Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0219
Offentligt
1886255_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.6.2018
COM(2018) 219 final/2
CORRIGENDUM
This document corrects document COM(2018) 219 final of 19.04.2018.
Concerns the Danish language version.
Correction of the term "retail establishment" throughout the document.
The text shall read as follows:
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
En europæisk detailsektor, der er tilpasset det 21. århundrede
{SWD(2018) 236 final} - {SWD(2018) 237 final}
DA
DA
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0002.png
1. Styrkelse af konkurrenceevnen i den europæiske detailsektor
En dynamisk og konkurrencedygtig detailsektor er vigtig for forbrugere, virksomheder
og dermed hele den europæiske økonomi.
Det store omfang af involverede virksomheder
og arbejdspladser samt bidraget til den europæiske merværdi
gør, at detailhandlen er vigtig i
forbindelse med fremme af langsigtet økonomisk vækst
1
.
Sektoren er drevet af udviklingen i forbrugernes behov og teknologiske fremskridt og er
således hurtigt blevet omdannet til en katalysator for
innovation og produktivitet.
Husstande i EU bruger op til en tredjedel af deres budgetter på varer distribueret af
detailhandlere. Gennem prisen, udvalget og kvaliteten af de tilbudte varer
har detailsektoren
en virkning på livskvaliteten for dem, der bor i EU.
De 3,6 millioner virksomheder, der beskæftiger sig med detailsektoren (primært små og
mellemstore virksomheder), interagerer med andre økonomiske sektorer såsom grossister og
produktproducenter samt transport og logistik og andre forretningstjenester.
En detailsektor,
der kan præstere bedre, vil som følge heraf have en positiv spillovereffekt på økonomien
som helhed.
Det indre marked giver detailhandlerne adgang til ca. 500 millioner potentielle
forbrugere.
Dette kræver imidlertid en gunstige forretningsbetingelser og en
lovgivningsmæssig ramme, der passer til både online- og offlinedetailhandleres behov og som
bidrager til at reagere på udfordringer, der påvirker detailhandelen på globalt plan
2
.
Den hurtige vækst inden for e-handel ændrer sektoren.
E-handel er blevet en
kendsgerning for de fleste EU-borgere. Dette giver både nye muligheder og udfordringer for
sektoren. Udviklingen af detailsalg via flere kanaler og de slørede grænser mellem offline
(fysiske lokaler) og online (e-handel) styrker konkurrencen og fremmer innovation i sektoren.
Der er dog stadig meget plads til forbedring af grænseoverskridende e-handel i EU.
Desuden har ikke alle virksomheder let ved at holde trit med fremkomsten af nye
forretningsmodeller
–
80 % af detailhandlerne sælger endnu ikke online. Mange små
detailhandlere har især svært ved at tilpasse sig.
For at det indre marked kan levere, skal der træffes passende foranstaltninger på
nationalt, regionalt og lokalt plan.
I forbindelse med det europæiske semester har flere
medlemsstater allerede gennemført reformer med henblik på at forbedre det
lovgivningsmæssige rammer for detailhandlere
3
.
Produktiviteten i EU's detailsektor har dog stadig haltet efter andre sektorer og er
mindre dynamisk end i andre sammenlignelige økonomier
4
.
Detailsektoren har også været
mindre rentabel end andre sektorer.
Akkumulering af regulering har en negativ
indvirkning på resultaterne.
Detailhandlere skal overholde et stort antal forskellige og ofte
komplekse lovgivningsmæssige rammer på nationalt, regionalt og lokalt plan. Sådanne
1
Detailhandel er den største sektor i EU's ikke-finansielle virksomhedsøkonomi, hvad angår antal virksomheder og ansatte,
og genererer 4,5 % af den europæiske økonomis merværdi og udgør 8,6 % af alle jobs i EU, Eurostat, 2014.
2
I EU handlede 68 % af internetbrugerne (som tegner sig for 81 % af befolkningen) online i 2017. Blandt disse e-handlende
købte 33 % fra forhandlere i andre medlemsstater og 23 % fra forhandlere i lande uden for EU. Kilde: Indeks over den
digitale økonomi og det digitale samfund 2018 (DESI).
3
Sådanne reformer har fundet sted f.eks. i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Luxemburg og Spanien.
4
For eksempel i Canada, Japan, Australien og USA.
1
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0003.png
restriktive bestemmelser fører til mindre dynamiske detailmarkeder med færre indgange og
udgange af detailvirksomheder og lavere beskæftigelsesudsigter.
5
35
BG
mere dynamisk
30
Udskiftningsrate for detailvirksomheder 2015
25
PL
LV
EE
LTHR
SK
SE
PT
UK
DK
ES
LU
DE
CY
IT
20
HU
SI
RO
FI
NL
mindre dynamisk
15
AT
FR
CZ
EL
BE
10
IE
MT
5
mindre restriktiv
0
0
0,5
1
1,5
2
mere restriktiv
2,5
3
3,5
4
Indikator for detailsektorrestriktivitet
Kilde:
Egne beregninger baseret på oplysninger indsamlet fra medlemsstaterne, fra Eurostat og gennem dedikerede
undersøgelser
6
En moderne detailsektor har brug for flere investeringer og et gunstigt erhvervsklima.
Investeringsplanen for Europa
støtter en yderligere uddybning af det indre marked, navnlig
ved at fjerne hindringer for investeringer, fremme større lovgivningsmæssig forudsigelighed
og nedbringe overdreven regulering.
Med gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked
7
tog Kommissionen
skridt til at gøre det indre marked egnet til den digitale tidsalder. Øget grænseoverskridende e-
handel var et af hovedmålene. Kommissionens forslag om geoblokering
8
,
grænseoverskridende pakkeleveringstjenester
9
, modernisering af momssystemet
10
, regler for
5
6
Se analysen i arbejdsdokumentet, der ledsager denne meddelelse, SWD (2018) 236.
Data for RRI afspejler situationen for 2017. I nogle tilfælde, hvor vigtige ændringer fandt sted efter december 2017, er
oplysningerne opdateret og taget i betragtning i scorerne. De seneste data fra Eurostat, der var tilgængelige på tidspunktet for
analysen, gælder for 2015.
7
En strategi for et digitalt indre marked for Europa,
COM(2015) 192 final.
8
Forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om geoblokering.
9
Forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester [træder i kraft i maj 2018].
10
Direktiv 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt angår
visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer.
2
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0004.png
digitale kontrakter
11
og det kommende initiativ om onlineplatforme
12
vil hjælpe detailhandlere
med at operere problemfrit online. Kommissionen foreslår også foranstaltninger til en
retfærdig og effektiv beskatning af den digitale økonomi
13
samt til at sikre
betalingskortordningers og behandlingsenheders uafhængighed.
14
Der er nye muligheder for nystartede virksomheder i sektoren.
Opstarts- og
opskaleringsinitiativet
15
sigter specifikt på at fjerne hindringer for nystartede opskaleringer i
det indre marked ved at skabe bedre kommercielle muligheder og lette adgangen til
finansiering.
Med
den nye dagsorden for færdigheder i Europa
blev der foreslået en række
foranstaltninger, som vil hjælpe med at udvikler de rette færdigheder blandt europæiske
borgere, så de kan håndtere udfordringerne den globale økonomi, der er i hastig forandring
16
.
Detailsektoren har brug for færdigheder, der er tilpasset digitaliseringskravene. Derudover
tilbyder Erasmus+ nye muligheder for langsigtede lærlingeuddannelser i udlandet inden for en
bred vifte af økonomiske sektorer, herunder detailhandel.
Det indre marked for varer er af særlig betydning for detailsektoren.
I december 2017
forelagde Kommissionen to lovgivningsforslag, der gør det lettere for virksomheder, især små
og mellemstore virksomheder, at sælge deres produkter i hele EU
17
samt at styrke kontrollen
for at forhindre, at der sælges usikre produkter til EU's forbrugere.
18
Derudover fremlagde
Kommissionen et forslag om at fjerne vigtige aftaleretlige barrierer for grænseoverskridende
handel
19
. Kommissionen tager også yderligere initiativer til forbedring af den
lovgivningsmæssige ramme for forbrugere og virksomheder
20
.
Tjenesteydelsesdirektivet gør det lettere for detailhandlere at etablere forretninger i alle
medlemsstater.
I dommen i
Visser-sagen
21
, bekræftede Den Europæiske Unions Domstol
("EU-Domstolen"), at detailhandel er en tjenesteydelse og som sådan er omfattet af
tjenesteydelsesdirektivet
22
.
Direktivet sikrer, at visse meget restriktive krav til markedsadgang
forbydes, samt at andre kun kan eksistere, hvor de ikke er diskriminerende, begrundet i et
legitimt offentligt politisk mål og forholdsmæssigt. Direktivet har også til formål at sikre
effektive, objektive og ikke-diskriminerende procedurer for markedsadgang inden for en
rimelig frist. Lignende krav er pålagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i
situationer, der falder uden for tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde såsom
operationelle restriktioner.
Det Europæiske Råd understregede, at håndhævelsen af den eksisterende lovgivning er
central for det indre markeds funktionsmåde
23
.
Ved gennemførelsen af
11
Forslag til direktiv om visse aspekter vedrørende kontrakter om levering af digitalt indhold, COM(2015) 634 final. Ændret
forslag til direktiv om visse aspekter vedrørende aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer, COM(2017) 637
final.
12
Midtvejsrevision af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked,
COM(2017) 228 final.
13
Et retfærdigt og effektivt skattesystem i Den Europæiske Union for det digitale indre marked,
COM (2017) 547.
14
Forordning (EU) 2018/72 af 4. oktober 2017 om supplering af forordning (EU) 2015/751 om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner.
15
Europas næste ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet
, COM(2016) 733 final.
16
En ny dagsorden for færdigheder for Europa,
COM(2016) 381 final.
17
Forslag til forordning om gensidig anerkendelse af varer, COM (2017) 796.
18
Forslag til forordning om overholdelse og håndhævelse, COM(2017) 795.
19
Ændret forslag til direktiv om visse aspekter vedrørende aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer,
COM(2017) 637 final.
20
En ny aftale for forbrugere,
COM(2018) 183.
21
Nylig dom af 30. januar 2018,
Visser,
C-31/16, par. 97.
22
Direktiv 2006/123 af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesdirektivet).
23
Det Europæiske Råds konklusioner om job, vækst og konkurrenceevne af 22. marts 2018.
3
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0005.png
tjenesteydelsesdirektivet har medlemsstaterne foretaget en række tilpasninger af de
lovgivningsmæssige rammer for tjenesteydelser. Fuld overholdelse af EU-reglerne ville
forbedre de lovgivningsmæssige rammer for detailhandel og give virksomheder og dermed
også forbrugere mulighed for at høste fordelene ved det indre marked.
Strategien for det indre marked pegede på restriktioner for etablering af
detailsalgssteder og restriktioner, der påvirker den daglige detailhandel, som betydelige
hindringer for en detailhandel, der præsterer bedre.
Kommissionen forpligtede sig til at
"fastlægge
bedste praksis for fremme af etablering af detailsalgssteder og reducering af de
operationelle restriktioner i det indre marked ...
[for at]
give retningslinjer for
medlemsstaternes reformer og prioriteringer for håndhævelsespolitikken i detailsektoren"
24
.
Formålet med denne meddelelse er at bidrage til at låse op for detailsektorens potentiale
for EU's økonomi ved at identificere bedste praksis.
Den bedste praksis vil støtte
detailsektorens konkurrenceevne uden at underminere medlemsstaternes offentlige politiske
målsætninger. Som det understreges af Det Europæiske Råd skal EU fortsat arbejde hen imod
et fremtidssikret indre marked, der passer til den digitale tidsalder
25
.
Detailsektoren er i
stigende grad afhængig af distribution gennem flere kanaler, og denne tendens vil fortsætte.
Flere initiativer inden for det digitale indre marked har til formål at sikre, at online
detailhandlere kan opnå effektivt grænseoverskridende salg. Denne meddelelse omhandler
restriktioner, der er mere udbredte inden for offlinedetailhandelen.
På 25-årsdagen for det indre marked,
26
bør vi fejre dets resultater, men også se fremad.
Detailsektoren fortjener vores opmærksomhed og analyse.
EU-institutionernes og
medlemsstaternes indsats er påkrævet for at støtte sektorens konkurrenceevne på et
tidspunkt, hvor den hurtige vækst i e-handel er ved at transformere sektoren.
2. Restriktioner i detailhandelen påvirker markedsresultater
Forhandlerne står over for mange restriktioner i varierende grad
med hensyn til
etablering af butikker (f.eks. for butikkens størrelse og beliggenhed eller proceduren for at
opnå en særlig tilladelse) og operationer (f.eks. åbningstider, salgsfremmende foranstaltninger
og distributionskanaler, beskatning, indkøb). Mange af disse restriktioner kan være berettiget
af legitime offentlige politiske mål, men deres ophobning kan skabe uforholdsmæssige
barrierer for nye aktører og derfor have en negativ virkning på produktiviteten i sektoren.
Detailhandlere understreger, at lovgivningsmæssige rammer bør være fremtidssikre og
fleksible, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig en virkelighed i forandring
27
.
Nedbringelse af restriktioner har positive virkninger på markedets funktionsmåde
28
.
Mindre restriktive lovgivningsmæssige rammer opfordrer flere virksomheder til at komme ind
på markedet, høste de muligheder, det giver, og til at lykkes. Detailhandlere har større
fleksibilitet, når de skal investere i deres butikkers korrekte placering og format, og når de
skal reagere bedre på lokale forbrugerbehov. Alt dette, kombineret med den blomstrende e-
24
Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne,
COM(2015) 550 final.
Det Europæiske Råds konklusioner om job, vækst og konkurrenceevne af 22. marts 2018.
26
Fælles erklæring i forbindelse med 25-årsdagen for det indre marked af formændene for Europa-Parlamentet og Europa-
Kommissionen og Rådets formandskab den 20. marts 2018.
27
Se Kommissionens arbejdsdokument
Offentlig høring om regler for detailhandel i et miljø med flere kanaler
–
sammenfattende rapport,
SWD(2018) 237.
28
Se analysen i arbejdsdokumentet, der ledsager denne meddelelse, SWD (2018) 236.
25
4
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0006.png
handel, øger konkurrencen og fører til succes blandt mere effektive og innovative
virksomheder.
Som følge heraf forbedres produktiviteten i sektoren, hvilket også er til gavn for
forbrugerne.
Forbrugerne kan få glæde at større udbud, mere innovation og højere kvalitet af
både de tilbudte produkter og tjenesteydelser. De vil sandsynligvis også betale en lavere
pris
29
.
Derudover kan en stærkere detailsektor tilbyde yderligere beskæftigelsesmuligheder.
Der vil blive skabt flere og bedre jobs, ikke kun i detailhandelen, men også i tjenester såsom
transport, lager og logistik.
Kommissionen har udviklet en restriktionsindikator for detailsektoren,
der illustrerer de
forskellige restriktioner for etablering af detailsalgssteder og den daglige drift af butikkerne
30
.
Dens komponenter indfanger kompleksiteten og mangfoldigheden af de lovgivningsmæssige
rammer, der er etableret i medlemsstaterne. Samlet set er indikatoren et faktuelt
øjebliksbillede og giver et meget forskelligartet billede af restriktionen i hele EU. Der er både
etableringsrestriktioner og operationelle restriktioner til stede i alle medlemsstater. Den
specifikke type restriktioner og restriktionsniveauet varierer imidlertid betydeligt. Dette
niveau kan være op til fem gange højere i nogle medlemsstater end i andre. I de mindst
restriktive lovgivningsmæssige rammer er der kun få typer restriktioner til stede, men de mest
restriktive kan akkumulere op til 12 forskellige typer restriktioner
31
.
Dette påvirker miljøet,
hvori detailvirksomhederne opererer.
Opgaven med at regulere detailsektoren ligger primært hos medlemsstaterne. Men når
medlemsstaterne fastsætter regler, skal de overholde EU-lovgivningen og ikke unødigt
begrænse etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser. Som følge heraf er
visse restriktioner forbudt, mens de i andre tilfælde kan opretholdes eller indføres, så længe de
ikke er diskriminerende, begrundet i legitime offentlige politiske mål og er forholdsmæssige.
Mindre restriktive lovgivningsmæssige rammer ville støtte sektorens konkurrenceevne. I den
sammenhæng bør der tages hensyn til den kendsgerning, at etablerings- og
driftsbestemmelser, som følge af deres karakter, hovedsageligt påvirker offlinebutikker.
Endvidere ophobes restriktionerne, og medlemsstaterne bør overveje deres kumulative
virkninger.
29
Kommissionens undersøgelse baseret på OECD's restriktivitetsindikator for produktmarkedet antyder, at en reduktion af
OECD-indekset med ét point ville medføre en reduktion på 7 % i prisniveauet (Europa-Kommissionen,
Baggrundsdokumenter for det europæiske semester
(2018 ),
EU's detailhandel).
30
På grundlag af OECD-metoden for PMR-indekset tildelte Kommissionen numeriske scorer til reguleringssituationer i
medlemsstaterne inden for relevante aspekter. Værdierne tildelt hvert aspektområde varierer fra 0 til 6 point, hvor 0 angiver
de mindst og 6 de mest restriktive regler. Oplysninger, der ligger til grund for resultaterne, er blevet indsamlet og verificeret
gennem høring af medlemsstaterne. RRI-metoden er også blevet konsulteret med medlemsstaterne inden for ekspertgruppen
vedrørende tjenesteydelsesdirektivet. For yderligere oplysninger henvises til bilag og arbejdsdokumentet, der ledsager denne
meddelelse, SWD(2018) 236.
31
Den første søjle i indikatoren for detailsektorrestriktioner dækker spørgsmål i forbindelse med etableringen af
detailsalgssteder: specifikke forhold (f.eks. størrelsestærskler, stedspecifikke regler, detaljeringsniveau i lokale
planlægningskrav og behov for økonomiske data) samt procedurer (antal tilladelser og konsekvensanalyser, antal involverede
enheder, procedurens længde og offentliggørelse af etableringsafgørelser). Den anden søjle afspejler driftsrestriktioner såsom
åbningstider, distributionskanaler til specifikke produkter, salgsfremmende foranstaltninger, detailspecifikke afgifter og
gebyrer og indkøb af produkter. Indikatoren udgør et faktuelt overblik over restriktioner i medlemsstaterne. Regler for
distributionskanaler til specifikke produkter såsom alkohol, tobak og ikke-receptpligtige lægemidler indgår for at give et
komplet billede af restriktionsniveauet. Dette berører ikke de sundhedsmæssige og samfundsmæssige politiske mål, som
medlemsstaterne forfølger. Kommissionen deler disse mål og har udviklet særlige politikker og love, navnlig om restriktioner
for tobaksforsyning og reklame og for at sikre høje standarder for lægemidlers kvalitet og sikkerhed. Den støtter også
medlemsstaternes politikker om reduktion af alkoholrelaterede skader.
5
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0007.png
3. Fremme af etablering af detailsalgssteder
Åbning af nye butikker er detailhandlernes mulighed for at få adgang til et marked.
I
takt med at salg via flere kanaler udvikler sig, er det vigtigt for detailhandlerne at kunne
forfølge en konsekvent strategi for markedsadgang, der kombinerer en online- og offline-
tilstedeværelse. Desuden bør en sådan markedsadgang være mulig inden for en fornuftig
tidsramme og uden urimelige eller uforholdsmæssige byrder.
Tidlig og hurtig adgang til
markedet er et primært problem for detailhandlere.
De er bekymrede for restriktioner på
steder for nye butikker, produktrelaterede forhold eller en generel mangel på retssikkerhed.
Forhandlerne angiver, at etableringsprocedurerne er for lange, for komplekse og for usikre
32
.
Etableringsrestriktioner udgør alvorlige hindringer for markedsadgang og er som sådan
gentagne gange blevet rejst inden for rammerne af det europæiske semester
33
.
Etableringsbetingelser
Alle medlemsstater regulerer etableringen af detailforretninger. Ofte er etablering af
detailsalgssteder reguleret på regionalt og/eller lokalt niveau, hvilket øger de forskelligartede
regler, detailhandlerne skal overholde.
Tjenesteydelsesdirektivet forbinder visse krav såsom
økonomiske behovsprøver
34
ved at
kodificere Domstolens retspraksis vedrørende etableringsfriheden. Informationsanmodninger
om evaluering af tilbuddet (f.eks. antal, typer og formater af eksisterende butikker) eller for at
måle efterspørgslen på markedet (f.eks. købekraft eller husholdningsforbrug i de relevante
etableringsområder) hører ind under denne kategori. Sådanne krav er forbudt af EU-
lovgiveren, fordi de enten forfølger rent økonomiske interesser eller kan erstattes af mindre
restriktive midler. Mange medlemsstater har ved gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet
revideret deres betingelser for etablering og fjernet kravene til en økonomisk vurdering
35
.
Men
i nogle medlemsstater er der lovmæssigt fastsatte eller praktiske økonomiske oplysninger, der
stadig kræves eller anvendes.
Regler for etablering af detailforretninger styres af
overvejelser for byplanlægning,
ofte med
det formål at opretholde bycentrummets livskraft eller miljøbeskyttelsen. For eksempel kan
disse regler begrænse virksomhedsetablering i byernes periferi. Disse mål deles som sådan af
Kommissionen, som under EU's dagsorden for byerne,
36
arbejder sammen med
medlemsstaterne, byerne og andre interessenter for at fremme mere byvenlige og effektive
politikker og bidrage til territorial samhørighed
37
.
Samtidig skal medlemsstaternes udøvelse af
disse mål gøres på en forholdsmæssig måde.
Se Kommissionens arbejdsdokument
Offentlig høring om regler for detailhandel i et miljø med flere kanaler
–
sammenfattende rapport,
SWD(2018) 237.
33
Restriktive regler for etablering af detailsalgssteder er blevet rejst i landespecifikke henstillinger rettet til Belgien,
Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Luxembourg og Spanien.
34
Artikel 14, stk. 5, i tjenesteydelsesdirektivet forbyder økonomisk test, der består i at gøre tilladelsen betinget af, at der kan
påvises et økonomisk behov eller markedsefterspørgsel, en vurdering af virksomhedens potentielle eller aktuelle økonomiske
virkninger eller dens hensigtsmæssighed i forhold til det økonomiske planlægningsmål fastsat af de kompetente
myndigheder.
35
Økonomiske behovsprøver er blevet fjernet i Belgien, Frankrig, Luxembourg, Italien, Holland, Rumænien samt fra de
berørte regioner i Spanien. Se SWD (2012) 148 final, der ledsager meddelelsen om gennemførelse af
tjenesteydelsesdirektivet.
36
Lanceret i maj 2016 med Amsterdampagten.
37
https://ec.europa.eu/futurium/en/urban-agenda-eu/what-urban-agenda-eu.
32
6
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0008.png
EU-Domstolen bekræftede
38
, at
tjenesteydelsesdirektivet finder anvendelse på etablering
af detailsalgssteder, uanset hvordan medlemsstaterne regulerer etableringen,
enten
gennem en godkendelsesordning eller gennem fysisk planlægning. Domstolen bekræftede, at
tjenesteydelsesdirektivet gør det muligt at tage behørigt hensyn til de offentlige politiske
målsætninger, og at medlemsstaterne råder over et skøn over, hvordan de legitime offentlige
politiske mål bliver opfyldt. For at være forenelig med tjenesteydelsesdirektivet i denne
henseende skal medlemsstaterne sikre, at lovgivningsmæssige krav vedrørende etablering af
detailsalgssteder ikke blot er begrundet i tvingende almene hensyn, men også er
forholdsmæssige.
Proportionalitet er et vigtigt element i frihedsrettighederne for det indre marked.
Proportionalitet er afgørende i detailhandel.
Tjenesteydelsesdirektivet kræver, at
detailhandlerne ikke er underlagt restriktioner, der ville være uforholdsmæssige. Dette er
tilfældet med nogle krav, der udtrykkeligt nævnes i tjenesteydelsesdirektivet, hvilket omfatter
territoriale restriktioner
39
.
Et eksempel på disse kunne være meget detaljerede rumlige
planer med angivelse af de typer varer, der skal sælges
40
. Domstolen mindede i
Visser-
dommen om medlemsstaternes forpligtelse til, i henhold til tjenesteydelsesdirektivet
41
, til at
efterse deres regler og praksis for at kontrollere proportionaliteten af de territoriale
restriktioner, der gælder for etablering af detailsalgssteder
42
.
I tjenesteydelsessektoren har Kommissionen foreslået et bredere direktiv om
proportionalitetstest inden for lovregulerede erhverv
43
. På samme måde er det nødvendigt
med et struktureret og ensartet proportionalitetsprincip i Kommissionens forslag om
anmeldelsesproceduren for visse restriktioner i henhold til tjenesteydelsesdirektivet
44
.
I fastsættelsen af størrelsestærskler, anvender medlemsstater ofte forskellige regler for
projekter i forbindelse med etablering af detailsalgsstedsprojekter afhængigt af
størrelsen på
den planlagte detailbutik
45
. Dette kan resultere i en kunstig udformning af detaillandskabet
ved at påvirke formater og størrelser af butikker, der åbnes
46
, hvilket i sidste ende påvirker
produktiviteten.
Økonomiske behovsprøver
I overensstemmelse med tjenesteydelsesdirektivet skal de offentlige myndigheder revidere
deres regler og praksis for at sikre, at der hverken kræves eller anvendes økonomiske data
til etablering.
Eksempel:
I de fleste medlemsstater anvendes økonomiske data ikke i procedurerne for
etablering af detailsalgssteder, mens de økonomiske behovsprøver i nogle andre
medlemsstater stadig er de jure eller de facto i kraft.
Stedspecifikke regler
Dom af 30. januar 2018,
Visser,
C-31/16, par. 124.
Artikel 15 i tjenesteydelsesdirektivet.
40
Sådanne krav mindsker evnen til at reagere på skiftende forbrugernes krav og kan begrænse muligheden for, at nye
detailhandlere etableres på ledige forretningslokaliteter, hvilket strider mod det ofte fremførte argument som begrundelse for
at regulere butikkernes beliggenhed.
41
Artikel 15, stk. 3, i tjenesteydelsesdirektivet.
42
Dom af 30. januar 2018,
Visser,
C-31/16, par. 130.
43
Forslag til direktiv om proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, COM (2016) 822 final.
44
Forslag til direktiv om en meddelelsesprocedure for tilladelsesordninger og krav vedrørende tjenesteydelser, COM(2016)
821 final.
45
For eksempel i Frankrig kræver butikker, der er større end 1 000 m² en særlig tilladelse. I Tyskland er en sådan tærskel
fastsat til 800 m², mens Ungarn fastsætter tærsklen på 400 m².
46
Se arbejdsdokumentet, der ledsager denne meddelelse, SWD(2018) 236.
39
38
7
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0009.png
Hvis man anvender stedspecifikke regler, herunder med det formål at holde bycentrene
levende i overensstemmelse med tjenesteydelsesdirektivet, skal de offentlige myndigheder
vurdere proportionaliteten af disse regler, især for at undersøge, om mindre restriktive
regler ville være lige så effektive.
Eksempel:
I Frankrig gør reglerne vedrørende etablering af detailsalgssteder det muligt
for detailhandlerne at vælge den optimale placering for deres forretning uden at sætte
begrænsninger på butiksformat og produktsortiment.
Lokale fysiske områder
Ved udformningen af lokale områdeplaner opfordres de offentlige myndigheder til at
tillade en bred vifte af kommercielle aktiviteter at finde sted i kommercielle zoner.
Desuden skal offentlige myndigheder i overensstemmelse med tjenesteydelsesdirektivet, i
henhold til proportionalitetsprincippet, undgå præskriptive regler.
Eksempel:
Ved at angive zoner til en bred vifte af forretningsaktiviteter i lokalplaner
("kommerciel brug") tillader de rumænske myndigheder fleksibilitet i brugen af det fysiske
område.
Størrelsestærskler
Ved fastsættelse af størrelsesgrænser for etablering af detailsalgssteder i overensstemmelse
med tjenesteydelsesdirektivet skal offentlige myndigheder i henhold til
proportionalitetsprincippet vurdere sammenhængen mellem grænseniveauerne og de
forfulgte offentlige politiske målsætninger. Desuden opfordres de offentlige myndigheder
til at overveje deres indvirkning på markedsstrukturen.
Eksempel:
I Letland er der ingen grænser, og uanset størrelsen af en butik gælder en
enkelt proces for etablering af detailsalgssteder, så længe projektet er planlagt i et
område, der er udpeget til "kommerciel brug". Også i Danmark og Finland er der, som
følge af reformer af reguleringsrammerne for etablering af detailsalgssteder, fastsat højere
størrelsesgrænser for butikker, og visse gulvgrænser er blevet fjernet. Reformerne er blevet
gennemført med det formål at forbedre sektorens funktion, øge produktiviteten og give
forbrugerne større udvalg og lavere priser.
Bevarelsen af
pulserende bycentre
er en legitim politisk bekymring for nationale, regionale
eller lokale myndigheder og antallet af tomme butikker vokser. For at imødegå denne
bekymring anvender nogle af disse myndigheder restriktioner for etablering af
detailsalgssteder uden for bycentre. Hvis sådanne restriktioner anvendes, skal de være
begrundet og forholdsmæssige. I den forbindelse bør relevante nationale myndigheder
overveje en mere omfattende politik, der går ud over detailspecifikke regler. De skal også tage
hensyn til e-handelsdimensionen og ændre forbrugernes handelspræferencer, der begge
påvirker detailhandlernes tilstedeværelse i bycentre.
Nye tilgange til fremme af bycentres vitalitet
Offentlige myndigheder opfordres til at overveje en bred vifte af aktioner og foranstaltninger
til at tiltrække forbrugerne til bycentre, som ikke udelukkende afhænger af restriktioner for
etablering af detailsalgssteder.
Eksempel:
I en del af Amsterdam (Nederlandene), kendt som "9-gaderne", gik
detailhandlerne sammen om at skabe et blomstrende fællesskab, der bygger på områdets
identitet og kulturarv. Ved hjælp af en netværksleder opfordres detailhandlerne til at
koordinere fælles markedsføringstiltag og salgsfremmende aktiviteter i forbindelse med
denne arv, der kan tiltrække turister eller andre forbrugere til området, der promoveres via et
8
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0010.png
websted. Dette har, sammen med andre initiativer ledet af den kompetente myndighed såsom
indførelsen af en bilfri zone, styrket detailaktiviteten og efterspørgslen efter butikslokaler i "9
-gaderne".
Parallelt med denne meddelelse offentliggør Kommissionen en
Guide for fostering the
revitalisation and modernisation of the small retail sector.
Denne vejledning indeholder
succeshistorier fra byer, der har genoprettet vitaliteten i deres bycentre og bør bistå
kompetente myndigheder i at hjælpe små detailhandlere i deres tilpasning til den digitale
tidsalders nye virkelighed.
Etableringsprocedurer
Enkle, gennemsigtige og effektive etableringsprocedurer ("reducering af bureaukrati")
giver mulighed for, at detailsektoren kan forbedre sin produktivitet.
Respondenterne til
den åbne offentlige høring understregede behovet for at strømline etableringsprocessen, mere
gennemsigtige procedurer og en bedre og mere systematisk anvendelse af onlineprocedurer.
Digitale teknologier bør bruges til at lette denne adgang
47
.
EU's handlingsplan for e-
forvaltning
48
sigter mod at fremskynde den digitale omdannelse af regeringen for at gøre
virksomhedernes interaktioner med de offentlige myndigheder mere effektive, gennemsigtige,
hurtigere og billigere.
At finde relevante og præcise oplysninger om juridiske krav og procedurer i et let forståeligt
format, samt at få adgang til og udføre administrative procedurer online, er afgørende for alle,
der er villige til at udnytte fordelene ved det indre marked og især for små og mellemstore
virksomheder. For bedre at imødekomme disse behov har Kommissionen fremlagt et
lovforslag om oprettelse af en fælles digital portal
49
.
I praksis står detailhandlere med fysiske butikker stadig over for væsentlige
forsinkelser
på
grund af mange proceduremæssige hindringer
50
.
Sådanne forsinkelser har en negativ virkning
på projektets start og levedygtighed
–
som kan være udviklet til en bestemt
markedskonstellation
–
og medføre betydelige omkostninger.
En fuldstændig gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet alene ville muliggøre et ambitiøst
program for
administrativ forenkling og samarbejde
51
.
I lyset af
Visser-dommen
bør
medlemsstaterne vurdere, om den administrative forenkling i detailsektoren har været
ambitiøs nok, eller om der kræves mere arbejde. I direktivet skal medlemsstaterne oprette
enkle kontaktpunkter for at give mulighed for at gennemføre procedurer på afstand og
elektronisk og gøre oplysninger om nationale krav og procedurer let tilgængelige.
Ansøgninger skal behandles hurtigst muligt. Sektoren og de offentlige myndigheder vil drage
fordel af mere effektive, mere
gennemsigtige og kortere etableringsprocedurer.
Forenklede procedurer
Artikel 8 i tjenesteydelsesdirektivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle procedurer og formaliteter vedrørende
adgangen til en tjenesteydelsesaktivitet og dens udøvelse nemt kan gennemføres på afstand og elektronisk via det relevante
kontaktpunkt og med de relevante kompetente myndigheder.
48
EU's handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020, COM(2016) 179.
49
Forslag til forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og
problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012, COM(2017) 256 final.
50
Se Kommissionens arbejdsdokument
Offentlig høring om regler for detailhandel i et miljø med flere kanaler
–
sammenfattende rapport,
SWD(2018) 237.
51
Artikel 5 til 8 i tjenesteydelsesdirektivet om forenkling af procedurer, etablering af enkle kontaktpunkter, ret til information
og elektroniske procedurer.
47
9
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0011.png
Forenklede procedurer er mindre tids- og ressourcekrævende. I overensstemmelse med
tjenesteydelsesdirektivet skal de offentlige myndigheder lette adgangen til markedet for
detailhandlere med fysiske butikker gennem forenklede procedurer for etablering af
detailsalgssteder med færre tilladelser, der kan søges online gennem et enkelt kontaktpunkt.
Eksempel:
For at forenkle den administrative proces indførte regionerne i Belgien
integrerede procedurer og enkle kontaktpunkter til etablering af detailsalgssteder. Disse
ændringer gør det muligt for detailhandlere at ansøge om en enkelt integreret tilladelse på ét
sted.
Gennemsigtighed
Gennemsigtighed i alle faser af proceduren for etablering af detailsalgssteder er til gavn for
detailhandlerne. I overensstemmelse med tjenesteydelsesdirektivet skal de offentlige
myndigheder sørge for, at alle nødvendige oplysninger om procedurer for etablering af
detailsalgssteder stilles til rådighed for detailhandleren på forhånd via et websted, der er
udarbejdet herfor. De opfordres også til at offentliggøre alle etableringsbeslutninger, hvad
enten de er positive eller negative.
Eksempel:
I Litauen offentliggøres både positive og negative etableringsbeslutninger
elektronisk.
Procedurernes varighed
Forkortelse af etableringsprocedurernes længde hjælper detailprojekter i gang hurtigt. Med
udviklingen af onlinehandel er det vigtigt at forkorte deadlines for fysiske detailhandleres
adgang til markedet. Dette vil også understøtte udviklingen af flere kanaler. I
overensstemmelse med tjenesteydelsesdirektivet skal offentlige myndigheder behandle
ansøgninger hurtigst muligt
52
.
De opfordres til at overveje alle muligheder for at forkorte den
tid, det tager for at starte en detailaktivitet, herunder gennem foranstaltninger for at undgå
opportunistiske klager.
Eksempel:
Den nylige reform i Finland har til formål at forenkle og dermed forkorte
procedurerne for etablering af detailsalgssteder.
4. Nedbringelse af operationelle restriktioner
Ud over de regler, der påvirker etableringen af detailforretninger, står detailhandlerne
over for en række bestemmelser, der er relateret til deres daglige drift
(f.eks.
åbningstider, salgsfremmende foranstaltninger, distributionskanaler og indkøb).
Der er ofte indført operationelle restriktioner for at opfylde de offentlige politiske
målsætninger såsom beskyttelse af medarbejdere, forbrugere, miljøet og folkesundheden. E-
handel ændrer forbrugernes handelsvaner (forbrugerne er vant til at handle når som helst og
hvor som helst, herunder på tværs af grænser)
53
.
Dette gør det muligt for medlemsstaterne at
vurdere og modernisere deres lovgivningsmæssige rammer, hvis det er nødvendigt, og
eventuelt hente inspiration fra velfungerende og mindre forstyrrende løsninger, der er udviklet
i andre medlemsstater.
Artikel 13, stk. 3, Tjenesteydelsesdirektivet.
Se Kommissionens arbejdsdokument
Offentlig høring om regler for detailhandel i et miljø med flere kanaler
–
sammenfattende rapport,
SWD(2018) 237.
53
52
10
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0012.png
Operationelle restriktioner påvirker normalt primært fysiske detailhandlere
54
.
For eksempel på
grund af onlinebutikkernes karakter, gælder restriktioner for butiksåbningstider eller
detailspecifikke afgifter baseret på salgsstedets størrelse ikke for dem. Offentlige
myndigheder bør vurdere proportionaliteten og effektiviteten af operationelle restriktioner,
der påvirker fysiske detailhandlere, for at sikre lige vilkår for e-handel.
Operationelle restriktioner kan blive en betydelig byrde for forhandlerne, der påvirker deres
produktivitet og er som sådan blevet gentaget i forbindelse med det europæiske semester
55
.
Sikring af lige vilkår i detailhandelen
Fysiske detailhandlere skal tage hensyn til nye forbrugsmønstre og tilpasse deres
kommercielle strategi i overensstemmelse hermed
56
.
Små detailhandlere
kan få svært ved at
tilpasse sig markedets digitale udvikling. De omfavner ikke altid let teknologi og har generelt
færre ressourcer, mindre viden og mindre kapacitet til at udvikle og gennemføre strukturelle
ændringer.
Overgangshjælp til små detailhandlere
Offentlige myndigheder opfordres til at lette indførelsen af digitale teknologier for små
detailhandlere.
Eksempel:
I Belgien udviklede det belgiske digitale agentur Walloon Digital Agency et
selvdiagnostisk værktøj for at forbedre de små detailhandleres viden om, hvordan man
bruger digital teknologi. Dette hjælper små detailhandlere med at vurdere, hvilken digital
teknologi der passer til deres midler og erfaring, og hvilken type løsninger de behøver for
på kort sigt at lette indførelsen af digitale teknologier.
Vejledningen
Guide for fostering the revitalisation and modernisation
of the small retail
sector bør bistå kompetente myndigheder med at hjælpe små detailhandlere i deres
tilpasning til den digitale tidsalders nye virkelighed.
I medlemsstater, der har regler for kampagner og rabatter, kan forbrugere normalt drage fordel
af
kampagner og rabatter,
der tilbydes af onlinebutikker i medlemsstaterne med mere
fleksible regler (f.eks. dem, der ikke pålægger strenge salgsperioder i slutningen af sæsonen
eller tillader salg med tab)
57
.
E-handel gør det muligt for forbrugerne at købe produkter online, hvor nogle medlemsstater
pålægger
bestemte distributionskanaler
58
, når de sælges offline. Dette kan skabe forskellige
betingelser for offline- og onlinedetailhandel.
Se Kommissionens arbejdsdokument
Offentlig høring om regler for detailhandel i et miljø med flere kanaler
–
sammenfattende rapport,
SWD(2018) 237.
55
Restriktive regler for detailoperationer er nævnt i landerapporter for Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn,
Italien, Luxembourg, Portugal og Spanien.
56
Se Kommissionens arbejdsdokument
Offentlig høring om regler for detailhandel i et miljø med flere kanaler
–
sammenfattende rapport,
SWD(2018) 237.
57
Artikel 20 i tjenesteydelsesdirektivet forbyder, at modtagere af tjenesteydelser diskrimineres på grundlag af deres
nationalitet eller bopæl. Forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om geoblokering forhindrer forskelsbehandling i
forbindelse med adgang til priser, salgs- eller betalingsbetingelser ved køb af varer og tjenesteydelser fra et websted i en
anden medlemsstat.
58
I nogle medlemsstater er salg af ikke-receptpligtige lægemidler f.eks. forbeholdt apoteker. Medlemsstaterne og Den
Europæiske Union har indført lovbestemmelser for detailsalg af ikke-receptpligtige lægemidler, der sælges online og offline,
i lyset af deres specifikke situation (f.eks. farmaceutens rolle med hensyn til rådgivning af patienter, kontrol af forbrug,
forfalskede lægemidler).
54
11
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0013.png
Forordninger, der hovedsageligt er udarbejdet med henblik på detailsalg offline begrænser
detailhandleres evne til at tilpasse sig og reagere på de ændringer, der følger med e-handel.
Dette er f.eks. tilfældet med restriktioner for
butikkers åbningstider.
Disse restriktioner blev
ofte indført for at beskytte medarbejdere såvel som små og mellemstore virksomheder, som
ikke altid har råd til tilstrækkeligt personale til at dække lange åbningstider. Disse
bekymringer bør løses, samtidig med at offlinedetailhandlere understøttes i deres tilpasning til
nye forbrugervaner.
De eksisterende
detailspecifikke afgifter
og gebyrer baseret på salgsstedets størrelse gælder
kun for fysiske butikker, hvilket kan gøre dem ugunstige i forhold til onlinebutikker og andre
virksomheder.
Salgsfremmende tilbud og rabatter
Salgsfremmende tilbud og rabatter kan være en del af en detailhandels strategi i et miljø
med flere kanaler eller for at komme ind på et nyt marked. Offentlige myndigheder skal
bl.a. overholde princippet om ikke-diskrimination, begrundelse og proportionalitet ved
fastsættelse af regler om salgsfremmende foranstaltninger og rabatter. Dette ville også
bidrage til at sikre lige vilkår inden for e-handel.
Eksempel:
En nylig reform i Luxembourg havde til formål at lette afslutningen af
forretningssalget og godkende salg med tab. Grækenland forlængede salgsperioderne i
slutningen af sæsonen i 2014.
Specifikke salgskanaler
Offentlige myndigheder opfordres til at skabe lige vilkår for e-handel.
Eksempel:
I Portugal, Italien, Sverige og Danmark er der gennemført reformer med
henblik på salg af visse ikke-receptpligtige lægemidler på andre steder end apoteker.
Butiksåbningstider
Butiksåbningstider er en vigtig faktor, der påvirker forbrugernes tilgængelighed til en
detailbutik. E-handel ændrer i væsentlig grad forbrugernes indkøbsvaner, og detailhandlere
med fysiske butikker kan have svært ved at konkurrere med onlinebutikkerne. Offentlige
myndigheder opfordres til at yde fleksibilitet, så forhandlerne kan tilpasse sig forbrugernes
ændrede præferencer og sigte på lige vilkår for e-handel.
Eksempel:
I Finland er butiksåbningstider for nylig blevet fuldt liberaliseret med en
betydelig positiv indvirkning på konkurrence og beskæftigelse.
Detailspecifikke afgifter
Offentlige myndigheder opfordres til at sikre lige vilkår for e-handel samt for alle
erhvervssektorer, idet der sikres, at en bestemt afgift er begrundet og ikke uretmæssigt er
til skade for detailhandlere med fysiske butikker.
Eksempel:
I de fleste medlemsstater er afgifterne ikke specifikke for detailsektoren, og de
diskriminerer derfor ikke denne sektor.
I Ungarn blev en detailspecifik afgift indført i 2010 trukket tilbage i 2014, hvilket
forbedrede balancen ikke kun mellem forskellige sektorer, men også mellem indenlandske
og udenlandske aktører.
Sikring af retfærdige og effektive forsyningskæder
12
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0014.png
Detailhandel bringer det indre marked til forbrugerne. EU's indre marked giver detailhandlere
mulighed for at købe produkter overalt i EU. Dette øger effektiviteten, kan være mere
produktivt og reducerer omkostningerne, hvilket i sidste ende er til forbrugernes fordel. Det
indre marked har medført, at udvalget af tilgængelige produkter øges. Regulatoriske barrierer,
der begrænser muligheden for at
indkøbe produkter på tværs af landegrænser
risikerer at
fragmentere det indre marked og modvirke traktatens princip om varernes fri bevægelighed.
Der gøres også en indsats på EU-plan og nationalt plan for at fremme afbalancerede
forsyningskæder for at reducere miljøbelastningen og fremme et bæredygtigt forbrug. EU har
allerede taget skridt til at tackle spørgsmålet om plastaffald
59
.
I Kommissionens strategi for
plast i den cirkulære økonomi i januar 2018 planlægger den yderligere arbejde med dette
spørgsmål
60
. Kommissionen foreslår også foranstaltninger til fremme af forebyggelse af
madaffald
61
. Mange medlemsstater har også indført bestemmelser, der har til formål at
fremme
fair handelspraksis,
især i fødevareforsyningskæden. Kommissionen støtter disse
bestræbelser, herunder gennem forslaget til direktiv om urimelig handelspraksis i relationerne
mellem virksomhederne i fødevareforsyningskæden
62
.
Det er imidlertid vigtigt ikke at
forhindre leverandører og detailhandlere i at få et gensidigt gavnligt samarbejde.
Kommissionen er også opmærksom på
territoriale forsyningsbegrænsninger,
der er fastsat
af private operatører, som kan begrænse detailhandlernes muligheder for at købe produkter,
hvorfra og hvor de ønsker det, og som har en skadelig virkning på det indre marked
63
.
Det ser
ud til, at detailhandlere med base i en medlemsstat, der handler med en multinational
leverandør, i nogle tilfælde ikke får lov til at beslutte, hvilken leverandørs nationale enhed der
fortrinsvis skal købes til, og henvises i stedet til et bestemt nationalt datterselskab.
Detailhandlerne står over for samme hindringer, hvis leverandøren forhindrer sit netværk af
uafhængige grossister i at levere sine produkter på tværs af grænserne, som bevirker
markedsafskærmning eller markedsopdeling langs nationale linjer. Hvis leverandøren, der
pålægger territoriale forsyningsbegrænsninger, har en dominerende markedsposition, eller
hvis de anvendes som led i en aftale mellem leverandøren og en uafhængig grossist, kan
konkurrenceretten under visse omstændigheder anvendes til at sanktionere disse restriktioner
som konkurrencebegrænsende adfærd. Det fanger imidlertid ikke situationer, når sådanne
instruktioner gives af vertikalt integrerede leverandører til deres nationale datterselskaber. I
øjeblikket bruger nogle leverandører det faktum, at konkurrencereglerne ikke gælder for
sådanne situationer
64
.
59
Direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af
letvægtsplastbæreposer.
60
Kommissionens meddelelse
–
En europæisk strategi for plast i en cirkulær økonomi
–
COM(2018) 28 final.
61
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, COM(2015) 595 final.
62
COM(2018) 173.
63
Se Kommissionens arbejdsdokument
Offentlig høring om regler for detailhandel i et miljø med flere kanaler
–
sammenfattende rapport,
SWD(2018) 237. Sådanne restriktioner kan også betegnes som modstridende med princippet om
forbud mod forskelsbehandling i artikel 20 i tjenesteydelsesdirektivet, der opdeler markedet på grundlag af nationalitet eller
bopæl.
64
Den 31. maj 2022 vil gyldighedsperioden for Kommissionens forordning om undtagelser fra visse kategorier af vertikale
aftaler og samordnet praksis ophøre (forordning nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, TEUF).
Den skal gennemgås inden den fornyes. De ledsagende retningslinjer fra Kommissionen om vertikale begrænsninger skal
også revideres på dette tidspunkt. Forordningen om geoblokering giver kunderne mulighed for at drage fordel af de samme
betingelser som kunderne på leveringsstedet, for eksempel hvis de selv arrangerer afhentning af en leverance. Dette
udelukker dog køb til efterfølgende videresalg fra dens anvendelsesområde og vil ikke finde anvendelse, hvis en
leveringsaftale forhandles individuelt.
13
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0015.png
Territoriale
forsyningsbegrænsninger
bevirker
markedssegmentering,
begrænser
konkurrencen og resulterer i sandsynlige væsentlige afvigelser mellem engros- og
forbrugerpriser eller udvalget af produkter, der tilbydes forbrugere i hele EU
65
.
Sådan adfærd bør forhindres, således at detailhandleres parallelimport bliver mulig for alle
produkter, hvilket gør det muligt for dem at bringe det indre marked endnu tættere på de
europæiske forbrugere. Kommissionen vil foretage yderligere undersøgelser af de faktiske
omstændigheder vedrørende virkningerne af denne praksis på det indre marked. Yderligere
handlinger kan være nødvendige, hvis situationen ikke udvikler sig som følge af
leverandørernes frivillige tilgangsændringer.
Lovpligtige restriktioner af indkøb
I overensstemmelse med det indre marked for varer skal detailhandlere have friheden til at
oprette deres forsyningskæder, herunder grænseoverskridende, for at øge forbrugernes
adgang til et bredt udvalg af produkter til konkurrencedygtige priser.
Eksempel:
Tjekkiet og Slovakiet har fjernet lovkravene for visse detailhandlere om at
rapportere om forholdet eller procentdelen af omsætningen ved salg af fødevarer, der er
indkøbt eller produceret indenlandsk.
Aftalepraksis i moderne detailhandel
Hvis offentlige myndigheder regulerer praksis for at beskytte sårbare operatører i
overensstemmelse med etableringsfriheden, bør de ikke forbyde gensidigt fordelagtig
kontraktlig praksis mellem detailhandlere og leverandører.
Eksempel:
Hvis en leverandør i Irland i en kontrakt udtrykkeligt indvilliger i at yde et
bidrag til marketingomkostninger, er dette ikke forbudt, dog med forbehold af
sikkerhedsforanstaltninger såsom krav om et objektivt og rimeligt skøn af et sådant bidrag.
Territoriale forsyningsbegrænsninger
Private operatører bør ikke forhindre detailhandlerne i fuldt ud at udnytte mulighederne i
det indre marked til at sende produkter på tværs af grænserne. Detailhandlerne bør kunne
tilbyde forbrugerne adgang til et bredt udvalg af produkter, herunder forskellige versioner
af samme vare, til potentielt lavere priser.
Eksempel:
Detailhandlerne bør have mulighed for at afgøre, hvilken national enhed hos
leverandøren varerne fortrinsvis skal købes hos.
5. Mindske omkostningerne til overholdelse af reglerne
Overholdelse af reglerne har en omkostning
–
efterlevelsesomkostninger
–
hvilket kan
beløbe sig til 0,4 % til 6 % af detailhandlernes årlige omsætning
66
. For mikrovirksomheder er
dette en særligt tung byrde
67
.
65
Udkastet til dokumentet "Towards a HLF Code of Good Practice in addressing dual quality food", der ligger til grund for
konklusionerne fra brainstormingmødet i undergruppen for det indre marked for Forummet på Højt Plan for en Bedre
Fungerende Fødevareforsyningskæde af december 2017, omfatter en opfordring til at Europa-Kommissionen vurderer
virkningen af såkaldte "territoriale forsyningsbegrænsninger" for forbrugernes valg i forskellige medlemsstater. Den endelige
version skal godkendes i december 2018.
66
Forskelle på tværs af landene, LE Europe, Spark Legal Network og Consultancy, VVA Consulting (2018)
Operational
restrictions in the retail sector,
undersøgelse foretaget for Europa-Kommissionen.
67
I gennemsnit bruger mikrodetailhandlere i EU 3,3 % af deres omsætning på reguleringsrelaterede administrative opgaver
og udstyr, mens tallet for små, mellemstore og store virksomheder er op til 0,4 %.
14
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
1886255_0016.png
Respondenter til den åbne offentlige høring identificerede områder, der kunne forbedres:
indberetning af virksomhedsoplysninger, meddelelser om ændringer, inspektioner
68
, mere
forholdsmæssige bøder og sanktioner.
Kommissionen har i høj grad forpligtet sig til at fremme
principper for bedre regulering
i
de seneste år både på EU-plan og på medlemsstatsniveau
69
. Der er også behov for, at
medlemsstaterne kontrollerer, om de nationale bestemmelser er målrettede, bevisbaserede og
klart formulerede. Mindre komplekse bestemmelser, bedre opmærksomhed omkring sektorens
specificiteter og politisk støtte vil hjælpe detailhandelen til at blive fleksibel og innovativ
70
.
Fremme af detailsektorens udvikling til endelige fordel for forbrugerne kræver en bred
tilgang: Forenkling af de lovgivningsmæssige rammer, sikring af deres tilpasning til et miljø
med flere kanaler samt at
reducere de alt for byrdefulde og dyre foranstaltninger
og
procedurer, der pålægges detailhandlerne for at sikre overholdelsen af disse regler.
Administrative byrder og sanktioner
Ved udformning og anvendelse af bestemmelser, især hvad angår den daglige drift af
butikker, opfordres de offentlige myndigheder til at tage hensyn til de implicitte
omkostninger ved administrative opgaver og nødvendigt udstyr. Dette er især vigtigt for
små og mellemstore virksomheder samt offentlige myndigheder.
Eksempel:
Tilrettelæggelse af applikationer eller indberetning via onlineværktøjer samt
forenklede administrative procedurer og strømlinede inspektioner medfører vigtige
besparelser og giver især små detailhandlere mulighed for at flytte ressourcer fra
administrative opgaver til deres kerneforretning, herunder innovation.
6. Konklusioner
Et velfungerende indre marked og moderniserede lovgivningsmæssige rammer er
uundværlige for en EU-detailhandelssektor, der er tilpasset det 21. århundrede.
Den
juridiske vejledning og bedste praksis, der er beskrevet i denne meddelelse, bør hjælpe
medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres reformer til et mere åbent, mere integreret og mere
konkurrencedygtigt detailmarked uden at risikere forfølgelsen af legitime offentlige politiske
mål.
En nedbringelse af restriktionerne i detailsektoren ville også have en positiv afsmittende
virkning på andre sektorer i økonomien, især opstrøms inden for produktion.
En mere
effektiv detailsektor og lavere forbrugerpriser skaber større efterspørgsel og styrer
opstrømsproducenter mod mere innovative produkter.
Mens stigningen i e-handel giver hidtil usete muligheder for både detailsektoren og
forbrugerne, kan restriktioner, der påvirker fysiske butikker, ikke give dem mulighed
for at tilpasse sig
til ændrede forbrugervaner. Onlineforbrugere er vant til at handle når som
helst og hvor som helst. Det er derfor afgørende, at de nationale regionale og lokale
68
God inspektionspraksis kan bidrage til at levere en blomstrende og voksende økonomi, mens dårligt udtænkte inspektioner
lægger en betydelig byrde på forretningsbegrænsende økonomisk vækst, J. Monk,
Reform of regulatory enforcement and
inspections in OECD countries.
69
Kommissionens meddelelse "Bedre
regulering for bedre resultater
–
En EU-dagsorden",
COM(2015) 215 final. I
detailhandelens tilfælde er anvendelsen af SMV-testen i konsekvensanalyseprocessen særligt relevant.
70
European Commission, High Level Group on Retail Competitiveness (2015),
Report of the preparatory working group on
innovation,
https://ec.europa.eu/growth/single-market/services/retail_en.
15
 kom (2018) 0219 - Ingen titel
myndigheder ved udformningen og gennemførelsen af relevante bestemmelser tager højde
for, at salg gennem flere kanaler vil forblive tendensen for detailhandel i de kommende år.
Den juridiske vejledning og bedste praksis i denne meddelelse skal hjælpe de offentlige
myndigheder med at vurdere deres lovgivningsmæssige rammer og identificere mindre
restriktive foranstaltninger.
Medlemsstaterne skal fortsætte med at vurdere de eksisterende
og foreslåede foranstaltninger for detailsektoren for at sikre, at de ikke er diskriminerende,
behørigt begrundede og forholdsmæssige. De opfordres også til at sikre, at disse
foranstaltninger er effektive for de forfulgte offentlige politiske målsætninger, håndterer deres
bekymringer vedrørende byudvikling på en forholdsmæssig måde og passer til det hurtigt
skiftende detailmiljø.
De nationale konkurrencemyndigheder bør spille en rolle i denne
vurdering.
Indikatoren for detailsektorrestriktivitet vil blive brugt som et dynamisk
overvågningsværktøj
til måling af medlemsstaternes bestræbelser for at begrænse
detailsektorrestriktionerne under hensyntagen til begrundede offentlige politiske målsætninger
såsom folkesundheden og virkningen af sådanne reformer på markedsresultater, herunder
produktivitet, priser, innovation samt spillovereffekt på andre sektorer.
Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen
af de relevante lovgivningsmæssige
rammer og udviklingen i detailbranchen. Denne overvågning vil bidrage til Kommissionens
økonomiske analyse inden for rammerne af deteuropæiske
semester.
Det vil ligeledes danne
grundlag for prioritering inden for rammerne af Kommissionens håndhævelsespolitik i
detailsektoren.
Et effektivt partnerskab mellem relevante EU- og medlemsstaters aktører på alle
niveauer er nødvendigt for at forbedre den overordnede politiske ramme for
detailsektoren.
Kommissionen vil fortsætte dialogen mellem EU-institutionerne og de
nationale, regionale og lokale myndigheder samt repræsentanterne for detailsektoren om
denne sektors fremtid.
16