Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0098
Offentligt
1857243_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.2.2018
COM(2018) 98 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET
En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt
lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020
Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes uformelle møde den 23.
februar 2018
DA
DA
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
ET BUDGET FOR EU-27
"At
lægge et budget er ikke en bogføringsøvelse – det handler om prioriteter og
ambitioner. Lad os derfor først tale om, hvilket Europa vi vil have."
Jean-Claude Juncker
Europa-Kommissionens formand
Den 8. januar 2018
1. Et budget for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union
Hvert syvende år lægger Unionen planer for sine fremtidige finanser. Det er i den forbindelse,
at Unionens ledere kan benytte lejligheden til at forpligte sig økonomisk til den type Union,
de gerne vil have. Det er altid et vigtigt øjeblik. Men det er særlig vigtigt på et tidspunkt, hvor
Europa er midt i en principiel debat om, hvordan Unionen skal udvikle sig de kommende år.
Vi har nu mulighed for at beslutte, hvilket Europa vi gerne vil have, og lægge et budget, der
understøtter opbygningen af det.
Det uformelle møde mellem Unionens ledere den 23. februar er derfor både belejligt og
betydningsfuldt. Første skridt er at fastslå, hvad Europa ønsker at gøre sammen og nå til
enighed om, hvad der skal prioriteres. Andet skridt er at udstyre Unionen med
handlemuligheder. De to er uadskillelige. De prioriteter, vi vælger, og de områder, vi vælger,
at Unionen skal være aktiv på, har betydning for den type budget, vi har brug for. EU-
budgettet er et middel til at nå vores politiske mål.
Kommissionens hvidbog om Europas fremtid af 1. marts 2017 præsenterede en række mulige
scenarier for Europas fremtid. I Kommissionens oplæg om Fremtiden for EU's finanser af 28.
juni 2017 blev der kigget nærmere på, hvad disse scenarier kunne komme til at betyde for
Unionens budget. Et Europa, der begrænser sig til det indre marked, har ikke brug for store
finansieringsprogrammer. Et Europa, som vælger at gøre mere i fællesskab, har brug for
midler til at leve op til dette højere ambitionsniveau. Uanset hvilken kurs, der vælges, står
følgende helt fast: Det fremtidige EU-27 må fremover udrustes med et pålideligt og
fremtidssikret budget, der giver mulighed for effektivt at leve op til de valgte prioriteter.
Den gældende flerårige finansielle ramme blev vedtaget på et tidspunkt, hvor Europa
gennemlevede den værste økonomiske og finansielle krise i flere generationer. De offentlige
finanser var under hårdt pres i mange medlemsstater. Takket være Unionens og
medlemsstaternes fælles indsats er situationen en anden i dag. Nu, hvor den økonomiske
genopretning har taget fart, fokuserer vi i stedet på vores nuværende og fremtidige
udfordringer.
Unionens ledere blev den 16. september 2016 i Bratislava og igen i Romerklæringen den 25.
marts 2017 enige om en positiv dagsorden for EU-27. Borgerne forventer nu, at Unionen
leverer varen. Den kommende flerårige finansielle ramme får afgørende betydning for at
matche ambitionerne med handlemulighederne.
Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil betyde, at vi mister en væsentlig
bidragyder til Unionens politikker og programmer. Vi må derfor kaste et kritisk blik på, hvor
der kan spares, og hvor prioriteterne kan nås på en mere effektiv måde. Dette er en
betydningsfuldt del af forberedelserne af et ethvert budgetforslag, og Kommissionen har
1
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
forpligtet sig fuldt ud til at modernisere og ensrette, hvor end det er muligt. Det er imidlertid
også nødvendigt, at vi er villige til med et åbent sind at kigge på de ressourcer, der kræves for
at kunne omdanne de nye prioriteter til håndgribelige resultater.
Kommissionen fremlægger senest i starten af maj 2018 sine forslag til den kommende
flerårige finansielle ramme efter at have konsulteret intensivt med medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet og den brede offentlighed. Disse forslag vil være retfærdige og balancerede og
udelukkende fokusere på effektiv opnåelse af mål. Det vil derefter være op til
medlemsstaterne og Europa-Parlamentet at træffe beslutning om både det fremtidige budget
og – endnu vigtigere – om, hvilket Europa vi vil have.
Vedtagelsen af aftalen om en ny flerårig finansiel ramme for perioden 2021-2027 vil være et
afgørende øjeblik: Unionens ledere vil få mulighed for at bekræfte deres tilsagn om at
gennemføre den positive dagsorden og forpligte sig til selve Europa. Det vil være en vigtig
prøve af sammenholdet i vores Union og af vores evne til at skride til handling i en verden i
forandring. Unionens ledere har nu en enestående mulighed for at vælge en mere forenet,
stærkere og mere demokratisk Union – og lægge et budget der understøtter den.
2. EU-budgettet: drivkraft for europæisk merværdi
EU-budgettet er unikt. Til forskel fra nationale budgetter, der i vidt omfang er beregnet til at
levere offentlige tjenesteydelser og finansiere socialsikringssystemer, er EU-budgettet
primært et investeringsbudget. Den syvårige finansielle ramme giver en længere
planlægningshorisont og dermed den stabilitet, der er nødvendig for investeringsplanlægning.
Og EU-budgettet skal altid balancere.
EU-budgettet hjælper Unionen med at gennemføre de fælles politikker og tager hånd om en
bred vifte af udfordringer såvel hjemme som andre steder i verden. Det repræsenterer en
mindre del af de samlede offentlige udgifter i Unionen svarende til 1 % af den samlede
bruttonationalindkomst (BNI) i de nuværende 28 medlemsstater eller til blot 2 % af de
offentlige udgifter i EU. Det betyder, at hver borger nyder godt af de enorme fordele, som
Unionen tilvejebringer, for mindre end prisen på én kop kaffe om dagen.
2
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0004.png
EU-budgettet i procent af bruttonationalindkomsten (BNI)
Loft over forpligtelserne i % BNI EU-28
*Skønnede forpligtelser i perioden 2014-2020, ekskl.
Det Forenede Kongeriges udgifter, i % BNI EU-27
1,25 %
1,09 %
1,12 %
1,03 %
(1,13 %)*
Average
Gennemsnit
1993-1999
1993-1999
Average
Gennemsnit
2000-2006
2000-2006
Average
Gennemsnit
2007-2013
2007-2013
Average
Gennemsnit
2014-2020
2014-2020
Fordelingen af EU-budgettet har ændret sig over tid. Landbrugs- og samhørighedsudgifternes
andel er faldet, men udgør stadig ca. 70 % af det samlede budget. Investeringerne er i stigende
grad blevet koncentreret om programmer, der forvaltes direkte på europæisk plan, og som
tæller områder såsom forskning og innovation, transeuropæiske transport- og energinet,
mobilitetsprogrammer for unge samt Europas foranstaltninger udadtil.
Fælles landbrugs- og fælles fiskeripolitik
Økonomisk, social og territorial
samhørighed
Andre programmer
Administration
*Justeret for udvidelsen i 1995
Under den økonomiske og finansielle krise var medlemsstaternes nationale budgetter under
hårdt pres. Derfor udviklede EU-budgettet og navnlig de europæiske struktur- og
investeringsfonde sig dengang til en vigtig kilde til vækststabiliserende investeringer. Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har siden spillet en væsentlig rolle for
mobiliseringen af private investeringer i hele Europa. EU-budgettet understøttede tillige for
nylig den europæiske reaktion på flygtningekrisen og på truslen fra organiseret kriminalitet og
terrorisme. Budgettets fleksibilitet blev i den forbindelse testet til det yderste.
3
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
På alle disse områder kan samlingen af ressourcer på europæisk plan skabe resultater, der ikke
kan opnås ved at bruge de samme midler på nationalt plan. Det er her, EU-budgettet skaber
merværdi. En euro, der gives ud på EU-plan, skal være mere værd for vores borgere, end en
euro, der gives ud på nationalt plan. På mange områder er national, regional eller lokal
finansiering den bedste løsning. Men fordi udfordringerne er af grænseoverskridende
karakter, er det på andre områder mere effektivt og lønsomt med fælles europæiske
programmer. Hvis der fokuseres på de rigtige områder, kan selv et relativt beskedent EU-
budget have stor virkning i praksis. Og det kan ske samtidig med, at det giver
besparelsesmuligheder på de nationale budgetter.
Fordelene ved et veltilrettelagt EU-budget kan mærkes af alle europæere. Fremme af
økonomisk konvergens i de mindst udviklede regioner ved hjælp af samhørighedspolitikken
styrker det indre marked og skaber nye muligheder for virksomheder, borgere og forbrugere i
hele EU. Videnskabelige gennembrud opnået gennem EU-finansierede forskningsprogrammer
forbedrer alles livskvalitet. Mobilitetsprogrammer såsom Erasmus+ udstyrer de unge med
arbejdsmarkedsfærdigheder, forbedrer den kulturelle forståelse og styrker EU's sociale
struktur.
Det udbredte fokus på "nettosaldi" i debatten om EU-budgettet er derfor misvisende.
Beregningen af nettosaldi har understøttet opfattelsen af, at forhandlingerne om EU-budgettet
er et nulsumsspil mellem nettobidragydere og nettomodtagere. Hermed tages der ikke hensyn
til det væsentlige ved EU-budgettet. Midler, der tildeles én medlemsstat, er i virkeligheden til
gavn for mange andre medlemsstater, fordi de skaber markedsmuligheder eller forbedrer
infrastruktur. F.eks. skønnes det, at en fjerdedel af den øgede vækst i ikke-samhørighedslande
skyldes indirekte fordele opnået fra øget salg og handel med samhørighedslande. Det kan
samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 takkes for. Disse resultater forstærkes af
løftestangseffekten fra lån eller andre finansielle instrumenter, der garanteres over EU-
budgettet.
4
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0006.png
Europa i regnskabstal
EU-budgettet: gennemsnitlig årlig balance 2014-2016* (mia. EUR)
-14
-12
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
10
Polen: 10,1
Rumænien: 5,2
Grækenland: 4,8
Ungarn: 4,6
Tjekkiet: 4,0
Spanien: 2,4
Slovakiet: 2,0
Bulgarien: 2,0
Portugal: 2,0
Litauen: 1,1
Letland: 0,7
Slovenien: 0.5
Estland: 0,4
Kroatien: 0,3
Irland: 0,2
Malta: 0.1
Cypern: 0,04
Luxembourg: -0,004
Finland: -0,6
Danmark: -0,8
Østrig: -1,0
Belgien: -1,4
Sverige: -1,8
Nederlandene: -2,8
Italien: -3,5
Frankrig: -7,4
UK: -7,6
Tyskland: -13,6
* Gennemsnitlig balance på driftsbudgettet 2014-2016 i mia. EUR. Tallene kan variere fra år til år.
EU's forbrug skaber også offentlige europæiske goder, der er til gavn for alle. Fordelene ved
stabilitet, fred, fælles værdier, lige vilkår på Europas indre marked eller et
forhandlingsmandat, der udfordrer de største globale stormagter, indgår ikke i beregningerne
af nettosaldoen. Det indre marked har f.eks. en betydningsfuld og direkte positiv indvirkning
på beskæftigelse og vækst. Det indre marked gør det muligt at drive mere lønsom
virksomhed, skaber arbejdspladser og giver forbrugerne lavere priser. Det indre marked giver
borgerne frihed til at leve, studere og arbejde, hvor de vil.
5
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0007.png
Fordelen ved integration på det indre marked
Stigning i indkomst (mia. EUR, referenceår 2014)
1
120
100
80
60
40
20
Kommissionens forslag til den kommende flerårige finansielle ramme vil tage udgangspunkt i
princippet om
europæisk merværdi.
Ved at fokusere på fælles politikker og prioriteter og på
de områder, hvor EU-budgettet kan levere offentlige goder, som de nationale budgetter ikke
kan levere, kan vi komme videre fra "debatten om nettosaldoen". Et veltilrettelagt,
moderniseret EU-budget gør alle medlemsstaterne til nettomodtagere.
3. Fremad mod vores prioriteter for fremtiden
I den kommende flerårige finansielle ramme skal den finansiering, der er til rådighed, bedre
afspejle vore politiske prioriteter. Rammen bør bygge på, hvad der fungerer godt i dag, og
samtidig foregribe morgendagens udfordringer. I overensstemmelse med Romerklæringen
skal budgettet muliggøre et sikkert og trygt Europa. Et velstående og bæredygtigt Europa. Et
socialt bevidst Europa. Og et Europa, der står stærkere på den globale scene.
Europæerne peger konsekvent på, at
sikkerhed og tryghed er en topprioritet
for deres
Union
2
,og det dukker op på et tidspunkt, hvor ustabilitet i Europas nabolag skaber alvorlige
udfordringer både inden for og uden for vores grænser. EU-budgettet medvirker til at sikre
effektiv migrationsforvaltning, bekæmpe terrorisme og tage hånd om cybertrusler. Det spiller
en afgørende rolle i styrkelsen af kontrollen med de ydre grænser. Vores budget for perioden
efter 2020 vil f.eks. afgøre, hvorvidt visionen om en styrket og fuldt operationel europæisk
grænse- og kystvagt kan gennemføres i praksis.
1
2
Kilde: Gabriel Felbermayr, Jasmin Gröschl, Inga Heiland (2018), Undoing Europe in a New Quantitative
Trade Model, ifo Working Paper nr. 250. Diagrammet viser den stigning i indkomsten, der ifølge den
anvendte model kan tilskrives deltagelse i det indre marked.
Særnummer Eurobarometer 464b: European's attitudes towards security, december 2017.
Tyskland
Germany
Frankrig
France
Det Forenede
Kingdom
UnitedKongerige
Nederlandene
Netherlands
Italien
Italy
Belgien
Belgium
Spanien
Spain
Polen
Poland
Østrig
Austria
Sverige
Sweden
Irland
Ireland
Tjekkiet
Czech Republic
Danmark
Denmark
Ungarn
Hungary
Luxembourg
Finland
Rumænien
Romania
Slovakiet
Slovakia
Portugal
Grækenland
Greece
Slovenien
Slovenia
Bulgarien
Bulgaria
Kroatien
Croatia
Litauen
Lithuania
Estland
Estonia
Letland
Latvia
Malta
Cyprus
Cypern
0
6
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0008.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
3
Hvordan kan EU-budgettet understøtte bedre forvaltning
af EU's ydre grænser?
Unionens ledere har efterspurgt stærkere ydre grænser som forudsætning for, at der åbnes for de indre
grænser.
Den europæiske grænse- og kystvagt
blev oprettet i 2016 efter forslag fra Europa-
Kommissionen. I 2020 vil den europæiske grænse- og kystvagt have 1 015 ansatte, inkl. medarbejdere i
felten – og mindst 1 500 indsatsklare nationalt ansatte i udrykningsstyrken. Det årlige budget på
292 mio. EUR bør til den tid være steget til 335 mio. EUR. EU yder også støtte til samfinansieringen af
den nationale forvaltning af Europas ydre grænser i form af 96 000 nationale grænsevagter og nødhjælp
via Fonden for Intern Sikkerhed (grænsedelen). Tilsammen beløber disse aktiviteter sig til ca.
4 mia. EUR over en periode på syv år, eller 0,4 % af det samlede EU-budget.
Den fremtidige udvikling af den europæiske grænse- og kystvagt vil afhænge af de beslutninger, der
træffes om den kommende flerårige finansielle ramme. Alt afhængig af ambitionsniveauet er der flere
scenarier i spil:
Maksimal udnyttelse af den nuværende grænse- og kystvagt
vil støtte den fortsatte udvikling af
informationsudvekslingssamarbejdet (Eurosur) og medlemsstaternes kapacitetsinvesteringer i
grænseforvaltning. Det vil også sikre, at grænse- og kystvagten har adgang til det udstyr, den har brug
for. Dette scenarie kræver et budget på
ca. 8 mia. EUR over en periode på syv år
svarende til ca.
0,8 % af den gældende flerårige finansielle ramme.
En
opgraderet europæisk grænse- og kystvagt
vil gøre det muligt at støtte et fuldt integreret EU-
grænseforvaltningssystem. Dette vil skulle ske på baggrund af et revideret retsgrundlag med et udvidet
mandat, der samler og styrker de eksisterende værktøjer til udarbejdelse af risikovurderinger og
situationsbilleder; en udvidelse af agenturets operationelle kapacitet med et stående korps af europæiske
grænsevagter bestående af mindst 3 000 EU-ansatte; finansiel støtte og uddannelse til understøttelse af
udvidelsen af den nationale grænsevagtkomponent i sårbare medlemsstater; større og mere operationelle
ekspertreserver og en opgradering af grænse- og kysvagtens eget udstyr. Det vil indebære, at EU spiller
en stærkere rolle i forbindelse med tilbagesendelser, og at interventionsgrænserne sænkes, så agenturet
kan bidrage til at dæmme op for alvorlige mangler i kontrollen ved de ydre grænser, der kan resultere i
en krise. Dette scenarie kræver et budget på
ca. 20-25 mia. EUR over en periode på syv år
svarende til
ca. 1,8-2,3 % af den gældende flerårige finansielle ramme.
Et
fuldt integreret EU-grænseforvaltningssystem
vil indebære ansættelse af 100 000 medarbejdere og
opbyggelsen af en betydelig udstyrsreserve svarende til det amerikanske eller canadiske
grænseforvaltningssystem. Dette vil kræve
ca. 150 mia. EUR over en periode på syv år,
når der tages
højde for alle de nationale udgifter til grænsebeskyttelse. Det svarer til ca. 14 % af den gældende
flerårige finansielle ramme, dvs. et helt EU-årsbudget. Til sammenligning har USA's told- og
grænsekontrolmyndighed f.eks. alene et årsbudget på 13,56 mia. USD og mere end 62 000 ansatte.
Canadas grænsekontrolmyndighed har et årsbudget på ca. 2 mia. CAD og mere end 14 000 ansatte.
Vores Union vil også have brug for veludformede, fleksible og ensartede instrumenter i
forbindelse med
forsvar.
Vi står over for komplekse udfordringer på sikkerhedsområdet, som
ingen af medlemsstaterne kan klare alene. Europa vil være nødt til at tage større ansvar for
beskyttelsen af sine interesser, værdier og den europæiske levevis i komplementaritet med
NATO. Unionen kan ikke erstatte medlemsstaternes indsats på forsvarsområdet, men den kan
komplementere og understøtte deres samarbejde om udviklingen af den forsvarskapacitet, der
kræves for at kunne tage hånd om vores fælles udfordringer på sikkerhedsområdet. Dette vil
forhindre dobbeltarbejde og sikre en mere lønsom anvendelse af borgernes skattekroner.
3
De politiske løsninger, der fremlægges i denne meddelelse, illustrerer de forskellige valg, der skal træffes, og
bygger på idéer fremsat i den offentlige debat. De er ikke udtømmende og afspejler ikke nødvendigvis
Kommissionens holdning.
7
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0009.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
Hvordan støtter vi bedst opbyggelsen af en ægte europæisk forsvarsunion?
Den europæiske forsvarsfond
blev oprettet i juni 2017 og bygges nu gradvist op. Med et begrænset
budget på 90 mio. EUR til forsvarsforskning og 500 mio. EUR til udvikling af industrien for perioden
2017-2020 (hvilket tilsammen svarer til 0,05 % af den gældende flerårige finansielle ramme) vil den i
første fase kun kunne støtte et begrænset antal fælles forsknings- og udviklingsprojekter.
Hvilken slags forsvarsfond vil vi have i fremtiden? Det vil kræve markante budgetinvesteringer at skabe
en ægte europæisk forsvarsunion.
I betragtning af størrelsen af de nuværende nationale forsvarsbudgetter – Frankrig og Tyskland bruger
hver især mere end 1 mia. EUR om året på forsvarsforskning – og de høje omkostninger ved at udvikle
banebrydende forsvarsteknologier, f.eks. cyberforsvar, skønnes det, at fondens
forskningsvindue
vil
skulle bruge et budget på
mindst 3,5 mia. EUR over perioden
for at kunne gøre en væsentlig forskel.
Ligeledes ville der være brug for mindst ca. 7 mia. EUR mellem 2021 og 2027 til medfinansieringen af
en del af omkostningerne til
udvikling af forsvarsindustrien.
Denne finansiering vil kunne udløse
betydelige samlede investeringer i udviklingen af forsvarskapacitet, nærmere betegnet i omegnen af
mindst 35 mia. EUR over en periode på syv år.
Det svarer til 14 % af de nationale udgifter til
forsvarskapacitet. Det ville være et stort skridt hen mod det mål, der er vedtaget af medlemsstaterne i
Det Europæiske Forsvarsagentur, om at bruge 35 % af udgifterne til udstyr på fælles projekter.
Den europæiske forsvarsfond har potentiale til at give EU's strategiske autonomi og den europæiske
forsvarsindustris konkurrenceevne et vigtigt løft. I henhold til traktaterne er der imidlertid en række
begrænsninger, der betyder, at EU-budgettet ikke kan dække alle EU's indsatsområder inden for
sikkerhed og forsvar. En særskilt finansieringsmekanisme på
ca. 10 mia. EUR for perioden 2021-2027
ville forbedre EU's muligheder for at yde finansiel støtte til
foranstaltninger af forsvarsmæssig
karakter
betydeligt. Det svarer til op til 3,5 mia. EUR i indeværende periode.
To år efter indgåelsen af Parisaftalen er det desuden nødvendigt, at EU forstsat holder en
stabil føring i kampen mod
klimaforandringer
for at sikre glidende overgang til en moderne,
ren og cirkulær økonomi. I den forbindelse bør erfaringerne med integrering af klimaindsatsen
tages i betragtning, og EU skal tillige indfri sine forpligtelser i henhold til FN's mål for
bæredygtig udvikling. EU-budgettet støtter også Europas unikke
sociale markedsøkonomi.
Den økonomiske og sociale virkelighed hvad angår alt fra beskæftigelse og fattigdom til
systemer for social beskyttelse varierer på tværs af Europa. EU-budgettet vil skulle indfri de
løfter, som Unionens ledere gav på det sociale topmøde i Göteborg. Det betyder i praksis
yderligere udvikling af Unionens sociale dimension, herunder gennem fuld gennemførelse af
den europæiske søjle for sociale rettigheder, støtte til de unge og til EU-borgernes mobilitet.
Der vil være brug for tilstrækkelige ressourcer til forbedring af beskæftigelsesmulighederne
og til at tage hånd om færdigheds- og kompetenceudfordringerne, herunder i forbindelse med
digitalisering.
8
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0010.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
Hvordan understøtter vi bedst mobilitet blandt de unge?
I løbet af de sidste 30 år har Erasmus+ givet ni millioner unge mulighed for at gennemføre studie- eller
praktikophold, undervise eller udføre frivilligt arbejde i et andet land, og dermed givet dem bedre
muligheder på arbejdsmarkedet. Det igangværende Erasmus+ for perioden 2014-2020 har et budget på
14,7 mia. EUR (ca. 1,3 % af den samlede gældende flerårige finansielle ramme), hvilket
kun er nok til at
tilbyde muligheder for læringsmobilitet til mindre end 4 % af de unge i Europa.
Der er stor enighed om behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et
væsentlig
styrket,
mere inklusivt og udvidet Erasmus+. Alt afhængig af ambitionsniveauet er der flere
scenarier i spil:
Hvis antallet af unge i EU, der deltager i Erasmus+, skal fordobles
og dermed nå op på 7,5 % af alle
unge
i Europa,
vil der være brug for at afsætte
30 mia. EUR
til investeringer under den kommende
flerårige finansielle ramme (over en periode på syv år).
Hvis
hver tredje unge
skal have mulighed for at uddanne sig i udlandet under Erasmus+, vil der være
brug for et budget på ca.
90 mia. EUR
i perioden 2021-2027.
Hypermoderne konnektivitet på energi- og transportinfrastrukturområdet samt det digitale
område er afgørende for Europas territoriale, sociale og økonomiske samhørighed. Europa
skal tage innovationspotentialet til sig og gribe de muligheder, det afstedkommer. Navnlig
forvandles vores industri og den måde, vi arbejder på, samt vores uddannelses- og
velfærdssystemer, fuldstændig af de teknologiske fremskridt og og digitaliseringen. Europa er
bagud på vejen mod den digitale økonomi og det digitale samfund. Det digitale
investeringshul underminerer ikke kun Europas innovations- og vækstmuligheder, men også
mulighederne for at reagere på nye samfundsproblemer. Unionen prioriterer derfor
udnyttelsen af onlinemuligheder og fuldendelsen af det digitale indre marked højt.
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
Hvordan ansporer vi bedst op under Europas digitale omstilling?
EU's støtte til Europas datainfrastruktur, konnektivitet og digitale færdigheder beløber sig til ca.
35 mia. EUR
over
en periode på syv år. Disse midler tilvejebringes gennem Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (17 mia. EUR), rammeprogrammet for forskning og innovation (13 mia. EUR), Den
Europæiske Socialfond (2,3 mia. EUR), Connecting Europe-faciliteten (1 mia. EUR) og
rammeprogrammet Et Kreativt Europa (1 mia. EUR).
Fastholdelse eller sænkning af det nuværende investeringsniveau
risikerer at kompromittere EU's
evne til at forblive konkurrencedygtig i vigtige industri- og servicesektorer såsom industriel produktion
og maskineri, finansielle tjenester, sundhed, transport, energi og bilindustrien. Underinvestering i
digitale færdigheder vil gøre kløften mellem efterspørgsel og disponibel ekspertise bredere, samtidig
med at traditionelle manuelle opgaver automatiseres. Det vil føre til lavere forventninger til
beskæftigelse og vækst, offentlige tjenesteydelser, der ikke opfylder standarden, og øget sårbarhed over
for trusler mod cybersikkerheden.
Fordobling af de beløb, der investeres i den digitale økonomi på nuværende tidspunkt, til ca. 70
mia. EUR
i løbet af perioden 2021-2027 vil afstedkomme store fremskridt hen mod intelligent vækst på
områder som infrastruktur for data af høj kvalitet, konnektivitet og cybersikkerhed. Det vil gøre det
muligt at tage nye betroede og sikre tjenester i brug inden for e-sundhed, e-forvaltning og mobilitet. Det
vil være med til at sikre europæisk lederskab indenfor supercomputere, den næste generation af internet,
kunstig intelligens, robotteknologi og big data. Det vil styrke den europæiske industris og de europæiske
virksomheders konkurrenceposition på tværs af hele den digitale økonomi, og det vil have væsentlig
betydning for lukning af kvalifikationskløften i Unionen.
9
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0011.png
EU-budgettet agerer springbræt for forskere og deres forskningshold, så de kan udøve deres
forskning og stimulere innovation. Europa er også nødt til at være med til at skabe grobund
for, at virksomheder kan vokse sig større. Videreudviklingen af midcapvirksomheder og små
og mellemstore virksomheder er fortsat en udfordring, når virksomhederne har passeret
opstartsfasen. Mange entreprenører forlader Europa i jagten på bedre vækstbetingelser.
Forskning og innovation
er yderst vigtig for vores fremtid. Det er den eneste måde, hvorpå
vi på simultan og bæredygtig vis kan tage hånd om lav økonomisk vækst, begrænset
jobskabelse og globale udfordringer indenfor sundhed og sikkerhed, fødevarer, havene, klima
og energi.
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
Hvordan fremmer vi bedst konkurrenceevnen ved hjælp af
forskning og innovation?
For avancerede økonomier som Europa gør forskning og innovation en forskel for forbedringen af
produktiviteten og fremme af konkurrenceevnen.
Det fremtidige EU-budget skal derfor gøre det muligt
for EU at investere i
drivkræfterne
bag innovation, så den europæiske industri kan vokse og blomstre.
Unionen bruger næsten 80 mia. EUR på Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation,
i perioden 2014-2020. Hvilket forskningsbudget vil vi have i fremtiden?
Fastholdelse
eller
sænkning
af
det
nuværende
investeringsniveau
løser
ikke
underfinansieringsproblemet. Det vil tværtimod have negativ afsmittende effekt på de nationale og
private investeringer og underminere bestræbelserne på at nå målet i Europa 2020-strategien om at
investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling. Unionen vil sakke endnu længere
bagud sammenlignet med de førende i verden. Forskningsstøtten til andre EU-politikker vil også blive
reduceret.
En forhøjelse af midlerne til rammeprogrammet med 50 % til 120 mia. EUR
vil skabe yderligere
420 000 job inden 2040 og forbedre bruttonationalproduktet med ca. 0,33 % i samme periode. Det vil
bidrage til den seneste tendens for EU's forsknings- og innovationsbudgetter, der i øjeblikket vokser, og
sikre, at en acceptabel andel af forslag af høj kvalitet finansieres. Det vil gøre Unionen mere attraktiv for
ledende forskere i hele verden og afhjælpe svaghederne i forbindelse med innovations- og
vækstmulighederne. Det vil støtte fremskridt på prioriterede områder såsom digitalisering, energi, klima
og sundhed.
Fordobling af rammeprogrammet til 160 mia. EUR
skønnes at ville skabe 650 000 job inden 2040 og
lægge ca. 0,46 % til bruttonationalproduktet i samme periode. Det vil gøre det muligt for EU at udvikle
sig til global leder inden for initiativer i større skala og forberede fuld udrulning på markedet af
løsninger på områder som batterier, smitsomme sygdomme, intelligente og rene bygninger og køretøjer,
dekarboniseringsteknologier, cirkulær økonomi, plastaffaldsløsninger og netforbundne/automatiserede
biler.
Økonomien vokser med 2 % årligt, og vi er nu på vej videre fra den værste økonomiske og
finansielle krise i EU's historie.
Euroområdet
er blevet udvidet til 19 medlemsstater, og
euroen er den andenmest anvendte valuta i verden. Kun én af medlemsstaterne i EU-27 er
ikke retligt forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt. De finansielle markeder har
genvundet den styrke de havde før krisen, og de seneste forbedringer, herunder oprettelsen af
bank- og kapitalmarkedsunionen, giver os mulighed for at reparere taget, mens solen stadig
skinner.
10
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0012.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
Hvordan kan EU-budgettet understøtte en egentlig
økonomisk og monetær union?
I december 2017 præsenterede Kommissionen en vision for,
hvordan euroområdet og Unionen som
helhed kan styrkes ved hjælp af EU-budgettet
– såvel i dag som i morgen. Der blev præsenteret fire
specifikke tiltag: støtte til strukturreformer på nationalt plan, fremme af konvergens i medlemsstater, der
forbereder sig på at indføre euroen, oprettelse af en bagstopper for bankunionen og oprettelse af en
stabiliseringsfunktion, som skal omfatte forskellige midler og instrumenter på EU- og euroområdeniveau
med henblik på opretholdelse af investeringsomfanget i tilfælde af store asymmetriske chok. Disse tiltag
kræver nytænkning, der går videre og ud over de EU-budgettets nuværende begrænsninger. De kan
f.eks. gennemføres ved hjælp af synergier med Den Europæiske Investeringsbank og den fremtidige
europæiske monetære fond. Vores budget for perioden efter 2020 skal imidlertid også spille sin rolle:
Instrumentet til gennemførelse af reformer og konvergensfaciliteten skal kunne yde
stærk støtte og
incitamenter til en bred vifte af reformer på tværs af medlemsstaterne.
En budgetpost i omegnen af
mindst
25 mia. EUR
over en periode på syv år vil bidrage med den nødvendige kritiske masse og
forhindre, at midlerne samles i nogle få medlemsstater.
Stabiliseringsfunktionen
vil skulle opbygges gradvist over tid og være baseret på lån mod garanti i
andre lån garanteret over EU-budgettet, lån fra den europæiske monetære fond og en frivillig
forsikringsordning baseret på nationale bidrag samt et tilskudselement finansieret over EU-budgettet. De
midler, der kræves over EU-budgettet, vil ikke nødvendigvis være særlig store, men dog betydelige nok
til f.eks. at reducere renteudgifterne på lånene og skabe incitamenter til at gennemføre støtteordningen
korrekt.
Samhørighedspolitikken
er Unionens primære investeringspolitik for så vidt angår målet om
at mindske regionale uligheder mellem regioner og medlemsstater og tilbyder lige muligheder
for borgere i hele Europa. Det er en meget stor drivkraft til jobskabelse, bæredygtig vækst og
innovation i Europas forskelligartede regioner. Ved hjælp af incitamenter til reformer som
følge af et stærkere bånd til det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger,
ville den fremtidige samhørighedspolitik kunne styrke sin rolle som drivkraft for
moderniseringen af vores økonomier.
11
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0013.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
Hvad skal ambitionsniveauet være for en effektiv samhørighedspolitik?
Samhørighedspolitikken er et konkret udtryk for solidaritet med økonomisk mindre udviklede dele af
vores Union. Formålet er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed.
Støtten fra de
europæiske struktur- og investeringsfonde er på nuværende tidspunkt til rådighed for alle EU's
medlemsstater. Bør det fortsat være sådan, eller bør politikken begrænses til
mindre udviklede regioner
og/eller medlemsstater?
Hvis alle fortsat skal være støtteberettigede, hvor bør ambitionsniveauet så ligge?
Hvis alle medlemsstater og alle regioner fortsat skal være berettigede til støtte fra Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, kan der opnås
effektivitetsgevinster ved at modulere støtteintensiteten og målrette støtten bedre. Hvis det
nuværende udgiftsniveau på ca. 370 mia. EUR
4
svarende til næsten 35 % af den gældende flerårige
finansielle ramme fastholdes, vil det være muligt at bibeholde et stærkt fokus på investeringer på tværs af
alle regioner på områder såsom innovation, industriel omstilling, omstilling til ren energi, klimaindsatsen og
bedre beskæftigelsesmuligheder.
Hvis Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond ikke længere skal støtte
mere udviklede regioner og overgangsregioner, vil det føre til
en reduktion på ca. 95 mia. EUR
i
perioden svarende til mere end en fjerdedel af de nuværende midler fra disse fonde. Dette beløb svarer til
ca. 8,7 % af den gældende flerårige finansielle ramme. I dette scenarie ophører støtten til Belgien,
Danmark, Finland, Frankrigs fastland, Irland, Nederlandene, Sverige, Tyskland, Østrig og mange regioner
i Italien og Spanien.
Hvis støtten begrænses yderligere til kun at omfatte samhørighedslande, vil støtten til investeringer i
mindre udviklede regioner i Frankrig, Italien og Spanien også skulle ophøre. Det vil beløbe sig til
en
reduktion på ca. 124 mia. EUR
over perioden svarende til ca. 33 % af de nuværende midler. Dette beløb
svarer til ca. 11 % af den gældende flerårige finansielle ramme.
I scenarie 2 og 3 vil støtten til økonomisk, social og territorial samhørighed skulle overtages af nationale,
regionale og lokale myndigheder i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Scenarie 1: Støtte til
alle europæiske
regioner
Kategorier af regioner
Mindre udviklede
regioner:
BNP/indbygger
< 75 % af gennemsnittet for
EU-27
Overgangsregioner:
BNP/indbygger >= 75 % og
< 100 % af gennemsnittet
for EU-27
Mere udviklede regioner:
BNP/indbygger >= 100 %
af gennemsnittet for EU-27
4
Scenarie 2: Støtte til
mindre udviklede regioner
og samhørighedslande
Potentielt støtteberettigede regioner
Regional støtte
Støtte fra
Samhørighedsfonden
Øvrige regioner
Scenarie 3: Støtte
udelukkende til
samhørighedslande
Potentielt støtteberettigede regioner
Regional støtte
Støtte fra
Samhørighedsfonden
Øvrige regioner
Ca. 12 mia. EUR heraf, svarende til ca. 3 % af rammebeløbet til samhørighed i perioden, er på forhånd tildelt
Det Forenede Kongerige.
12
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0014.png
En moderniseret
fælles landbrugspolitik
vil skulle støtte overgangen til en fuldt bæredygtig
landbrugssektor og udviklingen af livlige landdistrikter. Den skal sørge for adgang til sikre,
nærende fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser. En moderniseret fælles
landbrugspolitik skal øge sin egen europæiske merværdi ved hjælp af højere ambitioner på
miljø- og klimaområdet og ved at leve op til borgernes forventninger til disse områder og til
deres egen sundhed. Europa har brug for en intelligent og modstandsdygtig landbrugssektor
baseret på en stærk socioøkonomisk struktur i landområderne.
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FLERÅRIGE
FINANSIELLE RAMME
Hvad skal ambitionsniveauet være for en effektiv fælles landbrugspolitik?
I den gældende 2014-2020-ramme udløser den fælles landbrugspolitik ca. 400 mia. EUR til finansiering
af markedsforanstaltninger, direkte betalinger til landbrugere og landdistriktsudviklingsprogrammer med
henblik på at fremme bæredygtigt
landbrug og en levedygtig økonomi i landområderne. Direkte
betalinger repræsenterer ca. 70 % af dette beløb. Landdistriktsudviklingsprogrammerne støtter
investeringer, uddannelse samt en mere ressourceeffektiv
landbrugsproduktion og beløber sig til ca.
100 mia. EUR over perioden. Disse programmer finansieres sammen med medlemsstaterne. Ved hjælp
af den fælles landbrugspolitik er Unionen i stand til at bidrage til løsningen af strukturelle problemer i
landområderne såsom mangel på attraktive beskæftigelsesmuligheder og manglende færdigheder.
Opbygningen af nye værdikæder såsom ren energi og bioenergi samt hjælp til, at landområderne kan
drage fordel af deres landskabelige værdi, er således blandt de vigtigste mål for disse bestræbelser.
Det drøftes i øjeblikket, hvordan vi bedst kan gøre brug af direkte betalinger. Et fremtrædende forslag
går på at reducere og målrette de direkte betalinger bedre i overensstemmelse med målene i politikken.
I
dag går 80 % af de direkte betalinger til 20 % af Unionens landbrugere.
Det drøftes også, hvordan vi
kan reducere forskellene i landbrugsstøtte mellem medlemsstaterne. Ændringer af systemet for direkte
betalinger vil kunne åbne for muligheden for at målrette betalingerne efter de forventede resultater på
områder som bæredygtig landbrugsproduktion i mindre indbringende regioner eller bjergrige regioner,
fokus på små- og mellemstore bedrifter, investeringer i bæredygtige og ressourceeffektive
produktionssystemer og bedre koordinering med foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.
Fastholdelse af det nuværende
udgiftsniveau
på
ca. 400 mia. EUR
5
til den fælles landbrugspolitik over
perioden svarende til ca. 37 % af den gældende flerårige finansielle ramme og mere målrettethed ville
gøre det muligt at
støtte navnlig små og mellemstore bedrifter, så de kan vokse,
med positiv
afsmittende effekt på landområderne til følge.
Reduktion af midlerne til den fælles landbrugspolitik med 30 % vil svare til
ca. 120 mia. EUR
over
perioden for den kommende flerårige finansielle ramme eller ca. 11 % af den gældende ramme. Der er en
risiko for, at dette scenarie vil medføre et fald på 10 % i den gennemsnitlige landbrugsindkomst i en
række medlemsstater og potentielt et mere udtalt fald i indkomsten i specifikke sektorer.
Reduktion af midlerne til den fælles landbrugspolitik med 15 % vil svare til
ca. 60 mia. EUR
over
perioden for den kommende flerårige finansielle ramme eller ca. 5,5 % af den gældende ramme.
Reduktionen af den gennemsnitlige landbrugsindkomst vil være mere begrænset i dette scenearie, men
der er stadig en risiko for, at det vil have væsentlig betydning for visse sektorer afhængig af de valg, der
træffes.
Disse scenarier kan ikke betragtes isoleret. Uanset størrelse bør en reduktion af de direkte betalinger
ledsages af mere målrettet anvendelse af det resterende budget, f.eks. via øget fokus på små og
mellemstore bedrifter og bedre koordinering med foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.
Desuden skal Unionen kunne gennemføre sine
internationale mål.
Den Europæiske Union
og dens medlemsstater er samlet set verdens største ydere af udviklingsbistand. EU's borgere
forventer, at Europa spiller en førende rolle i verden med henblik på at fremme god
regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og bæredygtig
5
Ca. 27 mia. EUR heraf, svarende til ca. 7 % af rammebeløbet til den fælles landbrugspolitik, er på forhånd
tildelt Det Forenede Kongerige.
13
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0015.png
økonomisk udvikling. De ønsker, at Europa skal medvirke til at skabe stabilitet og sikkerhed,
navnlig i Europas nærmeste nabolande. De ønsker, at Europa skal stille den kritiske masse til
rådighed for at bekæmpe de underliggende årsager til globale udfordringer såsom irregulær
migration og voldelig ekstremisme. De ønsker, at Europa skal fremme en bæredygtig
udvikling, udryddelsen af fattigdom, en bedre regeringsførelse og retsstatsprincippet,
herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. De ønsker, at Europa skal
reagere på kriser, hvad enten de er menneskeskabte eller der er tale om naturkatastrofer. De
ønsker, at Europa skal føre multilaterale drøftelser om spørgsmål af betydning for hele verden
for fortsat at fremme en regelbaseret verdensorden og samarbejdet på områder af fælles
interesse, lige fra økonomi og energi, fred, sikkerhed og forsvar til klimaindsats.
Samtidig er ustabiliteten og konflikterne i vores sydlige naboskabsområde og andre områder
som følge af den globale økonomiske krise blevet forværret. Derved er
migrationspresset
øget, idet flere mennesker end nogensinde tidligere er på flugt i regionen. Og den situation vil
ikke ændre sig i en overskuelig fremtid. Vi skal konsolidere og styrke den eksterne dimension
af vores indsats for at få styr på migrationen og fremme vækst og jobskabelse.
I den forbindelse skal vi bestræbe os på at opnå intelligent synergi med internationale
finansielle institutioner og nationale erhvervsfremmende banker og udviklingsbanker for at
sikre, at knappe ressourcer anvendes effektivt og private investeringer om muligt mobiliseres.
Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling – det centrale element i planen for
europæiske eksterne investeringer – er en model, der vil kunne udbygges fremover.
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FINANSIELLE
RAMME
Hvordan kan vi bedst fremme vores interesser i udlandet?
I fremtiden skal Unionen råde over instrumenter, der gør det muligt for den at leve op til de eksisterende
og nye ambitioner og udfordringer. I rammen for 2014-2020 er der afsat ca. 66 mia. EUR på budgettet til
foranstaltninger udadtil. Dette beløb svarer til ca. 6 % af den indeværende flerårige finansielle ramme.
Desuden udgør Den Europæiske Udviklingsfond, som i øjeblikket står uden for Unionens budget, det
vigtigste instrument, med hvilket der ydes udviklingsbistand til landene i Afrika, Vestindien og
Stillehavet samt til de oversøiske lande og territorier. De samlede finansielle midler under den 11.
Europæiske Udviklingsfond beløber sig til ca. 31 mia. EUR for perioden 2014-2020.
Fremtidige scenarier:
En
forøgelse af den nuværende finansieringsvolumen til eksterne instrumenter med over
100 mia. EUR
i løbet af perioden vil gøre det muligt for EU at opfylde de eksisterende og nye
ambitioner,
der spænder fra internationalt samarbejde, migrationsstyring, investeringsprojekter,
regeringsførelse, menneskerettigheder og retsstatsprincippet til fremme af målene for bæredygtig
udvikling, humanitær bistand, kriserespons og konfliktforebyggelse. Der skal i den forbindelse lægges
særlig vægt på at støtte EU's strategi for det vestlige Balkan såvel som EU's stabiliseringsindsats i dets
naboskabsområde og i Afrika.
Gennem en betydelig
forenkling og strømlining af eksterne instrumenter
vil budgettet for eksterne
relationer kunne anvendes mere effektivt og virkningsfuldt. F.eks. kunne Den Europæiske
Udviklingsfond integreres i den flerårige finansielle ramme, forudsat at dette afspejles i det samlede
udgiftsloft, og at den nuværende fleksibilitet bevares.
Budgettet for eksterne forbindelser skal også ses i lyset af EU's og dets medlemsstaters fælles
tilsagn
om senest i 2030 at afsætte 0,7 % af bruttonationalindkomsten til officiel udviklingsbistand.
For
den kommende
flerårige finansielle ramme
ville dette medføre en yderligere indsats i størrelsesordenen
40 mia. EUR over en periode på syv år – uden Det Forenede Kongeriges deltagelse. Dette gælder under
forudsætning af, at EU
bibeholder
sin nuværende andel på 20 % af den officielle udviklingsbistand.
14
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
4. Modernisering af EU-budgettet
Ovennævnte prioriteter og politiske valgmuligheder viser, hvilke valg der skal træffes for det
fremtidige EU-budget. Disse valg vil afgøre størrelsen af og ambitionsniveauet for EU-27's
første flerårige finansielle ramme. Valgene vil være afgørende for ambitionsniveauet for
Europa og i hvilket omfang, Unionen er i stand til at indfri løfterne i Bratislava-dagsordenen.
Den kommende finansielle ramme skal have en tilstrækkelig størrelse og være tilstrækkeligt
fleksibel. Den skal være stor nok til at håndtere nye prioriteter og tage højde for Det Forenede
Kongeriges udtræden. Det underskud, der opstår som følge af Det Forenede Kongeriges
udtræden, skal dækkes ligeligt gennem "nye midler" og besparelser i de eksisterende
programmer. Rammen skal
kombinere forholdsmæssige besparelser og omfordelinger i
EU-budgettet med en vilje til at stille supplerende midler til rådighed til at gennemføre
nye prioriteter.
Det står endvidere klart, at virkningerne af EU-budgettet ikke kun afhænger af dets størrelse,
men også af udformningen og gennemførelsen af programmerne.
Europæisk merværdi,
forbedret performance og forenkling
har central betydning for et moderniseret og effektivt
EU-budget. En yderligere strømlining af regler og procedurer vil medvirke til at opfylde dette
mål. EU's udgiftsprogrammer skal afspejle vores vilje til at sikre, at hver enkelt euro bruges
på den mest effektive måde, og at resultaterne hurtigt får konkret virkning.
En forudsætning for dette er, at f.eks.
garantier, lån eller finansielle instrumenter
udnyttes
bedst muligt. Den styrkede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer spiller eksempelvis
en vigtig rolle med hensyn til at katalysere private investeringer i hele Europa. Gennem fælles
investeringer i forskning, innovation og infrastruktur kan vi skabe beskæftigelse og vækst og
samtidig yde et bidrag til håndtering af de aktuelle globale udfordringer, hvad angår
klimaændringer, forskning, transport, energi og rumpolitik.
En vellykket anvendelse af disse instrumenter stiller krav om en klar strategi og en mere
strømlinet tilgang. Der vil fortsat være behov for tilskud og støtte til projekter, som ikke
skaber indtægter, f.eks. Erasmus+-udveksling eller humanitær bistand. Garantier og
finansielle instrumenter kan imidlertid have en løftestangseffekt på budgettet, når der er
kommercielle interesser.
15
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0017.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FINANSIELLE
RAMME
Hvordan kan man ved hjælp af finansielle instrumenter
"gøre mere med mindre"?
I Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser blev det understreget, at garantier og finansielle
instrumenter yder et vigtigt bidrag til at "gøre mere med mindre". F.eks. forventes Den Europæiske Fond
for Strategiske Investeringer at mobilisere mere end 500 mia. EUR, som vil give en
saltvandsindsprøjtning til den europæiske økonomi. Den aktuelle situation for EU's markedsbaserede
instrumenter er imidlertid temmelig uoverskuelig med næsten 40 finansielle instrumenter og tre
budgetgarantier og garantifonde, der forvaltes centralt, og en andel svarende til ca. 4 % af den
indeværende flerårige finansielle ramme. Alene på området for små og mellemstore virksomheder
forvaltes syv finansielle instrumenter centralt, og flere hundrede er under delt forvaltning. Her er der et
klart potentiale for rationalisering og øget effektivitet.
En mulighed for at forbedre effektiviteten og virkningen af instrumenter, der har til formål at yde
investeringsstøtte i EU, kunne være at integrere dem i ét
enkelt investeringsstøtteinstrument.
Dette ville
yderligere styrke Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, hvilket ville have en positiv
indvirkning på investeringsomfanget, den økonomiske vækst og beskæftigelsen i hele EU.
En øget anvendelse af finansielle instrumenter og budgetgarantier ville kunne
mere end fordoble
de
mobiliserede investeringer i løbet af den kommende flerårige finansielle
ramme
til 2 000 mia. EUR.
Budgetmæssig
fleksibilitet
er et andet centralt princip, der skal ligge til grund for den
kommende flerårige finansielle ramme. Den bliver en afgørende faktor for tilpasningen til nye
behov og ustabile geopolitiske og indenlandske forhold. De særlige instrumenter, der bygger
videre på eksisterende mekanismer, vil fortsat være af afgørende betydning for imødegåelsen
af nye udfordringer såsom migration og humanitær bistand. Derudover er der meget, der taler
for at tage de eksisterende mekanismer op til fornyet overvejelse, således at de tildelte
budgetter effektivt understøtter de europæiske prioriteter. På nuværende tidspunkt er dette
ikke altid tilfældet, eftersom en del af de i den flerårige finansielle ramme fastsatte
budgetmæssige forpligtelser på et senere tidspunkt annulleres. Det kan der være en række
årsager til, f.eks. forsinkelser i iværksættelsen af projekter, formelle fejl i gennemførelsen af
projekter eller fejl i anmodningerne om godtgørelse. Som følge heraf udnyttes EU's budget
ikke fuldt ud til at understøtte EU's mål og tilføre en europæisk merværdi. Herved forspilder
vi en mulighed for at understøtte vores fælles prioriteter.
16
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0018.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FINANSIELLE
RAMME
Hvordan udnyttes frigjorte midler bedst?
Som det er nu, annulleres midler, der er afsat på EU-budgettet, men som i sidste ende ikke anvendes i
forbindelse med gennemførelsen af EU-programmer. Disse midler trækkes dernæst fra de årligt
beregnede bruttobidrag fra medlemsstaterne i forhold til den fulde gennemførelse af
budgetforpligtelserne.
I stedet for at annullere disse beløb kunne de anvendes til en
EU-reserve.
Denne reserve kunne
anvendes til at gennemføre fælles prioriteter og løse fælles problemer. Ifølge de nuværende skøn
ville
der i løbet af en syvårig periode kunne stilles ca. 21-28 mia. EUR til rådighed via denne mekanisme.
I 2015 kunne disse beløb f.eks. have været anvendt til at finansiere Den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer og afhjælpe det investeringsunderskud, der var opstået som følge af finanskrisen. Det ville
have gjort det muligt at undgå nedskæringer i midlerne til værdifulde programmer som Horisont 2020
eller Connecting Europe-faciliteten. Ligeledes kunne reserven i 2016 have været anvendt til at støtte
oprettelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, der krævede brug af al fleksibiliteten i EU-budgettet
såvel som særskilte bidrag fra medlemsstaterne. Det ville også have gjort det muligt hurtigt at mobilisere
flere midler til at håndtere migrationskrisen.
I en verden præget af hastige forandringer vil der stadigt hyppigere finde uforudsigelige begivenheder
sted. Med en EU-reserve vil vi kunne reagere hurtigere og med større beslutsomhed på denne udvikling.
Om ti år vil vi stadig være i gang med gennemførelsen af den kommende finansielle ramme. Denne
langsigtede stabilitet er en fordel, men også en begrænsning. En EU-reserve vil udgøre et stærkt og
fleksibelt nyt redskab, som vi kunne anvende til at reagere på uforudsete begivenheder og nødsituationer
på områder som sikkerhed og migration.
Endelig blev det i den offentlige debat foreslået, at udbetalingen af EU-budgetmidler kunne
knyttes sammen med
overholdelsen af de værdier, som er fastsat i EU-traktatens artikel
2,
nærmere bestemt situationen med hensyn til opretholdelsen af retsstatsprincippet i
medlemsstaterne. Nogle hævdede endog, at alvorlige overtrædelser af EU-retten bør have
konsekvenser og føre til suspension af betalinger fra EU-budgettet.
Unionen er et retssamfund, og dets værdier udgør selve grundlaget for dens eksistens. De
præger hele dens retlige og institutionelle struktur og alle dens politikker og programmer.
Respekten for disse værdier skal derfor sikres i alle områder af Unionens politik. Dette gælder
også for EU's budget, da respekten for de grundlæggende værdier er en afgørende
forudsætning for en forsvarlig økonomisk forvaltning og en effektiv EU-finansiering.
Respekten for retsstatsprincippet er både af betydning for de europæiske borgere og for
iværksætteri, innovation og investeringer. Den europæiske økonomi blomstrer bedst dér, hvor
den juridiske og institutionelle ramme er i fuld overensstemmelse med EU's fælles værdier.
17
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0019.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FINANSIELLE
RAMME
Bør EU-finansieringen i øget omfang være underlagt betingelser?
EU-budgettets potentiale kan kun udnyttes fuldt ud, hvis det økonomiske, lovgivningsmæssige og
administrative miljø i medlemsstaterne er gunstigt.
Derfor kræves det i henhold til den indeværende flerårige finansielle ramme, at medlemsstaterne og
støttemodtagerne påviser, at den lovgivningsmæssige ramme for økonomisk forvaltning er solid, at den
relevante EU-lovgivning gennemføres korrekt, og at den nødvendige administrative og institutionelle
kapacitet for at sikre en vellykket EU-finansiering er til stede.
Desuden kan en politisk konditionalitet
fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne på områder, hvor der er betydelige stordriftsfordele eller
eksterne virkninger. Med den indeværende flerårige finansielle ramme blev der også indført nye
bestemmelser, således at situationer, hvor EU-finansieringens effektivitet undergraves af uforsvarlige
økonomiske og finanspolitiske politikker, kunne undgås.
Den nye flerårige finansielle ramme giver lejlighed til at vurdere, om disse principper har skabt et
forsvarligt grundlag for resultater. Dette er også det rette tidspunkt til at overveje, hvordan relationen
mellem EU-finansiering og respekten for EU's grundlæggende værdier kan styrkes.
En sådan mekanisme skal imidlertid være gennemsigtig, forholdsmæssig og juridisk vandtæt. Selv om de
i princippet kunne gælde for alle relevante politikområder, der indebærer udgifter afholdt over EU-
budgettet, skal eventuelle finansieringsbetingelser være præcise, rimelige og udvise en tilstrækkelig
forbindelse mellem de pålagte betingelser og formålet med finansieringen. I denne debat vil der også
skulle tages hensyn til, hvilke følger medlemsstaternes mulige overtrædelser af grundlæggende værdier
eller retsstatsprincippet har for de enkelte modtagere af EU-finansiering, f.eks. for Erasmus-studerende,
6
forskere og civilsamfundsorganisationer, som ikke er ansvarlige for disse overtrædelser .
6
Dette ville være i overensstemmelse med logikken i artikel 7, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,
hvori det bestemmes, at enhver suspension af medlemsstaternes rettigheder "skal tage hensyn til [...] mulige
følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser."
18
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0020.png
5. Finansiering af EU-budgettet
Debatten om den finansielle ramme for perioden efter 2020 vedrører ikke kun spørgsmålet
om, hvad EU's budget anvendes til, men også, hvordan det skal finansieres i fremtiden.
Indtægtssiden af budgettet er løbet ind i vanskeligheder, og forbindelsen mellem EU-
budgettets mål og den måde, hvorpå det finansieres, er gradvist blevet svækket.
EU-budgettets finansieringskilder
% af bruttonationalindkomst
1,2
%
1,0
%
0,8
%
0,6
%
0,4
%
Finansielle bidrag
Told
Statistisk beregnede egne
indtægter fra moms
Egne indtægter fra BNI
Andre indtægter
Gennem en reform af EU-budgettets indtægtsside kan debatten i højere grad fokuseres på
målene og på de områder, hvor EU kan tilføre en reel merværdi
7
.
7
Se rapporten med titlen "EU's fremtidige finansiering", der blev fremlagt i januar 2017 af en gruppe på højt
plan oprettet i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen og under ledelse af Mario
Monti.
19
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0021.png
VALGMULIGHEDER FOR DEN KOMMENDE FINANSIELLE
RAMME
Hvad kan nye egne indtægter bidrage med til EU-budgettet?
Emissionshandelssystemet:
EU's emissionshandelssystem er hjørnestenen i EU's klimapolitik.
Medlemsstaterne bortauktionerer kvoter, der indkøbes af virksomheder for at dække deres
drivhusgasemissioner. En del af indtægterne fra bortauktioneringen af kvoter kunne stilles til rådighed
for EU-budgettet. Afhængigt af markedsprisen for kvoter, kunne en del af indtægterne fra
emissionshandelssystemet generere indtægter på skønsmæssigt mellem 7 mia. EUR og 105 mia. EUR
over en periode på syv år.
Momsbaserede egne indtægter:
Moms er en forbrugsafgift, der opkræves på grundlag af merværdien
af alle varer og tjenesteydelser, der omsættes i EU. I dag afhænger de egne indtægter, der er baseret på
denne afgift, af meget komplekse statistiske beregninger. En reform af de egne indtægter kunne føre til
en opkrævning på grundlag af en forenklet momsbase. Indtægterne fra de nuværende momsbaserede
egne indtægter beløber sig i øjeblikket til ca. 105-140 mia. EUR over en periode på syv år og ville kunne
tilpasses gennem en kalibrering af momsbidragssatsen, afhængigt af de krævede niveauer.
Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag:
Store virksomheder har en enorm fordel af det indre
marked. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et sæt fælles regler til beregning af
virksomheders skattepligtige overskud i EU. Et bidrag baseret på et harmoniseret
selskabsskattegrundlag, eventuelt med en digital komponent, ville styrke forbindelsen mellem fordelene
ved det indre marked og finansieringen af Unionen. Den enkelte medlemsstat ville fortsat have mulighed
for at beskatte sin andel af overskuddet efter sin egen nationale skattesats. Afhængigt af den valgte
model og den anvendte sats, ville en skat, der er knyttet til det fælles konsoliderede
selskabsskattegrundlag, kunne generere mellem 21 og 140 mia. EUR over en periode på syv år,
eksklusive de forventede indtægter som følge af mindsket skatteunddragelse.
Møntningsgevinst
er betegnelsen for centralbankernes og regeringernes indtægter fra udstedelsen af
penge. Da Den Europæiske Centralbanks monetære indtægter fra udstedelsen af euroen er direkte
knyttet til Den Økonomiske og Monetære Union ville den kunne betragtes som en mulig ny egen
indtægt. Et beløb svarende til en del af nettofortjenesten fra de nationale centralbankers andele af
euroområdets monetære indtægter – udbetalt fra medlemsstaternes statskasser – kunne stilles til rådighed
for EU-budgettet i form af et nationalt bidrag.
En lignende logik blev anvendt i forbindelse med de
indtægter, der blev genereret af Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes centralbanker fra
akkumulerede græske statsobligationer, da Eurogruppens ministre i 2012 nåede til enighed om en
overførsel til Grækenland af et beløb svarende til de indtægter, som eurosystemet (Den Europæiske
Centralbank og medlemsstaternes centralbanker) genererede fra deres beholdninger af græske
statsobligationer.
Afhængigt af den anvendte procentsats, kan de anslåede indtægter fra
møntningsgevinsten beløbe sig til mellem 10,5 mia. EUR (10 %) og 56 mia. EUR (50 %) over en
periode på syv år.
Med nye egne indtægter kunne der skabes en endnu mere direkte forbindelse til Unionens
politik
8
. Dette kunne navnlig være tilfældet for at fremme målene for bæredygtighed, det
indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union. For eksempel kunne en del af
indtægterne fra emissionshandelssystemet bidrage til EU's mål for bæredygtighed. De
momsbaserede egne indtægter burde forenkles og burde tage hensyn til de igangværende
reformer hen imod et fælles europæisk momsområde. Egne indtægter, der er baseret på en
andel af indtægterne fra det relancerede fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, ville
styrke forbindelsen mellem fordelene ved det indre marked og finansieringen af EU's budget.
8
Ændringer af afgørelsen om egne indtægter, der er nødvendige for at reformere systemet, kræver
enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet, og skal ratificeres af alle medlemsstaterne i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige krav. Sådanne ændringer er tidligere blevet foretaget inden
for rammerne af den pakke, der ledsager hver enkelt ny flerårig finansiel ramme. Ændringer i loftet over egne
indtægter ville sandsynligvis være nødvendige for at dække den finansielle forpligtelse i forbindelse med lån
eller finansielle faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, den nye stabiliseringsfunktion og den
mulige integration af Den Europæiske Udviklingsfond i den flerårige finansielle ramme.
20
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
En del af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra udstedelsen af penge kunne ligeledes
udgøre en ny indtægtskilde for EU-budgettet. Der ses i øjeblikket nærmere på yderligere egne
indtægter, herunder dem, der er anført i Monti-rapporten.
Det Forenede Kongeriges udtrædelse vil give mulighed for en radikal forenkling af budgettets
indtægtsside. Den hidtidige rabat til Det Forenede Kongerige samt rabatterne til andre
medlemsstater, der bidrog til finansieringen af korrektionen til fordel for Det Forenede
Kongerige, gjorde budgettets indtægtsside mere kompleks og mindre gennemsigtig. Der er nu
gode argumenter for at afskaffe alle disse korrektioner som led i en retfærdig og afbalanceret
budgetpakke.
6. Betydningen af den rigtige tidsplan
For at kunne vise, at EU er klar til at gennemføre den positive dagsorden, der blev
fastlagt i Bratislava og Rom, er det afgørende, at der hurtigt opnås en politisk aftale om
et nyt og moderniseret EU-budget.
Dette ville vise, at EU-27 efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse i 2019 er forenet, har en
klar fornemmelse af formål og retning og er klar til at handle. Og nye programmer ville
således have de bedst mulige chancer for at komme godt fra start, køre efter planen fra den 1.
januar 2021 og hurtigt omsætte de politiske mål til konkrete resultater.
Det er ikke kun politisk ønskeligt at indgå en aftale snarest muligt. Det er også en praktisk
nødvendighed. Alle vores partnere og modtagere af EU-finansiering samt nationale og
regionale myndigheder har behov for retlig og finansiel sikkerhed. De har brug for tid til at
forberede gennemførelsen af de nye programmer. Den sene vedtagelse af den indeværende
finansielle ramme førte til betydelige forsinkelser i iværksættelsen af nye programmer og
dermed opfyldelsen af vores finansieringsprioriteter.
Offeromkostningerne ved sådanne forsinkelser er høje. En gnidningsløs overgang til den nye
flerårige finansielle ramme vil være afgørende for at fastholde fremdriften i den økonomiske
genopretning og gøre det muligt for Unionen fortsat at handle hurtigt og beslutsomt på de
mange områder, hvor en hurtig reaktion er nøglen til succes.
Vi skal derfor sikre, at erfaringerne fra den indeværende ramme ikke gentager sig.
En aftale om den næste flerårige finansielle ramme i 2019 ville ikke blot sende et signal om,
at EU-27 er stærkt, forenet og i stand til at opnå overbevisende resultater, den ville også sikre
forudsigelighed og kontinuitet i finansieringen til gavn for alle.
21
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0023.png
HVORFOR ER DET NØDVENDIGT AT UNDGÅ FORSINKELSER?
Iværksættelsen af programmerne under de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020 blev
betydeligt forsinket. Lovgivningen vedrørende de sektorspecifikke programmer blev først afsluttet i
december 2013, selv om der var opnået enighed om den flerårige finansielle ramme allerede i første halvår
af 2013. Dette forsinkede vedtagelsen af de detaljerede bestemmelser, der var nødvendige for
programmernes gennemførelse i praksis, ligesom de efterfølgende forhandlinger med medlemsstaterne om
partnerskabsaftalerne blev forsinket.
Som følge heraf blev også investeringer og støtten til meget nødvendige projekter og reformer forsinket.
Dertil kom, at forpligtelsesbevillingerne ved begyndelsen af den indeværende periode var blevet
væsentligt sænket.
Udviklingen i forpligtelseslofter for perioden 2000-2020 (løbende priser)
% af EU's BNI
1,30 %
1,30%
1,25 %
1,25%
1,20 %
1,20%
1,27 % af BNP = 1,24 % af BNI,
ekskl. FISIM (indirekte målte
finansielle formidlingstjenester)
1,23 % af BNI,
inkl. FISIM
1,20 % af BNI
(
det europæiske
nationalregnskabssystem
1,15 %
1,15%
1,10 %
1,10%
1,05 %
1,05%
Gennemsnit
2000-2006:
1,09 %
Gennemsnit
2007-2013:
1,12 %
1,00 %
1,00%
Gennemsnit
2014-2020:
1,03 %
Commitment
Forpligtelseslof
ceilings
ter
0,95 %
0,95%
0,90 %
0,90%
Revision i 2015
0,85 %
0,85%
Forsinkelser har reelle konsekvenser for mennesker.
Retsakterne vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed blev
først vedtaget i 2014. Det betød, at udpegelsen af myndigheder og vedtagelsen af programmer først fandt
sted i 2015. Som følge af disse forsinkelser var medlemsstaterne ikke i stand til at iværksætte projekterne
til tiden.
Dette havde en indvirkning på modtagelses- og indkvarteringskapaciteten i
medlemsstaterne samt på grænseforvaltningen.
Forsinkelserne gjorde det meget vanskeligt for de
græske myndigheder at anvende EU-finansiering til at forberede sig på krisen i 2015.
Indkvarteringscentrene stod ikke klar. Betingelserne for at modtage flygtninge var ikke tilfredsstillende,
da en stor strøm af personer med behov for beskyttelse ankom til de græske øer mellem juni og
september 2015. Samtidig havde andre medlemsstater, f.eks. Sverige og Østrig, ikke EU-finansiering til
rådighed til at indkvartere personer, der var ankommet via Balkanruten. EU var i disse vanskelige tider
nødt til at yde nødhjælp for at støtte de pågældende medlemsstater.
22
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0024.png
En
række internationale foranstaltninger under Erasmus+-programmet kunne ikke gennemføres i 2014
som følge af den sene vedtagelse af den seneste finansielle ramme. Det betød, at ca.
25 000-30 000
udvekslingsophold for studerende og lærere fra medlemsstaterne og vores partnerlande, der var
planlagt for 2014, ikke kunne finde sted det pågældende år.
Hvis der opstod forsinkelser for hele
programmet, ville helt op til
1 000 000 unge mennesker ikke kunne deltage i en udveksling inden for
rammerne af Erasmus+ i 2021.
Forsinkelser i gennemførelsen af det næste rammeprogram for forskning ville betyde
tab af ca. 5 000
forskerstillinger pr. måned
(ca. 3-4 % af det samlede antal forskerstillinger i EU) og yderligere 7 000
arbejdspladser i økonomien som helhed. I den samme periode ville mere end 200 forskningspublikationer
ikke blive udgivet, herunder omkring 100 artikler med stor indholdsværdi.
Forsinkelser i udvælgelsen af projekter
i den tidlige fase af gennemførelsen af
samhørighedsprogrammerne ville betyde, at
mere end 100 000 projekter ikke ville kunne iværksættes
rettidigt.
De berørte områder ville blandt andet være erhvervsstøtte, energieffektivitet, sundhed,
uddannelse og social inklusion.
Forsinkelserne ville endvidere have en stærk indvirkning på en række store infrastrukturprojekter.
Rumprogrammer som Galileo og Copernicus har lange investeringscyklusser. De har derfor brug for
forudsigelighed, hvad angår offentlige indkøb.
En igangværende udbudsprocedure for en række
Galileo-satellitter vil blive afsluttet i 2019 og kan først gennemføres fuldt ud, når de nye juridiske og
budgetmæssige krav er helt på plads.
Et andet eksempel på, at forsinkelser i opnåelsen af enighed om en ny finansiel ramme fører til negative
virkninger, er
Rail Baltica.
Formålet med projektet er at anlægge en
meget vigtig jernbaneforbindelse i
de baltiske lande,
og projektet skal være afsluttet senest i 2025/2027. De nødvendige, større indkøb til
anlægsarbejdet skal kunne iværksættes i 2021. Dette er en forudsætning for fuldførelsen af et projekt, der
forbinder fem millioner indbyggere i de baltiske lande med resten af Europa.
Højhastighedstogforbindelsen vil samtidig gøre det muligt at transportere gods ad jernbane direkte fra
Finland til Tyskland, Benelux og Adriaterhavet.
Det forventes, at
Brenner-basistunnellen
er fuldført i 2027, og at jernbaneanlægsarbejderne bliver
iværksat under den næste flerårige finansielle ramme. Det drejer sig om et meget vigtigt projekt, der skal
overflytte halvdelen af de 2,2 millioner lastbiler på Brenner-motorvejen fra vej til jernbane. Dette vil
bidrage til at reducere forureningen i dalene mellem München-Innsbruck og Verona.
Den
faste forbindelse under Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland, Evora-Merida-
jernbaneforbindelsen,
der endelig vil forbinde Lissabon og Madrid samt
Lyon-Torino-basistunnellen,
der vil forbinde Frankrigs og Italiens højhastighedsjernbanenet, skal alle være afsluttet ved udgangen af
den næste flerårige finansielle ramme.
Der er ikke plads til forsinkelser i planlægningen af eller indkøb til sådanne projekter alene som følge af en
sen vedtagelse af den næste flerårige finansielle ramme.
KONKLUSION
Den flerårige finansielle ramme efter 2020 bliver en lakmusprøve for EU-27. Når stats- og
regeringscheferne mødes for at træffe beslutninger om Europas fremtid i Sibiu, Rumænien,
den 9. maj 2019, skal
EU-27 være en handlekraftig Union.
Hvis der gøres
afgørende
fremskridt med den finansielle ramme
indtil da, vil det vise, at Unionen kan bygge bro
mellem politiske prioriteter og håndgribelige resultater for alle europæere.
En rettidig aftale om en ny, moderniseret finansiel ramme vil kun være mulig gennem et
stærkt lederskab fra EU's stats- og regeringschefer og gennem et tæt samarbejde med Europa-
Parlamentet helt fra starten. Det Europæiske Råds møder i oktober 2018 og december 2018
kommer til at udgøre vigtige milepæle i denne proces.
Kommissionen er rede til at varetage sin rolle fuldt ud. Vi har lyttet til EU-institutionerne,
medlemsstaterne, de nationale parlamenter og repræsentanterne for de mange interessenter,
der er berørt af det fremtidige budget. Vi vil fortsætte med at lytte, også i de kommende
23
 kom (2018) 0098 - Ingen titel
1857243_0025.png
måneder.
Alle valgmuligheder og tal i denne meddelelse er forslag og eksempler, som
skal stimulere til en åben debat. De afspejler ikke Kommissionens endelige standpunkt.
De endelige beslutninger om den flerårige finansielle ramme træffes af de europæiske stats-
og regeringschefer med Europa-Parlamentets godkendelse.
Vores forslag vil uddybe de ideer, der præsenteres i denne meddelelse, og de vil give et solidt
grundlag for at nå til en rettidig aftale mellem alle medlemsstaterne med Europa-Parlamentets
godkendelse. Udgangspunktet vil være de prioriteter, som stats- og regeringscheferne i
fællesskab har aftalt.
Forslagene vil klart vise de finansielle konsekvenser af disse prioriteter. Opretholdelsen af
denne forbindelse er afgørende for troværdigheden af EU's fremtidige budget. Hvis Unionen
beslutter at gøre mindre, vil et mere begrænset budget være tilstrækkeligt.
Men når Unionen beslutter sig for at gøre mere, skal dette have finansielle
konsekvenser.
EU-borgerne forventer en stærk Union, der er i stand til at tage fremtidens udfordringer op, og
et budget, der gør det muligt at opnå resultater.
Stats- og regeringscheferne skal yde deres
bidrag til at opfylde disse forventninger.
Kommissionen opfordrer stats- og regeringscheferne til at:
understøtte en
ny og moderniseret flerårig finansiel ramme,
som tjener et
Europa, der
beskytter, styrker og forsvarer
støtte fuldt op om de
prioriteter,
der blev opnået enighed om den 16. september
2016 i Bratislava og den 25. marts 2017 i Romerklæringen
anerkende, at det for at omsætte disse prioriteter til finansielle betingelser er
nødvendigt at have et budget af en tilstrækkelig størrelse,
som understøttes af en
intelligent blanding af forholdsmæssige besparelser, omfordelinger og nye midler
understøtte en reform af
indtægtssiden
af EU-budgettet, der som led i en
afbalanceret, samlet pakke for den næste flerårige finansielle ramme skal føre til
en
afskaffelse af korrektionerne
og skabe en tættere tilknytning til Unionens
konkrete politiske mål
give tilsagn om at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og
Kommissionen om konkrete forslag til den flerårige finansielle ramme med en
fast forventning om, at Kommissionen fremlægger sit forslag
senest i
begyndelsen af maj 2018
forpligte sig til at gøre
afgørende fremskridt
med hensyn til den flerårige
finansielle ramme indtil deres møde i Sibiu den 9. maj 2019, således at EU-27
kan komme bedst muligt fra start.
24