kom (2018) 0157 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0157
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 28.3.2018

COM(2018) 157 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Det europæiske borgerinitiativ er et instrument, som giver én million borgere mulighed for

at anmode Kommissionen om at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på

gennemførelse af traktaterne. Det er et redskab til at sætte dagsordenen og skabe

deltagelse i det demokratiske liv i EU. Reglerne om borgerinitiativet bygger på

bestemmelserne i Lissabontraktaten

og gennemføres ved forordningen om

borgerinitiativer, som har fundet anvendelse siden den 1. april 2012

. Siden da har

initiativtagere indsamlet ca. 9 mio. støttetilkendegivelser fra borgere over hele Den

Europæiske Union.

I henhold til artikel 22 i forordningen om borgerinitiativer skal Kommissionen hvert tredje

år aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens anvendelse.

2015-2018:

VEJEN MOD ET REVIDERET BORGERINITIATIV

I Kommissionens første rapport, som blev vedtaget den 31. marts 2015, anføres en række

udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af forordningen i den aktuelle form. De

rækker fra tekniske eller logistiske aspekter til spørgsmål af mere politisk karakter

Rapporten førte til et eftersyn af borgerinitiativet som instrument med henblik på at

indsamle synspunkter vedrørende forbedringen af dets gennemførelse. Processen

omfattede drøftelser med og bidrag fra centrale interessenter og samtalepartnere, herunder

EU's institutioner og rådgivende organer, medlemsstaterne, civilsamfundsorganisationer

og initiativtagere til borgerinitiativer. Borgerinitiativsdagene, der hvert år siden 2012 er

blevet afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og partnere i

civilsamfundet, har udgjort et forum for drøftelser og bidrag. Andre EU-institutioner

og -organer og forskellige interessenter har også foretaget deres egne vurderinger og

evalueringer af instrumentet. Bemærkes bør især Europa-Parlamentets beslutning af 28.

oktober 2015

, hvori der opfordres til en revision af forordningen.

På denne baggrund har Kommissionen den 13. september 2017 vedtaget et forslag til en

ny forordning om det europæiske borgerinitiativ

(i denne rapport herefter "forslaget").

Formålet med forslaget er at realisere borgerinitiativets fulde potentiale ved at gøre det

Artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde.

Forordning (EU) nr. 211/2011 vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i februar 2011. Denne forordning

suppleres af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011 af 17. november 2011 om

fastsættelse af tekniske specifikationer for onlineindsamlingssystemer.

Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer af 31. marts 2015.

Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ.

COM(2017) 482 af 13.9.2017.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

mere tilgængeligt, mindre byrdefuldt og lettere at bruge for initiativtagere og støtter.

Forslaget tager hensyn til de talrige bidrag, som er blevet indsamlet i løbet af de

foregående år, og de bemærkninger, der er modtaget i forbindelse med en offentlig høring

om revisionen, der blev afholdt i 2017. Bidragene og bemærkningerne opsummeres i et

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget.

Arbejdsdokumentet indeholder også en redegørelse for de funktionelle problemer med

hensyn til det europæiske borgerinitiativ samt en analyse af mulighederne for

forbedringer

, som bygger på de undersøgelser, Kommissionen iværksatte i forbindelse

med revisionen af borgerinitiativet

Forslaget vedrører de vigtigste konstaterede mangler i forbindelse med gennemgangen:



borgernes vanskeligheder ved at foreslå juridisk antagelige initiativer – hvilket

fremgår af den relativt høje andel af afslag på registrering inden fasen for indsamling

af underskrifter (det var ikke muligt for Kommissionen at registrere 30 % af

anmodningerne om registrering, fordi de foreslåede initiativer faldt åbenbart uden for

Kommissionens beføjelser)

en for initiativtagerne kompleks og byrdefuld proces i forbindelse med indsamlingen

af støttetilkendegivelser – hvilket illustreres af den lave andel af vellykkede initiativer

(dvs. initiativer, som formår at opnå det krævede antal underskrifter inden for den

etårige indsamlingsperiode) – bl.a. i form af mangel på fleksibilitet i tidsplanen for

borgerinitiativer, forskellige datakrav til underskriverne fra medlemsstat til

medlemsstat og en kompleks proces for onlineindsamling af støttetilkendegivelser og

den forholdsvis begrænsede debat og virkning som borgerinitiativer samlet set har

medført indtil nu.



Kommissionen har allerede inden for de nuværende retlige rammer truffet forskellige

ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på praktiske forbedringer af

gennemførelsen af borgerinitiativet som instrument. Den har bl.a. stillet gratis

hostingservere til rådighed for initiativtagernes onlineindsamlingssystemer, styrket

rådgivningen og støtten til (potentielle) initiativtagere og kommunikationsaktiviteter og

forbedret brugervenligheden af den onlineindsamlingssoftware, som initiativtagerne kan

vælge at benytte. Hvor det har været hensigtsmæssigt, har den desuden besluttet at

registrere initiativer delvist.

Arbejdsdokumentet findes på den

særlige side for revisionen

på det europæiske borgerinitiativs websted.

Ud over en undersøgelse om forordningen om borgerinitiativer og brugen af IKT fra juni 2015 bestilte

Kommissionen tre andre undersøgelser om henholdsvis datakravene til underskrivere, om brugen af elektronisk

identifikation (eID) og om onlineindsamlingssystemer og tekniske specifikationer i henhold til forordning (EU)

nr. 211/2011 om borgerinitiativer og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011. Undersøgelserne findes på

den

særlige side for revisionen på det europæiske borgerinitiativs websted.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Det bemærkes især, at det bratte fald i andelen af registreringsanmodninger, som

Kommissionen har givet afslag på (kun 2 afslag ud af 17 foreslåede initiativer siden april

2015 sammenlignet med 20 ud af 51 i perioden april 2012 til marts 2015), også kan

tilskrives Kommissionens indførelse af en praksis med at tillade delvis registrering i

tilfælde, hvor der er grundlag for en sådan fremgangsmåde.

Disse ændringer har medført betydelige forbedringer, men er udelukkende af

ikkelovgivningsmæssig karakter. For at sikre at borgerinitiativet som instrument er helt

effektivt og fuldt tilgængeligt, er vedtagelsen af en ny forordning blevet udpeget som en

prioritet i den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2018-2019,

som blev vedtaget af formændene for de tre institutioner den 14. december 2017.

Denne rapport er den anden af sin art og følger nøje den omfattende vurdering, der blev

foretaget forud for den foreslåede revision af den gældende forordning om

borgerinitiativer. Den bygger derfor på dette seneste arbejde og indeholder en yderligere

redegørelse for og faktiske oplysninger om gennemførelsen og funktionen af det

europæiske borgerinitiativ.

Det følgende afsnit indeholder en status over borgerinitiativsproceduren, bl.a. med en kort

analyse af de vigtigste problemer, interessenterne står over for i den forbindelse. Hvor det

er hensigtsmæssigt, henvises der til de forbedringer, som allerede er gennemført, eller som

Kommissionen foreslår i det nye forordningsforslag.

VERSIGT OVER INITIATIVER

Et borgerinitiativ forløber efter regler og procedurer, der er fastsat i forordningen. Et

initiativ skal iværksættes af en borgerkomité, og det registreres efterfølgende af

Kommissionen, under forudsætning af at det overholder betingelserne med hensyn til

antagelighed. Dette gælder navnlig spørgsmålet om, hvorvidt initiativet falder åbenbart

uden for Kommissionens beføjelser. Når dette er afklaret, kan indsamlingen af

støttetilkendegivelser påbegyndes. Hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder ved

kontrollen af støttetilkendegivelserne bekræfter, at minimumsantallet af underskrivere er

nået, indgiver initiativtagerne deres initiativ til Kommissionen, som har en frist på tre

måneder til at svare. Denne fase omfatter også et møde med Kommissionen og en

offentlig høring i Europa-Parlamentet.

Siden den seneste rapport om anvendelsen af borgerinitiativet i marts 2015 har

Kommissionen modtaget 17 anmodninger om registreringer af forslag til borgerinitiativer,

hvoraf 15 blev accepteret og 2 fik afslag. Desuden blev to initiativer, der oprindelig havde

fået afslag på registrering i den foregående treårsperiode, registreret af Kommissionen

som følge af afgørelser fra Retten (se nedenfor).

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Nedenstående tabel giver et overblik over det samlede antal registrerede borgerinitiativer

og afslåede anmodninger om registreringer siden april 2012, hvor forordningen begyndte at

finde anvendelse.

4.2012 -3.2015

Initiativer

registreret i alt

Afslag på

registrering i alt

4.2015-3.2018

I alt siden 4.2012

ENNEMFØRELSE AF BORGERINITIATIVPROCEDUREN

Borgerkomitéen

En forudsætning for at kunne iværksætte et borgerinitiativ er oprettelsen af en

borgerkomité bestående af mindst syv EU-borgere, der skal være bosiddende i syv

forskellige medlemsstater og have en alder, der berettiger dem til at stemme ved valg til

Europa-Parlamentet. Der er ingen grænse for antallet af medlemmer i komitéen, men kun

de syv medlemmer registreres formelt af Kommissionen.

Statistikker over medlemmer af borgerkomitéer for initiativer, der er registreret siden

april 2015:

Bopæl

Nationalitet

Borgerkomitémedlemmernes bopæl og nationalitet

Borgerkomitémedlemmernes alder (på tidspunktet for registreringen)

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Aldersfordeling

over 80

71-80

61-70

51-60

41-50

31-40

21-30

under 20

Registrering af initiativer

Inden de begynder at indsamle støttetilkendegivelser, skal initiativtagerne lade deres

initiativ registrere i Kommissionen, som i den forbindelse navnlig kontrollerer, at

borgerkomitéen opfylder ovennævnte krav. Kommissionen kontrollerer også, at

initiativforslaget ikke åbenbart falder uden for dens beføjelse til at fremsætte et forslag til

EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, og at forslaget ikke er

utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter samt ikke er åbenbart i strid med

Unionens værdier.

Kommissionen har to måneder til at kontrollere, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, i

forordningen om borgerinitiativer er opfyldt.

Det blev allerede fremhævet i den foregående rapport, at registreringsproceduren var en

udfordring for initiativtagerne, især med hensyn til omfanget af Kommissionens

beføjelser. Der er efterfølgende foretaget forbedringer på to niveauer. Siden 2015 har

kommissærkollegiet vedtaget afgørelserne om registrering af forslag til borgerinitiativer,

hvilket viser den betydning, som Kommissionen tillægger det europæiske borgerinitiativ

og prioriteten om at lytte til borgerne og deres bekymringer. Kommissionen har via

pressemeddelelser også øget registreringernes synlighed.

Derudover har Kommissionen indført en praksis med at registrere initiativer delvist.

Kommissionen har i de pågældende tilfælde vedtaget en afgørelse, hvori der fastsættes

betingelser for registreringen, herunder en præcisering af de elementer, som

Kommissionen har registreret, og det grundlag, som støttetilkendegivelser til et initiativ

kan indsamles på.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Som følge heraf har kun to initiativforslag ikke opfyldt registreringskravene siden 2015,

og Kommissionen har således ikke kunnet registrere dem (det drejer sig om "Stop Brexit"

og "British friends - stay with us in EU").

Siden forordningen blev taget i anvendelse i 2012 har seks borgerkomitéer anlagt sag ved

Retten mod Kommissionen vedrørende dens afgørelser om afslag på registrering af deres

initiativforslag

. Der har fortsat kørt sager ved Retten i denne rapporteringsperiode, men

alle disse søgsmål vedrører afgørelser truffet i perioden 2012-2014.

Retten bekræftede i fire sager afgørelserne om afslag på registrering

. To af disse fire

domme fra Retten er blevet appelleret til Domstolen. Den 12. september 2017 afviste

Domstolen appellen i den første af disse sager og stadfæstede Rettens dom og

Kommissionens afgørelse om at afslå registreringen af initiativforslaget

I to andre sager har Kommissionen registreret initiativerne i overensstemmelse med

Rettens domme fra 2017

("Stop TTIP", "Minority SafePack"). Et annullationssøgsmål

blev derefter anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse fra marts 2017 om at

registrere initiativforslaget "Minority SafePack"

Kommissionens forslag til en ny forordning sigter mod at forbedre

registreringsproceduren, herunder muligheden for (foreløbigt) at informere initiativtagerne

om, at deres initiativ falder uden for Kommissionens beføjelser. Forslaget præciserer også

betingelserne for delvis registrering af initiativer, dvs. tilfælde, hvor kun en del af

initiativet ikke åbenbart falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et

forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne.

Indsamlingen af støttetilkendegivelser

Det fastlægges i forordningen om borgerinitiativer, at retten til at støtte et borgerinitiativ

er forbeholdt unionsborgere, der har nået valgretsalderen for valg til Europa-Parlamentet.

Den er 18 år i hele EU med undtagelse af Østrig, hvor den er 16 år.

Initiativtagerne har maksimalt 12 måneder til at indsamle støttetilkendegivelser i

papirform eller online. De skal anvende formularer, der svarer til modellerne i bilag III til

forordningen.

Sag T-754/14, T-361/14, T-44/14, T-529/13, T-450/12, T-646/13.

Sag T-450/12, T 44/14, T 529/13, T 361/14.

Sag C-589/15 og C-420/16.

Sag T-646/13 og T-754/14.

Sag T-391/17.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Med hensyn til indsamlingen af støttetilkendegivelser til det seneste initiativ, der har nået

tærsklen på en million, nemlig "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og

miljø mod giftige pesticider", blev ca. 21 % indsamlet på papir og ca. 79 % online

Datakrav

Underskriverne skal opfylde kravene om forbindelse til en given medlemsstat i form af

nationalitet eller bopæl og meddele personoplysninger til de kompetente myndigheder i

medlemsstaterne med henblik på deres bekræftelse. Kravene hertil varierer fra den ene

medlemsstat til den anden.

Kommissionen kan på medlemsstaternes anmodning ændre de i bilag III fastlagte krav

med hensyn til underskrivernes data ved en delegeret retsakt. Efter den første ændring i

2013, som vedrørte seks medlemsstater, blev kravene for tre andre medlemsstater ændret

ved den anden ændring i 2015.

Disse forskelle i datakravene i forbindelse med borgernes støttetilkendegivelser har haft

en negativ indvirkning på borgerinitiativets effektivitet: bl.a. er nogle EU-borgere afskåret

fra at tilkendegive deres støtte; samtidig stilles der i nogle lande omfattende krav om

personoplysninger, eller også anses oplysningerne af borgerne for følsomme, således at

det afholder dem fra at tilkendegive deres støtte; derudover er der i øjeblikket op til 13

formularer i brug, hvori der anmodes om forskellige personoplysninger, således at

indsamlingen af støtte bliver yderst besværlig, især i papirform; osv.

Disse udestående problemstillinger er blevet prioriteret i Kommissionens forslag fra

september 2017 og beskrives udførligt i det ledsagende arbejdsdokument fra dennes

tjenestegrene.

Onlineindsamling

Onlineindsamlingen af støttetilkendegivelser fra underskrivere er en af styrkerne ved

instrumentet og ofte et uundværligt redskab for initiativtagerne. Indsamlingen kan

imidlertid også være en betydelig udfordring for initiativtagerne.

For at kunne indsamle støttetilkendegivelser online er de i øjeblikket nødt til at opbygge

deres eget system (med software og hostingserver) og få det attesteret af en kompetent

myndighed i den medlemsstat, hvor det er hensigten at lagre de indsamlede oplysninger.

De tekniske specifikationer for onlineindsamlingssystemer er fastlagt i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011 af 17. november 2011 med henblik på at

opfylde kravene i forordningen om borgerinitiativer (artikel 6).

Indsamlingssystemerne skal også have de nødvendige tekniske og sikkerhedsmæssige

egenskaber med henblik på at beskytte underskrivernes personoplysninger.

Tallene vedrørende indsamling af støttetilkendegivelser er kun tilgængelige for de indgivne initiativer,

eftersom det er de eneste officielle tal, der er tilgængelige for Kommissionen og medlemsstaterne.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Kommissionen har ydet omfattende bistand i forbindelse med den del af borgerinitiativet,

der vedrører onlineindsamling. I overensstemmelse med forordningen stillede

Kommissionen i december 2011 en open source-software gratis til rådighed, som

initiativtagerne kan anvende med eller uden ændringer. De kan dog også frit anvende en

anden software efter eget valg.

Det har for initiativtagerne været en tilbagevendende udfordring at finde hostingservere til

installation af softwaren. Dette gælder både med hensyn til omkostninger og især med

hensyn til organisering, hvilket har medført forsinkelser i iværksættelsen af

onlineindsamlingerne. I 2012 besluttede Kommissionen at tilbyde initiativtagerne hosting

af deres onlineindsamlingssystemer på sine egne servere. Dette gør den gratis, også selv

om den ikke er forpligtet til det i henhold til den gældende forordning.

Den software, som Kommissionen har udviklet, indeholder en række funktioner til

indsamling af støttetilkendegivelser online, til sikker lagring af underskrivernes data og til

at eksportere dataene med henblik på deres efterfølgende indsendelse til de kompetente

nationale myndigheder i medlemsstaterne.

Softwaren er løbende blevet udbygget med henblik på opdatering og øget

brugervenlighed. Den giver mulighed for at indsamle støttetilkendegivelser ved hjælp af

mobile enheder som f.eks. smartphones eller tablets samt at oprette forbindelse til sociale

medier og websteder med henblik på kampagneformål. Der er blevet indarbejdet

yderligere forbedringer for personer med handicap

Siden april 2015 har tolv initiativer anvendt Kommissionens software, hvoraf ti også har

gjort brug af Kommissionens hostingtjeneste.

Der er ikke til dato rapporteret om anvendelse af "avanceret elektronisk signatur", jf.

forordningens artikel 5, stk. 2.

Tidsplanen for indsamling

Initiativtagerne har et år til at indsamle støttetilkendegivelserne fra den dato, Kommissionen

registrerer deres initiativ. De har i praksis ofte mindre end et år til indsamlingen på grund af

logistiske krav med hensyn til at iværksætte indsamlingen. Mange initiativtagere

påbegynder f.eks. ikke forberedelserne til indsamlingen, før de har fået bekræftet, at deres

initiativ vil blive registreret, selv om forordningen giver dem mulighed for at anmode den

kompetente myndighed i den relevante medlemsstat om at attestere deres

onlineindsamlingssystem, inden registreringen af det pågældende initiativ. Erfaringer viser,

Der blev i 2013 foretaget en undersøgelse med henblik på at finde elementer, der ikke fulgte bedste praksis for

tilgængelighed. I forbindelse med implementeringen af det nye brugeroplevelsesdesign i 2017 blev bedste

praksis for tilgængelighed inddraget i relation til applikationens front-end. Der arbejdes på yderligere

forbedringer af tilgængeligheden.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

at resultatet af indsamlingsprocessen også

kampagneorganiseringens niveau og kvalitet

betydelig

grad

påvirkes

Der blev af initiativtagerne til initiativet "Mor, Far og Børn" indgivet en klage til

Ombudsmanden vedrørende Kommissionens juridiske fortolkning af indsamlingsperioden

på 12 måneder. Ombudsmanden fandt, at Kommissionen i henhold til gældende

lovgivning med rette havde lagt til grund, at indsamlingen af støttetilkendegivelser

begynder på den dato, hvor initiativforslaget registreres

Med henblik på at løse ovennævnte problemer omfatter forslaget til en revideret forordning

om det europæiske borgerinitiativ en række forbedringer, herunder en mere fleksibel

tidsplan, navnlig muligheden for, at initiativtagerne kan vælge at lægge startdatoen for

indsamlingsperioden op til tre måneder efter registreringsdatoen, og at der stilles et

onlineindsamlingssystem til rådighed, som Kommissionen vil oprette og vedligeholde gratis

som et alternativ til individuelle systemer.

Kontrol af støttetilkendegivelser og indgivelse til Kommissionen

Når initiativtagerne har indsamlet det nødvendige antal støttetilkendegivelser (én million

samlet og over minimumstærskler i mindst syv medlemsstater), fremsendes de til de

kompetente nationale myndigheder, som har tre måneder til at kontrollere og attestere

antallet af gyldige støttetilkendegivelser.

Hvis det bekræftes, at der er opnået det nødvendige minimumsantal støttetilkendegivelser,

indgiver initiativtagerne deres initiativ til Kommissionen. Inden marts 2015 var der blevet

indgivet tre vellykkede initiativer til Kommission (som beskrevet i den foregående

rapport), og yderligere et initiativ, nemlig "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt

mennesker og miljø mod giftige pesticider", fulgte den 6. oktober 2017.

Myndighederne i alle medlemsstaterne er blevet anmodet om at kontrollere

støttetilkendegivelser til initiativet "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker

og miljø mod giftige pesticider". De kompetente myndigheders kontrol viste, at over 87 %

af de indsamlede støttetilkendegivelser var gyldige i forbindelse med dette initiativ. Kun

to myndigheders resultater lå på under 75 %.

Der blev gennemført kontrol ved hjælp af stikprøver i 12 medlemsstater (deriblandt to for

støttetilkendegivelser på papir og en for støttetilkendegivelser indsamlet online). Med

hensyn til gyldigheden af støttetilkendegivelserne kunne der ikke konstateres nogen

signifikante forskelle mellem de medlemsstater, der foretog stikprøver, og dem, der

kontrollerede alle støttetilkendegivelser.

Det bør hertil bemærkes, at det i forbindelse med initiativet "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt

mennesker og miljø mod giftige pesticider" lykkedes at indsamle det nødvendige antal støttetilkendegivelser i

løbet af kun ca. 5 måneder.

Afgørelse i sag 1086/2017/PMC.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Det fjerde initiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod

giftige pesticider" indsamlede 1 070 865 underskrifter

I Tyskland, Spanien og Italien formåede alle fire vellykkede borgerinitiativer at nå

tærsklen for støttetilkendegivelser.

Samlet (kumuleret) antal underskrifter pr. land for de fire vellykkede initiativer:

132 923

2 202 500

285 857

102 095

89 243

98 823*

15 462

97 026

116 907*

14 273

23 822

67 211*

10 147

1 450 862

43 272

33 019*

13 889

322 429

29 610*

30 286

33 831

6 023*

18 034

147 376*

32 100

26 899

220 463*

98 403

Samlet antal støttetilkendegivelser, herunder fra attester, der blev modtaget efter datoen

for indgivelsen af det pågældende initiativ til Kommissionen

Bestemmelserne om kontrol af støttetilkendegivelser blev udformet med henblik på at

give medlemsstaterne en vis fleksibilitet, således at eksisterende procedurer for lignende

instrumenter på nationalt plan kunne anvendes og derved begrænse den administrative

byrde. Dette har ført til en situation, hvor omfanget af kontrolproceduren og de

oplysninger, som underskriverne skal oplyse, varierer medlemsstaterne imellem. Den

seneste undersøgelse om datakrav konkluderer imidlertid, at den nuværende tilgang til

kontrollen i forordningen er hensigtsmæssigt udformet sammenlignet med lignende

instrumenter på regionalt og nationalt niveau. Der er heller ikke indtil videre blevet

rapporteret om nævneværdige eksempler på snyd.

Det bør også bemærkes, at manglen på en tidsbegrænsning for indgivelsen af et vellykket

initiativ til Kommissionen kan skabe forvirring og usikkerhed hos de borgere, som har

tilkendegivet deres støtte. Dette gælder også for EU's institutioner med henblik på

opfølgningen på vellykkede initiativer. I Kommissionens forslag søges dette problem løst

ved at fastsætte en frist for indgivelsen af et initiativ.

Kommissionens behandling og opfølgning

I denne fase inviteres initiativtagerne til møde med Kommissionen, og der afholdes en

offentlig høring i Europa-Parlamentet. Denne tremåneders undersøgelsesfase munder ud i,

at Kommissionen vedtager en meddelelse, hvori den enten forklarer, hvorfor den træffer

foranstaltninger, eller hvorfor den undlader at gøre det (jf. forordningens artikel 10).

Med initiativet "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod

giftige pesticider" blev Europa-Kommissionen opfordret til "at

foreslå medlemsstaterne at

indføre et forbud mod glyphosat, reformere godkendelsesproceduren for pesticider og

Fordelingen

underskrivere

pr.

land

initiative/public/initiatives/successful/details/2017/000002.

kan

ses

på:

http://ec.europa.eu/citizens-

kom (2018) 0157 - Ingen titel

fastsætte obligatoriske EU-reduktionsmål for anvendelsen af pesticider".

Kommissionen

mødtes med repræsentanter for initiativtagerne den 23. oktober 2017, hvor den blev

repræsenteret af førstenæstformand Franz Timmermans og Vytenies Andriukaitis,

kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed. Den 20. november 2017 blev

der afholdt en offentlig høring i Europa-Parlamentet, hvor kommissær Andriukaitis

deltog.

Den 12. december 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse om de foranstaltninger, den

agter at træffe. Kommissionen har ikke til hensigt at vedtage et forslag om at forbyde

glyphosatbaserede herbicider, da beslutningen om at forny godkendelsen af glyphosat for

fem år er både videnskabeligt og juridisk fuldt berettiget. Den vil dog senest i maj 2018

fremsætte et lovgivningsforslag, der navnlig vil have til hensigt at øge gennemsigtigheden

af de videnskabelige vurderinger og beslutningstagningen. Kommissionen vil også styrke

indsatsen for en kontinuerlig og målbar reduktion af de risici, som anvendelsen af

pesticider indebærer.

Følgende er en opdatering vedrørende de initiativer, der blev indgivet til Kommissionen

inden vedtagelsen af den foregående rapport om det europæiske borgerinitiativ den 31.

marts 2015.

Med initiativet "Stop vivisection" (som blev indgivet til Kommissionen den 3. marts

2015) blev Kommissionen opfordret til at "ophæve

direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af

dyr, der anvendes til videnskabelige formål, og til at forelægge et nyt forslag, der afskaffer

dyreforsøg og i stedet gør det obligatorisk – inden for den biomedicinske og

toksikologiske forskning – at anvende data, der er direkte relevante for mennesker".

Der

blev afholdt et møde den 11. maj 2015. Kommissionen blev repræsenteret ved

næstformand Jyrki Katainen og højtstående embedsmænd fra de berørte tjenestegrene. Der

blev afholdt en offentlig høring i Europa-Parlamentet samme dag, og dér var eksterne

eksperter for første gang blevet inviteret til at tale. Kommissionen blev repræsenteret ved

næstformand Jyrki Katainen.

Kommissionen vedtog en meddelelse den 3. juni 2015, hvori den bebudede

foranstaltninger i fire retninger med henblik på: hurtigere fremskridt med hensyn til at

erstatte, begrænse og forfine anvendelsen af dyr gennem videndeling; udvikling,

validering og implementering af nye alternative metoder til dyreforsøg; sikring af

overholdelsen af principperne om at erstatte, begrænse og forfine samt tilpasning af den

relevante speciallovgivning; dialog med forskersamfundet.

Kommissionen afholdt en videnskabelig konference i Bruxelles den 6.-7. december 2016

for at gøre status over fremskridtene med de opfølgende foranstaltninger til initiativet og

diskutere, hvordan man kan udnytte de allernyeste fremskridt inden for biomedicin og

kom (2018) 0157 - Ingen titel

anden forskning med henblik på udviklingen af videnskabeligt gyldige metoder, hvor der

ikke bruges dyr

Det bør også bemærkes, at initiativtagerne til borgerinitiativet "Stop vivisection" indgav

en klage til Ombudsmanden, som i sin efterfølgende afgørelse konkluderede, at der ikke

forelå administrative fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side i forbindelse med

behandlingen af dette initiativ (april 2017)

Med hensyn til initiativet "One of us" fandt Kommissionen, at den nuværende

logivningsmæssige ramme var passende, og initiativtagerne har derfor efterfølgende

anlagt sag ved Retten med henblik på at få annulleret den meddelelse, Kommissionen

vedtog som svar på initiativet. Sagen verserer stadig for Retten

For så vidt angår initiativet "Rent vand og sanitet er en menneskeret! Drikkevand er et

offentligt gode, ikke en råvare!" er der blevet iværksat en række opfølgende

foranstaltninger siden vedtagelsen af Kommissionens meddelelse i marts 2014

. Særlig

vigtigt er initiativets bidrag til at fastholde "vand og sanitet" som et prioriteret område

inden for EU-udviklingsrammen for perioden efter 2015

og siden på listen over

bæredygtige udviklingsmål i FN's "2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling"

Kommissionen har desuden den 1. februar 2018 vedtaget et forslag til et revideret

drikkevandsdirektiv

, der som svar på initiativet bl.a. indeholder en forpligtelse for

medlemsstaterne til at sikre sårbare og marginaliserede gruppers adgang til vand. Den

europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet,

Rådet og Kommissionen den 17. november 2017

omfatter ligeledes princippet om, at

alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand og sanitet (princip

20 – Adgang til væsentlige tjenesteydelser).

I forslaget til revision af forordningen om borgerinitiativer har Kommissionen inkluderet

en række forbedringer, navnlig at den efter modtagelsen af et initiativ skal fremsende det

til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget, at gøre den offentlige høring i Europa-Parlamentet mere inklusiv,

således at der sikres en mere afbalanceret repræsentation af alle interesserede parter, og at

Yderligere oplysninger om opfølgende foranstaltninger findes på den

særlige side

i registret over

borgerinitiativer.

Case 1609/2016/JAS.

Sag T-561/14.

Se den relevante

side om opfølgningen

i registret over borgerinitiativer.

Meddelelsen "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling" af 2. juni 2014, COM(2014) 335.

https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld.

COM(2017) 753 af 1.2.2018.

https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/social-summit-european-pillar-social-rights-

booklet_da.pdf

kom (2018) 0157 - Ingen titel

udvide undersøgelsesfasen fra tre til fem måneder for at give mere tid til debat med

henblik på at understøtte Kommissionens svar.

Åbenhed – finansiering

I medfør af artikel 9 skal initiativtagerne oplyse alle finansieringskilder, hvor bidraget

overstiger 500 EUR om året pr. bidragyder. Disse oplysninger offentliggøres i registret

over borgerinitiativer.

Oversigt over bidrag for initiativer, der er registreret siden april 2015:

NGEN

FINANSIERINGSKILDER

AMLEDE

STØTTEBELØB

UNDER

AMLEDE

STØTTEBELØB OVER

000 EUR

10 000 EUR

Antal initiativer

Den anmeldte støtte og finansiering til "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt

mennesker og miljø mod giftige pesticider" beløber sig til 328 399 EUR, hvilket er det

højeste beløb til dato for et vellykket borgerinitiativ.

Støtte og oplysning

Kontaktpunkt:

I medfør af artikel 4, stk. 1, er der oprettet et kontaktpunkt, som befinder sig i Europe

Direct-kontaktcentret. Siden april 2015 har kontaktpunktet behandlet 257 anmodninger

om oplysninger fra borgerne.

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Når Europe Direct-kontaktcentret ikke kan svare umiddelbart, bliver spørgsmål sendt

videre til Kommissionen, f.eks. når det drejer sig om, hvorvidt et potentielt initiativ

overholder registreringskriterierne. Der gives uofficielle svar på sådanne henvendelser,

uden at det foregriber et eventuelt officielt svar fra Kommissionen, såfremt der

efterfølgende anmodes om registrering af et initiativ. Der er siden april 2015 blevet

videresendt 66 spørgsmål til Kommissionen.

Initiativtagerkonto:

Når et initiativ er blevet formelt registreret, besvarer Kommissionen initiativtagernes

spørgsmål direkte via deres særlige konto på det europæiske borgerinitiativs websted.

Spørgsmål besvares også løbende pr. e-mail og telefon.

IT support:

Kommissionen tilbyder support med hensyn til brugen af sin onlineindsamlingssoftware

og hostingen af onlineindsamlingssystemer på sine servere: næsten 300 anmodninger

inden for dette område er blevet behandlet de seneste tre år. Der er også blevet ydet støtte

ved hjælp af Joinup-platformen, som gør det muligt for interessenterne at få adgang til

oplysninger om den seneste udvikling.

Støtte til oversættelse:

kom (2018) 0157 - Ingen titel

Oversættelsen af initiativerne er initiativtagernes ansvar, og det har fra begyndelsen været

en besværlig proces. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har siden 2015

bistået initiativtagerne med oversættelse, hvilket i betydelig grad har forbedret situationen.

Som Kommissionen har angivet i sit forslag til en ny forordning, agter den selv at

oversætte indholdet af initiativer, og den er allerede fra 2018 begyndt at stille disse

oversættelser til rådighed for initiativtagere.

Andet:

Et andet vigtigt nyt element i forslaget er oprettelsen af en onlinesamarbejdsplatform til at

understøtte udvekslingen af god praksis mellem borgerinitiativets praktiske brugere,

navnlig via et diskussionsforum og andre støtte- og uddannelsesværktøjer

og -mekanismer. Inden for rammerne af et pilotprojekt iværksat af Europa-Parlamentet er

Kommissionen allerede begyndt at etablere en sådan platform, som nu skal testes og

videreudvikles, indtil en fuldt udviklet version kan stilles til rådighed under den nye

forordning. Den første version af platformen forventes at blive tilgængelig i 2018.

Lanceringen af samarbejdsplatformen falder også sammen med starten på en mere generel

kommunikationskampagne om borgerinitiativet, som vil omfatte brugen af målrettede

værktøjer og produkter med henblik på at understøtte instrumentets synlighed,

markedsføring via sociale medier rettet mod den brede offentlighed og afholdelse af

arrangementer i medlemsstaterne med fokus på potentielle multiplikatorer.

ONKLUSION

Kommissionen har på baggrund af bidrag fra EU's institutioner og organer og

interessenterne foretaget en grundig vurdering af de resterende flaskehalse og søgt at løse

problemerne i sit forslag til en forordning af 13. september 2017. Revisionen vil betyde

omfattende forenklinger og forbedringer for borgere og initiativtagere i alle trin i et

europæisk borgerinitiativs livscyklus. Den vil bidrage til at opfylde borgerinitiativets fulde

potentiale som et instrument til at fremme debat og borgerdeltagelse på europæisk plan og

at bringe EU tættere på borgerne i overensstemmelse med Kommissionens 10. prioritet

("En Union med demokratiske forandringer").

Europa-Parlamentet og Rådet drøfter for øjeblikket forslaget, og de tre institutioner har i

deres fælles erklæring sat sig for at prioritere forslagets behandling i lovgivningsprocessen

for at sikre væsentlige fremskridt og om muligt resultater inden valget til Europa-

Parlamentet i 2019. Kommissionen opfordrer til, at forslaget vedtages inden udgangen af

2018, således at det kan træde i kraft i januar 2020 og derved så hurtigt som muligt kan

blive til gavn for demokratiet og borgerdeltagelsen i EU.

I mellemtiden fortsætter Kommissionen sit arbejde med at forbedre borgerinitiativets

funktion inden for de gældende retlige rammer. Første version af

onlinesamarbejdsplatformen vil blive lanceret i april 2018, og Kommissionen vil øge sine

kom (2018) 0157 - Ingen titel

kommunikations- og oplysningsaktiviteter om

kommunikationskampagne, som indledes i 2018.

borgerinitiativet

gennem

Kommissionen vil fortsætte med at følge behørigt op på vellykkede initiativer, og den vil

være åben med hensyn til årsagerne, hvis det ikke lader sig gøre, i overensstemmelse med

sine 10 politiske prioriteter. Kommissionen har forpligtet sig til opfølgende

foranstaltninger med hensyn til tre af de fire vellykkede initiativer, og den har bebudet

eller vedtaget lovgivningsforslag vedrørende to af dem.

De 9 mio. støttetilkendegivelser, der indtil nu er indsamlet af de forskellige initiativer,

viser, at det europæiske borgerinitiativ fremmer borgerdeltagelse på tværs af kontinentet

og bidrager til skabe paneuropæisk debat og engagement i EU's demokratiske liv. Ved at

involvere borgerne direkte og give dem mulighed for at give deres bud på løsninger i

spørgsmål, som betyder noget for dem, tilfører borgerinitiativet merværdi i EU's

lovgivningsproces og bidrager til at bringe borgerne tættere på Unionen.