kom (2018) 0236 - Ingen titel

Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0236
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.4.2018

COM(2018) 236 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang

kom (2018) 0236 - Ingen titel

NDLEDNING

Det er en stor udfordring for Europa, at borgerne eksponeres for store mængder

desinformation, herunder vildledende eller direkte falsk information.

Vores åbne, demokratiske samfund er afhængige af offentlig debat, der giver

velinformerede borgere mulighed for at udtrykke deres holdninger i en fri og retfærdig

politisk proces. Medierne har traditionelt spillet en vigtig rolle som vagthund over for de

offentlige myndigheder, som de er med til at holde ansvarlige, og som leverandør af

information, der gør det muligt for borgerne at danne sig deres egen mening om

samfundsspørgsmål og aktivt og effektivt deltage i demokratiet. I Europa er de

traditionelle medier underlagt en bred vifte af regler om upartiskhed, pluralisme, kulturel

mangfoldighed, skadeligt indhold, reklame og sponsoreret indhold. I Den Europæiske

Union hviler demokratiet på eksistensen af frie og uafhængige medier

Internettet har ikke blot øget mængden og variationen af nyheder, der er tilgængelige for

borgerne, enormt, det har også markant ændret den måde, borgerne tilgår og involverer

sig i nyheder på. Især for den yngre generation er onlinemedierne nu blevet den primære

informationskilde. Den lette adgang til forskellig information af god kvalitet kan medføre

større deltagelse i den demokratiske proces og gøre den mere inkluderende.

Nye teknologier kan dog også, navnlig via de sociale medier, bruges til at udbrede

desinformation i stor skala og med en hidtil uset hastighed og målrettethed og dermed

skabe personlige informationssfærer, hvor den hurtige informationsspredning betyder, at

desinformationskampagner hurtigt vokser sig store.

Desinformation undergraver tilliden til institutioner såvel som til digitale og traditionelle

medier og skader demokratiet ved at hæmme borgernes evne til at træffe informerede

beslutninger. Desinformation støtter også ofte radikale og ekstremistiske idéer og

aktiviteter. Det svækker ytringsfriheden, som er en grundlæggende rettighed, der er

indarbejdet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det

følgende benævnt "chartret")

. Ytringsfriheden omfatter respekt for mediefrihed og

mediernes pluralisme såvel som borgernes ret til at have en mening og til at "modtage

eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden

hensyn til landegrænser".

De statslige aktørers primære forpligtelse i relation til ytringsfrihed og mediefrihed er at

afstå fra indblanding og censur og sikre et miljø, der er gunstigt for en inklusiv og

pluralistisk offentlig debat. Generelt er lovligt indhold, om end det angiveligt er

skadeligt, beskyttet af ytringsfriheden og skal bekæmpes på en anderledes måde end

ulovligt indhold, som det kan være berettiget at fjerne. Som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har slået fast, er dette navnlig vigtigt i forbindelse med

afholdelse af valg

http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/image/document/2016-50/2016-fundamental-

colloquium-conclusions_40602.pdf.

Jf. artikel 11 i chartret og artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, der tillægger chartret

bindende værdi og fastslår, at det "har samme juridiske værdi som traktaterne".

Jf. Bowman v. The United Kingdom (141/1996/760/961) http://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-58134.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

Desinformationskampagner på internettet i stort omfang bruges i vid udstrækning af en

række indenlandske og udenlandske aktører til at så mistillid og skabe spændinger i

samfundet, hvilket potentielt kan have alvorlige konsekvenser for vores sikkerhed.

Desuden kan desinformationskampagner, der føres af tredjelande, udgøre en del af de

nye hybride trusler mod den interne sikkerhed, herunder i forbindelse med afholdelse af

valg, og særligt i kombination med cyberangreb. F.eks. identificeres

informationskrigsførelse eksplicit i den russiske militærdoktrin som et af militærets

primære indsatsområder

Spredningen af desinformation påvirker også den politiske beslutningsproces, fordi den

forvrænger den offentlige mening. Både indenlandske og udenlandske aktører kan bruge

desinformation til at manipulere politik og den samfundsmæssige debat og adfærd på

områder som klimaforandringer, migration, sikkerhed, sundhed

og økonomi.

Desinformation kan også mindske tilliden til forskning og empirisk evidens.

I 2014 placerede Det Verdensøkonomiske Forum hurtig spredning af misinformation på

internettet på top 10-listen over tendenser i de moderne samfund

I 2016 var de sociale mediers RSS-feed og søgemaskiner samlet set hovedkilden til

onlinenyheder for 57 % af brugerne i EU

. For de unges vedkommende angiver en

tredjedel af de 18-24-årige, at de sociale medier er deres primære nyhedskilde

80 % af europæerne er stødt på informationer, som de mener, var falske eller vildledende

adskillige gange på en måned eller mere. 85 % af respondenterne mener, at falske

nyheder er et problem i deres land

De onlineplatforme, der distribuerer indhold, navnlig de sociale medier,

videodelingstjenester og søgemaskiner, spiller en vigtig rolle i spredningen og

forstærkningen af desinformation på internettet. Disse platforme har indtil nu ikke sat

tilstrækkeligt hårdt ind over for dette problem og har ikke kunnet tage hånd om den

udfordring, som desinformation og manipulerende brug af platformenes infrastruktur

udgør. Nogle af disse platforme har truffet begrænsede foranstaltninger til at bremse

spredningen af desinformation, men kun i få lande og kun med konsekvenser for få

brugere. Derudover hersker der alvorlig tvivl om, hvorvidt platformene i tilstrækkelig

grad beskytter deres brugere mod tredjeparts uautoriserede brug af deres

personoplysninger. Et eksempel herpå er de seneste afsløringer af, hvordan millioner af

europæiske brugeres personoplysninger er trukket ud af Facebook og udnyttet af

Cambridge

Analytica

valgkontekst.

Sagen

undersøges

datatilsynsmyndighederne.

https://www.rusemb.org.uk/press/2029.

Hvad angår modstanden mod vaccination, foreslår Kommissionen en henstilling fra Rådet, der omfatter

specifikke foranstaltninger vedrørende overvågning og bekæmpelse af desinformation på dette område,

jf. COM(2018) 245/2.

http://reports.weforum.org/outlook-14/top-ten-trends-category-page/10-the-rapid-spread-of-

misinformation-online/.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/eurobarometer-internet-users-preferences-accessing-

content-online.

Digital News Report 2017,

Reuters Institute,

https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/risj-review/2017-

digital-news-report-now-available.

http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/survey/getsurveydetail/instruments/flash/

surveyky/ 2183.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

Stigningen i desinformation og truslens alvor har resulteret i en voksende bevidsthed og

bekymring i civilsamfundet, såvel i EU-medlemsstaterne som internationalt. I marts 2015

opfordrede Det Europæiske Råd den højtstående repræsentant til at udarbejde en

handlingsplan for, hvordan Ruslands igangværende desinformationskampagner

kunne

imødegås, hvilket resulterede i oprettelsen af East StratCom-taskforcen, der i

overensstemmelse med planen har været fuldt operativ siden september 2015. I juni 2017

vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori den opfordrede Kommissionen til "at

foretage en dybtgående analyse af den aktuelle situation og de retlige rammer vedrørende

falske nyheder og undersøge muligheden for et lovgivningsmæssigt indgreb for at

begrænse formidlingen og udbredelsen af fejlagtigt indhold"

. I marts 2018 erklærede

Det Europæiske Råd, at "sociale netværk og digitale platforme skal garantere en

gennemsigtig praksis og fuld beskyttelse af borgeres privatliv og personoplysninger"

. I

den fælles erklæring om ytringsfrihed og falske nyheder, desinformation og propaganda,

der blev vedtaget i 2017 af særlige rapportører udpeget af internationale organisationer

fastslås det, at de internationale menneskerettighedsstandarder i mere målrettet grad skal

anvendes på dette fænomen.

Adskillige medlemsstater er i øjeblikket i gang med at undersøge muligheden for at

træffe foranstaltninger, der kan støtte valgprocessers integritet og beskytte denne mod

desinformation og sikre, at der er åbenhed om politisk reklame på internettet

Det står imidlertid klart, at mens beskyttelse af valgprocessen primært ligger inden for

medlemsstaternes kompetence, gør den grænseoverskridende dimension af fænomenet

desinformation det nødvendigt at anvende en europæisk tilgang for at sikre en effektiv og

koordineret indsats og for at beskytte EU, dets borgere, dets politik og dets institutioner.

Denne meddelelse er udarbejdet under hensyntagen til de omfattende høringer, der er

foretaget blandt borgere og andre interesseparter. I slutningen af 2017 nedsatte

Kommissionen en ekspertgruppe på højt niveau med henblik på rådgivning om dette

område. Gruppen fremlagde sin rapport den 12. marts 2018

. Kommissionen iværksatte

også en bred offentlig høringsproces bestående af onlinespørgeskemaer, der blev besvaret

af 2 986 respondenter

, strukturerede dialoger med relevante interesseparter

og en

Eurobarometerundersøgelse, der dækkede alle 28 medlemsstater

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2015/03/20/conclusions-european-council/.

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+TA+P8-TA-2017-

0272+0+DOC+PDF+V0//DA.

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/03/23/european-council-conclusions-22-

march-2018/.

Den fælles erklæring om ytringsfrihed og falske nyheder, desinformation og propaganda (Joint

Declaration on Freedom of Expression and "Fake News", Disinformation and Propaganda),

http://www.osce.org/fom/302796?download=true.

Nogle medlemsstater har vedtaget

–

eller har til hensigt at vedtage

–

foranstaltninger vedrørende politisk

reklame. Disse omfatter f.eks. det nye franske udkast til lov om falsk information og ikke-bindende

retningslinjer foreslået af den italienske lovgivende myndighed.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/final-report-high-level-expert-group-fake-news-and-

online-disinformation.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/summary-report-public-consultation-fake-news-and-

online-disinformation.

https://ec.europa.eu/epsc/events/high-level-hearing-preserving-democracy-digital-age_en

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/fake-news.

http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/survey/getsurveydetail/instruments/flash/

surveyky/2183.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

Meddelelsen beskriver Kommissionens holdninger til de udfordringer, der er forbundet

med desinformation på internettet, og fastsætter de overordnede principper og

målsætninger, der bør ligge til grund for tiltag vedrørende offentlig oplysning om og

bekæmpelse af desinformation, samt de specifikke foranstaltninger, som Kommissionen

har til hensigt at træffe i den henseende.

MFANGET AF OG ÅRSAGERNE TIL DESINFORMATION

2.1. Omfang

Ved desinformation forstås oplysninger, der er verificeret som falske eller vildledende,

som er fabrikeret, fremlagt og udbredt med henblik på økonomisk gevinst eller for

bevidst at føre offentligheden bag lyset, og som kan være til skade for offentligheden.

Begrebet "til skade for offentligheden" indbefatter trusler mod den demokratiske

politiske proces og den politiske beslutningsproces samt offentlige goder såsom

beskyttelsen af EU-borgernes sundhed, miljøet og sikkerheden. Desinformation omfatter

imidlertid ikke fejlagtig rapportering, satire og parodi, eller nyheder og kommentarer, der

helt tydeligt er partiske. Denne meddelelse berører ikke gældende EU-regler eller

nationale regler om de spørgsmål, der diskuteres, herunder desinformation, der

indeholder ulovligt indhold

. Meddelelsen berører ligeledes ikke igangværende tiltag

vedrørende ulovligt indhold, herunder terrorrelateret onlineindhold eller materiale

vedrørende seksuelt misbrug af børn.

83 % af europæerne mener, at falske nyheder generelt er et problem for demokratiet,

enten "helt sikkert" (45 %) eller "i nogen grad" (38 %)

Deltagerne i en offentlig høring gennemført af Kommissionen mente desuden, at de to

områder, hvor det er mest sandsynligt, at bevidst desinformation er til skade for

offentligheden, er valg og immigrationspolitik. Dernæst kommer områder som sundhed,

miljø og sikkerhedspolitik

2.2. Kontekst og hovedårsager til desinformation

Den hastige udbredelse af desinformation har indbyrdes forbundne økonomiske,

teknologiske, politiske og ideologiske årsager.

For det første er spredningen af desinformation et symptom på et større fænomen, der

berører samfund under hastig udvikling. Økonomisk usikkerhed, voksende ekstremisme

og kulturelle forandringer skaber bekymring og giver grobund for

desinformationskampagner, der nærer sociale spændinger, polarisering og mistillid.

Organisationer og agenturer med stor indflydelse (det være sig virksomheder, stater eller

ikke-statslige organisationer, der har en interesse i den politiske debat og politikdebatten,

herunder kilder uden for EU) kan ty til desinformation med det formål at manipulere den

politiske debat og samfundsdebatten. Desinformation har forskellige konsekvenser fra

samfund til samfund alt afhængig af det generelle uddannelsesniveau, den demokratiske

Kommissionens henstilling af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt

indhold på nettet (C(2018) 1177 final),

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/commission-

recommendation-measures-effectively-tackle-illegal-content-online.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/first-findings-eurobarometer-fake-news-and-online-

disinformation.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/summary-report-public-consultation-fake-news-and-

online-disinformation.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

kultur, tilliden til institutionerne, valgsystemets grad af inklusion, hvilken rolle penge

spiller i den politiske proces samt den sociale og økonomiske ulighed.

På længere sigt vil bekæmpelsen af desinformation kun være effektiv, hvis den ledsages

af klar politisk vilje til at styrke den kollektive modstandskraft til støtte for vores

demokratiske struktur og europæiske værdier.

For det andet finder spredningen af desinformation sted i en kontekst, hvor

mediesektoren gennemgår enorme forandringer. Fremkomsten af platforme, der er aktive

i mediesektoren, har påvirket journalister og professionelle nyhedsmedier dybt, og de

forsøger generelt stadig at tilpasse deres forretningsmodel til de nye tider og finde nye

måder at tjene penge på indhold på. Derudover har nogle platforme påtaget sig

funktioner, der traditionelt er blevet forbundet med medierne, og bevæger sig dermed ind

på nyhedsområdet som indholdsaggregatorer og distributører uden nødvendigvis at

antage de redaktionelle rammer og kompetencer, som nyhedsmedierne har. Deres

økonomiske incitamenter betyder, at de erobrer en stor brugerbase ved at udnytte

netværkseffekten og maksimerer den tid, brugerne bruger på deres tjenester ved at

prioritere mængden af information frem for kvaliteten heraf, uanset konsekvenserne.

Mellem 2010 og 2014 faldt nyhedsforlagenes samlede indtægter fra trykte udgivelser

med 13,45 mia. EUR, mens indtægterne fra digitale tjenester steg med 3,98 mia. EUR:

det svarer til et tab i nettoindtægterne på 9,47 mia. EUR (-13 %)

. Dertil kommer, at

nyhedsforlagene beretter, at den aktuelle krise i industrien allerede har ført til lukning

eller reduktion af redaktioner

For det tredje manipuleres teknologierne bag sociale netværk til at sprede desinformation

gennem en række fortløbende trin: i) fabrikation ii) forstærkelse gennem de sociale

medier og andre onlinemedier og iii) udbredelse ved brugernes hjælp.

i) Fabrikation af desinformation

Desinformation er et magtfuldt og billigt

–

og ofte økonomisk lukrativt

–

middel til

indflydelse. Til dato omhandler de mest kendte tilfælde en række artikler, som nogle

gange også har været ledsaget af autentiske billeder eller lydoptagelser, der er taget ud af

kontekst. Der er imidlertid nu nye, økonomisk overkommelige og let anvendelige

teknologier til rådighed, hvormed man kan fabrikere falske billeder og falsk lyd (såkaldte

"deep fake"-videoer og -billeder), og som tilbyder et mere potent middel til manipulation

af den offentlige mening.

ii) Forstærkelse gennem de sociale medier og andre onlinemedier

En bred vifte af faktorer skaber grobund for spredningen af desinformation på internettet.

Mekanismerne bag den hastige udbredelse af desinformation er:

–

algoritmebaserede: De kriterier, som algoritmer anvender til at prioritere

visningen af information, styres af platformens forretningsmodel og den måde,

denne fremmer skræddersyet og sensationelt indhold, som normalt tiltrækker

størst opmærksomhed, og hvor sandsynligheden for, at det deles blandt

http://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=17211.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/public-consultation-role-publishers-copyright-value-

chain-and-panorama-exception.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

brugerne, derfor er størst. Algoritmer øger således indirekte polariseringen og

styrker konsekvenserne af desinformation, fordi de fremmer udvekslingen af

skræddersyet indhold blandt brugere, der ligner hinanden.

–

reklamebaserede: Den reklamemodel, der anvendes i den digitale verden i dag,

er ofte baseret på antallet af klik, der favoriserer sensationelt og populært

indhold. Denne model er afhængig af reklamenetværk, som drives af bureauer,

der sikrer, at placeringen af reklamer foregår i realtid på baggrund af algoritmer.

Dette fremmer placeringen af reklamer på hjemmesider, som offentliggør

sensationelt indhold, der appellerer til brugernes følelser, herunder

desinformation.

–

understøttet af teknologi: Internetteknologier såsom automatiserede tjenester

(benævnes "bots") forstærker spredningen af desinformation på kunstig vis.

Disse mekanismer kan fremmes yderligere ved hjælp af simulerede profiler

(falske konti), som ikke tilhører en egentlig bruger, sommetider organiseret i

massiv målestok (benævnes "troll-fabrikker").

iii) Udbredelse ved brugernes hjælp

Brugerne spiller også selv en rolle i udbredelsen af desinformation, der har tendens til at

spredes hurtigere på de sociale medier, fordi brugerne er tilbøjelige til at udveksle

indhold uden at have verificeret det først. Den konstant stigende mængde indhold og den

hastighed, hvormed det spredes på internettet, øger risikoen for, at desinformation

udveksles ukritisk.

Selv om de mest populære nyhedssider har en højere gennemsnitlig månedlig

rækkevidde, spredes falske nyheder meget hurtigere, fordi de går viralt. I Frankrig nåede

en enkelt kanal for falske nyheder op på et antal interaktioner på gennemsnitligt

11 millioner om måneden

—

hvilket er fem gange så mange som mere etablerede

nyhedsvaremærker

Deltagerne i den offentlige høring mente, at desinformation spredes nemmere ved hjælp

af onlinemedier, fordi de appellerer til læsernes følelser (88 %), kan påvirke den

offentlige debat (84 %) og er fabrikeret med det formål at skabe indtægter (65 %)

N EUROPÆISK TILGANG TIL BEKÆMPELSE AF DESINFORMATION PÅ INTERNETTET

Som følge af spørgsmålets kompleksitet og den hurtige udvikling af det digitale miljø

mener Kommissionen, at den politiske løsning bør spænde vidt og omfatte en løbende

vurdering af fænomenet desinformation med henblik på at tilpasse de politiske

målsætninger i takt med udviklingen.

Det kan ikke forventes, at man ved hjælp af én enkelt løsning kan tage hånd om alle

udfordringerne ved desinformation. Samtidig står det klart, at der skal gøres noget.

Measuring the reach of "fake news" and online disinformation in Europe,

Reuters Institute,

https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/our-research/measuring-reach-fake-news-and-online-

disinformation-europe.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/summary-report-public-consultation-fake-news-and-

online-disinformation.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

Kommissionen mener, at følgende overordnede principper og målsætninger bør danne

grundlaget for bekæmpelse af desinformation:



For det første bør der skabes større gennemsigtighed omkring informationers

oprindelse og den måde, hvorpå information produceres, sponsoreres, udbredes

og målrettes, så borgerne får bedre mulighed for at vurdere det indhold, de tilgår

på internettet, og afsløre potentielle forsøg på at manipulere meningsdannelsen.

For det andet bør mangfoldigheden af information fremmes med henblik på at

gøre det muligt for borgerne at træffe informerede beslutninger baseret på kritisk

tænkning, f.eks. gennem støtte til journalistik af høj kvalitet, mediekendskab og

genoprettelse af balancen mellem skaberne og distributørerne af information.

For det tredje bør informationernes troværdighed fremmes ved at fastsætte

troværdighedsindikatorer, nærmere betegnet ved brug af betroede indberettere, og

ved at forbedre informationernes sporbarhed og autentifikationen af

indflydelsesrige informationsleverandører.

For det fjerde bør der udformes inklusive løsninger. Effektive, langtidsholdbare

løsninger kræver oplysning af offentligheden, øget mediekendskab, at en bred

vifte af interesseparter er involveret, og at de offentlige myndigheder,

onlineplatformene, annoncørerne, de betroede indberettere, journalister og

mediekoncerner samarbejder.



På grundlag af alle de indsamlede oplysninger har Kommissionen til hensigt at

iværksætte de tiltag, der beskrives i det følgende. Disse supplerer den generelle

forordning om databeskyttelse, der finder anvendelse i hele EU fra den 25. maj 2018, og

som vil øge beskyttelsen af de personoplysninger, som brugere afgiver på

onlineplatforme

. I den generelle forordning om databeskyttelse præciseres

samtykkebegrebet, og nøglebegrebet "gennemsigtighed i behandlingen" inkluderes.

Desuden præciseres og harmoniseres betingelserne for, hvornår personoplysninger kan

behandles yderligere ("viderebehandles").

3.1. Et mere gennemsigtigt, troværdigt og ansvarligt onlineøkosystem

De mekanismer, der muliggør fabrikationen, forstærkelsen og udbredelsen af

desinformation er afhængige af manglende gennemsigtighed og sporbarhed i det

eksisterende økosystem for onlineplatforme samt af algoritmer og de reklamemodeller,

der anvendes. Det er derfor nødvendigt at fremme de nødvendige ændringer i

platformenes adfærd, et mere ansvarligt informationsøkosystem, bedre muligheder for

faktatjek, øget kollektiv viden om desinformation og anvendelsen af nye teknologier, der

forbedrer den måde, hvorpå information produceres og udbredes på internettet.

3.1.1.

Onlineplatforme skal reagere hurtigt og effektivt for at beskytte

brugerne mod desinformation

Der er stigende forventninger til, at onlineplatforme ikke blot skal overholde EU's og

medlemsstaternes lovgivning, men i lyset af deres centrale rolle også skal agere med den

rette grad af ansvarlighed for at sikre et trygt onlinemiljø, beskytte brugerne mod

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

desinformation og give brugerne mulighed for at blive præsenteret for forskellige

politiske holdninger.

Overordnet set har platformene ikke formået at skabe tilstrækkelig gennemsigtighed

vedrørende politisk reklame og sponsoreret indhold. De har heller ikke stillet

tilstrækkelige oplysninger til rådighed om anvendelsen af strategiske

udbredelsesteknikker såsom betaling af personer med indflydelse og/eller anvendelsen af

robotter til at markedsføre budskaber. Dette har været en væsentlig grund til, at nogle

medlemsstater og tredjelande har vedtaget foranstaltninger om gennemsigtighed i

forbindelse med politisk reklame på internettet.

Kommissionen opfordrer alle platforme til resolut at øge deres bestræbelser på at

bekæmpe desinformation på internettet. Den finder, at selvregulering kan bidrage til disse

bestræbelser, forudsat at den gennemføres effektivt, og at der følges op på den.

Med henblik herpå støtter Kommissionen udarbejdelsen af en ambitiøs adfærdskodeks,

som bygger på de nøgleprincipper, der blev foreslået af ekspertgruppen på højt niveau

og som forpligter onlineplatforme og reklameindustrien til at opfylde følgende

målsætninger:

–

væsentligt forbedre granskningen af placeringen af reklamer, navnlig med henblik

på at reducere desinformationsleverandørernes indtægter, samt begrænse

mulighederne for at målrette politiske reklamer

–

sikre gennemsigtighed i forbindelse med sponsoreret indhold, særligt hvad angår

politisk og emnebaseret reklame. Dette bør suppleres af registre, hvor man kan tilgå

omfattende oplysninger om sponsoreret indhold, der bl.a. bør omfatte identiteten på

den faktiske sponsor, de beløb, der er betalt, og de kriterier, der er anvendt.

Desuden bør der oprettes lignende mekanismer, der gør brugerne i stand til at

forstå, hvorfor lige netop de er blevet eksponeret for en bestemt reklame.

–

intensivere bestræbelserne på at lukke falske konti og dokumentere, hvorvidt disse

er effektive

–

fremme brugernes mulighed for at vurdere indhold ved hjælp af indikatorer for

kilders troværdighed, som er baseret på objektive kriterier og godkendt af

nyhedsmediernes brancheforeninger, i overensstemmelse med journalistiske

principper og processer, gennemsigtighed vedrørende medieejerskab og verificeret

identitet

–

udvande desinformation ved at gøre det nemmere a finde troværdigt indhold

–

etablere tydelige systemer for mærkning af og regler for bots og sikre, at deres

aktiviteter ikke kan forveksles med menneskelig interaktion

–

give brugerne værktøjer, der muliggør en skræddersyet og interaktiv

onlineoplevelse, der fremmer opdagelsen af forskelligt indhold og giver adgang til

nye kilder, der repræsenterer andre holdninger, og give dem lettilgængelige

værktøjer til indberetning af desinformation

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/final-report-high-level-expert-group-fake-news-and-

online-disinformation,

s. 32 i ekspertgruppens rapport.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

–

sikre, at onlinetjenester har et indbygget værn mod desinformation. Dette kunne

f.eks. omfatte detaljerede oplysninger om adfærden for de algoritmer, der

prioriterer visningen af information, samt udviklingen af testmetoder

–

give betroede organisationer, der arbejder med faktatjek, og den akademiske verden

adgang

til

platformdata

(navnlig

ved

brug

applikationsprogrammeringsgrænseflader) på en måde, der sikrer privatlivets fred,

erhvervshemmeligheder og ophavsret. Dette vil gøre dem bedre i stand til at forstå,

hvordan

algoritmerne

fungerer,

analysere

overvåge

desinformationsdynamikkerne og deres konsekvenser for samfundet.

Tiltag, der har til formål at opfylde disse målsætninger, bør respektere ytringsfriheden og

omfatte beskyttelsesforanstaltninger, der forhindrer misbrug f.eks. i form af censur af

kritisk, satirisk, opponerende eller chokerende tale

. De bør også respektere

Kommissionens forpligtelse til at skabe et åbent, sikkert og pålideligt internet.

Kommissionen vil indkalde til

et multiinteressentforum om desinformation,

der skal

fastsætte rammerne for det effektive samarbejde mellem de relevante interesseparter,

heriblandt onlineplatformene, reklameindustrien, de større annoncører, medierne og

repræsentanter for civilsamfundet, og sikre, at disse forpligter sig til at koordinere og

øge deres bestræbelser på at bekæmpe desinformation. Dette forum er adskilt fra EU's

internetforum om terrorrelateret onlineindhold. Forummets første tiltag bør være

udarbejdelsen af en

EU-kodeks om desinformation,

der offentliggøres senest i juli 2018,

med henblik på at skabe målbare resultater senest i oktober 2018. Kommissionen

vurderer dens gennemførelse ved hjælp af en bred høring af interesseparterne og på

baggrund af centrale præstationsindikatorer, der er baseret på ovenstående

målsætninger. Hvis resultaterne ikke er tilfredsstillende, kan Kommissionen foreslå

yderligere tiltag, herunder tiltag af lovgivningsmæssig karakter.

Parallelt hermed vil Kommissionen iværksætte en

undersøgelse af, om der findes EU-

regler, der kan anvendes, og af mulige huller i identifikationen af sponsoreret

onlineindhold.

I den forbindelse vil den også vurdere, hvor effektive de mulige

identifikationsværktøjer er.

3.1.2.

Styrkelse af faktatjek, den kollektive viden og af kapaciteten til at

overvåge desinformation

Faktatjekkere, som verificerer og vurderer troværdigheden af indhold, der er baseret på

fakta og beviser, er blevet en integreret del af mediernes værdikæde. Faktatjekkerne

analyserer også kilderne og processerne bag produktionen og udbredelsen af information.

Deres troværdighed afhænger af deres uafhængighed, og hvorvidt de overholder strenge

etiske regler og regler om gennemsigtighed.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast, at ytringsfrihed ikke kun gælder for

information og idéer, der modtages positivt eller betragtes som harmløse, men også information og idéer,

der "krænker, chokerer eller virker forstyrrende".

Handyside v. United Kingdom,

ansøgning nr. 5493/72

(7. december 1976), § 49.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

Det er absolut nødvendigt for et sundt digitalt økosystem at have et tæt netværk af stærke

og uafhængige faktatjekkere, der udfører deres arbejde på grundlag af høje standarder

såsom International Fact-Checking Network's (IFCN) kodeks

Dertil kommer, at mange aspekter af desinformation fortsat ikke er tilstrækkeligt belyst,

og at adgangen til onlineplatformes data stadig er begrænset. Hvis der skal findes en

effektiv løsning, kræver det, at der foreligger en solid samling fakta og beviser

vedrørende spredningen af desinformation og konsekvenserne heraf. Yderligere

indsamling af data, der skal analyseres af faktatjekkere og akademiske forskere, bør

omfatte følgende aktiviteter:

–

løbende overvågning af omfanget af desinformation, de anvendte teknikker og

værktøjer, den præcise karakter heraf og de potentielle konsekvenser

–

identifikation og kortlægning af mekanismer, der bidrager til digital forstærkelse af

desinformation

–

bidrag til udviklingen af retfærdige, objektive og pålidelige indikatorer for

kildegennemsigtighed og

–

videndeling med nyhedsmedier, platforme og offentlige myndigheder med henblik

på at øge offentlighedens kendskab til desinformation.

Det er blandt hovedkravene, at der opnås bedre adgang til onlineplatformes data, og at

der oprettes et sikkert rum til analyse og udveksling af information.

For det første vil Kommissionen støtte

oprettelsen af et uafhængigt europæisk netværk

af faktatjekkere,

der skal fastlægge fælles arbejdsmetoder, udveksle bedste praksis,

arbejde for at opnå bredest mulig tilslutning i hele EU og deltage i fælles faktatjek og

dertil relaterede aktiviteter. Netværket vil blive inviteret til at deltage i

multiinteressentforummet om desinformation, og Kommissionen vil stille onlineværktøjer

(f.eks. en sikker fælles flade) til rådighed for netværket med henblik på at fremme

samarbejdet.

For det andet vil Kommissionen oprette en

sikker europæisk onlineplatform om

desinformation,

der skal støtte det uafhængige europæiske netværk af faktatjekkere og

relevante akademiske forskere. Denne platform bør tilbyde grænseoverskridende

dataindsamling og analyseværktøjer såvel som adgang til EU-dækkende open data

såsom pålidelige, uafhængige statistiske oplysninger. Det vil sætte netværket i stand til at

udfylde rollen som betroet indberetter. Det vil også fremme en dybere forståelse af

desinformation på internettet og udarbejdelsen af evidensbaserede strategier, der skal

begrænse yderligere spredning. Kommissionen overvejer at bruge Connecting Europe-

faciliteten hertil for at drage nytte af erfaringerne fra gennemførelsen af programmet

Safer Internet.

International Fact-Checking Network's (IFCN) kodeks er for organisationer, der regelmæssigt

offentliggør upartiske rapporter om nøjagtigheden af offentlighedspersoners og større institutioners

udtalelser samt andre påstande af interesse for offentligheden, der cirkulerer bredt,

https://www.poynter.org/international-fact-checking-network-fact-checkers-code-principles.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

3.1.3.

Større ansvarlighed på internettet

En forudsætning for at sikre ansvarlighed er, at kilderne til desinformation kan

identificeres, og derfor skal sporbarheden i hele udbredelsesprocessen sikres, og tilliden til

identificerbare informationsleverandører skal øges, ligesom der skal tilskyndes til en mere

ansvarlig adfærd på internettet. Man kunne f.eks. forestille sig, at en bruger kunne vælge

kun at interagere med andre på onlineplatforme, som har afgivet oplysninger, der kan

identificere dem.

Med henblik herpå opstiller forordningen om elektronisk identifikation

klare retsregler

for grænseoverskridende online brug, genkendelse og håndhævelse af elektronisk

identifikation, autentifikation og tillidstjenester, som kan bruges til at fremme udviklingen

og den frivillige brug af systemer til sikker identifikation af informationsleverandører, der

er baseret på de højeste standarder for sikkerhed og privatliv, herunder muligheden for at

anvende verificerede synonymer.

For at fremme efterforskning af ondsindede handlinger på internettet støtter

Kommissionen fortsat udbredelsen af Internet Protocol version 6 (IPv6), der gør det muligt

at tildele én enkelt bruger pr. IP-adresse, jf. den fælles meddelelse om cybersikkerhed, der

blev vedtaget i september 2017. Kommissionen vil også fortsætte sine bestræbelser på at

forbedre systemerne for domænenavne og IP WHOIS

, bl.a. ved at gøre oplysningerne i

disse systemer mere tilgængelige og nøjagtige, i overensstemmelse med ICANN's (Internet

Corporation for Assigned Names and Numbers) bestræbelser og under fuld overholdelse af

databeskyttelsesreglerne.

Kommissionen vil opfordre eIDAS-samarbejdet til sammen med platformene at fremme

frivillige onlinesystemer, der gør det muligt at identificere informationsleverandører, og

som er baseret på troværdig elektronisk identifikation og autentifikation, herunder

verificerede pseudonymer, i henhold til forordningen om elektronisk identifikation.

Tilsammen vil alt dette også bidrage til at begrænse cyberangreb, der i forbindelse med

hybride trusler ofte kombineres med desinformationskampagner.

3.1.4.

Udnyttelse af nye teknologier

Nye teknologier vil yderligere ændre den måde, information produceres og udbredes på,

men de kan også spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af desinformation på længere sigt.

Der er f.eks. tale om:

–

kunstig intelligens, som

–

under pasende menneskeligt tilsyn

–

vil være afgørende for

verifikationen, identifikationen og mærkningen af desinformation

–

teknologier, der gør medierne i stand til at stille skræddersyede, interaktive

onlineoplevelse oplevelser til rådighed, og som kan hjælpe borgerne med at opdage

forskelligt indhold og identificere desinformation

–

innovative teknologier, såsom blockchain, der kan være med til at bevare integriteten

af indhold, validere informationers eller kilders pålidelighed, muliggøre

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk

identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om

ophævelse af direktiv 1999/93/EF.

https://whois.icann.org/en.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

gennemsigtighed og sporbarhed og fremme tilliden til nyheder, der vises på

internettet. Dette kunne f.eks. kombineres med anvendelsen af troværdig elektronisk

identifikation, autentifikation og verificerede pseudonymer

–

kognitive algoritmer, der kan håndtere kontekstrelevant information, herunder

datakilders nøjagtighed og kvalitet, og som vil øge søgeresultaters relevans og

pålidelighed.

Kommissionen er aktiv på området for nye teknologier, navnlig gennem initiativet om

den næste generation af internet

Kommissionen vil gøre

fuldt brug af arbejdsprogrammet Horisont 2020 til at

understøtte disse teknologier.

Derudover vil Kommissionen også undersøge muligheden

for at yde yderligere støtte til udbredelsen af værktøjer til bekæmpelse af desinformation

og optimering af markedsføringstiden for innovative aktiviteter med stor slagkraft samt

tilskynde til partnerskaber mellem forskere og virksomheder.

3.2. Sikre og modstandsdygtige valgprocesser

Der bør være særlig fokus på sikre valgprocesser, fordi de er grundlaget for demokratiet.

Desinformation udgør nu en del af en bredere samling værktøjer, der anvendes til at

manipulere valgprocesser, heriblandt hacking, hærværk mod hjemmesider og uretmæssig

adgang til og læk af personlige oplysninger om politikere. Sådanne cyberbaserede

operationer kan bruges til at kompromittere integriteten af den offentlige information og

forhindre, at kilderne til desinformation identificeres. Dette er kritisk i forbindelse med

en valgkampagne, hvor stramme tidsplaner kan forhindre, at desinformation afsløres og

afværges i tide.

I de senere år er der afsløret onlinemanipulation og desinformationstaktikker i

forbindelse med valg i mindst 18 lande og "desinformationstaktikker

bidrog dermed for

syvende år i træk til et samlet fald i internetfriheden"

I lyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019 har Kommissionen tilskyndet

de kompetente nationale myndigheder til "at udpege bedste praksisser med henblik på

identifikation, afbødning og styring af risici i forbindelse med afviklingen af valget fra

cyberangreb og desinformation"

. I den samarbejdsgruppe, der er oprettet i henhold til

direktivet om sikkerhedsniveauet for net- og informationssystemer (NIS-direktivet), er

medlemsstaterne begyndt at kortlægge de eksisterende europæiske initiativer om

cybersikkerheden for net- og informationssystemer, der anvendes i valgprocessen, med

det formål at udvikle en ikke-obligatorisk vejledning.

Det årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder, der finder sted den 26.-27.

november 2018, vil handle om "Demokrati". Hovedelementerne i et inklusivt og sundt

demokratisk samfund vil blive drøftet, herunder de muligheder og udfordringer

digitaliseringen giver for en informeret og pluralistisk demokratisk debat samt de

negative virkninger af propaganda.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/next-generation-internet-initiative.

Freedom on the net 2017 report,

Freedom house,

https://freedomhouse.org/report/freedom-net/freedom-

net-2017.

Kommissionens henstilling af 14. februar 2018 om en mere synlig europæisk dimension og en mere

effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet i 2019,

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/EN/TXT/?uri=OJ%3AL%3A2018%3A045%3ATOC.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

Kommissionen vil indlede en løbende dialog med henblik på at støtte medlemsstaterne i

forbindelse med forvaltningen af trusler mod den demokratiske valgproces i form af

cyberangreb og desinformation, navnlig i lyset af kommende valg i medlemsstaterne og

det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019. Dette vil omfatte:

- passende opfølgning på den første udveksling med medlemsstaterne på konferencen om

bedste praksis for valg, der afholdes den 25.-26. april 2018

al nødvendig støtte til NIS-samarbejdsgruppens arbejde vedrørende cybersikkerheden i

forbindelse med valg, der ydes i samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for

Net- og Informationssikkerhed. Inden udgangen af 2018 bør samarbejdsgruppen være

klar til at fremlægge en samling praktiske henstillinger og foranstaltninger, som

medlemsstaterne kan gennemføre for at sikre valgene

- en konference på højt niveau om cyberbaserede trusler mod valgprocessen, der

afholdes i slutningen af 2018 med deltagelse af medlemsstaterne og med taskforcen for

sikkerhedsunionen som vært.

3.3. Fremme af uddannelse og mediekendskab

Den livslange oparbejdelse af kritiske og digitale kompetencer, især blandt de unge, er

afgørende for at værne samfundet bedre mod desinformation.

Handlingsplanen for digital uddannelse, der blev vedtaget af Kommissionen i januar

2018

, fremhæver de risici, som desinformation udgør for både undervisere og

studerende, og det presserende behov, der er for at oparbejde digitale færdigheder og

kompetencer hos alle elever inden for såvel formel som ikke-formel uddannelse. Den

digitale kompetenceramme for borgerne, der er udviklet af Kommissionen, fastlægger et

bredt miks af færdigheder, som alle elever har brug for, og som omfatter alt fra IT-

færdigheder og digital kunnen til produktion af digitalt indhold, onlinesikkerhed og

onlinetrivsel

Størsteparten af deltagerne i den offentlige høring mente, at onlineplatforme med fordel

kan investere i at uddanne brugerne og gøre dem bedre i stand til at vurdere og anvende

oplysninger på nettet samt informere brugerne, når det konstateres, at bots producerer og

spreder indhold, fordi det vil have stor betydning for forebyggelsen af spredning af

desinformation

Eftersom desinformation ikke kender grænser, er det vigtigt at EU støtter udbredelsen af

bedste praksisser på tværs af medlemsstaterne med henblik på at beskytte borgerne bedre,

og Kommissionen kan i den forbindelse yderligere styrke de tiltag, de er rettet mod både

unge og voksne:



Kommissionen leder ekspertgruppen om mediekendskab og støtter pilotprojekter

såsom "Mediekundskaber for alle"

https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/digital-education-action-plan.pdf.

https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomp/digital-competence-framework.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/summary-report-public-consultation-fake-news-and-

online-disinformation.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/2016-call-proposals-pilot-project-media-literacy-all.

kom (2018) 0236 - Ingen titel



I direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) anerkendes

vigtigheden af mediekendskab

, og revisionen af direktivet har til formål at

styrke overvågningen af de tiltag vedrørende mediekendskab, der gennemføres af

medlemsstaternes myndigheder

Kommissionen støtter, herunder gennem programmet Erasmus+, en række

initiativer vedrørende internetsikkerhed, onlinetrivsel og digitale færdigheder, der

har til formål at fremme borgernes

–

her navnlig de unges

–

kritiske bevidsthed i

forbindelse med den digitale verden, hvilket igen er med til at styrke

mediekendskabet.

Medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesorganisationerne

udveksler erfaring og god praksis vedrørende uddannelse i den digitale verden i

arbejdsgruppen om digitale færdigheder og kompetencer

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at finde ressourcer og i deres

uddannelsespolitikker at inkludere digitalt borgerskab, mediekendskab,

udviklingen af evnen til kritisk tænkning i forbindelse med deltagelse i

onlinemiljøer samt oplysningsaktiviteter om desinformation og forstærkningen af

desinformation på internettet. Støtte til lærere, herunder uddannelse og udveksling

af god praksis, er særlig vigtig i den forbindelse.



Derudover vil Kommissionen:

–

Tilskynde uafhængige faktatjekkere og civilsamfundsorganisationer til at

forsyne skoler og undervisere med uddannelsesmateriale.

–

Inkludere målrettede initiativer vedrørende desinformation på internettet i

#SaferInternet4EU-kampagnen

–

Arrangere en europæisk uge for mediekendskab med det formål at øge

mediekendskabet og støtte grænseoverskridende samarbejde mellem relevante

organisationer.

–

Rapportere om mediekendskabet inden for rammerne af anvendelsen af AVMS-

direktivet.

–

Som led i programmet for procedurer for vurdering af internationale

studerende samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og

Udvikling (OECD) om at undersøge mulighederne for at tilføje mediekendskab

til de kriterier, som OECD anvender i sine komparative rapporter.

I AVMS-direktivet fastslås det, at "mediekendskabet bør forbedres i alle sektorer af samfundet, og de

fremskridt, der gøres, bør følges nøje" (betragtning 47).

I sin generelle tilgang har Rådet medtaget en forpligtelse for medlemsstaterne til at fremme og træffe

foranstaltninger til udvikling af mediekompetencer. Dette krav drøftes i øjeblikket af lovgiverne som en

del af revisionen af AVMS-direktivet.

https://ec.europa.eu/education/policy/strategic-framework/expert-groups/digital-skills-competences_en.

https://www.betterinternetforkids.eu/web/portal/saferinternet4eu.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

–

Yderligere støtte koalitionen for digitale færdigheder og job

i forbindelse

med dens arbejde for at støtte digitale færdigheder, herunder deltagelse i

samfundet.

–

Fortsætte gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse

fortsat støtte initiativer såsom praktikophold vedrørende digitale muligheder

der har til formål at styrke de digitale færdigheder og EU-borgernes

–

særligt

de unges

–

mediekendskab samt fremme fælles værdier og inklusion.

3.4. Støtte til kvalitetsjournalistik som grundelement i et demokratisk

samfund

Kvalitetsjournalistisk og -medier

–

herunder de offentlige medier

–

spiller en vigtig rolle

for borgernes adgang til mangfoldig information af høj kvalitet. Disse medier kan

afdække, danne modvægt til og fortynde desinformation ved at sikre et pluralistisk og

mangfoldigt mediemiljø.

I en digital verden i konstant udvikling er der brug for at investere i journalistisk af høj

kvalitet, øge tilliden til kvalitetsjournalistikkens vigtige samfundsmæssige og

demokratiske rolle, såvel offline som online, og tilskynde nyhedsmedierne til at udforske

innovative former for journalistik.

Ifølge Eurobarometerundersøgelsen opfatter borgerne de traditionelle medier som de

mest troværdige nyhedskilder: radio (70 %), TV (66 %) og trykte aviser og

nyhedsmagasiner (63 %). De mindst troværdige nyhedskilder er hjemmesider, der

udbyder videoer (27 %) og sociale netværk på internettet (26 %). Desuden har de yngre

deltagere i undersøgelsen større tendens til at stole på nyheder og information, som de

tilgår på internettet

Der er desuden brug for at genoprette balancen mellem medier og onlineplatforme. Dette

vil ske ved hjælp af en snarlig vedtagelse af reformen af EU's regler om ophavsret, der

vil styrke forlagenes position og sikre en mere retfærdig indtægtsfordeling mellem

rettighedshavere og platforme og dermed især hjælpe nyhedsmedier og journalister med

at tjene penge på deres indhold.

Journalister og mediefolk bør også i højere grad udnytte de muligheder, som de nye

teknologier giver, og oparbejde de nødvendige digitale færdigheder, så de kan anvende

data samt de sociale mediers analyseteknik med henblik på at blive bedre til at

fremskaffe og verificere oplysninger.

Endelig er den offentlige støtte til medier og public service-medier meget vigtig for at

producere information af høj kvalitet og beskytte journalistikken i samfundets interesse.

Medlemsstaterne har således truffet støtteforanstaltninger med henblik på at opfylde mål

af fælles interesse for hele EU, såsom foranstaltninger vedrørende mediefrihed og

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-skills-jobs-coalition.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/specific-actions-digital-education-action-plan.

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-opportunity-traineeships-boosting-digital-skills-job.

http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/survey/getsurveydetail/instruments/flash/

surveyky/2183.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

pluralisme, der er erklæret forenelige med EU's statsstøtteregler, jf. Kommissionens

afgørelser om mediestøtte

Medlemsstaterne tilskyndes til at overveje at indføre horisontale støtteordninger til at

afhjælpe markedssvigt, der hæmmer kvalitetsjournalistikkens levedygtighed, samt

støtteforanstaltninger vedrørende specifikke aktiviteter, såsom uddannelse for

journalister, tjenester og produktinnovation.

De gældende regler

præciserer, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan yde offentlig

støtte. Kommissionen vil gøre et onlineregister med referencer til de gældende

statsstøtteregler og relevante sager, der danner præcedens, tilgængeligt med henblik på

at øge gennemsigtigheden og pålideligheden af håndhævelsen af statsstøttereglerne på

dette område. Desuden vil der i åbenhedsregisteret være adgang til oplysninger om

medlemsstaternes statsstøtte, som ajourføres løbende.

Kommissionen vil derudover

i 2018 iværksætte en indkaldelse af forslag om produktion

og udbredelse af nyhedsindhold af høj kvalitet om EU-anliggender

ved hjælp af

datadrevne nyhedsmedier.

Med udgangspunkt i igangværende projekter vil Kommissionen også undersøge

mulighederne for at øge finansiering til støtte for

initiativer, der fremmer mediefrihed

og pluralisme, samt nyhedsmedier og journalistik af høj kvalitet,

herunder færdigheder,

uddannelse for journalister, nye teknologier til brug på redaktionerne og datadrevne

samarbejdsplatforme.

Desuden har Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder lavet en

værktøjskasse til mediefolk til brug ved dækningen af nyheder om grundlæggende

rettigheder,

der vil indeholde henstillinger, tips og værktøjer til journalister, der skal

håndtere etiske dilemmaer på området, herunder i forbindelse med desinformation.

3.5. Bekæmpelse

indefrakommende

udefrakommende

desinformationstrusler ved hjælp af strategisk kommunikation

De offentlige myndigheders kommunikation og oplysningskampagner er en integreret del

af kampen mod desinformation. Strategisk kommunikation kræver de rette opsøgende

Navnlig skal det bemærkes, at Kommissionen har godkendt støtte til nyhedsbureauer (f.eks. sag nr.

SA.30481,

State

Aid

favour

Agence

France-Press

(AFP),

Frankrig,

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_30481),

generelle

ordninger om pressestøtte (f.eks. sag nr. SA.36366, Production and innovation aid to written media,

Danmark,

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_36366)

ordninger vedrørende målrettede udgivelser med begrænsede reklameindtægter (f.eks. sag nr. SA.47973

French

Press

Aid

2015

Decree,

Frankrig,

http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=3_SA_47973).

Der er f.eks. specifikke, detaljerede retningslinjer for public service radio- og tv-virksomhed

(Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio- og tv-

virksomhed, EUT C 257 af 27.10.2009, s. 1). Afhængig af den type støtte, der ydes, kan retningslinjerne

for F&U&I-støtte (Meddelelse fra Kommissionen

—

Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og

udvikling og innovation, EUT C 198 af 27.6.2014, s1.) og den generelle gruppefritagelsesforordning

(Kommissionens

forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, EUT L187 af 26.6.2014, s.

1, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017, EUT L 156 af

20.6.2017, s. 1) også være relevant.

Den offentlige søgeside for gennemsigtighed i statsstøtte:

https://webgate.ec.europa.eu/competition/transparency/public/search/home?lang=da.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

aktiviteter til bekæmpelse af falske historier samt sporing og dataanalyse. De

foranstaltninger, der er omtalt i afsnit 3.1, vil gøre sporing og analyse af desinformation

på internettet mere præcis og aktuel og fremme den strategiske kommunikation om

Europa og EU-politik.

Dette er især vigtigt, fordi EU ofte er mål for desinformationskampagner, der har til

formål at underminere EU's institutioner, politikker, tiltag og værdier. Kilder til sådanne

aktiviteter kan være både indenlandske og udenlandske, der kan være tale om både

private og offentlige aktører, og aktiviteterne udføres både i EU og i tredjelande. Som

allerede nævnt blev East StratCom-taskforcen oprettet i 2015 inden for rammerne af

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med henblik på at imødegå Ruslands igangværende

desinformationskampagner i anerkendelse af, at de er en vigtig dimension af denne

udfordring. Ligeledes blev EU-enheden for analyse og udveksling af oplysninger om

hybride trusler oprettet i 2016 inden for rammerne af EU's Efterretnings- og

Situationscenter med henblik på at overvåge og imødegå hybride trusler fra udenlandske

aktører, herunder desinformation, der har til formål at påvirke politiske beslutninger i EU

og EU's nabolande. Sammen med det nyligt oprettede Europæiske Center for

Imødegåelse af Hybride Trusler danner disse enheder grundlaget for et styrket

europæiske forsvar

og udgør vigtige elementer i EU's og NATO's samarbejde om at

forbedre den europæiske modstandsdygtighed over for hybrid indblanding, herunder

koordinering og beredskab.

I samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil Kommissionen styrke sin

strategiske kommunikation, først og fremmest ved at forstærke den interne koordinering

af sine kommunikationsaktiviteter, med det formål at bekæmpe desinformation.

I samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil Kommissionen derpå udbrede

dette samarbejde, sin viden og sine aktiviteter til andre EU-institutioner og ved hjælp af

en passende mekanisme til medlemsstaterne. Kommissionen og Tjenesten for EU's

Optræden Udadtil vil anvende data, der er indsamlet af den sikre onlineplatform om

desinformation, jf. afsnit 3.1.2, med henblik på at gennemføre opsøgende aktiviteter, der

har til formål at bekæmpe falske historier om Europa samt desinformation både i og

uden for EU.

Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil desuden undersøge

yderligere muligheder for sammen med medlemsstaterne at udvikle den strategiske

kommunikation og andre mekanismer med henblik på at opbygge modstandsdygtighed og

bekæmpe systematiske desinformationskampagner og udenlandske regeringers hybride

trusler mod borgerne og enheder i EU.

I samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil Kommissionen i juni

rapportere om fremskridtene med at forbedre evnen til at bekæmpe hybride trusler,

herunder på områder som cybersikkerhed, strategisk kommunikation og efterretninger.

ONKLUSION

For at få en sund demokratisk debat, er det absolut nødvendigt at have et velfungerende,

frit og pluralistisk informationsøkosystem baseret på høje professionelle standarder.

Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler: Den Europæiske Unions indsats,

fælles meddelelse til

Europa-Parlamentet og Rådet af 6. april 2016, JOIN(2016) 18 final,

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016JC0018&from=en.

kom (2018) 0236 - Ingen titel

Kommissionen er opmærksom på den trussel, som desinformation udgør for det åbne og

demokratiske samfund. I denne meddelelse fremlægges en bred tilgang, der har til formål

at imødegå disse alvorlige trusler ved at fremme digitale økosystemer, der er baseret på

gennemsigtighed, og som prioriterer information af høj kvalitet og dermed gør borgerne i

stand til at bekæmpe desinformation og er med til at beskytte demokratiet og de politiske

beslutningsprocesser. Kommissionen opfordrer alle relevante parter til at gøre langt mere

for at imødegå dette problem. Den finder, at de tiltag, der er beskrevet i denne

meddelelse, såfremt de gennemføres effektivt, i væsentlig grad vil bidrage til at bekæmpe

desinformation på internettet. Kommissionen vil imidlertid fortsætte sit arbejde på dette

område.

Kommissionen vil senest i december 2018 rapportere om fremskridtene på dette område.

Rapporten vil også omfatte undersøgelser af behovet for yderligere tiltag med henblik på

at sikre fortsat overvågning og evaluering af de beskrevne tiltag.