Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0237
Offentligt
1890664_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.4.2018
COM(2018) 237 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Kunstig intelligens for Europa
{SWD(2018) 137 final}
DA
DA
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0002.png
1.
I
NDLEDNING
VI GÅR FORANDRINGER I MØDE MED ÅBENT SIND
Kunstig intelligens (AI) er allerede en del af vores liv
det er ikke science fiction. AI en
realitet, hvad enten det drejer sig om at bruge en virtuel personlig assistent til at organisere
vores arbejdsdag, om at rejse i et selvkørende køretøj eller om vores telefoner, der byder på
sange eller restauranter, som vi måske vil lide, er .
Ud over at gøre vores liv lettere
hjælper AI os med at løse nogle af verdens største
udfordringer: fra behandling af kroniske sygdomme eller nedbringelse af antallet af
dødsfald i trafikulykker
1
til bekæmpelse af
Hvad er kunstig intelligens?
klimaændringer
eller
foregribelse
af
Med kunstig intelligens (AI) menes der
cybersikkerhedsrisici.
systemer, der udviser intelligent adfærd
I Danmark hjælper AI med at redde liv ved at
ved at analysere omgivelserne og handle
tillade nødsituation-tjenester at diagnosticere
med en vis grad af autonomi
for at
hjertestop eller andre betingelser, baseret på lyden
opnå specifikke mål.
af stemmen af den, der foretager opkaldet. I Østrig
AI-baserede systemer kan være rent
hjælper AI radiologer med at opdage tumorer med
softwarebaserede og agere i den
en større grad af præcision ved straks at
virtuelle verden (f.eks. taleassistenter,
sammenligne røntgenbilleder med en stor mængde
billedanalyseprogrammer,
af andre medicinske data.
søgemaskiner,
tale-
og
Mange landbrugsbedrifter i hele Europa bruger
ansigtsgenkendelsessystemer), eller AI
allerede AI til at overvåge deres dyrs bevægelser,
kan indlejres i hardwareudstyr (f.eks.
temperatur og foderforbrug. AI-systemet kan så
avancerede robotter, autonome biler,
droner eller applikationer til tingenes
automatisk tilpasse opvarmning- og fodermaskiner
internet).
for at hjælpe landmændene med at overvåge deres
dyrs velfærd og frigøre dem til andre opgaver. AI
Vi bruger dagligt AI, f.eks. til at
hjælper også europæiske producenter til at blive
oversætte sprog, generere undertekster i
mere effektive og udgør en hjælp i bestræbelserne
videoer eller blokere e-mail-spam.
Mange AI-teknologier kræver data for at
på at få fabrikker tilbage til Europa
2
.
Dette er nogle af de mange eksempler på, hvad vi
forbedre deres ydeevne. Når de fungerer
godt, kan de hjælpe med at forbedre og
ved, AI kan gøre på tværs af alle sektorer, fra
automatisere beslutningstagning inden
energi til uddannelse, fra finansielle tjenesteydelser
for et bestemt område. For eksempel
til byggeri. I løbet af det kommende årti vil der
trænes og uddannes et AI-system og
dukke utallige flere eksempler op, som man ikke
anvendes derefter til at opdage
kan forestille sig i dag.
cyberangreb på grundlag af data fra det
Som dampmotoren eller elektriciteten gjorde i
berørte netværk eller system.
1
Det anslås, at omkring 90% af alle trafikulykker er forårsaget af menneskelige fejl. Se Kommissionens
beretning om redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU (COM(2016) 0787 final).
2
Hvorfor AI er den vækstens fremtid ("Why AI is the future of growth"), Accenture, 2016. Den økonomiske
effekt af automatiseringen af vidensarbejde, robotter og selvkørende køretøjer kan nå op på mellem 6,5 og 12
bio. EUR årligt fra 2025 (herunder forbedret produktivitet og højere livskvalitet i aldrende befolkninger). Kilde:
Disruptive teknologier: fremskridt der vil ændre vores liv, forretning og den globale økonomi (Disruptive
technologies: Advances that will transform life, business, and the global economy), McKinsey Global Institute,
2013.
1
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0003.png
fortiden, ændrer AI vores verden, samfund og industri
3
. Væksten i databehandlingskraft,
datatilgængelighed og forbedrede algoritmer har gjort AI til en af de
mest strategiske
teknologier i det 21. århundrede.
Der kunne ikke være mere på spil.
Den måde, vi
håndterer AI på, vil forme den verden, vi lever i. Det er nødvendigt med solide
europæiske rammer
i en situation med hård verdensomspændende konkurrence.
Den Europæiske Union (EU) bør have en
koordineret tilgang
for at få mest muligt ud af de
muligheder, som AI giver, og for at løse de nye udfordringer, som AI medfører.
EU kan gå
forrest i udviklingen og brugen af AI til det gode og for alle,
på grundlag af Unionens
værdier og styrker. Det kan udnytte:
-
forskere, laboratorier og nystartede virksomheder i verdensklasse.
EU står også stærkt
inden for
robotteknologi
og har
industri, der er ledende på verdensplan,
f.eks. inden for
transport, sundhed og fremstilling, som bør være på forkant med hensyn til anvendelse af
AI;
- det
Digitale indre Marked.
Fælles regler, f.eks. om databeskyttelse og fri udveksling af
data i EU, cybersikkerhed og konnektivitet, hjælper virksomheder med at drive forretning,
udvide på tværs af grænser og tilskynder til at investere samt
- et
væld af data fra industrien, forskning og den offentlige sektor,
der kan frigives til
anvendelse i AI-systemer. Parallelt med denne meddelelse træffer Kommissionen
foranstaltninger for at gøre dataudvekslingen nemmere og
frigive flere data
råmaterialet
til AI
til genanvendelse.
Dette omfatter især data fra den offentlige sektor, f.eks. om
offentlige forsyningsvirksomheder og miljøet samt forsknings- og sundhedsdata.
De europæiske ledere har sat AI øverst på deres dagsordener. Den 10. april 2018 forpligtede
24 medlemsstater
4
og Norge sig til at arbejde sammen om AI. På baggrund af
denne stærke
politiske billigelse
er det på tide at gøre en betydelig indsats for at sikre, at:
-
Europa er konkurrencedygtigt inden for AI
med dristige investeringer, der svarer til AI's
økonomiske vægt. Det drejer sig om at støtte forskning og innovation for at udvikle den
næste generation af AI-teknologier og om implementering for at sikre, at virksomheder
især små og mellemstore virksomheder, der udgør 99 % af erhvervslivet i EU
er i stand til
at arbejde med AI.
-
ingen lades i stikken under den digitale omstilling.
AI ændrer arbejdets natur: job vil
blive skabt, andre vil forsvinde, de fleste vil blive ændret. Modernisering af uddannelse på
alle niveauer bør være en prioritet for regeringerne. Alle europæere bør have alle
muligheder for at erhverve de færdigheder, de har brug for. Talent bør plejes, og
kønsbalance og mangfoldighed tilskyndes.
-
nye teknologier er baseret på værdier.
Den generelle databeskyttelsesforordning bliver en
realitet den 25. maj 2018. Den udgør et vigtigt skridt for at opbygge tillid, der er afgørende
på langt sigt for både mennesker og virksomheder. Det er her, hvor
EU's bæredygtige
tilgang til teknologier
skaber en konkurrencefordel, idet den sikrer, at forandring
imødekommes på grundlag af Unionens værdier
5
. Som det er tilfældet for enhver
3
AI er en del af Kommissionens strategi for digitalisering af industrien (COM(2016) 180 final) og en ny EU-
industripolitik (COM(2017) 479 final).
4
Østrig, Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn,
Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien,
Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige.
5
Artikel 2 i EU-Traktaten: "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed,
demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der
2
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0004.png
transformativ teknologi, kan nogle AI-applikationer medføre nye etiske og retlige
spørgsmål, f.eks. vedrørende ansvar eller beslutningstagning på et potentielt misvisende
grundlag. EU skal derfor sikre, at AI udvikles og anvendes inden for en passende ramme,
der fremmer innovation og er i overensstemmelse med Unionens værdier og grundlæggende
rettigheder samt etiske principper såsom ansvarlighed og gennemsigtighed. EU er også godt
rustet til at lede denne debat på verdensplan.
Sådan kan EU gøre en forskel
og fremme
en tilgang til AI, der gavner mennesker og
samfundet som helhed.
Etablering af et europæisk initiativ om AI
I maj 2017 offentliggjorde Kommissionen sin midtvejsevaluering af strategien for det digitale
indre marked
6
. Den understregede betydningen af at bygge på Europas videnskabelige og
industrielle styrker samt på sine innovative nyetablerede virksomheder, at være i en førende
position inden for udviklingen af AI-teknologier, -platforme og -applikationer.
På Det Europæiske Råds møde i oktober 2014 blev det fremhævet, at EU har brug for hurtigt
at tage hånd om nye tendenser såsom AI, "samtidig med at der sikres et højt niveau af
databeskyttelse, digitale rettigheder og etiske standarder" og Kommissionen blev opfordret
"til at foreslå en
europæisk tilgang til kunstig intelligens inden januar 2018"
7
. Europa-
Parlamentet fremsatte vidtrækkende henstillinger om civilretlige bestemmelser om
robotteknologi, og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har også afgivet udtalelse
om dette emne
8
.
I denne meddelelse skitseres et europæisk initiativ om AI,
der har til formål at:
styrke EU's teknologiske og industrielle kapacitet og anvendelse af AI på tværs af de
økonomiske sektorer,
både i den private og i den offentlige sektor
9
. Dette omfatter
investeringer i forskning og innovation og bedre adgang til data.
Forbered dig på de socioøkonomiske ændringer,
som AI skaber ved at tilskynde til
modernisering af uddannelsessystemer, talentpleje, foregribelse af ændringer på
arbejdsmarkedet, støtte i forbindelse med omstillinger på arbejdsmarkedet og tilpasning af
sociale sikringssystemer.
sikre en passende etisk og retlig ramme,
baseret på Unionens værdier og i
overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder. Dette omfatter
kommende vejledning om eksisterende produktansvarsregler, en detaljeret analyse af nye
udfordringer og samarbejde med interessenter gennem en europæisk AI-alliance for
udvikling af etiske retningslinjer om AI
10
.
tilhører mindretal." Medlemsstaterne er fælles om et præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance,
retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd."
6
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM:2017:228:FIN
7
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14-2017-INIT/en/pdf
8
Europa-Parlamentets beslutning med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om
robotteknologi (2015/2103 (INL)); Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om kunstig
intelligens (INT/806-EESC-2016-05369-00-00-AC-TRA).
9
AI kan forbedre de offentlige tjenester betydeligt og bidrage til målsætningerne i ministererklæringen om e-
forvaltning - Tallinnerklæringen (oktober 2017,
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/ministerial-
declaration -egovernment-tallinn-erklæring).
For eksempel vil Kommissionen undersøge AI's potentiale til at
analysere store mængder data og hjælpe med at kontrollere, hvordan reglerne for det indre marked anvendes.
10
Med udgangspunkt i arbejdet i Den Europæiske Gruppe om Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi.
3
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0005.png
Alt dette kræver, at
kræfterne forenes.
På baggrund af den tilgang, der er beskrevet i denne
meddelelse, og samarbejdsaftalen
11
undertegnet af 24 medlemsstater den 10. april 2018, vil
Kommissionen arbejde sammen med
medlemsstaterne om en koordineret plan for AI.
Drøftelsen vil finde sted inden for rammerne af den eksisterende europæiske platform for
nationale initiativer til digitalisering af industrien med henblik på at
nå til enighed om
denne plan inden udgangen af 2018.
Hovedmålene er at maksimere effekten af
investeringer på EU-niveau og nationalt plan, fremme synergier og samarbejde i hele EU,
udveksle bedste praksis og kollektivt definere vejen frem for at sikre, at EU som helhed kan
konkurrere globalt.
I de kommende uger, vil Kommissionen offentliggøre en meddelelse om fremtiden for
opkoblet og automatiseret mobilitet i Europa og en meddelelse om fremtidens forsknings- og
innovationsambitioner for Europa. AI vil være et centralt element i disse initiativer.
2.
EU'
S POSITION I ET KONKURRENCEDYGTIGT
,
INTERNATIONALT LANDSKAB
De fleste udviklede økonomier erkender, at AI ændrer spillereglerne og har udviklet
forskellige tilgange, der afspejler deres egne politiske, økonomiske, kulturelle og sociale
systemer
12
.
I 2016 fremlagde USA's regering en AI-strategi og investerede omkring 970 mio. EUR i
ikkeklassificeret AI-forskning. Med sin udviklingsplan om næste generation af AI (Next
Generation Artificial Intelligence Development Plan) efterstræber Kina at være ledende på
verdensplan i 2030 og foretager meget store investeringer
13
. Andre lande som Japan og
Canada har også vedtaget AI-strategier.
I USA og Kina investerer store virksomheder betydelige summer i AI og arbejder med store
mængder data
14
.
Samlet
er Europa bagud med hensyn til private investeringer
i AI, som i alt udgjorde ca.
2,4-3,2 mia. EUR i 2016, sammenlignet med 6,5-9,7 mia. EUR i Asien og 12,1-18,6 mia.
EUR i Nordamerika
15
.
Det er derfor afgørende, at EU fortsætter sit arbejde med at
skabe et miljø, som stimulerer
investeringer
og bruger offentlig finansiering til at tilskynde til private investeringer. For at
gøre det skal EU
bevare og bygge videre på sine aktiver.
Europa er hjemsted for et af
verdens førende AI-forskningsmiljøer
såvel som innovative
iværksættere
og
nyetablerede deep-tech-virksomheder
(baseret på videnskabelige
opdagelser eller tekniske fremskridt)
16
. Europa har en
stærk industri,
der producerer mere
11
12
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/eu-member-states-sign-cooperate-artificial-intelligence
Se også den strategiske note fra Kommissionens Europæiske Center for Politisk Strategi: Tidsalderen for
Kunstig Intelligens (The Age of Artificial Intelligence), 2018.
13
Bl.a. er det for nylig blevet meddelt, at der skal opføres en AI-teknologipark for 1,7 mia. EUR i Beijing.
14
Med 1,4 mia. mobiltelefonabonnementer og 800 mio. internetbrugere
flere end det samlede antal for USA
og EU
genererer kineserne store mængder personoplysninger, der bruges til at udvikle AI-produkter.
15
10 tvingende nødvendigheder for Europa i tidsalderen for AI og automatisering (10 imperatives for Europe in
the age of AI and automation), McKinsey, 2017.
16
Europa tegner sig for den største andel af AI-forskningsinstitutter blandt verdens 100 bedste. 32
forskningsinstitutioner er i verdens top 100, hvad angår citationer af AI-relaterede forskningsartikler,
sammenlignet med 30 fra USA og 15 fra Kina. Kilde: Atomico, Europæisk teknologis tilstand, (State of
European Tech), 2017. Det kan også bemærkes, at det tyske forskningscenter for kunstig intelligens (DFKI), der
blev grundlagt i 1988, er et af verdens største forskningscentre inden for AI.
4
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0006.png
end en fjerdedel af verdens industrielle og professionelle servicerobotter (f.eks. til
præcisionsjordbrug, sikkerhed, sundhed og logistik)
17
og er førende inden for
fremstillingsvirksomhed, sundhedspleje, transport og rumteknologi
som alle i stigende grad
hviler på AI. Europa spiller også en vigtig rolle i udvikling og brug af platforme, der yder
tjenester til virksomheder og organisationer (business-to-business),
applikationer til
omstilling til den "intelligente virksomhed" og e-forvaltning.
En af de største udfordringer for EU's konkurrenceevne er at
sikre, at AI-teknologi
anvendes på tværs af de økonomiske sektorer.
Den europæiske industri må ikke forpasse
sin chance. Kun en brøkdel af europæiske virksomheder har allerede taget digitale
teknologier i brug. Denne tendens er særlig udtalt i små og mellemstore virksomheder. I 2017
anvendte 25% af EU's store virksomheder og 10% af de små og mellemstore virksomheder
big data-analyser. Kun en ud af fem små og mellemstore virksomheder var udpræget
digitaliseret, mens en tredjedel af arbejdsstyrken stadig ikke har grundlæggende digitale
færdigheder
18
. Samtidig er der bred enighed om fordelene ved at anvende AI. F.eks. viser
resultattavlen vedrørende digital omstilling for 2018, at virksomheder i landbrugsfødevare-
og byggesektoren, der har anvendt AI, har haft positiv effekt af heraf med hensyn til at
komme ind på nye markeder, forbedre produkter eller tjenester og vinde nye kunder
19
.
EU's indsats indtil nu: grunden er lagt til at få mest muligt ud af AI
AI har siden 2004 været en del af EU's forsknings-
EU-finansierede projekter har
f.eks.
og udviklingsrammeprogrammer med særlig fokus
resulteret i udviklingen af:
på robotteknologi. Investeringerne blev øget til
et ubemandet landbrugskøretøj, der
700 mio. EUR i perioden 2014-2020, suppleret
mekanisk kan fjerne ukrudt, hvilket
med 2,1 mia. EUR private investeringer som led i
reducerer behovet for pesticider
et
offentlig-privat
partnerskab
om
et motorvejspilotprojekt, der anvender
20
robotteknologi . Disse bestræbelser har bidraget
AI og tingenes internet til at give
væsentligt til
Europas førerposition inden for
kørselsanbefalinger med fokus på
sikkerhed og reducere trafikulykker
robotteknologi.
Samlet er der investeret ca. 1,1 mia. EUR i AI-
en robot-ortoprotese, der giver
amputerede bevægeevnen tilbage
relateret forskning og innovation i perioden 2014-
2017 under Horisont 2020-programmet for
robotter til at tage sig af repetitive
opgaver for arbejdere i bilfabrikker og
forskning og innovation, herunder i big data,
forbedre
effektiviteten
af
sundhed,
rehabilitering,
transport
and
fremstillingsprocessen.
rumforskning.
Kommissionen har desuden lanceret større initiativer, som er afgørende for AI. Disse
omfatter udviklingen af mere effektive elektroniske komponenter og systemer, såsom
chips,
der er specielt bygget til at afvikle AI-processer
(neuromorfe chips)
21
;
højtydende
17
World Robotics 2017, International Federation of Robotics. Europa er hjemsted for tre af verdens største
producenter af industrirobotter (KUKA, ABB og Comau).
18
https://ec.europa.eu/digital-single-market/digital-scoreboard.
Ifølge McKinsey (2016) når de europæiske
virksomheder, der er aktive blandt pionererne i det digitale grænseland, kun 60 % af det digitaliseringsniveau,
som tilsvarende amerikanske virksomheder når.
19
https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/dem/monitor/scoreboard
20
https://eu-robotics.net/sparc/.
21
Neuromorfe chips er modelleret efter biologiske strukturer såsom hjerner. Dette projekt er en del af
Fællesforetagendet for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (4,8 mia. EUR i offentlig-
private investeringer i 2020).
5
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0007.png
computere i verdensklasse
22
samt flagskibsprojekter inden for
kvanteteknologi
og
kortlægning af
menneskehjernen
23
.
3.
V
EJEN VIDERE
:
ET
EU-
INITIATIV VEDRØRENDE
AI
3.1.
Styrkelse af EU's teknologiske og industrielle kapacitet og anvendelse af AI
på tværs af de økonomiske sektorer
Den offentlige og den private sektor skal udnytte de muligheder, der opstår både gennem
udvikling af innovative AI-løsninger og anvendelse af disse på en række områder
24
.
EU bør være
på forkant med den teknologiske udvikling inden for AI
og sikre, at den
hurtigt integreres på tværs af EU's økonomiske sektorer. Dette indebærer,
at intensivere
investeringerne
for at styrke grundforskningen og gøre videnskabelige gennembrud,
opgradere AI-forskningsinfrastruktur, udvikle AI-applikationer inden for nøglesektorer fra
sundhed til transport, tilskynde til at anvende AI og lette adgangen til data.
Det er nødvendigt med
en fælles indsats fra både den offentlige
(nationalt plan og EU-plan)
og den private sektor
for gradvist at øge de samlede investeringer inden 2020 og i de
efterfølgende år, så de flugter med EU's økonomiske vægt og andre kontinenters
investeringsniveauer.
Offentlige og private
investeringer i forskning og udvikling i AI
i EU sidste år anslås til at
udgøre 4-5 mia. EUR
25
.
EU som helhed (den offentlige og private sektor tilsammen)
bør
sigte mod at øge disse investeringer til
mindst 20 mia. EUR inden udgangen af 2020.
EU
bør derefter
efterstræbe et niveau på over 20 mia. EUR om året i det følgende årti
(dette
mål foregriber ikke eventuelle afgørelser med hensyn til den kommende flerårige finansielle
ramme for EU).
Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om en koordineret plan for at bidrage til
at tilpasse og styrke investeringerne på grundlag af samarbejdsaftalen, der blev undertegnet
den 10. april 2018.
22
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/eurohpc-joint-undertaking.
Denne infrastruktur vil danne
grundlag for den europæiske åbne videnskabscloud, der vil give forskere et virtuelt miljø til at gemme,
behandle,
dele
og
genbruge
deres
data
tværs
af
discipliner
og
grænser:
https://ec.europa.eu/research/openscience/
23
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/fet-flagships
24
I den seneste rapport fra gruppen på højt niveau vedrørende industrielle teknologier blev det påpeget, at AI er
en central teknologi til at muliggøre ændringer, og det blev fremhævet, at AI har en transformativ rolle, og at det
er
nødvendigt,
at
industrien
bruger
AI
til
at
bevare
sin
ledende
rolle:
http://ec.europa.eu/research/industrial_technologies/pdf/re_finding_industry_022018.pdf
25
Skøn baseret på data om offentlige og erhvervsmæssige udgifter til forskning og udvikling (F&U) inden for
informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (kilde: Indsigt i fremtidens F&U inden for IKT (Prospective
Insights in ICT R&D), PREDICT, EU-Kommissionen, og finansieringen af AI som andel af Kommissionens
F&U-budget vedrørende IKT siden 2014 (ca. 13 %). På baggrund af tidligere tendenser nås der frem til en
tilsvarende andel for offentlige budgetbevillinger til forskning og udvikling og virksomhedsudgifter til forskning
og udvikling, som udgør den største del af investeringerne (ca. 4 mia. EUR, hvilket er i overensstemmelse med
resultatet af McKinseys seneste undersøgelser).
6
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0008.png
Uden sådanne bestræbelser risikerer EU at gå glip af de muligheder, som AI tilbyder,
hvilket kan medføre hjerneflugt og gøre EU til en forbruger af løsninger, der er
udviklet andre steder.
EU bør derfor styrke sin status som et kraftcenter for forskning,
samtidig med at der introduceres mere innovation på markedet. Et stort flertal af europæiske
virksomheder
uanset om de er store eller små
bør også anvende AI-teknologier.
Forhøjet investeringsniveau
2018-2020
For at støtte den fælles indsats øger
Kommissionen sine investeringer i AI
under Horisont
2020-rammeprogrammet for forskning og innovation til omkring
1,5 mia. EUR inden
udgangen af 2020
(gennemsnitligt 500 mio. EUR om året, hvilket udgør en stigning på
omkring 70%). Under de eksisterende offentlig-private partnerskaber (f.eks. inden for
robotteknologi og big data) vil denne investering udløse yderligere
2,5 mia. EUR
i løbet af
samme tidsrum.
Disse investeringer vil sigte mod at konsolidere forskning og innovation i AI, opmuntre til
testning og eksperimentering, styrke AI excellence forskningscentre og starte bestræbelser på
at bringe AI til alle potentielle brugere med fokus på små og mellemstore virksomheder.
Hvis medlemsstaterne
26
og den private sektor
(ud over etablerede partnerskaber)
foretager
en lignende investeringsindsats, vil de samlede investeringer i EU
vokse til omkring 7
mia. EUR om året,
hvilket vil være på over 20 mia. EUR inden udgangen af 2020.
Dette
vil betyde, at EU har gode muligheder for at optrappe indsatsen yderligere i løbet af det næste
årti.
Styrkelse af forskning og innovation fra laboratorium til marked
Kommissionen vil både støtte
AI-teknologier inden for grundlæggende og industriel
forskning
27
. Dette omfatter investeringer i projekter inden for centrale anvendelsesområder
som sundhed, opkoblet og automatiseret kørsel, landbrug, fremstilling, energi, næste
generation af internetteknologier, sikkerhed og offentlige myndigheder (herunder
retssystemet). Midlerne vil også styrke de områder, hvor Europa står stærkt inden for
udformet AI / robotteknologi.
Kommissionen vil også
støtte gennembrud, der skaber markedsskabende innovation,
såsom AI
gennem pilotprojektet fra
Det Europæiske Innovationsråd
28
. Et budget på 2,7
mia. EUR stilles til rådighed for 2018-2020 for at støtte 1.000 potentielle
gennembrudsprojekter og 3.000 gennemførlighedspriser. Denne pilotordning kan være særlig
nyttig for AI-udvikling, da AI-teknologien forventes at indgå i mange projekter vedrørende
anvendelse inden for f.eks. sundhed, landbrug og produktion.
Det Europæiske Forskningsråd (ERC)
forventes at finansiere grundforskning på grundlag
af videnskabelig kvalitet. I de seneste år er der via
Marie Skłodowska-Curie-aktioner
ydet
stipendier til alle faser af forskernes karriere og støtte til forskning i AI.
26
27
For eksempel har Frankrig netop annonceret en investering i AI på 1,5 mia. EUR over fem år.
Det ledende princip for al støtte til AI-relateret forskning bliver udviklingen af "ansvarlig AI", hvor
mennesket sættes i centrum, hvilket fremgår af Kommissionens indsats inden for ansvarlig forskning og
innovation:
https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/h2020-section/responsible-research-innovation
28
https://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/h2020-section/european-innovation-council-eic-pilot
7
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0009.png
Støtte til førende AI-forskningscentre i hele Europa
På baggrund af medlemsstaternes bestræbelser på
i fællesskab at etablere AI-fokuserede
forskningscentre
vil Kommissionen støtte og styrke AI-ekspertisecentre i hele Europa.
Kommissionen vil også støtte og fremme deres samarbejde og netværk.
Tilførsel af AI til alle små virksomheder og potentielle brugere
Europa kan kun høste det fulde potentiale ved AI,
Digitale
hvis det er til rådighed og tilgængeligt for alle.
innovationsknudepunkter
hjælper
Kommissionen vil
lette alle potentiale brugeres
virksomheder
(især
små
og
adgang til de seneste teknologier og opfordre dem
mellemstore virksomheder) med at
til at afprøve AI, navnlig små og mellemstore
udnytte digitale muligheder. De
virksomheder, virksomheder fra andre sektorer
tilbyder
ekspertise
inden
for
end
de
teknologibaserede og
offentlige
teknologier,
test,
færdigheder,
forvaltninger.
Med
henblik
herpå
vil
forretningsmodeller,
finansiering,
Kommissionen støtte udviklingen af en "AI-on-
markedskendskab og netværk.
demand-platform". Dette vil udgøre et enkelt
For eksempel kan et lille firma, der
adgangspunkt for alle brugere til relevante AI-
producerer metaldele til bilindustrien,
ressourcer i EU, herunder viden, datalager, datakraft
kontakte det regionale knudepunkt
(cloud, højtydende databehandling), værktøjer og
(som
f.eks.
kan
være
en
algoritmer. Platformen vil tilbyde tjenester og yde
videnskabspark) og anmode om
om,
hvordan
støtte til potentielle brugere af teknologien,
rådgivning
analysere forretningsgrundlaget for AI i deres
fremstillingsprocessen kan forbedres
særlige situation og hjælpe dem med at integrere AI-
med AI. Sagkyndige fra knudepunktet
vil
derefter
besøge
fabrikken,
løsninger i deres processer, produkter og tjenester.
analysere
fremstillingsprocessen,
Det eksisterende netværk af mere end 400 digitale
rådføre sig med andre sagkyndige
innovationsknudepunkter
29
vil medvirke til at lette
inden for AI i knudepunktsnetværket,
adgangen til platformen. Der vil blive oprettet
fremsætte et forslag og derefter
yderligere knudepunkter og et dedikeret netværk af
digitale innovationsknudepunkter med
fokus på AI.
Kommissionen vil også analysere systemiske forskydninger i værdikæderne for at forudse
muligheder inden for AI for små og mellemstore virksomheder, gennemføre afgørende
pilotprojekter vedrørende anvendelse af AI i industrien inden for ikke-tekniske sektorer og
styrke det europæiske støttecenter for avanceret fremstilling for små og mellemstore
virksomheder. .
Støtte til test og forsøg
Testning af og forsøg med AI-produkter og -tjenester er afgørende for at gøre dem
markedsklare, sikre overholdelse af sikkerhedsstandarder og -regler samt indbygget sikkerhed
og give politikere mulighed for at få erfaring med nye teknologier, så de kan udarbejde
passende lovrammer. Kommissionen vil støtte etablering af test- og forsøgsinfrastrukturer,
der er tilgængelige for virksomheder af alle størrelser og fra alle regioner. Med udgangspunkt
i det etablerede netværk af digitale innovationsknudepunkter
etableres en indledende række
af test- og forsøgsinfrastrukturer for AI-produkter
og -tjenester inden for sundhedspleje,
transport, inspektion og vedligeholdelse af infrastruktur, landbrugsfødevarer og smartere
produktionsmetoder.
29
Se også Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 om digitalisering af den europæiske industri
(COM/2016/0180 endelig) og en
liste over knudepunkter.
8
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0010.png
Tiltrækning af private investeringer
Ud over investeringer under rammeprogrammet
for forskning og innovation er et
tilstrækkeligt niveau af private investeringer i AI-omdannelsen afgørende. Den
Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer
vil blive udbygget yderligere for at tiltrække private
investeringer med det formål at støtte udvikling og anvendelse af AI som led i den bredere
indsats for at fremme digitalisering. Kommissionen vil arbejde sammen med Den Europæiske
Investeringsbankgruppe med det formål at
nå mindst 500 mio. EUR i samlede
investeringer
på dette område i perioden 2018-2020. Derudover har
Europa-
Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) iværksat
VentureEU,
som er et
program for paneuropæiske venturekapital-funds of funds, med det formål at øge
investeringerne i innovative nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i hele Europa.
Kommissionen yder også støtte som led i sine
initiativer til digitalisering af industrien
30
.
I 2018-20
31
vil Kommissionen investere ca.
1,5 mia. EUR
i:
forskning og innovation inden for AI-teknologier
til styrkelse af den europæiske
førerposition på det industrielle område, ekspertise inden for videnskab og støtte til AI-
applikationer, der tager fat på samfundsmæssige udfordringer inden for sektorer som
sundhed, transport og landbrugsdrift. Kommissionen vil også støtte banebrydende,
markedsskabende innovation gennem pilotfasen i Det Europæiske Innovationsråd;
styrkelse af
AI forgangs-forskningscentre;
samt
anvendelse af AI i hele Europa
via en
værktøjskasse til potentielle brugere med fokus
på små og mellemstore virksomheder, ikketeknologiske virksomheder og offentlige
myndigheder:
dette vil omfatte en
AI-on-demand platform,
der yder support og nem
adgang til de nyeste algoritmer og ekspertise; et
netværk af AI-fokuserede digitale
innovationsknudepunkter,
der letter
test og forsøg;
og opsætningen af
industrielle data
platforme,
der tilbyder datasæt af høj kvalitet.
Desuden har Kommissionen til hensigt at stimulere flere private investeringer i AI under
Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
(mindst
500 mio.
EUR i 2018-20).
Efter 2020
Kommissionens forslag under den
kommende flerårige finansielle ramme 2021-2027 for
EU
vil åbne for investeringer i:
opgradering
af det pan-europæiske
netværk af AI-ekspertisecentre
forskning og innovation inden for områder såsom gennemsigtig AI
32
, uovervågede
selvlærende maskiner, energi- og dataeffektivitet
33
30
Kommissionen har lige lanceret det strategiske forum for vigtige projekter af fælles europæisk interesse for at
identificere og sikre passende finansiering i stor målestok til værdikæder af strategisk betydning for Europa,
herunder integration af AI for at styrke EU's industrielle førerposition. Desuden støtter og fremmer
Kommissionen interregionale partnerskaber til investeringer i avanceret teknologi og AI gennem sin intelligente
specialiseringsplatform for industriel modernisering.
31
Aktionerne vil stamme fra arbejdsprogrammet Horisont 2020. De finansieres inden for rammerne af den
nuværende finansielle programmeringsramme og underkastes en fremtidig revision af arbejdsprogrammet som
led i komitologiproceduren.
32
For at øge gennemsigtigheden og minimere risikoen for forstyrrelse eller fejl, bør AI-systemer udvikles på en
måde, der gør det muligt for mennesker at forstå (grundlaget for) deres handlinger.
33
Disse er metoder til at bruge mindre data for at træne AI'er.
9
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0011.png
yderligere digitale innovationsknudepunkter,
test- og forsøgsfaciliteter i verdensklasse
på områder som transport, sundhedsvæsen, landbrugsfødevarer og fremstilling,
understøttet af
reguleringsmæssige sandkasser
34
;
støtte til indførelse af AI i organisationer på tværs af alle sektorer, herunder til
anvendelser af almen interesse,
gennem saminvestering med medlemsstaterne;
udforskning af fælles indkøb af
innovation
med henblik på anvendelse og udvikling af AI;
samt
et
supportcenter for datadeling,
der vil være tæt forbundet med
AI-on-demand
platformen for at lette udviklingen af anvendelser i erhvervslivet og den offentlige sektor.
Kommissionen har også til hensigt at fortsætte sin støtte til teknologier og infrastrukturer, der
understøtter og muliggør AI, såsom højtydende databehandling, mikroelektronik, fotonik,
kvanteteknologi, tingenes internet og cloud.
I den forbindelse vil Kommissionen støtte mere
energieffektive teknologier
og
infrastrukturer, der
gør AI-værdikæden grønnere.
Mere tilgængelige data
I forbindelse med AI er der behov for, at der udvikles store mængder data. Maskinlæring,
som er en type AI, der virker ved at identificere mønstre i de tilgængelige data, og derefter
anvende den viden til nye data
35
. Jo større et datasæt er, desto bedre kan selv subtile
forbindelser i dataene afdækkes. Når det kommer til at bruge AI, giver datarige miljøer også
flere muligheder. Det skyldes, at dataudgør den måde, hvorpå algoritmen lærer om og
interagerer med sit miljø. Hvis alle maskiner og processer i en fabrik eksempelvis
kontinuerligt producerer data, er det sandsynligt, at der kan opnås yderligere automatisering
og optimering ved hjælp af AI. I et analogt miljø, f.eks. en papirbaseret virksomhed uden
digitaliserede data om, hvad der foregår, er dette ikke tilfældet.
I lyset heraf er adgang til data en vigtig ingrediens i et konkurrencedygtigt AI-landskab, som
EU bør fremme.
Dyb læring
har i kraft af en enorm
EU har i løbet af de sidste 15 år gjort en betydelige
forbedring af ydeevnen til specifikke
indsats
for at gøre oplysninger fra den offentlige
opgaver
såsom
billed-
eller
sektor
og
offentligt
finansierede
talegenkendelse eller maskinoversættelse
forskningsresultater mere tilgængelige
for
været en afgørende faktor for AI.
videreanvendelse,
såsom
data
fra
EU's
Oplæring af en dyb læringsalgoritme til
36
rumprogrammer (Copernicus , Galileo). På
at klassificere objekter virker ved at
baggrund af initiativet til forbedring af
udsætte den for et stort antal mærkede
tilgængeligheden og videreanvendeligheden af
eksempler (f.eks. billeder), der er korrekt
kategoriseret (f.eks. billeder af fly).
Når de er oplært, kan algoritmer
34
Disse er forsøgsområder for nye forretningsmodeller, der (endnu)
klassificere objekter, som de aldrig har
ikke er reguleret.
35
set, korrekt,
og datamining bruger
med en
Nogle gange er det at finde mønsteret selve målet med aktiviteten: i tekst-
i nogle tilfælde
forskere
præcision, der overstiger menneskers.
algoritmer til at "læse" et stort antal tekster (fx videnskabelige artikler om kemi) og automatisk udtrække viden
(f.eks. finde fakta, der ikke udtrykkeligt er angivet i nogen af teksterne, men som kan udledes af det samlede
Der er gjort væsentlige fremskridt inden
materiale). Kommissionen indførte som en del af moderniseringen af EU's ophavsretlige regler en undtagelse
for disse teknologier ved brug af store
for tekst- og datamining.
36
datasæt og hidtil uset computerkraft.
Data- og informationsadgangstjenester (DIAS) under Copernicus:
http://copernicus.eu/news/upcoming-
copernicus-data-and-information-access-services-dias
10
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0012.png
sådanne data vil denne datamængde vokse yderligere.
Den offentlige politik bør også tilskynde til
i større omfang at gøre private data
tilgængelige,
samtidig med, at der sikres fuld overholdelse af lovgivningen om beskyttelse af
personoplysninger. Kommissionen opfordrer virksomhederne til at anerkende betydningen af
videreanvendelse af andre oplysninger end personoplysninger, herunder til AI-
uddannelsesformål.
Et nyt
supportcenter for dataudveksling,
vil give offentlige myndigheder og virksomheder
juridisk og teknisk støtte, når de forsøger at få adgang til data fra offentlige organer og
virksomheder.
Kommissionen vil fortsætte med at studere, hvordan flere data kan gøres tilgængelige.
Ud over denne meddelelse, har Kommissionen fremsat et sæt initiativer med det formål at
udvikle det europæiske datarum
37
. Der er tale om:
et
opdateret direktiv om oplysninger fra den offentlige sektor,
f.eks. trafikale,
meteorologiske, økonomiske og finansielle data eller forretningsregistre;
vejledning om deling af data fra den private sektor i økonomien
(herunder industrielle
data);
en
opdateret henstilling om adgang til og bevarelse af videnskabelige oplysninger;
samt
en
meddelelse om den digitale omstilling inden for sundhed og pleje,
herunder deling
af genomdata og andre sundhedsdatasæt.
3.2.
Forberedelse af socioøkonomiske forandringer
Gennem historien har fremkomsten af nye teknologier - fra elektricitet til internettet - ændret
arbejdets karakter. Det har medført store fordele for vores samfund og økonomi, men også
givet anledning til bekymringer. Fremkomsten af automatisering, robotteknologi og AI er i
færd med at omdanne arbejdsmarkedet, og det er afgørende for EU at styre denne forandring.
Disse teknologier kan gøre livet lettere for arbejdstagerne. De kan f.eks. hjælpe dem med
gentagne, anstrengende og endog farlige opgaver (f.eks. med at rengøre usikre eller
vanskeligt tilgængelige steder såsom industrirør). De kan også hjælpe med at skabe overblik
over store mængder data, give mere nøjagtige informationer og levere forslag til beslutninger,
herunder benytte AI til at hjælpe læger med at stille diagnoser. I sidste ende bidrager de til at
styrke folks evner.
På baggrund af et aldrende samfund kan AI tilbyde nye løsninger til,
hvordan man kan støtte flere mennesker, herunder handicappede, så de kan deltage og
forblive på arbejdsmarkedet.
Der vil som følge af AI opstå nye job og opgaver,
hvoraf
nogle er vanskelige eller endda umulige at forudsige. Andre job og opgaver vil blive erstattet.
Mens det på nuværende tidspunkt er vanskeligt præcist at kvantificere AI's indvirkning på
job, er behovet for handling tydeligt.
Samlet set er der tre hovedudfordringer for EU, som fremhæver den grundlæggende
betydning af uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder af lærere og undervisere, hvilket
medlemsstaterne har ansvaret for. Den første udfordring er at
forberede samfundet som
37
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/policies/building-european-data-economy
11
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0013.png
helhed.
Dette indebærer at hjælpe alle europæere til at udvikle grundlæggende digitale
færdigheder samt færdigheder, som er komplementære med og ikke kan erstattes ved hjælp af
en maskine såsom kritisk tænkning, kreativitet og lederskab. For det andet skal EU fokusere
indsatsen for at hjælpe arbejdstagere i
job, der sandsynligvis vil undergå de største
forandringer eller forsvinde
på grund af automatisering, robotteknologi og AI. Dette
handler også om at sikre adgang for alle borgere, herunder arbejdstagere og selvstændige
38
,
til social sikring
39
i overensstemmelse med den
Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder.
Endelig skal EU
uddanne flere specialister i AI
med udgangspunkt i sin lange tradition for
akademisk ekspertise, skabe det rette miljø for deres arbejde i EU og tiltrække flere talent fra
udlandet.
Ingen må lades i stikken
I 2016 iværksatte Europa-Kommission en omfattende plan for at hjælpe folk med at blive
udstyret med de rigtige færdigheder til et arbejdsmarked under forandring: en
ny dagsorden
for færdigheder i Europa
40
. Som en del af denne dagsorden afgav Kommissionen en
henstilling til medlemsstaterne om "opkvalificeringsforløb: nye muligheder for voksne" for at
forbedre deres grundlæggende læsefærdigheder, talfærdigheder og digitale færdigheder. Der
blev også vedtaget en henstilling om nøglekompetencer for livslang læring med særlig fokus
på erhvervelse af kompetencer inden for videnskab, teknologi, teknik og matematik (STEM),
digitale kompetencer, iværksætteri og kreativitet. Kommissionen fremlagde også en
handlingsplan
41
for digital uddannelse, der sigter mod at fremme digitale færdigheder og
kompetencer hos alle borgere. Denne plan undersøger gennem pilotprojekter virkningen af AI
i forbindelse med uddannelse.
Mens digitalisering påvirker arbejdsmarkedets struktur, især gennem automatisering af
mellemkvalificerede job, kan AI få en større indvirkning på lavere kvalificerede job
42
. Hvis
der ikke tidligt og proaktivt tages hånd om dette, kan det forværre ulighederne mellem
mennesker, regioner og industrier i EU.
For at klare AI-omstillingen skal arbejdere, hvis job skifter eller forsvinder på grund af
automatisering, have alle muligheder for at erhverve de færdigheder og den viden, de har
brug for for at beherske ny teknologi og modtage støtte under arbejdsmarkedets
omstillingsproces. Denne foregribende tilgang og fokus på investering i mennesker er en
hjørnesten i en menneskecentreret, inklusiv tilgang til AI, og den vil kræve en betydelig
investering. Nationale ordninger vil være afgørende for at tilvejebringe denne form for
opkvalificering og uddannelse. De nationale ordninger vil nyde godt af støtte fra de
europæiske struktur- og investeringsfonde (støtter færdighedsudvikling med 27 mia. EUR i
perioden 2014-2020, hvoraf Den Europæiske Socialfond investerer 2,3 mia., navnlig i
digitale færdigheder) og bør også nyde godt af støtte fra den private sektor. Kommissionen
vil også fortsætte med at støtte forskning i interaktion og samarbejde mellem mennesker og
AI.
38 http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=19158&langId=en
39
Automatisering kan påvirke den måde, hvorpå socialsikring finansieres, hvilket nødvendiggør en egentlig
refleksion over de sociale sikringssystemers bæredygtighed og tilstrækkelighed.
40
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52016DC0381
41
https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/digital-education-action-plan.pdf
42
Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, "Automatisering, brug af færdigheder og træning",
2018.
12
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0014.png
Fremme af talent, mangfoldighed og tværfaglighed
AI har skabt nye jobprofiler, herunder inden for udvikling af maskinlæringsalgoritmer og
anden digital innovation
43
. Samlet set er antallet af specialister inden for informations- og
kommunikationsteknologier i EU årligt vokset med 5 % siden 2011, hvilket skaber 1,8
millioner job og betyder, at områdets andel af den samlede beskæftigelse er vokset hurtigt fra
3 % til 3,7 % på bare fem år. Der er mindst 350 000 ledige stillinger til sådanne fagfolk i
Europa, hvilket peger på betydelige kompetencegab
44
. Derfor bør Europa stræbe efter at
øge
antallet af personer, der er uddannet i AI,
og
tilskynde til mangfoldighed.
Det er
nødvendigt, at flere kvinder og personer med forskellig baggrund, herunder handicappede,
involveres i udviklingen af AI, med inkluderende AI-uddannelse som et første skridt, for at
sikre, at AI er ikke-diskriminerende og inklusiv.
Tværfaglighed
bør også støttes (ved at
fremme fælles grader, f.eks. i jura eller psykologi og AI). Betydningen af etik i forbindelse
med udvikling og anvendelse af nye teknologier bør også indgå i programmer og kurser. Og
det handler ikke kun om at uddanne de bedste talenter, men også om at skabe et
attraktivt
miljø for dem, så de bliver i EU.
Initiativer, der har til formål at tilskynde flere unge til at vælge en karriere, der omfatter
studiefag med tilknytning til AI og beslægtede områder, bør fremmes. Kommissionen har for
nylig lanceret "Digital Opportunity Traineeships"
45
, der støtter praktikophold, der skal give
praktikanten mulighed for at tilegne sig avancerede digitale færdigheder, og en række
aktioner inden for koalitionen for digitale færdigheder og job
46
sigter mod at udbrede
programmeringsfærdigheder og øge antallet af eksperter på det digitale område.
Det vil være afgørende for folks accept af AI at sikre, at arbejdstagere får en chance for at
tilpasse sig samt adgang til nye muligheder. AI bliver i lighed med anden teknologi ikke bare
påtvunget samfundet. Det er op til regeringerne i dialog med arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundsorganer at styre processen i fællesskab for at sikre, at fordelene fordeles bredt,
at alle borgere er tilstrækkeligt rustet til at udnytte denne teknologi fuldt ud og at en bredere
overvejelse om potentielt dybere samfundsmæssige ændringer finder sted.
For at støtte indsatsen fra medlemsstaterne, som er ansvarlige for arbejdsmarkeds- og
uddannelsespolitikker, vil Kommissionen i 2018:
etablere
dedikerede (efter-)uddannelsesordninger
i forbindelse med udkastet til
sektorsamarbejde om færdigheder
47
der med økonomisk støtte fra Den Europæiske
Socialfond
48
samler virksomheder, fagforeninger, videregående uddannelser og offentlige
myndigheder
med henblik på faglige profiler, der risikerer at blive automatiseret;
indsamle input fra detaljerede analyser og sagkyndige
for at foregribe ændringer på
arbejdsmarkedet og manglende kompetence
i EU og informere beslutningstagning på
EU-, nationalt og lokalt plan. Kommissionen vil nærmere bestemt i) offentliggøre en
fremsynsrapport vedrørende AI's indvirkning på uddannelsesområdet; ii) iværksætte
43
https://www.cognizant.com/whitepapers/21-jobs-of-the-future-a-guide-to-getting-and-staying-employed-over-
the-next-10-years-codex3049.pdf
44
http://www.pocbigdata.eu/monitorICTonlinevacancies/general_info/
45
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-opportunity-traineeships-boosting-digital-skills-job
46
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-skills-jobs-coalition
47
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1415&langId=en
48
Inden for rammerne af samarbejdet fokuseres der nu på bilsektoren og sektoren for maritim teknologi samt
rum-, tekstil- og turistsektoren og man vil i fremtiden tage fat på seks andre sektorer: additiv fremstilling;
byggeri; grøn teknologi og vedvarende energi; søfart; den papirbaserede værdikæde; stålindustrien.
13
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0015.png
pilotprojekter for at forudsige uddannelseskravene til fremtidige kompetenceprofiler; og
iii) offentliggøre en ekspertrapport,
der omhandler AI's indvirkning på
arbejdsmarkedet,
med
anbefalinger;
støtte "Digital Opportunity
Traineeships"
(2018-20)
inden for avancerede digitale
færdigheder
til studerende og nyuddannede;
fremme
partnerskaber mellem erhvervslivet og uddannelser
gennem koalitionen for
digitale færdigheder og job med henblik på at gøre en indsats for at tiltrække og bevare
flere AI-talenter og fremme fortsat samarbejde; samt
opfordre
arbejdsmarkedets parter
til at inkludere AI og indvirkningen heraf på
økonomien og beskæftigelsen, herunder betydningen af mangfoldighed og kønsbalance i
AI-job, i deres fælles arbejdsprogrammer på sektor- og tværsektorielt niveau, hvor det er
relevant.
Det
Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
vil integrere
AI på tværs af
læseplaner i de uddannelseskurser, det støtter,
for at bidrage til at udvikle en talentpulje til
AI i Europa.
Forslag under EU's næste flerårige finansielle ramme (2021-2027)
vil omfatte øget støtte
til opnåelse af avancerede digitale færdigheder, herunder AI-specifik ekspertise.
Kommissionen har også til hensigt at udvide anvendelsesområdet for den nuværende
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ud over afskedigelser forårsaget af
udflytning, herunder også dem, der skyldes digitalisering og automatisering.
3.3.
Sikring af en passende etisk og retlig ramme
Der er behov for et miljø præget af tillid og ansvarlighed i forbindelse med udvikling og
anvendelse af AI.
Værdierne
i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) udgør grundlaget for de
rettigheder, som de, der bor i Unionen, har. Derudover samler
EU's charter om
grundlæggende rettigheder
alle de personlige, civile, politiske, økonomiske og sociale
rettigheder, som mennesker i EU har, i en enkelt tekst.
EU har en robust og velbalanceret lovgivningsmæssig ramme at bygge videre på, som kan
sætte den globale standard for en bæredygtig tilgang til denne teknologi. Unionen har
høje
standarder med hensyn til sikkerhed og produktansvar.
De første EU-dækkende regler
om
sikkerhed i net- og informationssystemer
og strengere regler om
beskyttelse af
personoplysninger
vil træde i kraft i maj 2018.
Den generelle databeskyttelsesforordning
sikrer en høj standard for beskyttelse af
personoplysninger, herunder principperne om databeskyttelse gennem design og
databeskyttelse gennem standardindstillinger. Forordningen garanterer fri udveksling af
personoplysninger inden for Unionen. Den indeholder bestemmelser om beslutningstagning,
der udelukkende er baseret på automatiseret behandling, herunder profilering. I sådanne
tilfælde har de registrerede
ret til at modtage meningsfuld information
om den logik, der er
involveret i beslutningen
49
. Den Generelle Forordning om databeskyttelse giver også den
49
Artikel 13, stk. 2, litra f), artikel 14, stk. 2, litra g) og artikel 15, stk. 1, litra h), i Den generelle
Databeskyttelsesforordning.
14
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0016.png
enkelte ret til ikke udelukkende at blive underkastet en automatiseret beslutningsproces,
bortset fra i visse situationer
50
. Kommissionen vil nøje følge forordningens anvendelse i
forbindelse med AI og opfordrer de nationale myndigheder med ansvar for databeskyttelse og
det Europæiske databeskyttelsesråd til at gøre det samme.
Kommissionen har også fremsat en række forslag under strategien for det
digitale indre
marked,
som vil udgøre en vigtig forudsætning for udviklingen af AI, såsom forordningen
om fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger, og som vil styrke tilliden til
onlineverdenen, såsom e-databeskyttelsesforordningen og forordningen om cybersikkerhed.
Disse forslag skal vedtages hurtigst muligt. Dette er afgørende, da
både borgere og
virksomheder skal kunne stole på den teknologi, de interagerer med,
have forudsigelige
retlige rammer og kunne regne med effektive foranstaltninger til beskyttelse af deres
grundlæggende rettigheder og friheder.
For yderligere at styrke tilliden er der også behov for, at folk forstår, hvordan teknologien
virker, deraf vigtigheden af at undersøge
AI-systemers forklarlighed.
For at øge
gennemsigtigheden og minimere risikoen for forstyrrelse eller fejl, bør AI-systemer udvikles
på en måde, der gør det muligt for mennesker at forstå (grundlaget for) deres handlinger.
Som alle teknologier eller værktøjer kan AI bruges til positive, men også til ondsindede
formål. Selvom AI klart skaber nye muligheder, medfører den også udfordringer og risici, for
eksempel med hensyn til sikkerhed og retligt ansvar, sikring (anvendelse til strafbare
handlinger eller angreb), misvisende resultater
51
og diskrimination.
Der vil være behov for at reflektere over samspillet mellem AI og intellektuelle
ejendomsrettigheder, både set fra kontorer for intellektuelle ejendomsrettigheders perspektiv
og fra brugernes perspektiv, med henblik på at fremme innovation og retssikkerhed på en
afbalanceret måde
52
.
Udkast til etiske retningslinjer for AI
Som et første skridt til at løse etiske problemer
vil der blive udarbejdet et udkast til etiske
retningslinjer inden årets udgang
under behørig hensyntagen til Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder. Kommissionen vil samle alle relevante interessenter
for at bidrage til udviklingen af disse udkast til retningslinjer.
Udkastet til retningslinjer vil behandle spørgsmål som fremtidens arbejde, retfærdighed,
sikkerhed, sikring, social inklusion og gennemsigtigheden af algoritmer. Mere bredt vil de se
på virkningen på grundlæggende rettigheder, herunder privatlivets fred, værdighed ,
forbrugerbeskyttelse og ikke-forskelsbehandling. De vil bygge videre på arbejdet i Den
Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi
53
og lade sig
inspirere af andre lignende indsats
54
. Virksomheder, akademiske institutioner og andre
50
51
Artikel 22 i Den Generelle Databeskyttelsesforordning.
Afhængigt af de data, der bruges til at træne AI-systemer, kan resultaterne være misvisende.
52
Brug af AI til at skabe værker kan have konsekvenser for intellektuel ejendomsret og rejser problemer f.eks.
med hensyn til patenterbarhed, ophavsret og retmæssigt ejerskab.
53
Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi er en rådgivende gruppe
under Kommissionen.
54
På EU-plan foretager EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder en vurdering af de nuværende
udfordringer, som producenter og brugere af ny teknologi står over for med hensyn til overholdelse af
grundlæggende rettigheder. Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny
Teknologi offentliggjorde også en relevant erklæring om AI, robotteknologi og "autonome systemer" den 9.
marts 2018. Eksempler på internationale bestræbelser: Asilomar AI principles (https://futureoflife.org/ai-
15
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0017.png
organisationer fra civilsamfundet vil blive opfordret til at bidrage. Parallelt vil Kommissionen
fortsætte med at arbejde for etiske fremskridt på internationalt plan
55
.
Selvom selvregulering kan tilvejebringe et første sæt benchmarks, som nye anvendelser og
resultater kan holdes op imod, skal de offentlige myndigheder sikre, at de
lovgivningsmæssige rammer for udvikling og anvendelse af AI-teknologier er i
overensstemmelse med disse værdier og grundlæggende rettigheder. Kommissionen
overvåger udviklingen og reviderer om nødvendigt de eksisterende retlige rammer for bedre
at tilpasse dem til specifikke udfordringer, navnlig for at sikre respekten for Unionens
grundlæggende værdier og grundlæggende rettigheder.
Sikkerhed og ansvar
Fremkomsten af AI, især det komplekse mulighedsskabende økosystem og den selvstændige
beslutningstagningsfunktion, kræver overvejelse af egnetheden af visse etablerede regler om
sikkerhed og civilretlige spørgsmål om ansvar.
For eksempel kan avancerede robotter og produkter fra tingenes internet, der er under
indflydelse af AI, handle på måder, der ikke var planlagt på det tidspunkt, hvor systemet først
blev taget i drift. I lyset af AI's mange anvendelsesmuligheder skal både horisontale og
sektorspecifikke regler muligvis revideres
56
.
I EU's sikkerhedsramme
57
tages der allerede højde for den tilsigtede brug og forudsigelige
(mis)brug af produkter, når de bringes i omsætning. Dette har ført til udviklingen af en solid
samling standarder inden for AI-aktiverede enheder, som løbende tilpasses i takt med
teknologiske fremskridt.
Videreudvikling og fremme af sådanne sikkerhedsstandarder og støtte i EU- og internationale
standardiseringsorganisationer vil bidrage til, at de europæiske virksomheder kan nyde godt
af en konkurrencemæssig fordel og øge forbrugernes tillid
58
.
Kommissionen vurderer i øjeblikket, om sikkerhedsrammerne og EU's og medlemsstaternes
rammer for ansvar er egnede til formålet i lyset af disse nye udfordringer, eller om der er
mangler, der skal udbedres. Et højt sikkerhedsniveau og en effektiv klagemekanisme for ofre
i tilfælde af skader bidrager til at opbygge brugertillid og social accept af disse teknologier.
Der er allerede gennemført evalueringer af direktivet
59
om produktansvar og
maskindirektivet
60
. Der blev også foretaget en indledende vurdering af de nuværende
principles/),
Montréal Declaration for Responsible AI draft principles (https://www.montrealdeclaration-
responsibleai.com/),
UNI
Global
Union
Top
10
Principles
for
Ethical
AI
(http://www.thefutureworldofwork.org/opinions/10-principles-for-ethical-ai/).
55
Europa-Kommissionens internationale dialog om bioethik og etik inden for naturvidenskab og ny teknologi
samler de nationale etiske råd i EU-medlemsstaterne og tredjelande om at samarbejde om spørgsmål af fælles
interesse.
56
I forbindelse med eventuelle nye lovgivningsforslag, der er nødvendige for at tage hånd om nye problemer
som følge af AI og beslægtede teknologier, anvender Kommissionen innovationsprincippet, som er et sæt
redskaber og retningslinjer, der blev udviklet for at sikre, at alle Kommissionens initiativer er
innovationsvenlige:
https://ec.europa.eu/epsc/publications/strategic-notes/towards-innovation-principle-
endorsed-better-regulation_en
57
Maskindirektivet, direktivet om radioudstyr, direktivet om generel produktsikkerhed og specifikke
sikkerhedsregler for eksempelvis medicinsk udstyr eller legetøj.
58
Standarderne bør også omfatte interoperabilitet, hvilket er afgørende for at tilbyde forbrugerne større udvalg
og sikre retfærdig konkurrence.
59
Produktansvarsdirektivet fastslår, at hvis en defekt vare medfører skade på forbrugerne eller deres ejendom,
skal producenten yde erstatning, uanset om der er tale om uagtsomhed eller fejl fra deres side.
16
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0018.png
ansvarsrammer i lyset af AI og nye teknologier
61
. En ekspertgruppe vil bistå Kommissionen
med at analysere disse udfordringer yderligere
62
.
Styrkelse af enkeltpersoner og forbrugere, så de kan få mest muligt ud af AI
Den omfattende anvendelse af AI-aktiverede værktøjer i transaktioner mellem forbrugere og
virksomheder skal være retfærdig, gennemsigtig og i overensstemmelse med
forbrugerlovgivningen. Forbrugerne skal modtage klare oplysninger om AI-aktiverede
produkters brug, funktioner og egenskaber. Enkeltpersoner skal kunne kontrollere de data,
der genereres ved hjælp af disse værktøjer, og de bør vide, om de kommunikerer med en
maskine eller et andet menneske. Man bør navnlig i forbindelse med interaktion med et
automatiseret system overveje, hvornår brugerne skal oplyses om, hvordan man får fat i et
menneske, og hvordan man sikrer, at et systems beslutninger kan kontrolleres eller rettes.
Kommissionen vil:
fastsætte rammer for interessenter og sagkyndige
den europæiske alliance vedrørende
kunstig intelligens
med henblik på
inden årets udgang
at udarbejde
udkast til etiske
retningslinjer på AI-området
under passende hensyntagen til de grundlæggende
rettigheder i samarbejde med Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for
Naturvidenskab og Ny Teknologi;
udstede et vejledende dokument om fortolkningen af produktansvarsdirektivet
i lyset
af den teknologiske udvikling
inden medio 2019.
Dette skal sikre retssikkerheden for
forbrugere og producenter i forbindelse med fejlbehæftede produkter;
offentliggøre,
inden medio 2019,
en
rapport om
de bredere
konsekvenser
for samt
potentielle
huller i og udviklingstendenser
med hensyn til
rammerne for ansvar og
sikkerhed
vedrørende AI, tingenes internet og robotteknologi;
støtte forskning i udvikling af
forklarbar AI
og gennemføre et pilotprojekt foreslået af
Europa-Parlamentet om
bevidstgørelse om algoritmer
63
, at indsamle en solid
evidensbase og støtte udformningen af politiske reaktioner på udfordringerne ved
automatiseret beslutningstagning, herunder forstyrrelser og diskrimination (2018-2019);
samt
støtte nationale og EU-forbrugerorganisationer
og databeskyttelsesmyndigheder med at
opbygge
en forståelse af AI-drevne applikationer med input fra Den Europæiske
Konsumentrådgivende Gruppe og Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
3.4.
Forening af kræfterne
Engagerede medlemsstater
60
Evalueringen af maskindirektivet antyder, at nogle bestemmelser ikke udtrykkeligt kommer ind på visse
aspekter af nye digitale teknologier, og Kommissionen vil undersøge, om dette kræver lovgivningsmæssige
ændringer. Ved vurderingen af produktansvarsdirektivet vil Kommissionen udstede et fortolkende
vejledningsdokument med præcisering af vigtige begreber i direktivet.
61
Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om erstatningsansvar [tilføj henvisning til dok nr],
der ledsager denne meddelelse.
62
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=615947
63
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/algorithmic-awareness-building
17
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0019.png
Flere medlemsstater har udviklet eller arbejder for strategier til støtte for AI. Den 29. marts
2018 fremlagde Frankrig sin nationale AI-strategi på grundlag af Villani-rapporten
64
.
Tyskland har i forlængelse af "Industrie 4.0" etableret en platform vedrørende
læringssystemer for at muliggøre en strategisk dialog mellem universitetsfolk, industrien og
regeringen og har desuden fremlagt en rapport om etik med hensyn til automatiseret og
opkoblet kørsel
65
. Finland har fremlagt sin "Tekoälyaika"-strategi for at blive ledende på
området
66
. Alle medlemsstater opfordres til at have en AI-strategi, herunder med hensyn til
investeringer.
Deling af bedste praksis, identificering af synergier og tilpasning, hvor det er relevant, vil
maksimere virkningen af investeringer i AI og hjælpe EU som helhed til at konkurrere
globalt. Samarbejde om interoperabilitet og datasæt og samarbejde om juridiske løsninger vil
forhindre en opsplitning af det indre marked og dermed fremskynde fremkomsten af nye AI-
fokuserede virksomheder. 24 medlemsstater og Norge er allerede nået til enighed om at slå
kræfterne sammen på AI-området og indgå en strategisk dialog med Kommissionen
67
.
Kommissionen vil fremme denne dialog og sigte mod at nå frem til en koordineret plan
for AI med medlemsstaterne inden udgangen af året.
At engagere interessenter: oprettelse af en europæisk AI-alliance
I lyset af omfanget af udfordringen forbundet med AI er den fulde mobilisering af et bredt
udvalg af deltagere, herunder virksomheder, forbrugerorganisationer, fagforeninger og andre
repræsentanter for civilsamfundets organer afgørende. Kommissionen vil derfor fremme
etableringen og driften af
en bred flerinteressentplatform,
den
europæiske alliance
vedrørende kunstig intelligens
("European AI Alliance"), der skal arbejde med alle aspekter
af AI
68
. Kommissionen vil også lette alliancens interaktioner med Europa-Parlamentet,
medlemsstaterne, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og
internationale organisationer. Alliancen vil være et rum for at dele bedste praksis, tilskynde
private investeringer og aktiviteter i forbindelse med udviklingen af AI.
Monitoring AI development and uptake
Mange af dagens debatter om AI er baseret på meninger, hearsay og antagelser og ikke altid
om fakta og videnskab. For at sikre kvalitet input og informere beslutningstagningen vil
Kommissionen overvåge optagelsen af AI-applikationer i hele økonomien og identificere
potentielle ændringer i industrielle værdikæder forårsaget af AI samt samfundsmæssige og
juridiske udviklinger og situationen på arbejdsmarkedet. Den vil også etablere benchmarks
for de tekniske egenskaber ved AI-komponenter og -systemer for at give et realistisk billede
af, hvor teknologien står, og hjælpe med at øge offentlighedens kendskab til AI
69
.
Kommissionen vil også regelmæssigt vurdere fremskridt hen imod målene og initiativerne i
denne meddelelse.
International indsats
64
65
https://www.aiforhumanity.fr
https://www.plattform-lernende-systeme.de
66
https://tekoalyaika.fi/
67
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/eu-member-states-sign-cooperate-artificial-intelligence
68
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/call-high-level-expert-group-artificial-intelligence
69
Dette arbejde skal også informeres af EU's agentur for grundlæggende rettigheder.
18
kom (2018) 0237 - Ingen titel
1890664_0020.png
Internationale drøftelser om AI har intensiveret, efter at Japans G7-formandskab satte emnet
på bordet i 2016. EU har støttet disse drøftelser både i G7-ministermøderne og i
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, som bliver et vigtigt internationalt
mødested for at diskutere dette emne. Mere specifikt har Kommissionen opfordret
drøftelserne om AI-etik inden for G7.
Da AI er let at handle over grænserne, vil kun globale løsninger være bæredygtige på dette
område. G7/G20, FN og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling er begyndt
at tage hånd om AI's rolle, også på det militære område. EU vil fortsat fremme diskussioner
om AI og dets forskellige dimensioner - herunder forskning og innovationssamarbejde samt
konkurrenceevne - i sådanne fora. Det vil fremme brugen af AI og teknologier generelt for at
hjælpe med at løse globale udfordringer, støtte gennemførelsen af Paris-klimaaftalen og nå de
Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.
EU kan yde et unikt bidrag til den verdensomspændende debat om AI baseret på dets værdier
og grundlæggende rettigheder.
Ved årets udgang
vil Kommissionen som led i den eksisterende europæiske platform for
nationale initiativer til digitalisering af industrien arbejde på en
koordineret plan med
medlemsstaterne
for at maksimere virkningen af investeringer på EU-plan og nationalt
plan, udveksle bedste måde for regeringerne at forberede europæerne til AI-
transformationen og tage fat på juridiske og etiske overvejelser. Parallelt vil
Kommissionen
systematisk overvåge AI-relaterede udviklinger,
f.eks. politiske
initiativer i medlemsstaterne, AI-optagelse og dens indvirkning på arbejdsmarkeder samt
AI-kapaciteter, herunder benchmarking på højt niveau, fremvisning af nuværende
kapaciteter og udvikling af et AI-indeks for at informere diskussionerne.
Inden juli 2018
bliver den
europæiske alliance vedrørende kunstig intelligens
etableret.
Det vil involvere alle relevante interessenter at indsamle input, udveksle synspunkter,
udvikle og gennemføre fælles foranstaltninger til fremme af udvikling og brug af AI.
4.
K
ONKLUSION
EU har en stærk videnskabelig og industriel base til at bygge videre på, med førende
forskningslaboratorier og universiteter, anerkendt ledelse inden for robotik samt innovative
startups. Den har en omfattende lovramme, der beskytter forbrugerne samtidig med at
fremme innovation og det gør fremskridt med oprettelsen af et digitalt indre marked.
De
vigtigste ingredienser er der for EU at blive førende i AI revolutionen,
på sin egen måde
og baseret på dets værdier.
Tilgangen til AI beskrevet i dette dokument viser vejen frem og fremhæver behovet for at
samarbejde på europæisk plan for at sikre, at alle europæere er en del af den digitale
omdannelse, at der er tilstrækkelige ressourcer til AI, og at Unionens værdier og
grundlæggende rettigheder er i forkant med AI landskabet.
Sammen kan vi sørge for, at
styrkerne ved AI tjener menneskers menneskets fremskridt.
19