Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0278
Offentligt
1906380_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.5.2018
COM(2018) 278 final
2018/0139 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævelse af direktiv
2010/65/EU
{SEC(2018) 230 final} - {SWD(2018) 181 final} - {SWD(2018) 182 final}
DA
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Teknologiske forandringer finder sted overalt i samfundet og økonomien og har indflydelse på
EU-borgernes liv. Transport er ingen undtagelse fra denne tendens. Mobilitetslandskabet
forandres markant af de nye teknologier. På dette grundlag må EU og dens brancher tage
udfordringen op for at blive førende i verden inden for innovation, digitalisering og
dekarbonisering. Kommissionen har derfor indført et omfattende tiltag, der skal sikre, at EU's
mobilitetspolitikker afspejler disse politiske prioriteter i form af tre pakker kaldet "Europa i
bevægelse".
Efter strategien for lavemissionsmobilitet indførte Kommissionen to mobilitetspakker i maj og
november 2017. Disse pakker fremlagde en positiv dagsorden, der leverede resultater i forhold til
strategien for lavemissionsmobilitet og sikrede en glidende overgang mod miljøvenlig,
konkurrencedygtig og forbundet mobilitet for alle. Europa-Parlamentet og Rådet bør sikre hurtig
vedtagelse af disse forslag.
Dette initiativ er en del af den tredje "Europa i bevægelse"-pakke, som leverer på den nye strategi
for industriel politik fra september 2017 og er designet til at fuldføre den proces, der skal gøre
Europa i stand til at høste alle fordelene ved moderniseringen af mobiliteten. Det er afgørende, at
fremtidens mobilitetssystem er sikkert, miljøvenligt og effektivt for alle EU-borgere. Målet er at
gøre europæisk mobilitet mere sikker og tilgængelig, europæisk industri mere konkurrencedygtig,
europæiske jobs mere sikre, samt at blive mere miljøvenlige og bedre tilpassede kravet om at
håndtere klimaforandringerne. Dette vil kræve fuld forpligtelse fra EU, medlemsstaterne og de
interesserede parter, ikke mindst i forbindelse med styrkelse af investeringer i
transportinfrastruktur.
Søtransportoperatører står over for en bred vifte af juridiske meldekrav, hver gang et skib
ankommer til eller afgår fra en havn (et havnekald). Det faktum, at meldekravene ikke er
harmoniserede, enten mellem forskellige politikområder inden for medlemsstater eller mellem
medlemsstater, medfører en tung administrativ byrde for sådanne operatører. Der foretages årligt
over to millioner havnekald i EU. Personale i søfartssektoren bruger årligt ca. 4,6 millioner timer
i alt på meldinger.
Europarådet fremhævede problemet i dets Valletta-erklæring fra 2017 om havpolitik
1
og i Rådets
konklusioner fra den 8. juni 2017
2
vedrørende prioriteter for EU's søfartspolitik indtil 2020. Det
understregede behovet for at nedbringe den administrative byrde for søtransport ved at
tilvejebringe forenklede, digitaliserede og harmoniserede meldeprocedurer for skibe. Det gentog
1
2
Valletta-erklæring:
Prioriteter for EU's søfartspolitik indtil 2020: Konkurrencedygtighed,
dekarbonisering, digitalisering for at sikre global forbundethed, et effektivt indre marked og en
søfartsklynge i verdensklasse,
Valletta, 29. marts 2017,
https://www.eu2017.mt/en/Documents/Valletta_Declaration_on_the_EU_maritime_transport_policy.pd
f
Rådets konklusioner vedrørende
Prioriteter for EU's søfartspolitik indtil 2020: Konkurrencedygtighed,
dekarbonisering, digitalisering for at sikre global forbundethed, et effektivt indre marked og en
søfartsklynge i verdensklasse,
vedtaget af Rådet ved dets 3545. møde den 8. juni 2017,
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9976-2017-INIT/en/pdf
DA
1
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0003.png
denne meddelelse i sine konklusioner fra den 5. december 2017 vedrørende digitalisering af
transport
3
. Søtransportoperatører giver også udtryk for store bekymringer omkring situationen.
Problemet blev analyseret i en evaluering af meldeformalitetsdirektiv 2010/65/EU, som blev
udført som en del af kvalitetskontrollen af EU's søfartspolitik, der blev foretaget i 2016-2017.
Denne evaluering bekræftede analysen af problemet.
Formålet med dette forslag er at adressere det aktuelle ikke-harmoniserede meldemiljø for skibe.
Det foreslåede nye europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt samler på en koordineret og
harmoniseret måde alle meldinger forbundet med et havnekald. Dette vil til gengæld også
forbedre den indbyrdes anvendelighed og forbindelse mellem de relevante systemer, hvorved data
kan deles og genanvendes mere effektivt efter behov.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget supplerer og støtter de overordnede mål for EU's transportpolitik. Det yder vigtige input
til initiativet for et europæisk søtransportområde uden barrierer og støtter både EU's politik
vedrørende nedbringelse af transportsektorens emissioner og EU's sociale transportdagsorden.
Det hænger tæt sammen med og stemmer overens med direktivet for trafikovervågnings- og
trafikinformationssystemer for skibsfarten
4
. Forslaget er også foreneligt med initiativet for
elektronisk fragttransportinformation, hvad angår godkendelse af fragttransportrelateret
information og certifikater i digitalt format foretaget af myndigheder, der udfører
transportrelaterede eftersyn i EU-baglandet.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget støtter Europa-Kommissionens REFIT-programs mål om nedbringelse af den
administrative byrde samt forenkling. Det er foreneligt med Kommissionens overordnede mål om
øget konkurrencedygtighed, problemfri drift af det indre marked og en højere effektivitet via
digitalisering.
Forslaget supplerer mere specifikt digitaliseringsindsatsen fremført af EU-toldkodekset ved at
tage et skridt mod et mere forbundet meldemiljø for transport- og toldformaliteter.
2.
•
RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for handling er artikel 100, stk. 2, i traktaten: "Europa-Parlamentet og Rådet kan
efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte passende bestemmelser vedrørende sø- og
luftfart."
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Det indre marked er ekstremt vigtigt for søtransporten; kun 9 % af søhandel inden for EU er
national, mens 25 % ligger i kategorien for handel inden for EU og 66 % i kategorien for handel
med lande uden for EU. Havne er desuden ikke den endelige destination for varer transporteret ad
3
4
Rådets konklusioner vedrørende
digitaliseringen af transport,
vedtaget af Rådet ved dets 3581. møde den 5.
december 2017, http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15431-2017-INIT/en/pdf
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings-
og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (EUT L 208 af 5.8.2002, s. 10)
DA
2
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
søvejen. Via baglandsforbindelser kommer en stor andel af de varer, der passerer igennem havne,
fra eller fortsætter til en anden medlemsstat. Det er derfor i EU's interesse at sikre, at havnekald
fungerer uden problemer, både af hensyn til det bredere indre transportmarked og for at forbedre
rentabiliteten af de betragtelige økonomiske investeringer og grænseoverskridende
forretningsinteresser forbundet til sektoren.
EU's meldemiljø for skibsdrift i forbindelse med et havnekald kan sandsynligvis ikke
harmoniseres alene igennem handling på enten nationalt eller internationalt niveau. Der findes
ikke noget internationalt forum, der muliggør vedtagelsen af sådanne omfattende og bindende
bestemmelser.
Erfaringer viser også utilstrækkeligheden af frivillige harmoniseringstiltag. Eksisterende ikke-
bindende retningslinjer og almindelig interaktion mellem medlemsstaterne har ikke forbedret
situationen eller resulteret i harmoniserede grænseflader, dataformater eller meldeprocedurer.
EU er derfor det passende niveau, hvorpå dette problem skal tages op. Problemet er
grænseoverskridende, og der kan kun effektivt opnås væsentlige resultater igennem en fælles,
sammenhængende ramme, der adresserer paneuropæiske behov.
•
Proportionalitet
Forslaget er designet til at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde på skibsdriften.
Det bygger på den eksisterende struktur af nationale miljøer med ét kontaktpunkt og på
internationale standarder og dataformater samt EU-standarder og -dataformater. Omkostningerne
for medlemsstaterne og branchens interesserede parter vil derfor være begrænsede; sådanne
omkostninger overgås tydeligt at de direkte og indirekte fordele ved en mindsket administrativ
byrde og mere effektive informationsudvekslinger. Konsekvensanalysen af forslagets
omkostningseffektivitet, effektivitet og proportionalitet konkluderede, at forslaget skaber
betydelig merværdi.
Forslaget går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene; det adresserer de primære
kilder til problemet og kommer med en decentraliseret, men harmonisk løsning. EU og
medlemsstaterne vil dele ansvaret for meldemiljøet.
•
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Konsekvensanalysen har fastslået, at direktiv 2010/65/EU skal revideres for at nå dets mål. En
regulering er et mere passende middel til at sikre, at grænseflader, dataformater og
meldeprocedurer harmoniseres effektivt, og at disse tiltag implementeres på en konsekvent og
gennemsigtig måde.
Der foreslås også gennemførelsesforanstaltninger på grund af initiativets tekniske art samt
sandsynligheden for, at det vil skulle justeres regelmæssigt i lyset af tekniske og juridiske
ændringer.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Den evaluering, der blev udført i 2016-2017 som en del af kvalitetskontrollen af
søfartspolitikken, fandt, at direktiv 2010/65/EU ikke var tilstrækkeligt effektiv eller produktiv,
selvom dets mål fortsat var meget relevante. Konklusionen var, at der var et betragteligt
DA
3
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0005.png
potentiale for yderligere forenkling og for nedbringelse af den administrative byrde for
søfartsoperatører.
Der blev identificeret tre problemer. For det første er der mangel på harmonisering mellem de
nationale søfartsmiljøer med ét kontaktpunkt til skibsmelding. Grænseflader, dataformater og
meldeprocedurer varierer mellem medlemsstater og nogle gange mellem havne. Direktiv
2010/65/EU angav ikke nogen bindende specifikationer for nationale miljøer med ét
kontaktpunkt. Det resulterende meldemiljø er derfor forskelligartet og fragmenteret.
For det andet samler det aktuelle system for koordinering af meldinger via nationale miljøer med
ét kontaktpunkt kun nogle af de juridiske meldepligter, som skibene står over for. Nationale og
lokale meldekrav bedes ofte indsendt via andre kanaler end det nationale miljø med ét
kontaktpunkt. Andre EU-meldeformaliteter, f.eks. de fleste toldformaliteter, foregår via
dedikerede nationale og transeuropæiske told-IT-systemer.
For det tredje findes der et ineffektivt datadelingsmiljø i de fleste medlemsstater og inden for EU
som helhed. Søfartsoperatører bliver derfor ofte bedt om at indsende den samme information flere
gange for det samme havnekald. Hvis informationsudvekslinger mellem myndigheder blev mere
effektiv, kunne denne dobbelte melding undgås, hvilket er i tråd med EU's mål om at rette sig
efter princippet om kun at melde én gang.
•
Høringer af interesserede parter
Disse høringer blev afholdt i tråd med retningslinjerne for bedre regulering. Der blev afhold en
offentlig online høring fra den 25. oktober 2017 til den 18. januar 2018. Spørgeskemaet var
tilgængeligt på alle officielle EU-sprog. I alt 91 respondenter svarede. Denne offentlige høring
blev suppleret af mere specifikke, målrettede høringer afholdt via workshops, interviews og andre
begivenheder og via mere detaljerede online spørgeskemaer til de primære interessentgrupper.
418 interesserede parter deltog i høringsprocessen.
Der blev ydet en særlig indsats for at kontakte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i
søtransportsektoren via SMV-netværket for at informere dem om muligheden for at deltage i
høringsprocessen. Kommissionen kontaktede også de relevante europæiske arbejdsmarkedsparter
(søtransportprofessionelle og handelsunioner i søfartssektoren
5
) for at invitere dem til at deltage i
høringen.
Høringerne af de interesserede parter bekræftede analysen af problemet og tydeliggjorde, hvilke
grupper af interesserede parter der foretrak de forskellige politiske løsningsmodeller.
Interesserede parter fra de fleste kategorier sagde, at de foretrak et integreret, omfattende
meldemiljø, der inkluderede både told- og transportmelding. 82 % af de respondenter, der deltog i
den åbne offentlige høring, sagde, at det ville være mest effektivt at håndtere disse problemer på
EU-niveau. Det fleste interesserede parter angav, at deres største prioritet var EU-harmonisering,
da dette kan medføre betragtelige fordele og nedbringe den administrative byrde. Andre
fremhævede prioriteter var overskuelig databeskyttelse og mere effektive datastrømme og
datadeling.
Rederier og skibs-/fragtagenter foretrak en centraliseret løsning på harmonisering, mens
medlemsstaternes myndigheder og havne foretrak en løsning baseret på de eksisterende miljøer
med ét kontaktpunkt.
5
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=480&langId=en&intPageId=1844
DA
4
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0006.png
Efter nøje at have overvejet og analyseret disse input foreslår Kommissionen et kompromis, som
vil sikre harmonisering på baggrund af decentraliserede, men forbundne nationale miljøer med ét
kontaktpunkt.
•
Indsamling og anvendelse af information/ekspertise
Forslaget er baseret på undersøgelse af de faktiske omstændigheder, information leveret af
relevante eksperter og på økonomiske modeller for estimering af omkostninger og fordele,
inklusive modellering af indirekte effekter og forventet skift af transportmetode fra vej- til
vandtransport. Et team af eksterne konsulenter skitserede en støtteundersøgelse af omkostninger
og konsekvenser.
Kommissionens eksperter fra forskellige politiske områder blev tæt involveret for at sikre
komplementaritet og ensartethed mellem initiativet vedrørende meldemiljø og andre EU-
politikker (f.eks. eGovernment-byggeklodser, toldpolitik, databeskyttelsesproblemstillinger).
•
Konsekvensanalyse
Efter to løsningsmodeller blev kasseret i første runde af analysen, beskæftigede
konsekvensanalysen sig med yderligere seks primære politiske løsningsmodeller i detaljer.
Løsningsmodellerne er baseret på to primære politiske valgmuligheder: redskabet til opnåelse af
harmonisering og omfanget af data/melding, der skal medtages i det harmoniserede datasæt.
Der blev analyseret tre realistiske løsningsmodeller for harmoniseringsarkitekturen:
(a)
Bindende tekniske specifikationer til opnåelse af harmoniserede meldingsgateways som
front-end til de nationale miljøer med ét kontaktpunkt (for hvilke det fulde ansvar hviler
på medlemsstaterne);
Harmoniserede meldingsgateways som front-end til de nationale miljøer med ét
kontaktpunkt, baseret på et fælles IT-løsningsmodul udviklet på EU-niveau og koblet til
hvert nationale miljø med ét kontaktpunkt (fælles ansvar i EU/medlemsstaten); eller
En central meldingsgateway på EU-niveau (EU's ansvar).
(b)
(c)
Hvad angår omfanget, kan det være enten 1) omfattende eller 2) begrænset. Et omfattende
omfang inkluderer både told- og transportanmeldelse, mens den begrænsede løsningsmodel ville
holde transportmeldingsmiljøet adskilt fra toldformalitetsmiljøet.
A:
Harmoniserede
nationale miljøer
med ét kontaktpunkt:
tekniske
specifikationer
1. Omfattende
løsning med ét
kontaktpunkt
2.
Adskilte
kontaktpunkter
for told/søfart
Løsningsmodel A1
B:
Harmoniserede
nationale miljøer med
ét kontaktpunkt: fælles
IT-løsning
C:
Central
meldingsgateway
D:
Obligatorisk
PCS (kasseret)
Løsningsmodel B1
Løsningsmodel C1
Løsningsmodel D1
Løsningsmodel A2
Løsningsmodel B2
Løsningsmodel C2
Løsningsmodel D2
DA
5
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
Løsningsmodellen for at basere harmonisering på et system af obligatoriske
havnefællesskabssystemer (handelsplatforme) blev kasseret tidligt i analysen, da færre end
halvdelen af alle EU-havne har sådanne systemer i dag. Det blev vurderet uforholdsmæssigt og
ikke i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at gøre havnefællesskabssystemer
obligatoriske. Det ville også have pådraget høje ekstraomkostninger for både medlemsstater og
branchen.
Den primære konsekvens af de analyserede løsningsmodeller er at nedbringe den administrative
byrde for søfartsoperatørerne. Dette vil til gengæld styrke effektiviteten og
konkurrencedygtigheden af søtransport med en lille forskydning mellem transportmetoder (fra
vej- til vandtransport) som det mest sandsynlige resultat. Det vil også forbedre skibsførernes
jobkvalitet og gøre faget mere attraktivt. Fordelene er væsentligt højere i scenariet med et
omfattende omfang end i løsningsmodellen med det begrænsede omfang.
Omkostningerne opstår primært fra behovet for at tilpasse og vedligeholde de tekniske
specifikationer og IT-systemer, hvorpå de harmoniserede meldingsgateways vil blive baseret.
Sammenlignet med basislinjeomkostningerne ved at drive de nationale miljøer med ét
kontaktpunkt i dag vil både medlemsstaterne og EU være nødt til at foretage en
engangsinvestering, og de årlige driftsomkostninger vil være en smule højere. Omkostningen for
søfartsoperatører anslås at blive stort se ubetydelig.
Accept af de centraliserede løsningsmodeller C1 og C2 er lav blandt medlemsstaterne, men høj
blandt søfartsoperatørerne. Medlemsstaterne foretrak løsningsmodellerne baseret på den nationale
miljøer med ét kontaktpunkt, men søfartsoperatørerne var bekymrede for, hvorvidt de
decentraliserede løsningsmodeller var kompatible med harmoniseringens mål. Selvom
løsningsmodel B1 ikke var førstevalget blandt nogen af interessentgrupperne ved høringerne,
repræsenterer den et passende kompromis, som er acceptabelt for alle primære
interessentkategorier og kombinerer den decentraliserede tilgang med en fuldt harmoniseret front-
end mod søfartsoperatørerne.
Løsningsmodel B1 og C1 forventes at være de mest effektive, eftersom de adresserer alle de
anliggender, der giver problemer, og er de løsningsmodeller, som har størst sandsynlighed for at
skabe fuld harmonisering af grænseflader og dataformater. Løsningsmodel B1 og B2 indebærer
færre risici end løsningsmodel C1 og C2.
Selvom løsningsmodel B2 ville være den billigste at indføre, ville den også give væsentligt
mindre fordele for søfartsoperatørerne (trade-off). Løsningsmodel B1 var mest
omkostningseffektiv. Cost-benefit-resultaterne er tydeligt positive for alle løsningsmodellerne.
Derfor foretrækkes
løsningsmodel B1,
baseret på cost-benefit-forholdet, accept fra de
interesserede parter og forventet effektivitet og risikovurdering. Denne medfører en forventet
samlet ekstraomkostning på EUR 29,4 millioner mellem 2020 og 2030 og forventede nye fordele
på 22-25 millioner sparede personaletimer i den samme periode. Denne løsningsmodel giver den
største fordel til en acceptabel omkostning. Den vil sikre et harmoniseret meldemiljø, mens den
eksisterende opsætning med nationale miljøer med ét kontaktpunkt respekteres, og der gøres brug
af de investeringer, der allerede er foretaget. Byrden på medlemsstaterne mindskes ved at give
den samme softwarepakke, som er udviklet på EU-niveau, til alle.
DA
6
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0008.png
Konsekvensanalyserapporten er blevet drøftet med Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol,
som udsendte en positiv udtalelse med kommentarer
6
.
•
Målrettet regulering og forenkling
Da der er tale om en revision af en gældende retsakt, der falder ind under Kommissionens
program for målrettet og effektiv regulering (REFIT), har Kommissionen undersøgt forskellige
muligheder for at forenkle og reducere byrderne. Analysen viser, at betydelig forenkling og
forbedret effektivitet er mulig ved at nedbringe den administrative byrde for søfartsoperatører,
som er forpligtede til at opfylde juridiske krav i forbindelse med et havnekald.
Den administrative byrde forventes at blive mindsket takket være 1) harmoniserede grænseflader,
procedurer og dataformater; 2) bestemmelse af ét enkelt kontaktpunkt for melding; 3) mere
effektiv genanvendelse af data, hvilket medfører, at der kun skal meldes én gang, og at
dobbeltmelding elimineres. En omfattende koordinationsmekanisme for alle havnekaldsrelaterede
meldinger for en søfartsoperatør vil sammen med fuldt harmoniserede dataformater,
anmeldelsesprocedurer og grænseflader frigøre en stor mængde tid, som personalet kan bruge på
andre opgaver, især dem, der har med det centrale forretningsområde, sikkerhed og tryghed at
gøre.
Forenklingselementerne kvantificeres til et anslået beløb på
22-25 millioner personaletimer i
perioden 2020-2030, svarende til en værdi på EUR 625-720 millioner
for søfartsoperatører.
Den forenklede og harmoniserede indberetning vil særligt gavne små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomheder, som er forholdsmæssigt mere sårbare over for ineffektiv
administration og tabte personaletimer.
Forslaget bidrager også til digitalisering og bedre informationsstrømme, hvilket er foreneligt med
den "digitale kontrol".
•
Grundlæggende rettigheder
Forslaget påvirker retten til beskyttelse af personoplysninger, der garanteres i artikel 8 i
koncessionen. Enhver behandling af personoplysninger under forslaget skal foretages i
overensstemmelse med EU-lovgivningen for beskyttelse af personoplysninger, særligt den
generelle forordning om databeskyttelse.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foretrukne løsningsmodel vil påvirke budgettet for Kommissionen. De forventede
omkostninger for udvikling af IT-tjenester og IT-systemer er op til EUR 13,5 millioner over de 11
år fra 2020 til 2030. Kommissionen foreslår, at dens omkostninger dækkes af budgetposten
Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder, herunder
kommunikationsaktiviteter
(budgethenvisning 06.02.05).
Der vil ikke påkræves nogen yderligere budget- eller personaleressourcer fra EU-budgettet under
den flerårige finansielle ramme. Dette initiativ har ikke til hensigt på forhånd at dømme
Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.
6
http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia&year=&serviceId=10305&s=Search
DA
7
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil følge fremgangen, konsekvenserne og resultaterne af dette initiativ via et sæt
overvågnings- og evalueringsmekanismer. Disse vil måle fremgangen mod det nye forslags
specifikke målsætninger.
Anmodninger om information (rapporter, svar på spørgeundersøgelser) vil blive nøje afbalanceret
for at undgå at placere yderligere byrder på interesserede parter ved at skabe et uforholdsmæssigt
stort antal nye indberetningsanmodninger.
En overvågningsrapport baseret på de identificerede indikatorer i konsekvensanalysen bør
fungere som første skridt. Denne bør følges af en evalueringsfase. Fem år efter den dato, hvor det
juridiske forslag skal implementeres, vil Kommissionen påbegynde en kontrol af, hvorvidt
initiativets målsætninger er nået. Dette vil blive gjort på baggrund af medlemsstaternes rapporter,
spørgeundersøgelser blandt interesserede parter og andre former for input (f.eks. klager) fra
søfartsoperatører. Efterfølgende vil evalueringen indgå i fremtidige beslutningsprocesser for at
sikre, at der foretages de nødvendige justeringer for at nå målsætningerne.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Forslaget består af seks kapitler, hvor det første og sidste introducerer det generelle omfang og
nogle tværgående bestemmelser. Kapitel II-IV giver mere detaljeret information om omfanget og
de tekniske instrumenter, mens kapitel V beskriver den generelle forvaltning af det europæiske
søfartsmiljø med ét kontaktpunkt (EMSWe).
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
Generelle bestemmelser
EMSWe-datasæt
Rapportering
Fælles tjenester
Koordinering af EMSWe-aktiviteterne
Afsluttende bestemmelser
DA
8
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0010.png
2018/0139 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævelse af direktiv
2010/65/EU
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 100, stk.
2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
7
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
8
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure,
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU
9
kræver, at medlemsstater accepterer
opfyldelsen af meldepligterne for skibe, der ankommer til og afgår fra havne i Unionen, i
elektronisk format og at sikre deres transmission via ét enkelt kontaktpunkt for at
facilitere søtransport.
Søtransport er rygraden i handel og kommunikation inden for og ud over det indre
marked. For at facilitere søtransporten og for yderligere at nedbringe de administrative
byrder for rederiselskaberne bør informationsprocedurerne for opfyldelse af de
meldepligter, der er pålagt rederiselskaberne af Unionens retsakter og national lovgivning
i medlemsstaterne, forenkles og harmoniseres yderligere.
Denne forordning sigter mod facilitering af transmissionen af information. Anvendelse af
denne forordning bør ikke ændre substansen af meldepligterne og bør ikke påvirke
efterfølgende opbevaring og behandling af information på EU-niveau eller nationalt
niveau.
Det eksisterende nationale miljø med ét kontaktpunkt i hver medlemsstat bør bibeholdes
som grundlaget for det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt ("EMSWe"). De
nationale miljøer med ét kontaktpunkt bør udgøre et omfattende meldekontaktpunkt for
søtransportoperatører, som udfører funktionaliteterne for dataindsamling fra klarererne og
datadistribution til alle relevante kompetente myndigheder.
(2)
(3)
(4)
7
8
9
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […]
af […], s. […].
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe,
der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF (EUT L
283 af 29.10.2010, s. 1).
DA
9
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0011.png
(5)
Front-end-grænsefladerne på disse nationale miljøer med ét kontaktpunkt bør på
klarerernes side harmoniseres på EU-niveau for at facilitere melding og yderligere
nedbringe den administrative byrde. Denne harmonisering opnås i alle nationale miljøer
med ét kontaktpunkt ved hjælp af anvendelse af en fælles grænsefladesoftware til
udveksling af information fra system til system udviklet på EU-niveau. Medlemsstaterne
bærer ansvaret for integration og administration af dette grænseflademodul samt
regelmæssig og rettidig opdatering af softwaren, når Kommissionen gør nye versioner
tilgængelige. Kommissionen bør udvikle modulet og levere opdateringer efter behov.
Nye digitale teknologier udgør evigt voksende muligheder for at øge effektiviteten af
søtransportsektoren og for at nedbringe den administrative byrde. For at kunne opsamle
fordelene ved sådanne nye teknologier så tidligt som muligt bør Kommissionen have
beføjelser til at ændre de tekniske specifikationer, standarder og procedurer for det
harmoniserede meldemiljø ved hjælp af vedtagelse af akter. Nye teknologier bør også
tages i betragtning, når denne forordning er blevet gennemgået.
Der bør tilvejebringes tilstrækkelig støtte til og information om processen og de tekniske
krav i forbindelse med brug af nationale miljøer med ét kontaktpunkt til klarerere via let
tilgængelige og brugervenlige nationale websteder med fælles "se og føle"-standarder.
Konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen (FAL-konventionen)
10
angiver, at de offentlige myndigheder i alle tilfælde kun bør kræve essentiel
meldingsinformation og holde antallet af punkter på et minimum.
For at gøre det muligt at anvende EMSWe er det nødvendigt at fastlægge et omfattende
EMSWe-datasæt, som bør dække alle de informationselementer, der potentielt kan blive
anmodet om af de nationale myndigheder eller havneoperatører til administrative eller
driftsmæssige formål, når et skib foretager et havnekald. Eftersom omfanget af
meldepligterne varierer mellem medlemsstaterne, bør et nationale miljø med ét
kontaktpunkt i en given medlemsstat designes til at acceptere EMSWe-datasættet uden
modifikationer og se bort fra alle informationer, der ikke er relevante for medlemsstaten.
De relevante meldepligter indeholdt i Unionens og de internationale retsakter bør angives
i bilaget til denne forordning. Disse meldepligter bør udgøre grundlaget for fastlæggelse
af det omfattende EMSWe-datasæt. Bilaget bør også henvise til de relevante kategorier af
meldepligter på nationalt niveau, og medlemsstaterne bør være i stand til at anmode
Kommissionen om at ændre EMSWe-datasættet på baggrund af meldepligter indeholdt i
deres nationale lovgivning. Den EU-retsakt, som ændrer EMSWe-datasættet på baggrund
af en meldepligt indeholdt i den nationale lovgivning, bør indeholde udtrykkelig
henvisning til den pågældende nationale lovgivning.
Når informationen fra det nationale miljø med ét kontaktpunkt udsendes til de kompetente
myndigheder, skal transmissionen overholde de fælles datakrav, -formater og -koder for
de meldepligter og -formaliteter, der er angivet i Unionens lovgivning, som kan ses i
bilaget, og foretages via de IT-systemer, der er fastlagt deri, f.eks. de elektroniske
databehandlingsteknikker, der henvises til i artikel 6, stk.1, i forordning (EF) nr.
952/2013.
Vedtagelsen af denne forordning bør tage hensyn til SafeSeaNet-systemerne, der er
oprettet på nationalt niveau og EU-niveau, og som bør fortsætte med at facilitere
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
10
Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konvention om lettelse af international samfærdsel ad
søvejen (FAL-konventionen), vedtaget den 9. april 1965 og ændret den 8. april 2016, standard 1.1.
DA
10
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
udveksling og distribution af information modtaget via det nationale miljø med ét
kontaktpunkt mellem medlemsstaterne i henhold til direktiv 2002/59.
(13)
Havne er ikke den endelige destination for varer. Effektiviteten af skibshavnekaldene
påvirker hele logistikkæden relateret til transporten af varer og passagerer til og fra
havnene. For at sikre indbyrdes anvendelighed, multimodalitet og ubesværet integration
af søtransport med den generelle logistikkæde og for at facilitere andre transportmetoder
bør de nationale miljøer med ét kontaktpunkt give mulighed for udveksling af relevant
information, f.eks. ankomst- og afgangstider, med lignende rammer udviklet til andre
transportmetoder.
For at forbedre effektiviteten af søtransport og for at begrænse duplikering af information,
som skal leveres til driftsmæssige formål, når et skib foretager et havnekald, bør den
information, som klarereren angiver til et nationale miljø med ét kontaktpunkt, også deles
med visse andre enheder, f.eks. havne- og terminaloperatører.
Forordning (EF) nr. 952/2013 angiver, at varer, som bringes ind i Unionens toldområde,
skal dækkes af en summarisk indgangsangivelse, som skal indsendes elektronisk til
toldmyndighederne. I lyset af vigtigheden af informationen om den summariske
indgangsangivelse til administration af sikkerhed og finansielle risici er et specifikt
elektronisk system til indsendelse og administration af de summariske indgangsangivelser
i øjeblikket under udvikling. Derfor vil det ikke være muligt at indgive en summarisk
indgangsangivelse via de nationale miljøer med ét kontaktpunkt. I betragtning af, at nogle
af dataelementerne indsendt med den summariske indgangsangivelse også er påkrævede
for gennemførelsen af andre told- og søtransportmeldingsformaliteter, når et skib
foretager et kald i en havn i Unionen, bør det europæiske søfartsmiljø med ét
kontaktpunkt dog være i stand til at behandle dataelementerne i den summariske
indgangsangivelse. Man bør også forestille sig muligheden for, at det nationale miljø med
ét kontaktpunkt kan indhente relevant information, der allerede er indsendt via den
summariske indgangsangivelse.
For at muliggøre genanvendelse af den information, der er angivet via de nationale
miljøer med ét kontaktpunkt, og facilitere indsendelse af information af klarereren er det
nødvendigt at skabe fælles databaser. En EMSWe-skibsdatabase bør indeholde en
referenceliste over skibsoplysninger og deres meldefritagelser som indberettet til de
respektive nationale miljøer med ét kontaktpunkt. For at facilitere indsendelse af
information af en klarerer bør en fælles lokationsdatabase (CLD) indeholde en
referenceliste over lokationskoder, som inkluderer FN's kode for handels- og
transportlokationer
(UN/LOCODE),
SafeSeaNet-specifikke
koder
samt
havnefacilitetskoder som registreret i Global Integrated Shipping Information System
(GISIS) i Den Internationale Søfartsorganisation. En fælles database over farligt materiale
bør ydermere inkorporere en liste over farlige og forurenende varer, som skal meddeles til
de nationale miljøer med ét kontaktpunkt i henhold til det ændrede direktiv 2002/59/EF
og IMO FAL-formular 7, hvor der tages hensyn til de relevante dataelementer fra IMO-
konventionerne og -koderne.
Kompetente myndigheders behandling af personoplysninger inden for rammen af denne
forordning skal overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679.
Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammen af denne forordning
skal overholde bestemmelserne i forordning [ny forordning, der erstatter forordning
45/2001, vedrørende behandling af personoplysninger af fællesskabsinstitutionerne].
(14)
(15)
(16)
(17)
DA
11
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0013.png
(18)
EMSWe og de nationale miljøer med ét kontaktpunkt skal ikke angive andre grundlag for
behandling af personoplysninger end det, der kræves for deres funktion, og skal ikke
benyttes til at tildele nogen nye adgangsrettigheder til personoplysninger.
Beføjelsen til at indføre akter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for at supplere denne forordning
ved at oprette EMSWe-datasættet og ved at fastlægge definitioner, kategorier og
dataspecifikationer for dataelementerne. Samme beføjelse bør delegeres til Kommissionen
for at ændre bilaget til at inkorporere de meldepligter, der findes på nationalt niveau, samt
at tage hensyn til alle nye meldepligter, der indføres i EU-retsakterne. Kommissionen skal
sikre, at de fælles datakrav, -formater og -koder, der er fastlagt i de af Unionens retsakter
samt internationale retsakter, der er angivet i bilaget, respekteres. Det er også vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder
på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne
i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet
navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres
eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der
beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
11
.
Kommissionen bør især tildeles gennemførelsesbeføjelser til at indføre og efterfølgende
ændre EMSWe-datasættet samt indføre de funktionelle og tekniske specifikationer,
mekanismer til kvalitetskontrol og procedurer for udrulning, vedligeholdelse og
anvendelse af det harmoniserede grænseflademodul og de relaterede harmoniserede
elementer i de nationale miljøer med ét kontaktpunkt. Kommissionen bør tildeles
gennemførelsesbeføjelser til at indføre de tekniske specifikationer, standarder og
procedurer for fælles tjenester for EMSWe.
Denne forordning bør bygge på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
910/2014
12
, som fastlægger betingelserne, under hvilke medlemsstaterne anerkender visse
midler til elektronisk identifikation af naturlige og juridiske personer, der hører under en
anden medlemsstats meddelte elektroniske identifikationsordning. Forordning (EU) nr.
910/2014 angiver betingelserne for, at brugere kan benytte deres midler til elektronisk
identifikation og autentifikation for at få adgang til online offentlige tjenester i
grænseoverskridende situationer.
Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. Der bør indsamles
information for at informere denne evaluering og muliggøre vurdering af lovgivningens
præstation i forhold til dens målsætninger.
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
11
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation
og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af
direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73-114).
DA
12
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0014.png
(25)
(26)
Forordning 2010/65/EU bør derfor ophæves, gældende fra datoen for anvendelsen af
denne forordning.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med
artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001
13
—
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Emne og anvendelsesområde
Denne forordning fastlægger en ramme for et harmoniseret og indbyrdes anvendeligt europæisk
søfartsmiljø med ét kontaktpunkt ("EMSWe") baseret på nationale miljøer med ét kontaktpunkt
for at facilitere elektronisk transmission af information i forbindelse med meldepligter for skibe,
der ankommer til, opholder sig i og afgår fra havne i Unionen.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1)
"europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt" ("EMSWe") den juridiske og tekniske
ramme for elektronisk transmission af information i forbindelse med meldepligter og -
procedurer for havnekaldene i Unionen, hvilket består af et netværk af nationale miljøer
med ét kontaktpunkt og inkluderer den harmoniserede grænseflade samt fælles tjenester
for bruger- og adgangsadministration, skibsidentifikation, lokationskoder og information
om farlige og forurenende varer
"meldepligt" den information, der kræves af Unionen og internationale retsakter angivet,
samt national lovgivning henvist til, i bilaget, og som skal angives til administrative og
driftsmæssige formål i forbindelse med et skibs ankomst til, ophold i og afgang fra en
havn i en medlemsstat ("havnekald")
"dataelement" den mindste enhed af information, som har unik definition og præcise
tekniske egenskaber, f.eks. format, længde og karaktertype
"havnefællesskabssystem" et elektronisk system, der faciliterer udvekslingen af
driftsmæssig eller administrativ information mellem forskellige aktører i en havn
"klarerer" operatøren af det skib eller enhver anden naturlig eller juridisk person, der er
underlagt meldepligterne
"datatjenesteudbyder" en naturlig eller juridisk person, som leverer informations- og
kommunikationsteknologitjenester eller dataregistreringstjenester til en klarerer i
forbindelse med meldepligterne.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
13
DA
13
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
Kapitel II
EMSWe-datasæt
Artikel 3
Oprettelse af EMSWe-datasættet
1.
Kommissionen skal fastlægge en komplet liste over dataelementer ("EMSWe-
datasættet") på baggrund af meldepligterne i Unionens og internationale retsakter
angivet, samt den nationale lovgivning henvist til, i bilaget. Kommissionen skal sikre, at
de fælles datakrav, -formater og -koder, der er fastlagt i de EU-retsakter, der er angivet i
bilaget, respekteres.
Kommissionen skal have beføjelser til at indføre delegerede akter i overensstemmelse
med proceduren henvist til i artikel 18 for at supplere denne forordning med det formål
at oprette og ændre EMSWe-datasættet. Den delegerede akt, som indsætter eller ændrer
et dataelement i EMSWe-datasættet på baggrund af en meldepligt indeholdt i den
nationale lovgivning, skal indeholde udtrykkelig henvisning til den pågældende
nationale lovgivning.
En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at introducere dataelementer i EMSWe-
datasættet på baggrund at meldepligterne indeholdt i den nationale lovgivning. Senest
seks måneder efter ikrafttræden af denne forordning skal medlemsstaterne meddele
Kommissionen om de bestemmelser i den nationale lovgivning og tilsvarende
meldepligter, der indeholder de dataelementer, der skal inkluderes i EMSWe-datasættet.
De skal identificere disse dataelementer nøjagtigt. Kommissionen skal vurdere
nødvendigheden af at indsætte eller ændre et dataelement i EMSWe-datasættet på
baggrund af disse meddeleler.
Kommissionen skal også have beføjelse til at indføre delegerede akter i
overensstemmelse med den procedure, der henvises til i artikel 18, for at ændre bilaget
med det formål at lave eller tilpasse en reference til en meldepligt indeholdt i en af
Unionens retsakter eller en international retsakt eller en reference til den nationale
lovgivning.
Artikel 4
Anmodninger om anden information
1.
Hvor en medlemsstat har til hensigt at indføre eller ændre en meldepligt under dens
nationale lovgivning, som kan involvere fremlæggelse af anden information end den, der
er inkluderet i EMSWe-datasættet, skal den pågældende medlemsstat meddele dette til
Kommissionen øjeblikkeligt. I denne meddelelse skal medlemsstaten nøjagtigt
identificere den information, der ikke er dækket af EMSWe-datasættet, og angive den
tilsigtede tidsperiode til indførelse af den pågældende meldepligt.
Kommissionen skal vurdere nødvendigheden af at ændre EMSWe-datasættet i henhold
til artikel 3, stk. 2
2.
3.
4.
2.
DA
14
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
Kapitel III
Rapportering
Artikel 5
Nationale miljøer med ét kontaktpunkt
1.
Hver medlemsstat opretter et nationalt miljø med ét kontaktpunkt, hvor al information,
der er nødvendig for opfyldelsen af meldepligterne, i overensstemmelse med denne
forordning og med forbehold af artikel 6, skal angives én gang ved hjælp af og i
overensstemmelse med EMSWe-datasættet med den hensigt, at denne information bliver
gjort tilgængelig for de relevante myndigheder i medlemsstaterne.
Medlemsstaterne er ansvarlige for udviklingen, tilgængeligheden, vedligeholdelsen,
sikkerheden og driften af deres nationale miljøer med ét kontaktpunkt.
2.
Kommissionen udvikler og opdaterer et harmoniseret meldegrænseflademodul til det
nationale miljø med ét kontaktpunkt. Dette modul inkluderer muligheden for at udveksle
information mellem de informationssystemer, der anvendes af klarereren og det
nationale miljø med ét kontaktpunkt.
Medlemsstaterne sørger for:
kompatibilitet mellem det
meldegrænseflademodulet
nationale
miljø
med
ét
kontaktpunkt
og
3.
(a)
(b)
rettidig integration af meldegrænseflademodulet og alle efterfølgende opdateringer i
overensstemmelse med gennemførelsesdatoerne angivet i den gennemførelsesretsakt,
der henvises til i stk. 11)
kompetente myndigheders tilslutning til de relevante systemer for at muliggøre
overførsel af data, der skal meldes til disse myndigheder, via det nationale miljø med ét
kontaktpunkt og til disse systemer i overensstemmelse med Unionens og national
lovgivning samt i overensstemmelse med disse systemers tekniske specifikationer
tilvejebringelse af et online supportwebsted.
Nationale miljøer med ét kontaktpunkt lader også klarerere angive information ved
hjælp af digitale regneark, som er harmoniserede på EU-niveau, og inkluderer
muligheden for at udtrække meldedataelementer fra disse regneark.
Medlemsstaterne sørger for, at den påkrævede information når frem til de myndigheder,
der har ansvaret for indførelsen af den pågældende lovgivning, og er begrænset til hver
af disse myndigheders behov. Medlemsstaterne sikrer med dette overensstemmelse af de
juridiske krav relateret til transmissionen af information, herunder personoplysninger,
angivet i de EU-retsakter, der refereres til i bilaget, og bruger, hvor det er relevant, de
elektroniske databehandlingsteknikker, der henvises til i artikel 6, stk. 1, i forordning
(EF) nr. 952/2013. De sikrer også indbyrdes anvendelighed med de
informationssystemer, der anvendes af de pågældende myndigheder.
Nationale miljøer med ét kontaktpunkt giver klarerere teknisk mulighed for at gøre
relevant information separat tilgængelig for tjenesteudbydere i destinationshavne.
Hvor en medlemsstat ikke kræver alle elementerne i EMSWe-datasættet for at opfylde
meldeformaliteterne, accepterer det nationale miljø med ét kontaktpunkt forelæggelser,
som er begrænsede til de påkrævede elementer i den pågældende medlemsstat. Det
(c)
(d)
4.
5.
6.
7.
DA
15
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
accepterer også forelæggelser af klarereren, inklusive yderligere dataelementer fra
EMSWe-datasættet.
8.
En medlemsstat opbevarer også den information, der er forelagt det nationale miljø med
ét kontaktpunkt i den tidsperiode, der er nødvendig for at sikre opfyldelse af kravene
fremsat i denne forordning og, hvor overensstemmelse med de EU-retsakter, der angives
i bilaget, kun kan sikres igennem opbevaring i det nationale miljø med ét kontaktpunkt, i
den tidsperiode, der er nødvendig for at være i overensstemmelse med disse akter. De
sletter den omgående bagefter.
Nationale miljøer med ét kontaktpunkt offentliggør estimerede og faktiske ankomst- og
afgangstider for skibe i det elektroniske format harmoniseret på EU-niveau.
Nationale miljøer med ét kontaktpunkt har ensartede internetadresser og
supportwebsider, som er harmoniseret på EU-niveau.
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter:
de funktionelle og tekniske specifikationer samt mekanismer og procedurer for
kvalitetskontrol
for
udrulning,
vedligeholdelse
og
anvendelse
af
meldegrænseflademodulet, der henvises til i afsnit 2
det harmoniserede digitale regneark, der henvises til i stk. 4
harmoniserede tekniske specifikationer for at gøre ankomst- og afgangstider
tilgængelige, der henvises til i stk. 9
ensartet format for internetadresser og harmoniseret struktur af supportwebstedet, der
henvises til i afsnit 10.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.
Kommissionen ændrer de tekniske specifikationer, standarder og procedurer igennem
gennemførelsesretsakter for at tage hensyn til tilgængeligheden af nye teknologier.
Artikel 6
Andre meldemidler
1.
Medlemsstater kan lade klarerere angive informationen via andre meldekanaler, f.eks.
havnefællesskabssystemer, såfremt disse kanaler er frivillige at benytte for klarererne. I
så fald sikrer medlemsstaterne, at disse andre kanaler gør den relevante information
tilgængelig for det nationale miljø med ét kontaktpunkt.
Medlemsstaterne opstiller alternative midler til angivelse af information i tilfælde af
midlertidigt svigt af et af de elektroniske systemer, der henvises til i artikel 5 samt
artikel 9 til 12.
Denne forordning forhindrer ikke udveksling af information mellem medlemsstaternes
toldmyndigheder eller mellem toldmyndigheder og økonomiske aktører, der benytter de
elektroniske databehandlingsteknikker, der henvises til i artikel 6, stk. 1, i forordning
(EU) 952/2013.
Artikel 7
Engangsprincippet
1.
Med forbehold af artikel 6, stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at klarereren kun anmodes om
at angive informationen jf. denne forordning én gang per havnekald, og at den relevante
information gøres tilgængelig og genanvendes i henhold til afsnit 2.
9.
10.
11.
(a)
(b)
(c)
(d)
2.
3.
DA
16
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
2.
(a)
Medlemsstaterne sikrer, at:
skibsidentifikationsoplysningerne og -detaljerne angivet til et nationalt miljø med ét
kontaktpunkt registreres i den EMSWe-skibsdatabase, der henvises til i artikel 10, og
ikke anmodes igen for efterfølgende havnekald i Unionen
al relevant information, der modtages i henhold til denne forordning, gøres tilgængelig
for andre nationale miljøer med ét kontaktpunkt via SafeSeaNet-systemet i
overensstemmelse med de tekniske krav i direktiv 2002/59/EF
meldeinformation, der angives ved afgang fra en havn i Unionen, ikke anmodes igen
under rejsen eller ved ankomst til den næste havn i Unionen, såfremt det pågældende
skib ikke har foretaget et kald til en havn uden for Unionen under rejsen. Dette punkt
gælder ikke information modtaget i henhold til forordning (EF) nr. 952/2013,
medmindre der angives sådan en mulighed i den forordning
den relevante information i den summariske indgangsangivelse, der henvises til i artikel
127 i forordning (EF) nr. 952/2013, gøres tilgængelig for de nationale miljøer med ét
kontaktpunkt til reference og genanvendes, hvor det er relevant, for andre meldepligter
angivet i bilaget.
Klarereren er ansvarlig for at sikre rettidig indsendelse, nøjagtighed og fuldstændighed
af den angivne information i henhold til denne forordning samt dens overensstemmelse
med alle tekniske krav i de nationale miljøer med ét kontaktpunkt. Klarereren forbliver
ansvarlig for opdatering af informationen, hvis den har ændret sig efter indsendelse.
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter listen over relevant information,
der henvises til i punkt (b), (c) og (d) i afsnit 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 8
Fortrolighed
(b)
(c)
(d)
3.
4.
Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning eller national
lovgivning de nødvendige foranstaltninger til at sikre fortroligheden af de kommercielle og andre
følsomme oplysninger, der udveksles i overensstemmelse med denne forordning.
Kapitel IV
Fælles tjenester
Artikel 9
EMSWe-bruger- og adgangsadministrationssystem
1.
Kommissionen opretter et fælles bruger- og adgangsadministrationssystem til klarerere
og datatjenesteudbydere, der benytter nationale miljøer med ét kontaktpunkt, samt til
myndigheder, der tilgår de nationale miljøer med ét kontaktpunkt. Systemet
tilvejebringer én brugerregistrering med genkendelse på EU-niveau, sammenkoblet
brugeradministration og brugerovervågning på EU-niveau.
Af hensyn til adgang til de nationale miljøer med ét kontaktpunkt i forskellige
medlemsstater, betragtes en klarerer eller datatjenesteudbyder, som er registreret i
EMSWe-bruger- og adgangsadministrationssystemet, som registreret i nationale miljøer
med ét kontaktpunkt i alle medlemsstater.
2.
DA
17
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0019.png
3.
Hver medlemsstat udpeger den nationale myndighed, der er ansvarlig for
brugeradministrationen af klarerere og datatjenesteudbydere, inklusive registrering af
nye
brugere,
ændring
og
afslutning
af
eksisterende
konti
på
brugerautentificeringsinstrumentet.
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer,
standarder og procedurer for opsætning af instrumentet, der henvises til i afsnit 1, for
indsamling,
opbevaring
og
angivelse
af
brugerlegitimation.
Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 10
EMSWe-skibsdatabase
4.
1.
I henhold til punkt (a) i artikel 7, stk. 2, opretter Kommissionen en EMSWe-
skibsdatabase, der indeholder en liste over skibsidentifikationsoplysninger og -detaljer
samt optegnelser over skibsmeldefritagelser.
Medlemsstaterne sikrer angivelse af nye skibsdetaljer til EMSWe-skibsdatabasen og
tilgængelighed af denne information til facilitering af skibsmelding.
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer,
standarder og procedurer for opsætning af databasen, der henvises til i afsnit 1, for
indsamling, opbevaring og angivelse af skibsdetaljer og -fritagelser. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 11
Fælles lokationsdatabase
2.
3.
1.
2.
3.
Kommissionen opretter en fælles lokationsdatabase, der indeholder en liste over
lokationskoder
14
og havnefacilitetskoder som registreret i IMO-databasen GISIS.
Medlemsstaterne gør information fra lokationsdatabasen tilgængelig på nationalt niveau
via de nationale miljøer med ét kontaktpunkt.
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer,
standarder og procedurer for opsætning af den fælles lokationsdatabase, der henvises til i
afsnit 1, for indsamling, opbevaring og angivelse af lokations- og havnefacilitetskoder.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 12
Fælles database over farligt materiale
1.
Kommissionen opretter en fælles database over farligt materiale, der indeholder en liste
over farlige og forurenende varer, som skal meddeles i henhold til direktiv 2002/59/EF
15
og IMO FAL-formular 7, hvor der tages hensyn til de relevante dataelementer fra IMO-
konventionerne og -kodekserne.
Databasen forbindes med de relevante indtastninger i MAR-CIS-databasen udviklet af
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for information om tilhørende farer og
risici ved farlige og forurenende varer.
2.
14
15
"FN's kodeks for handels- og transportlokationer"
EUT L 208 af 5.8.2002, s. 10-27
DA
18
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
3.
4.
5.
Databasen benyttes både som reference og verifikationsværktøj på nationalt niveau og
EU-niveau under meldeprocessen via de nationale miljøer med ét kontaktpunkt.
Medlemsstaterne gør information fra den fælles database over farligt materiale
tilgængelig på nationalt niveau via de nationale miljøer med ét kontaktpunkt.
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer,
standarder og procedurer for opsætning af den fælles database over farligt materiale, der
henvises til i afsnit 1, for indsamling, opbevaring og angivelse af referenceoplysningerne
om
farligt
materiale.
Disse
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.
Kapitel V
Koordinering af EMSWe-aktiviteterne
Artikel 13
Nationale koordinatorer
Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed til at fungere som national koordinator for
EMSWe. Den nationale koordinator:
(a)
(b)
(c)
(d)
fungerer som kontaktpunkt for alle anliggender vedrørende gennemførelsen af denne
forordning
koordinerer anvendelsen af denne forordning ved de kompetente nationale myndigheder
i medlemsstaten
koordinerer aktiviteterne rettet mod at sikre forbindelsen med de relevante systemer af
kompetente myndigheder som refereret til i artikel 5, stk. 3, litra c)
fungerer som ét kontaktpunkt med Kommissionen for alle anliggender vedrørende
EMSWe.
Artikel 14
Flerårig gennemførelsesplan
For at facilitere rettidig gennemførelse af denne forordning indfører Kommissionen med egnet
ekspertrådgivning en flerårig gennemførelsesplan, der revideres på en årlig basis, og som
tilvejebringer:
(a)
(b)
(c)
(d)
en udviklingsplan for udvikling og opdatering af meldegrænseflademodulet, der
forudses inden for de efterfølgende 18 måneder;
angive
deadlines
for
medlemsstaternes
efterfølgende
integration
meldegrænseflademodulet i de nationale miljøer med ét kontaktpunkt
af
testperioder for medlemsstaterne og klarererne for at teste deres forbindelse med nye
versioner af grænseflademodulet
vejledende udfasningsdeadlines for de gamle versioner af grænseflademodulet for
medlemsstaterne for klarererne.
DA
19
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
Kapitel VI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 15
Omkostninger
Den Europæiske Unions almindelige budget dækker omkostningerne for:
(a)
(b)
udvikling og vedligeholdelse af ICT-værktøjerne, der støtter gennemførelsen af denne
forordning på EU-niveau
fremme af EMSWe på EU-niveau og i relevante internationale organisationer.
Artikel 16
Samarbejde med andre handels- og transportfaciliteringssystemer eller -tjenester
Hvor handels- og transportfaciliteringssystemer eller -tjenester er blevet oprettet af andre EU-
retsakter, koordinerer Kommissionen aktiviteterne relateret til disse systemer eller tjenester med
henblik på at opnå synergier og undgå duplikering.
Artikel 17
Gennemgang og rapportering
1.
Medlemsstaterne sikrer, at der er fastlagt procedurer til indsamling af data, herunder
statistikker, der bl.a. bruger spørgeundersøgelser vedrørende funktionen af EMSWe, og
rapporterer deres fund til Kommissionen. Rapporten skal indeholde følgende
indikatorer:
implementering af det harmoniserede datasæt
installation af den harmoniserede meldingsgatewaysoftware
brug af andre meldesystemer som omhandlet i afsnit 1 og 2 i artikel 6
anmodninger om anden information som omhandlet i artikel 4.
Medlemsstaterne organiserer indsamlingen og produktionen af de data, der er
nødvendige for at måle ændringen i indikatorerne beskrevet i afsnit 1, og leverer denne
information til Kommissionen to gange årligt.
(a)
(b)
(c)
(d)
2.
Seks år efter denne forordnings ikrafttræden gennemgår Kommissionen anvendelsen af denne
forordning og forelægger en vurderingsrapport om funktionen af EMSWe for Europa-Parlamentet
og Rådet på baggrund af de indsamlede data og statistikker. Vurderingsrapporten indeholder,
hvor det er nødvendigt, en evaluering af nye teknologier, som potentielt kan medføre ændringer
eller udskiftning af meldegrænseflademodulet.
Artikel 18
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttræden.
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni
måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges
DA
20
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0022.png
stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet
modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.
Den i artikel 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning
dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et
senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen nationale eksperter, som
er udpeget af medlemsstaterne, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 19
Udvalgsprocedure
1.
2.
3.
Kommissionen assisteres af Udvalget for Digital Transport og Handel. Dette udvalg er
et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011
16
.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 20
Ophævelse af direktiv 2010/65/EU
Forordning 2010/65/EU ophæves fra datoen for anvendelsen af denne forordning.
Henvisninger til direktiv 2010/65/EU skal forstås som henvisninger til denne forordning.
Artikel 21
Ikrafttræden
1.
2.
3.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den [OP - indsæt fire år efter denne forordnings ikrafttrædelse].
Funktionaliteterne omhandlet i punkt (d) i artikel 7, stk. 2, og de, der er relateret til
toldformaliteterne specificeret i punkt 7 i bilagets del A, træder i kraft, når de
elektroniske systemer omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013, som
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
4.
5.
6.
16
DA
21
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
er nødvendige for anvendelsen af disse formaliteter, er operationelle i henhold til
arbejdsprogrammet oprettet af Kommissionen jf. artikel 280 og 281 i forordning (EU)
nr. 952/2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
22
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0024.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
1
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0025.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
1.2.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til en forordning for europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt
Berørt(e) politikområde(r)
Søtransport
1.3. Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
17
X Forslaget/initiativet vedrører
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1.
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Det overordnede mål med initiativet er at bidrage til en problemfri funktion af det indre
marked og facilitere handel og transport ved at adressere de i øjeblikket besværlige og
forskelligartede meldeprocedurer for skibe, der foretager kald til havne i EU.
Initiativet bidrager således til følgende af Kommissionens overordnede mål:
- Funktion af det indre marked (nedbringer den administrative byrde; bidrager til at
fjerne barrierer og øger konkurrencedygtigheden)
- Det digitale indre marked
- Styrker jobs og vækst
1.4.2.
Specifikke mål
Specifikt mål nr. 1
At harmonisere meldeprocedurer, -grænseflader og -dataformater for at understøtte det
europæiske søtransportområde uden barrierer.
Specifikt mål nr. 2
At nedbringe den administrative byrde inden for skibsmelding ved at tilvejebringe ét
kontaktpunkt for søtransportmelding.
Specifikt mål nr. 3
At bidrage til øget effektivitet af digital melding for søfartsoperatører ved at facilitere
deling/genanvendelse af data til anvendelse af princippet om kun at melde én gang.
17
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
2
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0026.png
1.4.3.
""Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Forslaget sigter mod at oprette et komplet harmoniseret og omfattende europæisk
søfartsmiljø med ét kontaktpunkt baseret på det nuværende system med nationale
miljøer med ét kontaktpunkt. Et forenklet meldemiljø kan opnås ved at udvikle bindende
tekniske grænsefladespecifikationer, indføre fælles datakrav og processer og fastlægge
klare regler og rettigheder for forelæggelse og deling af information. Resultatet er, at
søfartsoperatørerne vil være i stand til at melde det samme datasæt på samme måde,
uanset hvor de rejser hen, hvis de vælger at benytte det harmoniserede
meldekontaktpunkt.
Den primære fordel er den betydelige nedbringelse af den administrative byrde for
søfartsoperatørerne. Denne anslås at være 22-25 millioner personaletimer i 2020-2030;
svarende til en værdi på EUR 625 til 720 millioner (EU28). Den reducerede byrde og
forbedrede effektivitet anslås at øge konkurrencedygtigheden for søtransporten, hvilket
vil medføre et anslået skift i transportform på 3.395 millioner tonkilometer til
vandtransport i 2030, primært væk fra vejtransport. Dette repræsenterer en stigning på
ca. 0,3 % i transportaktiviteten for vandtransport i 2030 i forhold til basislinjen, hvilket
påvirker jobs og vækst i sektoren positivt. Skiftet i transportform anslås til gengæld at
reducere den samlede CO2-udledning med 1.880 tusind ton CO2 i forhold til basislinjen.
Dette svarer til ca. EUR 145 millioner i indirekte fordele over 2020-2030, udtrykt i
nutidsværdi. Der forventes ydermere fordele i form af effektivitetsforøgelser for hele
den multimodale/logistiske kæde fra bedre brug af data i havnene; øget jobtilfredshed
for skibsførere og højere tiltrækningskraft til erhvervet, hvilket fører til forbedrede
muligheder for bedre rekruttering; og forøgelse af tryghed og sikkerhed, da skibsføreren
kan bruge mere tid i styrehuset i stedet for på administrative opgaver.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Specifikt mål
At harmonisere
meldeprocedurer, -
grænseflader og -
dataformater
Operative mål
Oprette tekniske datasæt
med harmoniserede
dataformater
Udvikle og implementere
en fælles harmoniseret IT-
løsning for
meldingsgateways (front-
ends) for de nationale
miljøer med ét
kontaktpunkt
Indikator for fremgang
Datasæt oprettet og aftalt af
ekspertgruppen
% af medlemsstaterne, der har
installeret den harmoniserede
IT-løsning for
meldingsgateways for de
nationale miljøer med ét
kontaktpunkt (synkroniseret,
opdateret version) over samlet
(ref: Samlet antal MS'er)
% reduktion i tid, der kræves til
melding per havnekald over
samlede (ref: Gennemsnitlig tid
per havnekald)
% af dataelementer, der
anmodes uden for det
harmoniserede europæiske
søfartsmiljø med ét
kontaktpunkt. (Ref: Samlet antal
dataelementer som kortlagt af
Del C-gruppen og eManifest-
Datakilder
medlemsstatsrapporter;
spørgeundersøgelser til
søfartsoperatører; antal
klager fra
søfartsoperatører
vedrørende adgang til
harmoniseret
grænseflade; antal
igangværende
overtrædelsesprocedur
er mod medlemsstater
for manglende
implementering
At nedbringe den
administrative byrde
via ét enkelt
kontaktpunkt til
melding
Nedbringe antallet af
dataelementer, der
anmodes uden for det
harmoniserede europæiske
søfartsmiljø med ét
kontaktpunkt
Medlemsstatsrapporter
; spørgeundersøgelse
til søfartsoperatører
DA
3
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0027.png
At øge effektiviteten
ved kun at gøre det
nødvendigt at melde
én gang
Nedbringe antallet af
statiske dataelementer, der
meldes mere end én gang
gruppen i dag)
% af statiske dataelementer, der
anmodes mere end én gang for
et havnekald over samlet (ref:
Samlet antal dataelementer, der
anmodes i en havn)
% af statiske dataelementer, der
anmodes mere end én gang
inden for EU (ref: Samlet antal
dataelementer, der anmodes i
EU)
Medlemsstatsrapporter
; spørgeundersøgelse
til søfartsoperatører
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
1.
Det harmoniserede europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt for skibe vil
bygge på den allerede eksisterende ramme (struktur af nationale miljøer med ét
kontaktpunkt).
2.
Det harmoniserede europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt bør altid
tilbydes; hvis søfartsoperatører vælger at benytte denne kanal til at indsende deres
meldeformaliteter, skal datamodtagere (myndigheder, toldsystemer, meldesystemer)
acceptere de indsendte rapporter og undlade at anmode om yderligere og separate
meldinger via andre meldingsveje.
3.
De nationale miljøer med ét kontaktpunkt vil fortsat primært være en
koordinationsmekanisme, der primært fungerer som router (med en teknisk omformer
mellem dataformater, hvor det er nødvendigt), som sender tovejskommunikation mellem
søtransportoperatørerne og datamodtagerne (f.eks. havnemyndigheder, toldgrænseflader
og meldesystemer, grænsekontrolmyndigheder, SafeSeaNet, statistikmyndigheder) med
det formål at facilitere meldinger for det maritime erhverv. Alle andre slags
behandlinger vil fortsat blive udført ved hjælp af de tilsluttede back-end-
datamodtagersystemer.
4.
Initiativet vil ikke skabe nye meldekrav, men vil koordinere indberetningen
mellem dataudbyderne i søtransportsektoren og datamodtagerne som specificeret i de
underliggende retsakter omhandlet i den reviderede retsakt. Alle meldekrav via det
europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt respekterer fuldstændigt de gældende
tekniske specifikationer for de underliggende retsakter og IT-systemer, der understøtter
disse underliggende retsakter.
5.
Det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt vil have en tydeligt defineret og
retfærdig fordeling af ansvar for alle forbundne enheder, inklusive en garanti for de
nationale kompetente myndigheders fulde ansvar og hæftelse for de mellemliggende
tjenester for de nationale miljøer med ét kontaktpunkt over for dataudbyderne og de
forbundne datamodtagere (f.eks. funktionelt og juridisk ansvar, høj tilgængelighed,
sikring af informationsstrøm i begge retninger osv.).
DA
4
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0028.png
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side (den kan skyldes forskellige faktorer, f.eks.
fordele ved koordinering, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). For
så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med
medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.
Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante): for stor administrativ byrde for
søfartsoperatører på grund af duplikeret indberetning i ikke-harmoniserede formater og
ikke-harmoniserede grænseflader i hele EU.
Forventet merværdi på EU-plan (ex post): den foreslåede foranstaltning udføres mest
produktivt og effektivt på EU-niveau, eftersom væsentlige resultater og komplet
harmonisering kræver en sammenhængende ramme, der adresserer paneuropæiske
behov.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Tidligere erfaring fra direktiv 2010/65/EU er, at harmonisering på dette område ikke kan
opnås igennem frivillige tiltag. Lignende harmonisering af succesfuld melding via
bindende specifikationer og IT-systemer/-applikationer udføres f.eks. inden for rammen
for EU's toldkodeks (EU-niveau).
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Målene med forslaget er i sammenhæng med EU's transportpolitik generelt og særligt
søtransportpolitikken. Initiativet støtter EU-politikken vedrørende reduktion af
emissioner fra transportsektoren og bidrager til målene for EU's sociale
transportdagsorden. Forslaget er også i tråd med Kommissionens REFIT-programs mål
for den administrative byrde og en forenkling samt med Kommissionens overordnede
mål for konkurrencedygtighed, problemfri funktion af det indre marked og
digitalisering.
Forslaget medfører især merværdi ved at muliggøre koordination af meldekravene under
referenceretsakterne. Den forvaltningsmekanisme, der er inkluderet i forslaget, giver en
garanti for, at ændringer i underliggende lovgivning vil blive relevant og rettidigt
afspejlet i det tekniske datasæt og med nødvendige opdateringer af specifikationerne og
softwaren.
Initiativet er fortsat sammenhængende med direktivet for trafikovervågnings- og
trafikinformationssystemer for skibsfarten og stemmer overens og er tæt i tråd med
implementeringen af EU-toldkodekset.
Forslaget supplerer også initiativet for elektroniske dokumenter vedrørende accept af
fragttransportrelateret information og certifikater i digitalt format af myndigheder, der
udfører transportrelaterede inspektioner i EU-baglandet. Ligesom med initiativet for
elektroniske dokumenter vil det harmoniserede meldemiljø for søtransport støtte
digitaliseringen og forenklingen for transportoperatører; selvom de to initiativer
adresserer forskellige aspekter af krav til indberetning af information på forskellige
stadier i løbet af en fragttransportoperation. De to forslag er blevet udviklet med særlig
omhu rettet mod at udnytte synergier i forbindelse med datainteroperabilitetsaspekter.
DA
5
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0029.png
1.6. Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
X Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
–
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2020 til 2027,
–
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
X
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer;
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget;
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere);
–
Den
Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond;
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209;
–
offentligretlige organer;
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier;
–
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier;
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Forvaltning af Kommissionens GD MOVE med teknisk support fra ekspertenheder efter
behov, især fra DIGIT (IT-udvikling og operativ ekspertise, inklusive til korrekt brug af
byggeklodser til digital forvaltning) og EMSA (til specifikke input til søfartsmelding). EMSA
ville udføre dette arbejde i tråd med den nuværende EMSA-forordning og vil ikke få
beføjelser til yderligere opgaver ud over arbejdsområderne for dens nuværende mandat.
Eksisterende personaleressourcer ville normalt gælde.
DA
6
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0030.png
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Angiv hyppighed og betingelser.
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Medlemsstaternes rapportering vedrørende softwarens funktion
–
regelmæssig
udveksling inden for forvaltningsrammen (ekspertgruppe og undergrupper).
Spørgeundersøgelser til søfartsoperatører for at kontrollere faktisk indvirkning af
foranstaltningen.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.
Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
For at kontrollere omkostningerne (størrelsesøkonomi) og nedbringe byrden på
medlemsstaterne, samtidigt med at der garanteres komplet harmonisering af grænseflade
og datasæt, foreslås det, at IT-udviklingen udføres på EU-niveau (indgåelse af kontrakt
på ICT-tjenester) og forvaltes af Kommissionen for at kontrollere effektiviteten. Denne
forvaltningsmetode forventes af skabe en lav fejlrate og høj gennemsigtighed for de
medlemsstater, som deltager i kontrolekspertgruppen. Foranstaltningen har en høj ICT-
kompleksitet og vil kræve koordinering på tværs af politikområder i Kommissionen;
men lav budgetkompleksitet med få risici med hensyn til kontraktforvaltning og -
implementering.
2.2.2.
Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for
at afbøde dem
Risici for sikkerhed og cyberhændelser (forretningskontinuitet)
Risiko for manglende implementering/synkronisering (manglende overholdelse fra
medlemsstat)
2.2.3.
Vurdering af og begrundelse for kontrollernes omkostningseffektivitet
(kontrolomkostningerne ÷ værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den
forventede risiko for fejl (ved betaling og afslutning)
Lave kontrolomkostninger: begrænset antal kontrakter og lav kontrolbyrde.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til
bekæmpelse af svig.
GD MOVE har fastsat den organisatoriske struktur i de interne kontrolsystemer, der
egner sig til opnåelse af dens politik og kontrolmål. Disse interne kontrolprocesser sigter
mod at sikre en tilstrækkelig forvaltning af risiciene forbundet med de underliggende
transaktioners lovlighed og rigtighed. GD MOVE's overordnede kontrolsystem vil sikre
kontrollernes effektivitet og omkostningseffektivitet, især ved at hjælpe GD MOVE's
strategi for bekæmpelse af svig, som udbygges på baggrund af metodologien tilvejebragt
af OLAF.
-
.
DA
7
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0031.png
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
fra
EFTA-
19
lande
fra
kandidatl
20
ande
Bidrag
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
1a:
Konkurrenceevne for vækst og
beskæftigelse
OB/IOB
18
.
fra
tredjelande
06 02 05:
Aktiviteter til støtte for den
europæiske transportpolitik og
passagerers rettigheder, herunder
kommunikationsaktiviteter
Opdelte
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
Nye budgetposter, der er søgt om:
Ikke relevant
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Nummer
[Budgetpost……………………………………]
Udgiftensar
t
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
Bidrag
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
OB/IOB.
[XX.YY.YY.YY]
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
18
19
20
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
8
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0032.png
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Forpligtelserne foreslået for 2020 (EUR 4,339 millioner) vil blive dækket af den allokering, der allerede forudses i den finansielle programmering for
2020.
NB. Den anslåede virkning for udgifterne og personalet fra 2021 og fremover i denne finansieringsoversigt er tilføjet som illustration og foregriber
ikke Kommissionens kommende forslag vedrørende den næste flerårige finansielle ramme, herunder hvad angår kilden til finansiering af dette initiativ.
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Nummer
1a
Udgiftsområdets konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
GD: MOVE:
Aktionsbevillinger
06 02 05: Aktiviteter til støtte for den europæiske
transportpolitik og passagerers rettigheder,
herunder kommunikationsaktiviteter
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
År
N
2020
År
N+1
2021
År
N+2
2022
År
N+3
2023
År
N+4
2024
År
N+5
2025
År
N+6
2026
I ALT
4,339
1,676
1,046
1,349
1,669
1,321
0,848
0,828
0,542
0,504
7,061
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
21
særprogrammet
Budgetpostens nummer
(3)
-
4,339
-
-
-
1,676
-
-
1,046
-
-
Bevillinger I ALT
21
Forpligtelser
=1+
1a + 3
7,061
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
DA
9
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0033.png
for GD MOVE
Betalinger
=2+
2a
+3
1,349
1,669
1,321
0,848
0,828
0,542
0,504
7,061
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
(6)
4,339
1,676
1,046
1,349
-
4,339
1,669
-
1,321
-
0,848
-
1,676
0,828
-
0,542
-
1,046
0,504
-
7,061
7,061
-
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen
for særprogrammer I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1a
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
7,061
0,504
7,061
1,349
1,669
1,321
0,848
0,828
0,542
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet: Ikke relevant
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
(6)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen
for særprogrammer I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
DA
10
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0034.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5
"Administrationsudgifter"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
2020
År
N+1
2021
År
N+2
2022
År
N+3
2023
År
N+4
2024
År
N+5
2025
År
N+6
2026
I ALT
GD: MOVE:
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
I ALT GD
MOVE
Bevillinger
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
3,038
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
3,038
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
3,038
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
2020
År
N+1
2021
År
N+2
2022
År
N+3
2023
År
N+4
2024
År
N+5
2025
År
N+6
2026
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
4,773
1,783
0,434
2,103
0,434
1,755
2,110
1,282
0,434
1,262
1,480
976
0,434
938
10,099
10,099
DA
11
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0035.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
2021
År
N+2
2022
År
N+3
2023
RESULTATER
22
År
N+4
2024
År
N+5
2025
År
N+6
2026
Der
angives
mål og
resultate
r
Type
I ALT
2020
Resultat
ernes
gnsntl.
omkostn
inger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Omkost
ninger
Result
ater i
alt
(antal
)
Omkost
ninger i
alt
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
FORMÅL: Tilvejebringelse og
vedligeholdelse af harmoniseret
software og specifikationer for den
harmoniserede
grænseflade,
procedurer og
Harmonis
erede
grænsefla
der,
procedur
er og
datasæt
Softwareomk
ostninger
Driftstjenester
0,189
0,234
0,185
0,119
0,116
0,076
Antal
0,071
0,990
0,378
0,567
0,468
0,701
0,371
0,555
0,238
0,356
0,232
0,348
0,152
1,228
0,141
0,212
1,981
Tjenester til
forvaltning af
interesserede
parter
Tekniske
specifikatione
r
Infrastrukturer
2,967
0,151
0,187
0,148
0,095
0,093
0,061
0,057
0,792
0,063
0,078
0,062
0,040
0,039
0,025
0,024
0,330
22
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
DA
12
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0036.png
Subtotal for specifikt mål nr. 1
OMKOSTNINGER I ALT
1.349
1.349
1,669
1,669
1,321
1,321
0,848
0,848
0,828
0,828
0,542
0,542
0,504
0,504
7,061
7,061
DA
13
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0037.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført
herunder:
3.2.3.1. Resumé
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
2020
År
N+1
2021
År
N+2
2022
År
N+3
2023
År
N+4
2024
År
N+5
2025
År
N+6
2026
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
0,434
-
0,434
-
0,434
-
0,434
-
0,434
-
0,434
-
0,434
-
3,038
-
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
3,038
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
23
5
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE
5
i den flerårige
finansielle ramme
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
I ALT
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
0,434
3,038
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure
under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
23
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller
aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
14
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0038.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført
herunder:
Overslag angives i årsværk
År
N
2020
År
N+1
2021
År
N+2
2022
År
N+3
2023
År
N+4
2024
År
N+5
2025
År
N+6
2026
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: (i årsværk)
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX
01 04
yy
25
- i hovedsædet
- i delegationer
XX
01 05 02 (KA, UNE, V
–
indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V
–
direkte forskning)
Andre budgetposter (angives nærmere)
I ALT
4
4
4
4
4
4
4
24
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen,
og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det
ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt
ansatte
Eksternt personale
Kontrol af politik, forvaltningsmekanisme (forvaltning af interesserede parter) og
projektkoordinering (programforvaltningsaktiviteter)
Støtter arbejdet med kontrol af politik, forvaltningsmekanisme og projektkoordinering
(programforvaltningsaktiviteter)
24
25
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
15
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0039.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
–
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme.
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
Ikke relevant: budgetpost for politisk støtte
–
kræver ingen omprogrammering
–
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
Ikke relevant
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
DA
16
DA
 kom (2018) 0278 - Ingen titel
1906380_0040.png
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–
X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Bevillinger
til rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
26
Indtægtspost
budgettet:
på
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
Artikel ………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
26
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er fratrukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
DA
17
DA