio 2018. Det træder i kraft 18 måneder
efter offentliggørelsen, dvs. ultimo 2019. Direktivet indeholder flere nye foranstaltninger, der
skal hjælpe de nationale myndigheder med bedre at spore ulovlige finansielle strømme. Et
vigtigt element ved direktivet er, at det skaber større klarhed over, hvem der reelt ejer
selskaber og truster og andre juridiske arrangementer ved at skærpe kravene til registre over
reelt ejerskab. Registret over reelt ejerskab af selskaber bliver fuldstændigt offentligt, mens
registret over reelt ejerskab af truster og andre juridiske arrangementer er fuldt tilgængeligt
for de kompetente myndigheder og forpligtede enheder (f.eks. banker) samt for enhver borger,
som kan godtgøre en berettiget interesse i at få adgang til sådanne oplysninger. Direktivet
øger også finansielle efterretningsenheders (FIU'er) adgang til relevante oplysninger, herunder
matrikelbøger og nyoprettede centrale registre over bankkonti. Desuden øger det samarbejdet
og fremmer informationsudvekslingen mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i EU. Et
andet centralt element i direktivet er den vigtige indskrænkning af anonymiteten i forbindelse
med produkter som forudbetalte kort og virtuelle valutaer. Endelig tilføjer direktivet
supplerende kriterier, herunder gennemsigtighed, i forbindelse med opstilling af lister over
højrisikotredjelande. Dermed sikres et højt sikkerhedsniveau for finansielle strømme fra
højrisikotredjelande.
Efter at Europa-Parlamentet den 11. december 2017 vedtog sin holdning til Kommissionens
forslag til et direktiv, der skal harmonisere definitionen af og de strafferetlige sanktioner i
forbindelse med hvidvaskning af penge
15
, indledtes de interinstitutionelle drøftelser den 17.
januar 2018.
Hvad angår
cybersikkerhed
behandler Europa-Parlamentet og Rådet i øjeblikket
Kommissionens forslag
16
til forordning om et nyt mandat for Den Europæiske Unions
Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og en europæisk ramme for certificering
("forordningen om cybersikkerhed"). Der har fundet flere forhandlingsrunder sted på
rådsgruppeplan. Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE)
afholdt sin første høring den 27. november 2017. I betragtning af hvor hurtigt cybertruslerne
11
12
13
14
15
16
Direktiv (EU) 2016/681 af 27.4.2016.
COM(2017) 352 final af 29.6.2017.
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med
Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed.
COM(2016) 450 final af 5.7.2016.
COM(2016) 826 final af 21.12.2016.
COM(2017) 477 final af 13.9.2017.
3
kom (2018) 0046 - Ingen titel
1852049_0005.png
udvikler sig, opfordrer Kommissionen indtrængende Europa-Parlamentet og Rådet til at give
behandlingen af forslaget høj prioritet med henblik på at nå til politisk enighed inden årets
udgang.
III.
1.
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING
Ekspertgruppen på Højt Plan om Radikalisering
Ekspertgruppen på Højt Plan om Radikalisering, der blev nedsat for at øge indsatsen for at
forebygge og bekæmpe radikalisering og forbedre samordningen og samarbejdet mellem alle
relevante interesserede parter, afleverede sin
foreløbige rapport
17
i november 2017. Rådet
(retlige og indre anliggender) drøftede ekspertgruppens konklusioner og anbefalinger den 7.
december 2017. I sin foreløbige rapport fremhæver ekspertgruppen arbejdet med forebyggelse
af radikalisering på EU-plan, navnlig gennem initiativer som netværket til bevidstgørelse
omkring radikalisering (RAN), EU's internetforum og det europæiske strategiske
kommunikationsnet (ESCN). Den foreløbige rapport indeholder en opfordring til mere
systematisk udveksling af oplysninger om bekæmpelse af radikalisering mellem
medlemsstater, fagfolk og forskere samt til øget støtte fra EU. Det er i overensstemmelse med
konklusionerne i den omfattende evaluering af EU's sikkerhedspolitik, hvori behovet for
bedre samordning af EU's forebyggende arbejde fremhæves
18
.
Som opfølgning på den foreløbige rapport arbejder Kommissionen på at fremskynde
eksisterende initiativer til bekæmpelse af radikalisering, øge inddragelsen af medlemsstaterne
og etablere en samarbejdsmekanisme på EU-plan. Kommissionen vil følge en gradvis tilgang
og som første skridt styrke samordningen af forebyggelsesarbejdet på EU-plan.
Kommissionen vil også følge op på ekspertgruppens
anbefalinger af at øge indsatsen inden
for en række prioriterede områder,
så den står mål med omfanget og hastigheden af de
udfordringer, som radikaliseringen indebærer. Anbefalingerne vil navnlig blive gennemført
gennem ekspertisecentret for netværket til bevidstgørelse om radikaliserings arbejde, jf.
ekspertisecentrets årlige handlingsplan for 2018. For at fremme fælles værdier gennem
uddannelse vedtog Kommissionen desuden den 17. januar 2018 en særlig henstilling til
medlemsstaterne om at tage yderlige skridt til at styrke kritisk tænkning, mediedannelse og
fælles værdier for at grundfæste en stærkere følelse af samhørighed på lokalt og nationalt
plan
19
.
Et andet prioriteret område, som ekspertgruppen fremhævede, er
radikalisering i fængsler,
som fortsat giver anledning til stor bekymring. Kommissionen vil styrke udvekslingen af god
praksis og målrettet forskning og sammen med medlemsstaterne se på muligheden af at
tilrettelægge peer reviews af afradikaliseringsprogrammer ved hjælp af netværket til
bevidstgørelse omkring radikalisering. Den 27. februar 2018 afholder Kommissionen i
samarbejde med det bulgarske formandskab, den europæiske fængselssamarbejdsorganisation
(EuroPris) og den europæiske sammenslutning til fremme af lovovertræderes sociale
inklusion (Confederation of European Probation), en konference, hvor dommere, anklagere
samt fængsels- og kriminalforsorgsmedarbejdere kan udveksle god praksis vedrørende
17
18
19
http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=36235&no=1.
Jf. den niende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2017) 407 final
af 26.7.2017) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2017) 278
final).
COM(2018) 23 final af 17.1.2018.
4
kom (2018) 0046 - Ingen titel
radikalisering i fængslerne. Inden for rammerne af programmet for retlige anliggender vil
Kommissionen også fortsat støtte projekter på dette område med tilskud, herunder projekter
vedrørende juridiske uddannelsesforløb for dommere, anklagere, fængsels- og
kriminalforsorgsmedarbejdere. På grundlag af udveksling med fagfolk, politiske
beslutningstagere fra medlemsstaterne og offentlige aktører er ekspertisecentret for netværket
til bevidstgørelse om radikalisering nu i færd med at udarbejde en ny udgave af håndbogen
om bekæmpelse af radikalisering i fængsler og praksis i forbindelse med prøveløsladelser,
som indeholder nye praksisser.
Der er også behov for at sætte kraftigere ind over for
terrorpropaganda.
Ud over arbejdet
med at bekæmpe radikalisering på internettet (se afsnittet nedenfor) bistår det europæiske
strategiske kommunikationsnetværk og ekspertisecentret for netværket til bevidstgørelse om
radikalisering medlemsstaterne ved at udveksle god praksis om alternative fortællinger og
modfortællinger og øge deres kapacitet til at imødegå terroristernes fortællinger ved hjælp af
strategisk kommunikation.
Med det formål at øge støtten til indsatsen på
lokalt plan
vil Kommissionen undersøge de
eksisterende støttestrukturer, og måder, hvorpå flere forskellige instanser kan inddrages, med
henblik på at finde frem til god praksis for lokalt samarbejde på områder som protokoller for
videregivelse af oplysninger eller sikkerhedskontrol af civilsamfundspartnere. Erfaringer med
EU-finansierede projekter, studiebesøg og særlige workshops afholdt af den lokale
arbejdsgruppe under netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering vil indgå i dette
overbliksbillede. Netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering er rede til at yde
målrettet rådgivning, der støtter bestræbelserne på at bekæmpe radikalisering på lokalt og
nationalt plan.
Et andet prioriteret område er
udenlandske terrorkrigeres
tilbagebagevenden fra
konfliktområder. Efter at Daesh har tabt en række landområder i Syrien og Irak, debatterer
eksperter og den bredere offentlighed heftigt, hvordan de udfordringer, det skaber, at
børn og
familier
vender hjem fra konfliktområder eller er vokset op i et radikaliseret miljø, skal
håndteres. Kommissionen vil sammen med det bulgarske formandskab afholde en konference
i Sofia i april 2018, så medlemsstaterne kan udveksle god praksis og erfaringer med at
håndtere situationen med hjemvendte personer, herunder kvinder og børn. I lyset af behovet
for en målrettet indsats for at håndtere den situation, som børn står i i forbindelse med deres
hjemvenden, vil Kommissionen desuden foretage en sammenlignende analyse af de
eksisterende tilgange til vurdering af risici og behov samt tidlig sporing. Samtidig er
samarbejdet med tredjelande, ikke mindst Tyrkiet, og internationale organer som FN og Det
Globale Forum for Terrorbekæmpelse, af stor vigtighed.
Kommissionen anerkender sammenhængen mellem den indre og ydre sikkerhed og vil i
samarbejde med Tjenesten for EU's optræden Udadtil øge støtten til
forebyggelsesstrategier
og samarbejdsmekanismer i partnerlande uden for EU.
Den vil oprette en gruppe af
eksperter fra EU og partnerlande, som kan udsendes til lande uden for EU, og støtte
oprettelsen af en platform for civilsamfundsorganisationer, som skal fungere som knudepunkt
for den forbyggende indsats mod radikalisering uden for EU. I 2018 vil Kommissionen
igangsætte forslagsindkaldelser vedrørende lokal forskning i drivkræfterne bag voldelig
ekstremisme i prioriterede regioner.
5
kom (2018) 0046 - Ingen titel
1852049_0007.png
2.
Bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold
Kommissionen arbejder, som nævnt i arbejdsprogrammet for 2018 og i tidligere
statusrapporter om sikkerhedsunionen, på at fremme samarbejdet med platforme om at spore
og fjerne terrorrelateret og andet ulovligt onlineindhold og vil om nødvendigt foreslå
lovgivning om fjernelse af terrorrelateret indhold. Den 9. januar 2018 indkaldte
Kommissionen til et rundbordsmøde med deltagelse af højtstående repræsentanter fra en
række onlineplatforme for at drøfte, hvor langt man er nået med at bekæmpe udbredelsen af
ulovligt onlineindhold. Der er allerede gjort fremskridt og investeret ressourcer, men
Kommissionen opfordrede indtrængende platformene til at skabe større og hurtigere
fremskridt,
så EU's borgere kan nyde bedre beskyttelse. Kommissionen forventer, at
onlineplatformene nu intensiverer og fremskynder deres bestræbelser, herunder arbejder
tættere sammen med nationale og internationale retshåndhævende myndigheder, skruer op for
udvekslingen af ekspertise mellem onlineaktørerne, sætter den hastighed, hvormed indhold
fjernes, op, og øger investeringerne i redskaber til automatisk sporing, i overensstemmelse
med Kommissionens meddelelse fra september 2017.
20
Kommissionen arbejder på nye måder
at måle fremskridt ved hjælp af specifikke indikatorer og på at gøre den eksisterende dialog
mere fokuseret og konkret. EU's internetforum er i færd med at udvikle en specifik
rapporteringsmekanisme med indikatorer for fjernelse af terrorrelateret indhold. På grundlag
heraf er internetplatformene blevet anmodet om at indgive oplysninger med henblik på
forummets næste møde på højt embedsmandsplan i februar 2018.
Kommissionen er også i færd med at se nærmere på
mere konkrete skridt,
som kan tages
hurtigt, og som vil nedbringe den tid, det tager at reagere på terrorrelateret onlineindhold,
inden den beslutter, om det er nødvendigt at lovgive.
IV.
GENNEMFØRELSE
AF
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
1.
Cybersikkerhed
ANDRE
HØJTPRIORITEREDE
Kommissionen fortsætter i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
gennemførelsen af foranstaltningerne i den fælles meddelelse
21
fra september 2017 om
modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: Opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU.
Kommissionen er ved at høre interesserede parter og udarbejde en konsekvensanalyse af et
forslag til lovgivning om oprettelse af et
netværk af kompetencecentre for cybersikkerhed
med et
europæisk forsknings- og kompetencecenter for cybersikkerhed
i centrum. Det er i
overensstemmelse med Rådets konklusioner fra november 2017 om den fælles meddelelse,
hvori Kommissionen opfordres til at fremlægge lovgivningsforslaget senest medio 2018.
Kommissionen har også påbegyndt en kortlægning af kompetencer over hele EU.
Kommissionens undersøgelse vil blive suppleret med resultaterne af et rundspørge om
selvregistrering, der blev iværksat den 10. januar 2018
22
.
Kommissionen opfordrer alle
berørte cybersikkerhedscentre i hele EU til at udveksle oplysninger om deres kompetencer og
aktiviteter. Endelig har Kommissionen fulgt op på sit løfte om at iværksætte et pilotprojekt til
50 mio. EUR under Horisont 2020-rammeprogrammet med henblik på at støtte oprettelsen af
et netværk af kompetencecentre. Kommissionen har forelagt medlemsstaterne et forslag til en
20
21
22
COM(2017) 555 final af 28.9.2017.
JOIN(2017) 450 final af 13.9.2017.
https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/cybersecurity-survey.
6
kom (2018) 0046 - Ingen titel
1852049_0008.png
ændring af arbejdsprogrammet for 2018-2020 og iværksætter en indkaldelse af forslag i første
kvartal 2018.
I september 2017 foreslog Kommissionen
23
at øge den afskrækkende virkning ved hjælp af
nye foranstaltninger til bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter. Det foreslåede direktiv styrker de retshåndhævende
myndigheders evne til at bekæmpe denne form for kriminalitet, indfører fælles regler for
sanktionsniveauet og præciserer medlemsstaternes kompetence i forbindelse med sådanne
lovovertrædelser. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage
forhandlingsmandater, så de interinstitutionelle drøftelser om forslaget kan begynde, og så der
kan opnås politisk enighed inden årets udgang.
I oktober 2017 præsenterede Kommissionen et sæt foranstaltninger til støtte for de
retshåndhævende og retslige myndigheder, når de støder på kriminelles anvendelse af
kryptering. I overensstemmelse hermed forpligtede Kommissionen sig i den tolvte
statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion til at rapportere om de
midler, der stilles til rådighed for de retshåndhævende myndigheder, når de
i forbindelse med
strafferetlige undersøgelser
støder på kriminelles anvendelse af
kryptering
24
.
Eftersom
medlemsstaterne på Rådets (Retlige og Indre Anliggender) møde i december 2017 opfordrede
til, at der ydes yderligere støtte, vil Kommissionen ændre Europols budget for 2018, idet der
stilles yderligere 5 mio. EUR til rådighed til styrkelse af Europols kapacitet til at dekryptere
oplysninger, hvortil der er erhvervet lovlig adgang i forbindelse med strafferetlige
undersøgelser. Som bebudet i oktober 2017 er der behov for en løbende vurdering af de
tekniske og retlige aspekter af kryptering i forbindelse med strafferetlige undersøgelser i
betragtning af krypteringsteknikkernes konstante udvikling, de kriminelles stigende
anvendelse af dem samt deres indvirkning på destrafferetlige undersøgelser. Kommissionen
vil fortsætte dette vigtige arbejde.
Sidste efterår afholdt Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i samarbejde med Kommissionen
cyberdialoger
med Kina, Indien, USA og Brasilien. Drøftelserne vedrørte gennemførelsen af
cybernormer, tillidsskabende foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed, anvendelse af
gældende folkeret i cyberspace samt EU's og partnernes interne cyberpolitikker. Desuden er
der gjort fremskridt med cyberkapacitetsopbygning i tredjelande. Hvad angår cyberforsvar har
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité vedtaget gennemførelsesrapporten om den
cyberforsvarspolitiske ramme. Den årlige konsultation om cyberspørgsmål mellem
højtstående medarbejdere i EU og NATO fandt sted den 8. december 2017. Vægten blev lagt
på gennemførelsen af den fælles erklærings foranstaltninger på cyberområdet. I december
2017 afholdt Tjenesten for EU's Optræden Udadtil desuden en øvelse sammen med
medlemsstaterne for at gøre gennemførelsesretningslinjerne til EU's fælles diplomatiske
reaktion på statslige og ikkestatslige aktørers skadelige cyberaktiviteter operationelle.
2.
Beskyttelse af det offentlige rum
Kommissionens igangværende gennemførelse af handlingsplanen til støtte for beskyttelsen af
offentlige steder
25
har høj prioritet, jf. Kommissionens arbejdsprogram for 2018. Den 20.
december 2017 samlede Kommissionen offentlige myndigheder og private aktører, der
23
24
25
COM(2017) 489 final af 13.9.2017.
COM(2017) 779 final af 12.12.2017.
COM(2017) 612 final af 18.10.2017.
7
kom (2018) 0046 - Ingen titel
1852049_0009.png
opererer forskellige steder i det offentlige rum, f.eks. i transportområder, messecentre,
stadioner, hospitaler, indkøbscentre samt i underholdningsbranchen til det
første møde i EU's
operatørforum.
Formålet med forummet er at fremme offentlig-privat samarbejde om
beskyttelse af det offentlige rum ved at udveksle erfaringer, god praksis og oplysninger,
tilskynde til læring på tværs af sektorer og udvikle retningslinjer. Forummet beskæftiger sig
bl.a. med sporing, afprøvning af ny teknologi og sikkerhedsløsninger, udvikling af standarder
og gennemførelse af risici- og sårbarhedsvurderinger. Alle deltagerne understregede
betydningen af at udvikle et ægte offentlig-privat partnerskab, både på EU-plan og nationalt
plan, og behovet for at videreføre arbejdet på særlige møder målrettet bestemte sektorer, f.eks.
transportbranchen, tilrettelæggere af store arrangementer og underholdning, hotel- og
restaurationsbranchen og handelsbranchen. Den 21. december 2017, umiddelbart efter det
første møde i EU's transportørforum, afholdt Kommissionen et
møde med
biludlejningsbranchen
for at tage højde for, at der ved en række terrorangreb er blevet
anvendt udlejningskøretøjer. Operatørerne var enige med medlemsstaterne i betydningen af
yderligere bevidstgørelse, så personalet er udstyret med de redskaber og færdigheder, der
sætter det i stand til at genkende
mistænkelig udlejning af køretøjer fra et
terrorbekæmpelsesperspektiv. Kommissionen vil oprette en portal, der skal lette udveksling af god
praksis på dette område.
I handlingsplanen opfordres der til at skabe
en tæt dialog med regionale og lokale
myndigheder.
Med henblik herpå afholdt Kommissionen og Regionsudvalget den 8. marts en
konference i Bruxelles med borgmestre fra en lang række europæiske byer, bl.a. dem, der er
blevet ramt af terrorangreb, for at lette udvekslingen af oplysninger om beskyttelse af det
offentlige rum. På konferencen skal der tages ved lære af angrebene for nylig, og det skal
kortlægges, hvori den gode praksis, der er ved at vokse frem i byer over hele EU, består. Der
vil ligeledes blive gjort status over igangværende eller planlagte pilotprojekter og blive set
nærmere på, hvordan EU-finansieringsmidler bedst kan støtte disse bestræbelser.
Finansieringsmidler
er et særdeles vigtigt aspekt ved støtten til beskyttelsen af det offentlige
rum. Iværksættelsen af handlingsplanen blev ledsaget af indkaldelser af forslag gennem
Fonden for Intern Sikkerhed – politi, for i alt 18,5 mio. EUR samt, i et langsigtet perspektiv,
en meddelelse om, at der vil blive ydet yderligere finansieringsmidler på op til 100 mio. EUR
fra initiativet nyskabende foranstaltninger i byerne (UIA)
26
inden for rammerne af Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling. Efter afslutningen af den offentlige høring, der blev
iværksat den 15. september 2017, afholdt Kommissionen den 18. januar 2018 en workshop
med interesserede parter i Bruxelles om sikkerheden i det offentlige rum ud fra et bymæssigt
perspektiv. Deltagerne drøftede de vigtigste sikkerhedsproblemer i byerne, og hvordan de skal
afhjælpes på lokalt plan, med repræsentanter for nationale regeringer og lokale myndigheder,
europæiske netværk, akademikere og forskere, NGO'er og andre internationale organisationer.
Resultaterne af denne workshop vil bidrage til at udvælge indsatsområderne i forbindelse med
nyskabende foranstaltninger i byerne og EU's dagsorden for byerne.
Desuden tager Kommissionen skridt til at afbøde sikkerhedsrisiciene for
sektoren for
erhvervsmæssig vejtransport.
I januar 2018 udsendes et vademecum på sikkerhedsområdet
med operationel vejledning til europæiske lastbilchauffører, godstransportvirksomheder og
andre vigtige interesserede parter om, hvordan de imødegår tyveri af gods, blinde passagerer i
lastbilerne samt mulige terrortrusler. Kommissionen ajourfører og opgraderer gældende god
26
http://www.uia-initiative.eu/en.
8
kom (2018) 0046 - Ingen titel
praksis inden for sikkerhed. Den forældes nemlig hurtigt på baggrund af et trusselsbillede, der
konstant forandrer sig, nye teknologier og forskriftsmæssige ændringer.
3.
Sikkerhedsforskning
Sikkerhedsunionen har et forsknings- og innovationsbudget på 1 mia. EUR og er dermed et af
de fire fokusområder i arbejdsprogrammet for 2018-2020 for Horisont 2020, som tegner sig
for 50 % af den samlede offentlige finansiering af sikkerhedsforskning i EU. Forskning i
trusler mod sikkerheden vil underbygge den samordnede EU-indsats og afbøde risici, der
knytter sig til bl.a. terrorisme, grov kriminalitet, sikkerheden ved grænserne, cyberkriminalitet
og hybride trusler.
Inden for rammerne af brugerfællesskabet vedrørende trygge, sikre og modstandsdygtige
samfund afholdt Kommissionen i december 2017 to workshops om projekter med relation til
henholdsvis radikalisering og cyberkriminalitet.
Workshoppen om bekæmpelse af
radikalisering
samlede deltagere, der arbejder på relevante forskningsprojekter under 7.
rammeprogram og Horisont 2020 (sikkerhedsforskning) og programmet for Fonden for Intern
Sikkerhed – politi, samt medlemmer af netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering.
Workshoppen gjorde det muligt at finde frem til områder, hvor der kan skabes synergi, idet
sikkerhedsforskningen kan støtte EU's indsats mod radikalisering.
Workshoppen om
cyberkriminalitet
samlede deltagere, der arbejder på beslægtede forskningsprojekter, Det
Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet (EC3) under Europol og
repræsentanter for to netværk af fagfolk på retshåndhævelsesområdet, som blev oprettet sidste
år under Horisont 2020 for at forbedre udbredelsen på markedet for forskning. Workshoppen
indeholdt en præsentation af resultaterne af en række projekter inden for forskellige områder
af cyberkriminalitet, f.eks. digital kriminalteknik og digitalt bevismateriale, økonomisk
motiveret malware, virtuelle valutaer, sporing af ulovligt terrorrelateret onlineindhold og
analyse af big data.
4.
Den eksterne dimension af terrorbekæmpelse
EU har p.t. et netværk af terrorbekæmpelses-/sikkerhedseksperter, der er udsendt til 13 EU-
delegationer i tredjelande. Netværket har skabt reel merværdi ved at fungere som det
afgørende bindeled mellem EU's ydre og indre sikkerhed og tegner sig for en vigtig del af
EU's støtte til tredjelande i kampen mod terrorisme. Rådets konklusioner vedrørende EU's
optræden udadtil på mødet i juni 2017 indeholdt en anerkendelse af det arbejde, som EU-
eksperter udfører i marken og opfordrede til at udvide netværkets geografiske og funktionelle
omfang. Beslutningen herom blev taget den 18. januar 2018 af Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for
Kommissionen. Snart vil fire nye eksperter blive udsendt til følgende EU-delegationer: EU-
missionen til ASEAN, der har base i Jakarta og geografisk dækker Sydøstasien, EU-
delegationen i Bisjkek i Kirgisistan, der geografisk dækker landene i Centralasien, EU-
delegationen i Nairobi i Kenya, der geografisk dækker Afrikas Horn, og EU-delegationen i
Addis Abeba i Etiopien, der skal samarbejde med Den Afrikanske Union og dens regionale og
funktionelle institutioner.
V.
KONKLUSION
I denne rapport er der gjort status over gennemførelsen af de sikkerhedsrelaterede initiativer i
den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2018-2019. Gennemførelsen
9
kom (2018) 0046 - Ingen titel
af initiativerne er af stor betydning for fuldførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion,
der beskytter borgernes sikkerhed bedre.
I rapporten gøres der også status over foranstaltninger, som er truffet på EU-plan på
forskellige politiske områder med henblik på at forbedre den indre sikkerhed, navnlig
foranstaltninger, der skal øge støtten til medlemsstaternes indsats for at bekæmpe
radikalisering på nationalt og lokalt plan. Foranstaltningerne afspejler de foreløbige
anbefalinger fra Ekspertgruppen på Højt Plan om Radikalisering. Kommissionen opfordrer
alle involverede aktører til at prioritere videreførelsen af dette arbejde højt, herunder til at
samarbejde på tværs af sektorer og politiske niveauer og udveksle god praksis med henblik på
at tackle radikalisering som en fælles udfordring.
Kommissionen vil fortsat regelmæssigt gøre status over, hvilke fremskridt der gøres med
indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion.
10