kom (2018) 0130 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0130
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 13.3.2018

COM(2018) 130 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET

OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

{SWD(2018) 67 final}

kom (2018) 0130 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder

1. Indledning

I sin tale om Unionens tilstand den 9. september 2015 foreslog formand Jean-Claude Juncker

at oprette en europæisk søjle for sociale rettigheder

, som tager højde for de skiftende vilkår i

de europæiske samfund og udviklingen i arbejdsverdenen.

Efter en bred offentlig høring i 2016 af borgerne, arbejdsmarkedsparterne, civilsamfundet,

medlemsstaterne og EU-institutionerne

blev den europæiske søjle for sociale rettigheder

oprettet

Europa-Parlamentet,

Rådet

Kommissionen

den

17. november 2017 på det sociale topmøde i Göteborg om retfærdig beskæftigelse og vækst .

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er tænkt som en ny måde at sikre opadgående

konvergens

mod

bedre

arbejds-

leveforhold

EU.

I søjlen er der fastsat tyve væsentlige principper og rettigheder om lige muligheder og adgang

til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion.

Det Europæiske Råd godkendte den 14. december 2017 konklusionerne fra det sociale

topmøde og understregede, at den europæiske søjle om sociale rettigheder bør gennemføres

både på EU- og medlemsstatsniveau under hensyntagen til deres respektive kompetencer.

Det

Europæiske Råd opfordrede også Kommissionen til at foreslå passende overvågning .

Denne

meddelelse er et svar på denne opfordring og skitserer vejen frem.

https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-

social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da

Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen et første udkast til den europæiske søjle for sociale rettigheder og

indledte en offentlig høring. Kommissionen modtog mere end 16 500 onlinesvar og næsten 200 positionspapirer.

Høringen

blev

afsluttet

med

konferencen

"Going

Forward

Together"

den

23. januar 2017. Som en del af høringen vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om søjlen den

19. januar 2017 (2016/2095(INI). Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en udtalelse den

25. januar 2017 (SOC/542-01902-00-01-ac). Regionsudvalget vedtog en udtalelse den 11. oktober 2016 (CDR

2868/2016).

http://www.socialsummit17.se/

Det Europæiske Råd understregede den 14. december 2017 følgende: "Der blev på det sociale topmøde i

Göteborg mindet om behovet for at sætte mennesket i centrum, videreudvikle Unionens sociale dimension på

grundlag af et fælles engagement og fastlagte beføjelser og fremme konvergens gennem en indsats på alle

niveauer,

også

fra

arbejdsmarkedets parter. Som et første skridt fremad bør følgende fremmes: gennemførelse af den europæiske

søjle for sociale rettigheder på EU-plan og medlemsstatsplan under hensyntagen til deres respektive beføjelser;

Kommissionen opfordres til at foreslå passende overvågning (…)."

2. Fremme af den europæiske søjle for sociale rettigheder:

Oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder er en del af en bredere debat om

Europas

fremtid,

som

blev

indledt

ved

Kommissionens

hvidbog

1. marts 2017 . Spørgsmålet om, hvordan man styrker og moderniserer den europæiske sociale

model, når man står over for fundamentale ændringer – såsom nye teknologier, globalisering og en

aldrende befolkning – er et af de vigtigste spørgsmål, der blev stillet i hvidbogen, samt i

Kommissionens oplæg om Europas sociale dimension og om styring af globaliseringen .

På topmødet i Rom, hvor man fejrede 60-årsdagen for EU's oprettelse, gentog lederne deres

engagement for at fremme et socialt Europa .

I denne bredere debat er den europæiske søjle for

sociale rettigheder både en milepæl i opbygningen og konsolideringen af et socialt Europa og

et referencepunkt på vejen til Sibiu, hvor EU's ledere mødes i maj 2019 for at drage

konklusioner om Europas fremtid forud for det næste valg til Europa-Parlamentet.

Det er altid blevet betragtet som en fælles politisk forpligtelse og et fælles politisk ansvar at

opnå resultater med den europæiske søjle for sociale rettigheder. EU-institutionerne,

medlemsstaterne,

offentlige

myndigheder,

arbejdsmarkedsparterne

civilsamfundsorganisationerne på alle niveauer spiller en afgørende rolle i overensstemmelse

med deres kompetencer.

På EU-niveau er Kommissionen fast besluttet på at

integrere prioriteterne i den europæiske

søjle for sociale rettigheder i alle EU-politikker.

Den anvender allerede eksisterende

værktøjer og processer med henblik herpå, og den har allerede fremlagt adskillige målrettede

initiativer inden for EU's kompetenceramme, hvoraf nogle stadig mangler at blive vedtaget af

EU's medlovgivere.

Kommissionen er ligeledes opsat på at

støtte medlemsstaterne, arbejdsmarkedsparterne

og civilsamfundsorganisationerne i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder

på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Et arbejdsdokument fra Kommissionens

tjenestegrene, som offentliggøres sammen med denne meddelelse, minder om de retlige rammer,

de respektive funktioner på nationalt niveau og EU-niveau samt allerede trufne foranstaltninger for

hvert af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder .

COM(2017) 2025 final.

COM(2017) 206 final.

COM(2017) 240 final.

I Romerklæringen af 25. marts 2017 erklærede EU's ledere: "I disse foranderlige tider og i bevidstheden om

vores borgeres bekymringer forpligter vi os på Romdagsordenen og lover at arbejde hen imod:

… Et socialt

Europa: En Union, der på grundlag af bæredygtig vækst fremmer økonomiske og sociale fremskridt såvel som

samhørighed og konvergens, og samtidig fastholder det indre markeds integritet. En Union, der tager hensyn til

de forskelligartede nationale systemer og arbejdsmarkedsparternes centrale rolle. En Union, der fremmer

ligestilling mellem kvinder og mænd såvel som rettigheder og lige muligheder for alle. En Union, der bekæmper

arbejdsløshed, forskelsbehandling, social udstødelse og fattigdom. En Union, hvor unge får den bedste

uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet.

En Union, der bevarer vores kulturarv og

fremmer kulturel mangfoldighed."

SWD (2018) 67.

Overvågning af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder er af

afgørende betydning for at sikre konkrete fremskridt i praksis. Med denne meddelelse foreslår

Kommissionen som supplement til initiativer, der allerede er truffet eller forventes på EU-

niveau, at

intensivere overvågningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder i det europæiske semester for politisk samordning.

Dette kan ske ved

at:

‣

afspejle prioriteter i den europæiske søjle for sociale rettigheder i analysen af trufne

foranstaltninger og fremskridt på nationalt niveau,

‣

yde

teknisk

bistand,

støtte

benchmarking,

fremme udvekslingen af god praksis blandt medlemsstaterne og interessenterne,

‣

screene beskæftigelsesmæssige og sociale resultater på baggrund af den nye sociale

resultattavle og på den måde støtte den bredere proces med opadgående konvergens.

3. Gennemførelse af søjlen på EU-niveau

De sociale prioriteter har været kernen i Kommissionens dagsorden, siden den tiltrådte i

2014.

Indholdet og målsætningerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder bygger på en

række initiativer inden for det beskæftigelsesmæssige og sociale område, som er indført af

Kommissionen i de seneste år, navnlig

‣

Fremme af en ny start for social dialog, som afspejler Kommissionens tilsagn om at

samarbejde tæt med arbejdsmarkedsparterne på alle niveauer.

‣

Forslag om en europæisk tilgængelighedslov med det formål at forbedre et

velfungerende indre marked for tilgængelige produkter og tjenesteydelser ved at fjerne

hindringer skabt af afvigende lovgivning og således lette arbejdet for virksomhederne

og skabe fordele for handicappede eller ældre i EU.

‣

Forslag til direktiv om forbedring af gennemsigtigheden og forudsigeligheden i

arbejdsvilkårene, som forbedrer oplysningerne til arbejdstagerne om deres rettigheder

og samtidig fastsætter nye minimumskrav til forbedring af arbejdsvilkårene.

‣

Revision af udstationeringsdirektivet, som forankrer princippet om "lige løn for lige

arbejde på samme sted", og dermed skaber lige vilkår og forhindrer uretfærdig

konkurrence på det indre marked.

‣

Nye lovgivningsmæssige forslag for at modernisere koordinering af de sociale

sikringsordninger, som især er med til at sikre, at arbejdstagere, som gør brug af deres

ret til fri bevægelighed, ikke mister deres sociale sikringsrettigheder.

‣

Forslag til direktiv om arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner for at

modernisere den eksisterende retlige ramme ved at indføre fædreorlov og plejeorlov,

styrke forældreorloven og udvide retten til at søge om fleksible arbejdsforhold.

‣

Handlingsplanen til bekæmpelse af den

kønsbestemte lønforskel

2017-2019, som

omfatter en række aktiviteter til behandling af de grundlæggende årsager.

Gennemgang af de forskellige dele af lovgivningen inden for sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen, som opdaterer og supplerer de bestemmelser, der beskytter

https://ec.europa.eu/commission/sites/betapolitical/files/social_dimension_of_europe_

overview_of_initiatives_en.pdf

‣

arbejdstagerne mod arbejdsrelaterede sundhedsrisici, herunder eksponering for

kræftfremkaldende stoffer,

Forskellige tiltag til sikring af rettidig adgang til prismæssigt overkommelige,

forebyggende og helbredende

sundhedsydelser

af god kvalitet, herunder de

europæiske netværk af referencecentre, som, siden sidste november, giver mennesker

med sjældne sygdomme adgang til diagnose og behandling i hele EU.

Styrkelse og lancering af ungdomsgarantien for at hjælpe unge med hurtigt at komme i

gang med beskæftigelse eller uddannelse.

Iværksættelse af en lang række initiativer under den nye dagsorden for færdigheder,

som har til formål at udstyre flere mennesker med bedre færdigheder.

Forskellige initiativer til fremme af adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet,

uddannelse og livslang læring som et skridt på vejen mod et

europæisk

uddannelsesområde.

Hvad angår

uddannelse

sigter Kommissionen mod mere ambitiøse mål for dem, der

klarer sig dårligt, og elever, der forlader skolen tidligt, og den overvejer nye mål for

digitale kompetencer og iværksætteri

Af de 22 forslag til retsakter, der siden november 2014 er fremsat på beskæftigelsesområdet

og det sociale område, er 10 forslag blevet vedtaget, og 12 mangler stadig at blive vedtaget af

Rådet og/eller Europa-Parlamentet. Som det fremgår af den fælles erklæring fra Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil der i de kommende måneder blive lagt vægt på at

drage konklusioner om verserende lovgivningsmæssige initiativer og fokusere på resultater og

gennemførelse af de nye initiativer i praksis.

Derudover har Kommissionen integreret de sociale prioriteter over hele linjen ved fuldt ud at

anerkende den sociale dimension i alt, hvad den foretager sig. Dette omfatter:

‣

Det

europæiske semester

for politisk samordning, hvor Kommissionen i højere grad

fokuserer på sociale prioriteter og ligestiller dem med økonomiske mål som kernen i

den årlige cyklus med økonomisk styring, hvor dette års cyklus for første gang også

afspejler prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder

‣

Under samhørighedspolitikken har de sociale prioriteter bred opbakning fra de

europæiske struktur- og investeringsfonde på områder som adgang til

arbejdsmarkedet, social inklusion og uddannelse. Andre finansieringsprogrammer og -

instrumenter som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den

Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede yder støtte til mennesker,

som rammes af omstruktureringer af virksomheder, eller som er i risiko for at lide

alvorlige materielle afsavn.

COM(2017) 673 final.

Den årlige vækstundersøgelse 2018 (COM(2017) 690 final) og meddelelsen om vurderingen af fremskridtene

med strukturreformerne, forebyggelse og korrektion af de makroøkonomiske ubalancer og resultater af de

dybdegående undersøgelser (COM(2018) 120).

‣

Investeringsplanen for Europa ("Juncker-planen"): Social infrastruktur og socialt

udstyr samt strategiske investeringer i sociale virksomheder kan støttes finansielt af

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

‣

Under energiunionen sættes der med pakken om "Ren energi til alle europæere", som

Kommissionen har foreslået, stærkt fokus på forbrugeren og indsatsen skærpes for at

sikre, at overgangen til ren energi er socialt retfærdig, og at ingen bliver ladt i stikken.

Derudover er pakken forbundet med en ny tilgang til at beskytte de sårbare forbrugere,

hvilket også omfatter hjælp til medlemsstaterne med at reducere

energiomkostningerne for forbrugerne ved at støtte investeringer i energieffektivitet.

Dette har også været medvirkende til oprettelsen af et europæisk observatorium for

energifattigdom

‣

Under det digitale indre marked fremlagde Kommissionen konnektivitetsmål for 2025 for at

hjælpe med til at gøre bredbåndsnet med meget høj kapacitet tilgængelig for samfundet som

helhed, især i områder, der halter bagefter, såsom landdistrikter og fjerntliggende områder,

sammen med et stærkt fokus på udvikling af digitale færdigheder. Den sigter også mod at

fremme gratis wi-fi-forbindelse til borgere og besøgende i det offentlige rum gennem sit

WIFI4EU-initiativ.

‣

Desuden indeholder den foreslåede europæiske kodeks for elektronisk kommunikation

bestemmelser til at sikre muligheder for at benytte elektroniske

kommunikationstjenester (herunder bredbånd) som en del af en forsyningspligtydelse.

På området for transportpolitik omfatter mobilitetspakken "Et mobilt Europa" en lang

række initiativer, der bl.a. sikrer ordentlige arbejdsvilkår. Derudover er EU i øjeblikket

i færd med at revidere lovgivningen om passagerrettigheder for at sikre, at mennesker

med reduceret mobilitet får samme adgang til transportydelser som alle andre

passagerer.

Kommissionen foreslog at revidere direktivet om drikkevand, som vil forbedre

adgangen for alle mennesker, særligt sårbare og marginaliserede grupper.

Under

dagsordenen for beskatning

har Kommissionen fremlagt en række initiativer

med sigte på at genoprette retfærdigheden i EU's skattesystem ved at sikre, at alle

virksomheder betaler deres del af skatten der, hvor de skaber deres fortjeneste

EU fremmer via sin handelspolitik grundlæggende arbejdsstandarder, som er vedtaget

på internationalt niveau: foreningsfrihed, retten til kollektive forhandlinger,

EFSI har allerede støttet sådanne projekter for et forventet samlet investeringsbeløb på mere end 10,5 mia.

EUR. 18 sociale infrastrukturprojekter er allerede blevet godkendt i EFSI's infrastruktur- og innovationsvindue,

og det forventes, at de kan mobilisere et samlet beløb på over 6 mia. EUR i investeringer. Disse projekter

omfatter opførelse, udvidelse eller modernisering af skoler og universiteter, klinikker og hospitaler og

prismæssigt overkommelige sociale boliger i lokalsamfundet. I EFSI's vindue for små og mellemstore

virksomheder beløber den samlede forventede investering, der er mobiliseret i den sociale sektor, sig til 4,5 mia.

EUR. For nyligt gjorde EFSI det europæiske program for beskæftigelse og social innovation endnu mere

slagkraftigt for mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Eksempler herpå er direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse, direktivet om obligatorisk automatisk

udveksling af oplysninger på beskatningsområdet og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, direktivet

om landespecifik rapportering vedrørende multinationale selskaber og forslaget om at genoprette det fælles

konsoliderede selskabsskattegrundlag.

ikkediskrimination, bekæmpelse af børnearbejde og tvangsarbejde, arbejdstilsyn,

sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og anstændige arbejdsvilkår. Sociale aspekter

er sammen med økonomiske virkninger, menneskerettigheder og miljøvirkninger også

centrale aspekter i de bæredygtighedsvurderinger, der gennemføres for alle

handelsaftaler.

‣

Det nye europæiske solidaritetskorps giver unge, særligt mindre gunstigt stillede unge,

mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter og være med til at imødekomme

samfundsmæssige behov i Europa, hvilket også gør det muligt for dem at udvikle

deres egne kompetencer og færdigheder.

‣

I forbindelse med stabilitetsstøtteprogrammer er denne praksis blevet etableret siden

tilfældet i Grækenland i 2015 for at sikre, at disse ledsages af en social

konsekvensanalyse.

Desuden er konvergens mod bedre samfundsøkonomiske resultater, social modstandskraft og

retfærdighed, som fremmet af den europæiske søjle for sociale rettigheder, en vigtig del af

bestræbelserne på at styrke og gennemføre

Den Økonomiske og Monetære Union,

som det

fremgik af de fem formænds rapport fra juni 2015

og senere kommissionsforslag

Nedenstående figur 1 giver et overblik over de forskellige måder, hvorpå Kommissionen har

forsøgt at integrere de sociale prioriteter i alt, hvad den gør:

https://ec.europa.eu/commission/publications/five-presidents-report-completing-europes-

economic-and-monetary-union_en

Den 6. december 2017 fremlagde Kommissionen en meddelelse om "Yderligere skridt hen imod fuldførelsen

af Europas Økonomiske og Monetære Union: En køreplan" (COM(2017)821).

Figur 1. Centrale initiativer under den nuværende Kommission på det

beskæftigelsesmæssige og sociale område

Ny start for social dialog

Firpartsaftale

(med Rådet) for at støtte social

dialog på alle niveauer

Det europæiske semester for

politisk samordning og den

sociale resultattavle

Investeringsplan for Europa

Energiunionen, det digitale

indre marked, transport; revision

af drikkevandsdirektivet

Genoptagelse af

social dialog

Integration af

sociale

prioriteter i alle

områder

Vurdering af de sociale følger af

stabilitetsstøtteprogrammet for

Grækenland

Handelsaftaler

Initiativer om sundhed og

uddannelse

Balance mellem arbejde og

privatliv

Europæisk tilgængelighedslov

Modernisering af lovgivningen om

sundhed og sikkerhed og kampen

mod kræft

Direktivet om gennemsigtige

og forudsigelige arbejdsvilkår

Henstilling om adgang til social

beskyttelse

Vejledning i

arbejdstidsdirektivet

Ungdomsgaranti

Dagsordenen for

nye kvalifikationer

Opkvalificeringsforløb

ErasmusPro

Det europæiske

solidaritetskorps

Integration af

langtidsledige på

arbejdsmarkedet

Vurdering af fælles

værdier: den

europæiske søjle for

Investering i

sociale rettigheder

ungdom og

færdigheder

Fornyelse og

modernisering

af social

Retfærdige

lovgivning

regler for

arbejdskraftens

bevægelighed

Revision af udstationeringsdirektivet

Modernisering af koordineringen af socialsikringssystemer

Forslag om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

I denne sammenhæng har oprettelsen af søjlen været en vigtig drivkraft i opdateringen og

suppleringen af EU's lovgivning, hvor det er nødvendigt. Ud over, hvad der er gjort hidtil,

fremlægger Kommissionen endnu et sæt initiativer sammen med den aktuelle meddelelse,

som resumeret i boks 1.

Boks 1: Den nye "pakke om social retfærdighed", som blev præsenteret den 13. marts

2018

Denne meddelelse ledsages af en ny pakke om social retfærdighed, som blev vedtaget af

Kommissionen den 13. marts 2018.

Først foreslår Kommissionen, at der oprettes en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, som supplerer

tidligere initiativer for at forbedre reglerne for udstationering af arbejdstagere og koordineringen af

sociale sikringsordninger. Den frie bevægelighed er en af det indre markeds mest værdsatte friheder,

som gavner enkeltpersoner, økonomier og samfund generelt. I dag findes der en omfattende EU-

lovgivning for at sikre retfærdig mobilitet, men det, som betyder noget, er, at disse regler anvendes

effektivt i praksis. I denne forbindelse vil autoritetens rolle og merværdi være at:

a) lette adgangen for enkeltpersoner og arbejdsgivere til oplysninger om deres rettigheder og pligter

samt til relevante tjenester

b) fremme samarbejdet medlemsstaterne imellem om håndhævelse på tværs af grænserne af relevant

EU-ret, herunder fælles inspektioner

c) at mægle og bidrage til at finde en løsning i tilfælde af tvister på tværs af grænserne nationale

myndigheder imellem eller arbejdsmarkedsforstyrrelser.

Kommissionen opretter som en del af forberedelsen til og oprettelsen af myndigheden også en

rådgivende gruppe, som bringer interessenterne sammen.

Dernæst foreslår Kommissionen en Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for

arbejdstagere og selvstændige, som bygger på en høring af EU's arbejdsmarkedsparter og sigter mod at

tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at alle, som arbejder, kan bidrage og har tilstrækkelig adgang til

social beskyttelse, såsom arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. I dag arbejder cirka 60 % af

arbejdstagerne på tidsubegrænsede fuldtidskontrakter. Et stadigt stigende antal mennesker arbejder

imidlertid på andre former for kontrakter, herunder deltids- eller tidsbegrænsede kontrakter, eller er

selvstændige. Denne tendens kan give anledning til uligheder og sociale risici, hvis disse arbejdstagere

ikke har tilstrækkelig adgang til social beskyttelse. Kommissionen undersøgte muligheden for at

foreslå et direktiv til at håndtere dette spørgsmål, men i betragtning af de forskelligartede situationer

og den retlige rammes begrænsninger, når det drejer sig om at handle på EU-niveau, er den af den

opfattelse, at en rådshenstilling er en passende måde at styre fremskridtene på nationalt niveau og sikre

lige vilkår og støtte opadgående konvergens.

Endelig arbejder Kommissionen på at udarbejde et

europæisk socialsikringsnummer,

som er tænkt

som en digital identifikator til at gøre eksisterende systemer interoperable. Millioner af turister og

mennesker, som rejser, bor og arbejder i et andet EU-land, vil nemt kunne bevise, at de er dækket i

deres hjemland, og få hurtigere og lettere adgang til de ydelser, de har ret til, vel vidende, at deres

personlige oplysninger er fuldt beskyttet. Dette vil lette overførslen af rettigheder over grænserne, gøre

det muligt i realtid at kortlægge og verificere dækningen og samtidig reducere den risiko for fejl og

svig, der opstår på baggrund af anvendelsen af papirbaserede dokumenter. Det vil forenkle

administrationernes arbejde på alle niveauer. Dette initiativ er en del af Kommissionens

arbejdsprogram for 2018: I overensstemmelse med principperne om bedre regulering samarbejder

Kommissionen med medlemsstaterne og interessenterne og fremlægger et initiativ senere i år.

For den videre gennemførelse af søjlen på EU-niveau vil Kommissionen fortsat til fulde

gøre brug af alle eksisterende værktøjer, som den har til rådighed.

Anvendelsen af disse

værktøjer vil variere alt efter politikområdet og principperne i søjlen og vil afspejle arten og

omfanget af kompetencer på EU-niveau. De omfatter ud over overvågning af fremskridtene

under det europæiske semester også opdatering og supplering af eksisterende lovgivning, som

nævnt ovenfor, forbedring af håndhævelse af EU-lovens rettigheder i medlemsstaterne og

støtte af den sociale dialog i EU.

Dette gælder også for relevant finansiel støtte fra EU's fonde, navnlig de europæiske struktur-

og investeringsfonde, Erasmus+ og andre relevante programmer. I sin nylige meddelelse om

"En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op

til de valgte prioriteter for perioden efter 2020 "

opfordrer Kommissionen til, at EU-

budgettet indfrier de løfter, som Unionens ledere gav på det sociale topmøde i Göteborg, og

yderligere udvikler Unionens sociale dimension, herunder gennem den fulde gennemførelse af

den europæiske søjle for sociale rettigheder

Kommissionen understregede, at der vil være

brug for tilstrækkelige ressourcer til forbedring af beskæftigelsesmulighederne og til at tage

hånd om færdighedsudfordringerne, herunder udfordringerne i forhold til digitalisering.

Detaljerede forslag om Unionens næste finansielle ramme for perioden fra 2021 følger i

foråret 2018.

4. Gennemførelse af søjlen på nationalt niveau

De fleste af de beføjelser og værktøjer, der er nødvendige for at opnå resultater med den

europæiske søjle for sociale rettigheder ligger i hænderne på de lokale, regionale og

nationale myndigheder, arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundene.

Mens EU spiller en

afgørende rolle i støtten til medlemsstaterne, ligger ansvaret for gennemførelsen af søjlen — i

vid udstrækning — på forskellige regerings- og forvaltningsniveauer i medlemsstaterne.

Desuden spiller arbejdsmarkedsparterne på alle niveauer en afgørende rolle med hensyn til at

gennemføre søjlen i overensstemmelse med deres uafhængighed til at forhandle og indgå

aftaler

Respekten for de forskelligartede nationale arbejdsmarkedssystemer samt

arbejdsmarkedsparternes uafhængighed anerkendes udtrykkeligt i traktaten om Den

COM(2018)98 final.

Kommissionen understregede i sin meddelelse: "I den kommende flerårige finansielle ramme skal den

finansiering, der er til rådighed, bedre afspejle vore politiske prioriteter.

Rammen bør bygge på, hvad der

fungerer godt i dag, og samtidig foregribe morgendagens udfordringer. I overensstemmelse med

Romerklæringen skal budgettet muliggøre et sikkert og trygt Europa. Et velstående og bæredygtigt Europa. Et

socialt bevidst Europa.

Og et Europa, der står stærkere på den globale scene." Kommissionen understregede

også: "EU-budgettet vil skulle indfri de løfter, som Unionens ledere gav på det sociale topmøde i Göteborg. Det

betyder i praksis yderligere udvikling af Unionens sociale dimension, herunder gennem fuld gennemførelse af

den europæiske søjle for sociale rettigheder, støtte til de unge og til EU-borgernes mobilitet".

Et nyligt eksempel på arbejdsmarkedsparternes tiltag er den uafhængige rammeaftale om aktiv aldring og den

tværgenerationelle tilgang, som parterne blev enige om den 8. marts 2017. Et eksempel på en aftale mellem

arbejdsmarkedsparterne, som er blevet gennemført i EU-retten er Rådets direktiv (EU) 2018/131 af 23. januar

2018 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations

(ECSA) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) til ændring af direktiv 2009/13/EF i

overensstemmelse med ændringerne fra 2014 til konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 so.

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I årenes løb har Kommissionen opfordret

medlemsstaterne til at lade arbejdsmarkedsparterne spille en større rolle inden for

beskæftigelsesområdet og det sociale område, da deres engagement er af afgørende betydning

for ejerskabet til reformer. Ikkestatslige organisationer (NGO'er) spiller ligeledes, især når de

leverer sociale tjenester, en afgørende rolle i forbindelse med mobilisering og opnåelse af

resultater med søjlen.

Ved at udtrykke væsentlige principper og rettigheder fungerer den europæiske søjle for

sociale rettigheder som en vejledning mod effektive resultater inden for det

beskæftigelsesmæssige og sociale område.

Der er ingen universalløsninger og søjlen viser

diversiteten af nationale situationer. Selv om medlemsstaterne ofte står over for fælles

udfordringer og har de samme problemer, er der stor forskel på de løsninger, de har brug for.

Dette skyldes store forskelle i deres nationale systemer, traditioner, udgangspunkter og

socioøkonomiske forhold.

Den nuværende økonomiske situation giver mulighed for at fremme inklusiv vækst,

modernisere en stærk social markedsøkonomi i EU og investere i mennesker i

overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder.

EU's økonomi er

fortsat i solid vækst

Der er blevet skabt mere end 9 millioner nye job siden starten af

efteråret 2014, da den nuværende Kommission startede sin embedsperiode

Arbejdsløsheden

falder støt og er på det laveste niveau siden 2008. Antallet af beskæftigede er på 236,3

millioner i EU, det højeste der nogensinde er blevet registreret. Der er dog stadig 18 millioner

arbejdsløse i EU, i en række medlemsstater er husstandsindkomsterne stadig under niveauet i

2008, og der er stadig mange sociale udfordringer, særlig i forbindelse med tempoet for og

omfanget af den igangværende udvikling – fra digitalisering til aldring. Der er stadig meget

store forskelle på situationerne blandt og i medlemsstaterne.

Prioriteterne vil nødvendigvis variere, og det europæiske semester er en mulighed for

medlemsstaterne for at gøre fremskridt med og rapportere om resultaterne med søjlen.

Landerapporterne, der for nylig blev offentliggjort i forbindelse med det europæiske semester

2018

skitserer arten og omfanget af udfordringerne på nationalt niveau mod bedre arbejds-

og levevilkår, mere retfærdige og mere velfungerede arbejdsmarkeder, forbedrede

uddannelsessystemer til at give borgerne passende og relevante færdigheder samt sociale

velfærdssystemer, som både er bæredygtige og tilstrækkelige. De nationale

reformprogrammer, som forventes fra medlemsstaterne i april, vil opstille fornyede prioriteter

og fremme konkrete tiltag på nationalt niveau. Disse programmer vil danne grundlag for de

landespecifikke henstillinger, som Kommissionen vil foreslå senere i foråret 2018.

Sideløbende hermed vil Kommissionen fortsat samarbejde med medlemsstaterne for at sikre,

Se Europa-Kommissionens økonomiske vinterprognose for 2018 på:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-performance-and-forecasts/economic-

forecasts/winter-2018-economic-forecast_en

og kvartalsrapporten om den økonomiske og sociale udvikling:

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8063.

Størstedelen af disse nyskabte job kan betragtes som værende af "god kvalitet": 78 % af de nyskabte job siden

3. kvartal af 2014 er faste job og 88 % af dem er fuldtidsjob.

Meddelelse om vurdering af fremskridtene med strukturreformer, forebyggelse og korrektion af

makroøkonomiske ubalancer og resultater af de dybdegående undersøgelser (COM(2018) 120).

at tilgængelige EU-midler anvendes hensigtsmæssigt til støtte for strukturreformer eller til

investering i mennesker i overensstemmelse med prioriteterne i landerapporterne og de

landespecifikke henstillinger.

5. Overvågning af gennemførelsen af direktivet

Det europæiske semester for politisk samordning er et passende værktøj til overvågning af

fremskridt på centrale områder, der er dækket af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Det europæiske semester er baseret på grundige analyser, som er tilpasset situationen i det

enkelte land: Det anerkender mangfoldigheden af udfordringerne og behovet for at prioritere

på baggrund af forskellige udgangspunkter og tilgængelige midler på tværs af landene. Det

europæiske semester er også måden at strukturere den kollektive indsats på over tid: Det

bygger på indgående dialog og detaljeret rapportering i løbet af året, som er gennemsigtig og

åben for alle aktører, og det anvendes især til at strukturere peer reviews og benchmarking

blandt medlemsstaterne. Ved at bygge på de fremskridt, der er opnået i de seneste år for at

styrke den sociale dimension inden for det europæiske semester, er Kommissionen begyndt at

finjustere eksisterende værktøjer og arbejdsmetoder for at afspejle den europæiske søjle for

sociale rettigheder, siden den blev proklameret. Dette kræver ikke grundlæggende ændringer

eller oprettelse af nye instrumenter eller yderligere administrative byrder for medlemsstaterne.

Det vil også være nødvendigt at foretage en mere tematisk opfølgning for at dække

dybden af de forskellige principper af søjlen og revidere effektiv opfølgning og

udbredelse på stedet.

Regelmæssige EU-publikationer – såsom den årlige fælles rapport om

beskæftigelsen og årsrapporten om beskæftigelse og social udvikling – anvendes til grundigt

at undersøge specifikke spørgsmål. EU-agenturer, der er aktive på området

, vil også få til

opgave at foretage grundig rapportering for de principper, der i højere grad falder inden for

deres

ansvarsområder.

Arbejdsmarkedsparterne

på

EU-niveau

civilsamfundsorganisationerne kan derimod beslutte i højere grad at fokusere på visse

principper af særlig interesse for dem.

Tre nye elementer vil blive tilføjet som en del af det europæiske semester for at hjælpe med at

overvåge gennemførelsen af den europæiske søjle af sociale rettigheder:

‣

Integrering af prioriteterne i søjlen i det europæiske semester ved udvælgelse af emner til

detaljeret årlig rapportering: Der vil blive taget højde for de principper og rettigheder, der

er nedfældet i søjlen, igennem hele det europæiske semester ved overvågning,

sammenligning og vurdering af de opnåede fremskridt. Samtidig vil visse emner

vedrørende søjlen blive fremhævet for en detaljeret vurdering hvert år. Dette gælder især

for den årlige vækstundersøgelse (udarbejdet i november), der fastsætter økonomiske og

sociale prioriteter på EU-niveau, og landerapporterne (udarbejdet i februar/marts), som

danner grundlag for yderligere landespecifikke retningslinjer. Valget af emner foretages

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) Det Europæiske Institut til Forbedring

af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) Det Europæiske

Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)

efter høring af alle aktører, navnlig de relevante udvalg der repræsenterer

medlemsstaterne.

‣

Teknisk bistand, fremme af benchmarking og udveksling af god praksis: Det europæiske

semester tilbyder et forum for dialog med interessenter, hvor de kan udveksle og styrke

gensidig

læring

blandt

medlemsstaterne

med henblik på at støtte opadgående konvergens mod dem, der klarer sig bedst.

Organer,

der beskæftiger sig med beskæftigelse og socialpolitik under det europæiske semester, såsom

beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse, arbejder allerede på benchmarking af

politisk konvergens.

I sin meddelelse om "Yderligere skridt hen imod fuldførelsen af

Europas Økonomiske og Monetære Union: en køreplan"

foreslog Kommissionen

endvidere, at igangværende arbejde i Rådet og i Eurogruppen om benchmarking af

politikker bør styrkes. Ud over den økonomiske støtte, der gives gennem de europæiske

struktur- og investeringsfonde, har Kommissionens Strukturreformtjeneste intensiveret sit

tilbud om skræddersyet støtte til institutionelle, administrative og politiske reformer

‣

Vurdering og overvågning af præstationer ved hjælp af den nye sociale resultattavle:

Kommissionen præsenterede sammen med sit forslag til søjlen en ny social resultattavle.

Det er meningen, at resultattavlen sammen med de forskellige dimensioner i søjlen skal

være et led i vurderingen af medlemsstaternes præstationer inden for

beskæftigelsesområdet

det

sociale

område.

Den

blev

anvendt

første gang til at belyse og uddybe analysen i den fælles beskæftigelsesrapport 2018, og

indikatorerne blev anvendt til at understøtte analysen i landerapporterne 2018. Selv om de

ikke er udtømmende for drøftelserne om overvågning af søjlen, kaster de nyttigt lys over

den aktuelle situation og gør det muligt at foretage sammenligninger over tid og på tværs

af landene. Resultattavlen og dens statistiske fundament udvikles yderligere med støtte fra

medlemsstaterne.

COM(2017)821 final.

Siden 2015 har Strukturreformtjenesten gennemført tæt på 500 projekter om teknisk støtte. Eksempler på

sådanne projekter på det sociale område omfatter: (i) Støtte til gennemførelsen af en garanteret mindsteløn (ii)

Støtte til udarbejdelsen og gennemførelsen af integrationspolitikker for migranter og flygtninge (iii) Forbedring

af handicapvurderingssystemer og tjenesteydelser for mennesker med handicap (iv) Forbedring af udformningen

og gennemførelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker (v) Støtte til reformen af specialundervisningen

Boks 2: EU's nye sociale resultattavle

tjener som referenceramme til

overvågning af fremskridt

mod et "socialt tredobbelt A"

muliggør

benchmarking

af positive resultater med hensyn til forbedring af

præstation

konvergens

giver, inden for visse områder, mulighed for at

sammenligne

EU's resultater med andre

internationale aktørers

resultater

spiller en afgørende rolle i oplysningen om arbejdet under det europæiske semester gennem

data

og kvantitative oplysninger

er blevet drøftet i

udvalgene,

som spiller en afgørende rolle i det europæiske semester, og blev

anvendt første gang i den

fælles beskæftigelsesrapport

2018. Det vil blive udviklet yderligere i

den fælles beskæftigelsesrapport 2019.

Den sociale resultattavle omfatter 35 sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige indikatorer

(herunder opdeling efter alder, køn og uddannelse) grupperet i 3 dimensioner og 12 områder.

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet

‣

Uddannelse, færdigheder og livslang læring

‣

Ligestilling på arbejdsmarkedet

‣

Ulighed i indkomst

‣

Risiko for fattigdom eller social udstødelse

‣

Ungdom

Dynamiske arbejdsmarkeder og retfærdige arbejdsvilkår

‣

Arbejdskraftstruktur

(beskæftigelsesgrad og

arbejdsløshedsprocent)

‣

Arbejdsmarkedspolitikker

‣

Indkomst og lønninger

Offentlig støtte, social beskyttelse og inklusion

6. Konklusion

I årtier har Den Europæiske Union været med til at skabe øget velstand og social

retfærdighed. Europa er i dag et af de mest attraktive steder at bo i verden. Den økonomiske

og sociale krise i det sidste årti har dog haft en vidtrækkende indvirkning på vores sociale

struktur, hvilket har stillet spørgsmålstegn ved essensen af vores sociale markedsøkonomi.

Europa har nu lagt krisen bag sig, og det er tid til at se fremad, til at tilpasse sig hastigheden

på de skiftende vilkår og tackle de bredere socioøkonomiske udfordringer, som Europa står

over for, for at forny og opretholde vores økonomiske og sociale modeller.

Ved at gøre det mere klart, hvad Europa står for, udtrykker den europæiske søjle for sociale

rettigheder det, som er af afgørende betydning for de sociale fremskridt til gavn for borgerne

og samfundene, og som baner vejen for yderligere tiltag.

De forpligtelser, som EU's ledere påtog sig på det sociale topmøde i Göteborg, er en del af en

bredere dagsorden med fokus på at opbygge fremtiden for EU og dens 27 medlemsstater. Det

er et fælles ansvar at skabe fremskridt med den europæiske søjle for sociale rettigheder og

For flere oplysninger om den sociale resultattavle:

https://composite-indicators.jrc.ec.europa.eu/social-scoreboard/#

gøre den en realitet for alle europæere. Regeringer, arbejdsmarkedsparter og ikkestatslige

organisationer, lokale, regionale og europæiske institutioner er klar til og fast besluttet på at

bidrage til hertil.