Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0151
Offentligt
1892858_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 126
FPK
9. maj 2018
EUU KOM (2018) 151
svar på spørgsmål 1 fra udvalget stillet
den 13. april 2018 til ministeren for fiskeri og ligestilling og
ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af ministerens udtalelse på
Europaudvalgets møde den 11. april 2018 oplyse, hvor i EU-Domstolens
afgørelse af 27. februar 2018 i sagen om gyldigheden af EU’s fiskeriaftale
med Marokko (C-266/16), der står, at lokalbefolkningen i Vestsahara
skal inddrages ved forhandlinger om en fiskeriaftale mellem EU og
Marokko, som omfatter farvandet ud for Vestsahara.
Svar
I EU-Domstolen afgørelse af 27. februar 2018 i sag nr. C-266/16, Western
Sahara Campaign UK henvises til EU-Domstolens afgørelse i sag C-
104/2016 om aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget
Marokko vedrørende liberaliseringsforanstaltninger for landbrugs- og
fiskeriprodukter. I denne afgørelses punkt 106 anføres blandt andet, at
”Det
er således tilstrækkeligt at bemærke, at i begge tilfælde kræver den
nævnte gennemførelse, at der indhentes samtykke fra en sådan tredjepart”.
Rådet for Den Europæiske Union traf den 16. april 2018 afgørelse om
bemyndigelse for Kommissionen til at indlede forhandlinger med
Kongerige Marokko om ændring af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det
Europæiske Fællesskab og Kongerige Marokko og om indgåelse af en
protokol til gennemførelse af nævnte aftale. Afgørelsen og
forhandlingsdirektivet vedlagt afgørelsen, herunder formuleringen om
inddragelse på passende vis, må på det grundlag vurderes at have til formål
kom (2018) 0151 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor i EU-Domstolens afgørelse af 27/2-18 i sagen om gyldigheden af EU’s fiskeriaftale med Marokko, der står, at lokalbefolkningen i Vestsahara skal inddrages i forhandlingerne, til ministeren for fiskeri og ligestilling, kopi til udenrigsministeren
2
at udmønte EU-domstolens domme, herunder dom af 27. februar 2018 i
sag nr., C-266/16.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen