Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0178
Offentligt
1878385_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.4.2018
COM(2018) 178 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om IT-strategien for toldvæsenet
DA
DA
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0002.png
1.
INDLEDNING
I sin meddelelse af 21. december 2016 (forvaltningsmeddelelsen)
1
mindede Kommissionen
om det grundlæggende formål med EU-toldkodeksen
2
, som er at
skabe gnidningsløse og
effektive toldprocedurer i hele EU gennem udnyttelse af de digitale værktøjer.
Toldvæsenet skal være fuldstændig papirløst. Formålet er at lette lovlig handel og samtidig
sætte toldmyndighederne i stand til at sikre regeloverholdelse.
I forvaltningsmeddelelsen beskrev Kommissionen også de
udfordringer, som
Kommissionen og medlemsstaterne står over for med hensyn til at finde
omkostningseffektive IT-løsninger i hele EU til støtte for EU's toldlovgivning.
Som svar
på disse udfordringer foreslog Kommissionen en gennemgang af udformningen, forvaltningen
og finansieringen af toldvæsenets IT-netværk og databaser og forbindelsen mellem disse og
andre
EU-netværk.
Den foreslog også at
vurdere den merværdi og de eventuelle langsigtede fordele, der vil
være ved at etablere en permanent struktur til forvaltning af IT-infrastruktur,
herunder
mulige synergieffekter med eksisterende agenturer i forbindelse med udarbejdelsen af den
næste flerårige finansielle ramme.
Dette blev taget op i Rådet i 2017, og drøftelserne mundede ud i yderligere konklusioner fra
Rådet den 7. november 2017, hvorefter Kommissionen og medlemsstaterne blev opfordret til
at gøre gennemførelsen af IT-arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen til en topprioritet og
foretage en nøjere undersøgelse af ny metoder til udvikling og drift af IT-systemer på
toldområdet.
I maj 2017 havde Rådet imidlertid allerede opfordret Kommissionen til inden udgangen af
2017 at rapportere
3
om fremskridtene med at vurdere spørgsmålet om en permanent struktur.
Denne specifikke opfordring skal ses i forbindelse med Rådets andre opfordringer
4
til
Kommissionen og medlemsstaterne om at fastlægge en fælles, omfattende strategi for IT på
toldområdet. De pågældende opfordringer fra Rådet lyder:
"at udarbejde en strategi for arkitekturen for og udviklingen, forvaltningen og
finansieringen af IT-systemer til toldvæsenet under hensyntagen til ansvarsfordelingen
mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på udviklingen af de nødvendige
IT-systemer til gennemførelse af EU-lovgivningen" (inden udgangen af 2017)
"at udvikle en omfattende mellemlang og langsigtet strategi for IT-systemer på
toldområdet for at muliggøre en effektiv gennemførelse af EU-toldkodeksen og for at
udvikle fuldt digitale toldsystemer baseret på merværdien af de enkelte systemer, herunder
overveje anvendelse af en permanent struktur til forvaltning af IT-infrastrukturen,
samtidig med at der tages hensyn til allerede udviklede eller anvendte IT-systemer."
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg om udvikling af EU's toldunion og dens forvaltning (COM(2016) 813 final).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EUT L 269 af 10.10.2013,
s. 1).
3
Rådets konklusioner om udvikling af EU's toldunion og dens forvaltning, 7585/1/17 UD 82
ENFOCUSTOM 83.
4
Rådets konklusioner om finansiering af toldvæsenet, 7586/17 UD 83 ENFOCUSTOM 84.
1
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0003.png
Denne rapport udgør Kommissionens svar på Rådets opfordring til at rapportere om
fremskridt med den "permanente struktur" og indeholder en redegørelse for den
aktuelle tilgang til opfølgning på gennemførelsen af EU-toldkodeksen. Rapporten har
også til formål at kvalificere den kommende debat om den flerårige finansielle ramme
ved at forklare, hvordan finansiering på EU-plan er relevant for udviklingen og driften
af IT-systemer på toldområdet.
Med hensyn til Rådets opfordring til at udvikle en mellemlang til langsigtet strategi for
gennemførelsen af IT-systemer på toldområdet er Kommissionen i færd med at færdiggøre det
analysearbejde, der skal kvalificere dens forslag til næste generation af
finansieringsprogrammer, navnlig dem, der skal dække finansiering på EU-plan af IT-
aktiviteter på told- og skatteområdet. Dette arbejde får indflydelse på de strategiske
valgmuligheder. Disse forslag skal fremsættes i løbet af 2018 og vil blive præsenteret i
forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme.
2.
EU'S TOLDRAMME
EU er en betydelig handelsblok, som er afhængig af, at varerne bevæger sig frit ind i og ud af
toldunionen som supplement til, at disse varer frit bevæger sig inden for det indre marked. I
2016 havde importen og eksporten tilsammen en værdi af ca. 3,5 bio. EUR, hvilket
understreger samhandelens og en velfungerende toldunions betydning for EU's velstand.
Denne samhandel udmøntede sig i næsten 300 mio. fortoldningsbegæringer og
udførselsangivelser (SAD – det administrative enhedsdokument).
Den tid, der medgår til fortoldning af varer, og den hastighed og pålidelighed, hvormed
toldbehandlingen foregår, er kritiske faktorer for produktiviteten og konkurrenceevnen.
Undersøgelser har da også vist, at en nedbringelse på 10 % af transit- og behandlingstiden hos
toldvæsenet kan skabe 2,5-5 % vækst i handelen, hvilket understreger betydningen af
veludformede og hurtige toldprocedurer.
5 6
EU har allerede en stærk position takket være den fælles indsats gennem årene for at styrke og
modernisere toldprocedurerne. Det igangværende arbejde med EU-toldkodeksen og
gennemførelsen heraf skal gøre EU endnu stærkere på dette område.
5
OECD Trade Policy Papers 21, 42, 118, 144 og 150 og 157 og Djankov, Simeon; Freund, Caroline & Pham,
Cong S.: "Trading on Time", World Bank / Doing Business, (2006 og 2008): Report (2008, ændret i 2010).
6
Hummels, David (2001). Time as a Trade Barrier, Working Paper. Purdue University, USA.
2
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0004.png
EU's toldlovgivning er kodificeret i EU-toldkodeksen (og tilhørende retsakter og understøttes
af et IT-arbejdsprogram
7
) og finder direkte anvendelse i medlemsstaterne, hvilket afspejler
EU's enekompetence på dette område. Toldmyndighederne anvender de samme
grundlæggende regler, og alle medlemsstater er afhængige af, at de andre varetager deres
opgaver med opkrævning af provenuet og beskyttelse ifølge loven. Den gensidige
afhængighed kræver tæt samarbejde.
I øjeblikket bygger IT-systemer og politikken på toldområdet i EU på "e-toldbeslutningen"
8
,
som Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i 2008, og bestemmelserne i EU-toldkodeksen. I e-
toldbeslutningen fastlægges de grundlæggende principper for, hvordan medlemsstaterne og
Kommissionen skal arbejde sammen om udvikling, opbygning og drift af systemerne, der
understøtter toldprocedurerne. Disse systemer dækker de forskellige toldprocedurer, herunder
behandlingen af toldangivelser, varebevægelser og informationsstrømme mellem
myndighederne. De omfatter også en række fælles databaser.
7
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af
arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-
toldkodeksen (EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6), der erstatter den tidligere version af arbejdsprogrammet fastlagt i
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU af 29. april 2014 (EUT L 134 af 7.5.2014, s. 46).
8
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og
handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).
3
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0005.png
Det er denne "e-toldpolitik", der har været drivkraften bag udviklingen af IT-systemerne på
toldområdet frem til i dag, og som er vejledende for den aktuelle færdiggørelse af 17
forskellige initiativer, der er fastlagt i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen
9
. Den hviler
på det princip, at de forskellige IT-elementer er delt op i EU-komponenter og nationale
komponenter, som tilsammen danner IT-økosystemet.
Kommissionen udvikler aftalte
EU-komponenter,
som finansieres af Told 2020-
programmet
10
11
. Disse EU-komponenter kan bygges ind i en centraliseret model, der
drives af Kommissionen, eller anvendes i distribuerede systemer, som styres af
medlemsstaterne. Kommunikationen mellem systemerne på tværs af EU sikres via
EU's CCN/CSI-netværk. De transeuropæiske og centrale systemer, som
Kommissionen varetager for toldunionen, består i ca. 30 forbundne systemer, hvor
sikkerhed og ydeevne er i højsædet. I 2017 blev der udvekslet ca. 500 mio.
meddelelser i systemer, der havde 99 % oppetid til en årlig omkostning på
70 mio. EUR, og som ydede støtte til de hurtige toldprocedurer, der er nødvendige for
at understøtte samhandelen.
Nationale komponenter
udvikles og drives samt finansieres af medlemsstaterne. Heri
indgår naturlige elementer af distribuerede systemer udformet på EU-plan. Disse
komponenter skal selvfølgelig være i overensstemmelse med de retlige bestemmelser i
EU-toldkodeksen.
Inden for denne ramme er der
gennem årene opbygget et sofistikeret IT-økosystem.
Det er modent, formålstjenligt og kræver tilførsel af tilstrækkelige EU-midler til de EU-
komponenter, som medlemsstaterne er afhængige af. Det kræver også, at medlemsstaterne
finansierer deres del af økosystemet og navnlig de nationale komponenter.
3.
UDFORDRINGERNE
Trods den allerede betydelige brug af IT til støtte for de eksisterende toldprocedurer betyder
EU-toldkodeksen et stort fremskridt i retning af integration og potentielle
effektiviseringsgevinster. Dette skyldes den samtidige forenkling og digitalisering af
processerne, som er nødvendig for at understøtte den fulde integration af toldvæsenet i hele
EU. Desuden indebærer gennemførelsen omkostninger, og disse omkostninger skal vejes op
mod fordelene ved beslutningen om de optimale leveringsmekanismer.
3.1.
Forvaltning og arkitektur
Forvaltningen af IT-arbejdet foregår i en række samarbejdende organer, som omfatter
Kommissionen, medlemsstaterne og handelsinteressenter, navnlig Toldpolitikgruppen,
Electronic Customs Coordination Group, Erhvervskontaktgruppen, Business Policy Group,
9
I bilag 1 findes en liste over IT-systemer i arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen.
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1294/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et
handlingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Told 2020) og om
ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 209).
11
Finansieringen dækkes også delvis af informationssystemet til bekæmpelse af svig (Anti-Fraud Information
System – AFIS).
4
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0006.png
Risk Management Strategy Implementation Coordination group (RIMSCO) og Told 2020-
udvalget.
Gennemførelsen af EU-toldkodeksen har afsløret, at processen med udformning og
gennemførelse af IT-systemer på toldområdet i hele EU kræver tid og kræfter. Opgavens art
illustreres af forskellige sammensatte ordninger, hvor nogle medlemsstater enten vælger at
benytte lokale versioner af centrale systemer (ofte af hensyn til samspillet med nationale
systemer og prioriteter) eller insisterer på, at EU udvikler fælles løsninger til nationale
komponenter, der skal anvendes af de pågældende medlemsstater alene (ofte på grund af
omkostningerne).
EU-toldkodeksens mål om at sikre endnu mere integration og interoperabilitet i IT-systemerne
på toldområdet, herunder
øget standardisering af dataelementer og dataprocesser
til IT-
systemerne, gør gennemførelsen endnu mere udfordrende. I denne forbindelse er der ingen
strukturel mekanisme, der kan støtte medlemsstaterne, hvis de støder på vanskeligheder i
gennemførelsen.
Langsigtede løsninger på opfyldelse af toldvæsenets behov skal tage højde for målet om
endnu større interoperabilitet mellem offentlige forvaltninger for at opnå den fulde vifte af de
forventede fordele ved avancerede dataanalyser.
Dette perspektiv, der i stigende grad går på tværs af sektorer, på fremtidens IT-politik
støttes af den digitale dagsorden
12
med en vision om udveksling af fælles IT-tjenester og
IT-løsninger.
I forvaltningen og arkitekturen vil man også skulle tage hensyn til den løbende
og hastige teknologiske udvikling, f.eks. "blockchain" og andre nyskabelser, som meget vel
kan få betydelig indflydelse på, hvordan IT-strukturerne, der skal indføres på langt sigt, og de
optimale leveringsmekanismer kommer til at se ud.
Forvaltningsprocesserne skal derfor foregå inden for
en klar og accepteret overordnet
arkitektur for IT-økosystemet på toldområdet,
idet sammenhængen i hele strukturen kun
kan sikres på den måde. Det er i denne forbindelse, medlemsstaterne har udtrykt deres
holdning til fremtidens udfordringer i både Kommissionens og Rådets arbejdsgrupper i 2017.
Denne rapport afspejler inputtet fra den periode og giver den aktuelle status.
3.2.
Finansieringsproblemer og ressourcer
3.2.1
EU-plan (EU-komponenter)
IT-systemer kan være dyre at udvikle og drive. Kommissionen har et budget på ca.
380 mio. EUR til perioden 2015-2020 ifølge Told 2020-programmet, hvilket understreger
omfanget af og ambitionen for EU-toldkodeksens IT-projekter og de investeringer, som EU
allerede har foretaget i opsætning og drift af IT-systemer til støtte for toldvæsenet.
Kommissionen bruger disse midler i en nøje kontrolleret struktur med et netværk af eksterne
kontrahenter og samarbejdsaftaler med medlemsstaterne. Kommissionens nuværende model
er derfor optimeret og kapitaliserer massivt på forvaltningen af teams hos de eksterne
kontrahenter.
Disse midler går til udvikling af nye systemer og drift af eksisterende centraliserede systemer
og netværk, der understøttes af dedikerede datacentre, med deltagelse af Kommissionens
Generaldirektorat for Informationsteknologi (GD DIGIT) og Kommissionens
12
En digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245 endelig af 19.5.2010, og berigtigelse af 26.8.2010).
5
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0007.png
Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD).
Som IT's rolle i
gennemførelsen af toldpolitikken vokser, vokser også Kommissionens centrale rolle i
betydning for driften af de centrale systemer, hvilket giver sig udslag i det daglige
driftsansvar i realtid for gennemførelsen af EU-retten og for samordningen af
medlemsstaternes arbejde.
For at kunne fungere kræver dette tilstrækkelige ressourcer og et
tæt partnerskab med medlemsstaterne.
3.2.2
Medlemsstatsligt plan (nationale komponenter)
Set fra medlemsstaternes synspunkt er omkostningen ved driften af deres IT-systemer kilde til
stor bekymring.
Mange er bekymrede over de nationale komponenter, som oprettes 28
gange og derfor koster skatteyderne mere, end de er værd, fordi omkostningerne
mangedobles.
For visse medlemsstater forværres udfordringen af deres afhængighed af
kommercielle leverandører, hos hvem de af mangel på tilstrækkelig købekraft ikke kan opnå
de bedste priser.
Der er også forskellige opfattelser af finansieringsaspekterne, eftersom ikke alle
medlemsstater har samme mængde import og eksport, og det underminerer deres
cost-
benefit-analyse,
når den er baseret på rent nationale hensyn. Selv om medlemsstaterne
endvidere modtager en andel af de toldafgifter, baseret på egne indtægter, som de inddriver
(20 %), samler handelsstrømmene ind i og ud af EU sig som oftest på et antal toldsteder.
Således
indgives næsten 80 % af alle fortoldningsbegæringer i kun tre medlemsstater.
Dette påvirker også medlemsstaternes måde at tænke på. Sidst, men ikke mindst
påpeger
mange toldmyndigheder, at de ikke får fuldt udbytte af de 20 %, der er beregnet til at
dække inddrivelsesomkostningerne.
Sammenlignet med, hvad centrale eller endda distribuerede systemer udviklet af
Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne producerer, er det klart, at
omkostningerne ved adskilte og ukoordinerede aktiviteter i de enkelte medlemsstater
sandsynligvis vil være betydeligt højere.
Undersøgelser, som Kommissionen har bestilt, har
da også ført til den konklusion, at medlemsstaterne kan spare mange penge ved at samarbejde
om udvikling, drift og vedligeholdelse i størrelsesordenen 35-53 %, hvis mindst 10
medlemsstater går sammen
13
. En komplicerende faktor er, at medlemsstaterne har forskellige
forretningsmodeller for fremstilling af nationale komponenter og også forskellige holdninger
til, hvordan nedarvede systemer skal vægtes. Nogle medlemsstater har stor intern IT-
ekspertise, mens andre i højere grad må benytte eksterne leverandører.
3.3.
Politikbegrænsninger
Disse udfordringer skal ses i sammenhæng med
behovet for, at systemerne og deres
arkitektur fungerer i overensstemmelse med EU-toldkodeksen og arbejdsprogrammet
herfor.
Mens hovedparten af arbejdet vil være færdigt inden 2020, er der et lille antal nye systemer,
der først bliver online efter 2020, ligesom det vil være tilfældet for visse udvidelser og
opgraderinger af eksisterende systemer. For at sikre en fuldstændig og fuldt integreret struktur
i alle medlemsstater og alle systemer vil dette arbejde sandsynligvis fortsætte indtil 2025.
13
Strategic Framework for the collaborative realisation of EU Customs IT Systems, marts 2014.
6
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0008.png
Dette understreger også behovet for en evolutionær tilgang til minimering af risici for
toldprocedurerne i betragtning af betydningen af det eksisterende IT-økosystem for den
daglige drift af toldunionen. Den aktuelle, overordnede status for gennemførelsen af EU-
toldkodeksen, herunder de relevante IT-systemer og tidsplanen for indførelsen af dem, er
beskrevet i Kommissionens nylige rapport om gennemførelsen af EU-toldkodeksen og om
udøvelsen af delegationen af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til
kodeksens artikel 284
14
.
4.
IT-SCENARIE FOR EN INTEGRERET TOLDUNION
Drøftelserne med medlemsstaterne har understreget betydningen af, at en strategi for IT-
systemer på toldområdet i EU baseres på en fremtidsvision og langsigtede mål for digital
toldbehandling som grundlag for det igangværende arbejde.
Reaktionerne har understreget behovet for, at toldmyndighederne leverer en
effektiv og
virkningsfuld toldbehandling
under iagttagelse af de vedtagne regler på en
konsekvent og
sammenhængende
måde i hele EU.
For at opnå dette vil toldkontrollen skulle baseres på en
bedre udnyttelse af
digitaliseringens og datastrømmenes kraft og dermed skabe endnu mere effektive
risikobaserede
kontroller.
Dette kan sætte
toldmyndighederne i stand til at målrette deres ressourcer
og med
intelligent anvendelse heraf
nedbringe den administrative byrde
for og
rationalisere
inputtene fra den lovlige handel.
Toldvæsenets centrale rolle for andre politikker,
som også rummer et grænseoverskridende
element, kan løftes til at producere positiv synergi for den overordnede myndighedskontrol i
en fremtid, der er baseret på en
høj grad af interoperabilitet og interkonnektivitet mellem
IT-systemerne
og koordinerede kontroltilgange.
Et logisk endemål vil være en kvikskranke, der så vidt muligt garanterer en enkelt
sammenhængende forbindelse til de forskellige statslige aktører understøttet af en
bagvedliggende sammenhængende struktur for myndighedskontrol.
Et sådant sammenhængende system kræver en
høj grad af udveksling af data, oplysninger
og efterretninger mellem toldmyndighederne og mellem de øvrige myndigheder og
andre tilsynsmyndigheder og instanser.
Det kræver også
systematisk brug af avancerede
dataanalyser og eventuelt andre innovative teknologier
til støtte for integrerede
kontroltilgange, som hovedsagelig er risikobaserede og bygger på bred viden om risici og
kapacitet hos de primære kommercielle aktører.
Medlemsstaternes input tyder på, at IT-systemerne på toldområdet vil få en helt afgørende
betydning for at sikre vellykkede politiske resultater, og at de vil være
omkostningseffektive,
robuste og pålidelige.
Det indebærer at kunne tilpasse sig foranderlig teknologi og nye
forretningsmodeller. Det bliver også vigtigt at udnytte synergien med relevante eksisterende
tværeuropæiske IT-systemer.
Det er desuden klart, at det vil kræve et
tæt partnerskab mellem Kommissionen og
medlemsstaterne
med henblik på at sikre den bedste udnyttelse af ekspertise og ressourcer
for at levere omkostningseffektive IT-løsninger, såvel inden for udvikling som drift.
14
COM(2018) 39 final af 22.1.2018.
7
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
5.
MULIGE LØSNINGER PÅ EN PERMANENT STRUKTUR
Enhver ændring i forretningsmodellen ud over tilpasning af den aktuelle model vil tage tid,
navnlig hvis det kræver oprettelse af nye strukturer. En radikal forandring i de aktuelle
processer risikerer at underminere leveringen af EU-toldkodeksens IT-projekter på kort og
mellemlang sigt. Dette er meget lidt ønskværdigt og ikke i tråd med
Rådets klare udtalelse
om, at gennemførelsen af EU-toldkodeksen skal prioriteres.
Dette bekræfter, at de aktuelle
overvejelser bør koncentreres om det langsigtede perspektiv.
På kort sigt vil Kommissionen derfor fortsat skulle arbejde i henseende til det regelsæt, der er
fastlagt i e-toldbeslutningen og EU-toldkodeksen, og i overensstemmelse med Told 2020-
programmet. Med dette in mente har den styrket de tjenestegrene, som arbejder med IT-
systemer på toldområdet, for at de kan håndtere de større aktiviteter i form af EU-
toldkodeksens IT-projekter, og de årlige EU-udgifter hertil beløber sig til ca. 70 mio. EUR.
Denne styrkelse omfatter mere personale til GD TAXUD og nye ordninger i GD DIGIT for at
optimere synergien mellem de to tjenestegrene. Imidlertid vil yderligere udvikling efter 2020
på denne baggrund afhænge af beslutninger, der skal træffes om det næste program efter
Told 2020. En tentativ tidslinje for definitionen af en ny model og bestanddelene heri fremgår
af bilag 2, uden at dette berører fremtidige beslutninger om finansiering.
Hvis den aktuelle model skal ændres, vil den mest lovende metode ifølge hidtidige drøftelser
sandsynligvis kræve en tilgang med en "fælles IT-leverandør" via en enhed/et organ eller
andre former for samarbejde.
En sådan tilgang skal imidlertid tage hensyn til eksisterende IT-systemer og deres drift.
I princippet kunne en sådan leverandør udvikle fuldstændige systemer til overdragelse til
medlemsstaterne eller Kommissionen eller udvikle visse lag af IT-udvikling eller IT-drift eller
endda varetage den fulde udvikling og drift. For at illustrere spørgsmålet om de såkaldte "lag"
viser diagrammet nedenfor de primære lag i Kommissionens (GD TAXUD) IT-stak. Det er
klart, at den kompleksitet og gensidige afhængighed, der består i og mellem de forskellige
bestanddele i IT-økosystemet, gør det til en vanskelig proces at vurdere muligheden for at
lægge aktiviteter eller dele af sådanne aktiviteter over til en fælles IT-leverandør. Det er også
klart, at aktiviteterne kan opdeles i en forretningsuafhængig del (orange i figuren) og en
forretningsspecifik del (grøn i figuren), som kan påvirke de løsninger, der skal anvendes,
navnlig med tanke på potentiel synergi på tværpolitiske områder.
8
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0010.png
5.1.
Fælles IT-leverandør
Der er undersøgt forskellige løsningsmodeller, uden at der på dette trin er gjort forsøg på at
lave en detaljeret cost-benefit-analyse, idet der er brug for at afgrænse anvendelsesområdet for
en løsningsmodels endelige dækning i lyset af reaktionerne fra medlemsstaterne under de
drøftelser, der har fundet sted hidtil, navnlig seminaret på højt plan i Tallinn den 28.-29.
september 2017 og Rådets konklusioner af 7. november 2017
15
.
I alle sandsynlige scenarier vil udvikling og drift af IT-systemer kræve et fælles ansvar hos
Kommissionen og medlemsstaterne på grund af deres respektive kompetencer i henseende til
EU-retten og til gennemførelsen af denne ret. Selv om det var en mulighed at ændre balancen
mellem EU-komponenter og nationale komponenter, ville dette ikke løse de underliggende
problemer, medmindre alle systemerne blev EU-komponenter. Selv da ville der være
ubesvarede spørgsmål om, hvilken struktur der ville være bedst egnet til at levere dem, og
hvordan denne ville spille sammen med nationale toldmyndigheder og national lovgivning.
På denne baggrund
har man drøftet begrebet en "fælles IT-leverandør", som i princippet
kunne levere udviklings- og endda drifts- og vedligeholdelsesydelser til både
Kommissionen og medlemsstaterne.
Tanken ville være at overdrage ansvaret til en
tredjepart, som kunne levere tjenesteydelser mod betaling finansieret af medlemsstaterne og
Kommissionen. Dette ville sikre sammenhængen i viften af IT-systemer og sikre
omkostningsbesparelser. Desuden ville det give Kommissionen eller endda medlemsstaterne
mulighed for at overlade visse driftsopgaver og -aktiviteter til tredjepart afhængigt af den
pågældende juridiske konstruktion.
Den sandsynlige merværdi af en sådan løsningsmodel ville ligge i de lavere omkostninger ved
en samlet udvikling, drift og vedligeholdelse sammenlignet med de mangfoldige
omkostninger, der skal afholdes, når alle medlemsstater handler individuelt. Imidlertid ville
de reelle virkninger af dette princip afhænge af afgrænsningen af aktiviteterne med en "fælles
IT-leverandør" og af, i hvilket omfang nationale tilpasninger kunne minimeres af hensyn til en
standardisering af tilgangen. Da en struktur skal være fuldt tilgængelig til drift og
15
Se dagsorden for ECOFIN-mødet den 7. november 2017, nr. 13623/17, og A-punktsnote nr. 13556/17 UD 240
om vedtagelsen af Rådets konklusioner.
9
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0011.png
vedligeholdelse i realtid, ville en sådan struktur i givet fald skulle give garantier for
driftskontinuitet til alle involverede medlemsstater.
Et vigtigt spørgsmål er da også, i hvilket omfang systemer eller dele af systemer og deres
forbindelse til andre dele af IT-økosystemet kunne varetages af en tredjepart.
I princippet kunne
en "fælles IT-leverandør" være en struktur, der drives på EU-plan.
Hvis en sådan struktur blev oprettet i form af et fællesforetagende,
ville de specifikke
opgaver og forvaltningen heraf være væsentligt anderledes. Det kunne også ske i form af et
fælles udbudsorgan, eventuelt nedsat via en ordning såsom en europæisk gruppe for
territorialt samarbejde
16
.
5.2.
En struktur, der fungerer på EU-plan
En mulig tilgang til en sådan udfordring ville være at etablere en struktur på EU-plan
til varetagelse af specifikke ansvarsområder. Selv om den mulighed for f.eks. at oprette
et nyt agentur er blevet nævnt i medlemsstaternes drøftelser, er der ikke tilstrækkelig
støtte til denne tanke blandt medlemsstaterne i øjeblikket.
Dette kompliceres desuden af
betydelig usikkerhed om de fremtidige EU-finansieringsmuligheder samt bekymring om,
hvorvidt det er den rette vej at vælge uden en klar idé om forholdet mellem en enheds
aktiviteter og aktiviteterne i de medlemsstater, hvor toldprocedurerne er så integrerede i hele
EU.
En anden mulighed ville være at
forsøge at overføre Kommissionens drift til en
eksisterende
EU-struktur,
f.eks.
et
eksisterende
EU-agentur
17
.
I øjeblikket er der kun ét sådant agentur, der har et mandat, der dækker IT-systemer i stor
skala på området for retlige og indre anliggender, nemlig EU-LISA. Men mandatet dækker
ikke toldvæsenet, og agenturet er fuldt optaget i øjeblikket med levering af systemer inden for
sit mandat. Eventuelle synergieffekter med dette agentur ville kræve detaljeret due diligence,
navnlig på grund af det store antal, kompleksiteten og graden af modenhed i de eksisterende
IT-systemer på toldområdet.
Risikoen for eksisterende toldprocedurer ville være for stor
til, at denne løsning kunne overvejes som levedygtig på kort eller mellemlang sigt.
Desuden vil sådanne risici blive større på grund af færdiggørelsen af EU-toldkodeksens
resterende projekter.
På dette trin i udviklingen af tankerne om at bruge en permanent struktur er medlemsstaterne
derfor ikke nået til enighed om en klar retning for brugen af en ny struktur til overtagelse af
noget af udviklingen og/eller drift/vedligeholdelse af toldvæsenets IT-systemer.
Medlemsstaterne er meget fokuserede på levering af det komplekse netværk af projekter, som
er fastlagt i EU-toldkodeksen, og tror ikke på større ændringer i måden, de udfører deres
aktiviteter på i denne henseende. Der er brug for mere klarhed om mange forskellige
elementer, hvilket
berettiger yderligere arbejde med due diligence.
16
Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk
gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).
17
OLAF driver allerede tværeuropæiske IT-systemer på toldområdet til støtte for toldmyndighederne i deres
arbejde med at bekæmpe svig på toldområdet. OLAF har imidlertid hverken mandat eller ressourcer til at drive
IT-systemer i stor skala uden for svigområdet.
10
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
5.3.
Samarbejdsløsninger for medlemsstaterne
En yderligere mulighed er at forsøge at skabe nyt momentum ud fra tanken om et udbygget
samarbejde mellem medlemsstaterne. Der er udført betydelig forskning i dette, og nye
initiativer på både told- og skatteområdet tyder på, at der er plads til ægte merværdi.
Samarbejdsløsningen bygger på den tanke, at medlemsstaterne kollektivt varetager
udformning, udvikling og drift af nationale komponenter.
Den indebærer en struktur, der
er mere åben og mindre centraliseret i sin forvaltning og drift end løsningen med et agentur.
Den indebærer også, at omkostningerne primært bæres af medlemsstaterne direkte og ikke af
EU-budgettet, sådan som det også bør være for nationale komponenter. Dette forudsætter en
klar opfattelse af, hvor det arbejde, der skal gøres, passer ind i IT-økosystemet på
toldområdet. Her giver arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen (og den flerårige
strategiplan, MASP, som fastlagt i e-toldbeslutningen) en ramme.
Udfordringerne ved samarbejdet består hovedsagelig i at sikre forvaltningen af indsatsen
(uden for den stramme ramme, der er fastlagt om arbejdet med EU-komponenter), der
omfatter nogle eller alle medlemsstater, for at sikre, at retlige og praktiske anliggender i
forbindelse med udbud håndteres korrekt, og at der aftales brugbare regler om IT-
arkitekturen.
På dette trin
skal denne tilgangs potentiale testes i en virkelig case.
I denne henseende er
det igangværende EU-toldkodeksprojekt om et system til underretning om ankomst,
meddelelse om frembydelse og midlertidig oplagring et værdifuldt eksperiment, og
Kommissionen vil fortsat støtte det med ekspertise og finansiering af visse administrative
aspekter, hvor dette er muligt i henseende til Told 2020-programmet. Dette projekt, der ledes
af Belgien, har et reelt potentiale til at munde ud i en skabelon til yderligere lignende
projekter og en mere omkostningseffektiv løsning for de medlemsstater, der i øjeblikket
forsøger at færdiggøre deres nationale systemer til EU-toldkodeksen. Det har potentialet til at
række længere end udviklingsaspekter og kan drage nytte af eksisterende erfaring med
projekter fra skatteområdet, hvor man har stået over for lignende udfordringer. Drøftelserne i
arbejdsgruppen på højt plan i Rådet den 11. oktober 2017, der foregik med udgangspunkt i
resultaterne fra seminaret i Tallinn den 28.-29. september, har vist, at synspunkterne nærmer
sig hinanden med hensyn til betydningen af at nå længere med samarbejdsspørgsmålet.
Afhængigt af resultaterne af denne oplevelse og andre lignende tiltag, som foregår på
skatteområdet,
kan denne form for samarbejde nemlig udvikle sig til at blive en stor del
af udviklingen (og måske endda i visse tilfælde driften) af dele af IT-økosystemet på
toldområdet. Dette kunne indgå i en "blandet" løsning, som muliggør forskellige
løsninger på de enkelte dele af IT-økosystemet.
6.
ASPEKTER, DER SKAL UNDERSØGES YDERLIGERE
Der er brug for yderligere overvejelser inden for det arbejde, der foregår i "catalyst group"
som planlagt ved drøftelserne i Rådet i oktober 2017. De skal omfatte både den mulige
udvikling af de "samarbejdsbaserede" løsninger og innovative strukturer for at samle
medlemsstaterne og en mere detaljeret undersøgelse af brugen af mere traditionelle strukturer
af agenturtypen, herunder synergieffekter med eksisterende agenturer og fremtidige
initiativer. Gruppens overordnede mål bør i det mindste være at:
11
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0013.png
Videreudvikle visionen om digital toldbehandling
Definere et stabilt forvaltningsforhold til erhvervslivets behov og den
tilhørende retlige ramme for anerkendelse af udfordringen ved levering af
IT i et dynamisk politisk miljø
Indtænke teknologisk innovation i beslutningsprocessen
Afgrænse samspillet i bred forstand under den digitale dagsorden med andre
politikområder
Integrere erfaringerne fra igangværende samarbejdsinitiativer og analysere
deres effektivitet
Beskrive en passende IT-arkitektur
Etablere de fremtidige leveringsmodeller baseret på cost-benefit-hensyn
med tanke på "blandede" løsninger.
7.
KONKLUSIONER
Siden Kommissionen igangsatte debatten i slutningen af 2016, har der været en bred
diskussion af fremtiden på længere sigt for leveringen og driften af IT-systemer på
toldområdet.
De hidtidige udfordringer ved og resultater af den nuværende IT-leveringsmodel er bredt
anerkendt. Der er klar enighed om
behovet for at fortsætte med de nuværende strukturer
for at fuldføre det ambitiøse IT-arbejdsprogram for EU-toldkodeksen.
Inden for de
nuværende strukturer er det muligt
at bygge videre på eksisterende samarbejdsinitiativer
for at hjælpe interesserede medlemsstater med at levere dele af EU-toldkodeksens
systemer, som de mangler af indføre.
Dette er et område, hvor de nuværende erfaringer vil
udgøre værdifulde bidrag til debatten om det fremtidige potentiale i og udviklingen af
samarbejdsbegrebet.
Der er gjort fremskridt med identificering af potentielle veje til mere virkningsfuld og effektiv
udvikling og drift af IT-systemer på toldområdet. Imidlertid
skal arbejdet videreføres ad to
spor, nemlig fortsættelse og forfinelse af den eksisterende samarbejdstilgang henholdsvis
etablering af mere klare alternative leveringsmodeller.
Medlemsstaternes appetit på
innovative løsninger på dette område bør også imødekommes. I begge spor skal man derfor
indtænke den digitale dagsorden og den generelle orientering mod udveksling af IT-tjenester
og IT-løsninger på tværs af sektorer.
På grund af kompleksiteten og den kritiske karakter af IT-økosystemet for toldbehandlingen
både i og mellem medlemsstaterne lader det til, at
større forandringer skal være af
evolutionær art, og at der efter al sandsynlighed vil være behov for "blandede"
løsninger frem for en enkelt overordnet løsning.
Som drøftet med medlemsstaterne bør det
næste skridt i processen være
nedsættelse af en "catalyst group" af interesserede
medlemsstater og Kommissionen,
som skal undersøge de specifikke spørgsmål, der er rejst i
dette dokument, og følge op på Rådets konklusioner af 7. november 2017. Formålet med
12
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
denne "catalyst group" er at udarbejde et realistisk scenarie for det længere perspektiv og en
vej dertil, herunder potentielt yderligere pilotprojekter og due diligence-arbejde med
synergieffekter med andre aktører samt
egnede juridiske analyser og cost-benefit-analyser.
Konsekvenserne af EU's finansiering af fremtidige tiltag ud over finansieringsrammen for
Told 2020-programmet skal overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af og forhandlingerne
om næste generation af toldprogrammet.
I alt det arbejde, der skal gøres, vil der blive brug for at tage hensyn til den eventuelle
udvikling i den retlige ramme og de potentielle følger af Brexit, det stigende pres for at sikre
tværsektorielle løsninger med hensyn til interoperabilitet, udveksling af løsninger og
udnyttelse af data samt følgerne af teknologisk innovation i det kommende år.
13
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0015.png
Bilag 1
Listen over 17 projekter defineret af Arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen
– Oversigt
1 Kodekssystem med registrerede eksportører (REX)
2
3
4
5
6
7
8
9
Kodekssystem til bindende tarifoplysninger (BTO)
Kodekssystem til toldafgørelser
Kodekssystem til ensartet brugerforvaltning & digital signatur
Kodekssystem med autoriserede økonomiske operatører (AEO)
Kodekssystem til registrering og identificering af økonomiske operatører
(EORI 2)
Tilsyn 3-kodekssystemet
Kodekssystem til bevis for EU-status (PoUS)
Kodekssystem til det nye EDB-baserede forsendelsessystem (NCTS/NSTI)
10 Kodekssystem til automatiseret eksport (AES)
11 Kodeksoplysningsskemaer (INF) til særlige procedurer
12 Kodekssystem til særlige procedurer
Kodekssystem til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og
13 midlertidig oplagring
14 Kodekssystem til nationalt importsystem
15 Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import (CCI)
16 Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM)
17 Kodekssystem til importkontrol (ICS 2)
Listen over 17 projekter defineret af Arbejdsprogrammet for EU-
toldkodeksen – Beskrivelser
1. Kodekssystem med registrerede eksportører (REX)
Formålet med projektet er at gøre ajourførte oplysninger om registrerede eksportører, der er
etableret i præferenceberettigede lande, og som eksporterer varer til EU, tilgængelige.
Systemet er et transeuropæisk system og omfatter også data om økonomiske operatører i EU
med henblik på at støtte eksport til præferenceberettigede lande. Dataene er løbende indsat i
systemet frem til den 31. december 2017.
2. Kodekssystem til bindende tarifoplysninger (BTO)
Formålet med projektet er at opgradere det eksisterende transeuropæiske EBTI-3-system og
Tilsyn 2-systemet for at sikre følgende:
14
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
a) tilpasning af EBTI-3-systemet til kodekskravene
b) udvidelse af de anmeldelsesdata, der kræves inden for overvågningsrammerne
c) overvågning af den obligatoriske brug af BTO
d) overvågning og forvaltning af udvidet brug af BTO.
Projektet gennemføres i to faser.
I den første fase oprettes for det første en funktion til pr. 1. marts 2017 gradvist at kunne
modtage det under kodeksen påkrævede anmeldelsesdatasæt (dvs. trin 1), indtil projekterne
anført under punkt 10 og 14 er gennemført (og senest den 31. december 2020), og for det
andet opfyldes kravet om kontrol af brugen af BTO på baggrund af det nyligt påkrævede
anmeldelsesdatasæt og afstemning med toldafgørelsesprocessen (dvs. trin 2).
I den anden fase implementeres den elektroniske formular til BTO-ansøgninger og -
afgørelser, og der oprettes en EU-harmoniseret handelsgrænseflade, som de økonomiske
operatører kan benytte til elektronisk at indgive BTO-ansøgninger og modtage BTO-
afgørelser.
3. Kodekssystem til toldafgørelser
Formålet med projektet er at harmonisere de processer, der vedrører ansøgning om en
toldafgørelse, beslutningstagning og forvaltning af afgørelsen, ved at standardisere og benytte
elektronisk forvaltning af data for ansøgninger og afgørelser/tilladelser i hele EU. Projektet
vedrører afgørelser truffet af en eller flere medlemsstater, og som er beskrevet i kodeksen, og
omfatter systemkomponenter, der er udviklet centralt på EU-plan, og integration med
nationale komponenter, hvor medlemsstaterne har valgt det. Det transeuropæiske system gør
det lettere at foretage høringer i løbet af beslutningstagningsperioden og forvalte
bevillingsprocessen.
Det transeuropæiske system består af en portal for EU-virksomheder, et system til forvaltning
af toldafgørelser og et kundereferencesystem.
4. Direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer
(ensartet brugerforvaltning & digital signatur)
Formålet med projektet er at finde fungerende løsninger til, hvordan virksomheder kan få en
direkte og EU-harmoniseret adgang til brugergrænseflader, der skal integreres i de
elektroniske toldsystemer, som fastlagt i de specifikke kodeksprojekter. Den ensartede
brugerforvaltning og digitale signatur integreres i de pågældende systemportaler og omfatter
understøttelse af identitets-, adgangs- og brugerforvaltning i overensstemmelse med de
nødvendige sikkerhedspolitikker.
Den første indførelse planlægges sammen med kodekssystemet til toldafgørelser.
Herefter gøres den tekniske aktiveringsanordning til autentificering og brugerforvaltning
tilgængelig for anvendelse i andre kodeksprojekter, såsom BTO-kodekssystemet,
opgraderingen til AEO-kodekssystemet, kodekssystemet til bevis for EU-status og muligvis
også kodeksoplysningsskemaerne (INF) til systemet til særlige procedurer. Se de forskellige
projekters indførelsesdatoer.
15
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
5. Opgradering til kodekssystemet med autoriserede økonomiske operatører
(AEO)
Formålet med projektet er at forbedre forretningsprocesserne vedrørende AEO-ansøgninger
og -bevillinger under hensyntagen til ændringer i kodeksens bestemmelser.
I projektets første fase indføres de største forbedringer til AEO-systemet under hensyntagen
til toldafgørelsesproceduren.
I projektets anden fase implementeres den elektroniske formular til BTO-ansøgninger og -
afgørelser, og der oprettes en EU-harmoniseret grænseflade, som de økonomiske operatører
kan benytte til elektronisk at indgive BTO-ansøgninger og modtage BTO-afgørelser.
6. Opgradering til kodekssystemet til registrering og identificering af
økonomiske operatører (EORI 2)
Formålet med projektet er en mindre opgradering af det eksisterende transeuropæiske EORI-
system, der muliggør registrering og identificering af økonomiske operatører fra EU og
tredjelande samt andre personer end økonomiske operatører, som er aktive i toldsager i EU.
7. Tilsyn 3-kodekssystemet
Formålet med projektet er at opgradere Tilsyn 2+-systemet for at sikre dets tilpasning til
kravene i kodeksen, såsom standardudveksling af oplysninger ved hjælp af elektroniske
databehandlingsteknikker og fastlæggelse af passende funktioner, som er nødvendige for at
kunne behandle og analysere alle tilsynsdata, som kommer fra medlemsstaterne.
Projektet omfatter derfor yderligere dataminingkapaciteter og indberetningsformaliteter, som
skal gøres tilgængelige for Kommissionen og medlemsstaterne.
8. Kodekssystem til bevis for EU-status (PoUS)
Formålet med projektet er at skabe et nyt transeuropæisk system til at lagre, forvalte og
genfinde følgende elektroniske beviser for EU-status: T2L/F og toldvaremanifestet (udstedt af
en ikke-autoriseret udsteder).
9. Opgradering til det nye EDB-baserede kodekssystem til forsendelse (NCTS)
Formålet med projektet er at tilpasse det eksisterende transeuropæiske NCTS-system til de
nye kodekskrav, såsom registrering af hændelser under transport og tilpasning af
informationsudveksling til datakravene i kodeksen og opgradering og udvikling af
grænseflader med andre systemer.
10. Kodekssystem til automatiseret eksport (AES)
Formålet med projektet er at implementere kodekskravene til eksport og udpassage.
Komponent 1 – "Transeuropæisk AES":
16
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
Formålet med projektet er at videreudvikle det eksisterende transeuropæiske
eksportkontrolsystem for at implementere AES-systemet fuldt ud, således at det dækker
erhvervslivets krav til processer og data, som er affødt af kodeksen, blandt andet dækningen
af forenklede procedurer, opsplittede udførselsforsendelser og centraliseret toldbehandling
ved eksport. Det er også meningen, at projektet skal omfatte udviklingen af harmoniserede
grænseflader med systemet til verifikation af punktafgiftspligtige varers omsætning (EMCS)
og NCTS-systemet. Dermed vil der med AES-systemet kunne opnås fuldstændig
automatisering af eksportprocedurer og udførselsformaliteter. AES-systemet omfatter dele,
der skal udvikles centralt og nationalt.
Komponent 2 – "Opgradering til de nationale eksportsystemer":
Derudover skal separate nationale systemer, selv om de ikke er en del af AES-systemet, men
tæt knyttede hertil, opgraderes til særlige nationale elementer vedrørende eksport og/eller
udpassageformaliteter. For så vidt disse elementer ikke har nogen indflydelse på det fælles
domæne for AES-systemet, kan de inkluderes under denne komponent.
11. Kodeksoplysningsskemaer (INF) til særlige procedurer
Formålet med projektet er at udvikle et nyt transeuropæisk system til at støtte og strømline
processerne for INF-dataforvaltning og elektronisk behandling af INF-data inden for særlige
procedurer.
12. Kodekssystem til særlige procedurer
Formålet med projektet er at fremskynde, fremme og harmonisere særlige procedurer i hele
EU ved at sørge for fælles modeller for forretningsprocesser. De nationale systemer
gennemfører alle påkrævede kodeksændringer for toldoplag, anvendelsesformål, midlertidig
import, aktiv forædling og passiv forædling.
Projektet gennemføres i to faser.
Komponent 1 – "Særlig national procedure – eksport": leverer de påkrævede nationale
elektroniske løsninger til eksportrelaterede aktiviteter i forbindelse med særlige procedurer.
Komponent 2 – "Særlig national procedure – import": leverer de påkrævede nationale
elektroniske løsninger til importrelaterede aktiviteter i forbindelse med særlige procedurer.
Gennemførelsen af disse projekter vil ske gennem projekterne anført under punkt 10 og 14.
13. Kodekssystem til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse
og midlertidig oplagring
Formålet med projektet er at få fastlagt procedurerne for underretning om ankomst for
transportmidlet, frembydelse af varer (meddelelse om frembydelse) og angivelse til
midlertidig oplagring som beskrevet i kodeksen og at støtte harmonisering i denne henseende
i alle medlemsstaterne for så vidt angår dataudveksling mellem virksomheder og toldvæsen.
Projektet omfatter automatisering af processer på nationalt plan.
17
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
14. Opgradering til de nationale kodekssystemer til import
Formålet med projektet er at gennemføre alle krav til processer og data, der følger af
kodeksen, og som vedrører importdomænet (og som ikke er omfattet af et af de andre
projekter, der er omhandlet i arbejdsprogrammet). Projektet vedrører hovedsageligt
ændringerne i proceduren for "overgang til fri omsætning" (standardprocedure +
forenklinger), men omfatter også virkningerne fra andre systemovergange. Projektet vedrører
det nationale importdomæne, der omfatter nationale toldangivelsesprocessystemer samt andre
systemer, såsom nationale bogførings- og betalingssystemer.
15. Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import (CCI)
Formålet med projektet er at give mulighed for at henføre varer under toldprocedurer ved
hjælp af centraliseret toldbehandling, således at økonomiske operatører kan centralisere deres
aktiviteter ud fra et toldmæssigt synspunkt. Behandlingen af toldangivelser og den fysiske
frigivelse af varer bør koordineres mellem de berørte toldkontorer. Projektet vedrører et
transeuropæisk system, der består af komponenter udviklet centralt og nationalt.
16. Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM)
Formålet med projektet er at sikre en effektiv forvaltning af de forskellige typer
sikkerhedsstillelser.
Komponent 1 – "GUM": Det transeuropæiske system omfatter forvaltningen af de omfattende
sikkerhedsstillelser, som kan anvendes i mere end en medlemsstat, og overvågningen af
referencebeløbet for hver enkelt toldangivelse, supplerende angivelse eller passende
information om, hvilke oplysninger der skal være i bogføringen over eksisterende toldskyld
for alle toldprocedurer som fastsat i kodeksen, undtagen forsendelse, som udgør en del af
NCTS-projektet.
Komponent 2 – "National forvaltning af sikkerhedsstillelse": Derudover skal eksisterende
nationale elektroniske systemer til forvaltning af sikkerhedsstillelser, der er gyldige i en
medlemsstat, opgraderes.
17. Opgradering til kodekssystemet til importkontrol (ICS 2)
Formålet med projektet er at styrke sikkerheden i forsyningskæden for alle transportformer og
særlig luftfragt ved at forbedre datakvaliteten, dataregistreringen, datatilgængeligheden og
datadelingen for så vidt angår summarisk indgangsangivelse og hertil relateret risiko- og
kontrolinformation (ENS+ lifecycle).
Projektet fremmer også samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med risikoanalyse.
Projektet fører til en helt ny arkitektur til det eksisterende transeuropæiske ICS-system.
18
 kom (2018) 0178 - Ingen titel
1878385_0020.png
Bilag 2
Note:
Procentangivelserne for fremskridt med arbejdet med EU-toldkodeksen vedrører kun Kommissionens opgaver, ikke medlemsstaternes.
19